ULØ alm. del - svar på spm. 65 om en oversigt over sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland, for hver ikke bro-fast småø omfattet af landevejsprincippet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ULØ alm. del (Spørgsmål 65)
Aktører:
ULØ alm. del - svar på spm. 65{F2#67984#12#56886#5}.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ulø/bilag/0/2756088.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Udvalget for Landdistrikter og Øer har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 4. september 2023. Spørgsmål nr. 65: ”Vil ministeren sende en oversigt, hvoraf det for hver ikke bro-fast småø omfattet af landevejsprincippet fremgår - sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland på de enkelte ruter, - sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 gående passager*km. takst i kr., - sejlafstand i km. fra færgeleje på øen til færgeleje på fastland*1 bil med 2 passagerer*km. takst i kr.? Oversigten skal vise, hvad satsen er pr. kilometer, når landevejsprincippet indfases fuldt og helt og dermed, hvad billetprisen så max. må være i ovenstående eksempler.” Svar: Regeringen har med finanslovforslaget for 2024 afsat en reserve til bl.a. at indføre et fuldt landevejsprincip for færgetakster i 2024-2027. Den nærmere udmøntning forventes fastlagt i forbindelse med finansloven for 2024. Efter gældende regler yder Indenrigs- og Sundhedsministeriet et årligt tilskud til at nedsætte færgetaksterne på passagerområdet i 21 kommuner på 33 ruter svarende til et fuldt landevejsprincip i 46 ud af årets 52 uger. Fordelingen af de nuværende tilskud til kommunerne til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet er baseret på oplysninger fra kommunerne vedr. trafik- og omsætningstal for 2016/17, som indgik i en evaluering af færgetilskud i 2018. Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhenter således ikke systematisk de oplysninger, som der er henvist til i spørgsmålet. Det er samtidig op til den enkelte kommune at fastsætte takster og øvrige vilkår for den kommunale færgedrift, og det vil derfor heller ikke være ministeriet, som kan oplyse om den lokale udmøntning i forhold til takster mv. ved indførelse af et fuldt landevejsprincip. Med venlig hilsen Sophie Løhde Udvalget for Landdistrikter og Øer Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 28-09-2023 Enhed: Finansiering Sagsbeh.: Emil Niragira Rasmussen Koordineret med: Sagsnr.: 2023 - 333 Dok. nr.: 8528 Offentligt ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65 Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)