RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om de vigtigste resultater af gennemgangen af Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19. december 2022 i lyset af den generelle situation for gasforsyningen til Unionen.

EN EN
EUROPEAN
COMMISSION
Brussels, 28.9.2023
COM(2023) 547 final
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE COUNCIL
on the main findings of the review of Council Regulation (EU) 2022/2576 of 19
December 2022, in view of the general situation of the gas supply to the Union.
Offentligt
KOM (2023) 0547 - Rapport/beretning
Europaudvalget 2023
EN 1 EN
EXECUTIVE SUMMARY
Better coordination of gas purchases (Chapter II)
Pursuant to the Regulation, the Commission designed and launched, with the assistance of
a service provider, the joint purchasing mechanism, entitled AggregateEU with the
following results as of 14 July 2023:
First round
April/May 2023
Second round
June/July 2023
Cumulative results
Status Closed Closed [Ongoing]
Subscriptions
(total)
120 154 -
Demand aggregated 11.6 billion cubic
metres (bcm)
15.9 bcm 27.5 bcm
Supply bids 18.7 bcm 15.2 bcm 33.9 bcm
Demand matched 10.9 bcm 12 bcm 22.9 bcm
The Commission also implemented accompanying measures mandated by the Regulation
including on transparency and information exchange, governance of the EU Energy
Platform and mandatory use of AggregateEU.
The Commission believes that the EU Energy Platform contributed to the Union’s
diversification effort and storage filling ahead of the 2023-2024 heating season.
AggregateEU provided additional opportunity for European buyers to procure gas from
reliable suppliers at competitive prices as well as market transparency on demand and
supply, whilst contributing to decreasing volatility of markets.
The fact that the total volumes aggregated during the two first rounds alone doubled
mandatory demand aggregation, showed that market players considered the joint
purchasing mechanism to be very useful in the crisis context.
Measures to enhance the use of LNG facilities, gas storage facilities and pipelines
(Chapter II – Section 3)
The Regulation contains provisions to enhance transparency and facilitate secondary trade
in LNG and gas storage capacities, enabling the efficient use of LNG and storage facilities
as well as pipelines (e.g. due to congestion). Increased transparency provided a more
comprehensive overview of the LNG and storage markets in the EU, as well as a more
efficient use of these infrastructures.
Measures to prevent excessive gas prices and excessive intra-day volatility in energy
derivatives markets (Chapter III)
On trading, the Regulation includes a measure to manage excess volatility in gas and
EN 2 EN
electricity derivatives markets, while preserving the price formation processes. The
temporary intra-day price spike collar, a volatility management mechanism, aimed at
avoiding excessive price volatility and prevent extreme price spikes in prices on energy
derivative market, protecting EU energy operators from large intra-day upward price
movements and helping them secure their energy supply in the medium term.
Since its adoption, markets developments did not require its triggering to prevent extreme
price spikes. In this context, further monitoring of energy commodity markets is needed to
determine whether a temporary prolongation of the intra-day volatility management
mechanisms (IVM) is needed, given the existence of uncertainties in those markets
following an energy crisis and also in light of the tightness of global markets, as seen in the
summer of 2023.
Measures for the case of a gas emergency (Chapter IV)
The Regulation temporarily complemented the Gas Security of Supply Regulation1
,notably
by making the solidarity mechanism applicable by default in absence of bilateral
agreements, as well as by extending the solidarity mechanism to liquified natural gas
(LNG) and critical gas volumes (CGV) for electricity. In addition, a provision was added to
facilitate demand reduction by protected customers, as well as a provision to safeguard
cross-border flows.
In December 2022, the Commission carried out a joint solidarity ‘dry run’ exercise with
EU Member States and the European Network of Transmission System Operators
(ENTSOG), which tested the emergency rules and procedures, as well as the solidarity
mechanism.
The Commission concludes that the concepts set out in this chapter have proven to be
useful concepts in the context of mitigating gas crisis and for ongoing or future demand
reduction efforts.
1
Regulation (EU) 2017/1938 of the European Parliament and of the Council of 25 October 2017
concerning measures to safeguard the security of gas supply and repealing Regulation (EU) No 994/2010
EN 3 EN
Introduction
In response to the global energy market disruptions caused by Russia’s invasion of Ukraine,
the European Union (EU) adopted the REPowerEU Plan to save energy, produce clean
energy and diversify its energy supplies with a view to increase Europe’s strategic resilience
and make it less dependent on Russian gas imports.
In April 2022, at the behest of the European Council, the Commission launched the EU
Energy Platform under the REPowerEU Plan, with three objectives: (1) demand aggregation
and the joint purchasing of gas, (2) the most efficient use of existing infrastructure, (3)
international outreach.
Since the start of the war, the situation in the gas market has progressively deteriorated.
Russia’s weaponisation of gas supply to Europe tightened the market and led to a dramatic
increase in gas prices. The wholesale price in 2022 was on average over five times higher
than its pre-crisis level, even spiking above EUR 300/MWh at the height of the crisis in
summer 20222
.
This is why, on 19 December 2022, the Council adopted emergency Council Regulation (EU)
2022/2576 to enhance solidarity through better coordination of gas purchases, reliable price
benchmarks and exchanges of gas across borders (the Regulation).
This Regulation provides a temporary legal basis for:
- better coordination of gas purchases (Chapter II),
- measures to prevent excessive gas prices and excessive intra-day volatility in energy
derivatives markets (Chapter III),
- measures for the case of a gas emergency (Chapter IV).
Article 30 of the Regulation states that ‘by 1 October 2023, the Commission shall carry out a
review of this Regulation in view of the general situation of the gas supply to the Union and
shall present a report on the main findings of that review to the Council. The Commission
may, based on that report, propose to prolong the validity of this Regulation.’
In accordance with the above, this report describes how the Commission has implemented the
Regulation and gives an overview of the main findings and resulting conclusions about the
Regulation’s provisions.
2
This holds true for both TTF (Title Transfer Facility) futures (front-month) or TTF spot (day-ahead).
EN 4 EN
REVIEW OF CHAPTER II (BETTER COORDINATION OF GAS PURCHASES)
The Commission has implemented the coordination of gas purchases (i) by establishing a
mechanism to report gas contracts and tenders in order to make the gas markets more
transparent, and (ii) by organising demand aggregation, tendering, matching and establishing
a mechanism for joint purchasing of gas (the joint purchasing mechanism). In the report, the
Commission presents the results and data available on 14 July 2023, covering the tenders and
contracts notified until that date as well as the results of the first two demand aggregation and
tendering rounds of the joint purchasing mechanism organised with the support of
AggregateEU3
.
The coordination of gas demand aggregation and tendering will continue until the Regulation
expires.
Review of Section 1 – Coordination of gas purchases in the Union (Articles 3 and 4)
1. Transparency and information exchange (Article 3 of the Regulation)
The energy crisis exposed the EU’s dependency on Russian fossil fuels and the detrimental
impact of the lack of coordinated action by EU Member States faced with Russia’s
weaponisation of gas supply, which led to high prices and a security of supply crisis. To
lower the EU’s dependency on Russian natural gas supplies and bring prices down, better
coordination of gas purchases from external suppliers was considered crucial. Article 3 of the
Regulation4
therefore aims to ensure better coordination of gas purchases in the EU and
energy solidarity among EU Member States. This should be achieved by giving the
Commission an overview of upcoming tenders or contracts for the sale and purchase of gas.
To this end, natural gas companies or companies that use gas are required to send
notifications to the Commission of any upcoming tenders or contracts whose volume exceeds
5 TWh/year.
As per Article 3(2) of the Regulation, if the Commission considers that further coordination
with regards to the tenders or the contracts is needed (for example if tenders or contracts may
adversely affect market functioning, security of supply, or solidarity or could benefit the joint
purchasing mechanism), the Commission may issue recommendations to such companies
after informing the EU Energy Platform ad hoc Steering Board.
3
AggregateEU is the demand aggregation and joint purchasing mechanism operated by Prisma, the service
provider under the EU Energy Platform, in accordance with Council Regulation 2022/2576.
4
Article 3 provides that: '1. For the sole purpose of better coordination, natural gas undertakings or
undertakings consuming gas established in the Union or authorities of Member States, which intend to
launch a tender to purchase gas or open the negotiations with natural gas producers or suppliers from
third countries on the purchase of gas, of a volume above 5 TWh/year, shall inform the Commission and
where applicable the Member State in which those undertakings are established of the conclusion of a
gas supply contract or a memorandum of understanding or the launch of a tender to purchase gas'.
EN 5 EN
Statistics on Article 3 notifications and recommendations
On 14 July 2023 Number Volume for
deliveries in 2023
(terawatt hours
(TWh))
Volume for
deliveries in 2024
(TWh)
Volume for
deliveries in 2025
(TWh)
Notifications received, resulting in: 22 89.2 189.6 197.9
recommendations issued 2 11.05 25.5 25.5
no recommendation needed 20 78.15 164.1 172.4
pending assessment 0 0 0 0
The Commission arranged for multiple equally acceptable and secured channels for securely
submitting the notifications, envisaged in Article 3 of the Regulation. This allowed to address
companies’ concerns about security and confidentiality, whilst informing EU Member States
in compliance with confidentiality requirements.
Main findings: Overall, the Commission considers that the implementation of Article 3 led to
greater transparency of planned tenders and contracts for the sale and purchase of gas insofar
as it provided the Commission with a better view of upcoming tenders.
The only notifications that triggered recommendations under Article 3 of the Regulation were
notifications of companies planning to launch a tender. A number of challenges were
encountered with the implementation of the Regulation: certain commercial arrangements
were notified after the fact, and companies were reluctant to share commercially sensitive
information. Parts of the industry also questioned the Regulation’s interpretation, notably on
the timing of notifications during ongoing negotiations.
The Commission cannot accurately assess how many notifications were not submitted despite
falling under the requirements of Article 3. This is because access to datasets on signed
commercial arrangements is either restricted or incomplete.
Conclusion: The principle of an obligation to notify tenders or contracts for the sale and
purchase of gas has become a new way of increasing transparency and preventing outbidding.
Notifications of contracts have proved more problematic because the pre-contractual stage is
a very sensitive one for companies.
The provision has proven easier to implement for notifications of tenders in advance as
opposed to contracts. Also, considering AggregateEU operates through tenders,
recommendations issued by the Commission appear to be more relevant when addressed to
companies planning tenders that could go through AggregateEU.
Another lesson learned is that broader access for the Commission to a wider dataset on signed
commercial arrangements (through aggregated and anonymised data) should, in turn, lead to
better enforcement of the obligation to notify contracts and tenders, and more thorough
assessment of the impact of individual tenders or contracts.
EN 6 EN
2. Ad hoc Steering Board (Article 4 of the Regulation)
The Commission established an ad hoc Steering Board by Commission Decision of 13
January 2023 (C(2023)407 final5
). The ad hoc Steering Board adopted its Rules of
Procedures on 16 February 2023 and had held six meetings by 14 July 2023.
The ad hoc Steering Board is chaired by Executive Vice-President Maroš Šefčovič and its
members are high-level representatives appointed by Member State authorities. The
Secretariat of the Energy Community participates as an observer and Energy Community
Contracting Parties participate in meetings on matters of mutual concern on invitation.
The ad hoc Steering Board was established to facilitate the coordination of the joint
purchasing mechanism, in particular demand aggregation. The Commission is also required
to consult the ad hoc Steering Board on its draft recommendations pursuant to Article 3(2),
and to inform it of the effect of the participation of the companies in question in the joint
purchasing mechanism.
Main findings: The Commission considers that the ad hoc Steering Board fully performed its
task of facilitating the coordination of the joint purchasing mechanism at national level,
including demand aggregation. Members and observers of the ad hoc Steering Board played
an instrumental role in maintaining strong and continued political support for the EU Energy
Platform, promoting the joint purchasing mechanism, and giving information to their
respective national institutions and the companies concerned. National roundtables organised
by the members of the ad hoc Steering Board were instrumental in mobilising the demand
side and coordinating the participation of gas- and energy-intensive industries. They have
also actively engaged with national financial institutions (national promotional banks and
export credit agencies) to look into how to obtain and secure guarantees for buyers who are
not sufficiently creditworthy.
Members and observers of the ad hoc Steering Board regularly discussed all key aspects of
the EU Energy Platform, shared best practices, and provided valuable feedback on matters
related to the implementation of the joint purchasing mechanism. EU Member States also
discussed the application of the Regulation, in particular mandatory demand aggregation.
Ad hoc Steering Board members were also consulted on draft recommendations issued with
regard to Article 3 of the Regulation (see previous section above for more details). However,
the feedback received was rather limited and only applied to a limited number of
recommendations.
Conclusion: The operation of the ad hoc Steering Board was instrumental for the successful
implementation of the joint purchasing mechanism. It ensured stronger buy-in by EU
Member States and the broad participation of industry.
5
The Commission Decision can be consulted at: EUR-Lex - 32023D0208(02) - EN - EUR-Lex
(europa.eu).
EN 7 EN
Review of Section 2 – Demand aggregation and joint purchasing (Articles 5 to 11 of the
Regulation)
3. Demand aggregation and joint purchasing (Articles 5 to 8 of the Regulation)
i. AggregateEU: selecting the service provider
The Commission designed and implemented the joint purchasing mechanism with the help of
PRISMA European Capacity Platform GmbH, selected as a service provider in accordance
with the Regulation.
Main findings: The Commission considers that the provisions of the Regulation on the
selection and contracting of the service provider enabled the appointment of a qualified
service provider to design, develop, operate and maintain AggregateEU.
Under the guidance of, and through continuous cooperation with, the Commission acting as
contracting authority, PRISMA launched AggregateEU in time for the filling of EU storage
in preparation for the 2023/2024 heating season.
In under 3 months, PRISMA designed, developed and rolled out – by leveraging existing
capabilities and tools for pipeline capacity allocation – the joint purchasing mechanism in
line with the provisions of the tender specification and the objectives of the Regulation. The
Regulation did not explicitly indicate how to implement the joint purchasing mechanism, but
the Commission and PRISMA took care of the following aspects so far:
• They set up the AggregateEU mechanism based on the Commission’s design and under
its guidance.
• They registered participants on the PRISMA platform in line with industry standards
and processed the subscription to AggregateEU, in line with the exclusion criteria set
out in Articles 8 and 9 of the Regulation. By 14 July 2023, over 150 companies were
registered on AggregateEU.
• They organised rounds of demand aggregation where companies could set their
demands out in detail, including all the information required on volumes, timing and
delivery points - see table under point iii (AggregateEU: initial results).
• They collected a supply of bids from sellers and matched the most competitive bids
with aggregated demand, allocating bids pro rata in case of under-supply - see table
under point iii (AggregateEU: initial results).
• They collected information on the negotiation status and contracting of matched
positions between buyers and sellers.
To bring the operation of AggregateEU into line with business practices and standards, and to
ensure industry’s broad acceptance of it, the mechanism has been developed in close
cooperation with industry and stakeholders represented in the Industry Advisory Group. This
informal expert group, made up of 27 EU companies and 11 observers experienced in trading
gas on global markets, was the main forum for industry to get involved, and it proved to be
very useful in bringing an industrial perspective to the discussions of the services to be
developed under AggregateEU.
EN 8 EN
PRISMA’s involvement, managing one of Europe’s leading gas capacity trading platforms,
played a significant part in ensuring the credibility of the joint purchasing mechanism and
getting the trust and confidence of industrial actors in the process, especially regarding the
protection of commercial secrets.
Conclusion: The service provider’s support was instrumental for the Commission’s
successful implementation of the joint purchasing mechanism in an adequate timeframe.
However, when looking at the implementation of the service from the perspective of the
Regulation, it would have made more sense for its provisions on the selection criteria to have
prioritised the description of the services over the IT tool’s technical requirements.
ii. Designing AggregateEU
The main aim of the design of AggregateEU was to enable the aggregation of demand, the
organisation of tendering round vis a vis international gas suppliers, and the matching of
demand with suppliers’ bids.
The Commission and the service provider implemented AggregateEU by organising
tendering rounds, each of which followed the steps below:
Main findings: During the period assessed, larger companies were generally more willing
than smaller ones to participate in AggregateEU. A total of over 150 companies of various
sizes and from across the supply chain have subscribed to AggregateEU so far.
Participants appreciated the degree of flexibility provided by AggregateEU and its seemingly
non-disruptive effect on market mechanisms. In particular, they appreciated the types of
products available (delivery to national balancing points or liquefied natural gas (LNG)
terminals) and the monthly profile and delivery dates.
The option to offer and then withdraw demand, and the possibility of engaging in
negotiations with matched counterparts on terms other than those submitted on AggregateEU
were also appreciated by some participants. Conversely, other market players and some
national authorities requested that AggregateEU enable more binding demand from buyers
and offers from suppliers instead of its current voluntary nature.
EN 9 EN
After the first tendering round, some participants requested adaptations to better fit their
consumption patterns. The regulatory framework’s flexibility and design enabled the
Commission to partially address these requests and further improve the functioning of
AggregateEU by modifying and updating features between tendering rounds. For example, in
response to requests from some energy-intensive industry participants, the latest delivery
dates in the second tendering round were extended to 20 months, i.e. until March 2025.
However, the lack of a strong legal basis for the reporting of contracts by participants resulted
in overall limited feedback about contracts being concluded.
Finally, the geographical limitation for participation in AggregateEU on the buyer side was
problematic for certain large corporate organisations relying on subsidiaries incorporated in
the United Kingdom, Switzerland or the European Economic Area.
Conclusion: Overall, as confirmed by the good level of participation of buyers and sellers in
the joint purchasing mechanism and the results of the first two rounds, participants were
mostly appreciative of AggregateEU’s design, of the services it offered and of the
Commission’s and the service provider’s responsiveness to their requests. Most EU Member
States also expressed their appreciation at the EU Energy Platform ad hoc Steering Board
meeting, as did industry in various exchanges (including at Industry Advisory Group
meetings).
Reporting by participants on the results of the negotiation and contracting stages could have
been more detailed. This would have most likely helped to better measure the effectiveness
and success of AggregateEU.
iii. AggregateEU: Initial results
By 14 July 2023, the Commission had launched two tendering rounds with the following
results:
First round
April/May 2023
Second round
June/July 2023
Cumulative
results
Status Closed Closed -
Subscriptions
(total)
120 154 154
Demand aggregated 11.6 billion cubic
metres (bcm)
15.9 bcm 27.5 bcm
Supply bids 18.7 bcm 15.2 bcm 33.9 bcm
Demand matched 10.9 bcm 12 bcm 22.9 bcm
Further tendering rounds are expected to be launched by the end of 2023.
Main findings: In accordance with Article 8 of the Regulation, the participation in the joint
purchasing mechanism through AggregateEU on the buyer side was available to companies
established in the EU and the Energy Community Contracting Parties. Participation on the
seller side was open to all companies. For both buyers and sellers, companies linked to the
EN 10 EN
Russian Federation or subject to EU restrictive measures adopted in light of Russia’s actions
in Ukraine were excluded.
A total of 154 companies were subscribed to AggregateEU on 14 July 2023. This number
includes companies established in the EU and companies established in the Energy
Community Contracting Parties, notably from Ukraine, Moldova and Serbia, which showed
significant interest in AggregateEU and were active and well represented in the tendering
rounds. Most companies were gas and trading companies. However, industrial end users were
also represented.
The results of the first two tendering rounds alone, which aggregated 27.5 bcm of demand,
exceeded mandatory demand aggregation laid down in the Regulation (13.5 bcm).
Suppliers have also actively engaged with 33.9 bcm offered in the first two rounds, resulting
in a significant oversupply.
The joint purchasing mechanism aimed to create new market and business opportunities for
buyers and suppliers in Europe. In the crisis context, it has provided market players with a
tool of finding and entering into contractual relations with potentially new counterparts, and
of procuring gas on competitive conditions regardless of their size and consumption patterns.
Feedback on the joint purchasing mechanism is still open. There are indications from some
EU Member States and market players that the joint purchasing mechanism contributed to
strengthening the security of supply, and that in a few instances it may have contributed to
keeping prices down and help reduced market volatility. The joint purchasing mechanism
also seems to have contributed to increasing market transparency (through offer and price
discovery). However, some EU Member States and market players have been more cautious
regarding the value added of the mechanism.
The joint purchasing mechanism was designed to particularly benefit gas-intensive industries
and smaller end users, enabling them to secure gas supplies at competitive prices by dealing
directly with producers and exporters operating on the wholesale and LNG markets.
A few buyers have reported that the joint purchasing mechanism helped lower their gas prices
under their existing contracts concluded outside AggregateEU. Several contracts have also
been concluded as a result of the matching done on AggregateEU. This is proof that
suppliers’ offers on AggregateEU were price-competitive. At the same time, some industry
players have indicated that price quotes received were above or equal to the market price and
that no new sources of supply were attracted compared to those already known to
participants.
Conclusion: AggregateEU triggered interest from many market participants, as attested by
the aggregated and offered volumes. The first two tendering rounds were organised between
April and July 2023, when the situation on the market stabilised compared to summer 2022.
The fact that the total volumes aggregated during the first two rounds alone doubled
mandatory demand aggregation showed that market players considered the demand
aggregation for gas to be very useful in the crisis context. This is an indication that market
actors may be interested in having a similar mechanism operated on a voluntary basis.
EN 11 EN
4. Financial aspects (Article 8(3) of the Regulation)
In accordance with Article 8(3) of the Regulation, the Commission assessed the need for
liquidity support, including guarantees, for AggregateEU participants, and organised outreach
activities in a bid to secure such support. The activities focused on (i) defining the needs of
all concerned and the financial products to best serve these needs and (ii) creating a network
of public financial institutions willing to provide such products.
For example, guarantees in the form of a standard letter of credit, mainly serve the needs of
smaller gas companies in enabling them to address creditworthiness issues, and of energy-
intensive companies, which had no prior experience of operating on the global gas market
and had no established relations with suppliers. Guarantees play an important role in ensuring
that all companies engaging on AggregateEU, regardless of their profiles and the areas they
operate in, can get the most out of joint purchasing mechanism.
The outreach organised at political and expert level consisted of numerous multilateral and
bilateral meetings and calls on specific topics organised with European financial institutions,
national promotional banks and institutions and their various associations, such as the
European Long-Term Investors Association and the Berne Union, as well as discussions on
specific topics at workshops and meetings of regional groups in the EU Member States.
EU Energy Platform ad hoc Steering Board members played an important role by helping the
Commission to assess the needs for guarantees of the European companies established on
their territories that were active on AggregateEU, and helping in outreaching to national
financial institutions.
The network was composed as follows.
On 14 July 2023 Number Names
Public financial institutions 8 -
International financial institutions 1 European Bank for Reconstruction and
Development6
National promotional banks 3 BGK (Poland)
Finnvera (Finland)
Instituto de Crédito Oficial (Spain)
Export credit agencies 4 Eksfin (Norway)
Exim Banca Românească (Romania)
Exim Banca Slovakia (Slovakia)
SACE (Italy)
This way, AggregateEU was able to provide information about the financial products
available to the parties concerned based on the Commission’s assessment.
Main findings: The network provided good geographical coverage, thanks especially to the
involvement of the European Bank for Reconstruction and Development and Eksfin able to
provide guarantees for natural gas for companies established in many countries. Some public
financial institutions were unable to provide guarantees on account of their decarbonisation
6
The list of EBRD’s countries of operations can be consulted at https://www.ebrd.com/where-we-
are.html.
EN 12 EN
mandates, and/or suggested creating a sovereign Commission or European Investment Bank
guarantee. Some also said there was a lack of interest from buyers.
Conclusion: It would be worthwhile considering how further efforts to provide tailored,
affordable financial support7
in the form of guarantees and other instruments can be
envisaged. This could ensure more active participation of smaller gas companies and energy-
intensive industry in the joint purchasing mechanism, as these should be the main
beneficiaries of the EU Energy Platform.
5. Natural gas supplies excluded from joint purchasing (Article 9 of the Regulation)
The Commission implemented Article 9 of the Regulation by requiring the companies active
on AggregateEU to sign a Declaration of Honour8
on their compliance with the exclusion of
natural gas originating from the Russian Federation.
Main findings: Participants asked questions about the definition of ownership and control9
.
The Commission also had some technical and practical limitations in assessing the origin of
natural gas matched on AggregateEU. The Commission and PRISMA ensured compliance
through the Declaration of Honour and complementary checks when necessary (such as
checking counterparties and LNG tracking).
Conclusion: The Commission will continue to do its utmost to check gas origins and monitor
the exclusion of natural gas from the Russian Federation – using the Declaration of Honour
and, when necessary, through further checks.
6. Mandatory use of AggregateEU (Article 10 of the Regulation)
Based on the information available on 14 July 2023, 19 EU Member States are believed to
have fulfilled their demand aggregation obligations under Article 10(2) of the Regulation. For
many of them, the demand aggregated in the first two rounds alone exceeded by two, or even
more, times their mandatory demand aggregation volumes.
7
When financial support, be it in the form of guarantees or other, constitutes State aid, it will be subject to
State aid control pursuant to articles 107 and 108 TFEU.
8
The relevant template can be consulted at https://aggregateeu.prisma-
capacity.eu/support/solutions/articles/36000429400-how-to-fill-out-the-declaration-of-honor-.
9
Article 8 (Participation in the demand aggregation and joint purchasing) states that:
'1. Participation in the demand aggregation and joint purchasing shall be open and transparent to all
natural gas undertakings and undertakings consuming gas established in the Union regardless of the
volume requested. Natural gas undertakings and undertakings consuming gas shall be precluded from
participating as suppliers, producers and purchasers in demand aggregation and joint purchasing, if they
are:
(a) targeted by Union restrictive measures adopted pursuant to Article 215 TFEU, in particular Union
restrictive measures adopted in view of Russia’s actions destabilising the situation in Ukraine, or in
respect of actions undermining or
threatening the territorial integrity, sovereignty and independence of Ukraine;
(b) directly or indirectly owned or controlled by, or acting on behalf or at the direction of natural or legal
persons, entities or bodies targeted by such Union restrictive measures; or
c) directly or indirectly owned or controlled by, or acting on behalf or at the direction of the Russian
Federation or its Government or by any Russian natural or legal person or entity or body established in
Russia.'
EN 13 EN
Main findings: Given the novelty of the joint purchasing mechanism, the demand aggregation
obligation was a good way of mobilising demand in some EU Member States.
Some EU Member States, not having the adequate monitoring and enforcement tools, had to
rely exclusively on the Commission’s assessment, which could only be indicative in nature.
Conclusion: Mandatory demand aggregation helped to mobilise demand in some EU Member
States. In others, a strong interest in participating in AggregateEU led to the aggregation of
significant volumes, well above mandatory levels.
Effective enforcement of the provision may have required a clearer obligation to be placed on
EU Member States to take appropriate actions, such as adopting binding instruments to
ensure compliance with the required demand aggregation level while taking into account the
need to avoid putting an unnecessary administrative burden, notably on Member States with
limited gas consumption.
7. Gas purchasing consortium (Article 11 of the Regulation)
Article 11 of the Regulation provides that companies may ‘coordinate elements of the
conditions of the purchase contract’ in line with competition rules.
No gas purchasing consortium was created, possibly because of the complexity involved and
the time constraints created by the necessity of launching the joint purchasing mechanism
before the start of the gas filling season.
Instead, in consultation with national authorities and market players, the Commission decided
to put forward two models of cooperation, the ‘agent-on-behalf10
’ model and the ‘central
buyer11
’ model, to facilitate the participation of European companies in the joint purchasing
mechanism.
These two models could be particularly useful for companies that cannot reach the volume
threshold when submitting their demand, do not have expertise in negotiating gas purchase
contracts on the global market (e.g. the energy-intensive industry), or do not have the
necessary liquefied natural gas (LNG) regasification or storage capacities.
On 14 July 2023, 16 companies interested in providing services as agent-on-behalf, and 11
interested in providing them as central buyer, were listed on AggregateEU.
The Regulation states that ‘the pass-through of lower prices would be an important indicator
for the success of joint purchasing, as it is crucial for consumers’. The Commission therefore
asked the companies offering central buyer services to charge their customers for the services
they offer but pass on the costs of the commodity itself.
Main findings: Article 11 of the Regulation was conceived as a supporting tool during an
emergency and was sufficient for the Commission to facilitate the process of creating
10
Whereby buyers would get another company to act as an agent providing services (for example, the
reservation of a slot on an LNG terminal).
11
Whereby several buyers would ask another company to act on their behalf as a buyer and purchase gas
for them.
EN 14 EN
consortia (although none were created) and developing other company cooperation models in
compliance with EU competition rules. Company cooperation can provide an opportunity for
smaller and inexperienced companies to more effectively and to greater advantage pool their
demands, access global gas markets, including suppliers of LNG, and secure supplies at
competitive prices. This tallies with the limited feedback received from a few industrial
players suggesting that these cooperation models could very well have increased their
participation on AggregateEU.
However, because of the limited experience to date it is not possible to draw any broad
conclusions on the full application of these models.
Conclusion: In a crisis context, the Commission believes that all existing cooperation models
mentioned above could present viable options. This has been supported by some industrial
actors pointing to the fact that these cooperation models could help increase the benefits of
the joint purchasing mechanism. However, outside the context of an emergency situation, it is
the normal functioning of the European gas market, driven by competition, which should
determine whether and how companies may want to cooperate for the purchase of gas and
within the limits of the EU competition rules.
EN 15 EN
Review of Section 3 – Measures to enhance the use of LNG facilities, gas storage
facilities and pipelines (Articles 12 to 14 of the Regulation)
The Regulation contains provisions to enhance transparency and facilitate secondary trade in
LNG and gas storage capacities. The arrangements to make it more transparent are similar to
those for transporting natural gas using pipelines and they make a significant contribution to
optimising the use of LNG and storage capacities in the EU.
8. Secondary capacity booking platform for LNG facility users and gas storage
facility users (Article 12 of the Regulation)
Main findings: Secondary capacity booking platforms have been established by individual
storage and LNG operators and are now up and running. Gas Infrastructure Europe (GIE) has
a repository of links to secondary capacity booking platforms offered by infrastructure
operators.
Secondary booking enables more effective allocation of capacities not used on primary
markets. Additional transparency in this area enables market participants to find options more
easily for capacity use across infrastructure in the EU market, in particular if high volumes of
LNG are being imported into the EU.
Conclusion: Similar provisions have been included under Article 10 of the revised Gas
Regulation (Regulation (EC) No 2009/715) (Hydrogen and Decarbonised Gas Markets
Package) proposed in December 2021 by the Commission and currently under negotiation by
the co-legislators.
9. Transparency platforms for LNG facilities and gas storage facilities (Article 13 of
the Regulation)
Main findings: GIE operates two main platforms covering all EU Member States as well as
the United Kingdom and Ukraine: the Aggregated Gas Storage Inventory (AGSI) for gas
storage and the Aggregated LNG Storage Inventory (ALSI) for LNG.
Following the entry into force of the Regulation, new components were added to these
platforms, including information on services offered and the conditions that apply to those
services, contracted and available storage and LNG facility capacities, tariffs, etc. The
platforms currently cover almost all EU large-scale LNG terminals (with only 5 LNG system
operators not on the platforms) and 98% of EU storage facilities (with only 3 storage system
operators not on the platforms).
Greater transparency makes for a better and more comprehensive overview of the LNG and
storage markets in the EU. It also results in more efficient use of these infrastructures.
Greater transparency on the EU LNG market also creates potential to attract additional
suppliers.
Conclusion: Similar provisions have been included under Article 31 of the revised Gas
Regulation 2009/715 (Hydrogen and Decarbonised Gas Markets Package) proposed in
December 2021 by the Commission and currently under negotiation by the co-legislators.
EN 16 EN
10. More effective use of transmission capacities (Article 14 of the Regulation)
Article 14 of the Regulation aims to improve the use of transportation capacities in view of
changes in the direction of gas flows in the EU. The existing Congestion Management
Procedures Guidelines set out ‘use-it-or-lose-it’ (UIOLI) procedures. However, those
procedures apply only to congested interconnection points and were designed for the very
short term or the very long term.
Article 14 envisages applying UIOLI procedures to all interconnection points, whether or not
they are congested. There are two basic possibilities for applying Article 14: (i) by
implementing a new monthly UIOLI procedure set out in the Regulation, or (ii) by extending
existing UIOLI procedures to all interconnectors, not only congested ones.
Main findings: No EU Member States opted for the new monthly UIOLI procedure, opting
instead for the procedures envisaged in the Congestion Management Procedures Guidelines,
as allowed by the Regulation.
Conclusions: The impact of the application of Article 14 to gas transmission will be assessed
using the parameter of transmission capacities booked by means of UIOLI procedures by the
end of 2024 at the latest. This will make it possible to determine how often UIOLI procedures
have been implemented and how useful they have been.
EN 17 EN
REVIEW OF CHAPTER III (MEASURES TO PREVENT EXCESSIVE GAS PRICES
AND EXCESSIVE INTRA-DAY VOLATILITY IN ENERGY DERIVATIVES
MARKETS)
Review of Section 1 – Gas solidarity for electricity supply, essential industries and
protected customers (Articles 15 to 22)
1. Temporary intra-day tool for managing excess volatility in energy derivatives
markets (Articles 15 to 17 of the Regulation)
Articles 15 to 17 of the Regulation require trading venues on which energy-related
derivatives (derivatives whose underlying asset is gas or electricity) are traded to set up
temporary intra-day volatility management mechanisms (IVMs). This measure aims to shield
market participants from acute levels of volatility in such markets, by requiring that the
mechanisms set up by the trading venues prevent high price movements within a trading day.
To cater for the diversity of instruments traded and the various levels of liquidity of energy
derivatives markets, the Regulation only sets out basic parameters for the functioning of
IVMs, and requires that they be adapted to the characteristics of each contract and trading
venue. The Regulation also allows IVMs to be implemented by trading venues by integrating
them into existing circuit breakers instead of creating an additional mechanism.
On 30 June 2023, and in accordance with the mandate given to it in Article 17 of the
Regulation, the European Securities and Markets Authority (ESMA) published a report
documenting potential divergences in the implementation of IVMs by trading venues and
evaluating the measure’s effectiveness12
.
Main findings: In its report, ESMA notes that the IVMs implemented generally seemed
adequately calibrated, with the caveat of the assessment’s having been done at a time when
there was no evidence of protracted volatility episodes affecting trading in energy commodity
derivatives. The measures set out in Articles 15 to 17 of the Regulation applied to 17
trading13
venues. ESMA’s findings refer to some diversity in how trading venues
implemented IVMs, due to the characteristics of each trading venue and contract. The
divergences related in particular to:
• the choice of the ‘reference price’, the low level of liquidity of some contracts on some
trading venues, with the result that they used prices on other venues as a proxy for
defining the reference price;
12
The report can be consulted at: https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/2023-06/ESMA70-156-
6509_Final_Report_Intra-day_Volatility_Management_Mechanism.pdf.
13
Capman AD (Belgium), 42 Financial Services (Czechia), European Energy Exchange (Germany – both
the regulated market and the organised trading facility), MEFF Power (Spain), CIMD SV SA (Spain),
Tradition Espana (Spain), Griffin Markets Europe (France), TPICAP EU (France), Tradition Paris
(France), Hellenic Energy Exchange (Greece), Hungarian Derivative Energy Exchange (Hungary), Marx
Spectron Europe (Ireland), Borsa Italiana SPA – IDEM (Italy), ICE Endex Markets BV (the
Netherlands), Nasdaq Oslo ASA (Norway) and OMIP – Polo Portugues SGMR SA (Portugal).
EN 18 EN
• the frequency of renewal of the reference price and price boundaries, with low liquidity
leading to longer intervals between such renewals;
• the breadth of the ‘price corridor’, with large boundaries ill-suited to illiquid contracts.
Overall, ESMA’s assessment is that these divergences can be justified and that the IVM has
been appropriately implemented by trading venues. However, ESMA also points out that the
IVM is unsuited to illiquid contracts, for which the difficulties implementing it seem to
outweigh any potential benefit. ESMA reports that only one trading venue has had its IVMs
triggered since their implementation and that this was most likely because of erroneous
orders. Given the limited volatility of markets for energy-related derivatives over this period,
it seems that the IVMs were adequately calibrated by trading venues.
On the mechanism’s efficiency, ESMA notes that, given the absence of evidence of
protracted volatility episodes affecting energy commodity derivatives during the period in
question14
, it has ‘a limited basis to provide an assessment of the effectiveness of the IVM,
neither on potential positive nor negative effects’. In any event, it considers that episodes of
high volatility in 2022 were linked to stress affecting fundamentals of the gas and electricity
market, and to Russia’s weaponisation of natural gas supplies to Europe, rather than by a
form of disorderly trading that the IVM – and circuit breakers in general – are designed to
solve.
Lastly, ESMA notes that the IVM’s compatibility with existing obligations regarding circuit
breakers, as well as its implementation by several trading venues by adapting existing circuit
breakers, indicate that its objective could be achieved under existing provisions of the Market
in Financial Instruments Directive (MiFID), and that the objective to be achieved did not
warrant the creation of a second layer of circuit breakers.
ESMA’s report is based on data collected for the period between February and May 2023, a
period characterised by a decrease in gas market volatility to extremely low levels. However,
episodes of significant intra-day volatility on financial gas markets, in particular in the Title
Transfer Facility, have been observed in the summer, first in early June and then again in
August, often with price variations of over 10% in the same day (reaching 20% or more on a
few occasions).
This suggests that, while the gas balance has significantly improved since 2022 and the EU
has been able to successfully replace a large amount of gas previously supplied by Russia,
there still remain elements of fragility in the energy markets. Risks such as, for example, a
complete and sudden cessation of the remaining Russian gas imports, infrastructure incidents,
unfavourable weather conditions or a significant increase in gas demand globally may
unsettle markets and potentially trigger episodes of excessively high intra-day volatility.
Significant volatility may also emerge as a consequence of market players reacting to news
about potential supply shortages (even when such shortages do not eventually materialise).
14
The underlying information was collected in two iterations between February and May 2023.
EN 19 EN
In the aftermath of an energy crisis, where a return to the previous status quo in energy
supply is not an immediate possibility, and with the EU dependent on LNG supplies, it is
critical to ensure the stability of the energy financial markets, by avoiding excessive volatility
in prices. It is currently uncertain whether volatility episodes (which increased during the
summer of 2023) will reappear in the coming months. ESMA notes that, due to the lack of
protracted volatility during the period under scrutiny, it had a limited basis to provide an
assessment of the effectiveness of the IVM in terms of either its potential positive, or its
negative, effects.
Conclusion: The intra-day volatility mechanism may help to limit dramatic price fluctuations
and smoothen price patterns in highly volatile markets. It may also have an indirect market
disciplinary effect.
Nevertheless, ESMA did not find grounds to make the IVM a permanent feature of the EU
legal framework, although its assessment was carried out during a period of lack of protracted
volatility. ESMA considers that the appropriate implementation and application of the
existing circuit breakers under MiFID II, considering the lessons learnt from using the IVM,
could achieve the objective of limiting excessive intra-day price volatility without
introducing a second layer of circuit breakers in the form of IVMs. The recent political
agreement on the review of MiFID/Market in Financial Instruments Regulation should also
be considered. Further monitoring of the energy commodity markets and the impact of the
IVM in the next few months may be beneficial for Member States in order to take a more
informed view on the need for a temporary prolongation of the IVM. Going forward, as noted
by the European Securities and Markets Authority15
, the tense situation in the gas market
gives rise to specific risks and vulnerabilities in the markets for gas-related derivatives, which
could 'amplify market moves' and 'price pressure on derivatives'. The analysis of these risks
'requires further work to address data gaps and data fragmentation'. The Commission will
keep Member States informed of the work on this topic.
2. LNG price assessment and benchmark (Articles 18 to 22 of the Regulation)
Article 18 of the Regulation requires the Agency for Cooperation of Energy Regulators
(ACER) to produce and publish every day:
• an LNG price assessment, starting no later than 13 January 2023; and
• a daily LNG benchmark as of 31 March 2023.
The LNG price assessment and benchmark were enacted to bring much needed transparency
to the market. Indeed, the absence of a reliable indicator of the price at which the EU
Member States were purchasing LNG on international markets reportedly led to their
competing to secure gas supplies during last year’s crisis. This may subsequently have played
a significant part in putting upward pressure on prices. From the start, this was intended as a
permanent measure to be included at the earliest opportunity in the Regulation on Wholesale
15
European Securities and Markets Authority, 'TRV Risk Analysis: EU natural gas derivatives markets:
risks and trends', 12 May 2023.
EN 20 EN
Energy Market Integrity and Transparency (REMIT), as it was considered necessary in the
context of a structural change in the importance of LNG for the EU gas supply, triggered by
the weaponisation of Russian pipeline gas. However, the 2022 energy crisis showed how
urgently was needed a transparency tool that would reflect objectively the price at which
LNG cargos were arriving in Europe. In this context, the measure was included in the
Regulation, with a clear indication that it would be included as a permanent measure in
REMIT (as evidenced by Recital 57 of the Regulation).
Main findings: Since its implementation, the LNG price assessment has provided the market
with greater transparency, based on mandatory objective reporting and reflecting
international gas prices. Since its publication, the prices of benchmarks of natural gas in the
EU (the Title Transfer Facility) have progressively fallen into line with the LNG price
assessment. To ensure it remains reliable and objective, the Regulation has given ACER
specific powers for collecting and processing the required market data. ACER now regularly
publishes the following price assessments:
• Northwest Europe;
• South Europe; and
• EU LNG price.
The LNG benchmark further strengthened this transparency by providing a spread of the EU
LNG price to the month-ahead Title Transfer Facility settlement price, the most used futures
contract in the EU and widely acknowledged as the most representative proxy for EU gas
prices.
With the effective price at which LNG enters the EU made more transparent, market players
in EU Member States are better informed of market prices and EU Member States can
coordinate themselves better in securing LNG supplies in a spirit of solidarity, thereby
avoiding undue pressure being put on the market.
On 14 March 2023, the Commission adopted a proposal to amend the Regulation on
Wholesale Energy Market Integrity and Transparency (REMIT). The proposal includes both
the LNG price assessment and benchmark. However, the final adoption and entry into force
of the revised REMIT is expected to occur after the current Regulation expires.
Conclusion: The Commission believes it would be very important that the relevant adopted
measures on a temporary basis are extended to maintain the increased transparency of LNG
import pricing, and to preserve a level playing field between EU Member States in a spirit of
solidarity, whilst also supporting Member States in ensuring a stable supply to meet the EU’s
energy needs. This is why similar permanent measures are included in the REMIT proposal.
EN 21 EN
REVIEW OF CHAPTER IV (MEASURES FOR THE CASE OF A GAS
EMERGENCY)
1. Default solidarity rules (Articles 23 and 26 to 28 of the Regulation)
To further strengthen solidarity measures16
in case of a severe gas supply shortage and to
remedy the lack of bilateral solidarity agreements between EU Member States, the
Regulation sets default solidarity rules applicable in the absence of bilateral agreements. The
default solidarity rules extend the solidarity obligation to critical gas volumes needed to
ensure the electricity system’s adequacy, thereby preventing an electricity crisis. EU Member
States with LNG facilities would now also be required to provide solidarity.
The default rules are based on the principle that solidarity should be provided against fair
compensation, with a maximum compensation consisting of:
1. the price of gas;
2. storage and transportation costs;
3. litigation costs of judicial procedures for the EU Member State providing the gas; and
4. indirect costs not reflected in the price of gas, e.g. compensation for the curtailment of
industry, limited to 100% of the price of gas.
The default solidarity rules also address a gap in the solidarity provisions of the Gas Security
of Supply Regulation, namely that requesting EU Member States do not have to prioritise
offers based on market-based measures first. The Regulation also temporarily extended
solidarity protection to critical gas volumes for the security of electricity supply, and
temporarily extended the solidarity obligation to EU Member States with LNG facilities.
The solidarity mechanism is only applied in a severe emergency, so it cannot be tested in
reality. However, Chapter IV has been simulated via the ‘dry run exercise’ as outlined in the
following section. Furthermore, a questionnaire has been circulated in May 2023 to the Gas
Coordination Group17
.
Main findings: results from the ‘Dry run’ exercise
To test roles and responsibilities in an EU-wide gas emergency, as well as to test the
solidarity provisions adopted under the Gas Security of Supply Regulation and the
Regulation, the Commission conducted a joint ‘dry run’ exercise with EU Member States,
transmission system operators and the European Network of Transmission System Operators
for Gas (ENTSOG) in December 2022.
Overall, the exercise confirmed the preparedness of EU Member States, the Commission and
ENTSOG for a gas emergency, and the Gas Security of Supply Regulation and the
16
Initially provided by Article 13 of Regulation (EU) 2017/1938, setting out ‘solidarity’ mechanisms
applicable as a last resort in a severe gas emergency and governed by bilateral solidarity agreements
between EU Member States.
17
The Gas Coordination Group is a standing advisory group, coordinating security of supply measures,
especially during crises. See: Register of Commission expert groups and other similar entities
(europa.eu).
EN 22 EN
Regulation constitute an adequate framework for an emergency response, in particular in the
case of solidarity requests. However, several points requiring follow-up were also identified:
• Solidarity provisions were recognised during the exercise as essential for security of
supply if established in advance. But only a limited number of bilateral agreements
have been signed so far (7 out of 40). The complexity of deciding what constitutes fair
compensation between EU Member States was considered a barrier to requesting and
providing solidarity if not established in advance.
• It was identified that there is no legal basis for requesting solidarity via pipeline to a
neighbouring EU Member State not directly connected. This possibility is not explicitly
mentioned in the Gas Security of Supply Regulation, but that regulation does contain
provisions for when two EU Member States are connected via a third country.
• In case an EU Member State receives two solidarity requests, the procedure for
allocating and prioritising was considered unclear. If the market does not make it
possible to satisfy both requests, there are several options: pro rata allocation,
allocation on the basis of the order in which the requests were received (first come first
served), or allocation depending on the amount received as compensation.
• Several EU Member States believed complications would arise from the changed
solidarity request submission time to at least 72 hours before the indicated delivery
time, agreed in the Regulation. Participants expressed the wish that a 24-hour period
would be applicable for solidarity provided by means of pipelines, while 72 hours could
still be relevant for solidarity provided by means of LNG.
• The legal basis for requesting and receiving LNG solidarity requires further
clarification, including contractual issues related to diverting cargos and compensating
third parties, the availability of vessels, the possible mismatch of volumes between the
solidarity request and the volumes in the vessel in question, and ways of guaranteeing
payments.
Conclusion: The Commission’s conclusions are the following.
• The concept of default solidarity rules, in the absence of bilateral agreements, should be
made permanent. This would make the EU’s security of supply architecture complete
on a permanent basis, while discharging EU Member States of the obligation to sign
bilateral agreements.
• Given the new energy landscape in the EU, with LNG having become the main supply
source of gas, the extension of solidarity to LNG is crucial for security of supply. In the
Regulation the same provisions apply to pipeline gas and LNG, but this no longer
reflects reality. The provisions would therefore benefit from being adapted to take into
consideration the specificity of the LNG market.
• Critical gas volumes are designed to ensure the adequacy of the electricity system so
that the gas crisis does not spread to the electricity system. Alternative ways of doing
this to those proposed in the Regulation could be explored.
EN 23 EN
2. Non-essential consumption of protected customers (Article 24 of the Regulation)
Article 2 of the Gas Security of Supply Regulation defines protected customers as household
consumers connected to the distribution network. EU Member States may also decide to add
the following consumers to their protected customers, provided they do not jointly represent
more than 20% of total annual gas consumption:
1. small and medium-sized enterprises connected to the distribution grid;
2. essential social services;
3. district heating installations.
Member States are required to put stringent measures in place to ensure supply to these
protected customers and to prevent disconnections, even during a gas emergency.
However, during the energy crisis of 2022, and after the adoption of the Council Regulation
(EU) 2022/1369 of 5 August 2022 on coordinated demand-reduction measures for gas, the
importance of all sectors’ voluntary demand reduction increased.
Therefore, Article 24 of the Regulation introduced the possibility for EU Member States to
take measures to reduce non-essential consumption of protected customers, provided that
these customers do not qualify as vulnerable consumers as defined in Article 3(3) of
Directive 2009/73/EC on common rules for the internal market in natural gas.
Main findings: On 12 May 2023, the Commission circulated a questionnaire to members of
the Gas Coordination Group, asking them for feedback on, among other things, the provisions
related to non-essential consumption of protected customers and on additional safeguards to
ensure cross-border gas flows. The results were:
• several EU Member States indicated that they considered this more flexible approach to
the concept of protected customers beneficial, as it could, for example, free up volumes
for critical industries with relatively little impact on households (by slightly reducing
the thermostat for example);
• some EU Member States indicated that this provision was difficult to apply in practice,
because it is challenging to monitor non-essential consumption of protected customers
on a non-annual basis.
Conclusion: The Commission concludes that the concept of non-essential consumption of
protected customers is a useful concept in the context of ongoing or future demand reduction
efforts.
3. Safeguards for cross-border gas flows (Article 25 of the Regulation)
Article 12(5)a of the Gas Security of Supply Regulation states that EU Member States must
not unduly restrict cross-border gas flows. However, the procedure for this may take up to a
week to be concluded, with the result that, in the midst of a crisis, cross-border flows may be
unduly halted.
EN 24 EN
This is why Article 25 of the Regulation introduced additional safeguards to ensure cross-
border gas flows, allowing the Commission to oblige the EU Member State in question to
modify its actions with immediate effect.
Main findings: An emergency as defined in Article 12 of Regulation (EU) 2017/1938 has
never been declared, and the provision has therefore not been tested. In the questionnaire
mentioned above, the members of the Gas Coordination Group were nevertheless invited to
give their views on the matter. Their responses can be categorised as follows.
Consider Article 25
positively
Article 12(5) should already
be respected
Not in favour of new
safeguards
Frequency 10/18 (55%) 3/18 (17%) 5/18 (28%)
Argumentation • Respondents
appreciated the added
certainty.
• Solidarity is crucial
during a crisis.
• Article 12(5)
considered to be
already legally binding.
• Article 12(5) should be
respected, even without
additional safeguards.
• Concerned about the
possibility of
maintaining the
provisions indefinitely.
• EU Member States
should be able to
defend their position.
The answers to this questionnaire are a signal that most respondents consider safeguards for
cross-border gas flows useful, either because they see the usefulness of the new provisions of
Article 25 of the Regulation, or because they believe that Article 12(5) of the Gas Security of
Supply Regulation should already be respected at all times.
Conclusion: The Commission concludes that it is important to seek to keep safeguards for
cross-border gas flows, as well as a shorter procedure, to endeavour to guarantee cross-border
flows during a crisis.
EN 25 EN
CONCLUSION
General situation of the gas supply to the Union
Since the outbreak of the Russian invasion of Ukraine, Europe has achieved an
unprecedented energy shift. Keeping the EU’s gas market well supplied despite the loss of
large amounts of the share of flows from Russia (- 70 billion cubic metres (bcm) in 2022) has
been possible, thanks to increased supplies of LNG (+ 50 bcm in 2022), to pipeline imports
from non-Russian partners, and to gas demand reduction (- 58 bcm in 2022) which has
facilitated this year’s historically high storage filling, meeting the 90% requirement set by the
Storage Regulation already in August.18
This shift was made possible by the successful implementation of measures by the EU and its
Member States in all key areas of energy policy, including the EU Energy Platform, storage
filling policy at EU level, gas demand reduction, the reduction of electricity peak demand,
faster deployment of renewables, and targeted infrastructure upgrades (+25 bcm of new LNG
regasification capacity).
The gas balance situation has improved compared to 2022, when gas prices rose to
unprecedented levels above EUR 300/MWh. However, the war is not over and gas prices still
remain higher and more volatile than pre-summer 2021 when Russia started weaponising the
gas sector. With the continued positive impact of 2022 policy measures related to the EU
Energy Platform, demand reduction extended to March 2024 and storage filling targets
reached, the outlook for the coming winter is more positive overall than it was for winter
2022/2023. That said, significant risks for the security of gas supply to the EU remain, such
as: a complete and sudden cessation of Russian imports, infrastructure incidents,
unfavourable weather conditions, increasing gas demand in Europe or elsewhere creating
rivalry for LNG cargos, greater use of gas to generate electricity as a result of droughts or
unplanned nuclear outages. These are all risk factors that may, especially if they were to
occur at the same time, tighten the markets and put pressure on prices again.
In addition, the positive outlook for winter 2023/2024 is subject to preserving the energy
balance achieved last year thanks to the efforts of, and the policy measures put in place by,
EU Member States. A deterioration in the gas balance, if accompanied by some of the risks
mentioned above, could undermine the EU’s security of supply. Continued vigilance and
close monitoring of the market is therefore required. The EU also needs to be prepared for
worst-case scenarios.
18
Regulation (EU) 2022/1032 of the European Parliament and of the Council of 29 June 2022 amending
Regulations (EU) 2017/1938 and (EC) No 715/2009 with regard to gas storage (Text with EEA
relevance).
EN 26 EN
Opinion of the Commission on prolonging the Regulation
Based on the main findings from the first months of implementing the Regulation, as set out
in this report, the Commission believes that its provisions have played an important role in
contributing to stabilising the gas market and ensuring an adequate supply of gas to the EU,
and that the Regulation is an important part of the EU’s gas security of supply tool kit.
Given the persisting risks mentioned above, the market players’ interest, and potential for
benefits of the joint purchasing and solidarity mechanism, the Commission is considering
whether to propose prolonging some or all measures of the Regulation and how some of the
measures in it could be integrated in a more structural way.
To this end, the revised Gas Regulation (Regulation (EC) No 2009/715) (the Hydrogen and
Decarbonised Gas Markets Package) has been identified as a suitable legal act for integrating
certain aspects of the joint purchasing mechanism and the solidarity mechanism (based on the
findings and lessons learned in applying the Regulation). The co-legislators are currently
engaging on this respect.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.9.2023
COM(2023) 547 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om de vigtigste resultater af gennemgangen af Rådets forordning (EU) 2022/2576 af 19.
december 2022 i lyset af den generelle situation for gasforsyningen til Unionen.
Offentligt
KOM (2023) 0547 - Rapport/beretning
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
RESUMÉ
Bedre koordinering af gasindkøb (kapitel II)
I henhold til forordningen udformede og iværksatte Kommissionen med bistand fra en
serviceleverandør den fælles indkøbsmekanisme med titlen AggregateEU med følgende
resultater pr. 14. juli 2023:
Første runde
April/maj 2023
Anden runde
Juni/juli 2023
Kumulerede
resultater
Status Lukket Lukket [Igangværende]
Abonnementer
(i alt)
120 154 ––
Aggregeret efterspørgsel 11,6 mia. kubikmeter
(mia. m³)
15,9 mia. m³ 27,5 mia. m³
Bud på leverancer 18,7 mia. m³ 15,2 mia. m³ 33,9 mia. m³
Matchet efterspørgsel 10,9 mia. m³ 12 mia. m³ 22,9 mia. m³
Kommissionen gennemførte også ledsageforanstaltninger i henhold til forordningen,
herunder om gennemsigtighed og informationsudveksling, forvaltning af EU's
energiplatform og obligatorisk anvendelse af AggregateEU.
Kommissionen mener, at EU's energiplatform bidrog til Unionens diversificeringsindsats
og lagerfyldning forud for fyringssæsonen 2023-2024. AggregateEU gav europæiske
købere yderligere mulighed for at købe gas fra pålidelige leverandører til
konkurrencedygtige priser samt sikrede markedsgennemsigtighed med hensyn til
efterspørgsel og udbud, samtidig med at den bidrog til volatiliteten på markederne blev
mindre.
Det forhold, at de samlede mængder, der blev aggregeret i løbet af de to første runder
alene, fordoblede den obligatoriske aggregering af efterspørgslen, viste, at
markedsaktørerne anså den fælles indkøbsmekanisme for at være meget nyttig i forbindelse
med krisen.
Foranstaltninger til forbedring af anvendelsen af LNG-faciliteter, gaslagerfaciliteter og
rørledninger (kapitel II — afdeling 3)
Forordningen indeholder bestemmelser, der skal øge gennemsigtigheden og lette sekundær
handel med LNG- og gaslagerkapacitet, hvilket muliggør effektiv anvendelse af LNG- og
lagerfaciliteter samt rørledninger (f.eks. på grund af overbelastning). Øget
gennemsigtighed gav et mere omfattende overblik over markederne for LNG og oplagring i
EU samt en mere effektiv anvendelse af disse infrastrukturer.
Foranstaltninger til forebyggelse af uforholdsmæssigt høje gaspriser og
DA 2 DA
uforholdsmæssigt stor intradagsprisvolatilitet på markederne for energiderivater (kapitel
III)
Med hensyn til handel indeholder forordningen en foranstaltning til håndtering af
overdreven volatilitet på markederne for gas- og elderivater, samtidig med at
prisdannelsesprocesserne bevares. Den midlertidige intradag-prisspiral, en mekanisme til
styring af volatiliteten, havde til formål at undgå overdreven prisvolatilitet og forhindre
ekstreme prisstigninger på energiderivatmarkedet, beskytte EU's energioperatører mod
store opadgående intradagsprisudsving og hjælpe dem med at sikre deres energiforsyning
på mellemlang sigt.
Siden vedtagelsen har markedsudviklingen ikke krævet, at mekanismen udløses for at
forhindre ekstreme prisstigninger. I denne forbindelse er der behov for yderligere
overvågning af energiråvaremarkederne for at afgøre, om der er behov for en midlertidig
forlængelse af mekanismerne til styring af intradagsprisvolatilitet i betragtning af den
usikkerhed, der hersker på disse markeder efter en energikrise, og også i lyset af
belastningerne på de globale markeder, som det blev set i sommeren 2023.
Foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet (kapitel IV)
Forordningen supplerede midlertidigt forordningen om gasforsyningssikkerhed1
, navnlig ved at
gøre solidaritetsmekanismen gældende som standard i mangel af bilaterale aftaler samt ved at
udvide solidaritetsmekanismen til at omfatte flydende naturgas (LNG) og kritiske gasmængder til
elektricitet. Desuden blev der tilføjet en bestemmelse for at gøre det lettere for beskyttede
kunder at reducere efterspørgslen samt en bestemmelse for at sikre grænseoverskridende
strømme.
I december 2022 gennemførte Kommissionen en fælles testkørselsøvelse med EU-
medlemsstaterne og det europæiske net af transmissionssystemoperatører (ENTSO for
gas), som testede reglerne og procedurerne for nødsituationer samt solidaritetsmekanismen.
Kommissionen konkluderer, at begreberne i dette kapitel har vist sig at være nyttige
begreber i forbindelse med afbødning af gaskriser og i forbindelse med igangværende eller
fremtidige bestræbelser på at reducere efterspørgslen.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010.
DA 3 DA
Indledning
Som reaktion på de globale forstyrrelser på energimarkedet som følge af Ruslands invasion af
Ukraine vedtog Den Europæiske Union (EU) REPowerEU-planen for at spare energi,
producere ren energi og diversificere sine energiforsyninger med henblik på at øge Europas
strategiske modstandsdygtighed og gøre det mindre afhængigt af import af russisk gas.
I april 2022 lancerede Kommissionen på opfordring af Det Europæiske Råd EU's
energiplatform under REPowerEU-planen og med tre mål: 1) aggregering af efterspørgslen
og fælles indkøb af gas, 2) den mest effektive anvendelse af eksisterende infrastruktur, 3)
internationalt opsøgende arbejde.
Siden krigens begyndelse er situationen på gasmarkedet gradvist blevet forværret. Ruslands
anvendelse af gasforsyningen til Europa som våben indskrænkede markedet og førte til en
dramatisk stigning i gaspriserne. Engrosprisen i 2022 var i gennemsnit over fem gange højere
end niveauet før krisen, og den steg endda til over 300 EUR/MWh, da krisen var på sit
højeste i sommeren 20222
.
Derfor vedtog Rådet den 19. december 2022 Rådets hasteforordning (EU) 2022/2576 om
styrkelse af solidariteten gennem bedre koordinering af indkøb af gas, pålidelige
prisbenchmarks og udveksling af gas på tværs af grænserne (forordningen).
Denne forordning udgør et midlertidigt retsgrundlag for:
- bedre koordinering af indkøb af gas (kapitel II)
- foranstaltninger til forebyggelse af uforholdsmæssigt høje gaspriser og
uforholdsmæssigt stor intradagsprisvolatilitet på markederne for energiderivater
(kapitel III)
- foranstaltninger i tilfælde af en nødsituation på gasområdet (kapitel IV).
I forordningens artikel 30 hedder det, at "senest den 1. oktober 2023 foretager Kommissionen
en evaluering af denne forordning i lyset af Unionens generelle gasforsyningssituation og
forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. Kommissionen
kan på grundlag af rapporten foreslå at forlænge forordningens gyldighed."
I overensstemmelse med ovenstående beskriver denne rapport, hvordan Kommissionen har
gennemført forordningen, og giver et overblik over de vigtigste resultater og konklusioner
vedrørende forordningens bestemmelser.
2
Dette gælder både for TTF-futures (Title Transfer Facility) (front-month) og TTF-spot (day-ahead).
DA 4 DA
REVISION AF KAPITEL II (BEDRE KOORDINERING AF GASINDKØB)
Kommissionen har gennemført koordineringen af gasindkøb i) ved at oprette en mekanisme
til indberetning af gaskontrakter og -udbud for at gøre gasmarkederne mere gennemsigtige og
ii) ved at organisere aggregering af efterspørgslen, udbud, matchning og oprettelse af en
mekanisme for fælles indkøb af gas (den fælles indkøbsmekanisme). I rapporten fremlægger
Kommissionen de resultater og data, der var tilgængelige den 14. juli 2023, og som dækker
de udbud og kontrakter, der er meddelt indtil denne dato, samt resultaterne af de første to
efterspørgselsaggregerings- og udbudsrunder under den fælles indkøbsmekanisme, der er
organiseret med støtte fra AggregateEU3
.
Koordineringen af aggregering af gasefterspørgsel og -udbud vil fortsætte, indtil
forordningen udløber.
Revision af afdeling 1 — Koordinering af gasindkøb i Unionen (artikel 3 og 4)
1. Gennemsigtighed og udveksling af oplysninger (forordningens artikel 3)
Energikrisen afslørede EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer og de skadelige
virkninger af EU-medlemsstaternes manglende koordinerede indsats over for Ruslands
anvendelse af gasforsyningen som våben, hvilket førte til høje priser og en
forsyningssikkerhedskrise. For at mindske EU's afhængighed af russiske naturgasforsyninger
og sænke priserne blev bedre koordinering af gasindkøb fra eksterne leverandører anset for
afgørende. Forordningens artikel 34
har derfor til formål at sikre en bedre koordinering af
gasindkøb i EU og energisolidariteten mellem EU's medlemsstater. Dette bør opnås ved at
give Kommissionen et overblik over kommende udbud eller kontrakter om salg og køb af
gas. Med henblik herpå skal naturgasvirksomheder eller virksomheder, der anvender gas,
sende meddelelser til Kommissionen om eventuelle kommende udbud eller kontrakter, hvis
volumen overstiger 5 TWh/år.
I henhold til forordningens artikel 3, stk. 2, kan Kommissionen, hvis den finder, at der er
behov for yderligere koordinering med hensyn til tilbuddene eller kontrakterne (f.eks. hvis
tilbud eller kontrakter kan have en negativ indvirkning på markedets funktion,
forsyningssikkerheden eller solidariteten eller kan være til gavn for den fælles
indkøbsmekanisme), udstede henstillinger til sådanne virksomheder efter at have underrettet
ad hoc-styringsrådet for EU-energiplatformen.
3
AggregateEU er den mekanisme til efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, der drives af Prisma,
serviceleverandøren under EU's energiplatform, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.
2022/2576.
4
Artikel 3: "1. Udelukkende med henblik på bedre koordination skal naturgasvirksomheder eller
gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, eller de af medlemsstaternes myndigheder, som
har til hensigt at afgive tilbud om at indkøbe gas eller indlede forhandlinger med naturgasproducenter
eller -leverandører fra tredjelande om køb af gas på over 5 TWh/år, underrette Kommissionen og, hvis
det er relevant, den medlemsstat, hvor disse virksomheder er etableret, om indgåelsen af en
gasforsyningskontrakt eller et aftalememorandum eller afgivelse af tilbud om køb af gas."
DA 5 DA
Statistikker over artikel 3-meddelelser og -henstillinger
Den 14. juli 2023 Antal Mængde for
leverancer i 2023
(terawatt-timer
(TWh))
Mængde for
leverancer i 2024
(TWh)
Mængde for
leverancer i 2025
(TWh)
Modtagne anmeldelser, der
resulterer i:
22 89,2 189,6 197,9
udstedte henstillinger 2 11,05 25,5 25,5
ikke behov for henstilling 20 78,15 164,1 172,4
afventer vurdering 0 0 0 0
Kommissionen sørgede for flere ligeværdige og sikre kanaler til sikker indsendelse af
anmeldelserne, jf. artikel 3 i forordningen. Dette gjorde det muligt at imødekomme
virksomhedernes bekymringer med hensyn til sikkerhed og fortrolighed og samtidig
informere EU's medlemsstater i overensstemmelse med fortrolighedskravene.
Vigtigste resultater: Generelt mener Kommissionen, at gennemførelsen af artikel 3 førte til
større gennemsigtighed i planlagte udbud og kontrakter om salg og køb af gas, for så vidt
som den gav Kommissionen et bedre overblik over kommende udbud.
De eneste underretninger, der udløste henstillinger i henhold til forordningens artikel 3, var
underretninger fra virksomheder, der planlagde at iværksætte et udbud. Der opstod en række
udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af forordningen: Visse kommercielle aftaler
blev meddelt efterfølgende, og virksomhederne var tilbageholdende med at dele kommercielt
følsomme oplysninger. Dele af industrien satte også spørgsmålstegn ved forordningens
fortolkning, navnlig med hensyn til tidspunktet for underretninger under igangværende
forhandlinger.
Kommissionen kan ikke nøjagtigt vurdere, hvor mange underretninger der ikke blev indgivet,
selv om de falder ind under kravene i artikel 3. Dette skyldes, at adgangen til datasæt i
underskrevne kommercielle ordninger enten er begrænset eller ufuldstændig.
Konklusion: Princippet om en forpligtelse til at underrette om udbud eller kontrakter om salg
og køb af gas er blevet en ny måde at øge gennemsigtigheden og forhindre overbud på.
Underretninger om kontrakter har vist sig at være mere problematiske, fordi fasen forud for
kontraktindgåelsen er meget følsom for virksomhederne.
Bestemmelsen har vist sig at være lettere at gennemføre for forhåndsunderretninger om
udbud i modsætning til kontrakter. I betragtning af, at AggregateEU opererer gennem udbud,
synes Kommissionens henstillinger også at være mere relevante, når de er rettet til
virksomheder, der planlægger udbud, der kan gå gennem AggregateEU.
En anden erfaring, der er lært, er, at en bredere adgang for Kommissionen til et bredere
datasæt om underskrevne kommercielle ordninger (gennem aggregerede og anonymiserede
data) til gengæld bør føre til en bedre håndhævelse af forpligtelsen til at underrette om
kontrakter og udbud og til en grundigere vurdering af virkningen af individuelle udbud eller
kontrakter.
DA 6 DA
2. Ad hoc-styringsrådet (forordningens artikel 4)
Kommissionen nedsatte et ad hoc-styringsråd ved Kommissionens afgørelse af 13. januar
2023 (C(2023) 407 final5
). Ad hoc-styringsrådet vedtog dets forretningsorden den 16. februar
2023 og havde pr. 14. juli 2023 afholdt seks møder.
Ad hoc-styringsrådet ledes af ledende næstformand Maroš Šefčovič, og dets medlemmer er
højtstående repræsentanter, der udpeges af medlemsstaternes myndigheder.
Energifællesskabets sekretariat deltager som observatør, og de kontraherende parter i
Energifællesskabet deltager efter indbydelse i møder om spørgsmål af fælles interesse.
Ad hoc-styringsrådet blev oprettet for at lette koordineringen af den fælles
indkøbsmekanisme, navnlig efterspørgselsaggregering. Kommissionen skal også høre ad hoc-
styringsrådet om dets udkast til henstillinger i henhold til artikel 3, stk. 2, og underrette det
om virkningen af de pågældende virksomheders deltagelse i den fælles indkøbsmekanisme.
Vigtigste resultater: Kommissionen mener, at ad hoc-styringsrådet fuldt ud har udført sin
opgave med at lette koordineringen af den fælles indkøbsmekanisme på nationalt plan,
herunder aggregering af efterspørgslen. Medlemmerne af og observatørerne i ad hoc-
styringsrådet spillede en afgørende rolle med hensyn til at opretholde en stærk og fortsat
politisk støtte til EU's energiplatform, fremme den fælles indkøbsmekanisme og give
oplysninger til deres respektive nationale institutioner og de berørte virksomheder. Nationale
rundbordsdiskussioner arrangeret af medlemmerne af ad hoc-styringsrådet bidrog til at
mobilisere efterspørgselssiden og koordinere gas- og energiintensive industriers deltagelse.
De har også aktivt samarbejdet med nationale finansielle institutioner (nationale
erhvervsfremmende banker og eksportkreditagenturer) for at undersøge, hvordan man kan
opnå og sikre garantier for købere, der ikke er tilstrækkeligt kreditværdige.
Medlemmerne af og observatørerne i ad hoc-styringsrådet drøftede regelmæssigt alle centrale
aspekter af EU's energiplatform, udvekslede bedste praksis og gav værdifuld feedback om
spørgsmål vedrørende gennemførelsen af den fælles indkøbsmekanisme. EU-
medlemsstaterne drøftede også anvendelsen af forordningen, navnlig obligatorisk
aggregering af efterspørgslen.
Ad hoc-styringsrådets medlemmer blev også hørt om udkast til henstillinger vedrørende
forordningens artikel 3 (se foregående afsnit ovenfor for yderligere oplysninger). Den
modtagne feedback var dog temmelig begrænset og fandt kun anvendelse på et begrænset
antal henstillinger.
Konklusion: Ad hoc-styringsrådets arbejde var afgørende for en vellykket gennemførelse af
den fælles indkøbsmekanisme. Det sikrede en stærkere opbakning fra EU-medlemsstaternes
side og en bred deltagelse af industrien.
5
Kommissionens afgørelse kan ses på: EUR-Lex — 32023D0208(02) — DA — EUR-Lex (europa.eu).
DA 7 DA
Revision af afdeling 2 — Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb (forordningens
artikel 5-11)
3. Efterspørgselsaggregering og fælles indkøb (forordningens artikel 5-8)
i. AggregateEU: valg af serviceleverandør
Kommissionen udformede og gennemførte den fælles indkøbsmekanisme med hjælp fra
PRISMA European Capacity Platform GmbH, der er udvalgt som serviceleverandør i
overensstemmelse med forordningen.
Vigtigste resultater: Kommissionen mener, at forordningens bestemmelser om udvælgelse og
indgåelse af kontrakter med serviceleverandøren gjorde det muligt at udpege en kvalificeret
serviceleverandør til at udforme, udvikle, drive og vedligeholde AggregateEU.
Under vejledning af og gennem løbende samarbejde med Kommissionen, der fungerer som
ordregivende myndighed, lancerede AggregateEU den fælles indkøbsmekanisme i tide til at
fylde EU-lagre som forberedelse til fyringssæsonen 2023/2024.
På mindre end tre måneder har PRISMA udformet, udviklet og udrullet — ved at udnytte
eksisterende kapaciteter og værktøjer til tildeling af rørledningskapacitet — den fælles
indkøbsmekanisme i overensstemmelse med bestemmelserne i udbudsbetingelserne og med
forordningens mål. Forordningen angav ikke udtrykkeligt, hvordan den fælles
indkøbsmekanisme skulle gennemføres, men Kommissionen og PRISMA har hidtil taget sig
af følgende aspekter:
• De oprettede AggregateEU-mekanismen på grundlag af Kommissionens udformning og
under dens vejledning.
• De registrerede deltagere på PRISMA-platformen i overensstemmelse med
industristandarder og behandlede tilmeldingen til AggregateEU i overensstemmelse
med udelukkelseskriterierne i forordningens artikel 8 og 9. Pr. 14. juli 2023 var over
150 virksomheder registreret i AggregateEU.
• De organiserede runder med aggregering af efterspørgslen, hvor virksomhederne kunne
fastsætte deres krav i detaljer, herunder alle de nødvendige oplysninger om mængder,
tidsplaner og leveringspunkter — se tabellen under punkt iii (AggregateEU: indledende
resultater).
• De indsamlede et udbud af bud fra sælgere og matchede de mest konkurrencedygtige
bud med aggregeret efterspørgsel og fordelte buddene forholdsmæssigt i tilfælde af
underudbud — se tabellen under punkt iii (AggregateEU: indledende resultater).
• De indsamlede oplysninger om forhandlingsstatus og kontraktindgåelse for matchede
positioner mellem købere og sælgere.
For at bringe driften af AggregateEU i overensstemmelse med forretningspraksis og -
standarder og for at sikre industriens brede accept heraf er mekanismen blevet udviklet i tæt
samarbejde med industrien og interessenter, der er repræsenteret i den rådgivende gruppe for
industrien. Denne uformelle ekspertgruppe bestående af 27 EU-virksomheder og 11
observatører med erfaring i handel med gas på de globale markeder var det vigtigste forum
DA 8 DA
for industriens deltagelse, og den viste sig at være meget nyttig med hensyn til at give et
industrielt perspektiv i drøftelserne om de tjenester, der skal udvikles under AggregateEU.
Deltagelsen af Prisma, som forvalter en af Europas førende handelsplatforme for
gaskapacitet, spillede en væsentlig rolle med hensyn til at sikre troværdigheden af den fælles
indkøbsmekanisme og opnå tillid hos industrielle aktører i processen, navnlig med hensyn til
beskyttelse af forretningshemmeligheder.
Konklusion: Serviceleverandørens støtte var afgørende for Kommissionens vellykkede
gennemførelse af den fælles indkøbsmekanisme inden for en passende tidsramme.
Men når man ser på gennemførelsen af tjenesten ud fra forordningens perspektiv, ville det
have været mere hensigtsmæssigt, hvis dens bestemmelser om udvælgelseskriterierne havde
prioriteret beskrivelsen af tjenesterne frem for IT-værktøjets tekniske krav.
ii. Udformning af AggregateEU
Hovedformålet med udformningen af AggregateEU var at muliggøre aggregering af
efterspørgslen, afholdelse af en udbudsrunde over for internationale gasleverandører og
matchning af efterspørgslen med leverandørernes bud.
Kommissionen og serviceleverandøren gennemførte AggregateEU ved at afholde
udbudsrunder, som hver især fulgte nedenstående trin:
Vigtigste resultater: I den vurderede periode var større virksomheder generelt mere villige
end mindre virksomheder til at deltage i AggregateEU. I alt over 150 virksomheder af
forskellig størrelse og fra hele forsyningskæden har indtil videre tilmeldt sig AggregateEU.
Deltagerne satte pris på den grad af fleksibilitet, som AggregateEU giver, og dets
tilsyneladende ikke-forstyrrende indvirkning på markedsmekanismerne. De satte navnlig pris
på de tilgængelige produkttyper (levering til nationale balanceringspunkter eller terminaler til
flydende naturgas (LNG)) og den månedlige profil og leveringsdatoer.
Muligheden for at tilbyde og derefter trække efterspørgslen tilbage og muligheden for at
indlede forhandlinger med matchede modparter på andre vilkår end dem, der blev forelagt på
AggregateEU, blev også værdsat af nogle deltagere. Omvendt anmodede andre
DA 9 DA
markedsaktører og nogle nationale myndigheder om, at AggregateEU skulle muliggøre en
mere bindende efterspørgsel fra købere og tilbud fra leverandører i stedet for dens nuværende
frivillige karakter.
Efter den første udbudsrunde anmodede nogle deltagere om tilpasninger, så de bedre passer
til deres forbrugsmønstre. Den lovgivningsmæssige rammes fleksibilitet og udformning
gjorde det muligt for Kommissionen delvist at imødekomme disse anmodninger og yderligere
forbedre funktionen af AggregateEU ved at ændre og ajourføre funktionerne mellem
udbudsrunderne. Som svar på anmodninger fra visse energiintensive industrideltagere blev de
seneste leveringsdatoer i anden udbudsrunde f.eks. forlænget til 20 måneder, dvs. indtil marts
2025.
Manglen på et solidt retsgrundlag for deltagernes indberetning af kontrakter resulterede
imidlertid i generelt begrænset feedback om kontrakter, der blev indgået.
Endelig var den geografiske begrænsning for deltagelse i AggregateEU på købersiden
problematisk for visse store erhvervsorganisationer, der var afhængige af datterselskaber, der
er registreret i Det Forenede Kongerige, Schweiz eller Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Konklusion: Som bekræftet af den gode deltagelse af købere og sælgere i den fælles
indkøbsmekanisme og resultaterne af de første to runder, var deltagerne generelt glade for
AggregateEU's udformning, for de tjenester, det tilbød, og for Kommissionens og
tjenesteudbyderens lydhørhed over for deres anmodninger. De fleste EU-medlemsstater gav
også udtryk for deres påskønnelse på mødet i EU-energiplatformens ad hoc-styringsråd, og
det samme gjorde industrien i forbindelse med forskellige udvekslinger (herunder møder i
den rådgivende gruppe for industrien).
Deltagernes rapportering om resultaterne af forhandlings- og kontraktindgåelsesfaserne
kunne have været mere detaljeret. Dette ville sandsynligvis have bidraget til en bedre måling
af AggregateEU's effektivitet og succes.
iii. AggregateEU: Indledende resultater
Den 14. juli 2023 havde Kommissionen iværksat to udbudsrunder med følgende resultater:
Første runde
April/maj 2023
Anden runde
Juni/juli 2023
Kumulerede
resultater
Status Lukket Lukket ––
Abonnementer
(i alt)
120 154 154
Aggregeret
efterspørgsel
11,6 mia.
kubikmeter (mia.
m³)
15,9 mia. m³ 27,5 mia. m³
Bud på leverancer 18,7 mia. m³ 15,2 mia. m³ 33,9 mia. m³
Matchet
efterspørgsel
10,9 mia. m³ 12 mia. m³ 22,9 mia. m³
Der forventes at blive iværksat yderligere udbudsrunder inden udgangen af 2023.
DA 10 DA
Vigtigste resultater: I overensstemmelse med forordningens artikel 8 var deltagelsen i den
fælles indkøbsmekanisme gennem AggregateEU på købersiden tilgængelig for virksomheder,
der er etableret i EU, og de kontraherende parter i Energifællesskabet. Deltagelse på
sælgersiden var åben for alle virksomheder. For både købere og sælgere var virksomheder
med tilknytning til Den Russiske Føderation eller underlagt EU's restriktive foranstaltninger,
der blev vedtaget i lyset af Ruslands handlinger i Ukraine, udelukket.
I alt var 154 virksomheder tilmeldt AggregateEU den 14. juli 2023. Dette antal omfatter
virksomheder, der er etableret i EU, og virksomheder, der er etableret i Energifællesskabets
kontraherende parter, navnlig fra Ukraine, Moldova og Serbien, som viste betydelig interesse
for AggregateEU og var aktive og velrepræsenterede i udbudsrunderne. De fleste
virksomheder var gas- og handelsvirksomheder. De industrielle slutbrugere var dog også
repræsenteret.
Resultaterne af de første to udbudsrunder, som aggregerede en efterspørgsel på 27,5 mia. m³,
oversteg den obligatoriske aggregering af efterspørgslen, der er fastsat i forordningen (13,5
mia. m³).
Leverandørerne har også aktivt engageret sig i de 33,9 mia. m³, der blev udbudt i de to første
runder, hvilket har resulteret i et betydeligt overudbud.
Den fælles indkøbsmekanisme havde til formål at skabe nye markeds- og
forretningsmuligheder for købere og leverandører i Europa. I forbindelse med krisen har den
givet markedsaktørerne et redskab til at finde og indgå kontrakter med potentielle nye
modparter og til at købe gas på konkurrencevilkår uanset deres størrelse og forbrugsmønstre.
Der er stadig åbent for feedback vedrørende den fælles indkøbsmekanisme. Der er tegn fra
nogle EU-medlemsstater og markedsaktører på, at den fælles indkøbsmekanisme bidrog til at
styrke forsyningssikkerheden, og at den i nogle få tilfælde kan have bidraget til at holde
priserne nede og til at mindske markedsvolatiliteten. Den fælles indkøbsmekanisme synes
også at have bidraget til at øge gennemsigtigheden på markedet (gennem udbud og
prisfastsættelse). Nogle EU-medlemsstater og markedsaktører har imidlertid været mere
forsigtige med hensyn til mekanismens merværdi.
Den fælles indkøbsmekanisme var udformet til især at gavne gasintensive industrier og
mindre slutbrugere, så de kunne sikre gasforsyninger til konkurrencedygtige priser ved at
handle direkte med producenter og eksportører, der opererer på engros- og LNG-markederne.
Nogle få købere har rapporteret, at den fælles indkøbsmekanisme bidrog til at sænke deres
gaspriser i henhold til deres eksisterende kontrakter, der var indgået uden for AggregateEU.
Der er også indgået flere kontrakter som følge af matchningen i AggregateEU. Dette er bevis
på, at leverandørernes tilbud på AggregateEU var prismæssigt konkurrencedygtige. Samtidig
har nogle aktører i industrien anført, at de modtagne pristilbud lå over eller svarede til
markedsprisen, og at der ikke blev tiltrukket nye forsyningskilder i forhold til dem, som
deltagerne allerede havde kendskab til.
Konklusion: AggregateEU udløste interesse fra mange markedsdeltagere, hvilket bekræftes af
de aggregerede og tilbudte mængder. De første to udbudsrunder blev afholdt mellem april og
DA 11 DA
juli 2023, hvor markedssituationen stabiliserede sig i forhold til sommeren 2022. Det forhold,
at de samlede mængder, der blev aggregeret i løbet af de første to runder alene, fordoblede
den obligatoriske aggregering af efterspørgslen, viste, at markedsaktørerne anså aggregering
af efterspørgslen efter gas for at være meget nyttig i forbindelse med krisen. Dette er et tegn
på, at markedsaktørerne kan være interesserede i at have en lignende mekanisme, der
fungerer på frivillig basis.
4. Finansielle aspekter (forordningens artikel 8, stk. 3)
I overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 3, vurderede Kommissionen behovet for
likviditetsstøtte, herunder garantier, til AggregateEU-deltagere og organiserede opsøgende
aktiviteter i et forsøg på at sikre en sådan støtte. Aktiviteterne fokuserede på i) at definere alle
berørte parters behov og de finansielle produkter for at opfylde disse behov bedst muligt og
ii) at skabe et netværk af offentlige finansielle institutioner, der er villige til at levere sådanne
produkter.
For eksempel opfylder garantier i form af en standardremburs primært behovene hos mindre
gasselskaber, som gør det muligt for dem at løse problemer med kreditværdighed, og hos
energiintensive selskaber, som ikke havde nogen forudgående erfaring med at operere på det
globale gasmarked og ikke havde nogen etablerede relationer med leverandører. Garantier
spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at alle virksomheder, der engagerer sig i
AggregateEU, uanset deres profiler og de områder, de opererer inden for, kan få mest muligt
ud af den fælles indkøbsmekanisme.
Det opsøgende arbejde, der blev tilrettelagt på politisk plan og på ekspertniveau, bestod af en
lang række multilaterale og bilaterale møder og indkaldelser om specifikke emner med
europæiske finansielle institutioner, nationale erhvervsfremmende banker og institutter og
deres forskellige sammenslutninger, såsom European Long-Term Investors Association og
Bernerunionen, samt drøftelser om specifikke emner på workshopper og møder i regionale
grupper i EU's medlemsstater.
Medlemmerne af ad hoc-styringsrådet for EU's energiplatform spillede en vigtig rolle ved at
hjælpe Kommissionen med at vurdere behovet for garantier hos de europæiske virksomheder,
der var etableret på deres område, og som var aktive i AggregateEU, og ved at hjælpe med at
nå ud til nationale finansielle institutioner.
Netværket var sammensat som følger:
Den 14. juli 2023 Antal Betegnelse
Offentlige finansielle institutioner 8 ––
Internationale finansieringsinstitutioner 1 Den Europæiske Bank for Genopbygning og
Udvikling (EBRD)6
Nationale erhvervsfremmende banker 3 BGK (Polen)
Finnvera (Finland)
Instituto de Crédito Oficial (Spanien)
Eksportkreditagenturer 4 Eksfin (Norge)
Exim Banca Românească (Rumænien)
Exim Banca Slovakia (Slovakiet)
6
Listen over EBRD's transaktionslande findes på https://www.ebrd.com/where-we-are.html.
DA 12 DA
SACE (Italien)
På denne måde var AggregateEU i stand til at give oplysninger om de finansielle produkter,
der var til rådighed for de berørte parter, på grundlag af Kommissionens vurdering.
Vigtigste resultater: Netværket gav en god geografisk dækning, navnlig takket være
inddragelsen af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Eksfin, som var i
stand til at yde garantier for naturgas til virksomheder, der er etableret i mange lande. Nogle
offentlige finansielle institutioner var ikke i stand til at yde garantier på grund af deres
dekarboniseringsmandater og/eller foreslog at oprette en statslig garanti fra Kommissionen
eller Den Europæiske Investeringsbank. Nogle sagde også, at der var mangel på interesse fra
køberne.
Konklusion: Det vil være hensigtsmæssigt at overveje, hvordan der kan gøres en yderligere
indsats for at yde skræddersyet og økonomisk overkommelig finansiel støtte7
i form af
garantier og andre instrumenter. Dette kan sikre en mere aktiv deltagelse af mindre
gasselskaber og energiintensive industrier i den fælles indkøbsmekanisme, da disse bør drage
størst fordel af EU's energiplatform.
5. Naturgasforsyninger, der er udelukket fra fælles indkøb (forordningens artikel 9)
Kommissionen gennemførte forordningens artikel 9 ved at kræve, at virksomheder, der er
aktive på AggregateEU, underskriver en tro og love-erklæring8
om deres overholdelse af
udelukkelsen af naturgas med oprindelse i Den Russiske Føderation.
Vigtigste resultater: Deltagerne stillede spørgsmål om definitionen af ejerskab og kontrol9
.
Kommissionen havde også visse tekniske og praktiske begrænsninger med hensyn til at
vurdere oprindelsen af naturgas, der matches på AggregateEU. Kommissionen og PRISMA
sikrede overholdelse gennem tro og love-erklæringen og supplerende kontroller, når det var
nødvendigt (f.eks. kontrol af modparter og LNG-sporing).
7
Når finansiel støtte, det være sig i form af garantier eller andet, udgør statsstøtte, vil den være underlagt
statsstøttekontrol i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF.
8
Den relevante skabelon findes på https://aggregateeu.prisma-
capacity.eu/support/solutions/articles/36000429400-how-to-fill-out-the-declaration-of-honor-.
9
Artikel 8 (Deltagelse i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb) bestemmer:
"1. Deltagelsen i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb er åben og gennemsigtig for alle
naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen uanset den ønskede
mængde. Naturgasvirksomheder og gasforbrugende virksomheder udelukkes fra at deltage som
leverandører, producenter og købere i efterspørgselsaggregering og fælles indkøb, hvis de:
a) er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, navnlig
Unionens restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer
situationen i Ukraine, eller på baggrund af handlinger, der underminerer eller
truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed
b) er direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra
fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive EU-
foranstaltninger eller
c) være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af eller handle på vegne af eller efter anvisning fra
Den Russiske Føderation eller dens regering eller være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af
russiske fysiske eller juridiske personer eller enheder eller organer, der er etableret i Rusland."
DA 13 DA
Konklusion: Kommissionen vil fortsat gøre sit yderste for at kontrollere gassens oprindelse
og overvåge udelukkelsen af naturgas fra Den Russiske Føderation — ved hjælp af tro og
love-erklæringen og om nødvendigt gennem yderligere kontroller.
6. Obligatorisk anvendelse af AggregateEU (forordningens artikel 10)
På grundlag af de oplysninger, der forelå den 14. juli 2023, menes 19 EU-medlemsstater at
have opfyldt deres forpligtelser til aggregering af efterspørgslen i henhold til forordningens
artikel 10, stk. 2. For mange af dem oversteg efterspørgslen i de to første runder alene to eller
endnu flere gange deres obligatoriske aggregering af efterspørgslen.
Vigtigste resultater: Da den fælles indkøbsmekanisme er ny, var forpligtelsen til aggregering
af efterspørgslen en god måde at mobilisere efterspørgslen på i nogle EU-medlemsstater.
Nogle EU-medlemsstater, der ikke havde tilstrækkelige overvågnings- og
håndhævelsesværktøjer, måtte udelukkende forlade sig på Kommissionens vurdering, som
kun kunne være vejledende.
Konklusion: Obligatorisk aggregering af efterspørgslen bidrog til at mobilisere efterspørgsel i
nogle EU-medlemsstater. I andre lande førte en stærk interesse i at deltage i AggregateEU til
aggregering af betydelige mængder, som lå et godt stykke over de obligatoriske niveauer.
En effektiv håndhævelse af bestemmelsen kan have krævet en klarere forpligtelse for EU's
medlemsstater til at træffe passende foranstaltninger, f.eks. vedtagelse af bindende
instrumenter for at sikre overholdelse af det krævede niveau for aggregering af
efterspørgslen, samtidig med at der tages hensyn til behovet for at undgå at pålægge en
unødvendig administrativ byrde, navnlig for medlemsstater med begrænset gasforbrug.
7. Gasindkøbskonsortier (forordningens artikel 11)
Forordningens artikel 11 bestemmer, at virksomheder kan "koordinere elementer i
indkøbskontraktens betingelser" i overensstemmelse med konkurrencereglerne.
Der blev ikke oprettet noget gasindkøbskonsortium, muligvis på grund af kompleksiteten og
de tidsmæssige begrænsninger, der opstod som følge af nødvendigheden af at lancere den
fælles indkøbsmekanisme inden starten på gasfyldningssæsonen.
I stedet besluttede Kommissionen i samråd med de nationale myndigheder og
markedsaktørerne at fremlægge to samarbejdsmodeller, nemlig "agent-på-vegne-af"-
modellen10
og "den centrale køber"-modellen11
, for at gøre det lettere for europæiske
virksomheder at deltage i den fælles indkøbsmekanisme.
Disse to modeller kan være særligt nyttige for virksomheder, der ikke kan nå
mængdegrænsen, når de indgiver deres efterspørgsel, ikke har ekspertise i at forhandle
10
Hvor køberne får et andet selskab til at fungere som agent, der leverer tjenesteydelser (f.eks. reservation
af en slot på en LNG-terminal).
11
Hvor flere købere beder en anden virksomhed om at handle på deres vegne som køber og købe gas til
dem.
DA 14 DA
gaskøbskontrakter på det globale marked (f.eks. den energiintensive industri) eller ikke har
den nødvendige genforgasnings- eller lagringskapacitet for flydende naturgas (LNG).
Den 14. juli 2023 blev 16 virksomheder, der var interesserede i at levere tjenesteydelser
under "agent-på-vegne-af"-modellen, og 11, der var interesseret i at levere dem under "den
centrale køber"-modellen, opført på AggregateEU.
I forordningen hedder det, at "videregivelsen af lavere priser vil være et vigtigt
succeskriterium for fælles indkøb, da det er afgørende for forbrugerne". Kommissionen
anmodede derfor de virksomheder, der tilbyder centrale indkøbstjenester, om at afkræve
deres kunder betaling for de tjenester, de tilbyder, men videregive omkostningerne ved selve
varen.
Vigtigste resultater: Forordningens artikel 11 blev udformet som et støtteredskab i en
nødsituation og var tilstrækkelig til, at Kommissionen kunne lette processen med at oprette
konsortier (selv om ingen blev oprettet) og udvikle andre virksomhedssamarbejdsmodeller i
overensstemmelse med EU's konkurrenceregler. Virksomhedssamarbejde kan give mindre og
uerfarne virksomheder mulighed for mere effektivt og bedre at udnytte deres efterspørgsel, få
adgang til globale gasmarkeder, herunder LNG-leverandører, og sikre forsyninger til
konkurrencedygtige priser. Dette stemmer overens med den begrænsede feedback fra nogle få
industrielle aktører, der tyder på, at disse samarbejdsmodeller meget vel kunne have øget
deres deltagelse i AggregateEU.
På grund af de begrænsede erfaringer, der hidtil er gjort, er det imidlertid ikke muligt at drage
brede konklusioner om den fulde anvendelse af disse modeller.
Konklusion: I en krisesituation mener Kommissionen, at alle eksisterende
samarbejdsmodeller, som nævnt ovenfor, kan udgøre levedygtige løsninger. Dette er blevet
understøttet af nogle industrielle aktører, der peger på, at disse samarbejdsmodeller kan
bidrage til at øge fordelene ved den fælles indkøbsmekanisme. Uden for en nødsituation er
det imidlertid det europæiske gasmarkeds normale funktion, drevet af konkurrence, der bør
afgøre, om og hvordan virksomheder ønsker at samarbejde om indkøb af gas, og inden for
rammerne af EU's konkurrenceregler.
DA 15 DA
Revision af afsnit 3 — Foranstaltninger til forbedring af anvendelsen af LNG-faciliteter,
gaslagerfaciliteter og rørledninger (forordningens artikel 12-14)
Forordningen indeholder bestemmelser, der skal øge gennemsigtigheden og lette sekundær
handel med LNG- og gaslagerkapacitet. Ordningerne for at gøre den mere gennemsigtig
svarer til dem, der gælder for transport af naturgas ved hjælp af rørledninger, og de yder et
væsentligt bidrag til at optimere brugen af LNG og lagerkapacitet i EU.
8. Sekundær kapacitetsreservationsplatform for brugere af LNG- og
gaslagerfaciliteter (forordningens artikel 12)
Vigtigste resultater: Sekundære kapacitetsreservationsplatforme er blevet oprettet af
individuelle lager- og LNG-operatører og er nu i drift. Gas Infrastructure Europe (GIE) har en
samling af links til sekundære kapacitetsreservationsplatforme, der tilbydes af
infrastrukturoperatører.
Sekundær reservation giver mulighed for en mere effektiv fordeling af kapacitet, der ikke
anvendes på de primære markeder. Yderligere gennemsigtighed på dette område gør det
lettere for markedsdeltagerne at finde muligheder for kapacitetsanvendelse på tværs af
infrastrukturen på EU-markedet, navnlig hvis der importeres store mængder LNG til EU.
Konklusion: Lignende bestemmelser er medtaget i artikel 10 i den reviderede gasforordning
(forordning (EF) nr. 2009/715) (pakken om markeder for brint og dekarboniseret gas), som
Kommissionen foreslog i december 2021, og som i øjeblikket forhandles af medlovgiverne.
9. Gennemsigtighedsplatforme for LNG- og gaslagerfaciliteter (forordningens
artikel 13)
Vigtigste resultater: GIE driver to hovedplatforme, der dækker alle EU-medlemsstater samt
Det Forenede Kongerige og Ukraine: Aggregated Gas Storage Inventory (AGSI) for
gaslagring og Aggregated LNG Storage Inventory (ALSi) for LNG.
Efter forordningens ikrafttræden blev der tilføjet nye komponenter til disse platforme,
herunder oplysninger om tilbudte tjenester og de betingelser, der gælder for disse tjenester,
aftalt og tilgængelig lager- og LNG-facilitetskapacitet, tariffer osv. Platformene dækker i
øjeblikket næsten alle store LNG-terminaler i EU (kun 5 LNG-systemoperatører er ikke med
på platformene) og 98 % af lagerfaciliteterne i EU (kun 3 lagersystemoperatører er ikke med
på platformene).
Større gennemsigtighed giver et bedre og mere omfattende overblik over markederne for
LNG og oplagring i EU. Det resulterer også i en mere effektiv udnyttelse af disse
infrastrukturer. Større gennemsigtighed på EU's LNG-marked skaber også potentiale for at
tiltrække yderligere leverandører.
Konklusion: Lignende bestemmelser er medtaget i artikel 31 i den reviderede gasforordning
(EU) 2009/715 (pakken om markeder for brint og dekarboniseret gas), som Kommissionen
foreslog i december 2021, og som i øjeblikket forhandles af medlovgiverne.
DA 16 DA
10. Mere effektiv udnyttelse af transmissionskapacitet (forordningens artikel 14)
Forordningens artikel 14 har til formål at forbedre udnyttelsen af transportkapaciteten i lyset
af ændringer i retningen af gasstrømme i EU. I de eksisterende retningslinjer for håndtering
af kapacitetsbegrænsninger er der fastsat "use-it-or-lose-it"-procedurer (UIOLI). Disse
procedurer finder imidlertid kun anvendelse på overbelastede sammenkoblingspunkter og er
udformet til meget kort eller meget lang sigt.
Artikel 14 omhandler anvendelse af UIOLI-procedurer på alle sammenkoblingspunkter,
uanset om de er overbelastede eller ej. Der er to grundlæggende muligheder for at anvende
artikel 14: i) ved at gennemføre en ny månedlig UIOLI-procedure, der er fastsat i
forordningen, eller ii) ved at udvide de eksisterende UIOLI-procedurer til at omfatte alle
sammenkoblinger, ikke kun overbelastede sammenkoblinger.
Vigtigste resultater: Ingen EU-medlemsstater valgte den nye månedlige UIOLI-procedure og
valgte i stedet de procedurer, der er fastsat i retningslinjerne for håndtering af
kapacitetsbegrænsninger, som er tilladt i henhold til forordningen.
Konklusioner: Virkningen af anvendelsen af artikel 14 på gastransmission vil blive vurderet
ved hjælp af parameteren for transmissionskapacitet, der reserveres ved hjælp af UIOLI-
procedurer, senest ved udgangen af 2024. Dette vil gøre det muligt at fastslå, hvor ofte
UIOLI-procedurerne er blevet gennemført, og hvor nyttige de har været.
DA 17 DA
REVISION AF KAPITEL III (FORANSTALTNINGER TIL FOREBYGGELSE AF
UFORHOLDSMÆSSIGT HØJE GASPRISER OG UFORHOLDSMÆSSIGT STOR
INTRADAGSPRISVOLATILITET PÅ MARKEDERNE FOR ENERGIDERIVATER)
Revision af afdeling 1 — Gassolidaritet for elforsyning, vigtige industrier og beskyttede
kunder (artikel 15-22)
1. Midlertidigt intradagsværktøj til håndtering af uforholdsmæssigt stor volatilitet
på markederne for energiderivater (forordningens artikel 15-17)
I henhold til forordningens artikel 15-17 skal markedspladser, hvor der handles
energirelaterede derivater (derivater, hvis underliggende aktiv er gas eller elektricitet),
indføre midlertidige mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet. Denne foranstaltning
har til formål at beskytte markedsdeltagerne mod akut volatilitet på sådanne markeder ved at
kræve, at de mekanismer, der etableres af markedspladserne, forhindrer store prisudsving
inden for en handelsdag.
For at tage højde for de mange forskellige instrumenter, der handles med, og de forskellige
likviditetsniveauer på markederne for energiderivater fastsætter forordningen kun
grundlæggende parametre for funktionen af mekanismerne til styring af
intradagsprisvolatilitet og kræver, at de tilpasses de enkelte kontrakters og markedspladsers
karakteristika. Forordningen gør det også muligt for markedspladser at gennemføre
mekanismer til styring af intradagsprisvolatilitet ved at integrere dem i eksisterende
automatiske afbrydere i stedet for at skabe en yderligere mekanisme.
Den 30. juni 2023 offentliggjorde Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
(ESMA) i overensstemmelse med sit mandat i forordningens artikel 17 en rapport, der
dokumenterer potentielle forskelle i markedspladsers gennemførelse af mekanismer til
styring af intradagsprisvolatilitet og evaluerer foranstaltningens effektivitet12
.
Vigtigste resultater: ESMA bemærker i sin rapport, at mekanismerne til styring af
intradagsprisvolatilitet generelt forekom at være tilstrækkeligt kalibreret, med det forbehold,
at vurderingen blev foretaget på et tidspunkt, hvor der ikke var tegn på langvarige
volatilitetsepisoder, der påvirkede handlen med energiråvarederivater. Foranstaltningerne i
forordningens artikel 15-17 fandt anvendelse på 17 markedspladser13
. ESMA's resultater
henviser til en vis mangfoldighed i, hvordan markedspladserne implementerede mekanismer
12
Denne rapport kan findes på: https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/2023-06/ESMA70-156-
6509_Final_Report_Intra-day_Volatility_Management_Mechanism.pdf.
13
CapMan AD (Belgien), 42 Financial Services (Tjekkiet), European Energy Exchange (Tyskland — både
det regulerede marked og den organiserede handelsfacilitet), MEFF Power (Spanien), CIMD SV SA
(Spanien), Tradition Espana (Spanien), Griffin Markets Europe (Frankrig), TPICAP EU (Frankrig),
Tradition Paris (Frankrig), Hellenic Energy Exchange (Grækenland) Hungarian Derivative Energy
Exchange (Ungarn), Marx Spectron Europe (Irland), Borsa Italiana SPA — IDEM (Italien), ICE Endex
Markets BV (Nederlandene), Nasdaq Oslo ASA (Norge) og OMIP — Polo Portugues SGMR SA
(Portugal).
DA 18 DA
til styring af intradagsprisvolatilitet, på grund af de enkelte markedspladsers og kontrakters
karakteristika. Forskellene vedrørte navnlig:
• valget af "referencepris", det lave likviditetsniveau for visse kontrakter på visse
markedspladser, med det resultat, at de anvendte priser på andre markedspladser som
en indikator for definitionen af referenceprisen
• hyppigheden af fornyelse af referenceprisen og prisgrænser, hvor lav likviditet fører til
længere intervaller mellem sådanne fornyelser
• bredden af "priskorridoren", hvor store grænser er uegnede til illikvide kontrakter.
Overordnet set er ESMA's vurdering, at disse forskelle kan begrundes, og at mekanismen til
styring af intradagsprisvolatilitet er blevet korrekt gennemført af markedspladser. ESMA
påpeger imidlertid også, at mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet ikke er egnet til
illikvide kontrakter, for hvilke vanskelighederne med at gennemføre den synes at opveje
enhver potentiel fordel. ESMA rapporterer, at kun én markedsplads har fået udløst sin
mekanisme til styring af intradagsprisvolatilitet siden deres gennemførelse, og at dette højst
sandsynligt var på grund af fejlagtige ordrer. I betragtning af den begrænsede volatilitet på
markederne for energirelaterede derivater i denne periode ser det ud til, at mekanismerne til
styring af intradagsprisvolatilitet var tilstrækkeligt kalibreret af markedspladserne.
Med hensyn til mekanismens effektivitet bemærker ESMA, at eftersom der ikke foreligger
dokumentation for langvarige volatilitetshændelser, der har påvirket energiråvarederivater i
den pågældende periode14
, har ESMA "et begrænset grundlag for at foretage en vurdering af
effektiviteten af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet, både med hensyn til
potentielle positive eller negative virkninger". ESMA mener under alle omstændigheder, at
episoder med høj volatilitet i 2022 hang sammen med stress, der påvirkede de grundlæggende
faktorer på gas- og elmarkedet, og Ruslands anvendelse af naturgasforsyninger til Europa
som våben snarere end med en form for uordnet handel, som mekanismen til styring af
intradagsprisvolatilitet — og automatiske afbrydere generelt — har til formål at løse.
Endelig bemærker ESMA, at foreneligheden af mekanismen til styring af
intradagsprisvolatilitet med eksisterende forpligtelser vedrørende automatiske afbrydere samt
flere markedspladsers gennemførelse heraf ved at tilpasse eksisterende automatiske afbrydere
tyder på, at dens mål kan nås under de eksisterende bestemmelser i direktivet om markeder
for finansielle instrumenter (MiFID), og at det mål, der skal nås, ikke berettiger til at skabe
endnu et lag af automatiske afbrydere.
ESMA's rapport er baseret på data indsamlet for perioden fra februar til maj 2023, en periode,
der er kendetegnet ved et fald i volatiliteten på gasmarkedet til ekstremt lave niveauer. Der er
dog observeret episoder med betydelig intradagsprisvolatilitet på de finansielle gasmarkeder,
navnlig i Title Transfer Facility, i løbet af sommeren, først i begyndelsen af juni og derefter
igen i august, ofte med prisudsving på over 10 % samme dag (på 20 % eller mere ved nogle
få lejligheder).
14
De underliggende oplysninger blev indsamlet ad to omgange mellem februar og maj 2023.
DA 19 DA
Dette tyder på, at selv om gasbalancen er blevet væsentligt forbedret siden 2022, og EU har
været i stand til at erstatte en stor mængde gas, der tidligere blev leveret af Rusland, er der
stadig elementer af skrøbelighed på energimarkederne. Risici som f.eks. et fuldstændigt og
pludseligt ophør af den resterende russiske gasimport, infrastrukturhændelser, ugunstige
vejrforhold eller en betydelig stigning i gasefterspørgslen globalt kan forstyrre markederne og
potentielt udløse episoder med for høj intradagsprisvolatilitet. Der kan også opstå betydelig
volatilitet som følge af, at markedsaktørerne reagerer på nyheder om potentiel
forsyningsknaphed (selv når en sådan mangel i sidste ende ikke materialiserer sig).
I kølvandet på en energikrise, hvor en tilbagevenden til den tidligere status quo i
energiforsyningen ikke er en umiddelbar mulighed, og hvor EU er afhængig af LNG-
forsyninger, er det afgørende at sikre stabiliteten på de finansielle energimarkeder ved at
undgå uforholdsmæssigt store prisudsving. Det er i øjeblikket usikkert, om
volatilitetsepisoder (som steg i løbet af sommeren 2023) vil dukke op igen i de kommende
måneder. ESMA bemærker, at den på grund af manglen på langvarig volatilitet i den
undersøgte periode havde et begrænset grundlag for at foretage en vurdering af effektiviteten
af mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet med hensyn til enten dens potentielle
positive eller negative virkninger.
Konklusion: Mekanismen til styring af intradagsprisvolatilitet kan bidrage til at begrænse
dramatiske prisudsving og udjævne prismønstrene på meget volatile markeder. Den kan også
have en indirekte disciplinær virkning på markedet.
ESMA fandt imidlertid ikke nogen grund til at gøre mekanismen til styring af
intradagsprisvolatilitet til et permanent element i EU's retlige ramme, selv om dens vurdering
blev foretaget i en periode med manglende langvarig volatilitet. ESMA mener, at en
hensigtsmæssig gennemførelse og anvendelse af de eksisterende automatiske afbrydere i
henhold til MiFID II i betragtning af erfaringerne med anvendelsen af mekanismen til styring
af intradagsprisvolatilitet kan nå målet om at begrænse overdreven intradagsprisvolatilitet
uden at indføre et andet lag af automatiske afbrydere i form af mekanismer til styring af
intradagsprisvolatilitet. Den nylige politiske enighed om revisionen af MiFID/forordningen
om markeder for finansielle instrumenter bør også tages i betragtning. Yderligere
overvågning af energiråvaremarkederne og virkningen af IVM i de kommende måneder kan
være til gavn for medlemsstaterne med henblik på at danne sig et mere informeret syn på
behovet for en midlertidig forlængelse af IVM. Som bemærket af Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed15
giver den spændte situation på gasmarkedet
fremover anledning til specifikke risici og sårbarheder på markederne for gasrelaterede
derivater, som kan "forstærke markedsudviklingen" og "pristrykket på derivater". Analysen
af disse risici "kræver yderligere arbejde for at afhjælpe datamangler og datafragmentering".
Kommissionen vil holde medlemsstaterne underrettet om arbejdet med dette emne.
15
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, "TRV Risk Analysis: EU natural gas
derivatives markets: risks and trends", 12. maj 2023.
DA 20 DA
2. LNG-prisvurdering og -benchmark (forordningens artikel 18-22)
I henhold til forordningens artikel 18 skal Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (ACER) hver dag udarbejde og offentliggøre:
• en LNG-prisvurdering, der starter senest den 13. januar 2023
• et dagligt LNG-benchmark pr. 31. marts 2023.
LNG-prisvurderingen og -benchmarket blev vedtaget for at skabe hårdt tiltrængt
gennemsigtighed på markedet. Manglen på en pålidelig indikator for den pris, som EU-
medlemsstaterne købte LNG til på de internationale markeder, førte angiveligt til, at de
konkurrerede om at sikre gasforsyningen under sidste års krise. Dette kan efterfølgende have
spillet en betydelig rolle med hensyn til at lægge et opadrettet pres på priserne. Fra
begyndelsen var det hensigten, at dette skulle være en permanent foranstaltning, der snarest
muligt skulle medtages i forordningen om integritet og gennemsigtighed på
engrosenergimarkederne (REMIT), da det blev anset for nødvendigt i forbindelse med en
strukturel ændring af betydningen af LNG for EU's gasforsyning som følge af anvendelsen af
russisk rørledningsgas som våben. Energikrisen i 2022 viste imidlertid, vor presserende
behovet var for et gennemsigtighedsværktøj, der objektivt afspejler den pris, som LNG-
lasterne ankommer til i Europa. I den forbindelse blev foranstaltningen medtaget i
forordningen med en klar angivelse af, at den ville blive medtaget som en permanent
foranstaltning i REMIT (som det fremgår af betragtning 57 i forordningen).
Vigtigste resultater: Siden gennemførelsen har LNG-prisvurderingen givet markedet større
gennemsigtighed, der er baseret på obligatorisk objektiv rapportering og afspejler de
internationale gaspriser. Siden offentliggørelsen er priserne på benchmarks for naturgas i EU
(Title Transfer Facility) gradvist faldet i overensstemmelse med LNG-prisvurderingen. For at
sikre, at den forbliver pålidelig og objektiv, har forordningen givet ACER specifikke
beføjelser til at indsamle og behandle de krævede markedsdata. ACER offentliggør nu
regelmæssigt følgende prisvurderinger:
• LNG-pris for Nordvesteuropa
• Sydeuropa og
• EU.
LNG-benchmarket styrkede denne gennemsigtighed yderligere ved at give et spænd mellem
EU's LNG-pris og afregningsprisen for month-ahead Title Transfer Facility, hvilket er den
mest anvendte futureskontrakt i EU og bredt anerkendt som den mest repræsentative
indikator for EU's gaspriser.
Når den effektive pris, som LNG indføres til i EU, gøres mere gennemsigtig, bliver
markedsaktørerne i EU's medlemsstater bedre informeret om markedspriserne, og EU's
medlemsstater kan koordinere sig bedre i forhold til at sikre LNG-forsyninger i en solidarisk
ånd og derved undgå, at der lægges et unødigt pres på markedet.
DA 21 DA
Den 14. marts 2023 vedtog Kommissionen et forslag om ændring af forordningen om
integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT). Forslaget omfatter både
LNG-prisvurderingen og benchmarket. Den endelige vedtagelse og ikrafttræden af den
reviderede REMIT forventes imidlertid at finde sted, efter at den nuværende forordning
udløber.
Konklusion: Kommissionen mener, at det vil være meget vigtigt, at de relevante vedtagne
foranstaltninger på midlertidig basis udvides for at opretholde den øgede gennemsigtighed i
prisfastsættelsen af LNG-import og for at bevare lige konkurrencevilkår mellem EU's
medlemsstater i en ånd af solidaritet, samtidig med at medlemsstaterne støttes i at sikre en
stabil forsyning, der opfylder EU's energibehov. Derfor indgår lignende permanente
foranstaltninger i REMIT-forslaget.
REVISION AF KAPITEL IV (FORANSTALTNINGER I TILFÆLDE AF EN
NØDSITUATION PÅ GASOMRÅDET)
1. Standardsolidaritetsregler (forordningens artikel 23 og 26-28)
For yderligere at styrke solidaritetsforanstaltningerne16
i tilfælde af alvorlig
gasforsyningsknaphed og afhjælpe manglen på bilaterale solidaritetsaftaler mellem EU's
medlemsstater fastsætter forordningen standardsolidaritetsregler, der finder anvendelse i
mangel af bilaterale aftaler. Standardsolidaritetsreglerne udvider solidaritetsforpligtelsen til at
omfatte kritiske gasmængder, der er nødvendige for at sikre elsystemets tilstrækkelighed og
dermed forhindre en elkrise. EU-medlemsstater med LNG-faciliteter vil nu også være
forpligtet til at yde solidaritet.
Standardreglerne er baseret på princippet om, at der bør ydes solidaritet mod rimelig
kompensation, og med en maksimal kompensation bestående af:
1. gasprisen
2. oplagrings- og transportomkostninger
3. sagsomkostninger i forbindelse med retssager for den EU-medlemsstat, der leverer
gassen
4. indirekte omkostninger, der ikke afspejles i gasprisen, f.eks. kompensation for
indskrænkning af industrien, begrænset til 100 % af gasprisen.
Standardsolidaritetsreglerne afhjælper også et hul i solidaritetsbestemmelserne i forordningen
om gasforsyningssikkerhed, nemlig at de anmodende EU-medlemsstater ikke først skal
prioritere tilbud baseret på markedsbaserede foranstaltninger. Forordningen udvidede også
midlertidigt solidaritetsbeskyttelsen til at omfatte gasmængder, der er kritiske for
elforsyningssikkerheden, og udvidede midlertidigt solidaritetsforpligtelsen til at omfatte EU-
medlemsstater med LNG-faciliteter.
16
Oprindeligt fastsat i artikel 13 i forordning (EU) 2017/1938, der fastsætter solidaritetsmekanismer, som
finder anvendelse som en sidste udvej i en alvorlig gaskrise, og som reguleres af bilaterale
solidaritetsaftaler mellem EU's medlemsstater.
DA 22 DA
Solidaritetsmekanismen anvendes kun i en alvorlig nødsituation, så den kan ikke testes i
praksis. Kapitel IV er imidlertid blevet simuleret ved hjælp af testkørselsøvelsen som
beskrevet i det følgende afsnit. Desuden blev der i maj 2023 rundsendt et spørgeskema til
Gaskoordinationsgruppen17
.
Vigtigste resultater: resultater af testkørselsøvelsen
For at afprøve roller og ansvarsområder i en EU-dækkende gaskrise og for at afprøve de
solidaritetsbestemmelser, der er vedtaget i henhold til forordningen om
gasforsyningssikkerhed og forordningen, gennemførte Kommissionen i december 2022 en
fælles testkørselsøvelse med EU's medlemsstater, transmissionssystemoperatører og det
europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO for gas).
Generelt bekræftede øvelsen, at EU's medlemsstater, Kommissionen og ENTSO for gas er
forberedt på en nødsituation på gasområdet, og at forordningen om gasforsyningssikkerhed
og forordningen udgør en passende ramme for et katastrofeberedskab, navnlig i tilfælde af
solidaritetsanmodninger. Der blev dog også identificeret en række punkter, der kræver
opfølgning:
• Solidaritetsbestemmelser blev under øvelsen anerkendt som væsentlige for
forsyningssikkerheden, hvis de var fastlagt på forhånd. Men indtil videre er der kun
undertegnet et begrænset antal bilaterale aftaler (7 ud af 40). Kompleksiteten i at
afgøre, hvad der udgør en rimelig kompensation mellem EU's medlemsstater, blev
anset for at være en hindring for at anmode om og yde solidaritet, hvis den ikke er
fastlagt på forhånd.
• Det blev konstateret, at der ikke er noget retsgrundlag for at anmode om solidaritet via
rørledning til en nabomedlemsstat i EU, der ikke er direkte forbundet. Denne mulighed
er ikke udtrykkeligt nævnt i forordningen om gasforsyningssikkerhed, men den
indeholder bestemmelser om, når to EU-medlemsstater er forbundet via et tredjeland.
• I tilfælde, hvor en EU-medlemsstat modtager to solidaritetsanmodninger, blev
proceduren for tildeling og prioritering anset for at være uklar. Hvis markedet ikke gør
det muligt at imødekomme begge anmodninger, er der flere muligheder: pro rata-
tildeling, fordeling på grundlag af den rækkefølge, hvori anmodningerne blev modtaget
(først til mølle-princippet), eller fordeling afhængigt af det beløb, der er modtaget som
kompensation.
• Flere EU-medlemsstater mente, at der ville opstå komplikationer som følge af den
ændrede frist for indgivelse af solidaritetsanmodninger til mindst 72 timer før det
angivne leveringstidspunkt, der er aftalt i forordningen. Deltagerne udtrykte ønske om,
at der gælder en periode på 24 timer for solidaritet ydet via rørledninger, mens 72 timer
stadig kan være relevant for solidaritet ydet i form af LNG.
• Retsgrundlaget for at anmode om og modtage solidaritet i form af LNG kræver
yderligere afklaring, herunder kontraktlige spørgsmål vedrørende omdirigering af gods
og kompensation til tredjeparter, tilgængeligheden af fartøjer, det mulige misforhold
17
Gaskoordinationsgruppen er en stående rådgivende gruppe, der koordinerer
forsyningssikkerhedsforanstaltninger, navnlig under kriser. Se: Register over Kommissionens
ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu).
DA 23 DA
mellem solidaritetsanmodningen og mængderne i det pågældende fartøj og måder at
garantere betalinger på.
Konklusion: Kommissionens konklusioner er følgende:
• I mangel af bilaterale aftaler bør begrebet standardsolidaritetsregler gøres permanent.
Dette vil gøre EU's forsyningssikkerhedsarkitektur komplet på permanent basis,
samtidig med at EU-medlemsstaterne fritages for forpligtelsen til at undertegne
bilaterale aftaler.
• I betragtning af det nye energilandskab i EU, hvor LNG er blevet den vigtigste
forsyningskilde for gas, er en udvidelse af solidariteten til LNG afgørende for
forsyningssikkerheden. I forordningen gælder de samme bestemmelser for
rørledningsgas og LNG, men dette afspejler ikke længere virkeligheden. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at tilpasse bestemmelserne for at tage hensyn til LNG-markedets
særlige karakter.
• Kritiske gasmængder er udformet med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed,
således at gaskrisen ikke spredes til elsystemet. Man kunne undersøge alternative
måder at gøre dette på i forhold til dem, der foreslås i forordningen.
2. Beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug (forordningens artikel 24)
I artikel 2 i forordningen om gasforsyningssikkerhed defineres beskyttede kunder som
privatkunder, der er tilsluttet distributionsnettet. EU-medlemsstaterne kan også beslutte at
tilføje følgende forbrugere til deres beskyttede kunder, forudsat at de ikke tilsammen tegner
sig for mere end 20 % af det samlede årlige gasforbrug:
1. små og mellemstore virksomheder, der er tilsluttet distributionsnettet
2. væsentlige sociale tjenester
3. fjernvarmeanlæg.
Medlemsstaterne skal træffe strenge foranstaltninger for at sikre forsyningen til disse
beskyttede kunder og forhindre afbrydelser, selv i en nødsituation på gasområdet.
Under energikrisen i 2022 og efter vedtagelsen af Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5.
august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas steg
betydningen af alle sektorers frivillige reduktion af efterspørgslen imidlertid.
Forordningens artikel 24 gav derfor EU-medlemsstaterne mulighed for at træffe
foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug, forudsat at disse
kunder ikke betragtes som sårbare forbrugere som defineret i artikel 3, stk. 3, i direktiv
2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.
Vigtigste resultater: Den 12. maj 2023 rundsendte Kommissionen et spørgeskema til
medlemmerne af Gaskoordinationsgruppen med anmodning om feedback om bl.a.
bestemmelserne vedrørende beskyttede kunders ikkevæsentlige forbrug og om yderligere
sikkerhedsforanstaltninger for at sikre gasstrømme på tværs af grænserne. Resultaterne var
som følger:
DA 24 DA
• Flere EU-medlemsstater anførte, at de mente, at denne mere fleksible tilgang til
begrebet beskyttede kunder var gavnlig, da den f.eks. kunne frigøre mængder til
kritiske industrier med relativt ringe indvirkning på husholdningerne (f.eks. ved at
skrue lidt ned for termostaten).
• Nogle EU-medlemsstater anførte, at denne bestemmelse var vanskelig at anvende i
praksis, fordi det er en udfordring at overvåge beskyttede kunders ikkevæsentlige
forbrug på årsbasis.
Konklusion: Kommissionen konkluderer, at begrebet ikkevæsentligt forbrug hos beskyttede
kunder er et nyttigt begreb i forbindelse med igangværende eller fremtidige bestræbelser på at
reducere efterspørgslen.
3. Beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende strømme
(forordningens artikel 25)
I henhold til artikel 12, stk. 5, litra a), i forordningen om gasforsyningssikkerhed må EU's
medlemsstater ikke uretmæssigt begrænse grænseoverskridende gasstrømme. Proceduren for
dette kan dog tage op til en uge at afslutte, med det resultat, at grænseoverskridende strømme
under en krise kan blive afbrudt unødigt.
Derfor blev der ved forordningens artikel 25 indført yderligere sikkerhedsforanstaltninger for
at sikre grænseoverskridende gasstrømme, som giver Kommissionen mulighed for at
forpligte den pågældende EU-medlemsstat til at ændre sine foranstaltninger med øjeblikkelig
virkning.
Vigtigste resultater: En nødsituation som defineret i artikel 12 i forordning (EU) 2017/1938
er aldrig blevet erklæret, og bestemmelsen er derfor ikke blevet testet. I ovennævnte
spørgeskema blev medlemmerne af Gaskoordinationsgruppen ikke desto mindre opfordret til
at udtale sig om spørgsmålet. Deres svar kan kategoriseres som følger.
Positiv holdning til
artikel 25
Artikel 12, stk. 5, bør
allerede overholdes
Går ikke ind for nye
beskyttelsesforanstaltninger
Hyppighed 10/18 (55 %) 3/18 (17 %) 5/18 (28 %)
Argumentation • Respondenterne satte
pris på den øgede
sikkerhed.
• Solidaritet er afgørende
under en krise.
• Artikel 12, stk. 5, blev
anset for allerede at
være juridisk bindende.
• Artikel 12, stk. 5, bør
overholdes, selv uden
yderligere
beskyttelsesforanstaltni
nger.
• Er bekymret over
muligheden for at
opretholde
bestemmelserne på
ubestemt tid.
• EU's medlemsstater bør
være i stand til at
forsvare deres position.
Svarene på dette spørgeskema er et signal om, at de fleste respondenter mener, at
beskyttelsesforanstaltninger for grænseoverskridende gasstrømme er nyttige, enten fordi de
mener, at de nye bestemmelser i forordningens artikel 25 er nyttige, eller fordi de mener, at
artikel 12, stk. 5, i forordningen om gasforsyningssikkerhed allerede til enhver tid bør
overholdes.
DA 25 DA
Konklusion: Kommissionen konkluderer, at det er vigtigt at søge at opretholde
beskyttelsesforanstaltninger for grænseoverskridende gasstrømme samt en kortere procedure
for at bestræbe sig på at sikre grænseoverskridende strømme under en krise.
DA 26 DA
KONKLUSION
Den generelle situation for gasforsyningen til Unionen
Siden starten på den russiske invasion af Ukraine har Europa opnået et hidtil uset energiskift.
Det har været muligt at holde EU's gasmarked velforsynet på trods af tabet af store mængder
af strømmene fra Rusland (-70 mia. m³ i 2022) takket være øgede forsyninger af LNG (+50
mia. m³ i 2022), rørledningsimport fra ikke-russiske partnere og reduktion af
gasefterspørgslen (-58 mia. m³ i 2022), hvilket har muliggjort dette års historisk høje
lagerfyldning, der allerede i august opfyldte kravet om 90 % i oplagringsforordningen18
.
Dette skift blev muliggjort af EU's og dets medlemsstaters vellykkede gennemførelse af
foranstaltninger på alle centrale energipolitiske områder, herunder EU's energiplatform,
politik for opfyldning af lagre på EU-plan, reduktion af gasefterspørgslen, reduktion af
spidsbelastningsefterspørgslen efter elektricitet, hurtigere udbredelse af vedvarende energi og
målrettede infrastrukturopgraderinger (+25 mia. m³ ny LNG-genforgasningskapacitet).
Situationen for gasbalancen er forbedret i forhold til 2022, hvor gaspriserne steg til et hidtil
uset niveau på over 300 EUR/MWh. Krigen er imidlertid ikke overstået, og gaspriserne er
stadig højere og mere volatile end før sommeren 2021, hvor Rusland begyndte at bruge
gassektoren som våben. Med den fortsatte positive effekt af de politiske foranstaltninger i
2022 i forbindelse med EU's energiplatform, en reduktion af efterspørgslen, der er forlænget
til marts 2024, og mål for opfyldning af lagre, der er opnået, er udsigterne for den kommende
vinter generelt mere positive, end de var for vinteren 2022/2023. Når det er sagt, er der fortsat
betydelige risici for gasforsyningssikkerheden til EU, f.eks.: et fuldstændigt og pludseligt
ophør af importen fra Rusland, infrastrukturhændelser, ugunstige vejrforhold, stigende
gasefterspørgsel i Europa eller andre steder, der skaber konkurrence om LNG-laster, øget
brug af gas til at producere elektricitet som følge af tørke eller uforudsete nukleare
afbrydelser. Disse er alle risikofaktorer, der, især hvis de opstår samtidig, kan belaste
markederne og lægge pres på priserne igen.
Desuden er de positive udsigter for vinteren 2023/2024 betinget af, at den energibalance, der
blev opnået sidste år, bevares takket være EU-medlemsstaternes indsats og politiske
foranstaltninger. En forringelse af gasbalancen kan, hvis den ledsages af nogle af ovennævnte
risici, underminere EU's forsyningssikkerhed. Der er derfor behov for fortsat årvågenhed og
nøje overvågning af markedet. EU skal også være forberedt på de værst tænkelige scenarier.
Kommissionens udtalelse om forlængelse af forordningen
På grundlag af de vigtigste resultater fra de første måneder af forordningens gennemførelse,
jf. denne rapport, mener Kommissionen, at dens bestemmelser har spillet en vigtig rolle med
hensyn til at bidrage til at stabilisere gasmarkedet og sikre en tilstrækkelig gasforsyning til
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 af 29. juni 2022 om ændring af forordning
(EU) 2017/1938 og (EF) nr. 715/2009 for så vidt angår gasoplagring (EØS-relevant tekst).
DA 27 DA
EU, og at forordningen er en vigtig del af EU's værktøjskasse til sikring af
gasforsyningssikkerhed.
I betragtning af de vedvarende risici, der er nævnt ovenfor, markedsaktørernes interesser og
de potentielle fordele ved den fælles indkøbs- og solidaritetsmekanisme, overvejer
Kommissionen, om den vil foreslå at forlænge nogle af eller alle foranstaltningerne i
forordningen, og hvordan nogle af foranstaltningerne heri kan integreres på en mere
strukturel måde.
Med henblik herpå er den reviderede gasforordning (forordning (EF) nr. 2009/715) (pakken
om markeder for brint og dekarboniseret gas) blevet udpeget som en egnet retsakt til at
integrere visse aspekter af den fælles indkøbsmekanisme og solidaritetsmekanismen (baseret
på resultaterne og erfaringerne fra anvendelsen af forordningen). Medlovgiverne er i
øjeblikket i færd med at engagere sig i denne henseende.