Opfølgning fra AutoCamperRådet til høringen den 13/9-23 om udfordringer og problemstillinger indenfor campingerhvervet

Tilhører sager:

Aktører:


    FT udvalg for landdistrikter og øer -ACR bemærkninger.docx

    https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ulø/bilag/144/2755572.pdf

    Helsinge
    26.09.2023
    Udvalget for Landdistrikter og Øer
    Christiansborg
    Att. Udvalgssekretær Linda Kubasiak Johansen
    I forlængelse af vores mundtlige indlæg på udvalgets møde den 13. september, vil vi gerne supplere
    med følgende. Vi takker for, at vi blev indbudt til at komme med vores synspunkter i forhold til,
    hvordan man øger fx turistaktiviteten i landdistrikterne.
    Vi vil tillade os igen at minde om, at autocamperturismen er i rivende udvikling, og at denne udvikling
    også bør komme landdistrikterne til gavn. Som det fremgår af nedennævnte, er det en udvikling der er
    sket i hele Europa.
    Autocampere i Europa: 2.427.942 pr 31/12/2020 + salg i 2021, 181.440 + salg i 2022, 147.498=
    2.756.680
    Potentiale fra Danmark ́s nærmeste markeder: 1.164.063 autocampere 2022
    (Kilde: Secretary General - European Caravan Federation CIVD Caravaning Industrie Verband Hamburger Allee 14, D-60486
    Frankfurt am Main, Phone ++49-69-70 40 39-0, Fax ++49-69-70 40 39-23).
    Vi forventer en stigning i tilstrømningen til og fra de nordiske lande, herunder Danmark. De stigende
    temperaturer i Sydeuropa bringer autocampere og campingvogne nordpå. I hele Europa er der 2,7 mio.
    autocampere.
    Det segment, der kører i autocamper, er typisk 50+ år og ligesom andre turister til vores land er disse,
    turister interesseret i kulturelle oplevelser og naturoplevelser. Og her også i landdistrikterne. Vi ønsker
    derfor at pege på, at der er brug for, at der etableres flere autocamperpladser i landdistrikterne. Og
    gerne autocamperpladser, der etableres i samarbejde og efter anbefaling med lokalbefolkningen.
    I landdistrikter henvises autocamperturister ofte til at overnatte på campingpladser, og selvfølgelig kan
    autocampere overnatte her. I AutoCamperRådet er vi ikke imod overnatning på en campingplads, når
    det passer bedst.
    Som det er fremgået af dagspressen, har der hvert år tilbagevendende været kritik af autocampernes
    adfærd. Nogle at historierne i pressen har desværre haft et gran af sandheden, hvilket vi ikke ønsker at
    forsvare. Det er bl.a. på den baggrund at vi i AutoCamperRådet har produceret en pjece med
    Offentligt
    ULØ Alm.del - Bilag 144
    Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
    anbefalinger til, hvordan man som autocamperturist bør tage hensyn til naturen, lokalbefolkningens
    ønsker og de anvisninger som kommunale myndigheder med skiltning bestemmer Pjecen ”Moral og
    Etik” har vi produceret på dansk, engelsk og tysk, og pjecen omdeles alle steder hvor
    autocamperturisterne færdes.
    Vores ønsketænkning er: at der er tilstrækkelig ned stellpladser, også i landdistrikterne, og at
    autocamperturisterne på disse stellpladser har mulighed for at tømme tanke og at få fyldt vand på og
    eventuelt mulighed for strøm, selvfølgelig mod betaling for det vi bruger. Stellpladser er under
    færdselsloven og det ønsker vi ikke ændret. Der er alene tale om at raste, jf. Færdselsloven §92
    Vi ønsker fortsat at det er muligt at overnatte på lystbådehavne, og på den måde at bidrage både
    økonomisk og menneskeligt med aktivitet her i slutsæsonen. Her kan vi være med til at give et
    væsentligt tilskud til driften i lystbådehavnene.
    Med venlig hilsen
    Hans Bækvang
    Formand AutoCamperRådet.