FOU alm. del - svar på MFU spm. 94 om Forsvarets Efterretningstjeneste - i lighed med amerikanske tjenester - bruger indkøb af rådata og/eller personhenførbare data fra datamæglere og sociale medier i deres arbejde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 94)
Aktører:
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Stiller/MFU: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Adressat: forsvarsministeren
Besvarelse af FOU spørgsmål 94 vedr. indkøb af rådata.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fou/spm/94/svar/1981180/2755326.pdf
Side 1 af 2 Dato: 27. september 2023 Enhed: TLG Sagsnr.: 2023/006126 Dok.nr.: 604553 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg Ikke-medlem af udvalget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har den 7. august 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 94, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 94: ”Vil ministeren redegøre for, om Forsvarets Efterretningstjeneste - i lig- hed med amerikanske tjenester - bruger indkøb af rådata og/eller per- sonhenførbare data fra datamæglere og sociale medier i deres arbejde? Og i så fald betragter forsvarsministeren og efterretningstjenesterne dette som værende indhentning i juridisk forstand og dermed underlagt lovene for tjenesternes behandling af rådata og persondata? Der henvi- ses til »ODNI Senior Advisory Group Panel Declassified Report on Com- mercially Available Information« godkendt til offentliggørelse den 6. maj 2023.” Svar: Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet et bidrag fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som har oplyst følgende: ”Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er en all source-ef- terretningstjeneste, hvilket betyder, at FE beskæftiger sig med alle typer af informationsindhentning, herunder Open Source Intelligence (OSINT). OSINT har i stigende grad be- tydning for efterretningstjenesternes arbejde, og FE kan bekræfte, at FE også benytter sig af datasæt, som kan kø- bes på det frie marked hos f.eks. datamæglere. Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven) giver FE en bred adgang til at tilvejebringe oplysninger til brug for tjenestens arbejde. Loven skelner i den forbindelse mellem indsamling og indhentning. Indsamling er kendetegnet ved at være tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, hvorimod indhentning er tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige. Indkøb af datasæt vil som udgangspunkt være indsamling i FE-lo- vens forstand. Offentligt FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 94 Forsvarsudvalget 2022-23 (2. samling) Sagsnr.: 2023/006126 Dok.nr.: 604553 Side 2 af 2 FE-loven regulerer både FE’s behandling af indsamlede og indhentede oplysninger.” Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at FE som bekendt er en udenrigsefterretningstjeneste. Det indebærer, at FE’s efterretnings- mæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet – og altså ikke rettet mod danske forhold. Herudover varetager FE visse andre opgaver, f.eks. i forhold til den militære sikkerhedstjeneste. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt indkøbte datasæt betragtes som værende indhentning i juridisk forstand, vil jeg gerne understrege, at FE-loven regulerer både FE’s mulighed for at foretage indhentning og foretage indsamling, ligesom FE-lovens regler om FE’s behandling af op- lysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske personer finder anvendelse, uanset om oplysningerne er tilvejebragt gennem ind- samling eller indhentning. Tilsynet med Efterretningstjenesternes kom- petence i forhold til FE gælder også, uanset om oplysningerne er tilveje- bragt gennem indhentning eller indsamling. Som bekendt arbejder Forsvarsministeriet i øjeblikket på en revision af FE-loven, hvor de retlige rammer omkring FE’s tilvejebringelse og be- handling af Open Source Intelligence også indgår i overvejelserne. Som jeg har orienteret Forsvarsudvalget om ved brev af 26. september 2023 (FOU Alm. del – Bilag 154), er det forventningen, at et lovforslag om ændring af FE-loven vil blive fremsat for Folketinget i Folketingssamlin- gen 2024/25. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen