GRU alm. del - svar på spm. 69 om det er rimeligt og hensigtsmæssigt, at der opkræves moms og told fra virksomheder og private, som sender pakker fra Grønland til Danmark
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 69)
Aktører:
GRU alm. del - svar på spm. 69.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/69/svar/1980691/2754730.pdf
Til Folketinget – Grønlandsudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 69 af 28. august 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 25. september 2023 J.nr. 2023 - 6643 Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Spørgsmål Virksomheder og private, som sender pakker fra Grønland til Danmark pålægges moms og told. Det betyder blandet andet, at grønlandske studerende, som sender private pakker med f.eks. studiebøger, sengetøj mv., pålægges moms og told på varer, som er købt i Grønland, hvor varerne er betalt til fuld pris, men hvor der dog ikke betales moms. Dette skyldes regler i EU, hvor Grønland har OLT-status. Mener ministeren, at dette er rimeligt og hensigtsmæssigt? Hvad er status på henvendelse til EU om denne handelshindring mellem Grønland og Danmark? Det slider på relationen i Rigsfællesskabet og skaber stor frustration for mange borgere i Grønland. Svar Jeg vil indlede med at præcisere, at der efter gældende regler ikke betales told af varer med oprindelse i Grønland. For varer uden oprindelse i Grønland betales der ikke told, hvis værdien af forsendelsen ikke overstiger 150 euro (ca. 1.150 kr.). Der betales desuden hverken told eller moms, hvis man som privatperson får tilsendt en gave fra en privatper- son fra et land uden for EU, fx Grønland, hvis gavens værdi ikke overstiger 360 kr. Jeg kender ikke de præcise omstændigheder omkring de nævnte forsendelser, men hvis der er behov for en øget informationsindsats, hører jeg det meget gerne. I så fald vil jeg tage kontakt til Toldstyrelsen og bede dem hjælpe hermed. Jeg nærer stor sympati for synspunktet om, at der ikke bør gælde hindringer mellem de forskellige dele af Rigsfællesskabet, ligesom et tæt og løsningsorienteret samarbejde med Færøerne og Grønland er fremhævet i regeringsgrundlaget fra december 2022. Jeg kan dog som skatteminister ikke ændre på, at grønlandske virksomheder - på lige fod med alle andre virksomheder - skal betale moms, når de sælger varer eller ydelser til privatpersoner i Danmark (uanset om disse virksomheder hører hjemme i Danmark, EU eller et tredje- land), jf. også min besvarelse af GRU alm. del – spm. 27 (2022/23). Jeg har ikke rettet henvendelse til Europa-Kommissionen vedrørende nærværende pro- blemstilling, da alle virksomheder - også danske - som sagt skal betale moms, når de sæl- ger varer eller ydelser til privatpersoner. Udover at momsreglerne er EU-harmoniseret, ville det potentielt kunne være konkurrenceforvridning overfor danske virksomheder, hvis grønlandske virksomheder kunne sælge varer og ydelser til privatpersoner i Danmark uden moms. Regeringen vil naturligvis gerne bidrage konstruktivt til at understøtte og udvikle den ek- sisterende relation på told- og momsområdet mellem Grønland og EU, hvis Grønland yt- rer ønske herom. Hvis der er områder, som Danmark har mulighed for at ændre på, vil jeg naturligvis også være villig til at se herpå, som det var tilfældet med afskaffelsen af kra- vet om midlertidig sikkerhedsstillelse for moms ved midlertidig indførsel, som blev vedta- get af Folketinget den 9. juni 2022.
GRU alm. del - svar på spm. 27.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/69/svar/1980691/2754731.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 7. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil- let efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Jeppe Bruus / Jeanette Rose Hansen 6. marts 2023 J.nr. 2023 - 1918 Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 af 2 Spørgsmål På grund af EUs fællesregler er grønlandske varer, som f.eks. designervarer produceret i Grønland, pålagt moms ved forsendelse til Danmark. Dette er anmeldt som en grænse- hindring mellem Grønland og Danmark. Agter ministeren at tage kontakt til EU for at få ophævet denne handelsbarriere i Rigsfællesskabet og er der ikke undtagelser fra moms reglerne, da Grønland er associeret til EU, som et OLT- land (Oversøisk Land og Territorie)? Svar Hvis der sælges varer eller ydelser til privatpersoner i EU, skal der som udgangspunkt af- regnes moms, og der gælder de samme momssatser (som dog kan være forskellige internt i EU), uanset om en virksomhed er etableret i Grønland, Danmark eller et andet EU- land. OLT-aftalen, som er indgået mellem Grønland og EU, indeholder ikke særlige und- tagelser hertil, men aftalen giver imidlertid toldfrihed på varer med oprindelse i Grønland. Det forhold, at Grønland er en del af rigsfællesskabet, ændrer ikke herved. Rigsfællesska- bet er således ikke et skattemæssigt fællesskab, som fx indebærer, at der kan vedtages sær- lige skatteregler, som kun gælder i rigsfællesskabet. Danmark har delegeret kompetencen til at lovgive på momsområdet til EU, og Grønland har overtaget sagsområdet skatter og afgifter den 1. januar 1980. Danmark kan således hverken fritage danske, grønlandske el- ler europæiske virksomheder for at betale moms ved salg til privatpersoner i Danmark. Jeg nærer stor sympati for synspunktet om, at der ikke bør gælde hindringer mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet, men jeg kan som skatteminister ikke ændre på det for- hold, at grønlandske virksomheder på lige fod med virksomheder internt i Danmark og EU skal afregne moms, når de sælger varer eller ydelser til privatpersoner i EU. Kompe- tencen til at lovgive på området ligger hos EU. Jeg skal i øvrigt henvise til min endelige besvarelse af GRU alm. del – spm. 1 af 24. januar 2023 (2022-23, 2. saml.).