Lovudkast -Udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisionsbestemmelse)
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Bilag 63)
Aktører:
Brev til Kirkeudvalget-1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kiu/bilag/63/2754574.pdf
Hermed fremsendes til Kirkeudvalgets orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisions- bestemmelse). Lovforslaget sendes i høring den 25. september 2023 med frist for høringssvar den 8. oktober 2023. Jeg vedlægger til udvalgets orientering også høringsbrev, hvor indholdet i lov- forslaget er nærmere beskrevet, samt høringsliste. Med venlig hilsen Louise Schack Elholm Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 324752 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 25. september 2023 Folketingets Kirkeudvalg lov@ft.dk Offentligt KIU Alm.del - Bilag 63 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Høringsliste.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kiu/bilag/63/2754576.pdf
Notat Høringsliste Alle anerkendte trossamfund og menigheder Dansk Muslimsk Union Danske Kirkers Råd Den Islamiske Union i Danmark FrikirkeNet Grønlands Selvstyre Dato: 25. september 2023 Akt nr. 324752 Sagsbehandler Ann-Britt Moos Møller Offentligt KIU Alm.del - Bilag 63 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Lovforslag til ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisionsbestemmelse), 22. september 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kiu/bilag/63/2754575.pdf
Forslag til Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisionsbestemmelse) § 1 I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken, som ændret ved lov nr. 2390 af 14. december 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring: 1. I § 25 ændres »folketingsåret 2023-24« til: »folketingsåret 2024-25«. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2024. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord- ning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske for- hold tilsigter. Offentligt KIU Alm.del - Bilag 63 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling) Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund Formålet med lovforslaget er at udskyde revisionsbestemmelsen vedrørende lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekirken, som ændret ved henholdsvis lov nr. 2390 af 14. december 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekir- ken, således at kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2024-25 og ikke i folketingsåret 2023-24. Den 1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (tros- samfundsloven) i kraft. Loven bygger på et omfattende udvalgsarbejde med inddragelse af eksperter og repræsentanter for andre trossamfund uden for folkekirken, herunder gennemførelse af offentlige hørings- og debatmøder som bidrag til udvalgets endelige betænkning nr. 1564/2017. Trossamfundsloven indeholdt en revisionsbestemmelse i § 25 om, at kirke- ministeren i folketingsåret 2021-22 skulle fremsætte forslag om revision af loven med henblik på at sikre, at der nogle år efter lovens ikrafttræden blev taget stilling til, om loven virkede efter hensigten. Ved henholdsvis lov nr. 2390 af 14. december 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken blev re- visionsbestemmelsen ændret, så revisionen af loven nu i stedet skal ske i folketingsåret 2023-24. Kirkeministerens forslag om revision af loven skal tage udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med lovens bestemmelser i de første år. Forud for folketingsvalget i efteråret 2022 udarbejdede Kirkeministeriet et Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven, som i september 2022 har været til høring hos de anerkendte trossamfund og til- hørende menigheder samt hos interesseorganisationer. Arbejdet med at etablere et erfaringsgrundlag og udforme et konkret lov- forslag er dog ikke kommet tilstrækkeligt langt til, at det på nuværende tids- punkt har været muligt at sende et konkret lovforslag i høring. UDKAST 3 En bred inddragelse af trossamfund uden for folkekirken gennem en tids- mæssig længere høringsperiode over et konkret lovudkast, vil erfarings- mæssigt bidrage med forståelse for og ejerskab til de løsninger og krav, som indføres over for de anerkendte trossamfund. For at tilgodese en god proces med aktiv interessentinddragelse er det nød- vendigt at udskyde revisionen af trossamfundsloven yderligere et år. Udsky- delsen vil endvidere medvirke til, at aftalen med Folketinget om lovafvik- lingen i folketingsåret 2023-24 kan overholdes. Det foreslås derfor med lovforslaget § 1, nr. 1, at revisionstidspunktet ud- skydes på ny, sådan at kirkeministeren fremsætter lovforslag om revision af trossamfundsloven i folketingsåret 2024-25. 2. Udskydelse af revisionsbestemmelse 2.1. Gældende ret Lov om trossamfund uden for folkekirken trådte i kraft den 1. januar 2018. Men loven videreføres en mangeårig praksis for anerkendelse af trossam- fund, herunder kriterier for anerkendelse. Trossamfundsloven, som ændret ved henholdsvis lov nr. 2390 af 14. decem- ber 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023, indeholder i § 25 en revisionsbe- stemmelse om, at kirkeministeren i folketingsåret 2023-24 skal fremsætte forslag om revision af loven. Som noget nyt indebærer trossamfundsloven et generelt løbende tilsyn med, at trossamfund og menigheder til stadighed opfylder betingelserne for aner- kendelse, herunder pligten til at give visse stamoplysninger og oplysninger om årsregnskaber, og betingelsen om at de skal overholde dansk lovgivning, jf. trossamfundslovens § 22. Dette tilsyn varetages af Kirkeministeriet. 2.2. Kirkeministeriets overvejelser Kirkeministerens forslag om revision af loven skal tage udgangspunkt i en vurdering af erfaringerne med lovens bestemmelser i de første år. Kirkeministeriet er kommet langt i processen med etablering af et erfarings- grundlag, idet ministeriet dels den 5. september 2022 har sendt Notat om erfaringsbaserede forslag til revision af trossamfundsloven i høring hos re- levante interesseorganisationer og alle anerkendte trossamfund og menighe- der, og dels ved som supplement til høringen at invitere alle anerkendte tros- samfund og menigheder til informationsmøder om de påtænkte justeringer i trossamfundsloven. Informationsmøderne blev afholdt i september 2022 i henholdsvis Århus og København med deltagelse af repræsentanter fra en UDKAST 4 række af de største trossamfund, og dermed de centrale aktører blandt de anerkendte trossamfund, samt en række af de mindre trossamfund og me- nigheder. På baggrund af denne erfaringsopsamling har Kirkeministeriet ar- bejdet på et konkret lovudkast til revision af trossamfundsloven, men arbej- det er ikke kommet tilstrækkeligt langt til, at det på nuværende tidspunkt har været muligt at sende et konkret lovudkast til høring. Forud for fremsættelsen af et lovforslag om revision af trossamfundsloven ønskes en grundig høring af de anerkendte trossamfund om det konkrete lovudkast. Dette hænger sammen med, at en inddragende proces erfarings- mæssigt bidrager med forståelse for og ejerskab til de løsninger og krav, som indføres over for de anerkendte trossamfund. Både af hensyn til den fortsatte gode proces og en hensigtsmæssig lovafvik- ling i folketingsåret 2023-24 ønskes revisionen af trossamfundsloven ud- skudt til folketingsåret 2024-25. 2.3. Den foreslåede ordning Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at § 25 i lov om trossamfund uden for folkekirken ændres således, at kirkeministeren fremsætter forslag om revi- sion af loven i folketingsåret 2024-25 i stedet for i folketingsåret 2023-24. Udsættelsen sikrer, at revisionen hviler på et tilstrækkeligt erfaringsgrund- lag, samt at der sker en bred inddragelse af trossamfundene, ved at der gives en passende lang høringsperiode om det konkrete lovudkast. Det er Kirkeministeriets forventning, at et lovforslag om revision af tros- samfundsloven vil kunne fremsættes i begyndelsen af folketingsåret 2024- 25. 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings- konsekvenser for staten, kommunerne eller regionerne. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 6. Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. UDKAST 5 7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. september 2023 til den 8. oktober 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati- oner m.v.: Alle anerkendte trossamfund og menigheder, Dansk Muslimsk Union, Danske Kirkers Råd, Den Islamiske Union i Danmark, FrikirkeNet og Grønlands Selvstyre. Det er fundet tilstrækkeligt med en høringsperiode på 2 uger, da der alene er tale om en udskydelse af revisionsbestemmelsen bl.a. med henblik på, at der bliver mulighed for en tidsmæssig ordentlig inddragelse af de aner- kendte trossamfund i forhold til de konkrete materielle forslag til ændringer i trossamfundsloven. 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- før »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- før »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen Ingen Implemente- ringskonsekven- ser for stat, kom- muner og regio- ner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen UDKAST 6 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen Miljø- og natur- mæssige konse- kvenser Ingen Ingen Forholdet til EU- retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implemente- ring af erhvervs- rettet EU-regule- ring/ Går videre end minimums- krav i EU-regu- lering (sæt X) Ja Nej X UDKAST Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det fremgår af § 25 i lov om trossamfund uden for folkekirken, at kirkemi- nisteren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. Det følger af den foreslåede ændring af § 25 i lov om trossamfund uden for folkekirken, at folketingsåret 2023-24 ændres til folketingsåret 2024-25. Den foreslåede ændring vil medføre, at revision af trossamfundsloven ud- skydes til folketingsåret 2024-2025. Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024. Til § 3 Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det skyldes, at lov om trossamfund uden for folkekirken ikke gælder for Grønland og Færøerne, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. UDKAST 8 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 1533 af 19. december 2017 om trossamfund uden for folkekir- ken, som ændret ved lov nr. 2390 af 14. december 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring: § 25. Kirkeministeren fremsætter forslag om revision af loven i folke- tingsåret 2023-24. 1. I § 25 ændres »folketingsåret 2023-24« til: »folketingsåret 2024- 25«.
Høringsbrev.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/kiu/bilag/63/2754577.pdf
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken (Udskydelse af revisionsbestemmelse) Kirkeministeriet fremsender udkast til forslag til lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken. Med lovforslaget foreslås det, at tidspunktet for den lovbestemte revision af trossamfundsloven ændres til folketingsåret 2024-25. Baggrund Den 1. januar 2018 trådte lov om trossamfund uden for folkekirken (trossam- fundsloven) i kraft. Trossamfundsloven indeholdt en revisionsbestemmelse i § 25 om, at kirkemi- nisteren i folketingsåret 2021-22 skulle fremsætte forslag om revision af loven med henblik på at sikre, at der efter nogle år blev taget stilling til, om loven vir- kede efter hensigten. Ved henholdsvis lov nr. 2390 af 14. december 2021 og lov nr. 747 af 13. juni 2023 om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken blev revisions- bestemmelsen ændret, så revisionen af loven nu i stedet skal ske i folketings- året 2023-24. For at sikre, at revisionen hviler på et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, at der kan tilrettelægges en god proces med aktiv interessentinddragelse af de aner- kendte trossamfund og deres interesseorganisationer, samt at der sker en hen- sigtsmæssig lovafvikling i folketingsåret 2023-24, foreslås revisionen af tros- samfundsloven udskudt til folketingsåret 2024-25. Høring Såfremt der er bemærkninger til lovforslaget, skal de sendes til Kirkeministe- riet til e-postadressen: km@km.dk Høringsfristen er søndag den 8. oktober 2023. Med venlig hilsen Ann-Britt Møller Chefkonsulent Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.km.dk Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 324752 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 25. september 2023 Til parterne på høringslisten Offentligt KIU Alm.del - Bilag 63 Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)