Svar på spm. nr. S 773: Hvad mener ministeren, vil være den maksimale tilladelige CO2-tilbagebe-talingstid for de vindmøller, der anvendes ved etablering af havvindmølleparker og energiøer?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Spørger: Morten Messerschmidt
- Minister: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Til: Lars Aagaard
Svar på §20 S 773.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s773/svar/1980413/2754079.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 25. september 2023 J nr. 2023-4359 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har d. 24. august 2023 stillet mig følgende spørgsmål S 773, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. S 773: ”Hvad mener ministeren, vil være den maksimale tilladelige CO2-tilbagebetalingstid for de vindmøller, der anvendes ved etablering af havvindmølleparker og ener- giøer?” Svar: CO2-tilbagebetalingstiden for havvindmøller vil være forskellig fra producent til pro- ducent og også forskellig inden for de forskellige mølletyper. Men jeg har med glæde noteret mig, at flere og flere producenter arbejder med at nedbringe CO2-ud- ledningerne i forbindelse med produktion af vindmøller. Der findes ikke i Danmark krav til CO2-tilbagebetalingstiden for vindmøller. Men med Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm af- talte et bredt flertal i Folketinget, at der i de kommende udbud af havvind skal stilles krav om, at der skal anvendes genanvendelige møllevinger, medmindre markeds- analyse fra Energistyrelsen viser, at kravet vil forhindre opførsel af en eller flere af de 6 GW inden udgangen af 2030. Er det tilfældet, vil kravet i stedet være at vin- gerne genanvendes til andre formål på nedtagningstidspunktet. Dertil kommer at grøn strøm og grønne brændsler i fremtiden formentlig vil være blandt de primære input ifm. produktionen stål, hvorfor hurtigere og mere VE fra havvind eller andre kilder i sig selv vil hjælpe med at dekarbonisere industrien. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)