Svar på B 122 - spm. 10 om, såfremt en dansk jihadist i ISIL skulle blive taget til fange af irakiske eller kurdiske styrker, mener regeringen da, at det vil være en dansk konsulær opgave at komme jihadisten til undsætning og yde juridisk, konsulær eller anden bistand til vedkommende, fra udenrigsministeren og forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for indsatsen i Irak. (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Adressat: udenrigsministeren
- Adressat: forsvarsministeren
- Stiller: Søren Espersen
FOU - svar på spørgsmål 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B122/spm/10/svar/1151927/1393954.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Den 27. august 2014 Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til udenrigsministeren af 25. au- gust 2014. FOU – B 122 spørgs- mål 10 stillet af Søren Espersen (DF) FOU – B 122 spørgsmål 10: Såfremt en af de danske jihadister i ISIL skulle blive taget til fange af irakiske eller kurdiske styrker, mener regeringen da, at det vil være en dansk konsulær opgave at komme jihadisten til undsætning og yde juridisk, konsulær eller anden bistand til vedkommende? Svar: Med udgangspunkt i Lov om Udenrigstjenesten yder Udenrigsministeriets Borgerservice konsulær bistand til danske statsborgere og personer med opholdstilladelse i Danmark, der er kommet i nød i udlandet. Dette gælder også for personer. der måtte opholde sig i Irak og Syrien. Udenrigsministeriets Borgerservice tager ikke stilling til, om den pågældende måtte have overtrådt dansk lovgivning. Det er i givet fald noget, som politi og anklagemyndighed skal forholde sig til. Sådan konsulær bistand ydes selvsagt med hensyntagen til sikkerhedssituationen i disse lande. Eftersom Danmark ikke har nogen ambassade i Irak, og ambassaden i Syrien fortsat er relokeret til Libanon, er der meget begrænsede muligheder for udførelsen af den konsulære bistand. Dette fremhæves også i Udenrigsministeriets rejsevejledninger for Irak og Syrien. Udenrigsministeriets Borgerservice har ikke hjemmel til at yde juridisk bistand, men kan være behjælpelig med at henvise til advokatbistand, når relevant. Forsvarsudvalget 2013-14 B 122 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt