Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 418 om, hvem der kan komme i betragtning til bredbåndspuljen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: DIU alm. del (Bilag 150)
Aktører:
Svar på spm 418.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/diu/bilag/150/2753535.pdf
Side 1/3 Ministeren Dato 21. september 2023 J nr. 2023-4616Indsættes af DEP Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 11. september 2023 stillet mig følgende spørgsmål 418 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 418 I området omkring Koldkrigsmuseet REGAN Vest er der generelt en dårlig mobil- dækning og et dårligt mobilnetværk. Vil ministeren redegøre for, hvem der kan komme i betragtning til Bredbåndspuljen, herunder hvilke kriterier der skal være op- fyldt? Svar I Danmark er der et stort politisk fokus på at sikre god mobil- og bredbåndsdækning i hele landet. Visionen om, at Danmark skal have den bedste europæiske udrulning af og de bedste telepolitiske rammer for anvendelsen af digital infrastruktur, blev senest bekræftet i teleforliget fra 2021. Dette skal realiseres med udgangspunkt i en markedsbaseret udrulning af den digitale infrastruktur. Denne tilgang har generelt været en stor succes i Danmark. Mobildækning Generelt har vi god mobildækning i Danmark, men der er lokalområder, hvor mobil- dækningen opleves mindre tilfredsstillende. Dette kan blandt andet skyldes, at mo- biloperatørerne ikke kan se et tilstrækkeligt forretningsgrundlag til at investere i ekstra infrastruktur i område for at kunne få bedre dækning i lokalområdet. Bredbåndspuljen er ikke et relevant redskab i forhold til at sikre god mobildækning, da puljens formål er at sikre adgang til højhastighedsbredbånd. For at imødegå udfordringer med dårlig mobildækning har klima-, energi- og forsy- ningsministeren mulighed for – med opbakning fra teleforligskredsen – at fastsætte dækningskrav i de områder af landet, hvor der er dårligst mobildækning, og hvor markedet ikke på eget initiativ udruller ny infrastruktur. Dækningskrav stilles i forbindelse med frekvensauktioner, hvor mobiloperatørerne køber frekvenser til brug for udrulning af deres net, og samtidig forpligter sig til at skabe bedre mobildækning i områder, der er dårligt dækket. Offentligt DIU Alm.del - Bilag 150 Udvalget for Digitalisering og It 2022-23 (2. samling) Side 2/3 I forbindelse med auktionen over 2100 MHz-frekvensbåndet i april 2021 blev der fastsat dækningskrav i 122 områder af landet, hvor der var behov for en forbedret mobildækning. Koldkrigsmuseet REGAN Vest ligger i et af de områder, der er om- fattet af dækningskravet, og TDC NET A/S har forpligtet sig til at skabe en forbedret mobildækning i dette område. Dækningskravet indebærer, at TDC NET A/S senest den 1. februar 2024 skal sikre udbud af en mobil taletjeneste samt en mobil bredbåndstjeneste med en udendørs downloadhastighed på minimum 30 Mbit/s og en uploadhastighed på minimum 3 Mbit/s i 90 pct. af det udpegede område. Bredbåndspuljen Der er afsat 100 mio. kr. til Bredbåndspuljen i 2023. Fristen for at annoncere et pro- jekt var den 19. september 2023. Fristen for herefter at kunne indsende en ansøg- ning om tilskud er den 24. oktober 2023. Bredbåndspuljen blev etableret i 2016 som led i den politiske aftale om vækst og udvikling i hele Danmark. Formålet er at understøtte udrulningen af højhastigheds- bredbånd i lokalområder, hvor der ikke er udsigt til, at markedet sørger for det. Rammerne for Bredbåndspuljen er løbende blevet tilpasset for at sikre målretning mod de adresser, som har sværest ved at få adgang til hurtigt bredbånd på kom- mercielle vilkår. Eksempelvis har byzoneadresser siden 2020 været udelukket fra at deltage i projekter, hvortil der søges tilskud fra puljen. For at kunne søge tilskud til en adresse, må det efter de gældende rammer ikke være muligt at få en fast bredbåndsforbindelse på adressen med en hastighed, som overstiger 30 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload – og der må ikke foreligge en konkret plan for bedre dækning inden for tre år. For at kunne søge puljen skal man lokalt slå de ansøgningsberettigede adresser sammen og annoncere et bredbåndsprojekt med henblik på kunne indgå partner- skab med en bredbåndsudbyder om en ansøgning til Bredbåndspuljen. P.t. er der godt 27.000 ansøgningsberettigede adresser (boliger, virksomheder og sommerhuse). I området omkring Koldkrigsmuseet REGAN Vest er der cirka 10 adresser, som er ansøgningsberettigede i forhold til Bredbåndspuljen 2023. I 2022 blev der under Bredbåndspuljen introduceret en særlig ordning for enkeltstå- ende adresser, som på grund af deres isolerede beliggenhed har svært ved at indgå i en ansøgning sammen med andre ansøgningsberettigede adresser. Der kan derfor søges tilskud til sådanne adresser gennem en mere enkel proces, hvor der ikke er behov for, at der indgår flere adresser i ansøgningen. Side 3/3 I 2023 er der knap 3.000 ansøgningsberettigede adresser, som har haft mulighed for at søge gennem den særlige ordning. Ansøgningsfristen var den 1. september 2023. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er p.t. i gang med at behandle de indkomne ansøgninger. Regeringen har på FFL 24 foreslået afsat 150 mio. kr. til Bredbåndspuljen i 2024- 2027. Rammerne for puljen i de kommende år er endnu ikke fastlagt. Med venlig hilsen Lars Aagaard