Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20222/aktstykke/aktstk173/20222_aktstk_afgjort173.pdf

Afgjort den 21. september 2023
173
Beskæftigelsesministeriet. København, den 13. september 2023.
a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til i 2023 at overføre midler til
understøttelse af tre initiativer, der afspejler det aftalte i forbindelse med Aftale om en fremtidssikret
arbejdsmiljøindsats. Initiativerne har til formål at styrke den tværgående indsats mod social dumping
og arbejdslivskriminalitet. Der overføres:
– 5,3 mio. kr. til et Tværgående indsatsteam med fokus på grove og komplicerede sager, herunder
1,5 mio. kr. til § 09.31.01. Skattestyrelsen, 1,5 mio. kr. til § 11.23.01. Politiet og den lokale
anklagemyndighed mv. samt 2,3 mio. kr. til § 17.21.01. Arbejdstilsynet.
– 1,5 mio. kr. til § 17.11.01. Departementet til en National strategi og handlingsplan for den danske
indsats mod social dumping og arbejdslivskriminalitet
– 2,2 mio. kr. til § 17.11.01. Departementet til en Analyse af social dumping og arbejdslivskrimina­
litet i Danmark.
Udgiften i 2023 på i alt 9,0 mio. kr. finansieres af de på finansloven opførte midler på §
17.11.79. Reserver og budgetregulering til udmøntning af arbejdsmiljøaftale.
b. I forbindelse med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping fra
marts 2023 er der afsat en reserve på 16,8 mio. kr. årligt i perioden 2023 til 2026 til et tværgående
indsatsteam mod social dumping samt en helhedsorienteret indsats mod arbejdsulykker.
Nærværende aktstykke omhandler udmøntning af den del af reserven, der vedrører en styrket tværgå-
ende indsats mod social dumping, hvor der er afsat 9,0 mio. kr. i 2023. De resterende 7,8 mio. kr.
er overført via eksisterende bevillingsmæssig overførselsadgang til § 17.21.01. Arbejdstilsynet til en
Helhedsorienteret indsats mod arbejdsulykker. Den bevillingsmæssige fordeling til disse respektive
indsatser følger af aftalen.
Tilsvarende hjemmel fra 2024 til 2026 til overførsel af bevillingen søges indarbejdet på kommende
bevillingslove.
Aktstykke nr. 173 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2023-5709
BE009614
Tværgående indsatsteam med fokus på grove og komplicerede sager
Der afsættes 5,3 mio. kr. til at oprette et tværgående indsatsteam, som skal have fokus på grove og
komplicerede sager vedr. social dumping. Indsatsteamet skal styrke den fælles myndighedsindsats
mod social dumping, som er et eksisterende samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og
politiet. Myndighedsindsatsen omfatter blandt andet fælles kontrolaktioner på steder med mistanke
om social dumping og brug af illegal arbejdskraft i relevante brancher.
Formålet med den afsatte bevilling er at styrke den fælles myndighedsindsats ved i højere grad at
fokusere på grove og komplicerede sager. Indsatsteamet vil blandt andet identificere nye kontrol-
og tilsynsobjekter på tværs af landet, systematisk koordinere og følge op på fælles kontrolaktioner
og anvende viden om udviklingen i arbejdslivskriminalitet, social dumping og brug af illegal arbejds-
kraft. Indsatsteamets arbejde skal rettes mod danske og udenlandske virksomheder med udenlandske
ansatte.
Indsatsteamet vil organisatorisk blive placeret i Arbejdstilsynet, hvor en fast koordinator bliver
tilknyttet indsatsen. Herudover vil hver myndighed udpege én fast tovholder, som varetager det
samlede overblik over relevante sager i de respektive myndigheder.
National strategi og handlingsplan for den danske indsats mod social dumping og arbejdslivskrimi­
nalitet
Der afsættes 1,5 mio. kr. til at udarbejde en national strategi og handlingsplan for den danske indsats
mod social dumping og arbejdslivskriminalitet.
Formålet med den afsatte bevilling er at sætte en retning for den tværgående indsats mod social
dumping. Indsatser mod social dumping er i dag forankret i Beskæftigelsesministeriet, Skattemini-
steriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Transportministeriet samt Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet. Det er nødvendigt igangsætte et arbejde, der kan være med til danne et overblik
over de eksisterende initiativer vedr. social dumping, udvikle forslag til nye initiativer samt øge
koordinationen ministerierne imellem. Det skyldes bl.a., at indsatsen mod social dumping er spredt.
Beskæftigelsesministeriets departement er ansvarlig for at udarbejde strategien og handlingsplanen
samt at sikre en øget tværgående koordination om indsatsen mod social dumping på tværs af
ressortområder.
Analyse af social dumping og arbejdslivskriminalitet i Danmark
Der afsættes 2,2 mio. kr. til at udarbejde en analyse af social dumping og arbejdslivskriminalitet.
Analysen skal beskrive social dumping og arbejdslivskriminalitet i Danmark, udvikle en metode til
kortlægning af omfanget af social dumping og arbejdslivskriminalitet samt anvende den nye metode
for at vurdere det aktuelle omfang. Analysen udarbejdes med inddragelse af relevante aktører,
herunder arbejdsmarkedets parter. Projektet er forankret i Beskæftigelsesministeriet og følges af en
arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, herunder blandt andet myndigheder med kendskab
til indsatsen mod social dumping.
2
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i 2023 specificeres således:
Udgift, mio. kr.
§ 09.31.01. Skattestyrelsen
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger / personaleomkostninger 1,2 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,3 mio. kr.
§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv.
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger / personaleomkostninger 1,0 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,5 mio. kr.
§ 17.11.01. Departementet
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger / personaleomkostninger 0,7 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 3,0 mio. kr.
§ 17.11.79. Reserver og budgetregulering
79. Reserve til udmøntning af ny arbejdsmiljøaftale
49. Reserver og budgetregulering -9,0 mio. kr.
§ 17.21.01. Arbejdstilsynet
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger / personaleomkostninger 1,5 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,8 mio. kr.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at sikre bevillingsmæssig hjemmel til at iværk-
sætte initiativerne i indeværende finansår.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til i 2023 at overføre midler til igangsæt-
telse af tre initiativer, der har til formål at styrke den tværgående indsats mod social dumping og
arbejdslivskriminalitet som opfølgning på Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats
mod social dumping, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2023 opføres følgende:
Udgift
§ 09.31.01. Skattestyrelsen (Driftsbev.) 1,5 mio. kr.
§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed (Driftsbev.) 1,5 mio. kr.
§ 17.11.01. Departementet (Driftsbev.) 3,7 mio. kr.
§ 17.11.79. Reserver og budgetregulering -9,0 mio. kr.
§ 17.21.01. Arbejdstilsynet (Driftsbev.) 2,3 mio. kr.
3
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 13. september 2023
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Anne Pontoppidan Sørensen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 21-09-2023
4