GRU alm. del - svar på spm. 65 om Qaasuitsup Kredsrets ansvarsområde
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 65)
Aktører:
Besvarelse af GRU 116.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/65/svar/1979743/2752812.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands- udvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketin- gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA). Nick Hækkerup / Marie Mølsted Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 4. oktober 2021 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Søren de Paoli Sagsnr.: 2021-0032/09-0148 Dok.: 2119712 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Grønlandsudvalget 2020-21 GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116 Offentligt Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg: ”Vil ministeren oplyse, om Regeringen vil iværksætte en opde- ling af kredsretterne i Grønland, så Avannaata kommunia og Qeqertalik kommunia får hver en kredsret og kredsretterne der- med følger den nuværende kommuneopdeling? Kredsretsindde- lingen i Grønland har fulgt de fire storkommuner efter kommu- nalreformen i Grønland i 2008-9, men Qaasuitsup kommunia blev pr. 1. januar 2018 delt i to. Foruden at inddelingen nu er skæv, skaber det et ekstra pres og sagsbunker hos kredsretten i Qaasuitsoq, at den nu fungerer i to kommuner.” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Retten i Grønland og kan oplyse følgende: Retten i Grønland har ikke grundlag for at antage, at nævnte kommuneopdeling i sig selv har medført yderligere sagsbehand- lingspres på Qaasuitsoq Kredsret, da det ikke har medført, at retskredsen geografisk er blevet større eller der er kommet flere borgere. Kredsretten betjener således fortsat de samme geogra- fiske områder, herunder bitingsteder, som før kommuneopdelin- gen. Retten i Grønland kan heller ikke umiddelbart pege på nogen effekt ved at oprette en yderligere kredsret i Nordgrønland, som vil bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne eller for- bedre de grønlandske domstoles virke i øvrigt. Imidlertid har der siden 1. marts 2020 manglet en kredsdommer ved Qaasuitsoq Kredsret, der er normeret til i alt tre kredsdom- mere. Besættelse af den ledige kredsdommerstilling vil bidrage til at mindske sagsbunkerne ved kredsretten. Der henvises i øvrigt til Domstolsstyrelsens udtalelse vedrørende spørgsmål nr. 101 fra Folketingets Grønlandsudvalg.” Side 3/3 Justitsministeriet kan supplerende bemærke, at spørgsmålet om antallet af kredsretter blev overvejet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i be- tænkning nr. 1442/2004 (side 212ff) om det grønlandske retsvæsen. I be- tænkningen præsenteres 6 forskellige modeller for, hvordan kredsretterne fremadrettet kunne indrettes. Hensynene bag modellerne var dels et ønske om at bevare nærhedsprincippet, dels et ønske om regionalisering, der blandt andet ville kunne styrke det faglige miljø og skabe yderligere fleksi- bilitet. Antallet af kredsretter blev ved lov nr. 1388 af 13. december 2012 reduceret fra 18 til 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med etableringen af de 4 nye storkredse var ”at skabe de bedst mulige ram- mer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlin- gen og acceptable sagsbehandlingstider.” Det har således ikke været et formål i sig selv, at antallet af kredsretter skulle svare til antallet af kommuner.
Besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/65/svar/1979743/2752811.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands- udvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA). Peter Hummelgaard / Marie Mølsted Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 21. september 2023 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Julie Kjærulf Sagsnr.: 2023-0032/09-0213 Dok.: 2954338 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65 Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2/3 Spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg: ”Vil ministeren oplyse antallet af bosteder, der hører under Qaa- suitsup Kredsret, og herunder hvor ofte bostederne modtager re- præsentanter fra kredsretten? Endvidere bedes ministeren rede- gøre for årsagen til, at kredsrettens ansvarsområde ikke følger kommuneopdeling, og herunder ministerens holdning hertil og antallet af kredsdommere ansat i Qaasuitsup Kredsret.” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende: ”Domstolsstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der ved bo- steder forstås byer og bygder, der hører under Qaasuitsoq Kreds- ret. Domstolsstyrelsen har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag fra Retten i Grønland og kan oplyse følgende: Qaasuitsoq Kredsret i Illulissat betjener i dag Avannaata Kom- mune og Qeqertalik Kommune. Avannaata Kommune består af 4 byer og 24 bygder med et be- folkningstal på i alt ca. 10.696 pr. 1. januar 2019: • Ilulissat og 4 bygder (Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq, Saqqaq) • Uummannaq og 7 bygder (Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut, Ukkusissat) • Upernavik og 10 bygder (Aappilattoq, Innaarsuit, Kan- gersuatsiaq, Kullorsuaq, Naajaat, Nutaarmiut, Nuus- suaq, Tasiusaq, Tussaaq, Upernavik Kujalleq) • Qaanaaq og 3 bygder (Qeqertat, Savissivik, Siorapaluk) Qeqetalik Kommune består af 4 byer og 8 bygder med et befolk- ningstal på i alt ca. 7.682 pr. 1. september 2023: • Aasiaat og 2 bygder (Akunnaaq, Kitsissuarsui). • Qasigiannguit og 1 bygd (Ikamiut). • Qeqertarsuaq og 1 bygd (Kangerluk). • Kangaatsiaq og 4 bygder (Niaqornaarsuk, Attu, Ikera- saarsuk, Iginniarfik). Qaasuitsoq Kredsret har 7 bitingsteder (Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik og Qaa- naaq), der alle er dagligt bemandet med en retsbetjent i tidsrum- met kl. 08.00 til kl. 12.00. Kredsretten foretager planlagte tjene- sterejser til de 7 bitingsteder 3-4 gange årligt eller efter (akut) Side 3/3 behov. Der er pr. september 2023 ansat tre udnævnte kredsdom- mere ved Qaasuitsoq Kredsret. Ved retskredsreformen i Grønland i 2010 var det alene Qaasu- itsup Kommune, der blev betjent af kredsretten. Det blev ved lnatsisartutlov nr. 30 af 28. november 2016 ændret pr. 1. januar 2018, hvor Qaasuitsup Kommune blev delt til henholdsvis Avannaata Kommune og Qeqertalik Kommune. Dette er årsa- gen til, at kredsrettens ansvarsområde ikke følger kommuneop- delingen.” 2. Det er vigtigt for mig, at bl.a. kredsretterne har de rette rammer til at udføre deres opgaver. Ved oprettelsen af den nuværende kredsretsstruktur har det dog ikke været et formål i sig selv, at antallet af kredsretter skulle svare til antallet af kommuner. Som det fremgår af Jusitsministeriets besvarelse af 4. oktober 2021 af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Grønlandsudvalget, blev spørgsmålet om antallet af kredsretter overvejet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkning nr. 1442/2004 (side 212ff) om det grønlandske retsvæsen. I betænkningen præsenteres 6 forskellige modeller for, hvordan kredsretterne fremadrettet kunne indrettes. Hensynene bag modellerne var dels et ønske om at bevare nærhedsprincippet, dels et ønske om regionalisering, der blandt andet ville kunne styrke det faglige miljø og skabe yderligere fleksibilitet. Antallet af kredsretter blev ved lov nr. 1388 af 13. december 2012 reduceret fra 18 til 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med etableringen af de 4 nye storkredse var ”at skabe de bedst mulige rammer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable sagsbehandlingstider.”