GRU alm. del - svar på spm. 65 om Qaasuitsup Kredsrets ansvarsområde

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af GRU 116.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/65/svar/1979743/2752812.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 116 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. oktober 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Søren de Paoli
Sagsnr.: 2021-0032/09-0148
Dok.: 2119712
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 116
Offentligt
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om Regeringen vil iværksætte en opde-
ling af kredsretterne i Grønland, så Avannaata kommunia og
Qeqertalik kommunia får hver en kredsret og kredsretterne der-
med følger den nuværende kommuneopdeling? Kredsretsindde-
lingen i Grønland har fulgt de fire storkommuner efter kommu-
nalreformen i Grønland i 2008-9, men Qaasuitsup kommunia
blev pr. 1. januar 2018 delt i to. Foruden at inddelingen nu er
skæv, skaber det et ekstra pres og sagsbunker hos kredsretten i
Qaasuitsoq, at den nu fungerer i to kommuner.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen har indhentet en udtalelse fra Retten i Grønland
og kan oplyse følgende:
Retten i Grønland har ikke grundlag for at antage, at nævnte
kommuneopdeling i sig selv har medført yderligere sagsbehand-
lingspres på Qaasuitsoq Kredsret, da det ikke har medført, at
retskredsen geografisk er blevet større eller der er kommet flere
borgere. Kredsretten betjener således fortsat de samme geogra-
fiske områder, herunder bitingsteder, som før kommuneopdelin-
gen.
Retten i Grønland kan heller ikke umiddelbart pege på nogen
effekt ved at oprette en yderligere kredsret i Nordgrønland, som
vil bidrage til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne eller for-
bedre de grønlandske domstoles virke i øvrigt.
Imidlertid har der siden 1. marts 2020 manglet en kredsdommer
ved Qaasuitsoq Kredsret, der er normeret til i alt tre kredsdom-
mere. Besættelse af den ledige kredsdommerstilling vil bidrage
til at mindske sagsbunkerne ved kredsretten.
Der henvises i øvrigt til Domstolsstyrelsens udtalelse vedrørende
spørgsmål nr. 101 fra Folketingets Grønlandsudvalg.”
Side 3/3
Justitsministeriet kan supplerende bemærke, at spørgsmålet om antallet af
kredsretter blev overvejet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i be-
tænkning nr. 1442/2004 (side 212ff) om det grønlandske retsvæsen. I be-
tænkningen præsenteres 6 forskellige modeller for, hvordan kredsretterne
fremadrettet kunne indrettes. Hensynene bag modellerne var dels et ønske
om at bevare nærhedsprincippet, dels et ønske om regionalisering, der
blandt andet ville kunne styrke det faglige miljø og skabe yderligere fleksi-
bilitet.
Antallet af kredsretter blev ved lov nr. 1388 af 13. december 2012 reduceret
fra 18 til 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten
med etableringen af de 4 nye storkredse var ”at skabe de bedst mulige ram-
mer for at kunne rekruttere velkvalificerede, fuldtidsansatte kredsdommere
og for at skabe fagligt udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlin-
gen og acceptable sagsbehandlingstider.”
Det har således ikke været et formål i sig selv, at antallet af kredsretter skulle
svare til antallet af kommuner.


Besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/gru/spm/65/svar/1979743/2752811.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 65 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. august 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Peter Hummelgaard
/
Marie Mølsted
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 21. september 2023
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Julie Kjærulf
Sagsnr.: 2023-0032/09-0213
Dok.: 2954338
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 65
Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren oplyse antallet af bosteder, der hører under Qaa-
suitsup Kredsret, og herunder hvor ofte bostederne modtager re-
præsentanter fra kredsretten? Endvidere bedes ministeren rede-
gøre for årsagen til, at kredsrettens ansvarsområde ikke følger
kommuneopdeling, og herunder ministerens holdning hertil og
antallet af kredsdommere ansat i Qaasuitsup Kredsret.”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen forstår spørgsmålet således, at der ved bo-
steder forstås byer og bygder, der hører under Qaasuitsoq Kreds-
ret.
Domstolsstyrelsen har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag
fra Retten i Grønland og kan oplyse følgende:
Qaasuitsoq Kredsret i Illulissat betjener i dag Avannaata Kom-
mune og Qeqertalik Kommune.
Avannaata Kommune består af 4 byer og 24 bygder med et be-
folkningstal på i alt ca. 10.696 pr. 1. januar 2019:
• Ilulissat og 4 bygder (Ilimanaq, Oqaatsut, Qeqertaq,
Saqqaq)
• Uummannaq og 7 bygder (Ikerasak, Illorsuit, Niaqornat,
Nuugaatsiaq, Qaarsut, Saattut, Ukkusissat)
• Upernavik og 10 bygder (Aappilattoq, Innaarsuit, Kan-
gersuatsiaq, Kullorsuaq, Naajaat, Nutaarmiut, Nuus-
suaq, Tasiusaq, Tussaaq, Upernavik Kujalleq)
• Qaanaaq og 3 bygder (Qeqertat, Savissivik, Siorapaluk)
Qeqetalik Kommune består af 4 byer og 8 bygder med et befolk-
ningstal på i alt ca. 7.682 pr. 1. september 2023:
• Aasiaat og 2 bygder (Akunnaaq, Kitsissuarsui).
• Qasigiannguit og 1 bygd (Ikamiut).
• Qeqertarsuaq og 1 bygd (Kangerluk).
• Kangaatsiaq og 4 bygder (Niaqornaarsuk, Attu, Ikera-
saarsuk, Iginniarfik).
Qaasuitsoq Kredsret har 7 bitingsteder (Aasiaat, Qasigiannguit,
Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, Uummannaq, Upernavik og Qaa-
naaq), der alle er dagligt bemandet med en retsbetjent i tidsrum-
met kl. 08.00 til kl. 12.00. Kredsretten foretager planlagte tjene-
sterejser til de 7 bitingsteder 3-4 gange årligt eller efter (akut)
Side 3/3
behov. Der er pr. september 2023 ansat tre udnævnte kredsdom-
mere ved Qaasuitsoq Kredsret.
Ved retskredsreformen i Grønland i 2010 var det alene Qaasu-
itsup Kommune, der blev betjent af kredsretten. Det blev ved
lnatsisartutlov nr. 30 af 28. november 2016 ændret pr. 1. januar
2018, hvor Qaasuitsup Kommune blev delt til henholdsvis
Avannaata Kommune og Qeqertalik Kommune. Dette er årsa-
gen til, at kredsrettens ansvarsområde ikke følger kommuneop-
delingen.”
2. Det er vigtigt for mig, at bl.a. kredsretterne har de rette rammer til
at udføre deres opgaver.
Ved oprettelsen af den nuværende kredsretsstruktur har det dog ikke
været et formål i sig selv, at antallet af kredsretter skulle svare til
antallet af kommuner. Som det fremgår af Jusitsministeriets
besvarelse af 4. oktober 2021 af spørgsmål nr. 116 (Alm. del) fra
Grønlandsudvalget, blev spørgsmålet om antallet af kredsretter
overvejet af Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkning
nr. 1442/2004 (side 212ff) om det grønlandske retsvæsen. I
betænkningen præsenteres 6 forskellige modeller for, hvordan
kredsretterne fremadrettet kunne indrettes. Hensynene bag modellerne
var dels et ønske om at bevare nærhedsprincippet, dels et ønske om
regionalisering, der blandt andet ville kunne styrke det faglige miljø
og skabe yderligere fleksibilitet.
Antallet af kredsretter blev ved lov nr. 1388 af 13. december 2012
reduceret fra 18 til 4. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at hensigten med etableringen af de 4 nye storkredse var ”at skabe de
bedst mulige rammer for at kunne rekruttere velkvalificerede,
fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt udviklende
miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og acceptable
sagsbehandlingstider.”