Svar på spm. nr. S 1748: Er ministeren bekendt med, at lesbiske, der ønsker at opnå graviditet, ikke hos hverken inseminationsklinikker eller på hospitaler oplyses om nødvendigheden af at søge om at få medmoderskab godkendt af statsamtet, inden inseminationen foretages, hvilket fører til, at parrene handler mod bedre vidende og således kommer i klemme, fordi de ikke kan få godkendt medmoderskab fra fødslen, og hvad vil ministeren foretage sig for at afhjælpe dette?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Til: Manu Sareen
- Spørger: Johanne Schmidt-Nielsen
Svar på spm. nr. S 1748
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1748/svar/1152387/1394640.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato: 28. august 2014 Under henvisning til Folketingets brev af 19. august 2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli- ge svar på spørgsmål nr. S 1748, stillet af Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Spørgsmål nr. S 1748: ”Er ministeren bekendt med, at lesbiske, der ønsker at opnå graviditet, ikke hos hverken inseminationsklinikker eller på hospitaler oplyses om nødven- digheden af at søge om at få medmoderskab godkendt af statsamtet, inden inseminationen foretages, hvilket fører til, at parrene handler mod bedre vidende og således kommer i klemme, fordi de ikke kan få godkendt med- moderskab fra fødslen, og hvad vil ministeren foretage sig for at afhjælpe dette?” Svar: Den 1. december 2013 trådte børnelovens nye regler om medmoderskab m.v. i kraft (lov nr. 652 af 12. juni 2013), og det har siden været muligt at blive registreret som medmor til det barn, der fødes af en kvindes ægtefælle, registrerede partner eller partner, når barnet er blevet til ved assisteret re- produktion, der er foretaget af en autoriseret sundhedsperson. Registreringen af medmoderskabet foretages af statsforvaltningen, jf. børne- lovens kapitel 1 a, og der er ikke tale om et godkendelseskrav. Betingelser- ne i børnelovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, skal derimod være opfyldt. Det fremgår heraf, at forud for den assisterede reproduktion, skal ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, give samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion og erklære, at hun skal være barnets medmor. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: NPWI Sagsnr. 2014-7203 2013-14 S 1748 endeligt svar Offentligt 2 I forbindelse med lovens ikrafttræden udarbejdede Ankestyrelsen, Familie- retsafdeling i december 2013 blanketter til samtykke og erklæring om fader- skab eller medmoderskab ved assisteret reproduktion. Blanketterne kan hentes på statsforvaltningens hjemmeside. Det er afgørende, at de kommende forældre giver de nødvendige samtykker forud for behandlingen med assisteret reproduktion. Derfor vil jeg sammen ministeren for sundhed og forebyggelse sikre, at landets fertilitetsklinkker, gynækologer og sædbanker m.fl. er opmærksomme på blanketterne og det afgørende i, at de relevante samtykker gives forud for behandlingen. Manu Sareen / Malene Vestergaard