Tidligere fortroligt aktstykke Æ af 30. marts 2022 om donation af brandslukningsudstyr til Ukraine

Tilhører sager:

Aktører:


Tidligere FTR akt af Æ vedr. donation af brandslukningsudstyr til Ukraine.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/aktstykke/aktstk.184/aktstykke/1979446/2752351.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke Æ af den 30. marts 2022 vedr. donation af brandslukningsudstyr til Ukraine.
Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 18. september 2023.
Forsvarsministeriet. København, den 30. marts 2022.
a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at afholde udgifter til nyanskaffelse af
brandslukningsudstyr samt tilslutning til efterfølgende at donere materiellet til Ukraine som følge af
den nuværende sikkerhedspolitiske situation i landet.
Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 0,5 mio. kr. i 2022. Udgiften afholdes
af den på finansloven for 2022 opførte bevilling på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen.
Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæ-
res indtægter forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet
mv.
Eksistensen af aktstykket er offentligt, mens indholdet er fortroligt. Dette af hensyn til den aktuelle
sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. Fortroligheden vil blive ophævet, når den sikkerhedspolitiske
situation i og omkring Ukraine giver mulighed herfor. Forsvarsministeriet orienterer Finansudvalget,
når fortroligheden kan hæves.
b. Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine har Danmark modtaget konkrete
anmodninger fra Ukraine om specifikke typer af forsvars- og beredskabsmateriel, som ikke indgår
i Forsvarets eller Beredskabsstyrelsens nuværende beholdning, og som derfor vil kræve nyanskaffel-
ser.
Forsvarsministeriet har allerede foretaget en række materieldonationer til Ukraine, ligesom der
tidligere er foretaget nyanskaffelser med henblik på efterfølgende direkte donation, jf. FTR akt. Q
af 11. marts vedr. nyanskaffelse af droner til videre donation til Ukraine og FTR akt. V af 24. marts
2022 vedr. hasteindkøb af anti-drone-udstyr, beskyttelsesveste og radioantenner til direkte donation
til Ukraine.
Aktstykket er af hastende karakter henset til den hurtigt eskalerende sikkerhedspolitiske situation
i Ukraine, som nødvendiggør hurtig stillingtagen til støtteinitiativer. Der er i Ukraines løbende
henvendelser anmodet om donationer hurtigst muligt grundet den sikkerhedspolitiske og humanitære
situation i landet samt hastende operative behov for det ukrainske forsvar og beredskab.
Konkret har den ukrainske beredskabsstyrelse, State Emergency Service of Ukraine (SESU), via
den danske ambassade i Ukraine anmodet om donation af fire brandslukningsanlæg. SESU har i
forvejen fire køretøjer til rådighed, som er anskaffet ved en ukrainsk distributør. Den ukrainske
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Finansmin., j.nr. 2022/002690
AG001070
Offentligt
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
distributør er samarbejdspartner med en dansk virksomhed, som producerer brandslukningsanlæg til
brug for køretøjerne.
Der anskaffes fire brandslukningsanlæg ved den danske virksomhed, hvilke er klar til direkte
montering på de pågældende køretøjer. Udgiften til anskaffelsen udgør op til 0,5 mio. kr. og afholdes
på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen.
Den ukrainske distributør vil forventeligt forestå transporten fra Danmark til Ukraine og afholde
udgiften hertil. Såfremt den ukrainske distributør ikke kan forestå transporten, vil den blive forestået
af Beredskabsstyrelsen inden for den eksisterende ramme. Donationen kan iværksættes umiddelbart
efter aktstykkets tiltrædelse.
Mulighed for hasteanskaffelse
Anskaffelsen gennemføres ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse som en hastean-
skaffelse under hensyntagen til gældende regler og hjemmel, herunder udbudsregler. Derudover
indhentes i relevant omfang eksporttilladelse ved Erhvervsministeriet.
Det lægges til grund for anskaffelsen, at der er tale om en anskaffelse i lyset af konflikten mellem
Rusland og Ukraine, og at der er tale et hastende operative behov for det ukrainske forsvar og
beredskab. På den baggrund sker anskaffelsen ved direkte tildeling.
Udvælgelsen af leverandøren er sket med afsæt i konkrete ukrainske donationsønsker. Forsvarsmi-
nisteriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kvalificerer, at der er sammenhæng mellem det leverede,
pris og kvalitet og forestår materielinspektion ved leverandøren inden varemodtagelse og videre
transport.
Økonomi
Donationen medfører samlet merudgifter på skønsmæssigt op til 0,5 mio. kr. Udgiften i 2022
afholdes på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen.
Udgifterne forbundet med donationen refunderes til Forsvarsministeriet fra de afsatte midler på
§ 06.39.03.11. Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser i regi af en dertilhørende eksisterende
partnerskabsaftale mellem Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Udgifterne vil kunne opgøres
som udviklingsbistand, jf. gældende OECD DAC regulativ.
På den baggrund anmodes om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæres indtægter
forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet mv.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på hurtigst muligt at tilvejebringe den nødvendige
bevillingsmæssige hjemmel til nyanskaffelse med henblik på donation af ovennævnte materiel i
forbindelse med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at afholde udgifter
til nyanskaffelse af brandslukningsudstyr samt tilslutning til efterfølgende at donere materiellet til
Ukraine som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i landet.
Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 0,5 mio. kr. i 2022. Udgiften afholdes
af den på finansloven for 2022 opførte bevilling på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen.
Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæ-
res indtægter forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet
mv.
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 30. marts 2022
Morten Bødskov
/ Peter Thiesen
Til Finansudvalget.
3