Tidligere fortroligt aktstykke Z af 30. marts 2022 om donation af gennembrydningsværktøj til Ukraine

Tilhører sager:

Aktører:


Tidligere FTR akt af Z vedr. donation af gennembrydningsværktøj til Ukraine.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/aktstykke/aktstk.183/aktstykke/1979444/2752345.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke Z af den 30. marts 2022 vedr. donation af gennembrydningsværktøj til Ukrai­
ne. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 18. september 2023.
Forsvarsministeriet. København, den 30. marts 2022.
a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at donere 2 sæt gennembrydnings-
værktøj til Ukraine som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i landet.
Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 0,4 mio. kr. i 2022 til genanskaffel-
se. Udgiften i 2022 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 12.41.01. Beredskabsstyrel­
sen.
Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæ-
res indtægter forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet
mv.
Eksistensen af aktstykket er offentligt, mens indholdet er fortroligt. Dette af hensyn til den aktuelle
sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. Fortroligheden vil blive ophævet, når den sikkerhedspolitiske
situation i og omkring Ukraine giver mulighed herfor. Forsvarsministeriet orienterer Finansudvalget,
når fortroligheden kan hæves.
b. Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine har Danmark modtaget en række
henvendelser fra Ukraine om støtte og donationer af bl.a. forsvars- og beredskabsmateriel samt
humanitær bistand.
Forsvarsministeriet har tidligere foretaget en række materieldonationer til Ukraine, jf. bl.a. FTR
akt. M af 24. februar 2022 vedr. mobilhospital og beredskabsmateriel, FTR akt. N af 25. februar
2022 vedr. beskyttelsesudrustning og førstehjælpskits, FTR akt. P af 10. marts 2022 vedr. kemikali-
detektorer, radiotransmittere, feltrationer og førstehjælpsforbindinger og FTR akt. S af 11. marts
vedr. beredskabsmateriel til Moldova og Ukraine.
Danmark har konkret modtaget en henvendelse via EU’s civilbeskyttelsesmekanisme (Emergency
Response Coordination Centre) fra den ukrainske beredskabsstyrelse, State Emergency Service of
Ukraine, om donation af gennembrydningsværktøj.
Aktstykket er af hastende karakter henset til den hurtigt eskalerende sikkerhedspolitiske situation
i Ukraine, som nødvendiggør hurtig stillingtagen til støtteinitiativer. Der er i Ukraines løbende
henvendelser anmodet om donationer hurtigst muligt grundet den sikkerhedspolitiske og humanitære
situation i landet samt hastende operative behov for det ukrainske forsvar og beredskab.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
Forsvarsmin., j.nr. 2022/002701
AG001069
Offentligt
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Beredskabsstyrelsen har vurderet, at det er muligt at donere 2 sæt gennembrydningsværktøj. Værk-
tøjet kan bistå i redningsarbejdet med at udfri indespærrede personer fra sammenstyrtede bygninger i
Ukraine. Beredskabsstyrelsen vurderer endvidere, at donationen hverken kompromitterer det nationa-
le eller internationale beredskab.
Donationen kan iværksættes hurtigst muligt efter aktstykkets tiltrædelse. Gennembrydningsværktø-
jerne kan transporteres sammen med tidligere doneret materiel, hvorfor donationen ikke medfører
yderligere transportudgifter.
Økonomi
Donationen medfører samlet merudgifter på skønsmæssigt op til 0,4 mio. kr. Udgiften i 2022
afholdes på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen.
Udgifterne forbundet med donationen refunderes til Forsvarsministeriet fra de afsatte midler på
§ 06.39.03.11. Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser i regi af en dertilhørende eksisterende
partnerskabsaftale mellem Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Udgifterne vil kunne opgøres
som udviklingsbistand, jf. gældende OECD DAC regulativ.
På den baggrund anmodes om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæres indtægter
forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet mv.
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på hurtigst muligt at tilvejebringe den nødvendige
bevillingsmæssige hjemmel til donation af ovennævnte materiel i forbindelse med den aktuelle
sikkerhedspolitiske situation i Ukraine.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at donere 2 sæt gen-
nembrydningsværktøj til Ukraine som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i landet.
Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 0,4 mio. kr. i 2022 til genanskaffel-
se. Udgiften i 2022 afholdes af den på finansloven opførte bevilling på § 12.41.01. Beredskabsstyrel­
sen.
Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen kan oppebæ-
res indtægter forbundet med donationen som følge af refusion af udgifterne fra Udenrigsministeriet
mv.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 30. marts 2022
Morten Bødskov
/ Peter Thiesen
Til Finansudvalget.
2