Tidligere fortroligt aktstykke S af 11. marts 2022 om donation af beredskabsmateriel til Moldova og Ukraine
Tilhører sager:
Aktører:
Tidligere FTR akt S vedr. donation af beredskabsmateriel til Moldova og Ukraine.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/aktstykke/aktstk.181/aktstykke/1979427/2752309.pdf
Tidligere fortroligt aktstykke S af den 11. marts 2022 vedr. donation af beredskabsmateriel til Moldova og Ukraine. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 18. september 2023. Forsvarsministeriet. København, den 11. marts 2022. a. Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at donere beredskabsmateriel i form af en teltlejr og 10 el-generatorer til Moldova som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. Derudover anmoder Forsvarsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at donere 3.000 stk. soveposer og 3.000 stk. liggeunderlag til Ukraine. Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 9,5 mio. kr. i 2022, herunder til genanskaffelser, samt transport og logistik. Udgiften i 2022 afholdes af de på finansloven for 2022 opførte bevillinger på følgende konti: - § 12.13.02. Materieldrift (8,2 mio. kr.) - § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen (1,3 mio. kr.) Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.13.02. Materieldrift og § 12.41.01. Be- redskabsstyrelsen kan oppebæres indtægter forbundet med donationen som følge af eventuel refusion af dele af udgifterne fra EU, Udenrigsministeriet mv. Eksistensen af aktstykket er offentligt, mens indholdet er fortroligt. Dette af hensyn til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. Fortroligheden vil blive ophævet, når den sikkerhedspolitiske situation i og omkring Ukraine giver mulighed herfor. Forsvarsministeriet orienterer Finansudvalget, når fortroligheden kan hæves. b. Som følge af den nuværende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine har Danmark modtaget en række henvendelser fra Ukraine og Moldova om støtte og donationer af bl.a. forsvars- og beredskabsmateri- el samt humanitær bistand. Aktstykket er af hastende karakter henset til den hurtigt eskalerende sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. I forlængelse af Forsvarsministeriets hidtidige materieldonationer til Ukraine, jf. FTR akt. M af 24. februar 2022 vedr. mobilt hospital og øvrigt beredskabsmateriel, FTR akt. N af 25. februar 2022 vedr. beskyttelsesudrustning og førstehjælpssæt, FTR akt. O af 27. februar 2022 vedr. panserværns- våben og FTR akt. P af 10. marts 2022 vedr. donation af kemikaliedetektorer, radiotransmittere, forbindinger og feltrationer, har Forsvarsministeriet taget stilling til de indkomne henvendelser om Aktstykke nr. Folketinget -NaN Forsvarsmin., j.nr. 2022/002100 AG001067 Offentligt Finansudvalget 2022-23 (2. samling) støtte fra Ukraine og Moldova. Der tages løbende stilling til mulighederne for yderligere støtte på baggrund af anmodninger fra Ukraine og nabolande. Nabolandet Moldova har konkret anmodet om materielstøtte gennem EU’s civilbeskyttelsesmeka- nisme. På den baggrund anbefaler Forsvarsministeriet den nedenfor beskrevne donation. Donation af teltlejr til Moldova Med henblik på at yde civil humanitær støtte til Moldova anbefaler Forsvarsministeriet, at Bered- skabsstyrelsen donerer en teltlejr, som kan huse ukrainske flygtninge, myndighedspersoner eller nødhjælpsarbejdere. Teltlejren består af 36 større telte og 18 varmefyr til indkvartering af ca. 320 personer. Beredskabsstyrelsen kan fra nuværende beholdning donere senge og sovegrej til ca. 200 mennesker. Det afsøges hvorvidt der inden for gældende udbudsregler mv. kan indkøbes yderligere senge mv. op til ca. 320 personer med kort varsel. Udgiften hertil afholdes i så fald inden for den samlede totaludgift. Den samlede genanskaffelsesværdi af teltlejren udgør ca. 4,5 mio. kr. Dertil er det nødvendigt at udsende et mindre logistisk personelbidrag fra Beredskabsstyrelsen til opstilling og vejledning inden de lokale myndigheder overtager teltlejren. Udgiften til udsendelse af personel udgør ca. 0,3 mio. kr. Donation af 10 el-generatorer 40-80 kVA til Moldova Beredskabsstyrelsen er i stand til at donere 10 el-generatorer 40-80 kVA, som ellers indgår i det nationale beredskab. El-generatorerne kan generere strøm til drift af forskellige faciliteter, f.eks. ved hospitaler, nødhjælpslejre eller logistiske knudepunkter. Udgiften til genanskaffelse af el-generatorer- ne udgør 1,5 mio. kr. Donation af soveposer og liggeunderlag til Ukraine På baggrund af konkrete anmodninger fra Ukraine har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs- styrelse vurderet, at det er muligt at donere følgende: - 3.000 stk. soveposer - 3.000 stk. liggeunderlag Udgiften til genanskaffelse af soveposer og liggeunderlag udgør ca. 2,2 mio. kr. Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at en evt. donation af beredskabsmateriel ikke vil kompro- mittere det nationale beredskab. Dette er baseret på, at det nævnte beredskabsmateriel er tilvejebragt til Beredskabsstyrelsens internationale indsatser. Udlændinge- og Integrationsministeriet og Rigspoli- tiet har oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt vurderes at være nationalt behov for kapaciteten, idet Rigspolitiet dog peger på, at ikke kan udelukkes, at der kan opstå et behov grundet den ustabile situation. Det er Forsvarskommandoens vurdering, at donationen til Ukraine ikke har nævneværdige operative konsekvenser, forudsat at der iværksættes en genanskaffelse af materiel. Transport Transport af donationen er fortsat under afklaring. Den konkrete overdragelse vil ske i koordination med nære allierede og vil afhænge af sikkerhedssituationen på overdragelsestidspunktet. Overdragel- sen iværksættes hurtigst muligt, såfremt aktstykket tiltrædes. Transportomkostningerne vil afhænge af den konkrete transportform. Økonomi/budget Donationerne medfører samlet merudgifter på skønsmæssigt op til 9,5 mio. kr., jf. tabel 1, som følge af genanskaffelse og transport. Der er usikkerhed forbundet med det konkrete afløb. Tabel 1: Udgifter i 2022 (mio. kr., 2022-pl.) 2 Udgift Teltlejr 4,5 10 stk. el-generatorer 40-80 kVA 1,5 Udsendelse af mindre logistisk personelbidrag 0,3 3.000 stk. soveposer 1,8 3.000 stk. liggeunderlag 0,4 Transportomkostninger 1,0 Samlede merudgifter 9,5 Den konkrete transport er under afklaring, men der er skønsmæssigt sat op til 1,0 mio. kr. af til transport. Af de samlede udgifter på 9,5 mio. kr. afholdes 8,2 mio. kr. på § 12.13.02. Materieldrift (driftsbe- villing) og 1,3 mio. kr. på § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen (driftsbevilling). Det afsøges, hvorvidt dele af udgifterne forbundet med ovenstående donation kan refunderes via Den Europæiske Fredsfacilitet. Finansiering af materiel til Moldova finder sted gennem den fleksible pulje til Beredskabsstyrel- sens akutte internationale humanitære aktiviteter og den dertil hørende eksisterende partnerskabsaf- tale mellem Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Udgifterne forbundet med donationen til Moldova skal kunne opgøres som udviklingsbistand, jf. gældende OECD DAC direktiv. Udgifterne forbundet med donationen til Moldova refunderes af de på § 06.39.03.11. Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser opførte midler. På den baggrund anmodes om, at der på § 12.13.02. Materieldrift og § 12.41.01. Beredskabsstyrel- sen kan oppebæres indtægter forbundet med donationen som følge af eventuel refusion af dele af udgifterne fra EU, Udenrigsministeriet mv. c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på hurtigst muligt at tilvejebringe den nødvendige hjemmel til donation af ovennævnte beredskabsmateriel til Moldova og Ukraine i forbindelse med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Ukraine. d. Donationen vil kunne iværksættes snarest muligt efter tiltrædelse af aktstykket efter nærmere aftale med relevante myndigheder i de pågældende lande. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at donere beredskabs- materiel i form af en teltlejr og 10 el-generatorer til Moldova som følge af den nuværende sikker- hedspolitiske situation i Ukraine. Derudover anmodes om Finansudvalgets tilslutning til at donere 3.000 stk. soveposer og 3.000 stk. liggeunderlag til Ukraine. Donationen vurderes samlet at medføre merudgifter på op til 9,5 mio. kr. i 2022, herunder til genanskaffelser, samt transport og logistik. Udgiften i 2022 afholdes af de på finansloven for 2022 opførte bevillinger på følgende konti: - § 12.13.02. Materieldrift (8,2 mio. kr.) - § 12.41.01. Beredskabsstyrelsen (1,3 mio. kr.) 3 Forsvarsministeriet anmoder endvidere om, at der på § 12.13.02. Materieldrift og § 12.41.01. Be- redskabsstyrelsen kan oppebæres indtægter forbundet med donationen som følge af eventuel refusion af dele af udgifterne fra EU, Udenrigsministeriet mv. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 11. marts 2022 Morten Bødskov / Peter Thiesen Til Finansudvalget. 4