L 130 - svar på spm. 12 om, hvor stort et løft den afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. udgør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gennem omprioriteringsbidrag i de senere år m.v., til justitsministeren

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 96 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Joakim Thaning
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 22. marts 2023
Kontor: Økonomikontoret
Sagsbeh: Emma Holm Sørensen
Sagsnr.: 2023-0030-8178
Dok.: 2696276
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 96
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 12
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/6
Spørgsmål nr. 96 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
” Vil ministeren redegøre for udviklingen i de årlige finanslovs-
bevillinger til henholdsvis Politi og anklagemyndighed, dom-
stole og kriminalforsorg de seneste ti år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at nettoudgiftsbevillingen inkl. til-
lægsbevillinger til politiet og anklagemyndigheden (Politiet og
den lokale anklagemyndighed mv., Den Centrale Anklage-
myndighed og Politiets Efterretningstjeneste) er steget med
2.212,9 mio. kr. (2023-pl) fra 2012 til 2022, jf. tabel 1. I 2020
og 2021 er der tilført særbevilling som følge af COVID-19.
Bevillingsudviklingen inklusiv og eksklusiv COVID-19 frem-
går af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1
Udviklingen i politiets og anklagemyndighedens nettoudgiftsbevilling 2012-20221
Mio. kr., 2023-pl 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Nettoudgifts-
bevilling
10.311,7 10.461,3 10.519,2 10.785.4 11.063,6 11.319,2 11.814,5 12.216,5 13.065,3 12.979,0 12.524,6
- heraf COVID-191
638,8 186,9
Ekskl. COVID-19 10.311,7 10.461,3 10.519,2 10.785.4 11.063,6 11.319,2 11.814,5 12.216,5 12.426,5 12.792,1 12.524,6
Anm.: 1. Opgørelsen indeholder bevillinger og tillægsbevillinger for § 11.23.01, § 11.23.04 og § 11.23.16 ekskl.
bevillingsbortfald. 2. I 2021 blev politiet og anklagemyndigheden tilført en tillægsbevilling på 289,9 mio. kr. til
merudgifter som følge af COVID-19. I 2021 blev der på tillægsbevilling samtidig optaget et bevillingsbortfald på
103,0 mio. kr., der vedrørte merudgifter som følge af COVID-19 i 2020.
Som det fremgår af tabel 1 stiger politiet og anklagemyndig-
hedens bevilling samlet set alle år fra 2012 til 2021. Faldet i
bevillingen fra 2021 til 2022 kan henføres til ressortoverførsel
af en række færdselsopgaver til Transportministeriet, og at po-
litiet og anklagemyndigheden afholdte udgifter til den midler-
tidige grænsekontrol mod Tyskland og Sverige og implemen-
teringen af Schengen-retsakter ved forbrug af opsparing, som
tidligere er blevet tilført som bevilling. Der blev ultimo 2022
ikke tilført bevilling ved aktstykke for at begrænse antallet af
aktstykker oversendt til Finansudvalget efter den særlige par-
lamentariske situation i efteråret 2022, hvor der blev udvist til-
bageholdenhed i den løbende administration ved kun at fore-
tage, hvad der var fornødent til embedsforretningernes ufor-
styrrede førelse.
Side 3/6
Udviklingen i politiets og anklagemyndighedens nettoudgifts-
bevilling kan primært henføres til en række nye opgaver mv. i
politiet som følge af bl.a. flerårsaftalerne om politiets og an-
klagemyndighedens økonomi 2012-2015, 2016-2019 (og for-
længelsen heraf i 2020) og 2021-2023, der dels er finansieret
ved at hæve myndighedernes bevillinger og dels er finansieret
ved at gennemføre effektiviseringer i politiet.
I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2012-2015 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-
ling til at fastholde det politifaglige aktivitetsniveau i perioden,
herunder videreførelse af politiets servicecentre, opretholdel-
sen af bandeindsatsen og opretholdelse af styrkelsen af Politi-
ets Efterretningstjeneste. Endvidere blev der bl.a. afsat bevil-
ling til en ny bandeindsats og en styrket politiindsats i særlige
udsatte områder.
I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2016-2019 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-
ling til en markant styrkelse af indsatsen mod terror, en styrket
indsats til kontrol i Danmarks grænseområder og en øget ro-
busthed i politiet ved et meroptag på Politiskolen. Endvidere
blev der afsat bevilling til videreførelse af initiativerne i den
foregående flerårsaftale for 2012-2015.
I flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023 blev politiet og anklagemyndigheden tilført bevil-
ling til en nærhedsreform af politiet bl.a. gennem etablering af
20 nærpolitienheder, en styrket indsats over for ofre for vold i
nære relationer og voldtægt mv., en mere robust politistyrke
bl.a. gennem meroptag på 150 politistuderende årligt i 2021-
2023, en styrket indsat mod kompleks kriminalitet bl.a. ved
etablering af en ny national efterforskningsenhed, en styrket
indsats mod digital kriminalitet, en styrkelse af straffesagsbe-
handlingen, flere ressourcer til politi og anklagemyndighed i
Nordatlanten samt fortsat modernisering af politiet og ankla-
gemyndigheden gennem effektiviseringstiltag og styrkelse af
it-understøttelse. Endvidere blev der afsat bevilling til videre-
førelse af initiativerne i den foregående flerårsaftale for 2016-
2019.
Herudover kan udviklingen i politiets og anklagemyndighe-
dens nettoudgiftsbevilling bl.a. henføres til følgende større be-
villingskorrektioner i perioden 2012-2022 anført i 2023-pl:
• Overførsel af bevilling på 546,1 mio. kr. i 2013 og
frem til udgifter til strafferetspleje fra § 11.21.21.
Strafferetspleje mv. til § 11.23.01. Politiet og den lo-
kale anklagemyndighed mv.
Side 4/6
• Tilførsel af bevilling på 125,8 mio. kr. i 2013, 249,9
mio. kr. i 2014, 139,2 mio. kr. årligt i 2015 og 2016,
133,5 mio. kr. i 2017 og 128,5 mio. kr. i 2018 og frem
til udvidet brug af automatiske trafikkontrol (ATK).
• Tilførsel af bevilling på 175,0 mio. kr. i 2015 til en
nedbringelse af overarbejdspuklen i politiet i forbin-
delse med den styrkede indsats mod terror.
• Tilførsel af bevilling på 235,0 mio. kr. i 2016, 178,0
mio. kr. i 2017, 189,9 mio. kr. i 2018, 117,3 mio. kr. i
2019, 281,5 mio. kr. i 2020 og 295,5 mio. kr. i 2021
til midlertidig grænsekontrol mod Tyskland, opgaver
som følge af Asylpakke 1, implementering af Schen-
gen-retsakter og bedre beskyttelse af grænse mod
Sverige.
• Tilførsel af bevilling på 64,5 mio. kr. i 2017, 183,7
mio. kr. i 2018 og 219,3 mio. kr. i 2019 og frem til
ansættelsen af politikadetter.
• Tilførsel af bevilling på 100,5 mio. kr. i 2018, 195,5
mio. kr. i 2019, 209,8 mio. kr. i 2020 og 229,5 mio.
kr. i 2021 og frem til en udvidelse af politistyrken.
• Tilførsel af bevilling på 136,5 mio. kr. i 2018, 94,8
mio. kr. i 2019, 90,3 mio. kr. i 2020 og 89,7 mio. kr. i
2021 og frem til ansættelse af civile årsværk.
• Tilførsel af bevilling på 137,1 mio. kr. i 2019 til udbe-
taling af overarbejde samt ekstraordinære udgifter på
politiets område.
• Fraførsel af bevilling på 43,5 mio. kr. i 2020, 106,4
mio. kr. i 2021 og 106,0 mio. kr. i 2022 og frem i for-
bindelse med ressortoverførsel af udlændingeopgaver
til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
• Tilførsel af en bevilling på 638,8 mio. kr. i 2020 og
289,9 mio. kr. i 2021 til merudgifter som følge af CO-
VID-19. Derudover var der et bevillingsbortfald på
tillægsbevilling for 2021 på 103,0 mio. kr. som følge
af ikke realiserede COVID-19-merudgifter.
• Fraførsel af bevilling på 52,2 mio. kr. i 2021 stigende
til 208,4 mio. kr. i 2022 og frem i forbindelse med
ressortoverførsel af færdselsopgaver til Transportmi-
nisteriet.”
Side 5/6
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst
følgende:
”Kriminalforsorgens bevilling fremgår af tabel 1.
Tabel 1
Oversigt over bevilling mellem 2012-2022
Mio. kr., 2023-pl 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Bevilling 3.350,5 3.431,8 3.517,6 3.534,1 3.303,5 3.409,1 3.609,9 3.677,1 3.688,5 3.804,8 3.852,8
Anm.: Bevillingerne er inklusiv tillægsbevillinger. Bevillingerne er opregnet med det generelle pris- og
lønindeks.
Kilde: Finansloven samt kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.
Kriminalforsorgens bevilling fastsættes med udgangspunkt i
fireårige flerårsaftaler samt de årlige finanslovsaftaler. Ved
fastsættelse af bevillingen er der blandt andet taget højde for
udviklingen i belægget i fængsler og arrester. Belægget i
fængsler og arrester fremgår af tabel 2.
Tabel 2
Oversigt over belæg i fængsler og arrester mellem 2012-2022
Antal indsatte 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Gns. belæg 4.006,8 4.007,8 3.784,4 3.421,6 3.420,5 3.449,9 3.738,4 3.974,3 4.084,6 4.169,0 4.212,1
Kilde: Finansloven samt kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem.
Bevillingen har også ændret sig som følge af ændringer i op-
gaveniveau og –sammensætning. I løbet af de senere år er der
blandt andet indført en styrket indsats mod bandemedlemmer.
Derudover har kriminalforsorgen oprettet Ungekriminalfor-
sorgen og overtaget opgaven med arrestanttransport fra poli-
tiet. Endvidere er kriminalforsorgens udgifter til renter og af-
skrivninger steget fra ca. 200 mio. kr. i 2012 til ca. 400 mio.
kr. i 2022, hvilket skal ses i lyset af store investeringsprojekter
som fx etableringen af Storstrøm Fængsel til godt 1 mia. kr.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Omprioriteringsbidraget på 2 pct. blev annulleret i 2013. I
2014 blev domstolene igen omfattet af det årlige ompriorite-
ringsbidrag på 2 pct., mens finanslovsaftalen fra 2015 frem til
og med 2022 (de to seneste flerårsaftaler) indeholdt et ompri-
oriteringsbidrag på årligt ca. 1,2 pct.
Side 6/6
På den tidligere regerings forslag til finanslov 2023 er den
fulde bevilling fra 2022 videreført til 2023, idet forhandlin-
gerne om en ny flerårsaftale er udskudt et år. Der er derfor ikke
noget omprioriteringsbidrag i 2023. Det vurderes hensigts-
mæssigt for domstolenes drift, hvis det nye finanslovsforslag
for 2023 ligeledes ikke indebærer et omprioriteringsbidrag i
2023. Dette forslag afventes fortsat.
I nedenstående tabel 1 ses Danmarks Domstoles årlige finans-
lovsbevillinger de seneste 10 år, samt hvor stort et beløb om-
prioriteringsbidraget årligt har udgjort.
Tabel 1
Danmarks Domstoles årlige finanslovsbevilling samt årets omprioriteringsbidrag
Mio. kr., 2023-pl 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Domstolenes
bevilling i alt
2.059,0 2.040,1 2.047,9 2.037,9 2.073,4 2.080,0 2.114,3 2.198,7 2.212,4 2.174,7
Årets ompriori-
teringsbidrag
0,0 40,8 24,6 24,5 24,9 25,0 25,4 26,4 26,5 26,1
Anm.: Bevillingerne er opregnet med det generelle pris- og lønindeks.
Stigningen i domstolenes bevilling fra 2019 og frem kan i vidt
omfang henføres til merbevillinger foranlediget af COVID-19-
pandemien samt merbevillinger til målrettet bunkebekæm-
pelse på straffesagsområdet. Derudover fik domstolene som
led i aftalen om domstolenes økonomi for 2019-2022 tilført
midler til at øge den fysiske sikkerhed, herunder etablering af
permanent adgangskontrol ved en række retter, ligesom dom-
stolene har fået ekstra midler som følge af nye opgaver forår-
saget af ændringen i reglerne om behandlingen af de familie-
retlige sager og etableringen af Ungdomskriminalitetsnæv-
net.”
Justitsministeriet oplyser supplerende til Domstolsstyrelsens bidrag,
at faldet i domstolenes bevilling fra 2021 til 2022 primært kan henfø-
res til teknik vedrørende bl.a. pris- og lønregulering. Hertil kommer
omprioriteringsbidrag og udvikling i bevillingsprofil, herunder udløb
og tilførsel af merbevillinger.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1232 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 12. september 2023
Kontor: Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2023-0030-9399
Dok.: 2962457
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1232
Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 12
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Danmark er domstolenes sagsbehandlingstider generelt vok-
set eksplosivt de senere år. Sagsbehandlingstiderne for både
straffesager og civile sager er nået et niveau, som i stigende grad
opleves som uacceptabelt af domstolssystemets brugere. Vil mi-
nisteren i et notat redegøre for, hvad det konkret kræver af dom-
merkræfter, hvis sagsbehandlingstiden ved retsvæsenet skal
være halveret i 2030 i forhold til nu?”
Svar:
Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet har som led i forberedelserne af en
ny flerårsaftale for domstolene vurderet ressourcebehovet forbundet med en
nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i domstolene.
Regeringen har på den baggrund lagt op til en styrkelse af sagsbehandlingen
i den kommende flerårsaftale for domstolene, hvor der fastsættes pejlemær-
ker for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på henholdsvis 100 dage for
straffesager med domsmænd (mod 255 dage i 2022) og 365 dage for almin-
delige hovedforhandlede civile sager (mod 668 dage i 2022). I den forbin-
delse afsættes også midler svarende til, at sagsbehandlingstiden for en række
øvrige typer af straffesager og civile sager i by- og landsretter kan reduceres
med samme procentvise reduktion som forudsat for henholdsvis straffesager
med domsmænd og almindelige hovedforhandlede civile sager1
.
Oplægget indebærer, at der skal afsættes i alt 701,9 mio. kr. til en styrkelse
af sagsbehandlingen i domstolene i perioden 2024-2027, jf. tabel 1.
Tabel 1
Estimeret ressourceforbrug forbundet med reduktion af sagsbehandlingstider i domstolene
Mio. kr., 2024-pl 2024 2025 2026 2027 I alt
Reduktion af sagsbehandlingstider 124,5 169,8 215,3 192,3 701,9
Anm.: De økonomiske konsekvenser er estimeret ud fra oplysninger om de enkelte sagstypers gennemsnitlige udgifter og
sagsbehandlingstider, størrelsen af sagsbunker samt antallet af modtagne og afsluttede sager ved by- og landsretter.
1
De øvrige sagstyper ved byretterne er nævningesager, sager uden domsmænd, tilståelses-
sager, småsager, boligretssager og tvangsfjernelsessager. Ved landsretterne er de øvrige
sagstyper bevisankesager med og uden domsmænd, nævningesager, udmålingsankesager
med og uden domsmænd, småsager, ankesager vedrørende ægteskab mv. og økonomi mv.
samt civile 1. instanssager.
Side 3/3
Oplægget til styrkelse af sagsbehandlingen indebærer, at sagsbehandlings-
tiden – beregningsteknisk og baseret på de nuværende forudsætninger – kan
reduceres til de foreslåede pejlemærker ved udgangen af flerårsaftaleperio-
den i 2027, hvis sagsbunkerne afvikles som forudsat. Forudsætningerne og
tidshorisonten for realiseringen af de foreslåede pejlemærker er imidlertid
forbundet med betydelig usikkerhed, idet det bl.a. er vanskeligt at estimere
det fremtidige antal sager, kompleksiteten heraf samt udviklingen i den ge-
nerelle aktivitet og produktivitet ved domstolene.
Det skal endvidere bemærkes, at domstolene har kapacitetsbegrænsninger i
forhold til rekruttering og uddannelse af dommere. Oplægget forventes dog
i alt at indebære en tilgang på anslået yderligere ca. 30 dommere. Hertil
kommer en anslået tilgang på ca. 60 domstolsjurister og ca. 75 ekstra kon-
torfunktionærer. I den forbindelse skal det bemærkes, at domstolene selv-
stændigt administrerer allokering af midler til disse to personalegrupper
gennem deres selvforvaltningsordninger for lønsum, hvorfor fordelingen
mellem dommerfuldmægtige og kontormedarbejdere kan ændre sig.
Desuden skal det bemærkes, at en større bunkebekæmpelsesindsats alt andet
lige vil betyde, at sagsbehandlingstiden på kort sigt vil stige. Det skyldes, at
den eksisterende sagsbeholdning indeholder sager, hvor alderen overstiger
den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på det pågældende tidspunkt.
Det vil derfor forventeligt kræve en længere implementeringsperiode før, at
en styrkelse af sagsbehandlingen i domstolene kan indfri et af pejlemær-
kerne for sagsbehandlingstid – og som eventuelt kan række ud over den
kommende flerårsaftaleperiode afhængigt af udviklingen. Udviklingen i
sagsbehandlingstid vil i den forbindelse skulle følges tæt i flerårsaftaleperi-
oden.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Finansudvalg vedrø-
rende forslag til finanslov for finansåret 2024 (L 130)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2024 (L 130), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
justitsministeren den 7. september 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Christina Olumeo (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Thomas Højgaard
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 20. september 2023
Kontor: Flerårsaftalesekretariatet
Sagsbeh: Frederik Alexander War-
wick
Sagsnr.: 2023-0037-0186
Dok.: 2969577
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 130 - endeligt svar på spørgsmål 12
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
Spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til finanslov for finansåret 2024
fra Folketingets Finansudvalg (L 130):
”Vil ministeren – i forlængelse af den tekniske gennemgang den
6. september 2023 af § 20 på finanslovsforslaget for 2024 af-
holdt den 6. september 2023 – redegøre for, hvor stort et løft den
afsatte reserve til domstolenes økonomi på ca. 450 mio. kr. ud-
gør ift. de besparelser, som domstolene har været udsat for gen-
nem omprioriteringsbidrag i de senere år, og om der er tale om
et løft i økonomien der modsvarer den stigning, der har været i
antallet af sager, som domstolene skal behandle?”
Svar:
Regeringen har på forslag til finanslov for 2024 afsat en reserve på i alt ca.
1,8 mia. kr. i perioden 2024-2027 til brug for forhandlingerne om en ny fler-
årsaftale for domstolene. Som led i forhandlingerne har regeringen hertil
lagt op til, at der skal findes et yderligere finansieringsbidrag på i alt ca. 0,5
mia. kr. i perioden 2024-2027 til aftalen, hvoraf ca. halvdelen kan henføres
til frigørelse af ressourcer inden for domstolenes eksisterende økonomiske
rammer, herunder ved håndtering af Rørdam-udvalgets anbefalinger.
Det samlede oplæg til finansiering vil både skulle finansiere videreførelsen
af eksisterende bevillinger, herunder midlertidige bunkebekæmpelsesind-
satser, for i alt ca. 1,0 mia. kr. og nye initiativer i flerårsaftalen for i alt ca.
1,3 mia. kr. i perioden 2024-2027.
Det bemærkes, at de seneste to administrative flerårsaftaler for domstolene
for perioderne 2015-2018 og 2019-2022 har indeholdt et omprioriteringsbi-
drag på 1,2 pct. årligt svarende til ca. 25 mio. kr. årligt. For en uddybning
heraf henvises til besvarelse af 22. marts 2023 af spørgsmål nr. 96 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
Regeringen har som led i forhandlingerne præsenteret et oplæg til en ny
flerårsaftale for domstolene for 2024-2027. Som led heri har regeringen bl.a.
lagt op til en styrkelse af sagsbehandlingen, hvor der fastsættes pejlemærker
for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på henholdsvis 100 dage for
straffesager med domsmænd (mod 255 dage i 2022) og 365 dage for almin-
delige hovedforhandlede civile sager (mod 668 dage i 2022). For en uddyb-
ning heraf henvises til besvarelse af 12. september 2023 af spørgsmål nr.
1232 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.