Aktstykke om tilslutning til et forlænget opsigelsesvarsel på tre måneder til de direkte berørte medarbejdere i Statens Serum Instituts vaccineproduktion m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


181306.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk135/20131_aktstk_afgjort135.pdf

Afgjort den 28. august 2014
135
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. København, den 20. august 2014.
a. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at
staten kan forpligte sig til at afholde udgifter svarende til et forlænget opsigelsesvarsel på tre måne-
der til de direkte berørte medarbejdere i Statens Serum Instituts vaccineproduktion, SSI Diagnostica
samt et mindre antal medarbejdere i en række støttefunktioner, som har været ansat på Statens Serum
Institut i mindst seks måneder, hvis det mod forventning ikke skulle lykkes at sælge de to forret-
ningsområder.
b. Regeringen har besluttet at igangsætte en proces for salg af Statens Serum Instituts vaccineproduk-
tion og SSI Diagnostica. Salgsprocessen forestås af en finansiel rådgiver i tæt samarbejde med Sta-
tens Serum Institut, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Finansministeriet og øvrige relevante
juridiske og revisionsmæssige rådgivere.
En væsentlig forudsætning for et succesfuldt salg, og for at SSI fortsat kan honorere kontraktuelle
forpligtelser overfor kunder og samarbejdspartnere, er, at der opretholdes en løbende produktion i bå-
de vaccineområdet og SSI Diagnostica. Det er vurderingen, at aktiverne i en salgssituation vil være
betydeligt mindre værd, hvis en løbende produktion ikke kan opretholdes.
Salgsprocessen indebærer usikkerhed om fremtiden for berørte medarbejdere, hvilket har afspejlet
sig i en relativ stor afgang af personale, særligt i vaccineproduktionen. Da der for mange stillingers
vedkommende er tale om jobfunktioner, der kræver længere tids oplæring, udfordrer en sådan afgang
muligheden for kontinuerligt at opretholde en kvalificeret medarbejderstab og dermed en løbende
produktion.
Regeringen har derfor fokus på at fastholde Statens Serum Instituts medarbejdere, og den viden
medarbejderne besidder, da dette er afgørende for en købers interesse samt for værdien af vaccine-
produktionen og SSI Diagnostica.
For at fastholde de direkte berørte medarbejdere vil ministeriet tilbyde en midlertidig forlængelse
af de individuelle opsigelsesvarsler for medarbejderne i de berørte områder med tre måneder.
Det skønnes, at det drejer sig om ca. 540 medarbejdere, hvoraf ca. 450 er relateret til vaccinepro-
duktionen og ca. 90 medarbejdere er relateret til SSI Diagnostica. Hertil kommer et mindre antal
medarbejdere i en række støttefunktioner.
Aktstykke nr. 135 Folketinget 2013-14
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404312
BK001645
Det vil gælde for det midlertidigt forlængede opsigelsesvarsel, at det:
● vil ophøre, når medarbejderne virksomhedsoverdrages,
● afgrænses, således at det alene gælder ved opsigelse, som er begrundet i Statens Serum Instituts
forhold,
● alene gælder for medarbejdere med minimum seks måneders ansættelse, hvor der er optjent tre
måneders opsigelsesvarsel. Det maksimale opsigelsesvarsel efter forlængelsen vil være ni måne-
der (seks måneder, der er det maksimale, der kan optjenes tillagt tre måneders forlængelse).
Det forlængede opsigelsesvarsel vil ikke blive effektueret ved et salg af vaccineproduktionen og/
eller SSI Diagnostica.
c. Sagen forelægges for Folketingets Finansudvalg på nuværende tidspunkt, da det af personalemæs-
sige hensyn er vigtigt at mindske den utryghed, der naturligt følger af salgsprocessen, og dermed
fastholde medarbejderne, den viden medarbejderne besidder samt værdien af vaccineproduktionen og
SSI Diagnostica.
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hermed om
Finansudvalgets tilslutning til, at staten kan forpligte sig til at afholde udgifter svarende til et forlæn-
get opsigelsesvarsel på tre måneder til de direkte berørte medarbejdere i Statens Serum Instituts vac-
cineproduktion, SSI Diagnostica samt et mindre antal medarbejdere i en række støttefunktioner som
har været ansat på Statens Serum Institut i mindst seks måneder, hvis det mod forventning ikke skul-
le lykkes at sælge de to forretningsområder.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 20. august 2014
NICK HÆKKERUP
/ Kis Thuesen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 28-08-2014
2