Svar på spm. nr. S 822: Mener ministeren, at der kun er to former for psykiske sygdomme, som kan være arbejdsskaderelateret, nemlig posttraumatisk belastningsreaktion og depression som følge af krigsudsendelse?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Victoria Velasquez
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
Svar på §20 spørgsmål S 822.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s822/svar/1979266/2751990.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Victoria Velasquez Victoria.Velasquez@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2023-6219 19. september 2023 Folketingsmedlem Victoria Velasquez (EL) har den 11. september 2023 stillet føl- gende spørgsmål nr. S 822, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 822: ”Mener ministeren, at der kun er to former for psykiske sygdomme, som kan være arbejdsskaderelateret, nemlig posttraumatisk belastningsreaktion og depression som følge af krigsudsendelse?” Svar: Jeg er optaget af, at vi har et arbejdsskadessystem, der griber alle dem, der er kom- met til skade eller er blevet syge i forbindelse med deres arbejde. Det gælder uan- set, hvilken type af skade eller sygdom der er tale om. Jeg har indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der oplyser følgende: ’Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har anerkendt flere end de to former for psykisk sygdom som en arbejdsskade. Hvis en sygdom og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på erhvervssyg- domsfortegnelsen, kan den anerkendes som en erhvervssygdom administrativt af AES. Det er tilfældet for posttraumatisk belastningsreaktion og depression som følge af krigsdeltagelse. Fortegnelsen bliver løbende opdateret af Erhvervssyg- domsudvalget i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), så den er opdateret i for- hold til nyeste lægefaglige forskning. Sager om sygdomme, som ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan også anerkendes som erhvervssygdomme. Det kan ske efter forelæggelse af den konkrete sag for Erhvervssygdomsudvalget. Erhvervssygdomsudvalget foretager en vurdering af, om sygdommen i den konkrete sag kan anerkendes som en er- hvervssygdom. Indstiller Erhvervssygdomsudvalget til AES, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet, kan den an- erkendes som en erhvervssygdom. I 2022 blev der fx anerkendt ca. 150 sager om psykiske sygdomme, som ikke var på fortegnelsen’. Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og konstatere, at der er flere psykiske sygdomme end posttraumatisk belastningsreaktion og depression som følge af krigsudsendelse, der kan være arbejdsskaderelateret. Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister