URU alm. del - svar på spm. 162 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 8. september 2023 om koranforhånelse og ytringsfrihed

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spm. 162.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/spm/162/svar/1979174/2751782.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2023-5485 MENA 11. september 2023
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 162 stillet den 8.
september til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 8. september 2023
om koranforhånelse og ytringsfrihed, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål
J - P?
Svar
Mit talepapir, som var grundlag for min besvarelse af samrådet, er vedlagt
som bilag. Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 162
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)


Udenrigsministeriets talepapir samråd J-P.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/uru/spm/162/svar/1979174/2751783.pdf

1
Tale til brug for udenrigsministeren ved besvarelse af URU alm. del
samrådsspørgsmål J, K, L, M, N, O og P den 8. september 2023.
Tak for ordet. Inden jeg svarer på de konkrete spørgsmål, vil jeg
gerne indlede med at redegøre for regeringens linje i forhold til
koranskændinger mere generelt.
Det er en vigtig del af konteksten, at der i perioden fra den 21. juli
til den 3. september har der været over 250 (253) anmeldte
demonstrationer, herunder talrige med koranafbrændinger, foran
muslimske landes ambassader og andre steder i Danmark. Der er
tale om daglige afbrændinger i varierende omfang foran især 12
repræsentationer [Albanien, Algeriet, Egypten, Indonesien, Irak,
Iran, Libyen, Marokko, Niger, Pakistan, Saudi-Arabien og
Tyrkiet].
Der er ingen tvivl om, at ytringsfriheden er og bliver en grundpille
i Danmark. Sådan skal det være i et åbent demokratisk samfund,
og ytringsfriheden skal altid have vide rammer i Danmark.
Regeringens forslag om at kriminalisere blandt andet
koranskændinger er et målrettet indgreb, som ikke ændrer herpå.
Vi har at gøre med nogen ganske få individer i Danmark, som
demonstrativt stiller sig op og afbrænder Koranen med det ene
formål at forhåne og provokere.
De handlinger repræsenterer ikke det Danmark, jeg kender, hvor
vi behandler hinanden ordentligt og med respekt.
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 162
Udenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
***
Regeringen har selvfølgelig også taget reaktionerne fra udlandet i
betragtning. Som enhver ansvarlig regering ville gøre det.
Her må vi forholde os til, at 16 lande officielt har fordømt
Danmark, og seks lande har indkaldt vores ambassadører eller
stedfortrædere til samtaler, flere af dem af flere omgange. Den
muslimske samarbejdsorganisation OIC (Organisation of Islamic
Cooperation) har vedtaget en resolution med stærke fordømmelser
af Danmark og Sverige og med anbefaling om, at OIC-landene
træffer egne politiske, økonomiske eller kulturelle beslutninger
over for Danmark og Sverige. Heldigvis har ingen af OIC-landene
endnu taget konkrete skridt mod Danmark.
Der har været en række sikkerhedsincidenter ved danske og
svenske repræsentationer. Herudover har Al-Qaeda opfordret til
angreb på danske og svenske ambassader i hele verden.
Det er selvfølgelig dybt bekymrende og noget, regeringen ser med
stor alvor på.
***
På grund af den seneste tids koranskændinger ses Danmark i store
dele af verden i stigende grad som et land, der faciliterer forhånelse
og nedgørelse af andre lande og religioner.
3
Antallet af koranskændinger i Danmark og Sverige har været på et
markant højere niveau end i resten af Europa, og de gennemføres
mere systematisk.
Ud over implikationerne for danske interesser og
sikkerhedsmæssige konsekvenser, sker dette på et tidspunkt, hvor
de relative magtforhold i verden er under forandring, og Europas
vægt i verden mindskes. Krigen i Ukraine har understreget
vigtigheden af at styrke allianceopbygning og globale
partnerskaber, herunder med landene i det såkaldte Globale Syd.
Den seneste udvidelse af BRIKS-samarbejdet er et godt eksempel
på udfordringen, hvor Argentina, Egypten, Etiopien, Forenede
Arabiske Emirater, Iran og Saudi-Arabien blev inviteret med som
nye medlemmer. I denne kontekst gavner det ikke, at Danmark og
Sverige står isoleret tilbage. Det er kun til gavn for de lande, der
har en interesse i at puste til ilden og drive en kile ind mellem
Vesten og det Globale Syd.
Regeringen har som bekendt fremsat et lovforslag, der skal
kriminalisere utilbørlig behandling af genstande med væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund. Det håber jeg selvfølgelig på
Folketingets opbakning til.
***
Så vil jeg gerne svare på samrådsspørgsmålene.
4
I forhold til samrådsspørgsmål J om fortolkningen af
begivenhederne i Irak, anskuer jeg dem i høj grad som en udløber
af indenrigspolitiske magtkampe.
Vi har set, at den folkelige religiøse leder Muqtada Al-Sadr
[Muktada Al-Sadra] har kunne spille på de stærke følelser, som
koranskændingerne i Sverige og Danmark har frembragt. En
indenrigspolitisk dynamik, som man også kunne frygte i andre
lande.
Så er der samrådsspørgsmål K om, hvorvidt regeringens tiltag
sidestiller fredelige afbrændinger af bøger med voldelige
handlinger og opstande.
Her vil jeg gerne understrege, at voldelige handlinger og opstande
selvsagt aldrig er acceptabelt, uanset om det begrundes i et politisk
ærinde. Og derfor har jeg også tidligere klart fordømt angrebet og
ildspåsættelsen af den svenske ambassade i Irak. Der er altså ikke
tale om, at regeringen sidestiller afbrændinger af bøger med
voldelige handlinger.
Nu til samrådsspørgsmål L om, hvorvidt Koranen er mere hellig
end andre bøger, som for eksempel Tove Ditlevsens digte eller
”Kongens fald”.
Regeringens lovforslag omfatter genstande, der har en væsentlig
religiøs betydning for et trossamfund. Det har Koranen for
muslimerne, ligesom i øvrigt Toraen har det for jøderne.
5
De koranskændinger, som vi i øjeblikket er vidne til, har som deres
primære formål at forhåne og provokere. De sår splittelse i en tid,
hvor vi har brug for at stå sammen.
Så er der samrådsspørgsmål M om behovet for en ”utvetydig og
stærk afvisning af udenlandsk indblanding”.
Her må jeg betone, at der er tale om meningsløse forhånelser, som
ikke har andet formål end at skabe splid og had. Vi står så
derudover i en situation, hvor den seneste tids koranskændinger har
nået et omfang, hvor Danmark i store dele af verden i stigende grad
ses som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre
lande og religioner. Den situation forholder regeringen sig
ansvarligt til. Derfor ønsker vi at skabe mulighed for at gribe ind.
I forhold til samrådsspørgsmål N om dialogen med andre lande
kan jeg oplyse, at jeg siden koranskændingerne tog fart den 21. juli
har været i løbende dialog med mine kolleager fra en lang række
af de berørte lande samt OIC-generalsekretæren.
I mine samtaler har jeg taget klart afstand fra og fordømt
koranafbrændingerne, ligesom jeg senest har informeret dem om
lovforslaget.
Statsministeriet har oplyst, at statsministeren ikke har været i
dialog med repræsentanter for OIC om emnet, men at
statsministeren i sin løbende dialog med kolleger i andre lande
også har drøftet koranskændinger.
6
Samrådsspørgsmål O går på, hvordan regeringens initiativ
hænger sammen med tidligere udtalelser fra statsministeren samt
fra den tidligere S-udlændingeordfører Tesfaye om at ”Gud har
vigepligt”.
Her vil jeg gerne understrege, at der er tale om et målrettet indgreb,
som ikke ændrer ved, at ytringsfriheden fortsat skal have meget
vide rammer i Danmark. Regeringens lovforslag påvirker heller
ikke på nogen måde, at det i Danmark er Folketinget og
Grundloven som – for nu at blive i Tesfayes metafor - har
forkørselsret. Det er i den sammenhæng værd at nævne, at vi jo
trods alt også har andre begrænsninger af ytringsfriheden i vores
nuværende lovgivning.
Til slut er der samrådsspørgsmål P om sammenhængen mellem
regeringens beslutning og den udenrigs- og sikkerhedspolitiske
strategis omtale af, at Danmark ikke skal gemme sig, men føre en
aktiv udenrigspolitik med udgangspunkt i vores værdier.
Regeringen gemmer sig ikke. Vi handler. Og vi gør det også med
udgangspunkt i danske værdier om at behandle hinanden med
respekt og værdighed.
Tak for ordet.