Oplæg fra SST om omsorg og nærvær fra d. 19. april 2023
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: ÆLU alm. del (Bilag 57)
Aktører:
Brev til Folketingets ældreudvalg om Omsorg og Nærv=C3�r oplæg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ælu/bilag/57/2751776.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 post@sm.dk www.sm.dk Folketingets Ældreudvalg Kære alle Den 19. april 2023 var Folketingets Ældreudvalg inviteret til møde i Social-, Bolig- og Ældreministeriet for at blive orienteret om erfaringerne fra Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Oplægget om erfaringerne med puljen er blevet efterspurgt. Det fremsendes hermed til udvalget. Med venlig hilsen Mette Kierkgaard Ældreminister Sagsnr. 2023 - 6649 Doknr. 745764 Dato 19-09-2023 Offentligt ÆLU Alm.del - Bilag 57 Ældreudvalget 2022-23 (2. samling)
SST Omsorg og Nærvær oplæg fra d. 19. april 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/ælu/bilag/57/2751777.pdf
Erfaringer fra Pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen Mads Biering la Cour, Enhedschef, Helle Stentoft Dalum, Sektionsleder Enhed for Ældre og Demens Offentligt ÆLU Alm.del - Bilag 57 Ældreudvalget 2022-23 (2. samling) 1. Baggrund og formål med puljen 2. Erfaringer og resultater fra projekterne 1. Værdighed og mødet mellem borger og medarbejder 2. Tværfagligt samarbejde og kvalitet i plejen 3. Dokumentation og digitale løsninger 4. Faste og tværfaglige teams i ældreplejen 5. Bestyrelser på plejecentre og pårørendesamarbejde 3. Læring ift. udvikling af ældreplejen Side 2 Indhold Formål − At udvikle og afprøve nye innovative veje til at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen, herunder at se på veje til at reducere unødvendige dokumentationskrav. Udmøntning af puljen − Udmøntning af finanslovsaftalen for 2020 − I 2020-21 er der udmøntet i alt 245 mio. kr. som pulje − 30 projekter fordelt på 28 kommuner (København har 3 projekter) − Afsluttet oktober 2022 Styregruppe med centrale aktører − Bl.a. Ældre Sagen, FOA, KL, Danske Ældreråd, Sundhedskartellet, Dansk Erhverv, COPI og fire kommuner Side 3 Baggrund og formål med puljen Værdigheds- temaerne #1 Livskvalitet #2 Selv- bestemmelse #3 Kvalitet, tværfaglighed og sammen- hæng i plejen #4 Mad og ernæring #5 Pårørende #6 En værdig død #7 Bekæmpelse af ensomhed Værdighedstemaerne Side 4 Den enkeltes livskvalitet i fokus Bevægelse i hvem, der definerer kvalitet og et øget fokus på borgerens individuelt oplevede livskvalitet. Selvvisitering og selvbestemmelse på services Større indflydelse og valgmuligheder på de leverede ydelser, samt afprøvning af forskellige visitationsmodeller med borgerne og ældreplejemedarbejderne tæt på. Fælles fokus på kvalitetsparametre Fælles forståelse af kvalitet og tværfaglighed kan styrke den fælles udvikling af kvaliteten. Ensretning og individuelle præferencer Systematik i håndtering af madservice samtidig med, at der tages højde for borgerens individuelle præferencer. Pårørendeudvikling gennem inddragelse Pårørende inviteres ind i samarbejdet omkring den ældre og klædes på med viden og indsigt i, hvordan de kan bidrage til at livskvaliteten fastholdes. Samarbejde på tværs ved livets afslutning Efterlevelse af borgerens valg understøttes gennem samarbejde med pårørende og praktiserende læger. Kendskab til tilbud baner vej for fællesskaber Overblik over tilbud og støtte til borgerne i selv at træffe valg, der matcher deres ønsker og behov. 1. Stor pulje med et anderledes set-up med fokus på nye og innovative løsninger 2. Fokus på løbende spredning og videndeling, fx med netværk og platform mv. 3. Partnerskab mellem Sundhedsstyrelsen og kommunerne 4. Stort engagement og forankring – helt op til det politiske led Side 5 Kendetegn ved puljen Side 6 Erfaringer og resultater fra projekterne Side 7 4. Faste og tværfaglige teams • Haderslev Kommune • Ikast-Brande Kommune • Kolding Kommune • Københavns Kommune • Svendborg Kommune • Syddjurs Kommune • Varde Kommune 5. Bestyrelser på plejecentre og pårørende • Brønderslev Kommune • Holstebro Kommune • Vordingborg Kommune • Herning Kommune • København, Aalborg og Aarhus Kommune Tematisering af projekterne 1. Værdighed og mødet ml. personale og borger • Esbjerg Kommune • Hørsholm, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Allerød, Fredensborg og Gribskov Kommune • Randers Kommune • Viborg Kommune • Aalborg Kommune 2. Tværfagligt samarbejde og kvalitet i plejen • Holbæk Kommune • Kalundborg Kommune • Kerteminde Kommune • Thisted Kommune • Gentofte Kommune • Jammerbugt Kommune • Middelfart Kommune • Sønderborg Kommune 3. Digitale løsninger • Billund Kommune • Frederiksberg Kommune • Greve Kommune • Struer Kommune Erfaringer der har styrket omsorg og nærvær i ældreplejen − Øget kendskab til borgeren − Bedre pårørendesamarbejde og aktiv inddragelse Læringspunkter − Systematisk tilgang for at implementere det i hverdagen − Læring i praksis med udgangspunkt i den enkelte borger Side 8 1. Værdighed og mødet mellem borger og medarbejder Erfaringer fra kommunerne Esbjerg, Hørsholm, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Allerød, Fredensborg, Gribskov, Randers, Viborg & Aalborg Side 9 1. Værdighed og det nærværende møde Eksempel: Aalborg Kommune Erfaringer der har styrket omsorg og nærvær i ældreplejen − Øget helhedspleje og højere faglig kvalitet − Styrket samarbejde giver bedre løsninger i borgerforløbene Læringspunkter − Kræver nye kompetencer hos medarbejderne − Supervision er virkningsfuld ift. at omsætte teori til handling Side 11 2. Tværfagligt samarbejde og kvalitet i plejen Erfaringer fra kommunerne: Gentofte, Holbæk, Jammerbugt, Kalundborg, Kerteminde, Thisted, Jammerbugt, Middelfart & Sønderborg Side 13 2. Tværfagligt samarbejde og kvalitet i plejen Eksempel: Sønderborg Kommune Erfaringer der har styrket omsorg og nærvær i ældreplejen − Medarbejderne bruger mere tid på omsorg og nærvær og mindre tid på dokumentation − Forenkling af vigtig viden om borgeren − Borgerne oplever større medbestemmelse Læringspunkter − Ikke alle ældre har de nødvendige IT-kompetencer − IT-løsninger tager tid − Flere teknologiske løsninger er endnu ikke færdigudviklet Side 14 3. Dokumentation og digitale løsninger Erfaringer fra kommunerne: Billund, Frederiksberg, Greve & Struer Side 16 3. Dokumentation og digitale løsninger Eksempel: Struer Kommune ”Resultaterne fra afprøvningen har vist sig, at appens funktioner kan understøtte medarbejdernes kvalitet af dokumentation og såvel tiden brugt på dokumentation”. (Artikel fra Platformen, Struer Kommune) Erfaringer der har styrket omsorg og nærvær i ældreplejen − Øget fokus på borgerens ønsker og behov − Større indflydelse og motivation blandt medarbejderne − Øget kontinuitet i kontakten, som bidrager til tillid og tryghed Læringspunkter − Kulturændring − Medarbejderinddragelse − Tydelig kommunikation Side 17 4. Faste og tværfaglige teams i ældreplejen Erfaringer fra kommunerne: Haderslev, Ikast-Brande, Kolding, København, Svendborg, Syddjurs & Varde Side 18 4. Faste og tværfaglige teams i ældreplejen Eksempel: Svendborg Kommune ”Det er fantastisk at opleve, at min viden om de enkelte borgere bliver brugt i planlægningen af kørelisterne. Det er første gang, at jeg har oplevet, at min faglighed har værdi og bliver taget alvorligt” (Citat, Social-og Sundhedsmedarbejder) Erfaringer der har styrket omsorg og nærvær i ældreplejen − Borgerne får større indflydelse − Styrket inddragelse med lokalsamfundsaktører − Nytænkning af plejecentrene Læringspunkter − Det er vigtigt at definere formål og mandat − Kræver det særlige kompetencer? − Stor variation i plejecentrenes historie og kultur Side 20 5. Bestyrelser på plejecentre og pårørendesamarbejde Erfaringer fra kommunerne: Brønderslev, Holstebro, Vordingborg, Herning, København, Aalborg & Aarhus Side 21 5. Bestyrelser på plejecentre og pårørendesamarbejde Eksempel: Brønderslev Kommune ”For bestyrelsesmedlemmerne opleves det helt unikt, at man gennem bestyrelserne får mulighed for at komme tættere på borgerne, ligesom borgerne gennem bestyrelserne får mulighed for at bidrage til plejecentrenes drift og udvikling på en ny og anderledes måde end tidligere” (Erfaringsopsamling på arbejdet med bestyrelser, Brønderslev) Tværgående og strukturelle udfordringer, som projektkommunerne nævner der skaber barrierer for udviklingen: Oplevelse af begrænsninger i lovgivningen ift. et fokus på omsorg og nærvær Adskillelse af Servicelov og Sundhedslov kan være udfordrende Stor kompleksitet i Fællessprog III kan udfordre kompetencer og anvendeligheden i praksis Side 23 Generelle tværgående udfordringer Side 24 Læring ift. udvikling af ældreplejen • Borgerperspektivet før ydelser og strukturer skaber innovation – men kræver fortsat fælles fokus • Fælles fagligt sprog og systematik i det tværfaglige arbejde er centralt for at lykkes • Helhedsblik er nødvendigt – radikal forandring forudsætter samtidige ændringer (fx styring/organisering, kultur og kompetencer mv.) • Fælles oplevelse af udfordringer og mål - både politisk niveau, ledelse og medarbejder samt borger - betyder man kan gøre store ting • Kulturændringer tager tid og vedholdenhed – især når også man skal gå på tværs af styringsparadigmer og fagligheder. • Dobbelt perspektiv på trivsel – sammenhæng mellem trivsel for borgeren og arbejdspladser med trivsel og faglige fællesskaber Side 25 Læring ift. udvikling af ældreplejen • Borgerperspektivet før ydelser og strukturer skaber innovation – men kræver fortsat fælles fokus • Fælles fagligt sprog og systematik i det tværfaglige arbejde er centralt for at lykkes • Helhedsblik er nødvendigt – radikal forandring forudsætter samtidige ændringer (fx styring/organisering, kultur og kompetencer mv.) • Fælles oplevelse af udfordringer og mål - både politisk niveau, ledelse og medarbejder samt borger - betyder man kan gøre store ting • Kulturændringer tager tid og vedholdenhed – især når også man skal gå på tværs af styringsparadigmer og fagligheder. • Dobbelt perspektiv på trivsel – sammenhæng mellem trivsel for borgeren og arbejdspladser med trivsel og faglige fællesskaber Side 26 Læring ift. udvikling af ældreplejen Side 27 Spørgsmål?