KIU alm. del - svar på spm. 22 om, hvad det vil give statskassen af indtægter at fjerne de økonomiske fordele, som ikke-kristne trossamfund har (momsfritagelse m.v.), fra skatteministeren

Til Folketinget – Kirkeudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 22 af 20. februar 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
18. september 2023
J.nr. 2023-2141
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad det vil give statskassen af indtægter at fjerne de økonomiske
fordele, som ikke-kristne trossamfund har (momsfritagelse m.v.)?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af KIU alm. del – spm. 23 og 28 (2022-23).
Det er ikke umiddelbart muligt for Skatteministeriet at opgøre hvor stor en del af mindre-
provenuet i de forskellige skatte- og afgiftsfritagelser, der findes for godkendte, almenvel-
gørende og almennyttige foreninger, religiøse samfund m.v., der berører kristne og ikke-
kristne trossamfund. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at opgøre størrelsen af prove-
nuet, hvis ikke-kristne trossamfund undtages fra de regler i lovgivningen, der i skatte- og
afgiftssammenhæng giver religiøse samfund en særstatus, herunder diverse skatte- og af-
giftsfritagelser, samt mulighed for at modtage gavebidrag mv. med skattemæssigt fradrag
for bidragsyder.


Til Folketinget – Kirkeudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 28 af 24. februar 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
18. september 2023
J.nr. 2023-2141
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 4
Spørgsmål
Skatteministeren bedes oplyse hvad den samlede udgift for staten var i henholdsvis 2020,
2021 og 2022 til de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund tilgo-
deses af?
Svar
Der findes en række regler i lovgivningen, der i skatte- og afgiftssammenhæng giver al-
menvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, som fx fonde, institutioner
og religiøse samfund, en særstatus i forhold til diverse skatte- og afgiftsfritagelser.
Der kan gives skattemæssige begunstigelser i henhold til ligningsloven, boafgiftsloven,
tinglysningsafgiftsloven, ejendomsskatteloven, momsloven, lønsumsafgiftsloven og sel-
skabsskatteloven. Hertil er der årligt på finansloven afsat en reservationsbevilling til delvis
kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger, jf. tabel 1nedenfor.
Det er en betingelse for de fleste skattemæssige begunstigelser, at det religiøse samfund er
en af Skattestyrelsen godkendt forening. Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over
godkendte foreninger, hvoraf nogle udgøres af religiøse samfund. Skattestyrelsen behand-
ler ansøgninger om godkendelse efter ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, stk. 3 og
boafgiftsloven § 3, stk. 2 og § 3, stk. 3, litra g. Listen over godkendte foreninger kan fin-
des på skat.dk.
Det bemærkes derfor også, at nogle af de skattemæssige begunstigelser gives til alle, god-
kendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, herunder religiøse
samfund, hvorfor det for nogle ordninger gælder, at det ikke er muligt at udskille andelen,
der går til religiøse samfund.
Det bemærkes yderligere, at Skatteministeriet i mange af de tilfælde, hvor skattebegunsti-
gelse til religiøse samfund består i en skatte- eller afgiftsfritagelse, ikke umiddelbart har
oplysninger, der kan danne grundlag for at udarbejde et skøn for den årlige udgift. Det
skyldes, at når man er moms- eller skattefritaget, indsender man ikke en angivelse eller
opgørelse. Det vurderes dog, at reglerne har begrænsede provenumæssige konsekvenser.
For så vidt angår momsfritagelse bemærkes det desuden, at en momsfritagelse generelt
medfører, at der ikke skal lægges moms på salg, men dermed kan der heller ikke fradrages
moms på køb. I visse tilfælde kan ulempen ved det manglende fradrag for købsmoms
overstige fordelen ved, at der ikke skal lægges moms på salg, hvorfor en momsfritagelse i
disse tilfælde kan udgøre en skattesanktion.
For den såkaldte momskompensationsordning for købsmoms til almennyttige og velgø-
rende foreninger gælder, at der kan ansøges om delvis kompensation for udgifter til købs-
moms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra en reservations-
bevilling, der er afsat hertil på finansloven. Bevillingen udgjorde 167,2 mio. kr. i 2020,
176,6 mio. kr. i 2021 og 169,8 mio. kr. i 2022. I 2023 udgør bevillingen 179,1 mio. kr.
Foreninger, der er godkendt af Skattestyrelsen, kan søge kompensation for købsmoms
med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Egenfinansieringsgraden beregnes
som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Opgørelsen af momskompen-
Side 3 af 4
sationsordning for købsmoms til almennyttige og velgørende foreninger fremgår af tabel 2
nedenfor.
Tabel 1. Årlige skattebegunstigelser tilknyttet godkendte religiøse samfund
Beskrivelse af skattebegunstigelse
Umiddelbart
mindreprovenu
i mio. kr.
Fradragsret for
gaver
Fradragsret i skattepligtig indkomst for gaver op til 17.700
kr. årligt (2023-niveau) ydet til godkendte religiøse sam-
fund.
2501
Fradragsret for
løbende ydelser
Fradragsret i skattepligtig indkomst for udgifter til løbende
ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at betale
til godkendte religiøse samfund.
301
Fritagelse for bo-
afgift ved modta-
gelse af arv
Fritagelse for boafgift af arv, legat og forsikring mv., der til-
falder foreninger og godkendte religiøse samfund.
702
Delvis fritagelse
for
tinglysningsafgift
Fritagelse for den variable del af tinglysningsafgiften i for-
bindelse med ejerskifte i form af gaveoverdragelse af fast
ejendom til trossamfund.
Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om værdien af
gaveoverdragelser, som kan danne grundlag for et skøn for
skattebegunstigelsen.
-
Fritagelse for
grundskyld
Fritagelse for grundskyld for en bygning, der er bestemt til
og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk,
religiøs og oplysende karakter, og hvortil der er offentlig ad-
gang.
Der udarbejdes ikke grundværdier af skattefritagne grunde,
hvorfor det ikke er muligt at skønne over mindreprovenuet.
Det formodes dog, at disse bygninger ellers vil være frita-
get for grundskyld pba. bl.a. fredninger, hvormed mindre-
provenuet forventes at være beskedent.
-
Momsfritagelse Momsfritagelse for foreninger og organisationers levering
af visse varer og ydelser samt indtægter fra arrangementer
med velgørende eller almennyttige formål.
Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om de aktivite-
ter, der er momsfritaget, som kan danne grundlag for et
skøn for skattebegunstigelsen.
-
Momskompensa-
tion for udgifter til
købsmoms
Trossamfund kan gennem momskompensationsordningen
få refunderet en andel af købsmomsen på deres indkøb,
som ikke kan fradrages, fordi de er momsfritaget.
-3
Fritagelse for løn-
sumsafgift
Der foreligger ikke umiddelbart oplysninger om de aktivite-
ter, der er fritaget for lønsumsafgift, som kan danne grund-
lag for et skøn for skattefritagelsen.
-
Undtagelse for
selskabsskatte-
pligt
Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, der er
oprettet i tilslutning til disse samfund eller til folkekirken, er
helt undtagne fra skattepligt. Grundet selskabsskattefrita-
gelsen er der ikke umiddelbart oplysninger tilgængelige
om de erhvervsmæssige indkomster, som kan danne
grundlag for et skøn for skatteindtægterne i tilfælde af, at
trossamfund var selskabsskattepligtige.
-
Kilde: Skatteministeriet.
1) Det bemærkes, at mindreprovenuet ved den tidligere besvarelse af SAU alm. del – spm. 322 (2015-16) var opgivet som
det fradragsberettigede beløb. Det vurderes mere retvisende at opgive mindreprovenuet som skatteværdien af det fra-
dragsberettigede beløb, hvilket udgør knap 1/3 af det fradragsberettigede beløb. Derfor svarer det umiddelbare mindrepro-
venu vedr. de to skattebegunstigelser, der vedrører fradragsret for hhv. gaver og løbende ydelser, til ca. 1/3 af det umiddel-
bare mindreprovenu opgjort i SAU alm. del – spm. 322 (2015-16).
2) Da der er tale om en skattefritagelse findes der ikke en opgørelse over omfanget af arv, der udloddes til velgørende or-
ganisationer. Derfor skønnes der over provenuet. Det skønnede mindreprovenu er for samtlige almennyttige organisatio-
ner, da andelen af religiøse samfund ikke kan udskilles.
3) Se tabel 2.
Side 4 af 4
Tabel 2. Opgørelse af udbetalt momskompensation for udgifter til købsmoms for anerkendte tros-
samfund
År 2020 2021 2022
Mio. kr. 8,8 10,2 10,4
Anm.: Vedrørende momskompensation bemærkes det, at kompensationen udbetales fra en pulje, hvor ansøgerne kun får
en procentdel af det søgte beløb. Hvis de religiøse trossamfund ikke kunne ansøge puljen, ville den procentuelle fordeling
stige i forhold til de andre ansøgere, men det samlede udbetalte beløb ville forblive uændret. For at der kan være tale om et
mindreprovenu, skal der på samme tid være en nedsættelse af bevillingen på finansloven.
Anmodning om momskompensation i henhold til momskompensationsordningen indgives året efter det år, som købsmom-
sen vedrører. Året som købsmomsen vedrører benævnes her ”kalenderåret”, og året hvor momskompensationen udbetales
benævnes her ”udbetalingsåret”. I tabel 2 er medtaget en opgørelse for udbetalingsårene 2020, 2021 og 2022. Opgørelse
for kalenderåret 2022 (svarende til udbetalingsåret 2023 foreligger endnu ikke). Opgørelsen i tabel 2 vedrørende moms-
kompensation for udgifter til købsmoms er udarbejdet på baggrund af interne manuelle registreringer i Skatteministeriet.
Disse registreringer bygger på Kirkeministeriets liste over godkendte trossamfund og menigheder.
Det bemærkes, at mindreprovenuet ved tidligere besvarelse af SAU alm. del – spm. 322 (2015-16) var angivet til at være
30 mio. kr. årligt i momskompensation, hvor opgørelsen nu viser, at der er udbetalt ca. 10 mio. årligt i perioden 2020-2022.
Baggrunden for denne forskel vurderes primært at bestå i forskelle vedrørende regelgrundlag og opgørelsesmetode fra
2016 til i dag.
Kilde: Skatteministeriet.


Til Folketinget – Kirkeudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 23 af 20. februar 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
18. september 2023
J.nr. 2023-2141
Offentligt
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder der er for at lave økonomisk forskelsbehandling
mellem trossamfund – eksempelvis baseret på landetilhør?
Svar
Jeg skal henvise til min besvarelse af KIU alm. del – spm. 28 (2022-23).
Herudover vil jeg bemærke, at det i henhold til bekendtgørelse nr. 1656 af 19. december
h2018, er en betingelse for de fleste skattemæssige begunstigelser, at de religiøse samfund
mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU-/EØS-land, hvorved forstås, at
hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et
andet EU-/EØS-land.