Aktstykke om tilslutning til, at etablering af et europæisk infrastrukturkonsortium (ERIC)

Afgjort den 28. august 2014
134
Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 20. august 2014.
a. Uddannelses- og Forskningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Danmark
med de øvrige ESS-lande indgår i en fælles ansøgning til EU Kommissionen om etablering af et
europæisk infrastrukturkonsortium (ERIC), som skal udgøre den formelle juridiske og økonomiske
ramme for European Spallation Source (ESS). Med ansøgningen forpligter Danmark sig til at bidrage
til etablering og fra 2019 også drift af ESS. Finansieringen af det danske bidrag til drift af ESS vil
blive tilvejebragt på de kommende bevillingslove fra § 35.11.02. Forskningsreserve. Forslaget med-
fører ikke udgifter i finansåret.
b. ESS er en fælles europæisk forskningsfacilitet, der gør det muligt at undersøge materialer og mate-
rialeprøver på atomart niveau ved at belyse dem med et stort antal neutroner. ESS vil blive en af
Europas store forskningsfaciliteter. Danmarks deltagelse i projektet blev igangsat med akt. 122 af 16.
april 2010. Der er derudover givet bevilling og hjemmel til Danmarks deltagelse i etableringen af
ESS på finanslovens § 19.15.03.18. Danmarks bidrag til etablering af European Spallation Source
(ESS). Hjemlen omfatter imidlertid ikke afholdelse af de fremtidige driftsudgifter til ESS.
Fordeling af konstruktions- og driftsudgifter
Forhandlingerne med de øvrige partnerlande om deres bidrag til konstruktion og drift af ESS er nu
afsluttet. Finansudvalget orienteres hermed om resultatet af forhandlingerne i forlængelse af akt. 82
af 24. april 2014. Forhandlingsresultatet ligger dertil til grund for anmodningen om Finansudvalgets
tilslutning til, at Danmark indgår i en fælles ansøgning til EU Kommissionen om etableringen af en
ERIC.
Danmark og Sverige, der er værtslande for ESS, har udarbejdet såkaldte ”Host State Conclusions”
(HSC), der opsummerer forhandlingsresultaterne. Disse HSC har i løbet af sommeren været sendt i
høring blandt partnerlandene med henblik på at landene skulle tage det samlede forhandlingsresulta-
tet til efterretning. På baggrund af denne høringsproces kan det nu konstateres, at der er tilslutning til
97,55 pct. af de samlede konstruktionsudgifter. Det forventes, at den resterende finansiering på 2,45
pct. vil blive dækket af tilskud fra EU (anslået til at udgøre 1,0 - 1,5 pct.) samt lande, der først kan
tilslutte sig ESS efter 2014 (eksempelvis Nederlandene, Litauen og Letland). Det vurderes på den
baggrund, at der er et tilstrækkeligt finansieringsgrundlag til at igangsætte konstruktionen af ESS i
efteråret 2014.
Aktstykke nr. 134 Folketinget 2013-14
CE000130
Fordelingen af driftsudgifterne til ESS er også omfattet af HSC. Partnerlandene har i den sammen-
hæng taget til efterretning, at driftsudgifterne fordeles proportionelt med landenes brug af faciliteten,
samt at værtslandene vil dække 15 pct. af omkostningerne til driftsudgifter, når faciliteten er i fuld
drift fra 2026 og frem.
I driftsfasens to første år – 2019 og 2020 – skal Danmark bidrage med i alt 137 mio. kr. (2013-pl).
Danmarks bidrag til driftsudgifterne skal derefter fra 2021 gradvist nedbringes for senest i 2026 at nå
et niveau på forventeligt 5 pct. af de samlede driftsomkostninger, svarende til 50-55 mio. kr. (2013-
pl) årligt. Det årlige danske driftsbidrag optages på finansloven. Det fremgår derudover af HSC, at
partnerlandene senest i 2017 skal indgå en endelig aftale om den præcise fordeling af driftsudgifterne
i perioden fra 2021-2025.
Ansøgning om etablering af et europæisk infrastruktur konsortium (ESS ERIC)
På baggrund af høringen af HSC kan formaliseringen af samarbejdet med de øvrige partnerlande
nu påbegyndes. Den formelle godkendelse af samarbejdet om konstruktion og drift af ESS vil ske,
når ESS etableres som et såkaldt europæisk infrastruktur konsortium (ESS ERIC), der fungerer som
den juridiske og økonomiske ramme for samarbejdet. Anvendelse af en ERIC efter den europæiske
ERIC-forordning kræver underskrift fra minimum tre lande, et sæt statutter og godkendelse af EU
Kommissionen. I statutterne fastsættes rammerne for samarbejdet, og landene forpligter sig at bidra-
ge til såvel konstruktion som drift af forskningsinfrastrukturen. I statutterne beskrives ligeledes prin-
cipperne for organisering og styring af organisationen.
Det forventes, at de første partnerlande vil være klar til at underskrive ERIC-aftalen i løbet af sep-
tember, og at ESS ERIC formelt kan etableres i løbet af 1. halvår 2015. Andre partnerlande har
igangsat nationale parlamentariske processer med henblik på at kunne underskive aftalen. Med un-
derskriften på ansøgningen forpligter Danmark sig i lighed med de øvrige partnerlande til at bidrage
til opstart af drift af ESS efter 2019 og til fuld drift efter 2026.
c. Aktstykket forelægges nu, da den fælles ansøgning til EU Kommissionen om etablering af et euro-
pæisk infrastruktur konsortium for ESS skal fremsendes i september, således at konsortiet kan være
etableret i første halvår af 2015.
d. -
e. Under henvisning til ovenstående søges om tilslutning til, at Danmark med de øvrige ESS-lande
indgår i en fælles ansøgning til EU Kommissionen om etablering af et europæisk infrastruktur kon-
sortium (ERIC), som skal udgøre den juridiske og økonomiske ramme for ESS fra medio 2015. Med
ansøgningen forpligter Danmark sig til at bidrage til driften af ESS fra 2019
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger
København, den 20. august 2014
SOFIE CARSTEN NIELSEN
/ Hans Müller Pedersen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 28-08-2014 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlemmer, der
stemte imod aktstykket). Enhedslisten er stærkt kritisk overfor ESS-projektet og finder flere forhold kritisable. For
det første er det uklart, hvor mange omkostninger, den danske stat skal afholde til projektet. Budgettet er allerede
skredet og fremadrettet er fordelingen af omkostningerne mellem partnerlandene fortsat uafklaret. For det andet er
det Enhedslistens opfattelse, at det udbytte, forskningsmiljøet får af projektet, ikke står mål med omkostningerne,
der potentielt kunne gå til andre forskningsprojekter. For det tredje er det bekymrende, at der fra det svenske forsk-
ningsmiljø er stillet spørgsmålstegn ved projektets videnskabelige fornuft og relevans.
3