Svar på spm. nr. S 811: Kan ministeren genkende følgende problem »det, der i virkeligheden er en stor politisk opgave, til skolen og lærerne uden at bakke dem ordentligt op med ressourcer, efteruddannelse og gode arbejdsvilkår?« fra lektor, Lotte Hedegaard Sørensens, forskningsoversigt »Inklusion og eksklusion i undervisningen«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar S 806.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s811/svar/1978688/2750755.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september
2023 stillet spørgsmål nr. S 806, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 806:
Hvad er ministerens holdning til det arbejdsmiljø, der bliver beskrevet i
artiklerne »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag,
spark og spyt« og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et år« bragt i
Berlingske den 4. september 2023?
Svar:
Det skal være sikkert at gå på arbejde i Danmark. Dette gælder også for
det pædagogiske personale på specialskoler. Når børn er udadreagerende,
er det ofte fordi, at de forsøger at fortælle os, at de ikke har det godt. Det
er vigtigt, at alle børn mødes i deres støttebehov så de kan trives og udvikle
sig fagligt og socialt.
Det er et kommunalt ansvar at sikre, at der er de nødvendige rammer,
ressourcer og specialpædagogiske kompetencer i specialskoler og special-
klasser til at imødekomme elevgruppens udfordringer og særlige behov.
Hvis en elevs udadreagerende adfærd kan skyldes specialpædagogiske be-
hov, sociale forhold eller alvorlig psykisk mistrivsel skal skolelederen i
samarbejde med forældrene inddrage pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Det skal ske med henblik på at vurdere, om den specialpædagogiske bi-
stand opfylder elevens behov for støtte, eller der er behov for at inddrage
de sociale myndigheder.
Skolens leder har pligt til at inddrage de sociale myndigheder, hvis elevens
udadreagerende adfærd kan skyldes sociale forhold. Hvis eleven har behov
for socialpædagogisk støtte eller behandling efter serviceloven, kan eleven
have behov for at blive henvist til en social foranstaltning.
De kommunale forpligtelser over for elever med vidtgående specialpæda-
gogiske behov kan ikke afvente en udvikling af almenundervisningen før
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
der sikres de fornødne rammer for de pågældende specialskoler, som det
nævnes i artiklen.
Fra centralt hold skal vi også understøtte, at det er sikkert og sundt at gå
på arbejde. Derfor er jeg glad for, at regeringen sammen med alle Folke-
tingets partier i marts 2023 har indgået en ny arbejdsmiljøaftale.
Til brug for besvarelsen har jeg bedt om bidrag fra Beskæftigelsesministe-
riet og har modtaget følgende udtalelse fra beskæftigelsesministeren:
”Det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde. Ingen ansatte skal risikere
at blive syge eller komme til skade, fordi de passer deres arbejde. Arbejds-
giveren har ansvaret for at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er
fuldt forsvarligt. Det er vigtigt, at arbejdspladserne systematisk forebygger
og håndterer problemer i det psykiske arbejdsmiljø.
Derfor er jeg også glad for, at regeringen sammen med alle Folketingets
partier i marts i år har indgået en arbejdsmiljøaftale. Med den styrker vi
også indsatsen med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.
Herudover er der fastsat mål for og afsat midler til branchearbejdsmiljøråd
til at færre udsættes for væsentlige psykiske belastninger, herunder vold og
trusler om vold i undervisningsbranchen, i forbindelse med en trepartsaf-
tale i 2020 om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet:
”Arbejdstilsynet kan oplyse, at der i implementeringen af arbejdsmiljøaf-
talen blandt andet er fokus på indsatser, der kan forebygge vold og trusler,
som er et stort problem i nogle brancher. Arbejdstilsynet igangsætter såle-
des en flerstrenget indsats målrettet forebyggelse af arbejdsrelateret stress,
og der bliver oprettet en hotline i Arbejdstilsynet, hvor ledere, fx på spe-
cialskoler, kan få hjælp og vejledning til, hvordan det psykiske arbejdsmiljø
kan styrkes for de ansatte.”
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye


Svar S 811.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s811/svar/1978688/2750754.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september 2023
stillet spørgsmål nr. S 811, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 811:
Kan ministeren genkende følgende problem »det, der i virkeligheden er en
stor politisk opgave, til skolen og lærerne uden at bakke dem ordentligt op
med ressourcer, efteruddannelse og gode arbejdsvilkår?« fra lektor, Lotte
Hedegaard Sørensens, forskningsoversigt »Inklusion og eksklusion i un-
dervisningen«?
Svar:
Det er både et politisk ansvar for regeringen og Folketinget og for de en-
kelte kommunalbestyrelser at sikre de rette rammer for folkeskolen, så
skolens leder kan opfylde forpligtelsen til at sikre, at det undervisende per-
sonale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisnin-
gen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives
i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spm. S 806 og 808.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)


Svar S 808.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s811/svar/1978688/2750756.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september
2023 stillet spørgsmål nr. S 808, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 808:
Vil ministeren kommentere artiklen »Lærere mangler hjælp til inklusion:
En klasse kan gå i stykker af det« bragt i Politiken den 4. september 2023,
og mener ministeren, at inklusionsreformen har slået fejl, og at politikerne
således bærer en del af ansvaret for de udfordringer, der møder mange
lærere og elever i folkeskolen i dag?
Svar:
Lovændringen i 2012 (inklusionsreformen) afgrænsede specialundervis-
ning til at være forbeholdt elever med vidtgående støttebehov (undervis-
ning i specialskoler og specialklasser samt støtte i mindst 9 ugentlige timer
i almen klasse). Det gav kommunerne mulighed for større fleksibilitet til
at tilrettelægge undervisningen og støtten til elever med mindre støttebe-
hov end de 9 timer. Som opfølgning herpå blev det bl.a. aftalt med kom-
munerne, at pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) skulle arbejde mere
konsultativt, og at kompetenceudviklingen skulle styrkes.
Flere undersøgelser og senest evalueringen af inklusion og specialpædago-
gisk bistand fra 2022 viser, at kommunerne ikke er kommet i mål med at
udvikle folkeskolen, så flere elever får mødt deres forskellige behov for
støtte i den almene klasse.
Som det fremgår af artiklen, må vi derfor se på behovet for ændringer i
folkeskolen. Et fokus kan bl.a. være at styrke de specialpædagogiske kom-
petencer på lærerværelserne. Den nye læreruddannelse har netop fået spe-
cialpædagogik som undervisningsfag, ligesom Reformkommissionen fore-
slår et styrket PPR bl.a. gennem en overbygningsuddannelse for lærere og
pædagoger.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)