Svar på spm. nr. S 812: Hvad mener ministeren er årsagerne til den udbredte stress blandt lærere, der beskrives i bogen »Stress i professionsfagene« af Thomas Milsted og Bo Nettestrøm, der tager afsæt i en særkørsel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse »Arbejdsmiljø og Helbred 2018«?

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september 2023
stillet spørgsmål nr. S 812, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 812:
Hvad mener ministeren er årsagerne til den udbredte stress blandt lærere,
der beskrives i bogen »Stress i professionsfagene« af Thomas Milsted og
Bo Nettestrøm, der tager afsæt i en særkørsel fra Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse »Arbejdsmiljø og Helbred
2018«?
Svar:
Jeg har desværre ikke haft mulighed for at læse den omtalte bog. De lærere,
der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for eleverne, har et af
verdens vigtigste jobs. Men det er også et meget komplekst og krævende
job. Det kræver både blik for den enkelte elevs læring, udvikling og trivsel
i undervisningen, at man sørger for at alle er med i klassefællesskabet, og
et godt og konstruktivt samarbejde med forældrene.
Det er naturligvis vigtigt, at vores lærere er motiverede og synes deres ar-
bejde er spændende. Men det er også vigtigt, at de har et godt arbejdsmiljø
og trives. Forebyggelse af stress er dog først og fremmest et arbejdsgiver-
ansvar, som i denne sammenhæng påhviler kommunerne. Men der er for-
hold i skolen, vi kan påvirke fra centralt hold, som kan bidrage til et bedre
arbejdsmiljø for lærere. Og der er allerede igangsat flere initiativer, siden
undersøgelsen »Arbejdsmiljø og Helbred 2018« blev gennemført.
Den nye læreruddannelse er netop startet. Uddannelsen er blevet mere
praksisrettet og kommet tættere på folkeskolen, hvilket skal forberede de
studerende bedre til hverdagen i skolen, bl.a. gennem styrket praktik.
I de seneste år er der prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kom-
munerne. Med finansloven for 2020 blev der afsat ca. 850 mio. kr. årligt
fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen gennem flere lærerres-
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
sourcer. Regeringen har også fastholdt midlerne til finansiering af en sæn-
kelse af klasseloftet i 0.-2. klasse fra 28 til 26 elever. Dertil har kommu-
nerne de seneste tre år også haft udvidede frihedsgrader i folkeskolen. Fri-
hedsgraderne giver blandt skoler og kommuner mulighed for at afkorte
skoleugen og prioritere de frigivne ressourcer til understøttende indsatser
i undervisningen efter de lokale forhold.
Det, tror jeg, udgør et skridt i den rigtige retning til gavn for både eleverne,
men også for lærerne og rammerne for deres arbejde.
Til brug for besvarelsen har jeg bedt om bidrag fra Beskæftigelsesministe-
riet og har modtaget følgende udtalelse fra beskæftigelsesministeren:
” Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet:
”Arbejdstilsynet har kigget på data om stress blandt lærere og pædagoger
i den offentlige del af grundskolen. Data stammer fra spørgeskemaunder-
søgelsen National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere
(NOA-L) fra 2021 og viser, at lærere og pædagogers niveau for selvrap-
porteret stress ikke er over gennemsnittet. Det ændrer ikke ved, at arbejds-
giveren skal forebygge risikoen for bl.a. stress ved at skabe et godt psykisk
arbejdsmiljø på skolen.
Tabel 1
Selvrapporteret stress blandt lærere og pædagoger i grundskolen
Grundskole
(offentlig sektor)
Gennemsnit for
alle lønmodtagere
Har hele tiden eller ofte følt sig stresset inden for de
seneste to uger
9,9 pct. 14,4 pct.
Har hele tiden eller ofte følt sig stresset inden for de
seneste to uger, og at den vigtigste kilde er arbejde eller
både arbejde og privatliv
8,9 pct. 12,7 pct.
Anm.: Branchegruppen ’grundskoler (offentlig sektor)’ omfatter offentlige virksomheder i brancherne ’folkeskoler
og lign.’, ’specialskoler for handicappede’ og ’ungdoms- og efterskoler’. Overvægten af respondenter ligger i
branchen ’folkeskoler og lign.’.
Data i NOA-L er indsamlet i første halvår 2021 under COVID-19-epidemien, og restriktioner mm. kan have
haft væsentlig betydning for arbejdsmiljøet afhængig af branche og job.
Kilde: Arbejdstilsynet, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L) 2021. Data er ind-
samlet af DST Survey, Danmarks Statistik for Arbejdstilsynet.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye