Svar på spm. nr. S 810: Mener ministeren, at økonomiaftalen for kommunernes økonomi giver de nødvendige rammer for at lykkes med opgaven, hvis problemerne som beskrevet i Berlingskes artikler fra den 4. september 2023 »Stor rift om pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag, spark og spyt«, og »Særskole har haft 939 arbejdsskader på et år« og Politikens artikel fra den 4. september 2023 »Lærere mangler hjælp til inklusion: En klasse kan gå i stykker af det« skal tages alvorligt og håndteres ansvarligt?

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
15. september 2023
Sagsnr.: 23/10888
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Medlem af Folketinget Victoria Velasquez (EL) har den 7. september 2023
stillet spørgsmål nr. S 810, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 810:
Mener ministeren, at økonomiaftalen for kommunernes økonomi giver de
nødvendige rammer for at lykkes med opgaven, hvis problemerne som
beskrevet i Berlingskes artikler fra den 4. september 2023 »Stor rift om
pressede specialskoler har en dyster bagside: Slag, spark og spyt«, og »Sær-
skole har haft 939 arbejdsskader på et år« og Politikens artikel fra den 4.
september 2023 »Lærere mangler hjælp til inklusion: En klasse kan gå i
stykker af det« skal tages alvorligt og håndteres ansvarligt?”
Svar:
Det ligger mig meget på sinde, at landets kommuner har de fornødne øko-
nomiske rammer til at sikre, at alle børn og unge modtager den undervis-
ning, de har behov for og med den fornødne kvalitet.
Folkeskoleområdet er en vigtig prioritet for regeringen, og området er et
vigtigt tema i de årlige økonomiaftaler med kommunerne.
I de seneste år er der prioriteret ekstra midler til folkeskoleområdet i kom-
munerne. Med finansloven for 2020 blev der afsat ca. 850 mio. kr. årligt
fra 2023 og frem til et generelt løft af folkeskolen gennem flere lærerres-
sourcer. Dertil har kommunerne de seneste tre år også haft udvidede fri-
hedsgrader i folkeskolen. Frihedsgraderne giver blandt skoler og kommu-
ner mulighed for at afkorte skoleugen og prioritere de frigivne ressourcer
til understøttende indsatser i undervisningen efter de lokale forhold.
I forhold til det fremadrettede har regeringen med finanslovforslaget for
2024 foreslået, at der afsættes flere midler til folkeskolen i form af under-
visning i små hold. Konkret foreslår regeringen at afsætte 35 mio. kr. i
2024 stigende til 500 mio. kr. i 2028 og frem.
Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
2
I tillæg til de konkrete prioriteringer af folkeskoleområdet, er det også vig-
tigt for mig at understrege, at regeringen generelt har et stort fokus på
styrkelse af den borgernære velfærd i kommunerne. Regeringen har med
Aftale om kommunernes økonomi for 2024 dækket det demografiske træk fra
det stigende antal børn og ældre for at holde hånden under kommunerne
i de svære prioriteringer, de skal foretage. Udviklingen af de store velfærds-
områder kræver i de kommende år, at ressourcerne anvendes der, hvor
borgerne har størst gavn af det. Regeringen og KL har derfor også aftalt
at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommu-
nernes arbejde med at udvikle velfærdsområderne inden for de økonomi-
ske rammer og styrke det lokalpolitiske råderum.
Endelig har regeringen besluttet at give kommuner og regioner en hånds-
rækning ud over det, der er aftalt i de respektive økonomiaftaler. Konkret
er der samlet afsat 1 mia. kr. ekstra årligt til borgernær velfærd fra 2024,
hvoraf 650 mio. kr. går til kommunerne til løft af servicerammen.
Det er min forventning, at ovenstående prioriteter kan komme folkesko-
lens elever bredt til gavn. Både de elever, som er i folkeskolernes almen-
og specialklasser og på specialeskoler. Men jeg ved dog godt, at vi ikke er
i mål, men vi er på vej. Jeg vil arbejde for, at børn og unge med særlige
behov får den støtte og hjælp, de har brug for. Dette skal dog ske med
respekt for det kommunale selvstyre.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye