Samlenotat om militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet

1. Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfacilitet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) blev etableret i juni 2020 til at finansiere EU’s militære missioner,
operationer og øvelsesaktiviteter samt opbygning af militære kapaciteter i tredjelande. Grundet den massive støtte
til Ukraine er langt størstedelen af EPF’ens samlede budget på nuværende tidspunkt allokeret.
EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT’en) skønner, at der inden udgangen af 2023 vil være allokeret 4 mia. euro
årligt til Ukraine i 2022-2023, samt at der i fremtiden vil være behov for flere midler. FUT’en forventer, at
midlerne i fremtiden skal anvendes til at dække fællesindkøb af ammunition, levering af mere avanceret militært
udstyr samt øgede træningsbehov for EU’s militære mission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine), der
uddanner ukrainske soldater.
For at EU fortsat kan yde støtte til Ukraine gennem EPF’en har FUT’en derfor foreslået at etablere en
militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en (”Ukraine Assistance Fund”), hvor der øremærkes 20 mia.
euro (2023-priser) til Ukraine i 2024-2027. Forslaget er en central del af EU’s sikkerhedstilsagn til
Ukraine, der skal sikre troværdig og langsigtet opbygning af Ukraines militære kapaciteter. Det er for
nuværende forventningen, at EU's udenrigsrepræsentant lægger op til en politisk beslutning inden årets udgang
og muligvis allerede på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. oktober 2023. Det er dog sandsynligt, at
forslaget behandles som en del af behandlingen af Kommissionens forslag til en revision af EU’s flerårige budget
(MFF’en), men den præcise proces er i øjeblikket uklar.
Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem opbygning af
Ukraines militære kapaciteter, og for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i årene frem. Det er afgørende,
at EU viser sammenhold og sikrer en langvarig og forudsigelig støtte til Ukraine. Regeringen støtter derfor
vedtagelsen af en forhøjelse af EPF’ens budget øremærket til Ukraine på 20 mia. euro.
2. Baggrund
Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF) blev etableret ifm. aftalen om EU’s flerårige budget
(MFF) på DER i juni 2020 og blev formelt vedtaget i marts 2021. Faciliteten ligger uden for
EU’s budget og har til formål at finansiere EU’s militære missioner, operationer og
øvelsesaktiviteter samt opbygning af militære kapaciteter i tredjelande gennem leverancer af
militært udstyr, fx ved at refundere dele af medlemsstaternes udgifter ifm. donationer af udstyr
eller ved fælles indkøb af nyt udstyr til Ukraine. EPF’en blev oprettet med et budget på 5 mia.
euro (2018-priser), som finansieres af bilaterale bidrag fra EU’s medlemsstater baseret på deres
relative andel af EU’s BNI. Grundet den massive støtte til Ukraine var langt størstedelen af
EPF’ens oprindelige budget, der skulle dække hele perioden 2021-2027, allokeret ved udgangen
af 2022. En begrænset andel heraf er udbetalt til medlemsstaterne som refusion, mens de øvrige
allokerede midler forventes at blive udbetalt til medlemsstaterne i de kommende år.
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 734
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)
Efter en principbeslutning på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2022, blev det
i marts og juni 2023 formelt besluttet at forøge EPF’ens budget med i alt 5,5 mia. euro (2018-
priser), hvilket bragte EPF’ens budget op på sammenlagt 10,5 mia. euro (2018-priser). Af denne
budgetforøgelse forventes 3 mia. euro allokeret til Ukraine, mens de resterende 2,5 mia. euro
forventes allokeret til globale indsatser samt EU’s militære missioner og operationer.
For at EU fortsat kan yde støtte til Ukraine gennem EPF’en vurderer Den Fælles
Udenrigstjeneste (FUT), at det vil være nødvendigt at tilføre flere midler til Ukraine under
EPF’en. FUT’en skønner, at der inden udgangen af 2023 vil være allokeret 4 mia. euro årligt til
Ukraine i 2022-2023, samt at der i fremtiden vil være behov for flere midler. Dette skyldes bl.a.
en forventet bevægelse i retning af flere fællesindkøb af ammunition, levering af mere avanceret
militært udstyr samt øgede træningsbehov for EU’s militære mission (EUMAM Ukraine), der
uddanner ukrainske soldater.
3. Formål og indhold
For at opretholde støtte gennem EPF’en til Ukraines væbnede styrker har FUT’en i juli 2023
foreslået at oprette en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en (”Ukraine Assistance
Fund”). FUT’en foreslår at tilføre yderligere 20 mia. euro (2023-priser) i 2024-2027 øremærket
militær støtte til Ukraine. Forslaget kom som opfølgning på DER-konklusionerne fra juni 2023
vedr. EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine og skal ses i sammenhæng med G7-erklæringen i
margin af NATO-topmødet i Vilnius, som Danmark tilsluttede sig.
FUT’en har pt. ikke stillet et formelt forslag til Rådet. Det forventes, at FUT’en vil lægge op til,
at Rådet træffer en politisk principbeslutning om en forhøjelse på 20 mia. euro, mens de
egentlige juridiske beslutninger om forhøjelse inden for denne ramme efterfølgende træffes
løbende i Rådet for udenrigsanliggender på baggrund af forslag fra FUT’en. De øremærkede
midler til Ukraine vil dermed blive tilført EPF’en løbende alt efter krigens udvikling og
Ukraines behov for støtte. Dette var ligeledes fremgangsmåden for den tidligere
budgetforøgelse på 5,5 mia. euro. En første tilførsel kan ske allerede i 2023 med udgiftsvirkning
fra 2024 og frem. De 20 mia. euro vil således udgøre et øvre loft, som der er politisk enighed
om, mens den konkrete forøgelse af EPF’ens budget forventes at ske gradvist og afhængigt af
fremtidige behov efter enstemmig beslutning blandt medlemsstaterne.
Størstedelen af de aktuelt afsatte midler til Ukraine i EPF’en udmøntes som refusion til
medlemsstaterne for donationer af militært udstyr fra egne lagre, fra bilaterale indkøb eller
gennem fællesindkøb. FUT’en har ikke nærmere specificeret, hvordan midlerne til Ukraine
konkret skal anvendes. Det bemærkes, at det endelige niveau for forøgelsen vil afhænge af,
hvad der kan opnås enighed om.
Det er for nuværende forventningen, at EU's udenrigsrepræsentant lægger op til en politisk
beslutning inden årets udgang og muligvis allerede på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23.
oktober 2023 med efterfølgende endossering på Det Europæiske Råd den 26.-27. oktober 2023.
Det er dog sandsynligt, at forslaget behandles som en del af behandlingen af Kommissionens
forslag til en revision af MFF’en, men den præcise proces er i øjeblikket uklar. En række lande
har udtrykt, at man ønsker, at forhandlingerne om forøgelser af budgettet for Den Europæiske
Fredsfacilitet sker som led i de samlede forhandlinger om Kommissionens forslag til en revision
af MFF’en på DER.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
En beslutning om at tilføre 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte til Ukraine vil have
statsfinansielle konsekvenser i form af et øget dansk finansieringsbidrag. Det præcise omfang
vil afhænge af størrelsen på det samlede loft, som der kan opnås enighed om i forhandlingerne.
Såfremt det vedtages at tilføre 20 mia. euro til EPF’en øremærket militær støtte til Ukraine,
skønnes det, at Danmarks bidrag til EPF’en for perioden 2024-2027 vil stige samlet med ca. 3,4
mia. kr., svarende til ca. 0,9 mia. kr. årligt (2024-priser)
Det bemærkes, at Danmarks nettoposition i EPF’en hidtil har været positiv vedrørende
refusion af militært udstyr til Ukraine, og at Danmark forventes at modtage refusion fra
EPF’en, som fsva. støtte til Ukraine kan overstige bruttobidraget, men at fremtidige refusioner
er belagt med stor usikkerhed.
Sagen ventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, erhvervsøkonomiske
konsekvenser eller konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses generelt at være bred opbakning fra medlemsstaterne til at opretholde EU’s militære
støtte til Ukraine gennem EPF’en. Den brede opbakning skal ses ud fra et ønske om at sikre en
langvarig og forudsigelig militær støtte til Ukraine som et centralt element i EU’s
sikkerhedstilsagn til Ukraine. Der forventes derfor generelt opbakning til at tilføre flere midler
til EPF’en øremærket til Ukraine, om end det fortsat er usikkert, hvilken størrelsesorden på det
samlede loft, der kan skabes enighed om.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er stærk fortaler for at udvikle EU’s sikkerhedstilsagn til Ukraine, herunder gennem
opbygning af Ukraines militære kapaciteter, for at sikre den nødvendige støtte til Ukraine i
årene frem. Det er afgørende, at EU viser sammenhold og sikrer løbende, rettidig og langsigtet
støtte til Ukraine. Regeringen støtter derfor, at der sker en forhøjelse af Den Europæiske
Fredsfacilitet øremærket til Ukraine på 20 mia. euro i perioden 2024-2027.
Refusionsmodellen i EPF’en indebærer en byrdefordeling mellem medlemsstaterne, hvor lande,
der donerer mindre relativt til deres økonomiske størrelse, bidrager til at refundere udgifter for
medlemsstater, som donerer mere. Idet det er regeringens ambition at fastholde Danmark
blandt de største bidragsydere relativt til landets størrelse, kan det økonomisk være i dansk
interesse at tilføre midler til EPF’en øremærket til Ukraine, da Danmarks nettoposition i
EPF’en hidtil har været positiv vedrørende refusion af militært udstyr til Ukraine.
Regeringen finder det vigtigt at øge forudsigeligheden og arbejde for en ansvarlig økonomisk
forvaltning af EPF’en. Det er i dansk interesse, at der opnås størst mulig effekt af de midler, der
afsættes til Ukraine. Af hensyn til at sikre en effektiv støtteindsats til Ukraine kan man derfor
arbejde for, at behandlingen af forslaget i videst mulig omfang sker på baggrund af en
grundigere behovs- og effektanalyse. Der kan i denne forbindelse peges på, at der er behov for
øget klarhed over, om midler er tiltænkt at gå til f.eks. refusion mellem medlemslande eller
fælles våbenindkøb direkte til Ukraine, hvorfor en beslutning om forhøjelse med fordel kan
træffes på baggrund af et konkret forslag om midlernes anvendelse. Endelig vurderes det
centralt, at en evt. beslutning om en forhøjelse af EPF’en tages som led i den samlede,
tværgående udgiftsprioritering i relation til behandlingen af Kommissionens forslag til en
revision af MFF’en, hvorfor regeringen aktivt vil efterspørge dette. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at en dansk tilslutning til en forhøjelse ud fra ovenstående principper
behandles på DER som led i behandlingen af Kommissionens forslag til en revision af MFF’en.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslag om at etablere en militær bistandsfond for Ukraine under EPF’en har ikke tidligere
været forelagt Folketingets Europaudvalg. Forslag om at øge EPF’ens budget har tidligere været
forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 22. november 2022 til forhandlingsoplæg.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2023 - 26235 SP 15. september 2023
SAMLENOTAT
Militær bistandsfond for Ukraine under Den Europæiske Fredsfa-
cilitet
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 22. september
2023 vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende dagsordens-
punkt om forslag til at oprette en militær bistandsfond for Ukraine under
Den Europæiske Fredsfacilitet.
Lars Løkke Rasmussen
Offentligt
EUU Alm.del - Bilag 734
Europaudvalget 2022-23 (2. samling)