Svar på spm. nr. S 805: Hvad er ministerens holdning til at undtage STU-elever fra reglerne om ferie i kontanthjælpssystemet, så de kan holde ferie i skoleferierne som alle andre?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Lotte Rod
- Til: Ane Halsboe-Jørgensen
Svar på § 20 S 805.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s805/svar/1978395/2750170.pdf
Folketingets Lovsekretariat lov@ft.dk Lotte Rod Lotte.Rod@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2023 - 6034 14.09.2023 Folketingsmedlem Lotte Rod (RV) har den 6. september 2023 stillet følgende spørgsmål nr. S 805, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 805: ”Hvad er ministerens holdning til at undtage STU-elever fra reglerne om ferie i kontanthjælpssystemet, så de kan holde ferie i skoleferierne som alle andre?” Svar: Elever på en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), som modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet, kan holde ferie i fire uger (maks. to uger ad gan- gen) efter at have modtaget ydelse i 12 sammenhængende måneder. De kan også vælge at holde længere ferie, hvis de samtidig frasiger sig hjælpen. Således har STU-elever i kontanthjælpssystemet præcis samme ferierettigheder som alle andre, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det vil for mig at se være uhensigtsmæssigt at indføre endnu flere særregler, som kun skulle gælde en særskilt gruppe personer i kontanthjælpssystemet. Her kan det måske indvendes, at STU-elever er en særlig gruppe. Men det risikerer at åbne for en uheldig glidebane, hvor kontanthjælpsmodtagere i stigende grad inddeles i ”sær- lige grupper” med forskellige undtagelser og særregler. Det vil gøre systemet endnu mere komplekst. Regeringen ønsker i stedet at gå i en anden retning og indføre et enklere kontant- hjælpssystem med færre særregler. Derfor vil jeg også holde fast i, at STU-elever i kontanthjælpssystemet som udgangspunkt er underlagt samme vilkår som andre i sammen situation, eksempelvis hvad angår ferie. Venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen Beskæftigelsesminister Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)