Henvendelse fra Plastic Change vedr. forordning om emballage og emballageaffald
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 425 final} - {SWD(2022) 384-85 final} (Bilag 15)
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2022) 425 final} - {SWD(2022) 384-85 final} (Bilag 15)
Aktører:
Kemisk genanvendelse position.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0677/bilag/15/2750057.pdf
Position vedrørende kemisk genanvendelse Plastik forurener og bidrager til klimaforandringerne gennem hele dens livscyklus; fra udvinding af råmateriale som olie og gas til produktion af plastik som materiale og efterfølgende produkter - til afskaffelse og afbrænding. Alt imens plastik produktionen forventes at stige med 40% i det næste årti, foreslår industrien samtidig at løse plastikkrisen med en gruppe af teknologier under navnet ”kemisk genanvendelse”. Industrien bruger termen vildledende ved at sammenblande genanvendelse med en form for energiudnyttelse af affald, nemlig fra plastik til brændstof. I dette lys tager Plastic Change afstand fra dette forsøg på at dreje opmærksomheden væk fra det presserende behov for at reducere plastik produktion og forbrug som primær løsningvej i retningen mod en cirkulær økonomi på plastik. Kemisk genanvendelse vil ikke løse plastikkrisen Produktionen af plastik vokser eksponentielt: med 3,5 til 4 % per år, det sige en firedobling i 2050. Så længe plastik produktionen fortsætter med at vokse, er en cirkulær økonomi for plastik ikke mulig. Affaldshåndtering – herunder genanvendelse – kan ikke lukke et fortsat voksende hul, ej heller adressere udledninger af drivhusgasser og giftige stoffer fra produktionen. En dramatisk reduktion i plastik produktion og forbrug er det første og vigtigste skridt i at håndtere plastikkrisen. Plastik-til-energi er ikke genanvendelse Plastic Change is an international NGO based in Denmark working to reduce plastic pollution in all environments. Our work includes outreach activities, awareness campaigns and political advocacy. Plastic Change - Læderstræde 22, 1201 København K - CVR-/SE-nr.: 35778985 - Konto: 8411 0002039618 Offentligt KOM (2022) 0677 - Bilag 15 Europaudvalget 2022 Under forklædning af ”kemisk genanvendelse”, markedsfører industrien teknologier såsom pyrolyse, som laver plastik om til brændstof. Fordi størstedelen af plastik fremstilles af olie og gas, vil brændstof fremstillet af plastik ikke stamme fra fornybare ressourcer og er dermed ikke klimavenlig. En degradering af plastik til brændstof erstatter ikke polymerer fremstillet af nye ressourcer [virgin plastic] og er ikke en form for genanvendelse, som det Europæiske Unions Affaldsrammedirektiv gør klart. Med igangværende arbejde for at mindske drivhusgasudledninger, truer plastik-baseret brændstof i stigende grad med at erstatte energi fra fornybare ressourcer frem for andre fossile brændstoffer. Kemisk genanvendelse vækker stor bekymring om energiforbrug, giftigt affald, udledninger og drivhusgasser Kun lidt information er tilgængelig omkring den miljømæssige præstation af kemisk genanvendelse på industriel (og ikke pilot) skala. Den begrænsede mængde tilgængelige data indikerer, at processerne er meget energi-tunge (harmonerer ikke med en energi-krise) med et stort klimaaftryk og producerer store mængder giftig luft, flydende og fast affald, blandt andet på grund af de giftige tilsætningsstoffer i plastik affaldet. Industrien må åbent vise den fulde miljømæssige effekt af kemisk genanvendelse samt være åben omkring det store tab af materiale der forekommer i processerne. Data fra et kemisk genanvendelsesanlæg viser, at op til 35 % af det anvendte plastikmateriale går tabt i den kemiske genanvendelses proces. Den foreslåede "cirkularitet" i forbindelse med kemisk genanvendelse hæmmes yderligere af den infrastruktur og de utrolige mængder energi, der kræves til driften. Der er behov for energi til at sortere råmaterialer, drive maskiner, levere enorme Plastic Change is an international NGO based in Denmark working to reduce plastic pollution in all environments. Our work includes outreach activities, awareness campaigns and political advocacy. Plastic Change - Læderstræde 22, 1201 København K - CVR-/SE-nr.: 35778985 - Konto: 8411 0002039618 mængder varme til termisk behandling og rense de giftige biprodukter, der opstår i processen. Disse energitilskud bidrager igen til CO2 udledninger og øger produktionsomkostningerne, så meget at kemisk genanvendelses plastik ikke kan konkurrere med billig ny virgin plastik. Materialetab og energiforbruget som beskrevet ovenfor gør kemisk genanvendelse til et energiintensivt projekt med et stort CO2-fodaftryk. Kemisk genanvendelse er lavt i affaldshierarkiet - og er kun marginalt bedre en affaldsforbrænding Når det gælder plastik, er reduktion højeste prioritet. Når plastik er nødvendigt, skal produkterne først og fremmest designes til genbrug (rengør og påfyld) og dermed vil de være designet til sikker mekanisk genanvendelse uden toksiske tilsætningsstoffer. I det omfang at kemisk genanvendelse har en rolle i at håndtere historiske, specialiserede eller forurenede plastik affaldsstrømme, må det ikke blive et incitament til at konkurrere mod mekanisk genanvendelse [omsmeltning af plastik] og andre metoder højere oppe i affaldshierarkiet. Plastic Change is an international NGO based in Denmark working to reduce plastic pollution in all environments. Our work includes outreach activities, awareness campaigns and political advocacy. Plastic Change - Læderstræde 22, 1201 København K - CVR-/SE-nr.: 35778985 - Konto: 8411 0002039618 NB: Den røde boks indikerer med CR at kemisk genanvendelse af plastik typerne PE og PP, (der udgøre langt det meste forbruger plastik) er på niveau med affaldsforbrænding og udleder meget CO2. Primær kilde: https://plasticsolutionsreview.com/chemical-recycling/ Plastic Change is an international NGO based in Denmark working to reduce plastic pollution in all environments. Our work includes outreach activities, awareness campaigns and political advocacy. Plastic Change - Læderstræde 22, 1201 København K - CVR-/SE-nr.: 35778985 - Konto: 8411 0002039618
Følgeskrivelse fra Plastic Change
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0677/bilag/15/2750056.pdf
Kære Europa Udvalgsmedlem Den danske miljø organisation, Plastic Change glæder sig over Europa-Kommissionens forslag til emballageforordningen (PPWR). Især bifalder vi den foreslåede affaldsforebyggelse og genbrugsmål (reuse/ genopfyldning) for at stoppe den fortsatte og ubæredygtige vækst i emballageaffald. Ambitiøse mål for affaldsforebyggelse og veludformede genbrugssystemer kan give betydelige miljø- og klimamæssige fordele, herunder reduktion af CO2 udledning samt reduktion af ressourcer, energi og kemikalieforbrug. Dette er helt i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der er et centralt emne i EU's affaldsdirektiv, som angiver, hvordan man i udgangspunkt opnår det bedste samlede miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald. Genbrug er forebyggelse af emballageaffald Genbrugelig emballage er op til 85% mere klimavenlig end engangsemballage, fastslår rapport - Analysen Reusable vs Single-Use Packaging: A Review of Environmental Impact sammenligner 32 livscyklusanalyser (LCA’er) af 11 forskellige typer emballager og undersøger deres miljøpåvirkning på forskellige stadier af emballagernes levetid. Dette inkluderer bl.a. forhold som produktion, transport, antal gange produktet kan genbruges samt bortskaffelse af produktet. Blandt de vigtigste resultater har det vist sig, at: • Genbrugelige glasflasker udleder 85% mindre CO2 end en engangsflaske af glas, 75% mindre CO2 end en engangsplastik flaske (PET), OG 57% mindre CO2 end aluminiumsdåser. • En genbrugelig plastikkasse udleder 88% mindre CO2 end en engangspapkasse, 64% mindre CO2 end en kasse fremstillet af en sammenblanding af materialer, og 5% mindre CO2 end en trækasse. • Måden, som emballagen transporteres, herunder afstande og transportform, har størst indflydelse på emballagens miljøpåvirkning. - Baseret på en undersøgelse foretaget af Circular Economy Portugal fremhæver Realising Reuse- rapporten kapaciteten for genbrug til at blomstre med de rette sektorspecifikke mål og politiske rammer, hvilket i høj grad bidrager til cirkulær økonomi og Parisaftalens mål, samtidig med at virksomheder og forbrugere sparer penge - Food Packaging Forum: Scorecardet Understanding Packaging (UP) er et videnskabeligt baseret onlineværktøj, der hjælper brugerne med at vælge madvarer og mademballage, der er sikre og miljømæssigt (klima, kemikalier, forurening) bæredygtige. Vi har mange flere rapporter og analyser, der understøtter hvorfor genbrug og genbrugssystemer miljø- og klimamæssigt er bedre end engangsemballager (uanset materiale). Mere materiale kan fremsendes, hvis det ønskes. Vær skeptisk overfor ”gode løsninger ” som; Tetrapack; Godt eksempel på dårlig designet emballage. Emballagetypen er ikke så let genanvendelig som industrien gerne vil have dettil at lyde. Emballagen består af flere materialer og flere lag, som der skal adskilles, hvilket kræver energi og Offentligt KOM (2022) 0677 - Bilag 15 Europaudvalget 2022 selv herefter kan pap materialet muligvis genanvendes nogenlunde men hvad sker der med plastikken og aluminiummet i kartonen , -hvor meget af materialerne går tabt i processen kunne man bede industrien dokumentere samt energiforbruget i hele processen. Kemisk genanvendelse (paraply betegnelse for en række uprøvet teknologier som eksempelvis pyrolyse, gasificering mv.) Kemisk genanvendelse vækker stor bekymring om energiforbrug (harmonerer ikke med en energikrise), giftigt affald, materialetab og CO2 udledninger. Og er kun marginalt bedre end affaldsforbrænding ifølge en ny rapport fra EU. Den røde boks i figuren indikerer med CR at kemisk genanvendelse af plastik typerne PE og PP, (der udgøre langt det meste forbruger plastik) er på niveau med affaldsforbrænding og udleder meget CO2. Se vedhæftet positionspapir for uddybning om kemisk genanvendelse, og hvorfor det ikke bør inkluderes som genanvendelse og en løsning på plastik- og emballageaffald. Vi står til rådighed for uddybende eller opfølgende spørgsmål, Bedste hilsner / Best regards Anne Aittomaki (she/her) Strategisk Direktør / Strategic Director T +45 2614 2070 M aa@plasticchange.org W www.plasticchange.dk L follow us on Linkedin