Henvendelse fra Dannmarks Naturfredningsforening vedr. forslag til forordning om emballage og emballageaffald

Emne: EU Kommissionens udkast til emballageforordning - bemærkninger fra Danmarks
Naturfredningsforening
Kære Europaudvalg
Vi ved, at I i morgen skal orienteres om EU-Kommissionens udkast til en ny emballageforordning, som blev
præsenteret d. 30. november sidste år.
Vi er klar over, at denne mail kommer lidt sent, men vi håber, at I alligevel vil tage betragtningerne med i
det videre arbejde.
I Danmark er vi blandt de lande i EU, som producerer mest husholdningsaffald per indbygger. EU
Kommissionen estimerer, at ca. 1/3 af affaldet er emballageaffald. Samtidig er vores emballageforbrug
stigende. Brugen af plastemballage i Danmark er steget med ca. 30 % i den senest opgjorte 5-års periode.
Derfor er et af hovedformålene med EU-Kommissionens forslag til ny emballageforordning også, at vi skal
nedbringe vores stigende emballageforbrug. Et forbrug som i høj grad er præget af engangsemballager.
Ca. 40 % af al plastik der produceres, anvendes til emballager, og det anslås, at 95 % af værdien af
plastemballager går tabt efter kun én forbrugscyklus. Derfor er den helt store udfordring, at vi producerer
store mængder emballager til engangsbrug i stedet for at skabe retursystemer baseret på genbrugelige og
genpåfyldelige emballageløsninger.
I den forbindelse er det centralt at skelne mellem genanvendelse af emballage, hvor det typisk er
engangsemballager som smeltes om i en ganske energi- og ressourcekrævende proces. Ved
genbrugssystemer er det tale om den samme emballage, som blot rengøres og sendes på markedet igen.
Genanvendelse ligger længere nede i EU's affaldshierarki end genbrug og handler grundlæggende om, hvad
vi gør med vores affald, når vi har skabt det. Genbrugssystemer handler derimod om, hvordan vi undgår at
skabe affald i første omgang ved at bruge de samme emballager igen og igen. Hvis genbrugssystemer
skrues ordentligt sammen, så er der ingen tvivl om, at der er store gevinster at hente, både når det kommer
til ressourceforbrug, CO2-udledning, vandforbrug og mulighederne for at undgå affald i naturen. Gevinster
som I blandt andet kan læse mere om i rapporten ”Fra engangsemballage til genbrug”.
Da EU-Kommissionen præsenterede forslaget, blev der lagt stor vægt på, at den nye emballageforordning
skal bane vejen for en genbrugsøkonomi i EU. Derfor kommer udkastet også med en række genbrugsmål
for udvalgte emballagetyper, herunder for takeaway-emballage og emballage til online-handel, som er to
oplagte steder at starte.
Samtidig opfordrer Kommissionen landene til at etablere retursystemer. Derfor har vi en klar forventning
om, at mange EU-lande nu begynder at kigge mod at få skabt genbrugssystemer, og det kan blive en
konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder, hvis vi rykker hurtigt. Flere lande er allerede i gang,
ligesom en række danske virksomheder tilbyder genbrugelige emballageløsninger både indenfor takeaway-
emballage og emballage til online-handel. Behovet for øget fokus på genbrugelige emballageløsninger har
vi også peget på i et fælles udspil med Dansk Industri ”Fælles veje til at knække affaldskurven”.
Derfor har jeg vedhæftet to oplæg, som beskriver fordelene og mulighederne ved udvalgte genbrugs- og
retursystemer, da det er et helt afgørende redskab, hvis vi skal nedbringe vores emballagemængder.
Offentligt
KOM (2022) 0677 - Bilag 14
Europaudvalget 2022
Samtidig får I her link til fælles høringssvar på emballageforordningen fra Plastic Change, Oceana, Rådet for
Grøn Omstilling og Danmarks Naturfredningsforening:
https://www.dn.dk/media/99199/bem%C3%A6rkninger-emballageforordning-gr%C3%B8nne-ngo-er.pdf
I må endelig kontakte os, hvis det giver anledning til spørgsmål, og vi står gerne til rådighed i det videre
arbejde med forordningen.
Venlig hilsen
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver
____________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: +45 39174000
Mobil: +4531193251
E-mail: mette@dn.dk


Et opgør med brug og smid væk-kulturen
- Nationalt retursystem for emballager til online-handel
EKSPLOSIV STIGNING I VORES FORBRUG AF EMBALLAGE TIL ONLINE-HANDEL
Danskernes nethandel er eksploderet, og er steget med 18 % bare fra 2020-2021. Det medfører
også et enormt forbrug af papkasser, plast og andet transportemballage, som vores pakker kommer
i. Typisk er emballagen produceret til blot at blive brugt én enkelt gang, inden den havner i
skraldespanden. I 2019 sorterede danske husstande 84.000 ton pap, hvilket er en stigning med 147
% siden 2011. Som det land i EU, der, ifølge Eurostat, producerer mest affald per indbygger, så har
vi en forpligtelse til at gøre noget ved de stigende affaldsmængder.
LØSNING – ET NATIONALT RETURSYSTEM
Vi skal have et nationalt retursystem for emballage til online-handel,
baseret på en genbrugs-løsning.
Vi skal væk fra engangsbrug og over til genbrug. I stedet for at smide
vores emballage fra online handel i skraldespanden efter én enkelt
gangs brug, skal der være returstandere, som vi kender det fra pant-
systemet. Herefter bliver emballagen rengjort og sat på markedet
igen.
FLERE DANSKE VIRKSOMHEDER ER IGANG,
MEN DE EFTERSPØRGER POLITISK
OPBAKNING
En af de danske virksomheder på markedet er
Re-Zip, der laver genbrugelige emballager til
online-handel, og som begynder at have flere
og flere returpunkter rundt omkring i landet. En
enkelt større RE-ZIP pose har en CO2
besparelse på 1,5 kg (67 %) efter 30 cyklusser
i sammenligning med en tilsvarende engangs-
plastemballage.
En anden dansk virksomheder på markedet er
Cirqle, som laver måltidskasser for dem, der
køber deres mad online. Efter 100 cyklusser har
en Cirqle-kassen sparet 251 kg CO2 og ca.
200 kg papaffald. Det svarer til 90 % CO2
besparelse over 100 cyklusser.
Læs mere herom i rapporten ”Fra
engangsemballage til genbrug”.
Offentligt
KOM (2022) 0677 - Bilag 14
Europaudvalget 2022
BRED OPBAKNING BLANDT ORGANISATIONER,
FORSKERE OG BEFOLKNING
I et åbent brev i Politiken skriver en række
forskere og organisationer, herunder DN,
Forbrugerrådet, Dansk Affaldsforening, Concito og
Rådet for Grøn Omstilling:
”Der skal sættes fokus på udviklingen af langt flere
genopfyldelige løsninger og pant- og retursystemer
på områder som f.eks. takeaway, e-handel,
dagligvarelevering i hjemmet, kosmetik, hudpleje
osv. Altså systemer og en infrastruktur, hvor samme
emballage bruges igen og igen, og som er nemme
for forbrugerne at anvende. Vi har potentialet for at
blive førende i sådanne løsninger, som vil kunne
skabe grønne, bæredygtige jobs”.
I det fælles udspil mellem Dansk Industri og DN
”Fælles veje til at knække affaldskurven”, peger
organisationerne også på et retursystem for
emballage til online-handel som et oplagt politisk
værktøj til at mindske vores enorme
affaldsmængder.
En undersøgelser fortaget af Epinion for DN i
2022 viser, at to tredjedele af danskerne mener,
at der er for meget engangsemballage i deres
hverdag, og at vi i Danmark skal indføre pant på
flere typer engangsemballage.
Et opgør med brug og smid væk-kulturen
- Nationalt retursystem for takeaway-emballager
INITIATIVET UNDERSTØTTER POLITISKE AFTALER
Klimaplanen – affaldskurven skal knækkes
I Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er partierne bag blevet enige om, at
affaldskurven skal knækkes. Men det går foreløbigt den helt forkerte vej. Derfor skal vi se på alle
initiativer, som kan være med til at nedbringe de stigende affaldsmængder.
Udvidet producentansvar skal fremme innovative retursystemer – men det kan ikke stå alene
I august 2022 blev der indgået en politisk aftale om udvidet producentansvar på emballage. Heraf
fremgår:
”Aftaleparterne er enige om, at producentansvaret skal indrettes med fleksible rammer for producenter og
virksomheder med innovative og nytænkende emballageløsninger fx i form af genbrugs- og retursystemer
(…) Aftalepartierne er enige om, at producentansvaret er et afgørende værktøj til at opnå mere genbrug
og genanvendelse af plastik, men at der kan være behov for yderligere tiltag for at øge genbrug af bl.a.
take-away emballager, emballager fra e-handel mv.”.
NY RAPPORT – MEN INGEN POLITISK
PLAN
I januar 2023 kom en rapport, som Niras
havde udarbejdet for Miljøstyrelsen.
Rapporten sætter for første gang tal på
den affaldsbelastning, som danskernes
internethandel skaber i form af papkasser
og plastposer. Vi indtager førstepladsen i
EU, når man opgør internethandlen på
forbrug pr. indbygger, og det skaber store
affaldsmængder. Affald fra forsendelses-
emballager løb op i knap 33.000 tons
materialer i 2021. Rapporten viser også, at
transportleddet fylder markant mindre i
klimaregnskabet end aftrykket fra
emballager og fyldmaterialer.
Rapporten peger i stedet på
genbrugsløsninger, som en måde at
minimere klimabelastningen på. Hvis 20
procent af engangspapkasserne blev
erstattet med genbrugelige papkasser, så
ville det give en klimabesparelse på et sted
mellem 625 og 960 tons CO2 årligt – samt
en tilsvarende stor besparelse i mængden
af nye materialer, der anvendes.
Så nu har vi tallene, men ingen videre
politisk plan.


Et opgør med brug og smid væk-kulturen
- Nationalt retursystem for takeaway-emballager
HVORFOR ER ENGANGSEMBALLAGE ET PROBLEM?
Danmark er det land i EU, som producerer mest affald per indbygger, ifølge Eurostat. Danskernes
forbrug af takeaway er steget markant med mere end 40 % fra 2016-2020. Det medfører også et
stigende forbrug af engangsemballager, som havner i skraldespanden, efter kun at have været
brugt én enkelt gang. Det er et problem for både klima, miljø og natur.
Klima: Hvis plastik var et land, så ville det være den 5. største udleder af CO2 (link: Rapport). Ca.
40 % af al plastikken anvendes til emballager, og 95 % af værdien af emballagerne går tabt
efter kun én forbrugscyklus (link: Dakofa).
Miljø/ressourcer: Vi bruger i Danmark ca. 300 millioner engangskrus og ca. 150 millioner
madbokse af engangsplastik om året. Det er spild af ressourcer (link: MST).
Natur og havmiljø: Næsten 50 % af al menneskeskabt affald i verdenshavene er plastemballager
fra takeaway mad og drikke, og de er også blandt de mest fundne plasttyper i den danske natur
(link: Rapport).
LØSNING
VI skal have et nationalt retursystem for
takeaway-emballager, baseret på en
genpåfyldelige løsning.
Vi skal væk fra engangsbrug og over til
genbrug. I stedet for at smide vores
takeaway-affald i en skraldespand, skal
den smides i en returbeholder, som vi kender
det fra pant-systemet for drikkevareflasker.
Herefter bliver det rengjort og sat på
markedet igen.
HVORFOR ET GENPÅFYLDELIGT SYSTEM?
Jf. affaldshierarkiet, så ligger genbrug eller
genpåfyldning over genanvendelse.
En genbrugskop skal typisk bruges et sted
mellem 2-10 gange for klimamæssigt at være et
bedre alternativ end engangskoppen, og man
kan spare op til 97 % CO2 i koppens levetid.
Beregningerne medregner transport, vask m.v.
Pant-returløsninger er samtidig det
enkeltstående mest effektive instrument til at
forhindre at plastik og andet affald ender i
naturen.
Læs mere herom i rapporten ”Fra
engangsemballage til genbrug”.
Offentligt
KOM (2022) 0677 - Bilag 14
Europaudvalget 2022
Et opgør med brug og smid væk-kulturen
- Nationalt retursystem for takeaway-emballager
BRED OPBAKNING TIL PROJEKTET BLANDT ORGANISATIONER, FORSKERE OG BEFOLKNING
Der er allerede danske virksomheder på markedet, som udbyder genpåfyldelige løsninger til
takeaway, og et retur-system bakkes op af blandt andre brancheorganisationen Danske
Restauranter og Caféer, Concito, Dansk Affaldsforening, Forbrugerrådet Tænk og grønne NGO’er.
”Der skal sættes fokus på udviklingen af langt flere genopfyldelige løsninger og pant- og retursystemer
på områder som f.eks. takeaway, e-handel, dagligvarelevering i hjemmet, kosmetik, hudpleje osv. Altså
systemer og en infrastruktur, hvor samme emballage bruges igen og igen, og som er nemme for
forbrugerne at anvende. Vi har potentialet for at blive førende i sådanne løsninger, som vil kunne skabe
grønne, bæredygtige jobs”. Citat fra Åbent Brev til Lea Wermelin i Politiken, 2021. Link.
I en befolkningsmåling om borgernes holdning til den politiske prioritering af grønne indsatser
foretaget af Fredslund Research for Danmarks Naturfredningsforening i 2021 ligger indsatsen mod
plastikforening og arbejdet for mere genbrug og genanvendelse øverst på dagsordenen.
En undersøgelse fortaget af Epinion for Danmarks Naturfredningsforening i 2022 viser, at:
• To tredjedele af danskerne mener, at der er for meget engangsemballage i deres hverdag, og at
vi i Danmark skal indføre pant på flere typer engangsemballage.
• 71% af danskerne er helt enige eller enige i, at de ville få serveret deres kaffe eller andet “to
go”-drikkevare i en genpåfyldelig kop, hvis der var pant- eller retursystem.
START I DE STORE BYER
Flere byer er allerede i gang.
I Aarhus har man i februar 2023 lanceret et udbud,
som skal lave pilot-forsøg med et retursystem,
herunder returstandere i gadebilledet:
https://www.aarhus.dk/nyt/teknik-og-
miljoe/2023/februar-2023/aarhus-indfoerer-pant-
paa-takeaway-emballage/
Og både i København, Odense og Middelfart ser
man også på mulighederne for at lave forsøg med
genbrugsretursystemer for takeaway.
Ambitionerne er der allerede i flere byer, og det
giver god mening at starte med en række pilot-
projekter der, inden man ruller et retursystem ud til
hele landet.
EKSEMPLER FRA ANDRE
EUROPÆISKE LANDE
I Schweitz tog Bern Kommune initiativ til
at søsætte flagskibsprojektet ReCircle,
som er et retursystem for takeaway-
emballager, der nu er udbredt i store
dele af landet.
I Freiburg i Tyskland har bystyret drevet
udviklingen af den berømte Freiburg-
kop, og projektet er nu ved at blive
udbredt til også at omfatte madbokse.
I Luxemburg har staten, som et led i det
nationale forebyggelsesprogram,
indgået et samarbejde med hotel- og
restaurationsbranchen om
genbrugssystemet ECObox.
Læs mere: Oceana – Best practice
genbrugssystemer til take-away
Et opgør med brug og smid væk-kulturen
- Nationalt retursystem for takeaway-emballager
FORSKELLIGE MODELLER OG EFFEKTER
Nedenfor er listet fire forskellige modeller. Model 1 er pilotprojekter i København og Aarhus. Det
vil i praksis være en gratis omgang, da det allerede er planlagt i begge byer. Model 2 angår
pilotprojekter i landets fire største byer i stil med de pilotprojekter, som er planlagt i København og
Aarhus. Projekterne er fastsat til to år og har udelukkende fokus på kopper. Herefter skal
evalueringen danne grundlag for en række anbefalinger og erfaringer, som kan danne basis for at
skalere systemet og gøre det landsdækkende. Model 3 omfatter således de estimerede potentialer
ved en landsdækkende model.
Model 4 omhandler potentialet for lovgivningsmæssig regulering, som indebærer et forbud mod
gratis udlevering af engangsservice og krav om et genpåfyldeligt alternativ, som ikke må være
dyrere end engangsservicen (lig tysk lovgivning, som træder i kræft i 2023).
Model Omkostninger for
stat/kommuner
mio. kr.*
Engangsemballage
sparet i mio. stk.**
CO2e sparet
målt i tons***
Engangsemballage
fjernet fra naturen i
mio. stk.****
1 Pilotprojekt i Aarhus og
København (kun
kopper)
6 4 mio. kopper (2 år) 140,5 (2 år) Ca. 0,5 mio. (2 år)
2 Pilotprojekt i de fire
største danske byer
(kun kopper)
12 8 mio. kopper (2 år) 281 (2 år) Ca. 1 mio. (2 år)
3 Retursystem i hele
landet (både kopper og
madbokse)
Beregninger
kræver mere tid
300 mio. kopper
150 mio. madbokse
(årligt)
48.549 (årligt) Ca. 40 mio. kopper
Ca. 8 mio. madbokse
(årligt)
4 Regulering (både
kopper og madbokse)
Beregninger
kræver mere tid
285 mio. kopper
115,5 mio. madbokse
(årligt)
29.270 (årligt) Ca. 38 mio. kopper
Ca. 6 mio. madbokse
(årligt)
*Baseret på estimater af planlagte pilotprojekter i KBH og Aarhus. Uden for de angivne
beregningerne ligger blandt andet: Besparelser på renhold. Der bruges store summer på renhold i
bybilledet, hvor takeaway-emballage udgør ca. 40-50 % af affaldet. Alene besparelser på
renhold er estimeret til at overgå de direkte udgifter ved pilotprojekterne. Samtidig vil der blive
sparet penge på affaldsbehandling og -transport. Grundet de mindskede emballagemængder vil
statens indtægter fra emballage-afgiften omvendt reduceres.
**Der er tale om estimater foretaget på baggrund af foreløbige beregninger af potentialer ved
pilotprojekterne i KBH og Aarhus, samt MST-rapport ”Markedsanalyse og kortlægning af
engangsplastprodukter og deres alternativer” fra 2020.
***Der er taget udgangspunkt i en PP-kop på 14 gram og en PP-madboks på 101 gram. DTU’s
Bæredygtig Bundlinje Værktøj er brugt til beregningerne.
****Baseret på rapport fra EU Kommissionen, 2018, Assessment of measures to reduce marine litter
from single use plastics, 13,2 % af engangskopper havner i naturen, 5,1 % af madbokse.