Svar på spm. nr. S 804: Vil ministeren kommentere på indlægget »Øremærket barsel kan forværre børns trivsel og udvikling, hvis de nye regler fører til en kortere samlet barsel« af 6. september 2023 på Rockwool Fondens hjemmeside, der viser, at forlænget barsel medfører stigning i barnets trivselsmål og positive ændringer i barnets socio-emotionelle færdigheder?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Helene Brydensholt
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på § 20 spm 804 .docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s804/svar/1978203/2749756.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 13. september 2023 Sagsnr.: 23/10856 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har den 6. september stillet spørgsmål nr. S 804, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 804: Vil ministeren kommentere på indlægget »Øremærket barsel kan forværre børns trivsel og udvikling, hvis de nye regler fører til en kortere samlet barsel« af 6. september 2023 på Rockwool Fondens hjemmeside, der viser, at forlænget barsel medfører stigning i barnets trivselsmål og positive æn- dringer i barnets socio-emotionelle færdigheder? Svar: Det fremgår af indlægget, at forskere ved Rockwool Fondens Forsknings- enhed har undersøgt effekterne af den danske barselsreform fra 2002. Un- dersøgelsen ser på ændringer i børns trivsel foranlediget af den barselsre- form, der i 2002 bl.a. forlængede barselsorloven fra 24 uger til de nuvæ- rende 46 uger efter barnets fødsel. Mødrene tog i gennemsnit 8,3 måne- ders barsel før barselsreformen i 2002 og i gennemsnit 9,7 måneders barsel efter reformen. Fædrene ændrede ikke på deres barselslængde efter refor- men. I indlægget henvises samtidig til, at foreløbige tal fra ATP/Udbeta- ling Danmark tyder på, at forældrenes samlede barsel er blevet kortere ef- ter indførelse af øremærket barsel. Undersøgelsen viser, at barselsreformen fra 2002 har medvirket til en stig- ning i barnets trivselsmål og socio-emotionelle færdigheder. Studiet fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har ikke undersøgt, hvorvidt den øremærkede barsel har en betydning for børns trivsel. Derudover henvises til beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål S 767, hvor det fremgår, at der er tale om meget foreløbige tal fra ATP, efter reglerne om øremærket barsel er trådt i kraft, og at det derfor er for tidligt at drage faste og endelige konklusioner om betydningen af de nye regler. Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Med venlig hilsen Mattias Tesfaye