Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 12.9.2023
COM(2023) 533 final
2023/0323 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2023) 313 final} - {SWD(2023) 312 final} - {SWD(2023) 313 final} -
{SWD(2023) 314 final}
Offentligt
KOM (2023) 0533 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Hvert år udstedes der ca. 18 mia. fakturaer i EU, hvilket er mere end 500 hvert sekund1
.
Pålidelige betalingsstrømme er nødvendige for at gøre EU's økonomi og navnlig små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) mere konkurrencedygtige.
Varer og tjenesteydelser leveres ofte med udskudt betaling: Leverandøren (kreditor) giver
kunden (debitor) en betalingsfrist til at betale fakturaen (handelskreditten), efter at varerne
eller den tjenesteydelse, der er aftalt i kontrakten, er leveret. Forsinkede betalinger er
betalinger, der ikke foretages inden for den aftalte eller retlige frist. De påvirker virksomheder
i alle sektorer2
og alle medlemsstater3
og påvirker i uforholdsmæssig høj grad SMV'er4
.
Den grundlæggende årsag til forsinkede betalinger er asymmetrien i forhandlingspositionen
mellem en stor kunde (debitor) og en mindre leverandør (kreditor). Dette medfører ofte, at
leverandøren skal acceptere urimelige betalingsvilkår og -betingelser. For debitorer er
forsinket betaling en attraktiv form for finansiering, som ikke koster debitor noget, men har
omkostninger for kreditor. Dette forværres af utilstrækkeligheden af EU's nuværende retlige
ramme, direktiv 2011/7/EU (direktivet om forsinket betaling), som mangler tilstrækkelige
forebyggende foranstaltninger og passende afskrækkende foranstaltninger, og hvis
håndhævelses- og klagemekanismer er utilstrækkelige5
.
Revisionen af direktivet om forsinket betaling afhjælper disse mangler med det endelige mål
at forbedre betalingsdisciplinen for alle berørte aktører (offentlige myndigheder, store
virksomheder og SMV'er) og beskytte virksomhederne mod de negative virkninger af
betalingsforsinkelser i handelstransaktioner.
Revisionen af direktivet om forsinket betaling er medtaget i Kommissionens arbejdsprogram
for 2023 under målet "Et Europa klar til den digitale tidsalder".
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forbedring af betalingsadfærden i handelstransaktioner er et af målene i Kommissionens
meddelelser Ajourføring af den nye industristrategi fra 20206
og En SMV-strategi for et
bæredygtigt og digitalt Europa7
. Revisionen følger også op på henstillingerne fra Fit for
Future-platformen i den udtalelse, der blev vedtaget i december 20218
, og Europa-
Parlamentets beslutning af 20199
. Dette initiativ bidrager også til målene i meddelelsen "EU's
1
Europa-Kommissionen (2019). Undersøgelse af evalueringen af faktureringsreglerne i direktiv
2006/112/EF. Endelig rapport.
2
Den europæiske betalingsrapport 2022.
3
Den europæiske betalingsrapport 2022.
4
T., Nicolas, Short-term financial constraints and SMEs’ investment decision: evidence from the working
capital channel, Small Business Economics (2021).
5
Endelig udtalelse 2021_SBGR2_06 Late payments_fup_0.pdf (europa.eu).
6
COM(2021) 350 final.
7
COM(2020) 103 final.
8
Endelig udtalelse 2021_SBGR2_06 Late payments_fup_0.pdf (europa.eu).
9
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0042_EN.html.
DA 2 DA
konkurrenceevne på lang sigt: efter 2030"10
. Denne revision har netop til formål at skabe
retfærdighed i handelstransaktioner, øge SMV'ernes og forsyningskædernes
modstandsdygtighed, fremme en mere udbredt anvendelse af digitalisering og forbedre
iværksætteres finansielle færdigheder. Direktivet om forsinket betaling er en del af REFIT-
resultattavlen11
.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Direktivet om forsinket betaling er tæt forbundet med direktivet om illoyal handelspraksis i
relationer mellem virksomheder (B2B) i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (direktivet
om urimelig handelspraksis). Retsforholdet mellem de to tekster er forklaret i betragtning 17
og 18 og artikel 3, stk. 1, i direktivet om urimelig handelspraksis. Direktivet om urimelig
handelspraksis berører ikke de regler, retsmidler og konsekvenser, der er fastsat i direktivet
om forsinket betaling. Bestemmelserne i direktivet om forsinket betaling påvirker heller ikke
de regler, der gælder i landbrugsfødevaresektoren for værdidelingsaftaler, betalinger inden for
rammerne af skoleordningen eller visse betalinger i forbindelse med salg af druer, most og vin
på fad i vinsektoren.
Direktivet om forsinket betaling regulerer betalinger i handelstransaktioner mellem
ordregivende myndigheder og hovedentreprenører og mellem kontrahenter og deres
underleverandører. Artikel 71, stk. 3, i direktiv 2014/24/EU og artikel 88, stk. 7, i direktiv
2014/25/EU om offentlige udbud giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte
bestemmelser om direkte betalinger til underleverandører.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er det relevante
retsgrundlag for dette initiativ med henblik på at nå dets mål. Artikel 114 i TEUF er det
relevante retsgrundlag for foranstaltninger, der tager sigte på at nå de mål, der er fastsat i
artikel 26 i TEUF (harmonisering af nationale bestemmelser).
Der er behov for en EU-indsats for at sikre, at alle medlemsstater har indført minimumsregler
for at forhindre forsinkede betalinger, har de rette håndhævelses- og afskrækkende
foranstaltninger til bekæmpelse af forsinkede betalinger og har tilstrækkelige
klagemuligheder. I den forbindelse er den målrettede EU-indsats ved hjælp af dette forslag i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det nuværende direktiv om forsinket betaling er en omarbejdning af det første direktiv om
forsinket betaling (direktiv 2000/35/EF) baseret på artikel 95 i traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab. Revisionen heraf henhører derfor under EU's og medlemsstaternes
regeringers fælles ansvarsområde (delt kompetence).
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forsinkede betalinger påvirker alle medlemsstater. Fremme af hurtig betaling kræver strenge
og koordinerede regler. Gennemførelse af 27 nationale løsninger vil sandsynligvis føre til
10
COM(2023) 168 final.
11
https://op.europa.eu/webpub/com/refit-scoreboard/en/policy/10/10-6.html.
DA 3 DA
mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og højere omkostninger for
virksomheder, der handler på tværs af grænserne. EU's indsats er berettiget, fordi forsinket
betaling påvirker alle handelstransaktioner i forbindelse med offentlige udbud og mellem
virksomheder, uanset deres størrelse. Da der er tale om en revision af eksisterende EU-
lovgivning for at styrke bestemmelserne i denne, kan det kun gøres på EU-niveau.
Der er behov for en EU-indsats for at fastsætte bestemmelser om renter og
kompensationsgebyrer, fastsætte klarere betalingsbetingelser for B2B-transaktioner, og
fastsætte håndhævelses- og overvågningsbestemmelser for at sikre, at der er synergier med
rammen for offentlige udbud.
• Proportionalitetsprincippet
Det planlagte initiativ går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Det
pålægger kun virksomhederne de omkostninger, der er nødvendige for at nå disse mål, og
opfylder de umiddelbare behov hos de personer, det er rettet mod (f.eks. virksomheder,
navnlig SMV'er) for at forhindre forsinket betaling og sikre hurtig betaling.
• Valg af retsakt
Det valgte instrument er en forordning, der skal erstatte det nuværende direktiv om forsinket
betaling. En forordning har mange fordele, herunder håndtering af det grænseoverskridende
aspekt af forsinket betaling. Med en forordning vil centrale aspekter såsom den maksimale
betalingsfrist og kontrolprocedurer, morarentesatsen og størrelsen af den faste kompensation
være de samme i hele EU og finde direkte anvendelse. Samtidig vil medlemsstaterne kunne
vedtage strengere bestemmelser om visse aspekter. Forordningen fastsætter forpligtelser
vedrørende håndhævelsesorganer, mæglingssystemer, kreditstyring, uddannelse i finansiel
forståelse og urimelig kontraktpraksis og bestemmelser, men det vil være op til
medlemsstaterne at supplere dem i henhold til deres nationale lovgivning. Den nye forordning
vil også omfatte de bestemmelser i direktivet om forsinket betaling, som ikke berøres af
revisionen.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2015 vurderede en efterfølgende evaluering af direktivet om forsinket betaling12
dets
relevans, virkningsfuldhed, effektivitet, sammenhæng og EU-merværdi. Man konkluderede, at
direktivet var relevant og effektivt og ikke pålagde virksomheder eller offentlige myndigheder
væsentlige omkostninger. Man bemærkede imidlertid også, at frygten for at skade
forretningsforbindelserne forhindrede kreditorer, der blev betalt for sent, i at gøre de
rettigheder, som direktivet giver dem, gældende. Fit for Future-platformens udtalelse fra
202113
indeholdt 10 anbefalinger om kort- og langsigtede foranstaltninger til håndtering af
forsinket betaling. De kortsigtede foranstaltninger, der anbefales, omfatter at definere, hvad
klart urimelig praksis og klart urimelige klausuler betyder, at undersøge muligheden for at
vende debitors bevisbyrde for at gøre det lettere for kreditorerne at bevise, at der har været
tale om misbrug, og at tilskynde SMV'er til at gøre deres rettigheder gældende ved at yde
12
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/400ecc74-9a54-11e5-b3b7-
01aa75ed71a1.
13
Endelig udtalelse 2021_SBGR2_06 Late payments_fup_0.pdf (europa.eu).
DA 4 DA
rådgivning og information om betalingsbetingelser, gøre betalingsbetingelserne
gennemsigtige og selvregulere. De langsigtede foranstaltninger, der anbefales, omfatter
begrænsning af kontraktlige betalingsbetingelser til højst 30 dage for betalinger fra en stor
virksomhed til en SMV, e-fakturering og statsligt tilsyn.
• Høringer af interessenter
Kommissionen hørte en bred vifte af interessenter, herunder medlemsstaternes myndigheder,
virksomheder, navnlig SMV'er, EU-dækkende og nationale erhvervssammenslutninger,
privatpersoner og akademiske eksperter. Høringsaktiviteterne omfattede en indkaldelse af
dokumentation, en offentlig høring, en specifik høring af SMV'er (SMV-panelet), bilaterale
interviews med centrale interessenter og drøftelser med repræsentanter for medlemsstaterne.
De indhentede oplysninger blev brugt som input til forslaget.
Indkaldelsen af feedback fik svar fra 137 interessenter, og den offentlige høring fik 117 svar
mellem den 12. januar og den 17. marts 202314
. SMV-panelet15
fandt sted mellem den 26.
januar og den 16. marts 2023 og fik 939 svar.
Kommissionen afholdt bilaterale møder med centrale interessenter, der repræsenterer
virksomheder, navnlig SMV'er16
. Forsinket betaling blev også drøftet den 21. marts og den
31. maj 2023 på møder i netværket af SMV-repræsentanter. Der blev afholdt to møder med
ekspertgruppen vedrørende forsinket betaling17
den 10. oktober 2022 og den 13. januar 2023.
Et stort flertal af interessenterne bekræftede, at forsinkede betalinger i høj grad påvirkede
virksomheder, og navnlig SMV'er.
Næsten alle de hørte interessentgrupper gav udtryk for deres støtte til en revision af direktivet.
Nogle interessenter påpegede imidlertid, at strengere regler er i strid med de europæiske
virksomheders aftalefrihed. De fleste interessenter støttede muligheden for at fastsætte et loft
over betalingsfristen i B2B-transaktioner, og de foretrak 30 dage. Kun nogle få interessenter
var imod idéen om at begrænse betalingsbetingelserne. Mange interessenter støttede
muligheden for at tilbyde uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse og oprette et
europæisk betalingsobservatorium. Det fremgik af høringen, at der sjældent betales renter og
kompensation for forsinket betaling. Interessenterne gik ind for at gøre betalingen af renter
automatisk.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
I sin indsamling og anvendelse af ekspertise anvendte Kommissionen resultaterne af
eksisterende evalueringer og rapporter: den efterfølgende evaluering af direktivet om
forsinket betaling18
, Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
gennemførelsen af direktivet om forsinket betaling (og det ledsagende arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene)19
, Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelsen af
14
Tilbagemeldingerne findes her: https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-
say/initiatives/13665-Late-payments-update-of-EU-rules_da.
15
SMV-panelet gør det muligt for Kommissionen at indhente SMV'ernes synspunkter på en målrettet
måde og organiseres i samarbejde med Kommissionens partnere i Enterprise Europe-netværket.
16
Listen over disse møder er vedlagt konsekvensanalysen.
17
Kommissionens register over ekspertgrupper og lignende enheder (europa.eu).
18
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/400ecc74-9a54-11e5-b3b7-
01aa75ed71a1.
19
COM(2016) 534 final.
DA 5 DA
direktivet om forsinket betaling20
og udtalelsen fra Fit for Future-platformen om direktivet om
forsinket betaling21
.
Resultaterne af undersøgelser og rundspørger blev også taget i betragtning: de europæiske
betalingsrapporter22
, rapporterne om SMV-præstationsvurderinger23
, JRC's undersøgelser om
forsinkede betalinger og virksomheder24
og om vurdering af de økonomiske virkninger af
hurtigere betalinger i B2B-transaktioner25
og Europa-Kommissionens undersøgelser af B2B-
transaktioner26
og "Opbygning af en ansvarlig betalingskultur"27
.
Kommissionen har også taget hensyn til flere nylige domme fra EU-Domstolen. Den
foreslåede tekst til forordningen præciserer, at der skal betales fast kompensation pr. faktura
og ikke pr. kontrakt, som fastsat i den præjudicielle afgørelse i sag C-585/20 af 20. oktober
202228
. I samme dom præciserede Domstolen også, at proceduren for kontrol eller modtagelse
af varer eller tjenesteydelser kun skal medtages i aftalen, hvis varernes eller tjenesteydelsernes
art berettiger en sådan procedure. Forslaget til forordning inkorporerer også dommen i sag C-
122/18 af 28. januar 2020 om, at den forpligtelse, som direktivet pålægger medlemsstaterne,
vedrører deres offentlige myndigheders faktiske overholdelse af de betalingsbetingelser, der
er fastsat heri29
. Endelig præciserer den datoen for, hvornår morarenter ophører med at
påløbe, i henhold til den præjudicielle afgørelse i sag C-256/15 af 15. december 201630
.
• Konsekvensanalyse
Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik konsekvensanalyserapporten den 10. maj 2023 og
afgav en positiv udtalelse med forbehold den 12. maj 202331
. Udvalgets anbefalinger blev
behandlet i den endelige udgave af konsekvensanalysen. Konsekvensanalysen analyserede
forskellige politiske muligheder for at nå tre specifikke mål. Under det første mål, "at
forhindre forsinket betaling", fokuserer de identificerede politiske foranstaltninger (PO1) på
forhandlingsfasen for en handelstransaktion, fordi betalingsforsinkelser ofte skyldes urimelige
eller uretfærdige betalingsvilkår i kontrakten. Der blev vurderet forskellige muligheder for
den maksimale betalingsfrist i B2B-transaktioner, herunder den maksimale varighed af
kontrolproceduren for at fastslå, om varerne eller tjenesteydelserne opfylder kontraktkravene.
Muligheden for at gøre uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse mere bredt
20
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-8-2019-0042_EN.html.
21
Endelig udtalelse 2021_SBGR2_06 Late payments_fup_0.pdf (europa.eu).
22
https://www.intrum.com/publications/european-payment-report/.
23
SMV-præstationsvurdering (europa.eu).
24
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC121059.
25
https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC130205.
26
https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/c8b7391b-9b80-11e8-a408-
01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-103408786.
27
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/cb4bc1bd-1467-11ed-8fa0-
01aa75ed71a1/language-en/format-PDF/source-search.
28
Dom af 20. oktober 2022, BFF Finance Iberia SAU mod Gerencia Regional de Salud de la Junta de
Castilla y León (EUT C 53 af 15.2.2021, s. 19), C585/20, EU:C:2022:806, præmis 42 og 53.
29
Dom af 28. januar 2020, Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik. C-122/18,
EU:C:2020:41, præmis 53.
30
Dom af 15. december 2016, Drago Nemec mod Republika Slovenija. C-256/15, EU:C:2016:954,
præmis 59.
31
https://single-market-economy.ec.europa.eu/system/files/2023-
09/SEC_2023_313_1_IMPACT_ASSESSMENT_OPINION_EN_V2_P1_2888389.PDF.
https://single-market-economy.ec.europa.eu/system/files/2023-
09/SWD_2023_313_1_EN_resume_impact_assessment_part1_v3.pdf.
DA 6 DA
tilgængelig for SMV'er og gøre det lettere for dem at få adgang til disse som en forebyggende
foranstaltning blev også vurderet. Under det andet mål, "at lette rettidige betalinger", har de
identificerede politiske foranstaltninger (PO2) til formål at bekæmpe forsinket betaling ved at
sikre, at reglerne om betaling håndhæves og at betalingsbetingelserne overholdes, ved at gøre
betaling af renter og kompensation obligatorisk og revidere størrelsen af den faste
kompensation. Løsningsmodellerne vedrørende håndhævelse og synergier med offentlige
udbudsprocedurer blev også vurderet. For så vidt angår det tredje mål "at styrke
klagemekanismerne, sikre rimelige betalingsbetingelser og styrke virksomhederne"
fokuserer de politiske foranstaltninger (PO3) på retfærdighed og adgang til effektive
klagemekanismer.
Den foretrukne løsning: Analysen viser, at hver løsningsmodel har potentielle fordele, men
også indebærer visse risici, hvis de gennemføres alene. Den foretrukne pakke af
foranstaltninger samler derfor de mest effektive delløsninger fra PO1, PO2 og PO3. Pakken
har flere fordele i forhold til hver enkelt løsningsmodel isoleret set og fjerner i vid
udstrækning de iboende risici ved hver enkelt løsningsmodel. Et loft over betalingsfrister, som
i PO1a, vil sandsynligvis være betydeligt mere effektivt, når det ledsages af stærke
håndhævelsesforanstaltninger og afskrækkende foranstaltninger mod at betale for sent, som i
PO2a. Den afskrækkende virkning af automatisk betaling af renter og kompensation vil blive
øget, når muligheden for at omgå disse bestemmelser ved at forhandle urimeligt lange
betalingsvilkår fjernes. Foranstaltningerne under PO3b vil yde yderligere støtte til pakken. I
konsekvensanalysen antages det konservativt, at en reduktion på 35 % af de forsinkede
betalinger er realistisk ved at sammenlægge reduktionerne af betalingsforsinkelserne på
23,4 % fra PO1, 17,8 % fra PO2 og 5,5 % fra PO3, forudsat at der er en vis overlapning
mellem de forskellige muligheder. Ved vurderingen af muligheden vedrørende retsaktens
form konkluderes det, at en forordning er den foretrukne form.
Den foretrukne pakke medfører nogle engangsomkostninger for virksomhederne. Et loft på 30
dages betalingsfrist og obligatorisk betaling af renter giver engangsomkostninger til
Foretrukken politikpakke 1a + 2a + 3b
Begrænsning af betalingsfrister til 30 dage i B2B-transaktioner.
Kontrol- eller godkendelsesprocedure begrænset til 30 dage (ingen undtagelse).
EU's medlemsstater fremmer adgangen til uddannelse i kreditstyring og finansiel forståelse,
herunder digitale betalingsværktøjer for SMV'er.
Morarenter påløber automatisk (begrebet "berettigelse" bortfalder), og slutdatoen for påløbne
renter præciseres.
Den faste kompensation for hver transaktion, der betales for sent, forhøjes til 50 EUR for at
afspejle inflationen.
EU-medlemsstaterne skal udpege organer, der er ansvarlige for at håndhæve loven og foretage
undersøgelser på eget initiativ eller gennem klager, idet de har beføjelse til at udstede
administrative sanktioner og offentliggøre navnet på lovovertrædere. Anvendelse af digitale
værktøjer til en mere effektiv håndhævelse.
I forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter skal ordregivende myndigheder og
ordregivere kontrollere, at betalingen til hovedentreprenøren er blevet overført til de direkte
underentreprenører.
EU's medlemsstater skal indføre et nationalt mæglingssystem til bilæggelse af betalingstvister i
handelstransaktioner.
EU's medlemsstater skal tage spørgsmålet om urimelige kontraktvilkår og urimelig
handelspraksis op via deres nationale lovgivning.
DA 7 DA
opdatering af standardvilkår for at afspejle maksimale betalingsfrister (56,1 mio. EUR) og
justerede kompensationsgebyrer (243 mio. EUR). Men hvis begge politiske muligheder
vedtages sammen, kan begge ændringer foretages med én justering (243 mio. EUR). Den
foretrukne pakke pålægger debitorer tilbagevendende håndhævelsesomkostninger i
forbindelse med automatisk betaling af kompensation (228,3 mio. EUR i renter, 3,23 mia.
EUR i gebyrer) — hvilket dog er en direkte fordel for kreditorerne — og tilbagevendende
håndhævelsesomkostninger i forbindelse med direkte lovbestemte bøder (136,8 mio. EUR).
Disse omkostninger undgås fuldstændigt, hvis virksomhederne overholder reglerne og betaler
til tiden. Den samlede økonomiske nettofordel vil være positiv, fordi pengestrømmene vil
blive mere forudsigelige og lettere at forvalte for virksomhederne. De administrative
omkostninger for hovedentreprenører i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter
til dokumentation for betaling til underleverandører beløber sig til 2,2 mio. EUR for hele EU.
Den foretrukne løsning vil gavne de offentlige myndigheder på flere måder. Den største fordel
stammer fra den samlede forventede reduktion af forsinkede betalinger, hvilket betyder færre
konkurser og dermed forbundne omkostninger for de offentlige finanser. De administrative
bøder, som de nationale håndhævelsesorganer kan opkræve fra virksomheder, der betaler for
sent, og som anslås til op til 136,8 mio. EUR, kan også bidrage til at dække
håndhævelsesorganernes omkostninger. Offentlige myndigheder bør også drage fordel af de
mæglingsordninger, der er omhandlet i PO3b, både direkte (hvis den offentlige myndighed
ønsker at bilægge en tvist med en leverandør) og indirekte (ved hjælp af retsmidler i
retssystemet).
De offentlige myndigheder vil få visse omkostninger at afholde. Adgang til kreditstyring og
uddannelse i finansielle/digitale færdigheder medfører visse tilpasningsomkostninger,
afhængigt af hvordan medlemsstaterne strukturerer deres støtte, hvorfor der ikke kan gives et
endeligt skøn over omkostningerne. De tilbagevendende anslåede omkostninger til
håndhævelse i forbindelse med den automatiske betaling af renter og gebyrer i forbindelse
med transaktioner mellem myndigheder og virksomheder (G2B) beløber sig til henholdsvis
37,2 mio. EUR og 0,53 mia. EUR om året. Disse omkostninger kan undgås ved at betale til
tiden. Revisionen af standardkontraktbetingelserne med henblik på at medtage nye
kompensationsgebyrer indebærer en omkostning på 10 EUR pr. organ som i PO2.
Medlemsstater, der ikke har håndhævelsesorganer eller mæglingssystemer, vil skulle oprette
og drive dem, hvilket medfører tilbagevendende håndhævelsesomkostninger, der anslås til 60-
65 mio. EUR om året (håndhævelsesorganer) og 10-40 mio. EUR om året (mæglingstjenester)
for EU. Det er overladt til medlemsstaternes skøn at kontrollere, at underentreprenører betales
rettidigt i forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter i henhold til direktiverne om
offentlige udbud, og i så fald vil eventuelle tilbagevendende håndhævelsesomkostninger ikke
kræve yderligere ressourcer.
Dette initiativ bidrager til opfyldelsen af flere mål for bæredygtig udvikling. Ved at bidrage
indirekte til økonomisk vækst vil det skabe et bedre erhvervsklima i det indre marked (SDG
8). Høringer af interessenter har bekræftet, at forsinket betaling er hovedårsagen til angst og
stress og undergraver tilliden til markedet. At øge tilgængeligheden af og gøre det lettere at få
adgang til kreditstyring og finansiel forståelse forbedrer kvaliteten af uddannelse (SDG 4).
Ved at gøre tingene mere retfærdige, ved at øge SMV'ers adgang til finansielle
tjenesteydelser, herunder økonomisk overkommelig kredit, og ved at gøre det lettere for dem
at blive integreret i værdikæder og markeder, bidrager denne revision til opfyldelsen af SDG
9. Denne revision er i overensstemmelse med målene om klimaneutralitet i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021.
DA 8 DA
• Målrettet regulering og forenkling
Den foreslåede forordning vil forenkle spørgsmål med en ensartet og bindende tilgang til
bekæmpelse af forsinket betaling, der gælder for virksomheder af alle størrelser, uden nogen
særlig behandling af SMV'er. Alle foranstaltninger er udformet med tanke på SMV'er, men
virksomheder af alle størrelser vil i sidste ende drage fordel af dem. Da mikrovirksomheder
imidlertid er mere berørt af forsinkede betalinger end andre SMV'er, er det mere sandsynligt,
at de forventede fordele vil materialisere sig som bedre resultater for virksomheder med nul til
ni ansatte.
Fordelene ved forenkling vil komme fra fastsættelsen af strenge og ensartede
betalingsbetingelser, som vil føre til mindre tidskrævende forhandlinger. Et loft over
betalingsbetingelserne vil mindske den "frygtfaktor", som mindre markedsaktører oplever,
fordi de i øjeblikket ofte accepterer urimelige betalingsbetingelser, når de handler med større
markedsaktører. Mindst 30 % af EU's SMV'er forventes at drage direkte fordel af denne
bestemmelse. Ved at kombinere begrænsningen af betalingsfrister med afskrækkende
foranstaltninger, såsom at renter og (øget) kompensation automatisk forfalder, bør man kunne
reducere antallet af fakturaer, der betales for sent, samt reducere omkostningerne forbundet
med besværet og den tid, der bruges på at forfølge forsinkede betalere, betydeligt. Antallet af
manddage om året, som en virksomhed bruger på at inddrive forsinkede betalinger, er blevet
anslået fra 5 dage i Tyskland til over 15 dage i Spanien32
. Selv på grundlag af meget
konservative antagelser kan der spares i alt 27,4 mio. mandtimer om året for EU-27, svarende
til 5 845,4 mio. EUR, ved at forhindre forsinket betaling.
Et loft over betalingsfristens længde og kontrolproceduren vil bidrage til at gøre
pengestrømmene mere forudsigelige. Forslaget vil også omfordele den finansielle byrde og
omkostningerne på rimelige vilkår ved at sikre, at hver virksomhed betaler for den likviditet,
den har brug for. På nuværende tidspunkt er det meget administrativt byrdefuldt for mindre
virksomheder eller virksomheder med en svagere markedsposition at opnå finansiering til en
pris, der tager højde for deres risikoniveau. Samtidig giver forsinkede betalinger
virksomheder, der er i en mindre risikabel position, og for hvem det er lettere og billigere at
opnå finansiering, problemfri kommerciel kredit.
Endelig vil forslaget gøre det lettere for virksomhederne at gøre deres rettigheder gældende
ved at lette adgangen til effektiv klageadgang gennem mægling, hvor en retslig procedure i
øjeblikket er den eneste tilgængelige og ofte dyrere og mere tidskrævende mulighed. Mægling
vil give virksomhederne mulighed for at spare 27 mio. EUR om året i undgåede retssager.
• Indvirkning på konkurrenceevnen
Forslaget vil sandsynligvis have en positiv indvirkning på pris/omkostninger og den
innovative konkurrenceevne. Med en øget, mere stabil og forudsigelig samlet pengestrøm har
virksomhederne mere likviditet til at investere i innovation eller kan give
omkostningsreduktioner videre til forbrugerne. Finansieringsomkostningerne falder, da
bankerne finansierer deres egne kunders risici direkte. Det foreslåede initiativ vil også gøre
betingelserne for at drive virksomhed mere forudsigelige, hvilket vil føre til et mere gunstigt
erhvervsklima. Det forventes at gavne alle markedsaktører, men vil få større indvirkning på
SMV'er end på store virksomheder. Store virksomheder er mere tilbøjelige end SMV'er til at
32
https://www.sage.com/en-gb/blog/wp-content/uploads/sites/10/2017/12/Domino-Effect-Late-Payments-Research-
Sage.pdf.
DA 9 DA
betale for sent, så de er mere tilbøjelige til at bære nogle af de omkostninger, der er
identificeret i den foretrukne løsningsmodel.
Ud fra et internationalt konkurrencesynspunkt vil virksomheder, der gennemfører import-
eller eksporttransaktioner, uvægerligt støde på uoverensstemmelser med hensyn til
betalingsfristernes længde (mellem deres kreditorer og debitorer). Virksomhederne vil skulle
styre de risici, der opstår som følge af disse uoverensstemmelser, f.eks. ved at indgå en aftale
med deres internationale partnere om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på kontrakten,
som fastlægger, hvilken part der påtager sig disse risici. Det er derefter op til den pågældende
part at finde en passende måde at finansiere misforholdet på. Dette forudsætter, at risiciene,
herunder risikoen for ikke at blive betalt, håndteres på markedsvilkår af udbydere af
handelsfinansiering (f.eks. ved hjælp af forudbetaling, remburs, åbne konti eller
forsendelser33
). Disse handelsfinansieringsløsninger begrænser i høj grad virkningen af
indførelsen af et obligatorisk loft over betalingsbetingelserne.
Risikoen for, at virksomheder i forbindelse med internationale transaktioner systematisk
vælger lange betalingsbetingelser i henhold til lovgivningen i lande uden for EU for at
underbyde virksomheder, der insisterer på EU-regler, skønnes også at være begrænset. Mange
EU-partnerlande såsom Canada, USA, Tyrkiet og Det Forenede Kongerige har allerede
indført lovgivning om forsinkede betalinger. Dette scenarie er ikke blevet realiseret i EU, hvor
nogle lande som f.eks. Nederlandene har indført strengere lovgivning om betalinger end
andre.
• IKT-udviklingen taget i betragtning
Direktivet om forsinket betaling trådte i kraft i en verden, der var betydeligt mindre digital. I
de 10 år, der er gået siden direktivet blev implementeret, har digitaliseringen haft en
dybtgående indvirkning på alle aspekter af samfundet, herunder hvordan virksomheder ledes,
og hvordan de kommunikerer eller markedsfører deres produkter og tjenester.
Foranstaltningerne i dette forslag passer ind i denne moderne form og er derfor "digitale som
standard".
Digitale værktøjer og løsninger spiller en væsentlig rolle i nogle af de foreslåede
foranstaltninger og vil påvirke deres gennemførlighed og omkostningseffektivitet. Dette er
tilfældet for forpligtelsen til at udpege organer, der er ansvarlige for at håndhæve
betalingsreglerne. Medlemsstaterne opfordres også til at tilskynde SMV'er til at bruge digitale
værktøjer, der kan hjælpe til, at de bliver betalt hurtigere, og til at gøre det lettere for dem at
få adgang til uddannelse i finansiel forståelse og kreditstyring, herunder uddannelse i, hvordan
man bruger digitale betalingsværktøjer.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget vil støtte gennemførelsen af artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder
vedrørende friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Rettidige betalinger øger tilliden
til markedet og ansporer til iværksætteri.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget forventes at få visse budgetmæssige konsekvenser for medlemsstaterne. Denne
indvirkning er beskrevet i det relevante afsnit i konsekvensanalysen.
33
https://www.trade.gov/methods-payment.
DA 10 DA
Forslaget forventes ikke at påvirke EU-budgettet på nogen måde. Det nuværende EU-
betalingsobservatorium34
kan støtte overvågningen af forslaget ved hjælp af eksisterende
ressourcer.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Initiativets succes vil blive målt i forhold til opfyldelsen af disse mål:
• reduktion af andelen af virksomheder, der indberetter forsinkede betalinger som et
problem, med 35 % (fremskridtene vil blive målt i forhold til benchmarkværdien fra
2022-undersøgelsen af virksomheders adgang til finansiering for alle virksomheder:
målet er 28 % fra et referencescenario på 43 %)
• reduktion af andelen af virksomheder i hver enkelt størrelsesklasse, der indberetter
forsinkede betalinger som et problem, med 35 % (fremskridtene vil blive målt i
forhold til referenceværdierne fra 2022-undersøgelsen af virksomheders adgang til
finansiering for størrelsesklasser (målet er mellem 26 % og 31 % fra et
referencescenario på 40 % til 47 %).
Kommissionen vil overvåge og evaluere virkningerne af de politiske løsningsmodeller på
forsinkede betalinger 4 år efter den foreslåede forordnings ikrafttræden. Anvendelsen af EU-
reglerne og deres virkning kan overvåges i årlige rapporter, som medlemsstaterne udarbejder
på eget initiativ, suppleret med rapporter fra den private sektor udarbejdet af tredjeparter.
Sådanne rapporter indeholder normalt oplysninger om betalingsresultater i B2B-transaktioner
i medlemsstaterne og overholdelse af EU-reglerne samt de håndhævende myndigheders
aktiviteter med hensyn til f.eks. antallet af modtagne klager og antallet af indledte
undersøgelser. De årlige rapporter bør drøftes af Kommissionen og de nationale kompetente
myndigheder. Det nuværende EU-betalingsobservatorium kan også yde støtte i form af
tematiske rapporter, hvor det er nødvendigt.
Der findes flere oplysninger, herunder en ikke-udtømmende liste over mulige
overvågningsindikatorer, i bilag 24 til konsekvensanalysen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 (Anvendelsesområde) bekræftes det nuværende anvendelsesområde, og det
præciseres, at forordningen ikke finder anvendelse på betalinger for transaktioner med
forbrugere, betalinger foretaget som kompensation for skader, betalinger i forbindelse med
gæld, der er genstand for insolvensbehandling, herunder procedurer, der er genstand for
gældsomlægning. Det nuværende direktiv om forsinket betaling nævner alle disse
undtagelser, men denne nye tekst gør det klarere ved at samle dem i artikel 1.
I artikel 2 (Definitioner) bibeholdes de fleste af det nuværende direktivs definitioner, og der
tilføjes nye definitioner af "godkendelses- eller kontrolprocedure", "debitor" og "kreditor".
34
https://single-market-economy.ec.europa.eu/smes/sme-strategy/late-payment-directive/eu-payment-
observatory_en#:~:text=The%20EU%20Observatory%20of%20Payments,commercial%20transactions
%20in%20the%20EU.
DA 11 DA
Artikel 3 (Betalingsfrister) er strengere end det nuværende direktivs artikel 3 og 4, idet
betalingsfristen og varigheden af godkendelses- eller kontrolproceduren begrænses til højst 30
dage, og enhver henvisning til begrebet klart urimelig praksis og klart urimelige vilkår fjernes.
Undtagelserne for en maksimal betalingsfrist på 60 dage for sundhedsydelser og offentlige
myndigheder, der udfører økonomiske aktiviteter, jf. artikel 4, stk. 4, litra a), og artikel 4,
stk. 4, litra b), i det nuværende direktiv, udgår.
I artiklen forklares det, at bestemmelserne i denne forordning ikke berører kortere frister, som
måtte være fastsat i national ret.
Artikel 4 (Betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige udbud) er en ny
bestemmelse, der skal understøtte, at betalinger sendes ned gennem forsyningskæden i
kontrakter om offentlige arbejder, ved at kræve, at hovedentreprenøren skal bevise, at direkte
underleverandører er blevet betalt.
Artikel 5 (Morarenter) er en ny bestemmelse. Den bygger på bestemmelserne i artikel 3 og 4 i
det nuværende direktiv og præciserer, at der automatisk skal betales morarenter, når de
nødvendige betingelser er opfyldt. I artiklen kræves også, at debitor giver kreditor alle de
oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at en faktura kan accepteres. Med denne nye
artikel 5 præciseres også, at der påløber morarenter, indtil hovedstolen er betalt, i
overensstemmelse med retspraksis.
Artikel 6 (Morarentesats) er ny. Ved denne artikel harmoniseres morarentesatsen.
Artikel 7 (Betalingsplaner) afspejler indholdet i artikel 5 i det nuværende direktiv.
Artikel 8 (Kompensation for omkostninger ved inddrivelse) svarer til artikel 6 i det
nuværende direktiv. Herved bringes den faste kompensation i overensstemmelse med
inflationen og præciseres, at dette faste beløb skal betales for hver enkelt transaktion, der
betales for sent.
Artikel 9 (Ugyldige kontraktvilkår og ugyldig praksis) er ny. Den erstatter artikel 7 i det
nuværende direktiv. Den fjerner begrebet "klart urimelig" og opstiller en liste over former for
praksis, der er ugyldige i henhold til forordningen.
Artikel 10 (Ejendomsforbehold) svarer til artikel 9 i det nuværende direktiv.
Artikel 11 (Gennemsigtighed) svarer til artikel 8 i det nuværende direktiv.
Artikel 12 (Inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav) svarer til artikel 10 i det nuværende
direktiv.
Artikel 13 (Håndhævende myndigheder) er ny. Herved fastsættes, at medlemsstaterne er
forpligtet til at udpege nationale myndigheder, der er ansvarlige for at håndhæve
forordningen, og som skal samarbejde med Kommissionen og med andre relevante nationale
håndhævelsesmyndigheder.
Artikel 14 (Håndhævende myndigheders beføjelser) er ny. Den indeholder en liste over de
beføjelser, som de håndhævende myndigheder skal have for at sikre, at forordningen
håndhæves.
DA 12 DA
Artikel 15 (Klager og fortrolighed) er ny. Herved fastsættes betingelserne for, at kreditorer og
kreditorsammenslutninger kan klage over forsinkede betalinger, samt de håndhævende
myndigheders forpligtelser i forbindelse med klager.
Artikel 16 (Alternativ tvistbilæggelse) er ny. Herved fremmes frivillig anvendelse af
effektive og uafhængige alternative tvistbilæggelsesmekanismer med henblik på en hurtigere
bilæggelse af tvister mellem kreditorer og debitorer uden at skade deres forretningsforhold.
Artikel 17 (Digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel forståelse) er ny.
Formålet er at sikre anvendelsen af digitale værktøjer til håndhævelse af forordningen og
fremme af kreditstyringsværktøjer og uddannelse i finansiel forståelse for SMV'er med
henblik på at reducere forsinket betaling.
Artikel 18 (Rapport) svarer til artikel 11 i det nuværende direktiv og fastslår, at
Kommissionen skal aflægge rapport om gennemførelsen af forordningen 4 år efter dens
ikrafttræden.
Artikel 19 (Ophævelse) svarer til artikel 13 i det nuværende direktiv, tilpasset til en
forordning.
Artikel 20 (Ikrafttræden og anvendelsesdato) svarer til artikel 14 i det nuværende direktiv,
tilpasset til en forordning.
DA 13 DA
2023/0323 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De fleste varer og tjenesteydelser i det indre marked leveres af økonomiske aktører til
andre økonomiske aktører og til offentlige myndigheder på baggrund af udskudt
betaling, hvor leverandøren giver sin kunde en tidsfrist, som er aftalt mellem parterne,
angivet på leverandørens faktura eller bestemt ved lov, inden for hvilken fakturaen
skal betales.
(2) Mange betalinger i handelstransaktioner mellem økonomiske aktører eller mellem
økonomiske aktører og offentlige myndigheder sker senere end aftalt i kontrakten eller
fastlagt i de almindelige forretningsbetingelser eller ved lov.
(3) Forsinkede betalinger påvirker direkte likviditeten og forudsigeligheden af
pengestrømme og øger dermed behovet for driftskapital og bringer en virksomheds
adgang til ekstern finansiering i fare. Dette påvirker konkurrenceevnen, reducerer
produktiviteten, fører til afskedigelser, øger sandsynligheden for insolvens og
konkurser og er en afgørende hindring for vækst. De skadelige virkninger af
forsinkede betalinger spredes i forsyningskæderne, da betalingsforsinkelsen ofte
sendes videre til leverandørerne. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der er
afhængige af regelmæssige og forudsigelige pengestrømme, er hårdt ramt af disse
negative konsekvenser. Forsinket betaling udgør således et problem for Unionens
økonomi på grund af dens negative økonomiske og sociale konsekvenser.
(4) Selv om retslige krav i forbindelse med forsinket betaling allerede lettes af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/20042
, (EF) nr. 1896/20063
, (EF) nr.
1
EUT C […] af […], s. […]. .
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et
europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15).
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af
en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).
DA 14 DA
861/20074
og (EU) nr. 1215/20125
, er det nødvendigt at fastsætte supplerende
bestemmelser for at modvirke forsinket betaling i handelstransaktioner.
(5) Virksomheder bør være i stand til at drive handel inden for hele det indre marked,
uden at transaktioner på tværs af grænserne indebærer større risici end salg på
hjemmemarkedet. Det fører til konkurrenceforvridning, hvis der gælder væsentligt
forskellige regler for henholdsvis transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner
på tværs af grænserne.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU6
fastsætter regler til bekæmpelse
af forsinket betaling i handelstransaktioner. I 2019 identificerede Europa-Parlamentet
flere mangler ved nævnte direktiv. SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt
Europa7
opfordrede til at sikre et miljø uden forsinket betaling for SMV'er og styrke
håndhævelsen af direktiv 2011/7/EU. I 2021 fremhævede Fit for Future-platformen
kritiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af nævnte direktiv i sin udtalelse.
De vigtigste mangler, der er konstateret i disse initiativer, vedrører: de tvetydige
bestemmelser om "klart urimelige" betalingsfrister i forbindelse med transaktioner
mellem virksomheder (B2B), urimelig betalingspraksis og fristerne for godkendelses-
og kontrolprocedurerne, den faste kompensation, asymmetrien i reglerne for
betalingsbetingelser mellem G2B- og B2B-transaktioner, manglen på en maksimal
betalingsfrist for handelstransaktioner i B2B-transaktioner, manglende overvågning af
overholdelse og håndhævelse, manglen på værktøjer til bekæmpelse af
informationsasymmetrier samt værktøjer til kreditorerne til at gribe ind over for deres
debitorer og manglen på synergier med rammen for offentlige udbud.
(7) For at afhjælpe disse mangler bør direktiv 2011/7/EU erstattes.
(8) Der bør fastsættes bestemmelser for at forhindre forsinket betaling i
handelstransaktioner, der består i levering af varer eller tjenesteydelser mod betaling,
uanset om de foretages mellem virksomheder eller mellem virksomheder og
ordregivende myndigheder/enheder, hvor sidstnævnte er debitor, eftersom disse
ordregivende myndigheder/enheder håndterer et betydeligt antal betalinger til
virksomheder.
(9) Offentlige bygge- og anlægskontrakter og bygge- og anlægsarbejder er meget ofte
underlagt alt for lange betalingsfrister og forsinkelser. Denne forordning bør derfor
også finde anvendelse på disse aktiviteter.
(10) Transaktioner med forbrugere, betalinger som kompensation for skader, herunder
betalinger fra forsikringsselskaber, og betalingsforpligtelser, der kan annulleres,
udskydes eller frafaldes under eller i forbindelse med insolvensbehandlinger eller
rekonstruktionsprocedurer, herunder forebyggende rekonstruktionsprocedurer i
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
område, EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.
6
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket
betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1).
7
COM(2020) 103 final.
DA 15 DA
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/10238
, bør udelukkes
fra denne forordnings anvendelsesområde.
(11) Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er økonomisk attraktivt for debitorer på
grund af lave eller ingen renter ved forsinket betaling eller langsomme
inddrivelsesprocedurer. Et afgørende skift til en kultur med hurtig betaling, herunder
en kultur, hvor udelukkelse af retten til at opkræve morarenter er ugyldig, er
nødvendig for at vende denne tendens og modvirke forsinket betaling. Derfor bør
kontraktlige betalingsfrister begrænses til 30 kalenderdage i både B2B-transaktioner
og G2B-transaktioner, hvor den offentlige myndighed er debitor.
(12) Procedurerne for godkendelse eller kontrol med henblik på at fastslå, om de leverede
varer eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med aftalens krav, samt kontrol af
fakturaens korrekthed og overensstemmelse anvendes ofte til bevidst at forsinke
betalingsfristen. Deres medtagelse i kontrakten bør derfor være objektivt begrundet i
den pågældende kontrakts særlige karakter eller i visse af dens karakteristika9.
. Det bør
derfor kun være muligt at fastsætte en sådan procedure for kontrol eller godkendelse i
en kontrakt, når det er fastsat i national ret, og når det er nødvendigt på grund af
varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter. For at undgå, at godkendelses- eller
kontrolproceduren anvendes til at forlænge betalingsfristen, bør kontrakten klart
beskrive detaljerne i en sådan procedure, herunder dens varighed. Med samme formål
bør debitor indlede kontrol- eller godkendelsesproceduren straks efter modtagelse fra
kreditor af de varer og/eller tjenesteydelser, der er genstand for den kommercielle
transaktion, uanset om kreditor har udstedt en faktura eller en tilsvarende
betalingsanmodning. For ikke at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare
bør der fastsættes en maksimal varighed af en godkendelses- eller kontrolprocedure.
(13) Denne forordning bør ikke berøre kortere frister, som kan være fastsat i national
lovgivning, og som er gunstigere for kreditor.
(14) Offentlige udbud kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at forbedre
betalingsresultaterne. Der bør derfor skabes øget synergi mellem politikker for
offentlige udbud og regler og mål for hurtig betaling. Navnlig i forbindelse med
offentlige bygge- og anlægsarbejder betales underentreprenører ofte ikke rettidigt af
hovedentreprenøren, selv når de ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder
har foretaget kontraktmæssige betalinger til dem, hvilket potentielt kan skabe en
skadelig dominoeffekt i forsyningskæden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at
kontrahenterne over for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder
fremlægger dokumentation for betalinger til deres direkte underentreprenører.
(15) Af hensyn til sammenhængen i EU-lovgivningen bør definitionen af "ordregivende
myndigheder" og "ordregivende enheder" i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/23/EU10
, 2014/24/EU11
, 2014/25/EU12
og 2009/81/EF13
finde anvendelse i denne
forordning.
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende
rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive
procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
9
Dom af 20. oktober 2022, BFF Finance Iberia SAU mod Gerencia Regional de Salud de la Junta de
Castilla y León (EUT C 53 af 15.2.2021, s. 19), C585/20, EU:C:2022:806, præmis 53.
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af
koncessionskontrakter (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1).
DA 16 DA
(16) De skyldige renter for forsinket betaling bør beregnes dagligt som simpel rente.
Morarenter er et tillæg til det skyldige beløb. Debitor anses i så fald først for at have
opfyldt sine forpligtelser, når kreditor modtager betaling af det skyldige beløb,
herunder de tilsvarende renter og den faste kompensation. Morarentebeløbet bør
fortsat påløbe, indtil det skyldige beløb er betalt til kreditor.
(17) Det bør ikke være muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at modtage
morarenter, da morarenter har en dobbelt funktion: at kompensere for en del af det tab,
som kreditor har lidt som følge af forsinkelsen, og at pålægge debitor sanktioner for
misligholdelse af kontrakten. For at gøre det lettere for kreditor at få renter og
kompensation i tilfælde af forsinket betaling, bør kreditors ret til at få dem være
automatisk, undtagen når betalingsforsinkelsen ikke skyldes debitors fejl.
(18) Rimelig kompensation til kreditorer for de inddrivelsesomkostninger, der er påløbet på
grund af forsinket betaling, er nødvendig for at modvirke forsinket betaling. Disse
omkostninger bør omfatte inddrivelse af administrative omkostninger og
kompensation for interne omkostninger, der er påløbet som følge af den forsinkede
betaling, og bør kumuleres med morarenter for hver enkelt handelstransaktion, der er
betalt for sent, som fastsat af Domstolen14
. Det faste minimumsbeløb for
kompensation for omkostningerne ved inddrivelse bør fastsættes med forbehold af de
nationale bestemmelser, hvorefter en national ret kan tilkende kreditor kompensation
for yderligere lidt skade i forbindelse med debitors forsinkede betaling.
(19) Det bør være muligt at foretage ratebetalinger eller afdragsbetalinger. Hver rate eller
hvert enkelt afdrag bør dog betales i overensstemmelse med de aftalte betingelser og
bør være underlagt de bestemmelser om forsinket betaling, der er fastsat i denne
forordning.
(20) Ud over det faste beløb til dækning af interne inddrivelsesomkostninger bør kreditorer
også have ret til rimelig kompensation for andre inddrivelsesomkostninger, som de
pådrager sig som følge af en debitors forsinkede betaling. Sådanne omkostninger bør
f.eks. omfatte kreditorernes omkostninger ved at engagere en advokat eller et
inkassofirma.
(21) Misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor bør undgås. Hvis en klausul i en
kontrakt eller en praksis vedrørende betalingsdato eller -frist, betaling eller
morarentesats, kompensation for inddrivelsesomkostninger, forlængelse af varigheden
af proceduren for kontrol eller godkendelse eller forsætlig forsinkelse eller forhindring
af tidspunktet for afsendelse af fakturaen ikke er i overensstemmelse med denne
forordning, bør den derfor være ugyldig.
(22) For at øge indsatsen for at forhindre misbrug af aftalefriheden til skade for kreditorer
bør organisationer, der officielt er anerkendt som repræsentanter for kreditorer, eller
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om
ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om
ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
13
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og
anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring
af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
14
Dom af 20. oktober 2022, BFF Finance Iberia SAU mod Gerencia Regional de Salud de la Junta de
Castilla y León, C-585/20, ECLI:EU:C:2022:806.
DA 17 DA
organisationer med en legitim interesse i at repræsentere virksomheder, kunne
anlægge sag ved nationale domstole eller administrative organer for at forhindre
forsinket betaling.
(23) For at sikre fuld betaling af det skyldige beløb er det vigtigt at sikre, at sælgeren
bevarer ejendomsretten til varerne, indtil de er fuldt betalt, hvis der udtrykkeligt er
aftalt ejendomsforbehold mellem køberen og sælgeren inden leveringen af varerne.
(24) For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning er det vigtigt at sikre
gennemsigtighed med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning. For at sikre, at de korrekte rentesatser anvendes, er det vigtigt, at de
offentliggøres af medlemsstaterne og Kommissionen.
(25) Sanktionerne for forsinket betaling vil kun have præventiv virkning, hvis de ledsages
af hurtige og effektive retsprocedurer, der kun medfører små omkostninger for
kreditor. Alle kreditorer, der er etableret i Unionen, bør derfor have adgang til hurtige
inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav.
(26) For at lette og sikre overholdelse af denne forordning bør medlemsstaterne udpege de
myndigheder, der er ansvarlige for dens håndhævelse, og som udfører deres opgaver
på en objektiv og retfærdig måde og sikrer ligebehandling af private virksomheder og
offentlige myndigheder. Disse håndhævende myndigheder bør foretage undersøgelser
på eget initiativ, reagere på klager og bl.a. have beføjelse til at pålægge sanktioner og
offentliggøre deres afgørelser regelmæssigt. Med henblik på en mere effektiv
håndhævelse bør medlemsstaterne desuden så vidt muligt anvende digitale værktøjer.
(27) For at sikre nemme og tilgængelige klagemuligheder bør medlemsstaterne fremme
frivillig anvendelse af en effektiv og uafhængig alternativ tvistbilæggelsesmekanisme
til bilæggelse af betalingstvister i handelstransaktioner.
(28) Fakturaer udløser betalingsanmodninger og er vigtige dokumenter i kæden af
transaktioner vedrørende levering af varer og tjenesteydelser, bl.a. for fastsættelse af
betalingsfrister. Det er vigtigt at fremme systemer, der giver retssikkerhed med hensyn
til den nøjagtige dato for debitorernes modtagelse af fakturaer, herunder inden for e-
fakturering, hvor modtagelsen af fakturaer kan frembringe elektronisk bevismateriale,
og som delvis er omfattet af bestemmelserne om fakturering i Rådets direktiv
2006/112/EF15
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EF16
.
(29) Effektiv adgang for virksomheder, navnlig SMV'er, til uddannelse i kreditstyring og
finansiel forståelse kan have en betydelig effekt med hensyn til at reducere
betalingsforsinkelser, opretholde optimale pengestrømme, mindske risikoen for
misligholdelse og øge vækstpotentialet. Ikke desto mindre mangler SMV'er ofte evnen
til at investere i en sådan uddannelse, mens der i øjeblikket er meget begrænset
uddannelse og undervisningsmateriale med fokus på at øge SMV'ernes viden om
kredit- og fakturastyring. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at
medlemsstaterne skal sikre, at der er adgang til uddannelse i kreditstyring og finansiel
forståelse for SMV'er, herunder i brugen af digitale værktøjer til rettidig betaling.
15
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i
forbindelse med offentlige udbud (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1).
DA 18 DA
(30) Visse bestemmelser i denne forordning er knyttet til bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/63317
. Forholdet mellem direktiv
2011/7/EU og (EU) 2019/633 er forklaret i betragtning 17 og 18 og artikel 3, stk. 1, i
direktiv (EU) 2019/633. Da denne forordning erstatter direktiv 2011/7/EU, bør den
ikke berøre bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/633, herunder de bestemmelser, som
finder anvendelse på betalinger, der foretages inden for rammerne af skoleordningen18
,
aftaler om værdideling19
og visse betalinger for salg af druer, most og vin på fad i
vinsektoren20
, undtagen med hensyn til de frister, der gælder for de maksimale
betalingsfrister vedrørende levering af ikke-letfordærvelige landbrugsprodukter og
fødevarer. Denne forordning er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne
indfører eller opretholder nationale bestemmelser, der gælder i landbrugs- og
fødevaresektoren, og som fastsætter strengere betalingsbetingelser eller forskellige
beregninger af betalingsfrister, første fristdag og kontrol- og godkendelsesprocedurer
for leverandører af landbrugs- og fødevarer, der er gunstigere for kreditgiveren.
(31) Formålet med denne forordning er at bekæmpe forsinket betaling i
handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved
fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og mellemstore virksomheders,
konkurrenceevne. Disse mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne,
da gennemførelsen af nationale løsninger sandsynligvis vil føre til mangel på
ensartede regler, fragmentering af det indre marked og højere omkostninger for
virksomheder, der handler på tværs af grænserne. Disse mål kan derfor bedre nås på
EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(32) For at give alle relevante aktører tilstrækkelig tid til at indføre de ordninger, der er
nødvendige for at overholde denne forordning, bør dens anvendelse udskydes. For at
sikre en bedre beskyttelse af kreditorerne er handelstransaktioner, der skal betales efter
datoen for denne forordnings ikrafttræden, dog underlagt dens bestemmelser, selv om
den relevante kontrakt er undertegnet inden dens anvendelsesdato —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på betalinger, der foretages som led i
transaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige
myndigheder, hvor den offentlige myndighed er debitor, og som fører til levering af
varer eller tjenesteydelser mod vederlag ("handelstransaktioner").
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i
relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (EUT L 111 af 25.4.2019, s.
59).
18
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en
fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
19
Artikel 172a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om
en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
20
Artikel 147a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om
en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
DA 19 DA
2. Levering af varer eller tjenesteydelser som omhandlet i stk. 1 omfatter projektering
og udførelse af offentlige arbejder, bygge- og anlægsarbejder.
3. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende betalinger:
a) betalinger for transaktioner med forbrugere
b) betalinger foretaget som skadeserstatning, herunder betalinger fra
forsikringsselskaber
c) betalinger som følge af forpligtelser, der kan annulleres, udsættes eller
frafaldes under eller i forbindelse med insolvensbehandling eller
rekonstruktionsprocedurer, herunder forebyggende rekonstruktionsprocedurer i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/102321
.
4. Med undtagelse af artikel 3, stk. 1, berører denne forordning ikke bestemmelserne i
direktiv (EU) 2019/633.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1) "virksomhed": enhver organisation, uanset form og finansieringsmåde, der
selvstændigt udøver en økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet
2) "offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i artikel 6,
stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller i
artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU
3) "forsinket betaling": betaling, der ikke foretages inden for den kontraktmæssige eller
lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3
4) "skyldigt beløb": det beløb, der skulle have været betalt inden for den
kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3, herunder gældende
skatter, told, importafgifter eller andre afgifter, der er anført på fakturaen eller den
tilsvarende betalingsanmodning
5) "tvangsfuldbyrdelsesgrundlag": alle former for afgørelser, domme eller
betalingspålæg fra en domstol eller anden kompetent myndighed, et privat dokument
eller ethvert andet dokument, der er udstedt, herunder sådanne afgørelser, domme
eller betalingspålæg, som kan fuldbyrdes på et foreløbigt grundlag, uanset om de
vedrører omgående betaling eller betaling i rater, som sætter kreditor i stand til at
inddrive sit krav på skyldneren ved tvangsfuldbyrdelse
6) "ejendomsforbehold": et aftalevilkår, ifølge hvilket sælger bevarer ejendomsretten til
de pågældende varer, indtil den fulde købesum er betalt
7) "godkendelses- eller kontrolprocedure": den procedure, der anvendes til at fastslå,
om de leverede varer eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med kravene i
aftalen
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende
rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive
procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU)
2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
DA 20 DA
8) "debitor": enhver fysisk eller juridisk person eller enhver offentlig myndighed, der
skylder en betaling for en leveret vare eller en leveret tjenesteydelse
9) "kreditor": enhver fysisk eller juridisk person eller enhver offentlig myndighed, der
har leveret varer til en debitor eller leveret tjenesteydelser til en debitor.
Artikel 3
Betalingsfrister
1. I handelstransaktioner må betalingsfristen ikke overstige 30 kalenderdage fra datoen
for debitors modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning,
forudsat at debitor har modtaget varerne eller tjenesteydelserne. Denne periode
gælder både for transaktioner mellem virksomheder og mellem offentlige
myndigheder og virksomheder. Samme betalingsfrist gælder også for regelmæssig og
ikke-regelmæssig levering af ikke-letfordærvelige landbrugsprodukter og fødevarer,
jf. artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), andet led, og artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), andet
led, i direktiv (EU) 2019/633, medmindre medlemsstaterne fastsætter en kortere
betalingsfrist for sådanne produkter.
2. En godkendelses- eller kontrolprocedure kan undtagelsesvis kun fastsættes i national
ret, hvis det er strengt nødvendigt på grund af varernes eller tjenesteydelsernes
særlige karakter. I så fald skal kontrakten indeholde nærmere oplysninger om
godkendelses- eller kontrolproceduren, herunder dens varighed.
3. Hvis kontrakten indeholder en godkendelses- eller kontrolprocedure i
overensstemmelse med stk. 2, må den maksimale varighed af denne procedure ikke
overstige 30 kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af varerne eller
tjenesteydelserne, selv om sådanne varer eller tjenesteydelser leveres forud for
udstedelsen af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning. I så fald indleder
debitor proceduren for godkendelse eller kontrol, så snart kreditor har modtaget de
varer og/eller tjenesteydelser, der er genstand for den kommercielle transaktion.
Betalingsfristen må ikke overstige 30 kalenderdage, efter at en sådan procedure har
fundet sted.
4. Betalingsfristen i stk. 1 er den maksimale betalingsfrist og berører ikke en kortere
periode, som kan være fastsat i national ret.
Artikel 4
Betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige udbud
1. I forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter, der er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU, 2014/25/EU og
2009/81/EF22
, skal kontrahenterne over for ordregivende myndigheder eller
ordregivende enheder som omhandlet i disse direktiver dokumentere, at de i givet
fald har betalt deres direkte underentreprenører, der er involveret i kontraktens
udførelse, inden for de frister og på de betingelser, der er fastsat i denne forordning.
Dokumentationen kan tage form af en skriftlig erklæring fra kontrahenten og
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af
fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og
anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring
af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.
DA 21 DA
forelægges af kontrahenten for den ordregivende myndighed eller ordregivende
enhed forud for eller senest sammen med enhver betalingsanmodning.
2. Hvis den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed ikke har modtaget
den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, eller har oplysninger om, at
hovedentreprenøren har betalt for sent til sine direkte underentreprenører, underretter
den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed straks den håndhævende
myndighed i sin medlemsstat herom.
Artikel 5
Morarenter
1. I tilfælde af forsinket betaling er debitor forpligtet til at betale morarenter,
medmindre debitor ikke er ansvarlig for betalingsforsinkelsen.
2. Debitor skal automatisk betale morarenter til kreditor, uden at det er nødvendigt at
sende en rykkerskrivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) Kreditor har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser og forpligtelser i henhold til
loven.
b) Debitor har modtaget fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning.
c) Kreditor har ikke modtaget det skyldige beløb, der er angivet i fakturaen eller
den tilsvarende betalingsanmodning, inden for den aftalemæssige eller
lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3.
3. Det er ikke muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at modtage morarenter.
4. Datoen for modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning kan ikke
gøres til genstand for en kontraktlig aftale mellem debitor og kreditor.
5. Debitor giver kreditor alle relevante oplysninger for at sikre, at kreditors faktura eller
tilsvarende betalingsanmodning accepteres og behandles af debitor, så snart den er
modtaget.
6. Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, påløber der morarenter fra den sidste af
følgende begivenheder:
a) debitors modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning
b) debitors modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne.
7. Morarenterne påløber, indtil det skyldige beløb er betalt.
Artikel 6
Morarentesats
1. Morarenterne er lig med referencesatsen plus 8 procentpoint.
2. Medlemsstater, der har euroen som valuta, sikrer, at referencekursen svarer til et af
følgende:
a) den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste
markedsoperationer
b) den marginale rentesats, der er resultatet af de licitationsprocedurer med
variabel rente, der anvendes ved Den Europæiske Centralbanks seneste
vigtigste refinansieringstransaktioner.
DA 22 DA
3. I medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, er referencesatsen den kurs, der
fastsættes af den nationale centralbank.
4. Referencesatsen for første halvår af det pågældende år er den kurs, der kan fastsættes
den 1. januar i det pågældende år. Referencesatsen for andet halvår af det
pågældende år er den kurs, der kan fastsættes den 1. juli i det pågældende år.
Artikel 7
Betalingsplaner
Hvis betalingen sker på grundlag af tidsplaner for rater, og en af raterne ikke er betalt inden
for den aftalte dato, beregnes morarenter som omhandlet i artikel 5 på grundlag af et eventuelt
forfaldent beløb. Kompensationen udbetales også i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 8
Kompensation for omkostninger ved inddrivelse
1. Når der skal betales morarenter i henhold til artikel 5, skylder debitor automatisk en
fast kompensation for inddrivelsesomkostninger til kreditor, som beløber sig til et
fast beløb på 50 EUR for hver enkelt handelstransaktion.
2. Den i stk. 1 omhandlede faste kompensation betales af debitor til kreditor som
kompensation for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, uden at det er nødvendigt
at fremsende en rykkerskrivelse.
3. Det er ikke muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at opnå den faste
kompensation, der er fastsat i stk. 1.
4. Ud over den faste kompensation, der er omhandlet i stk. 1, har kreditor ret til at opnå
rimelig kompensation fra debitor for eventuelle inddrivelsesomkostninger, der
overstiger den faste kompensation, og som er opstået som følge af debitors
forsinkede betaling.
5. Denne artikel berører ikke kreditors ret til at modtage anden kompensation.
Artikel 9
Ugyldige kontraktvilkår og ugyldig praksis
1. Følgende kontraktvilkår og praksis er ugyldige:
a) fastsættelse af betalingsfristen i strid med artikel 3
b) udelukkelse eller begrænsning af kreditors ret til at opnå morarenter som
omhandlet i artikel 5 eller retten til at opnå kompensation for
inddrivelsesomkostninger, jf. artikel 8
c) forlængelse af varigheden af kontrol- eller godkendelsesproceduren ud over
den periode, der er fastsat i artikel 3, stk. 3
d) forsætligt at forsinke eller forhindre tidspunktet for fremsendelse af fakturaen.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive midler til at bringe de
kontraktvilkår og den praksis, der er omhandlet i stk. 1, til ophør.
3. De i stk. 2 omhandlede midler skal omfatte muligheden for, at en organisation, der
officielt er anerkendt som repræsentant for kreditorer eller organisationer med en
legitim interesse i at repræsentere virksomheder, kan indbringe sagen for domstolene
eller for kompetente administrative organer.
DA 23 DA
Artikel 10
Ejendomsforbehold
En kreditor bevarer ejendomsretten til varerne, indtil de er fuldt betalt, hvis der er indgået
udtrykkelig aftale om ejendomsforbehold mellem debitor og kreditor inden leveringen af
varerne.
Artikel 11
Gennemsigtighed
1. Medlemsstaterne sikrer gennemsigtighed med hensyn til de rettigheder og
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, herunder ved at gøre den gældende
rentesats for forsinket betaling offentligt tilgængelig.
2. Kommissionen offentliggør de gældende rentesatser for forsinket betaling, der
gælder i medlemsstaterne, på internettet.
Artikel 12
Inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav
1. Kreditorer skal opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, herunder gennem en
fremskyndet procedure og uanset gældens størrelse, senest 90 kalenderdage efter at
søgsmålet eller anmodningen er indgivet til retten eller en anden kompetent
myndighed, forudsat at gælden og proceduren ikke bestrides.
2. Ved beregning af den i stk. 1 omhandlede periode medregnes følgende ikke:
a) den tid, der medgår til forkyndelse
b) eventuelle forsinkelser forårsaget af kreditor.
3. Denne artikel berører ikke bestemmelserne i forordning (EF) 1896/2006.
Artikel 13
Håndhævende myndigheder
1. Hver medlemsstat udpeger en eller flere myndigheder med ansvar for håndhævelsen
af denne forordning ("håndhævende myndighed").
2. Hvis det er relevant, træffer de håndhævende myndigheder de foranstaltninger, der er
nødvendige for at sikre, at betalingsfristerne overholdes.
3. De håndhævende myndigheder samarbejder effektivt med hinanden og med
Kommissionen og yder hinanden gensidig bistand i forbindelse med undersøgelser,
der har en grænseoverskridende dimension.
4. De håndhævende myndigheder koordinerer deres aktiviteter med andre myndigheder
med ansvar for at håndhæve anden EU-lovgivning eller national lovgivning,
herunder gennem forpligtelser til udveksling af oplysninger.
5. De håndhævende myndigheder videresender de modtagne klager vedrørende
forsinkede betalinger i landbrugs- og fødevaresektoren til de kompetente
håndhævende myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2019/633.
DA 24 DA
Artikel 14
Håndhævende myndigheders beføjelser
1. De håndhævende myndigheder skal have de nødvendige ressourcer og den
nødvendige ekspertise til at udføre deres opgaver og har følgende beføjelser:
a) beføjelse til at indlede og gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på
grundlag af en klage
b) beføjelse til at kræve, at kreditorer og debitorer fremlægger alle de oplysninger,
der er nødvendige for at gennemføre undersøgelser vedrørende forsinket
betaling i handelstransaktioner
c) beføjelse til at foretage uanmeldte kontrolbesøg på stedet inden for rammerne
af deres undersøgelser
d) beføjelse til at træffe afgørelser, der fastslår en overtrædelse af denne
forordning, og som pålægger debitor at betale morarenter, jf. artikel 5, eller at
pålægge debitor at yde kreditor kompensation, jf. artikel 8
e) beføjelse til at pålægge eller indlede sager med henblik på pålæggelse af bøder
og andre sanktioner og foreløbige forholdsregler over for de personer, der er
ansvarlige for overtrædelsen
f) beføjelse til at kræve, at debitor bringer overtrædelsen til ophør
g) beføjelse til at offentliggøre sine beslutninger, jf. litra d), e) og f).
2. Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelser af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at
sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
3. Medlemsstaterne giver [senest den .../uden ophold] Kommissionen meddelelse om
disse regler og foranstaltninger og underretter den uden ophold om senere ændringer,
der berører dem.
Artikel 15
Klager og fortrolighed
1. Kreditorer kan indgive klager enten til fuldbyrdelsesmyndigheden i den medlemsstat,
hvor de er etableret, eller til fuldbyrdelsesmyndigheden i de medlemsstater, hvor
debitoren er etableret. Den håndhævende myndighed, som klagen er rettet til, har
kompetence til at håndhæve denne forordning.
2. Organisationer, der officielt er anerkendt som repræsentanter for kreditorer, eller
organisationer med en legitim interesse i at repræsentere virksomheder har ret til at
indgive en klage til de håndhævelsesmyndigheder, der er omhandlet i artikel 13, efter
anmodning fra et eller flere af deres medlemmer eller, hvis det er relevant, efter
anmodning fra et eller flere medlemmer af deres medlemsorganisationer, hvis disse
medlemmer mener, at de er blevet berørt af en overtrædelse af denne forordning.
3. Hvis klageren anmoder herom, træffer den håndhævende myndighed de nødvendige
foranstaltninger til passende beskyttelse af klagerens identitet. Klageren skal angive
alle oplysninger, som denne anmoder om fortrolig behandling af.
DA 25 DA
4. Den håndhævende myndighed, der modtager klagen, underretter inden for en rimelig
frist efter modtagelsen af klagen klageren om, hvordan den agter at følge op på
klagen.
5. Hvis en håndhævende myndighed finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at
behandle en klage, underretter den klageren om begrundelsen for sin afgørelse inden
for en rimelig frist efter modtagelsen af klagen.
6. Hvis der efter en håndhævende myndigheds mening er et tilstrækkeligt grundlag for
at behandle en klage, indleder, foretager og afslutter den en undersøgelse af klagen
inden for en rimelig frist.
7. Hvis en håndhævende myndighed konstaterer, at en debitor har overtrådt denne
forordning, pålægger den debitor at bringe den ulovlige praksis til ophør.
Artikel 16
Alternativ tvistbilæggelse
1. Med forbehold af kreditorers ret til at indgive klager i henhold til artikel 15 og de
håndhævende myndigheders forpligtelser og beføjelser som fastsat i artikel 13, 14 og
15 fremmer medlemsstaterne frivillig anvendelse af effektive og uafhængige
alternative tvistbilæggelsesordninger til bilæggelse af tvister mellem debitorer og
kreditorer.
2. Alternative tvistbilæggelsesmekanismer i forbindelse med tvister om forsinket
betaling skal tilskynde parterne i en tvist til selv at finde en løsning og skal være
hurtige, effektive og omkostningseffektive, samtidig med at de bevarer tilliden
mellem parterne.
Artikel 17
Digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel forståelse
1. Medlemsstaterne anvender så vidt muligt digitale værktøjer til effektiv håndhævelse
af denne forordning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditstyringsværktøjer og uddannelse i finansiel
forståelse er tilgængelige for små og mellemstore virksomheder, herunder i brugen af
digitale værktøjer til rettidig betaling.
Artikel 18
Rapport
Senest den [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen = 4 år efter denne forordnings
ikrafttræden] forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne forordning
for Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 19
Ophævelse
Direktiv 2011/7/EU ophæves.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning.
DA 26 DA
Artikel 20
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Den anvendes fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 12
måneder efter denne forordnings ikrafttræden].
3. Handelstransaktioner, der gennemføres efter datoen for denne forordnings
anvendelsesdato, er omfattet af bestemmelserne i denne forordning, herunder når den
underliggende kontrakt er indgået inden denne dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand