Aktstykke 169

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20222/aktstykke/aktstk169/20222_aktstk_anmeldt169.pdf

169
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 13. september 2023.
a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at anvende mi-
nisteriets andel af udlodningsmidlerne 2024 til de sygdomsbekæmpende organisationer. Der anmodes
endvidere om i visse tilfælde at kunne foretage forskudsudbetaling som angivet nedenfor under punkt
b.
b. I henhold til lov om udlodning af overskud fra lotteri (Lov nr. 1532 af 19. december 2017) anvendes
Indenrigs- og Sundhedsministeriets andel af udlodningsmidlerne til støtte til sygdomsbekæmpende
organisationer. Det fremgår endvidere af loven, at midlerne fordeles af indenrigs- og sundhedsmini-
steren efter, at Folketingets Finansudvalg har godkendt arten og størrelsen af de puljer, som ønskes
etableret i det pågældende finansår, samt kriterier for puljernes anvendelse.
Af finansloven for 2023 fremgår det, at der på § 07.18.17.20. i 2024, er afsat 49,1 mio.kr til
driftsstøtte til sygdomsbekæmpende organisationer, og at der på § 07.18.17.40. er afsat 8,3 mio. kr. til
projektmidler til sygdomsbekæmpende organisationer.
Samlet oversigt over forslaget:
Puljer:
1. Driftspuljen til landsdækkende organisationer 45,7 mio. kr.
2. Driftspuljen til mindre landsdækkende organisationer 3,4 mio. kr.
3. Aktivitetspuljen 7,1 mio. kr.
4. Rådighedspuljen 1,2 mio. kr.
Puljer i alt 57,4 mio. kr.
Beskrivelse af puljer:
1. Driftspuljen til landsdækkende organisationer 45,7 mio. kr.
Puljen har til formål at yde tilskud til drift til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer,
der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt behandle
og/eller afhjælpe sygdom.
Der ydes tilskud til drift, dvs. løn og øvrig drift herunder anskaffelser, rejseudgifter mv.
Aktstykke nr. 169 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2305177
DI000932
Driftspuljen fordeles til de godkendte organisationer efter en todeling af puljen. 33 % fordeles efter
organisationens størrelse, udtrykt ved omsætningen, og 67 % fordeles efter egenfinansiering, udtrykt
ved privat indsamlede midler.
For at komme i betragtning ved fordeling af midlerne skal organisationen opfylde følgende:
– Være formaliseret som en juridisk person.
– Have eksisteret i mindst 2 år (afsluttede, reviderede regnskaber).
– I senest afsluttede årsregnskab have en omsætning på mindst 25.000 kr.
– Det skal af organisationens vedtægter fremgå, at organisationen har et sygdomsbekæmpende
formål.
– Ifølge sin formålsparagraf være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte samt være
hjemmehørende i Danmark og have aktiviteter i flere regioner.
Desuden skal et af følgende kriterier være opfyldt:
– Enten i de to senest afsluttede regnskaber have gennemført en landsdækkende politigodkendt
indsamling,
– eller løbende have modtaget personlige gaver i medfør af godkendelse af ligningslovens § 8 A,
– eller tilbagevendende have gennemført selvstændige ikke-kommercielle aktiviteter i mindst 3
regioner, dokumenteret ved programmer eller tilsvarende.
Organisationer, der opnår tilskud fra andre ministeriers udlodningspuljer, samt paraplyorganisationer
kan ikke modtage tilskud fra driftspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer.
2. Driftspuljen til mindre landsdækkende organisationer 3,4 mio. kr.
Puljen har til formål at yde tilskud til drift til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organi-
sationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt
behandle og/eller afhjælpe pågældende sygdom.
Der ydes tilskud til drift, dvs. løn og øvrig drift herunder anskaffelser, rejseudgifter m.v.
Puljen fordeles efter organisationernes omsætning fratrukket driftstilskuddet fra sidste års udlod-
ningsmidler. Godkendte organisationer får herefter 50 % af omsætningen mellem 0 – 99.999 kr. og
25 % af omsætningen mellem 100.000 – 300.000 kr. i driftstilskud. Et eventuelt restbeløb mellem
det beløb, organisationerne er berettiget til og puljens samlede størrelse, overføres til driftspuljen til
landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer. Hvis organisationerne samlet er berettiget til
mere end 3,4 mio. kr., nedsættes fordelingsnøglen proportionalt, således at rammen holdes.
For at komme i betragtning ved fordeling af midlerne skal organisationen opfylde følgende:
– Være formaliseret som en juridisk person.
– Have eksisteret i mindst 2 år (afsluttede reviderede regnskaber).
– Have skriftlige generalforsamlingsgodkendte love og vedtægter samt årsberetning, regnskaber og
budgetter.
– Ifølge sin formålsparagraf være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte samt være
hjemmehørende i Danmark og have medlemmer og aktiviteter i flere regioner.
– Det skal af organisationens vedtægter fremgå, at organisationen har et sygdomsbekæmpende
formål.
– I senest afsluttede årsregnskab have en omsætning, fratrukket et eventuelt driftstilskud modtaget i
støtte fra udlodningsmidlerne, på mindst 15.000 kr. og på maksimum 300.000 kr.
2
Organisationer, der opfylder kriterierne for at søge driftspuljen til landsdækkende sygdomsbekæm-
pende organisationer, kan ikke modtage tilskud fra driftspuljen til mindre landsdækkende sygdoms-
bekæmpende organisationer. Endvidere kan organisationer, der opnår tilskud fra andre ministeriers
udlodningspuljer, samt paraplyorganisationer ikke modtage tilskud fra driftspuljen til mindre lands-
dækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
3. Aktivitetspuljen 7,1 mio. kr.
Puljen har til formål at yde tilskud til sygdomsbekæmpende medlemsorganisationer. Lokale forenin-
ger/underorganisationer skal søge tilskud gennem deres hovedorganisationer og kan ikke søge aktivi-
tetspuljen direkte.
Der ydes tilskud til konkrete sygdomsbekæmpende formål, herunder forskning, oplysning og patie-
ntstøtte, som ikke kan tilskrives almindelig drift, fra en størrelsesorden på 10.000 kr. og opefter.
Ved fordelingen af midlerne i puljen i 2024 vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet i lighed med 2023,
kunne lægge særlig vægt på, at der er tale om konkrete aktiviteter med sigte på:
- At bidrage til at forebygge sygdom eller
- At bidrage til at forbedre behandlingsresultater, herunder egen håndtering af kronisk sygdom
Som eksempel på konkrete formål kan nævnes mindre forskningsprojekter, kampagner for bestemte
emner/grupper, informationsmateriale, konferencer, udflugter, efteruddannelse (ikke frikøb af medar-
bejdere), kurser m.m.
For at blive godkendt som en sygdomsbekæmpende medlemsorganisation skal følgende kriterier
være opfyldt:
– Organisationen skal gennem dokumenteret støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrage
til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe sygdom.
– Organisationen skal have skriftlige generalforsamlingsgodkendte love og vedtægter samt årsberet-
ning, regnskaber og budgetter.
– Det skal af organisationens vedtægter fremgå, at organisationen har et sygdomsbekæmpende
formål.
– Der ydes ikke tilskud til offentlige institutioner/organisationer, enkeltpersoner, grupper eller fir-
maer.
Organisationer, der opnår tilskud fra andre ministeriers udlodningspuljer samt paraplyorganisationer,
kan ikke modtage tilskud fra aktivitetspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer.
Tilbagebetalinger vedrørende ikke gennemførte aktiviteter overføres til næste års aktivitetspulje.
4. Rådighedspuljen 1,2 mio. kr. 1,2 mio. kr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fordeler løbende midlerne til sygdomsbekæmpende organisationer
efter ansøgning. Midlerne gives fortrinsvis til mindre projekter eller aktiviteter, herunder forskning,
oplysning og patientstøtte.
Organisationer, der opnår tilskud fra andre ministeriers udlodningsmidler samt paraplyorganisationer,
kan ikke modtage tilskud fra rådighedspuljen.
3
Eventuelt uforbrugte og ikke disponerede midler på rådighedspuljen overføres til næste års aktivitets-
pulje.
Til sammenligning kan det til Finansudvalgets orientering oplyses, at driftspuljen til landsdækkende
sygdomsbekæmpende organisationer i 2023 er på ca. 45,9 mio. kr., driftspuljen til mindre landsdæk-
kende sygdomsbekæmpende organisationer er på ca. 3,4 mio. kr., aktivitetspuljen er på ca. 5,8
mio. kr. og rådighedspuljen er på ca. 0,9 mio. kr. Finansudvalget tiltrådte den 23. juni 2022 , ved
Aktstykke nr. 274 , godkendelsen af fordelingen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets andel af
udlodningsmidlerne for 2023.
c. Arten og størrelsen af Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til sygdomsbekæmpende organisati-
oner samt regler for puljernes anvendelse forudsættes i lov om udlodning af overskud og udbytte fra
lotteri § 8 og § 23 (Lov nr. 1532 af 19. december 2017) forelagt Finansudvalget
e. Med henvisning til ovenstående anmodes Finansudvalget om tilslutning til nævnte anvendelse af
Indenrigs- og Sundhedsministeriets andel af udlodningsmidler. Der anmodes endvidere om i visse
tilfælde at kunne foretage forskudsudbetaling.
Udgifterne afholdes af § 07.18. Udlodningsloven, jf. § 07.18.17. Indenrigs- og Sundhedsministeriets
udlodningsmidler til sygdomsbekæmpende organisationer.
f. I henhold til lov om udlodning af overskud og udbytte af lotteri § 8 og § 23 (Lov nr. 1532 af 19.
december 2017) forelægges sager om fordeling af udlodningspuljen af vedkommende fagminister
direkte for Finansudvalget.
København, den 13. september 2023
Sophie Løhde
/ Annette Madsen
Til Finansudvalget.
4