EPI alm. del - svar på spm. 22 om Danmark skal være en aktiv partner i det internationale konsortium STRIVE
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EPI alm. del (Spørgsmål 22)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Stinus Lindgreen
EPI alm. del - svar på spm. 22 (D2812115).docx
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/epi/spm/22/svar/1976937/2747410.pdf
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 22 (Alm. del), som Folketingets Epidemiudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. juni 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV). Spørgsmål nr. 22: ”På udvalgets åbne høring om læring af covid-19 3. maj 2023 fortalte professor Jens Lundgren om det internationale konsortium STRIVE, der har til formål at fremme og samordne beredskabet overfor vira og luftvejsinfektioner. En række lande samarbejder, og der er støtte fra bl.a. Frankrig, USA og Australien. Mener ministeren, at Danmark skal være en aktiv partner i dette samarbejde, og hvordan mener ministeren i så fald, at vi bedst bakker op og engagerer os? Der henvises til videoen fra høringen (kl. 09:52-09:58) https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/epi/tv” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet Statens Serum Instituts vurdering, som jeg henholder mig til: ”Statens Serum Institut (SSI) har ikke nærmere kendskab til STRIVE (Strategies and Treatments for Respiratory & Viral Emergencies) end hvad der fremgår på offentligt tilgængelige hjemmesider, fx denne sidehttps://fnih.org/sites/default/files/2023- 03/INSIGHT018_STRIVE_protocol_v1.0_11Nov2022 %281%29.pdfhttps://fnih.org/sites/default/files/2023- 03/INSIGHT018_STRIVE_protocol_v1.0_11Nov2022 %281%29.pdf, og kan derfor ikke foretage en vurdering heraf. Her fremgår det bl.a. at: “Strategies and Treatments for Respiratory Infections & Viral Emergencies (STRIVE) is a master protocol designed to evaluate the safety and efficacy of unlicensed and licensed treatments and their sequential and combined use to optimize health of patients admitted to hospital for acute care of a respiratory infection.” SSI mener dog, at internationale samarbejder og netværk er vigtige for infektionsberedskabet, og det er relevant at styrke nationale, europæiske og globale forskningssamarbejder, herunder også i medicinsk behandling af infektioner. SSI er som sektorforskningsinstitution en af landets største sundhedsfaglige forskningsinstitutioner og indgår i mange internationale forskningssamarbejder. Bl.a. leder og koordinerer SSI et stort projekt under Horizon Europe programmet, der kaldes REACT (Respiratory Host-Pathogen Interaction). Projektet har fokus på tre virussygdomme, der alle kan påvirke de nedre luftveje, covid-19, influenza og RS- virus. Målet er at analysere immunforsvaret i forhold til disse luftvejsinfektioner – blandt andet for at skabe nye muligheder for individuel behandling og bedre vaccineindsats. Derudover varetager SSI det nationale repræsentantskab i EDCTP (European Development and Clinical Trial Partnership), som er et EU-støttet Horizon 2020 vækstinitiativ, der yder støtte til klinisk forskning i lægemidler, vacciner, Folketingets Epidemiudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-09-2023 Enhed: BESS Sagsbeh.: DEPASLA Sagsnr.: 2308882 Dok. nr.: 2812115 Offentligt EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22 Epidemiudvalget 2022-23 (2. samling) Side 2 microbicider og diagnostik mod infektionssygdomme. SSI deltager også i flere internationale projekter under EU4Health programmet, hvis mål er at styrke det internationale infektionsberedskab, bl.a. i DURABLE netværk af forskningsinstitutter. SSI indgår også aktivt i internationalt samarbejde med myndigheder inden for kerneområderne epidemiologi, specialdiagnostik, biobank, biologisk beredskab og vaccineforsyning, fx i regi af EU (bl.a. ECDC, HERA), WHO og WOAH. SSI er endvidere nationalt kontaktpunkt for det verdensomspændende varslingssystem under WHO og et tilsvarende varslingssystem mellem EU-landene.” Med venlig hilsen Sophie Løhde