ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2023
SWD(2023) 291 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
{COM(2023) 512 final} - {SEC(2023) 305 final} - {SWD(2023) 289 final} -
{SWD(2023) 290 final}
Offentligt
KOM (2023) 0512 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
DA 1
DA
A. Behov for en indsats på EU-plan
Hvad er problemstillingen?
Folk i EU bliver stadig mere mobile, og alle har ret til at bevæge sig frit i EU og få adgang til
tjenester i samtlige medlemsstater. I praksis står personer med handicap dog stadig over for
forhindringer, der kan afskrække eller afholde dem fra at bevæge sig frit, navnlig fordi deres
handicapkort eller -attester udstedt på nationalt plan ikke altid anerkendes, når de forsøger at få
adgang til tjenester på samme gunstige betingelser som dem, der gælder for personer med
handicap i det besøgte land, under kortvarige rejser til andre medlemsstater. Dette har praktiske
konsekvenser for personer med handicap, som ønsker at rejse til andre medlemsstater.
I mangel af reguleringsmæssige forpligtelser er anerkendelsen af nationale handicapkort og -
attester for personer, som ikke er fastboende i medlemsstaten, frivillig og derfor begrænset i
hele EU. Desuden er der ikke tilstrækkeligt kendskab til og viden om de forskellige nationale
handicapkort/-attester. Som følge heraf hæmmes adgangen til gunstige betingelser for
personer med handicap, når de rejser til eller besøger andre medlemsstater, også når det
gælder tjenester mod eller uden betaling. Dette kan i nogle tilfælde føre til indirekte
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller i det mindste til usikkerhed om, hvorvidt
enkeltpersoner vil kunne anvende deres handicapkort/-attest, når de benytter tjenester. For
personer med handicap og deres familier kan det være forbundet med omkostninger at få adgang
til og anvende tjenester, der ville være gratis for deres modparter i bestemmelseslandet, og de
kan gå glip af gunstige betingelser såsom økonomisk støtte, fritagelse for at betale for bestemte
tjenesteydelser og andre former for støtte. Af den grund kan personer med handicap blive
afskrækket fra at rejse til andre medlemsstater.
Offentlige myndigheder modtager anmodninger om oplysninger vedrørende anerkendelse af
handicapkort eller -attester udstedt af en anden medlemsstat, hvilket øger deres administrative
byrde. De oplever også retsusikkerhed, da de ikke har midlerne til at bekræfte gyldigheden af
disse kort/attester.
Desuden har tjenesteydere vanskeligt ved at anerkende de forskellige nationale handicapkort
og -attester, der er nødvendige for at indrømme gunstige betingelser. Turismesektoren står også
over for økonomiske tab på grund af mistede rejsemuligheder for personer med handicap.
Når personer med handicap rejser med bil i EU, støder de på vanskeligheder, når de skal
anvende deres EU-parkeringskort. For mange personer med handicap er privat bilkørsel den
bedste eller eneste metode til at komme rundt på egen hånd. Tilgængeligheden af
parkeringsfaciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, er således af central betydning.
EU-parkeringskortet for personer med handicap blev indført ved Rådets henstilling 98/376/EF
for at fremme dette. Kortets effektivitet undergraves imidlertid af nationale forskelle i kortets
format, manglende oplysninger om, hvilke betingelser der gælder for kortindehavere på tværs
af medlemsstaterne, og tilfælde af svig og forfalskning af kortet. Det er derfor ofte uklart for
kortindehaverne, hvordan de kan bruge deres kort, hvor de kan køre og parkere, og hvordan de
overholder færdselsreglerne uden for deres bopælsland. Den manglende anerkendelse af EU-
parkeringskortet resulterer i praktiske ulemper for personer med handicap, f.eks. manglende
mulighed for at parkere i nærheden af indgangen til en facilitet, eller i bødepålæg. Dette kan
begrænse deres brug af tjenester, hvilket fører til forskelsbehandling i forhold til personer med
handicap, der har et parkeringskort, som er udstedt i det besøgte land, og kan i sidste ende
afholde de pågældende personer fra at rejse.
DA 2
DA
Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil personer med handicap sandsynligvis fortsat være
usikre på, om deres nationale handicapkort eller -attest vil blive godkendt, når de rejser i EU.
Virkningen af pilotprojektet for EU-handicapkort forventes at være beskeden på grund af dets
frivillige karakter og det begrænsede antal deltagende medlemsstater og sektorer. På den anden
side vil EU-parkeringskortets positive rolle med hensyn til at fremme den frie bevægelighed og
parkeringsrettighederne for personer med handicap fortsætte. Det må dog forventes, at
problemerne med anerkendelse blandt medlemsstaterne vil skærpes som følge af den tekniske
og digitale udvikling, som øger forskellene mellem modellerne.
Befolkningens aldring forventes at forværre problemet, da der er en højere forekomst af
handicap blandt personer på 65 år og derover (i øjeblikket 48,6 % af befolkningen i denne
aldersgruppe). Desuden forventes den almindelige befolknings rejseaktivitet at stige, hvilket
også var tendensen frem til 2019 før covid-19-pandemien. For personer med handicap opstilles
fire scenarier baseret på antagelser om, hvordan forskellen mellem denne gruppe af mennesker
og den almindelige befolkning vil udvikle sig med hensyn til rejsetilbøjelighed1
. I
grundscenariet antages det, at forskellen forbliver konstant. I scenariet med den stigende forskel
antages det, at deltagelsen i turisme blandt personer med handicap ikke vokser parallelt med
den almindelige befolknings deltagelse. I de to mere optimistiske scenarier forudsættes enten
et minimalt fald eller en udligning af forskellen i rejseaktivitet. I tilfælde af manglende handling
er det mest sandsynlige scenarie imidlertid, at personer med handicap fortsat vil rejse
mindre end den almindelige befolkning, hvis der fortsat hersker usikkerhed om
anerkendelsen af handicapkort/-attester.
Hvilke resultater forventes der af initiativet?
Det overordnede mål med initiativet om EU-handicapkortet er at fremme fri bevægelighed og
lige adgang til gunstige betingelser inden for tjenester, som udbydes til personer med handicap,
uanset hvor de rejser i EU. Formålet er navnlig at fremme den gensidige anerkendelse af
handicapkort, således at personer med handicap kan få adgang til forskellige tjenester, når de
rejser til eller besøger en anden medlemsstat. Det har også til formål at lette anvendelsen af EU-
parkeringskortet og sikre retssikkerheden med hensyn til dette kort.
Når indehavere af et EU-handicapkort benytter tjenester, der er omfattet af initiativets
anvendelsesområde, uanset om det sker mod eller uden betaling, vil de nyde godt af de samme
gunstige betingelser som for personer med handicap i den medlemsstat, de besøger. Desuden
har initiativet til formål at forbedre den måde, EU-parkeringskortet for personer med handicap
fungerer på, og dermed forbedre den gensidige anerkendelse af kortet og kendskabet til kortet
og forebygge forfalskning og svigagtig anvendelse heraf.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
De konstaterede problemer har et grænseoverskridende aspekt, som medlemsstaterne ikke kan
løse hver for sig. Behovet for en EU-indsats hænger direkte sammen med rejser på tværs af
grænserne og dermed forbundne udfordringer for personer med handicap, der rejser inden for
1
Scenarierne er baseret på de indsamlede oplysninger om tidligere tendenser for rejseaktiviteten blandt
befolkningen i alderen 15-64 år (Eurostats database, TOUR_DEM_TOTOT. Kan tilgås på: link) og
undersøgelsesdata om personer med handicap i samme aldersgruppe (Economic Impact and Travel Patterns of
Accessible Tourism in Europe - Full Report, 8.3.2015. GD GROW Europa-Kommissionen. Kan tilgås på: link).
DA 3
DA
EU. Det er nødvendigt at sikre en koordineret tilgang mellem medlemsstaterne for at gøre det
muligt for personer med handicap, der er i besiddelse af et handicapkort eller en attest, at nyde
godt af de samme gunstige betingelser, uanset hvor i EU de rejser hen. Hvis EU ikke griber ind,
vil de nuværende forskelle i de nationale handicapkort/-attester blive større, og
forskelsbehandlingen af personer med handicap i medlemsstaterne vil fortsætte eller øges,
hvilket undergraver deres ret til fri bevægelighed.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet?
Foretrækkes en bestemt løsning? Hvorfor?
Vurderingen omfattede løsningsmodeller, der havde til formål at fremme den gensidige
anerkendelse af handicapstatus i EU i forbindelse med adgangen til tjenester under besøg i en
anden medlemsstat (A), og fremme anvendelsen af og retssikkerheden i forbindelse med
anvendelsen af EU-parkeringskortet for personer med handicap (B), og som samlet set tager fat
på de konstaterede udfordringer. Flere muligheder såsom frivillige ordninger eller udvalgte
tjenester blev forkastet.
Den foretrukne løsning er en kombination af løsningsmodel A2 (obligatorisk EU-handicapkort
i alle medlemsstater for rejser og/eller besøg, som dækker alle servicesektorer) og
løsningsmodel B2 (obligatorisk EU-handicapkort).
Løsningsmodel A2 er mest effektiv, når det gælder om at fremme den gensidige anerkendelse
af handicapkort i forbindelse med adgang til tjenester under besøg i en anden medlemsstat, da
den giver mulighed for at indføre et EU-handicapkort, som skal anvendes præcist til dette
formål, og som let kan anerkendes i alle medlemsstater. Kortet vil fjerne usikkerheden både for
tjenesteydere, der skal kontrollere kundernes handicapstatus, og for personer med handicap, der
rejser til og/eller besøger andre medlemsstater.
Løsningsmodel B2 er mest effektiv, når det gælder om at fremme anerkendelsen af EU-
parkeringskortet. Som et bindende lovgivningsmæssigt instrument gør den minimumskravene
til den fælles EU-parkeringskortmodel og dens sikkerhedsformat og sikkerhedselementer
obligatoriske. Et mere homogent, ensartet format for de nationale parkeringskort vil mindske
den usikkerhed, der er forbundet med at få dem anerkendt, når personer med handicap rejser
med bil i EU. Dette ville gøre det muligt for kortindehaverne at rejse med bil uden risiko for, at
deres parkeringskort ikke anerkendes i udlandet. Det vil også føre til omkostningsbesparelser
for de berørte personer, da der kan anvendes offentlige parkeringspladser, som er forbeholdt
personer med handicap.
Med hensyn til valget af retsakt anses et direktiv for at være et egnet, forholdsmæssigt og
effektivt instrument til at opfylde initiativets mål og er i overensstemmelse med de fastlagte
retsgrundlag.
Hvem støtter hvilken løsning?
Europa-Parlamentet udtrykte i sin beslutning fra 2022 sin overbevisning om, at EU-
handicapkortet bør være baseret på bindende EU-lovgivning, der dækker en række forskellige
områder ud over kultur, fritid og sport.
DA 4
DA
Personer med handicap og deres organisationer støtter primært en udvidelse af initiativet ud
over de områder, der er omfattet af pilotprojektet for EU-handicapkort. I den offentlige høring
anførte et flertal af respondenterne (ud af i alt 3 361), at de vigtigste sektorer, der bør være
omfattet af EU-handicapkortet, er offentlig transport (1 821), kulturelle aktiviteter (1 566) og
parkering (1 534).
Der er enighed blandt medlemsstaterne om, at problemet eksisterer, at der er behov for en EU-
indsats, og at et bindende initiativ er et passende middel til at løse det. Der er også enighed
blandt brugerne og medlemsstaterne om, at EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet bør
bevares som særskilte kort, og at både fysiske og digitale kort bør være tilgængelige for
kortindehaverne.
Der er også stærk opbakning blandt interessenterne til et lovgivningsmæssigt instrument.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning?
Analysen tyder på, at gennemførelsen af den foretrukne løsningsmodel vil have adskillige
fordele for personer med handicap, tjenesteydere og nationale myndigheder.
For personer med handicap:
• Mindre usikkerhed og øget deltagelse i turisme (det anslås, at løsningsmodel A2 vil
mindske forskellen i rejseaktivitet med mellem 2,8 og 4,12 procentpoint).
• Direkte økonomiske fordele for ca. 44 % af de personer med handicap, der tidligere er
blevet nægtet gunstige betingelser, når de rejser til en anden medlemsstat, ifølge
resultaterne af den offentlige høring. Disse ligger i størrelsesordenen 30-120 EUR (hvis
personen rejser alene) og 80-250 EUR (hvis personen rejser med en personlig assistent)
for rejser på op til fire dage og op til 100-400 EUR pr. rejse (pr. person) for rejser på op
til to måneder.
• Nedsat risiko for at skulle betale bøder, fordi EU-parkeringskortet ikke anerkendes, eller
for at skulle betale for en parkeringsplads. Besparelserne kan generelt kvantificeres til
under 300 EUR som følge af undgåede parkeringsbøder i hele EU. Besparelser på
4 EUR pr. dag eller 3 EUR pr. time.
For tjenesteudbydere:
• Mindre usikkerhed om gyldigheden af nationale kort og færre omkostninger til kontrol
af kort/attester, herunder EU-parkeringskortet, øget omsætning2
fra betaling af de
personer, der ledsager personer med handicap, og markedet drager fordel af større
rejseaktivitet blandt personer med handicap. Den foretrukne løsning for EU-
handicapkortet forventes at skabe vækst på markedet for tilgængelig turisme i
størrelsesordenen 2,1-3,1 mia. EUR. Disse tal vedrører alle deres aktiviteter og udgifter
2
I 2012 fremgik det af GD GROW-undersøgelsen om tilgængelig turisme, at personer med handicap i hele EU
skønnes at rejse med flere ledsagere (i gennemsnit 2,2) end den ældre befolkning (i gennemsnit 1,6), og disse
personer vil være yderligere kunder til de pågældende tjenester.
DA 5
DA
under rejsen. For parkeringskortet vil den foretrukne løsning kunne øge merværdien af
tilgængelig turisme med mellem 0,2 mia. EUR og 0,3 mia. EUR.
For de nationale myndigheder:
• Et større marked for tilgængelig turisme og færre håndhævelsesomkostninger i
forbindelse med EU-parkeringskortet. Øgede skatteindtægter som følge af et større
marked for tilgængelig turisme.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning?
De anslåede omkostninger og typen af omkostninger i forbindelse med den foretrukne løsning
er som følger:
• For EU-handicapkortet vedrører omkostningerne:
o tilbud om gunstige betingelser for tjenesteydere, f.eks. i forbindelse med
transportomkostninger, der anslås til mellem 116 EUR og 161 mio. EUR i hele EU
(0,05-0,08 % af den ikke-lufttransporterede passagertransport), som varierer fra
medlemsstat til medlemsstat
o fremstilling af kortet, anslået til mellem 1,02 EUR og 4,54 EUR pr. kort, og
o digitale omkostninger, administrative omkostninger, omkostninger forbundet med
nationale websteder og oplysningskampagner, der anslås til mellem 90 000 EUR og
535 000 EUR pr. medlemsstat.
• For parkeringskortet vedrører omkostningerne:
o fremstilling af kortet, anslået til mellem 1,02 EUR og 4,54 EUR pr. kort
o omkostninger forbundet med webstedet er indregnet
o andre omkostninger, der indgår i løsningsmodellen, antages at være nul, fordi de
kan integreres i eksisterende systemer.
Hvordan påvirker løsningen virksomhederne og SMV'erne?
Der forventes ingen væsentlige virkninger for konkurrenceevnen og SMV'erne. Den øgede
deltagelse blandt personer med handicap i turismesektoren vil have en positiv indvirkning på
turismen, som er en sektor hovedsageligt bestående af SMV'er.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
Der vil også være visse omkostninger for de nationale myndigheder, hvor de samlede
gennemførelsesomkostninger ca. vil ligge på mellem 95 000 EUR og 530 000 EUR for EU-
handicapkortet (pr. land). Dette omfatter engangsomkostninger til oprettelse af det nationale
websted (ca. mellem 7 500 EUR og 23 000 EUR) og oplysningskampagner (ca. mellem 20 000
EUR og 70 000 EUR). De samlede engangsomkostninger for de offentlige myndigheder i EU-
27 til opbygningen af et IT-system for det digitale EU-handicapkort anslås til 1,67 mio. EUR,
og omkostningerne til regelmæssig vedligeholdelse anslås til ca. 250 000 EUR om året i
forbindelse med udstedelse af kort til samtlige personer, der melder om "alvorlige"
begrænsninger (gruppen af personer med handicap, der sandsynligvis vil få udstedt et EU-
handicapkort).
DA 6
DA
Hvad angår EU-parkeringskortet, vil der være visse tilpasningsomkostninger vedrørende
opdatering af kortmodellen og omkostninger forbundet med oprettelse af en national database
og et nationalt websted (omkostninger svarende til dem, der er nævnt ovenfor).
Et større marked for tilgængelig turisme, navnlig i løsningsmodel A2, vil føre til øgede
skatteindtægter på de nationale budgetter.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Der forventes stærke positive virkninger for de grundlæggende rettigheder, nemlig fri
bevægelighed (artikel 45 i EU's charter om grundlæggende rettigheder), integration af personer
med handicap (artikel 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder) og
ikkeforskelsbehandling (artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder). Initiativet vil
sikre større social inklusion og integration af personer med handicap i forhold til
referencescenariet.
Hvad er cost/benefit-nettosaldoen for den foretrukne løsning?
Hvis man tager det laveste skøn for værditilvæksten inden for tilgængelig turisme på 2,1 mia.
EUR for den foretrukne løsning i forbindelse med EU-handicapkortet og fratrækker de dermed
forbundne anslåede omkostninger, vil det medføre en nettofordel på 1,56 mia. EUR for denne
løsning. Hvis man tager det laveste skøn for værditilvæksten på 0,2 mia. EUR og fratrækker de
dermed forbundne omkostninger, resulterer det i 0,056 mia. EUR for den foretrukne løsning i
forbindelse med parkeringskortet. Dette beløber sig til i alt 1 616 mia. EUR.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering vil Kommissionen evaluere
initiativet fem år efter dets ikrafttræden i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af
de berørte interessenter.