Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2023
COM(2023) 512 final
ANNEXES 1 to 2
BILAG
til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
{SEC(2023) 305 final} - {SWD(2023) 289 final} - {SWD(2023) 290 final} -
{SWD(2023) 291 final}
Offentligt
KOM (2023) 0512 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BILAG I
FORMAT FOR EU-HANDICAPKORT
FORSIDE-tekst "European Disability Card" på engelsk
BAGSIDE Nationale oplysninger på et eller flere nationale sprog, som besluttes af den
udstedende medlemsstat.
1. EU-handicapkortets størrelse skal være i overensstemmelse med ISO 7810.
2. Formatet skal være ID-1 og dimensionerne 85,6 × 53,98 mm,
3. Kortet skal indeholde:
• et billede af kortindehaveren
• kortindehaverens for- og efternavn
• kortindehaverens fødselsdato
• kortets serienummer.
4. Kortets farve skal være lyseblå og mørkeblå, som vist på billedet, og med følgende
referencer:
• Mørkeblå: CMYK 100, 90, 10, 0
RGB 0, 68, 148
• Lyseblå: CMYK 94, 63, 7, 1
RGB 0, 110, 183
5. Kortets udløbsdato skal være angivet.
6. Kortet skal indeholde en landekode omgivet af den blå cirkel.
7. Bogstaverne skal være med skrifttypen ARIAL Regular.
8. Teksten "EU-handicapkort" anføres med skrifttypen Arial og i blindeskrift med
anvendelse af Marburg-kodens dimensioner.
9. Det valgfrie bogstav "A" (+ i blindeskrift) kan tilføjes, hvis kortet giver ret til
ledsagelse af en personlig assistent.
DA 2 DA
10. Digital funktion/digitale funktioner til forebyggelse af svig ad elektronisk vej tilføjes
efter vedtagelsen af den tekniske specifikation som omhandlet i artikel 6, stk. 1.
DA 3 DA
BILAG II
FORMAT FOR EU-PARKERINGSKORT FOR PERSONER MED HANDICAP
FORSIDE
BAGSIDE
1. EU-parkeringskortet for personer med handicap skal have følgende størrelse:
• højde: 106 mm
• bredde: 148 mm.
2. Kortets farve skal være mørkeblå og gul, som vist på billedet ovenfor, og med
følgende referencer:
• Mørkeblå: CMYK 100, 90, 10, 0
RGB 0, 68, 148
• Gul: CMYK 0 0 100 0
RGB 255, 237, 0
3. EU-parkeringskortet for personer med handicap opdeles vertikalt i to dele på både
for- og bagside.
DA 4 DA
a) Forsidens venstre halvdel skal indeholde følgende:
• kørestolssymbolet i mørkeblåt på gul baggrund
• parkeringskortets udløbsdato
• parkeringskortets serienummer
• den udstedende myndigheds/organisations navn og stempel
• hvis kortet er tilknyttet et køretøj, skal dets nummerplade være synlig.
b) Forsidens højre halvdel skal indeholde følgende:
• med store bogstaver teksten "Parkeringskort for personer med handicap"
på den udstedende medlemsstats sprog, som med passende mellemrum
gentages med lille skrifttype på de andre EU-sprog
• som baggrund anføres koden for den medlemsstat, der udsteder
parkeringskortet, omgivet af en ring af stjerner, der symboliserer Den
Europæiske Union.
c) Bagsidens venstre halvdel skal indeholde følgende:
• kortindehaverens efternavn
• kortindehaverens fornavn(e)
• kortindehaverens fødselsdato
• kortets udløbsdato
• et fotografi af kortindehaveren
• parkeringskortets serienummer
• kortindehaverens underskrift eller et andet autoriseret mærke, hvis det er
fastsat i den nationale lovgivning.
d) Bagsidens højre halvdel skal indeholde følgende:
• teksten: "Dette kort giver indehaveren adgang til de lokale
parkeringsbetingelser og -faciliteter, som er forbeholdt personer med
handicap, i den pågældende medlemsstat"
• teksten: "Når parkeringskortet anvendes, skal det være anbragt forrest i
køretøjet, således at kortets forside er klart synlig for kontrol."
4. Med undtagelse af teksten på forsidens højre halvdel skal teksten affattes på den
medlemsstats sprog, som udsteder parkeringskortet. Såfremt en medlemsstat ønsker
at affatte teksten på et andet nationalsprog end et af de følgende: bulgarsk, dansk,
engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk,
maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk,
svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, udarbejder den en tosproget udgave af kortet med
et af de nævnte sprog, dog med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette bilag.
Hvis en medlemsstat ønsker at angive oplysninger på bulgarsk eller græsk, skal den
udfærdige en tosproget udgave af kortet på et af de ovennævnte sprog skrevet med
latinske bogstaver.
5. Digital funktion/digitale funktioner til forebyggelse af svig ad elektronisk vej tilføjes
efter vedtagelsen af den tekniske specifikation som omhandlet i artikel 7, stk. 1.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 6.9.2023
COM(2023) 512 final
2023/0311 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2023) 305 final} - {SWD(2023) 289 final} - {SWD(2023) 290 final} -
{SWD(2023) 291 final}
Offentligt
KOM (2023) 0512 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Den Europæiske Union (EU) bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed,
frihed og respekt for menneskerettighederne og har forpligtet sig til at bekæmpe
forskelsbehandling, herunder på grund af handicap, som fastsat i traktaten om Den
Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og chartret
om grundlæggende rettigheder (chartret).
EU-borgernes ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union er en af EU's mest
værdsatte bedrifter og udgør en vigtig drivkraft for vores økonomi.
EU og alle dets medlemsstater er part i FN's konvention om rettigheder for personer med
handicap (FN's handicapkonvention). Formålet med FN's handicapkonvention er at fremme,
beskytte og sikre fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder for personer med handicap samt at fremme respekten for deres naturlige
værdighed. FN's handicapkonvention indeholder forpligtelser for deltagerstaterne til at
anerkende retten til fri bevægelighed for personer med handicap på lige fod med andre.
Deltagerstaterne anmodes også om at træffe effektive foranstaltninger til at sikre personlig
mobilitet med størst mulig uafhængighed for personer med handicap, bl.a. ved at lette deres
personlige mobilitet på den måde og på det tidspunkt, de ønsker, og til en overkommelig pris.
Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet,
Rådet og Europa-Kommissionen i Göteborg den 17. november 20171
, fastsætter, at alle uanset
eventuelt handicap har ret til ligebehandling og lige muligheder for så vidt angår adgang til
varer og tjenester, der er tilgængelige for offentligheden (princip 3). Desuden anerkendes det i
den europæiske søjle for sociale rettigheder, at personer med handicap har ret til tjenester, der
sætter dem i stand til at deltage i samfundslivet (princip 17). Der henvises i handlingsplanen
for den europæiske søjle for sociale rettigheder til betydelige hindringer, som personer med
handicap stadig står over for, og som behandles yderligere i strategien for rettigheder for
personer med handicap 2021-2030.
Personer med handicap, hvis handicapstatus er blevet vurderet og anerkendt af de kompetente
myndigheder i en medlemsstat, indrømmes ofte særlige betingelser eller positiv
særbehandling i forbindelse med deres adgang til en række tjenester, aktiviteter og faciliteter,
herunder når disse ikke udbydes mod betaling i den pågældende medlemsstat, og uanset om
de leveres af offentlige myndigheder eller private aktører på i henhold til nationale eller lokale
regler/retlige forpligtelser, og som ofte leveres på frivillig basis (navnlig af private aktører).
Der tilbydes eller leveres normalt særlige betingelser eller positiv særbehandling i forbindelse
med offentlig og privat transport, parkeringspladser, kulturelle arrangementer (f.eks. museer),
fritids- og sportscentre eller dermed forbundne tjenester, forlystelsesparker og turisme. Der
kan være tale om gratis adgang, lavere takster, lavere gebyrer eller kørselsafgifter til
betalingsveje/-broer/-tunneler, prioriteret adgang, personlig assistance, støtte (f.eks. adgang til
braille, audioguider), tilvejebringelse af hjælpemidler, udvidet parkering eller reserverede
(parkerings-)pladser2
. Med hensyn til personbefordring kan personlige assistenter eller andre
personer, der ledsager eller assisterer personer med handicap, rejse gratis eller, hvis det er
1
Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af
13.12.2017, s. 10).
2
Se yderligere eksempler i bilag 6.4 "Mapping of services providing preferential conditions in the EU"
(kortlægning af tjenesteydelser, der giver gunstige vilkår i EU), konsekvensanalyse, SWD(2023) 289.
DA 2 DA
praktisk muligt, sidde ved siden af personen med handicap eller personen med nedsat
mobilitet3
. Der tilbydes også positiv særbehandling og særlige betingelser i forbindelse med
adgang til aktiviteter eller faciliteter, der ikke udbydes mod betaling.
Personer med anerkendt handicapstatus i deres bopælsmedlemsstat, som rejser til en anden
medlemsstat, kan imidlertid støde på vanskeligheder med at benytte sig af de særlige
betingelser eller den positive særbehandling, der tilbydes eller ydes i den medlemsstat, de
besøger, ofte på grund af manglende anerkendelse af deres handicapkort eller -attest udstedt i
deres bopælsmedlemsstat.
Sammen med de fysiske og andre hindringer for deres adgang til både offentlige og private
rum er høje rejseudgifter en vigtig faktor, der afholder mange personer med handicap fra at
rejse4
, fordi de også har særlige behov, der gør deres rejseudgifter højere end for personer
uden handicap5
. Eurostats undersøgelse vedrørende personer, der ikke deltager i turisme,
bekræfter for den brede befolkning, at økonomiske årsager er et centralt argument for ikke at
rejse, og undersøgelsen fastslår, at 44,83 % af den samlede befolkning ikke deltog i turisme i
2019 "af økonomiske årsager"6
. Personer med handicap har højere fattigdomsrisiko end
personer uden handicap. På EU-plan var ca. 21,1 % af personer med handicap på 16 år og
derover i risiko for fattigdom i 2021 sammenlignet med 14,9 % af personer uden handicap.
Andelen for alle personer på 16 år og derover var 16,4 %.
At skulle håndtere retsusikkerhed og eventuelle yderligere omkostninger kan forringe de
muligheder, personer med handicap har for at udøve deres ret til fri bevægelighed fuldt ud og
effektivt.
For mange personer med handicap er privat bilkørsel desuden den bedste eller eneste
mulighed for at komme rundt på egen hånd. Muligheden for at parkere så tæt på deres
destination som muligt og tilgængeligheden af reserverede eller udvidede parkeringsfaciliteter
for personer med handicap er afgørende for at støtte deres autonomi og letter deres udøvelse
af retten til fri bevægelighed. EU-parkeringskortet for personer med handicap blev indført ved
hjælp af Rådets henstilling om indførelse af en/et standardiseret, fælles model/format for EU i
19987
og er et af de mest synlige og vigtigste resultater af EU's handicappolitik. Det anvendes
i vid udstrækning af samtlige medlemsstater. Ikke desto mindre står kortindehaverne
imidlertid over for vanskeligheder, når de anvender det standardiserede EU-parkeringskort for
personer med handicap, såsom uvished om, hvilke rettigheder kortet giver dem, og den
begrænsede anerkendelse af kortet, når de rejser til andre medlemsstater, samt bøder, der
3
Se eksempelvis artikel 23, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 172 af
17.5.2021, s. 1).
4
Resultater fra den endelige rapport baseret på en undersøgelse rettet mod civilsamfundsorganisationer
på EU-plan; Shaw and Coles, "Disability, holiday making and the tourism industry in the UK: a
preliminary survey", 25(3) Tourism Management (2004) 397-403; Eugénia Lima Devile and Andreia
Antunes Moura (2021), Travel by People With Physical Disabilities: Constraints and Influences in the
Decision-Making Process.
5
McKercher and Darcy (2018), Re-conceptualizing barriers to travel by people with disabilities, Tourism
Management Perspectives, 59-66.
6
Eurostat database, tour_dem_npsex. Findes på:
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/tour_dem_npsex/default/table?lang=en . 2019 var det
seneste år, disse oplysninger forelå.
7
Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (98/376/EF) (EFT L
167 af 12.6.1998), som tilpasset ved Rådets henstilling af 3. marts 2008 som følge af Republikken
Bulgariens, Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Rumæniens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 63/43 af
7.3.2008).
DA 3 DA
pålægges, selv ved fremvisning af EU-parkeringskortet, eller når det er anbragt synligt.
Derudover hæmmer nationale forskelle i formatet og udformningen samt gennemførelsen af
EU-parkeringskortet for personer med handicap anvendelsen heraf, skaber større (juridisk)
usikkerhed og giver anledning til forfalskningsrisici eller svigagtige handlinger samt
håndhævelsesproblemer8
.
Dette initiativ fastlægger derfor rammerne, reglerne og de fælles betingelser, herunder en
fælles standardiseret model, for et EU-handicapkort som bevis for anerkendt handicapstatus
og for EU-parkeringskortet for personer med handicap som bevis for deres anerkendte ret til
parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap
("parkeringsrettigheder"). Formålet med initiativet er at støtte adgangen på lige vilkår og
betingelser i samtlige medlemsstater for indehavere af EU-handicapkortet eller EU-
parkeringskortet for personer med handicap til særlige betingelser eller positiv særbehandling
for så vidt angår tjenester, aktiviteter og faciliteter, herunder når de ikke tilbydes mod
betaling, og henholdsvis parkeringsbetingelser og -faciliteter.
Gensidig anerkendelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap bør fremme og sikre, at personer med handicap, når de rejser til eller besøger en
anden medlemsstat, kan udøve deres ret til at modtage og nyde godt af særlige betingelser
og/eller positiv særbehandling, som tilbydes af private aktører eller offentlige myndigheder,
med henblik på at få adgang til tjenester, aktiviteter og faciliteter, herunder når de ikke ydes
mod betaling, samt adgang til parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer
med handicap, uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller bopæl, på samme
vilkår og betingelser som dem, der tilbydes på grundlag af nationale attester, handicapkort
eller andre formelle dokumenter til anerkendelse af deres handicapstatus, udstedt af de
kompetente myndigheder i værtslandet.
Fastsættelsen af regler og fælles betingelser for både EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet for personer med handicap vil bidrage til at sikre en mere effektiv og
inklusiv deltagelse og inklusion i samfundet af personer med handicap.
Forslaget om at indføre et europæisk handicapkort er et af flagskibsinitiativerne i strategien
for rettigheder for personer med handicap 2021-20309
:
"Kommissionen vil foreslå, at der inden udgangen af 2023 indføres et europæisk handicapkort, som skal
anerkendes i samtlige medlemsstater. Dette vil bygge videre på erfaringerne fra det pilotprojekt om et EU-
handicapkort, der p.t. kører i otte lande, og på erfaringerne med det europæiske parkeringskort for personer
med handicap."
Hensigten om at fremsætte forslag om et EU-handicapkort blev også udtrykt i meddelelsen
om "Konference om Europas fremtid — Fra vision til konkret handling"10
, som
kommissionsformand Ursula von der Leyen også henviste til i forbindelse med sin tale om
Unionens tilstand i 202211
. Initiativet er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2023 —
En beslutsom og forenet Union12
.
8
Yderligere oplysninger findes i bilag 6.3 "Implementation analysis of the EU Parking Card for persons
with disabilities" (analyse af gennemførelsen af EU-parkeringskortet for personer med handicap) i
konsekvensanalysen (SWD(2023) 289).
9
COM(2021) 101 final.
10
COM(2022) 404 final, 17.6.2022, Bilaget, punkt 5 ,Værdier og rettigheder, retsstatsprincippet og
sikkerhed.
11
Unionens tilstand 2022, hensigtserklæring, 14. september 2022.
12
COM(2022) 548 final, 18.10.2022, Bilag 1, punkt 43, under overskriften "Nyt skub i europæisk
demokrati".
DA 4 DA
Europa-Parlamentet opfordrede til at indføre kortet i tre beslutninger. I sin beslutning af 18.
juni 2020 om den europæiske handicapstrategi efter 202013
anmodede det Kommissionen om
at udvide det eksisterende pilotprojekt om EU-handicapkortet og sikre, at EU-parkeringskortet
for personer med handicap overholdes fuldt ud i samtlige medlemsstater. Europa-Parlamentet
glædede sig over planen om at fremlægge et initiativ om et EU-handicapkort, der skal
anerkendes i samtlige medlemsstater, med henblik på at opskalere pilotprojekterne for EU-
handicapkortet og EU-modellen for parkeringskort for personer med handicap i sin beslutning
af 7. oktober 2021 om beskyttelse af personer med handicap gennem andragender14
.
Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 13. december 2022 om vejen til lige rettigheder for
personer med handicap15
til et juridisk bindende og ambitiøst initiativ, der dækker en række
forskellige områder ud over kultur, fritid og sport.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog også en sonderende udtalelse16
til
støtte for EU-handicapkortet, hvori det med hensyn til EU-parkeringskortet anerkendes, at det
er vigtigt at ajourføre lovgivningen om harmonisering af kortets egenskaber,
udstedelsesprocedurer og funktion.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette initiativ bygger på to eksisterende instrumenter.
For så vidt angår EU-handicapkortet bygger forslaget på det tilknyttede pilotprojekt, men
udvider dets anvendelsesområde til samtlige medlemsstater og dækker en bredere vifte af
forskellige politikområder, ikke kun tjenester, men også aktiviteter og faciliteter, herunder når
de ikke tilbydes mod betaling. Pilotprojektet blev gennemført på frivillig basis i otte
medlemsstater (Belgien, Cypern, Estland, Finland, Italien, Malta, Rumænien og Slovenien) i
2016-2018 og fortsatte også efter projektets afslutning. Der blev i pilotprojektet fastlagt et
fælles format for kortet, der på frivillig basis skulle sikre gensidig anerkendelse mellem de
otte deltagende medlemsstater af den handicapstatus (som fastlagt i overensstemmelse med
deres respektive nationale kriterier, regler, fremgangsmåder og procedurer), som giver adgang
til fordele og tjenester inden for kultur, fritid, sport og i nogle lande transport17
ved rejse til et
af de deltagende lande. Nationale tjenesteydere i disse sektorer kunne frivilligt tilslutte sig
kortordningen. Pakken af ydelser i hver medlemsstat afhang af antallet og typen af deltagende
tjenesteydere. Efter at have tilsluttet sig kortordningen var tjenesteyderne forpligtet til at
levere de samme ydelser til kortindehavere fra andre deltagende medlemsstater som til
statsborgere med handicap i deres egen medlemsstat. Medlemsstaterne skulle føre et register
over de tjenester, der er omfattet af systemet, og ajourføre det regelmæssigt.
EU-pilotprojektet viste klart fordelene for personer med handicap med hensyn til at kunne
benytte sig af tjenester inden for kultur, fritid, sport og i nogle tilfælde transport, og støtte til
deres grænseoverskridende bevægelighed i EU i en kort periode. Desuden bekræftede
undersøgelsen fra 2021, hvori man vurderede gennemførelsen af pilotprojektet om EU-
handicapkortet og de dermed forbundne fordele18
, kortets EU-merværdi, og det
konkluderedes, at der er potentiale for en mere omfattende indsats.
13
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2020-0156_DA.html
14
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-0414_DA.pdf
15
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2022-0435_DA.html
16
SOC/765 af 27.4.2024.
17
Privat transport (CY, FI og MT) eller offentlig transport (FI og SI).
18
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/4adbe538-0a02-11ec-b5d3-
01aa75ed71a1/language-da
DA 5 DA
Sammenlignet med pilotprojektet (som opregnede de fire omfattede sektorer og inkluderede
(nationalt) udarbejdede lister over "deltagende udbydere" i en offentlig database) er det
ræsonnement og den logik, der ligger til grund for dette lovgivningsforslag, anderledes. Ved
at fastsætte bestemmelser om gensidig anerkendelse af EU-handicapkortet i samtlige
medlemsstater har dette lovgivningsforslag til formål at give kortindehavere, der rejser til eller
besøger en anden medlemsstat, adgang på lige vilkår og betingelser til eksisterende særlige
betingelser eller positiv særbehandling i forbindelse med en lang række tjenester, aktiviteter
og faciliteter, herunder når de ikke tilbydes mod betaling. Denne tilgang bør i væsentlig grad
reducere den administrative byrde for medlemsstaterne i pilotprojektet med hensyn til behovet
for at vedligeholde og ajourføre databaser over de tjenesteudbydere, der accepterer EU-
handicapkortet.
For så vidt angår EU-parkeringskortet for personer med handicap vil initiativet erstatte det
system, der blev indført ved Rådets henstilling 98/376/EF19
, som omfattede en frivillig EU-
model for parkeringskort for personer med handicap, og som lettede anerkendelsen af
parkeringskortet på tværs af medlemsstaterne. Specifikke nationale tilføjelser til eller
afvigelser fra den anbefalede model har ført til udbredelse af forskellige kort20
, hvilket hindrer
deres anerkendelse på tværs af grænserne samt adgangen for personer med handicap til
særlige parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, som er
i besiddelse af et "lokalt" parkeringskort. Desuden er Rådets henstilling ikke blevet ajourført
for at afspejle udviklingen inden for teknologi og digitalisering eller for at hjælpe
medlemsstater, der oplever problemer med svig og forfalskning af kortene, med at løse disse
problemer.
Forslaget indeholder fælles regler og betingelser for udstedelsen af EU-parkeringskortet for
personer med handicap og en fælles model for kortet, som skal anvendes af samtlige
medlemsstater, og som erstatter alle de mange eksisterende nationale parkeringskort.
Med henblik på at garantere ligebehandling af EU's borgere har Kommissionen til hensigt at
foreslå en separat retsakt, der udvider dette forslags anvendelsesområde til at omfatte
statsborgere fra tredjelande, der lovligt opholder sig eller bor på en medlemsstats område, og
som i henhold til EU-retten har ret til at rejse til andre medlemsstater.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Dette initiativ har til formål at gøre det lettere for personer med handicap, når de rejser til eller
besøger en anden medlemsstat, at drage fordel af særlige betingelser og/eller positiv
særbehandling, som er tilgængelige, når de benytter tjenester, aktiviteter og faciliteter,
herunder når de ikke tilbydes mod betaling, på samme vilkår som fastboende personer med
handicap, og dermed lette deres udøvelse af retten til fri bevægelighed inden for EU.
For så vidt angår tjenester, der normalt leveres mod betaling i det indre marked, supplerer
dette forslag direktiv 2006/123 om tjenesteydelser i det indre marked21
. Det supplerer desuden
19
Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (98/376/EF) (EFT L
167 af 12.6.1998), som tilpasset ved Rådets henstilling 2008/205/EF som følge af Republikken
Bulgariens, Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Rumæniens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 63/43 af
7.3.2008).
20
Yderligere oplysninger findes i bilag 6.3 "Implementation analysis of the EU Parking Card for persons
with disabilities" (analyse af gennemførelsen af EU-parkeringskortet for personer med handicap) i
konsekvensanalysen (SWD(2023) 289).
21
EUT L 376/36 af 27.12.2006.
DA 6 DA
det europæiske tilgængelighedsdirektiv (direktiv (EU) 2019/882)22
og direktivet om
webtilgængelighed (direktiv (EU) 2016/2102)23
, som har til formål at fjerne og forebygge
hindringer som følge af divergerende tilgængelighedskrav i medlemsstaterne.
Forslaget supplerer og kan lette anvendelsen af EU's lovgivning om passagerrettigheder, der
blev vedtaget mellem 2004 og 2021 i forbindelse med fire transportformer: luftfart, tog, skib
og bus24
. Denne lovgivning sikrer passagerer med handicap og nedsat mobilitet retten til
ikkeforskelsbehandling i forbindelse med adgang til transport, og til gratis assistance og om
nødvendigt tilpasning af transporttjenesterne til deres særlige behov, så de kan benytte de fire
transportformer på lige fod med alle andre borgere.
Initiativet er også i overensstemmelse med det nyligt vedtagne direktiv (EU) 2022/36225
, som
giver medlemsstaterne mulighed for at indføre reducerede vejafgifter og brugsafgifter for
betalingsveje/-broer/-tunneler samt undtagelser fra forpligtelsen til at betale sådanne
vejafgifter eller brugsafgifter for køretøjer, der anvendes eller ejes af personer med handicap,
for så vidt angår veje, der er underlagt vejafgifter.
Forslaget vil ligeledes bidrage til at støtte en mere effektiv og inklusiv deltagelse i samfundet
for personer med handicap som fastsat i FN's handicapkonvention og bidrage til
gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, idet bæredygtighedsmål 8
tilskynder til politikker, der fremmer bæredygtig turisme og lokal kultur. Bæredygtighedsmål
10 har til formål at mindske uligheder, og bæredygtighedsmål 11 har til formål at give alle
adgang til sikre, økonomisk overkommelige, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer.
Desuden udgør forslaget endnu en byggesten til en bredere europæisk digital
certificeringsinfrastruktur, som bygger på erfaringerne med EU's digitale covidcertifikat, og
vil være forbundet med den europæiske digitale ID-tegnebog efter vedtagelsen af den
foreslåede reviderede forordning.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Dette forslag har mange indbyrdes forbundne målsætninger inden for flere politikområder
såsom tjenesteydelser, transport og retten til fri bevægelighed. Derfor er anvendelsen af
forskellige retsgrundlag det mest passende og hensigtsmæssige til at dække initiativets
forskellige målsætninger.
Artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i TEUF (vedrørende tjenester, der normalt ydes mod betaling i
det indre marked) er relevante, da forslaget vil give kortindehaverne ret til gunstige
betingelser/positiv særbehandling, når de benytter tjenester, på lige fod med personer med
handicap i den besøgte medlemsstat.
22
Direktiv (EU) 2019/882 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT L 151/70 af 7.6.2019).
23
Direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer.
24
Forordning (EF) nr. 1107/2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de
rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006); forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder
ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004; forordning
(EU) nr. 181/2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004,
forordning (EU) 2021/782 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (omarbejdning). []
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 af 24. februar 2022 om ændring af direktiv
1999/62/EF, 1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse
infrastrukturer (EUT L 69/1 af 4.3.2022).
DA 7 DA
Med hensyn til særlige betingelser og positiv særbehandling i forbindelse med adgang til
tjenester på transportområdet, herunder parkeringsfaciliteter, udgør artikel 91 i TEUF det
nødvendige retsgrundlag. Desuden er denne artikel også relevant, eftersom den gjorde det
muligt at vedtage Rådets henstilling i 199826
, hvorved den eksisterende frivillige EU-ordning
for parkeringskort blev indført, som vil blive erstattet af det nuværende initiativ.
For at dække disse særlige betingelser eller positiv særbehandling i forbindelse med adgang til
aktiviteter og faciliteter, der ikke falder ind under de kategorier af "tjenester", der er omfattet
af de andre ovennævnte retsgrundlag, navnlig de aktiviteter og faciliteter, der ikke tilbydes
mod betaling, giver artikel 21, stk. 2, i TEUF som et supplerende retsgrundlag Den
Europæiske Union mulighed for at handle og vedtage bestemmelser for at lette EU-borgeres
ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Derudover er
familiemedlemmer til en unionsborger, uanset deres nationalitet, som udøver deres ret til fri
bevægelighed i henhold til EU-reglerne, sidestillet med EU-borgere.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Dette forslag overholder fuldt ud nærhedsprincippet. De forskellige indbyrdes forbundne mål
for dette forslag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på
grund af initiativets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Det er derfor nødvendigt at
træffe foranstaltninger på EU-plan.
De konstaterede problemer har en grænseoverskridende dimension, som medlemsstaterne
ikke kan løse hver for sig. Behovet for en EU-indsats er direkte forbundet med rejser på tværs
af grænserne og dermed forbundne udfordringer for personer med handicap i EU, og derfor er
det nødvendigt at sikre en koordineret tilgang blandt medlemsstaterne for at lette disse
personers adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling på samme vilkår og
betingelser som indehaverne af et handicapkort eller en attest udstedt i det besøgte land.
Hvis der ikke handles på EU-plan, vil det sandsynligvis føre til, at medlemsstaterne indfører
forskellige systemer, hvilket vil føre til fortsatte vanskeligheder med at anerkende
handicapkort og -attester samt EU-parkeringskortet på tværs af grænserne. Hvis EU ikke
griber ind, vil de nuværende forskelle i de nationale handicapkort og -attester sandsynligvis
også øges, og forskelsbehandlingen af personer med handicap i medlemsstaterne vil forblive
eller stige yderligere med negative konsekvenser for deres adgang til særlige betingelser eller
positiv særbehandling i forbindelse med tjenester, aktiviteter og faciliteter, herunder når de
ikke tilbydes mod betaling, hvilket kan have en negativ indvirkning på udøvelsen af deres ret
til fri bevægelighed.
Initiativet har ikke til formål at harmonisere berettigelseskriterier, betingelser eller
vurderingsprocedurer for at opnå handicapstatus i en medlemsstat, idet denne kompetence
fortsat ligger hos medlemsstaterne. Dette forslag berører således ikke medlemsstaternes
beføjelser til at fastsætte betingelser og procedurer for vurdering af handicapstatus med
henblik på udstedelse af et EU-handicapkort og til at anerkende retten til
parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, og til at
udstede en attest, et handicap- eller parkeringskort til personer med handicap eller ethvert
andet formelt dokument, hvad enten det er på lokalt, regionalt eller nationalt plan.
26
Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (98/376/EF) (EFT L
167 af 12.6.1998), som tilpasset ved Rådets henstilling 2008/205/EF som følge af Republikken
Bulgariens, Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Rumæniens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 63/43 af
7.3.2008).
DA 8 DA
Desuden griber forslaget ikke ind i de nationale beføjelser til at afgøre, hvorvidt der skal
indrømmes særlige fordele eller gunstige betingelser, såsom gratis adgang, lavere takster eller
positiv særbehandling til personer med handicap og, hvor det er relevant, de personer, der
ledsager eller assisterer dem. Forslaget pålægger heller ikke private aktører eller offentlige
myndigheder forpligtelser med hensyn til deres beslutning om at indrømme gunstige
betingelser. Det sikrer kun, at såfremt sådanne særlige betingelser eller positiv særbehandling
indrømmes, bør disse være tilgængelige på lige vilkår og betingelser for alle personer med
handicap, som er indehavere af et EU-handicapkort eller et EU-parkeringskort for personer
med handicap, og at oplysningerne i denne henseende stilles til rådighed i tilgængelige
formater under anvendelse af de relevante tilgængelighedskrav for tjenester, der er fastsat i
bilag I til direktiv 2019/882.
• Proportionalitetsprincippet
Med hensyn til proportionalitetsprincippet går forslagets form og indhold ikke videre, end
hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at nå dets forskellige, indbyrdes forbundne
mål.
Der er fastsat generelle, fælles regler og et/en fælles standardiseret format/model for begge
kort. Under hensyntagen til nationale forskelle, forhold og praksis overlades det imidlertid til
medlemsstaterne at vurdere handicapstatus, fastlægge de nødvendige procedurer for
udstedelse af kortene og fastsætte de særlige betingelser eller positiv særbehandling for
personer med handicap i forbindelse med adgang til tjenester, aktiviteter og faciliteter,
herunder når de ikke tilbydes mod betaling, medmindre andet er fastsat i EU-retten.
• Valg af retsakt
I overensstemmelse med de identificerede retsgrundlag, navnlig artikel 53, stk. 1, og artikel
62, sammenholdt med artikel 91 i TEUF og artikel 21, stk. 2, i TEUF, anses et direktiv for at
være det passende, forholdsmæssige og effektive instrument til at opfylde initiativets
forskellige indbyrdes forbundne mål.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interessenter
En tværtjenstlig styringsgruppe vedrørende EU-handicapkort blev nedsat i juli 2022 og var
aktivt involveret i udarbejdelsen af initiativet, herunder konsekvensanalysen.
I overensstemmelse med retningslinjerne for bedre regulering blev en bred vifte af
internationale, europæiske og nationale interessenter hørt, nemlig i) dem, der har interesse i
sagen (f.eks. nationale offentlige myndigheder, tjenesteudbydere og NGO'er), ii) potentielle
målgrupper for EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap
(f.eks. personer med handicap, personlige assistenter) og iii) eksperter (f.eks. forskere,
konsulentfirmaer, rådgivere og internationale organisationer).
Høringen af interessenter omfattede: a) en offentlig høring, b) strategiske og c) målrettede
interviews, d) målrettede onlineundersøgelser, e) tre onlineworkshopper, f) seks fokusgrupper
med tjenesteudbydere fra udvalgte medlemsstater og g) seks casestudier. Interessenter kunne
også fremsætte bemærkninger til Kommissionens h) indkaldelse af feedback27
.
27
Yderligere oplysninger: den sammenfattende rapport fra høringen af interessenter, bilag 2 til
konsekvensanalyserapporten, SWD (2023) 289.
DA 9 DA
Størstedelen af høringsaktiviteterne blev anordnet af en ekstern kontrahent som led i en
undersøgelse til støtte for udarbejdelsen af konsekvensanalysen. Kommissionen hørte også
medlemsstaternes myndigheder og civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer personer
med handicap, og som er medlemmer af handicapplatformen. Drøftelserne på platformens
møder og i dens specifikke undergruppe om EU-handicapkortet var afgørende for at få
feedback med henblik på at finjustere forslaget.
• Konsekvensanalyse
Forslaget til Kommissionens initiativ, der fastsætter rammerne, reglerne og betingelserne for
udstedelse og anvendelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap, ledsages af en konsekvensanalyserapport28
, hvoraf et udkast blev forelagt Udvalget
for Forskriftskontrol den 21. juni 2023. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv
udtalelse med forbehold den 19. juli 2023. Konsekvensanalyserapporten blev revideret i
overensstemmelse med udvalgets konklusioner og anbefalinger. De mere detaljerede tekniske
bemærkninger fra Udvalget for Forskriftskontrol blev også behandlet.
Udformningen af løsninger og beslutningen om at se bort fra visse muligheder er i høj grad
baseret på erfaringerne fra pilotprojektet for EU-handicapkort og erfaringerne med Rådets
henstilling 98/376/EF af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap samt
feedback fra interessenter og medlemsstaterne.
Muligheden for at samle EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap i ét enkelt kort er blevet overvejet og efterfølgende forkastet på grund af manglende
praktisk og teknisk gennemførlighed29
. De to kort har forskellige berettigelseskriterier,
udstedelsesprocedurer, dækningsområde og anvendelse. Ikke alle indehavere af et EU-
handicapkort vil være indehavere af et EU-parkeringskort for personer med handicap. De
hørte interessenter påpegede, at hvis de to kort blev samlet i ét enkelt kort, ville det begrænse
muligheden for, at personer med handicap anvender begge kort samtidigt. I praksis vil EU-
parkeringskortet typisk forblive liggende synligt i køretøjet, hvorimod EU-handicapkortet skal
medbringes af kortindehaveren. Derfor fandt de berørte parter, at de bør bevares som to
særskilte kort.
Vurderingen omfattede løsningsmodeller, der havde til formål at fremme den gensidige
anerkendelse af handicapstatus i EU i forbindelse med adgangen til tjenester under besøg i en
anden medlemsstat (A) og at fremme brugen og retssikkerheden i forbindelse med
anvendelsen af EU-parkeringskortet for personer med handicap (B), og som samlet set søger
at løse de konstaterede udfordringer.
Flere andre muligheder såsom frivillige ordninger30
, der kun omfatter et udvalg af tjenester31
,
harmonisering af definitioner og kriterier for vurdering af handicapstatus32
eller
28
SWD (2023) 289 final.
29
Hvad angår muligheden for at sammenlægge EU-parkeringskortet med det nye EU-handicapkort, er der
delte meninger. Der er bred enighed blandt medlemsstaterne og også civilsamfundsorganisationer, der
repræsenterer personer med handicap, om, at EU-parkeringskortet ikke bør slås sammen med det nye
EU-handicapkort. Derimod var enkelte respondenter i den offentlige høring enige om, at EU-
parkeringskortet bør integreres i det nye EU-handicapkort, hvilket muligvis kunne føre til forveksling af
"ét kort" med "én retsakt".
30
Dette ville indebære yderligere afvigelser i kortets standardformat (fysiske og/eller digitale) over tid og
dermed forbundne vanskeligheder med at anerkende og anvende kortet samt stor usikkerhed for
personer med handicap.
31
Dette ville medføre en tung administrativ byrde og ikke behandle det centrale spørgsmål om
ligebehandling af personer med handicap, uanset hvor deres handicap vurderes.
32
Dette ville række ud over EU's kompetence.
DA 10 DA
harmonisering af procedurerne for udstedelse af de relevante kort på EU-plan33
, blev også
forkastet.
Den foretrukne løsning er en kombination af løsningsmodel A2 (obligatorisk EU-
handicapkort i samtlige medlemsstater for rejser, der dækker alle servicesektorer) og
løsningsmodel B2 (obligatorisk EU-parkeringskort for personer med handicap).
Løsningsmodel A2 er den mest effektive, når det gælder om at fremme den gensidige
anerkendelse af handicapstatus i forbindelse med adgang til tjenester under besøg i en anden
medlemsstat, da den giver mulighed for at indføre et EU-handicapkort, som skal anvendes til
netop dette formål, og som let kan anerkendes i samtlige medlemsstater. Kortet vil fjerne
usikkerheden både for tjenesteydere, der på nuværende tidspunkt skal kontrollere kundernes
handicapstatus, og for personer med handicap, der rejser til eller besøger andre medlemsstater.
Løsningsmodel B2 er den mest effektive, når det gælder om at fremme anerkendelsen af EU-
parkeringskortet. Som et bindende lovgivningsmæssigt instrument gør den minimumskravene
til den fælles EU-parkeringskortmodel og dens sikkerhedsformat og sikkerhedselementer
obligatoriske. Et mere homogent, ensartet format for de nationale parkeringskort vil mindske
den usikkerhed, der er forbundet med at få dem anerkendt, og således gøre livet lettere for
personer med handicap, når de rejser med bil i EU. Dette vil give kortindehaverne mulighed
for at rejse med bil uden at skulle bekymre sig for, om deres parkeringskort vil blive
anerkendt i udlandet. Det vil også føre til omkostningsbesparelser for de berørte personer, da
de vil kunne benytte offentlige parkeringspladser, som er forbeholdt personer med handicap.
Den foretrukne kombination af løsningsmodeller forventes at have positive sociale virkninger
og stærke positive virkninger med hensyn til at sikre grundlæggende rettigheder i EU (navnlig
retten til fri bevægelighed, ikkeforskelsbehandling og integration af personer med handicap).
De kombinerede løsninger vil sandsynligvis have en lille og ubetydelig indvirkning på
miljøet, samtidig med at de vil have begrænsede positive digitale virkninger. De foretrukne
løsningsmodeller forventes ikke at få nogen væsentlig indvirkning på konkurrenceevnen og
SMV'erne, og de forventede administrative omkostninger for virksomhederne vil være
marginale34
.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget vil have en positiv indvirkning35
på en række rettigheder, der anerkendes i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Ved at mindske usikkerheden om anerkendelse af handicapkort og parkeringskort i hele EU
vil det lette den effektive udøvelse af retten til fri bevægelighed for personer med handicap,
når de rejser til eller besøger en anden medlemsstat end den, hvor de har bopæl (chartrets
artikel 45).
At få adgang på lige vilkår og betingelser til særlige betingelser eller positiv særbehandling,
som tilbydes personer med handicap i forbindelse med adgang til tjenester, aktiviteter og
faciliteter, herunder når de leveres uden betaling, samt parkeringsbetingelser og -faciliteter,
der er forbeholdt personer med handicap, når de rejser til eller besøger en anden medlemsstat,
33
Idem.
34
Yderligere oplysninger: Kapitel 6 "What are the impacts of the policy options?" (hvad er virkningerne
af løsningerne?) og bilag 5: "Competitiveness check of the Impact Assessment Report"
(konkurrenceevnekontrol af konsekvensanalyserapporten), SWD(2023) 289.
35
På grund af manglen på opdelte data er det desværre ikke muligt på nuværende tidspunkt at måle
indvirkningen på kønsaspektet.
DA 11 DA
bør være til gavn for personer med handicap og sikre deres uafhængighed, sociale integration
og deltagelse i samfundslivet (chartrets artikel 26).
Forslaget vil bidrage til principperne om ikkeforskelsbehandling og lige adgang til tjenester
(chartrets artikel 21). Muligheden for at drage fordel af særlige betingelser eller positiv
særbehandling eller parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med
handicap, i samtlige medlemsstater på lige fod med fastboende personer med en
handicapstatus, der er anerkendt i det pågældende land, uden forskelsbehandling på grundlag
af nationalitet eller bopæl, er vigtige faktorer, der er afgørende for, om de vælger at benytte
sig af sådanne tjenester.
Fastsættelsen af regler og fælles betingelser for både EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet for personer med handicap vil også medvirke til at fremme, beskytte og sikre
fuld og lige udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for
personer med handicap og til at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Dette vil til
gengæld sikre en mere effektiv og inklusiv deltagelse i samfundet for personer med handicap
som fastsat i FN's handicapkonvention.
Dette forslag indebærer behandling af personoplysninger, navnlig oplysninger om
kortindehaverens handicapstatus. Behandling af personoplysninger, herunder indsamling,
adgang til og anvendelse af personoplysninger, indvirker på retten til privatlivets fred og
beskyttelsen af personoplysninger i henhold til chartrets artikel 7 og 8. Indgreb i disse
grundlæggende rettigheder er nødvendig og opfylder faktisk det mål af almen interesse, der er
anerkendt af EU-retten.
Med hensyn til retten til beskyttelse af personoplysninger vil de myndigheder i
medlemsstaterne, der udsteder kortene, være dataansvarlige for oplysningerne.
Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv sikre, at deres nationale lovgivning
indeholder passende sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af personoplysninger,
navnlig personoplysninger, der vedrører kortindehaverens handicapstatus, i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67936
. Medlemsstaterne bør også
garantere sikkerheden, ægtheden og fortroligheden af de personoplysninger, der indsamles og
lagres med henblik på dette direktiv. Der kan fastlægges yderligere sikkerhedsforanstaltninger
for personoplysninger ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når de digitale funktioner og det
digitale format er oprettet. Med henblik på det foreslåede direktiv skal personoplysninger kun
fremgå af det fysiske kort og, når dets format og specifikationer er fastsat, være indeholdt i
det udstedte digitale kort.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har meget begrænsede virkninger for EU-budgettet. De eneste driftsomkostninger
vedrører tilrettelæggelsen af udvalgs- og ekspertgruppemøder samt støtte til kontrol af
nationale gennemførelsesforanstaltninger, dvs. aktionsbevillinger på 0,62 mio. EUR under
den eksisterende budgetpost, samt administrative udgifter på ca. 0,342 mio. EUR om året.
Disse udgifter vil medføre en intern omfordeling af midler uden forhøjelse af beløbet.
36
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
(EUT L 119 af 4.5.2016,
s. 1).
DA 12 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Hvis forslaget godkendes, skal medlemsstaterne senest seks måneder efter dets ikrafttræden
underrette Kommissionen om, hvilke organer der er udpeget til at udstede, forny og inddrage
EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, samt betingelserne for
at udstede sådanne kort eller erklære kortene ugyldige.
Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for, at
Kommissionen regelmæssigt kan udarbejde en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om anvendelsen af direktivet.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Forslaget kræver ingen forklarende dokumenter for dets gennemførelse i national ret.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 beskriver genstanden.
Artikel 2 om anvendelsesområdet vedrører det materielle anvendelsesområde og beskriver,
hvilke tjenester, aktiviteter og faciliteter der er omfattet, herunder når de leveres uden
betaling. Heri bekræftes det, at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at vurdere
handicapstatus og udstede EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap, til at fastlægge procedurerne for udstedelse af kortene under overholdelse af de
fælles elementer, der er fastsat i artikel 6 og 7, og til at beslutte, hvorvidt der skal indrømmes
særlige fordele eller specifikke, særlige betingelser eller positiv særbehandling til personer
med handicap og, hvor det er relevant, de personer, der ledsager eller assisterer dem. Artiklen
præciserer også genstanden ved at udelukke socialsikringsydelser.
Artikel 3 indeholder centrale definitioner.
Artikel 4 opregner målgrupperne, mens artikel 5 indeholder bestemmelser om lige adgang til
særlige betingelser eller positiv særbehandling for indehavere af EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet for personer med handicap og personer, der ledsager eller assisterer dem,
herunder personer, der er anerkendt som personlige assistenter i overensstemmelse med
national lovgivning eller praksis.
Artikel 6 og 7 fastsætter formatet, procedurerne og de administrative formaliteter for
henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap. De
vedrører indførelsen og gyldigheden af kortene og fastsætter de respektive formater, der er
anført i bilagene. Begge artikler tillægger Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede
retsakter med henblik på at fastsætte nærmere bestemmelser om digitalisering af kortene.
Artikel 8 giver mulighed for at vedtage fælles tekniske specifikationer for yderligere at
præcisere kortenes format samt formatet for fremtidige digitale funktioner.
Artikel 9 fastsætter de relevante bestemmelser vedrørende overvågning, regelefterlevelse og
tilgængelige oplysninger om brugen af kortet, herunder i tilfælde af risiko for forfalskning
eller svig.
I henhold til artikel 10 skal medlemsstaterne identificere de kompetente myndigheder, der
udsteder kortene.
Artikel 11 og 12 fastsætter reglerne og procedurerne for Kommissionens udøvelse af
delegerede beføjelser og de gennemførelsesretsakter, der er fastsat i artikel 6, 7 og 8.
DA 13 DA
Artikel 13 og 14 vedrører håndhævelse og sanktioner, som giver organisationer, der
repræsenterer personer med handicap, og andre offentlige organer med berettiget interesse
mulighed for også at træffe foranstaltninger til at sikre overholdelse af direktivet.
Sanktionerne bør ledsages af korrigerende foranstaltninger, da det er vigtigt at afhjælpe
problemer i forbindelse med anvendelsen af kortene og tage skridt hen imod fremtidige
forbedringer.
Artikel 15 indeholder ledsageforanstaltninger med henblik på adgang til oplysninger og
bevidstgørelse, herunder adgang til oplysningerne.
Artikel 16 vedrører rapportering og revision og forpligtelser i forbindelse med den første og
efterfølgende rapport om anvendelsen af direktivet.
Artikel 17 fastsætter, at henstillingen om det nuværende EU-handicapkort for personer med
handicap er forældet og ophører med at finde anvendelse.
Artikel 18 og 19 indeholder bestemmelser om gennemførelse og ikrafttræden.
Bilag I og II beskriver henholdsvis EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer
med handicap og fastsætter deres format og udformning.
DA 1 DA
2023/0311 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om indførelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53,
stk. 1, og artikel 62, artikel 91 og artikel 21, stk. 2,
som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed,
frihed og respekt for menneskerettighederne og har forpligtet sig til at bekæmpe
forskelsbehandling, herunder på grund af handicap, som fastsat i traktaten om Den
Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
("chartret").
(2) I chartrets artikel 26 anerkender og respekterer Unionen retten for mennesker med
handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres
sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet.
(3) Enhver unionsborger har en grundlæggende ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i
traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.
(4) Ifølge Den Europæiske Unions Domstol er unionsborgerskabets formål at udgøre den
grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, når de udøver deres ret til at
færdes og opholde på medlemsstaternes område, som gør det muligt for de
statsborgere, der befinder sig i samme situation, inden for TEUF's materielle
anvendelsesområde at blive undergivet samme retlige behandling uafhængigt af deres
nationalitet og med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser.
(5) Unionen er part i De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med
handicap (FN's handicapkonvention)3
og er bundet af dens bestemmelser, som udgør
1
EUT C af , s. .
2
EUT C af , s. .
DA 2 DA
en integrerende del af Unionens retsorden inden for rammerne af dens beføjelser. Alle
medlemsstaterne er parter i FN's handicapkonvention og er bundet af den, også inden
for rammerne af deres beføjelser.
(6) Formålet med FN's handicapkonvention er at fremme, beskytte og sikre fuld og lige
udøvelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for
personer med handicap samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed,
hvilket sikrer, at de fuldt ud og effektivt deltager og inkluderes i samfundet på lige fod
med andre. FN's handicapkonvention anerkender også betydningen af behovet for at
træffe egnede foranstaltninger for at sikre tilgængelighed for personer med handicap.
(7) Den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-
Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen i Göteborg den 17. november 20174
,
fastsætter, at alle, bl.a. uanset handicap, har ret til ligebehandling og lige muligheder,
heriblandt for så vidt angår adgang til varer og tjenester, som er tilgængelige for
offentligheden (princip 3). Desuden anerkendes det i den europæiske søjle for sociale
rettigheder, at personer med handicap har ret til tjenester, der sætter dem i stand til at
deltage i samfundslivet (princip 17).
(8) Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/8825
("det
europæiske tilgængelighedsdirektiv") er at forbedre adgangen til produkter og tjenester
ved at fjerne og forhindre barrierer, der skyldes divergerende tilgængelighedskrav i
medlemsstaterne, og dermed bidrage til at forbedre adgangen til tilgængelige
produkter og tjenester i det indre marked, herunder adgangen til visse offentlige
tjenesters websteder og tjenester til mobile enheder6
, og forbedre tilgængeligheden af
relevante oplysninger. Desuden garanterer EU-lovgivningen også retten til
ikkeforskelsbehandling i forbindelse med adgang til transport og andre rettigheder
såsom retten til gratis assistance til passagerer med handicap og nedsat mobilitet, når
de rejser med fly7
, med jernbane8
, til søs eller ad indre vandveje9
eller med bus10
. EU-
retten giver også medlemsstaterne mulighed for at indføre lavere vejafgifter eller
brugsafgifter for betalingsveje/-broer/-tunneler samt undtagelser fra forpligtelsen til at
betale sådanne vejafgifter eller brugsafgifter for køretøjer, der anvendes eller ejes af
personer med handicap, for så vidt angår veje, der er underlagt vejafgifter11
.
3
Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De
Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder (EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35).
4
Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af
13.12.2017, s. 10).
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for
produkter og tjenester (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 70).
6
Desuden har direktiv (EU) 2016/2102 om tilgængeligheden af offentlige organers websteder og
mobilapplikationer til formål at forbedre tilgængeligheden af offentlige organers websteder og deres
mobilapplikationer.
7
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og
bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 1).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/782 af 29. april 2021 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 1).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers
rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004
(EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers
rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/362 om ændring af direktiv 1999/62/EF,
1999/37/EF og (EU) 2019/520, for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse
infrastrukturer.
DA 3 DA
(9) Personer med handicap kan ansøge de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor de er bosat, om anerkendelse af handicapstatus, da dette henhører under deres
kompetence. Hver medlemsstat og dens respektive kompetente myndigheder har en
procedure for vurdering af handicap, som er forskellig fra medlemsstat til
medlemsstat. Hvis de kompetente myndigheder anerkender en ansøgers
handicapstatus, udsteder de en handicapattest, et handicapkort eller et andet formelt
dokument, der anerkender ansøgerens handicapstatus.
(10) På grund af den manglende anerkendelse af handicapstatus mellem medlemsstaterne
kan personer med handicap stå over for særlige vanskeligheder, når de udøver deres
grundlæggende ret til fri bevægelighed.
(11) Personer med handicap, som i længere perioder er bosat i en anden medlemsstat med
henblik på beskæftigelse, studier eller andre formål, kan, medmindre andet er fastsat
ved lov eller aftalt mellem medlemsstaterne, få deres handicapstatus vurderet og
formelt anerkendt af de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat og kan få
udstedt en attest for handicap, et handicapkort eller ethvert andet formelt dokument,
der anerkender deres handicapstatus i overensstemmelse med de gældende regler i den
pågældende medlemsstat.
(12) Personer med anerkendt handicapstatus, der rejser til eller i en kortere periode besøger
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er bosat, kan imidlertid støde på
betydelige vanskeligheder, hvis deres handicapstatus ikke anerkendes i den
medlemsstat, de rejser til eller besøger, og hvis de ikke er i besiddelse af en attest, et
handicapkort eller et andet formelt dokument, der anerkender deres handicapstatus i
værtsmedlemsstaten, med henblik på at nyde godt af særlige betingelser og/eller
positiv særbehandling i den pågældende medlemsstat.
(13) I dette tilfælde stilles personer med handicap, der rejser til eller besøger en anden
medlemsstat, ringere, når de udøver deres ret til fri bevægelighed, sammenlignet med
personer med handicap, der er i besiddelse af en handicapattest, et handicapkort eller
et andet formelt dokument, der anerkender deres handicapstatus i den medlemsstat, de
rejser til eller besøger.
(14) Desuden skaber det usikkerhed ikke at vide, om — og i hvilket omfang — deres
handicapstatus og formelle dokumenter til anerkendelse af denne status kan
anerkendes, når de rejser til eller besøger en anden medlemsstat. I sidste ende kan
personer med handicap blive afskrækket fra at udøve deres ret til fri bevægelighed.
(15) Sideløbende med fysiske og andre hindringer for adgangen til både offentlige og
private rum er høje udgifter en vigtig faktor, der afholder mange personer med
handicap fra at rejse12
, fordi de har særlige behov og også kan have brug for personer
til at ledsage eller bistå dem, herunder de personer, der er anerkendt som personlige
assistenter i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, hvilket gør deres
rejseudgifter højere end for personer uden handicap13
. Den manglende anerkendelse af
handicapstatus i andre medlemsstater kan begrænse deres adgang til særlige
12
Resultater fra den endelige rapport baseret på en undersøgelse rettet mod civilsamfundsorganisationer
på EU-plan; Shaw and Coles, "Disability, holiday making and the tourism industry in the UK: a
preliminary survey", 25(3) Tourism Management (2004) 397-403; Eugénia Lima Devile and Andreia
Antunes Moura (2021), Travel by People With Physical Disabilities: Constraints and Influences in the
Decision-Making Process.
13
McKercher and Darcy (2018), Re-conceptualizing barriers to travel by people with disabilities, Tourism
Management Perspectives, 59-66.
DA 4 DA
betingelser, såsom gratis adgang eller lavere takster eller positiv særbehandling, og har
indvirkning på deres rejseudgifter, deres tilværelse og deres valg.
(16) Positiv særbehandling (såsom personlig assistance, prioriteret adgang osv.), der
tilbydes mod eller uden betaling, kan være vigtig for, at personer med handicap kan få
adgang til forskellige tjenester, aktiviteter eller faciliteter og få en bedre oplevelse i
forbindelse hermed. På grund af manglende anerkendelse i den medlemsstat, de
besøger eller rejser til, af deres handicapstatus og af formelle dokumenter til
anerkendelse af denne status, som er udstedt i andre medlemsstater, er det imidlertid
ikke sikkert, at personer med handicap kan nyde godt af de særlige betingelser eller
den positive særbehandling, som private aktører eller offentlige myndigheder i den
pågældende medlemsstat tilbyder indehavere af en handicapattest, et handicapkort
eller ethvert andet formelt dokument til anerkendelse af deres handicapstatus, som er
udstedt dér.
(17) EU-pilotprojektet for EU-handicapkort, der blev iværksat i 2016 og gennemført i otte
medlemsstater, viste fordelene for personer med handicap med hensyn til at få adgang
til tjenester inden for kultur, fritid, sport og i nogle tilfælde transport og støtte til deres
grænseoverskridende bevægelighed i EU i en kort periode14
. Desuden omfattede det
andre eksempler på tjenester, aktiviteter og faciliteter, der tilbyder særlige betingelser
eller positiv særbehandling til personer med handicap.
(18) Personer med handicap kan på grundlag af deres handicapstatus ansøge om et
parkeringskort hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har bopæl,
med henblik på udstedelse af et parkeringskort for personer med handicap, som
anerkender retten til visse parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt
personer med handicap. Hver medlemsstat har indført en ansøgningsprocedure, det
være sig på lokalt, regionalt eller nationalt plan, med henblik på at få et parkeringskort
til personer med handicap (eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder
personlige assistenter), og kriterier, der skal være opfyldt for at komme i betragtning.
(19) Rådets henstilling 98/376/EF15
indeholder bestemmelser om en europæisk model for
parkeringskort for personer med handicap, hvilket har gjort det lettere at anerkende
parkeringskortet i alle medlemsstater. Gennemførelsen heraf og de specifikke
nationale tilføjelser eller afvigelser fra den anbefalede model har imidlertid ført til
mange forskellige kort. Dette hindrer den grænseoverskridende anerkendelse af
kortene i medlemsstaterne og hæmmer adgangen for personer med handicap til de
parkeringsbetingelser, der stilles til rådighed, og til de faciliteter, der er forbeholdt
personer med handicap, som er indehavere af et parkeringskort i andre medlemsstater.
Desuden er Rådets henstilling ikke blevet ajourført for at afspejle den løbende
teknologiske udvikling og udviklingen inden for digitalisering. Medlemsstaterne
oplever også problemer med svig og forfalskning af kortene, da formatet normalt er ret
14
Se også "Final Report of the Study assessing the implementation of the pilot action on the EU Disability
Card and associated benefits" (den endelige rapport om undersøgelsen af gennemførelsen af
pilotprojektet for EU-handicapkortet og de dermed forbundne fordele), som blev offentliggjort i maj
2021, https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/4adbe538-0a02-11ec-b5d3-
01aa75ed71a1/language-en.
15
Rådets henstilling af 4. juni 1998 om parkeringskort for mennesker med handicap (EFT L 167 af
12.6.1998, s. 25), som tilpasset ved Rådets henstilling af 3. marts 2008 som følge af Republikken
Bulgariens, Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken
Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens,
Rumæniens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 63/43 af
7.3.2008).
DA 5 DA
enkelt og let at forfalske og i praksis er forskelligt i de enkelte medlemsstater, hvilket
gør det vanskeligt at kontrollere.
(20) For at lette adgangen for personer med handicap til særlige betingelser eller positiv
særbehandling i forbindelse med tjenester, aktiviteter og faciliteter, herunder når de
ikke leveres mod betaling, i andre medlemsstater bør de resterende hindringer og
vanskeligheder forbundet med at rejse til eller besøge en anden medlemsstat, som
skyldes manglende anerkendelse af deres handicapstatus og de formelle dokumenter til
anerkendelse af denne status og af parkeringsrettigheder, som er udstedt i andre
medlemsstater, fjernes.
(21) For at gøre det lettere for personer med handicap, når de rejser til eller besøger en
anden medlemsstat i en kortere periode, at udøve retten til adgang til særlige
betingelser eller positiv særbehandling, der tilbydes af private aktører eller offentlige
myndigheder uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, på samme grundlag
som personer med handicap i den pågældende medlemsstat, og med henblik på at lette
brugen af transport og drage fordel af parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er
forbeholdt personer med handicap, på samme grundlag som i den pågældende
medlemsstat, er det derfor nødvendigt at fastsætte rammer, regler og fælles
betingelser, herunder en fælles standardiseret model, for et EU-handicapkort som
bevis for anerkendt handicapstatus og for et EU-parkeringskort for personer med
handicap som bevis for deres anerkendte ret til parkeringsbetingelser og -faciliteter,
der er forbeholdt personer med handicap.
(22) Gensidig anerkendelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap burde fremme og sikre personer med anerkendt handicapstatus i en
medlemsstat adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling, som tilbydes af
private aktører eller offentlige myndigheder inden for en lang række tjenester,
aktiviteter og faciliteter, herunder når de ikke ydes mod betaling, samt adgang til
parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, på
samme vilkår og betingelser som dem, der tilbydes på grundlag af nationale attester,
handicapkort eller andre formelle dokumenter til anerkendelse af handicapstatus og
parkeringskort for personer med handicap, som er udstedt af de kompetente
myndigheder i værtslandet.
(23) Ud over parkeringsbetingelser og -faciliteter vedrører de tjenester, aktiviteter og
faciliteter, der er omfattet af dette direktiv, en bred vifte af aktiviteter i konstant
udvikling, herunder aktiviteter, der ikke udføres mod betaling af offentlige
myndigheder eller private aktører, enten på et obligatorisk grundlag (på grundlag af
nationale/lokale regler eller retlige forpligtelser), men ofte også på frivillig basis
(navnlig af private aktører) inden for en række politikområder som kultur, fritid,
turisme, sport, offentlig og privat transport samt uddannelse.
(24) Eksempler på særlige betingelser eller positiv særbehandling omfatter gratis adgang,
lavere takster, lavere vejafgifter eller brugsafgifter for betalingsveje/-broer/-tunneler
prioriteret adgang, afmærkede siddepladser i parker og andre offentlige rum,
lettilgængelige siddepladser ved kulturelle eller offentlige arrangementer, personlig
assistance, servicedyr, assistance på stranden til at komme i vandet, støtte (såsom
adgang til braille, audioguider, tegnsprogstolkning), tilvejebringelse af hjælpemidler
eller assistance, lån af kørestol, lån af vandkørestol, turistinformation i lettilgængelige
formater, brug af handicapscooter på vejene eller kørestol på cykelstier uden
bødepålæg osv. Parkeringsbetingelser og -faciliteter omfatter udvidede
parkeringspladser eller reserverede parkeringspladser. Ud over de særlige betingelser
DA 6 DA
eller den positive særbehandling, der tilbydes personer med handicap i forbindelse
med personbefordring, kan servicedyr, personlige assistenter eller andre personer, der
ledsager eller assisterer personer med handicap (eller nedsat mobilitet), rejse gratis
eller, hvis det er praktisk muligt, sidde ved siden af personen med handicap, i
overensstemmelse med national lovgivning eller praksis.
(25) Udstedelsen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
i en medlemsstat skal fastlægges ved dette direktiv og ved den pågældende
medlemsstats gældende procedurer og kompetencer med henblik på vurdering og
anerkendelse af handicapstatus og parkeringsrettigheder for personer med handicap.
(26) Ud over det fysiske format bør medlemsstaterne tillige udstede et digitalt kort, når
formatet og specifikationerne er blevet fastsat via delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter efter forslag fra Kommissionen. Et sådant forslag bør bygge
på erfaringerne fra tidligere og igangværende arbejde på europæisk plan om
digitalisering af certifikater og dokumenter, såsom EU's digitale covidcertifikat, der
blev oprettet ved forordning (EU) 2021/953, og bør muliggøre anvendelse af EU-
handicapkortet og EU-parkeringskortet via de europæiske digitale ID-tegnebøger16
.
Personer med handicap bør have mulighed for at anvende enten det digitale eller
fysiske kort eller begge dele.
(27) Udstedelsen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
indebærer behandling af personoplysninger, herunder navnlig oplysninger om
kortindehaverens handicapstatus, hvilket udgør "helbredsoplysninger" som omfattet af
artikel 4, nr. 15, i forordning (EU) 2016/67917
og er en særlig kategori af
personoplysninger, jf. nævnte forordnings artikel 9. Enhver behandling af
personoplysninger i forbindelse med dette direktiv bør ske i overensstemmelse med
gældende databeskyttelseslovgivning, navnlig forordning (EU) 2016/679. Ved
gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne sikre, at der i national
lovgivning indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for behandlingen af
personoplysninger, navnlig særlige kategorier af personoplysninger. Medlemsstaterne
bør også garantere sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de
oplysninger, der indsamles og lagres med henblik på dette direktiv.
(28) Den medlemsstat, der er ansvarlig for udstedelsen af EU-handicapkortet eller EU-
parkeringskortet for personer med handicap, bør være den medlemsstat, hvor personen
har sit sædvanlige opholdssted, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/200418
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/200919
, og har
fået vurdereret sin handicapstatus. Indehavere af et EU-handicapkort eller et EU-
parkeringskort for personer med handicap bør kunne anvende kortene under deres
ophold i en hvilken som helst anden medlemsstat.
(29) For at sikre, at arbejdstagere med handicap effektivt kan udøve deres ret til fri
bevægelighed fuldt ud og også nyde godt af tjenester, aktiviteter og faciliteter, der
16
COM(2021) 281 final.
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere
regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
DA 7 DA
tilbydes af medlemsstaterne, herunder når de ikke ydes mod betaling, bør EU-
handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap også være
tilgængeligt for arbejdstagere, der rejser til eller besøger en anden medlemsstat i
arbejdsmæssig sammenhæng.
(30) Den påtænkte ramme for gensidig anerkendelse af EU-handicapkortet og EU-
parkeringskortet for personer med handicap berører ikke en medlemsstats kompetence
til at vurdere og anerkende handicapstatus og indrømme særlige betingelser såsom
gratis adgang, lavere takster eller positiv særbehandling for personer med handicap
og/eller personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder personlige assistenter.
Den omfatter ikke socialsikringsydelser, social beskyttelse eller social bistand, der er
omfattet af artikel 24, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF20
.
(31) For at øge bevidstheden om og lette adgangen til særlige betingelser eller positiv
særbehandling under rejser til eller besøg i en anden medlemsstat bør alle relevante
oplysninger om de betingelser, regler, fremgangsmåder og procedurer, der gælder for
erhvervelse af EU-handicapkortet og/eller EU-parkeringskortet for personer med
handicap og dets efterfølgende anvendelse, gøres offentligt tilgængelige på en klar,
fyldestgørende og brugervenlig måde og i tilgængelige formater for personer med
handicap under overholdelse af de relevante tilgængelighedskrav for tjenester som
fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882. Private aktører eller offentlige
myndigheder, der indrømmer særlige betingelser eller positiv særbehandling til
personer med handicap, bør gøre sådanne oplysninger offentligt tilgængelige på en
klar, fyldestgørende og brugervenlig måde og i tilgængelige formater for personer med
handicap under overholdelse af de relevante tilgængelighedskrav for tjenester som
fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.
(32) Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå enhver risiko
for forfalskning eller svig, når de udsteder EU-handicapkortet eller EU-
parkeringskortet for personer med handicap, og de bør aktivt bekæmpe svigagtig brug
og forfalskning af disse kort.
(33) For at sikre korrekt anvendelse af dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter
tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på
at supplere direktivet ved fastsættelse af det digitale format for EU-handicapkortet og
EU-parkeringskortet for personer med handicap og ændre bilag I og bilag II med
henblik på at ændre det standardiserede formats fælles funktionaliteter, tilpasse
formatet til den tekniske udvikling, forebygge forfalskning og svig og sikre
interoperabilitet.
(34) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med hensyn til fastlæggelse af
fælles tekniske specifikationer, der nærmere præciserer de respektive formater for EU-
handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, deres respektive
sikkerhedsmæssige og digitale funktioner samt spørgsmål vedrørende interoperabilitet.
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,
73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af
30.4.2004, s. 77).
DA 8 DA
Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/201121
.
(35) Medlemsstaterne bør sikre, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre
overholdelse af dette direktiv, og bør derfor indføre passende retsmidler, herunder
kontrol af overholdelse og administrative og retlige procedurer, for at sikre, at
personer med handicap, personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder
personlige assistenter, samt offentlige organer eller private sammenslutninger,
organisationer eller andre juridiske enheder, der har en berettiget interesse, kan træffe
foranstaltninger på vegne af en person med handicap i henhold til national ret.
(36) Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger og fastsætte sanktioner, der er
effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i
tilfælde af overtrædelser eller manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat
i dette direktiv, og som vedrører de rettigheder, der er omfattet af dets
anvendelsesområde. Sådanne sanktioner kan omfatte administrative og økonomiske
sanktioner såsom bøder eller betaling af erstatning samt andre typer sanktioner.
(37) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig
chartret anerkender. Direktivet sigter især mod at sikre fuld overholdelse af retten for
personer med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres
personlige autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse
i samfundslivet samt fremme anvendelsen af chartrets artikel 26.
(38) Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre mulighederne for, at personer med
handicap kan rejse til eller besøge en anden medlemsstat, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget og virkningerne af den
foranstaltning, der fastlægger en ramme med regler og fælles betingelser, bedre nås på
EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter:
a) reglerne for udstedelse af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer
med handicap som bevis for henholdsvis handicapstatus eller retten til
parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, med
henblik på at lette kortvarige ophold for personer med handicap i en anden
medlemsstat end den, hvor de er fastboende, ved at give dem adgang til særlige
betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til tjenester, aktiviteter eller
faciliteter, herunder når de ikke ydes mod betaling, eller parkeringsbetingelser og -
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 9 DA
faciliteter, der tilbydes eller forbeholdes personer med handicap eller personer, der
ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter
b) fælles modeller for EU-handicapkortet og et EU-parkeringskortet for personer med
handicap.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv finder anvendelse på parkeringsbetingelser og -faciliteter og på alle
situationer, hvor personer med handicap tilbydes særlige betingelser eller positiv
særbehandling af private aktører eller offentlige myndigheder for så vidt angår
adgang til følgende tjenester, aktiviteter og faciliteter:
– tjenester som omhandlet i artikel 57 i TEUF
– tjenester inden for personbefordring
– andre aktiviteter og faciliteter, herunder når de ikke ydes mod betaling.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) ydelser inden for social sikring i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004 og
(EF) nr. 987/2009
b) særlige bidragspligtige eller ikkebidragspligtige kontantydelser eller
naturalydelser inden for social sikring, social beskyttelse eller beskæftigelse
c) social bistand som omfattet af artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF.
3. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes kompetence til at fastsætte
betingelserne for vurdering og anerkendelse af handicapstatus eller for tildeling af ret
til parkeringsbetingelser og -faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap. Det
berører ikke medlemsstaternes kompetence til derudover på nationalt, regionalt eller
lokalt plan at udstede en attest, et handicapkort eller ethvert andet formelt dokument
for personer med handicap.
4. Dette direktiv griber ikke ind i de nationale kompetencer til at indrømme eller kræve
indrømmelse af særlige fordele eller specifikke gunstige betingelser, såsom gratis
adgang, lavere takster eller positiv særbehandling for personer med handicap og,
hvor det er relevant, for personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder deres
personlige assistenter.
5. Dette direktiv berører ikke de rettigheder, som personer med handicap eller personer,
der ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter, kan aflede fra
andre bestemmelser i EU-retten eller national lovgivning til gennemførelse af EU-
retten, herunder bestemmelser, der indrømmer specifikke fordele, særlige betingelser
eller positiv særbehandling.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat
DA 10 DA
b) "familiemedlem til en unionsborger": et familiemedlem til en unionsborger,
uanset vedkommendes nationalitet, som udøver sin ret til fri bevægelighed i
henhold til EU-reglerne
c) "person med handicap": en person med en langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige
barrierer kan hæmme vedkommende i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre
d) "personlig assistent": en person, der ledsager eller assisterer personer med
handicap, og som er anerkendt som sådan i overensstemmelse med national
lovgivning eller praksis
e) "særlige betingelser eller positiv særbehandling": særlige betingelser, herunder
vedrørende økonomiske betingelser, eller differentieret behandling i
forbindelse med assistance og støtte såsom gratis adgang, lavere takster,
prioriteret adgang, der tilbydes personer med handicap og/eller, hvor det er
relevant, personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder personlige
assistenter, eller servicedyr, der er anerkendt som sådan i overensstemmelse
med national lovgivning eller praksis, uanset om de ydes på frivillig basis eller
pålægges i henhold til retlige forpligtelser
f) "parkeringsbetingelser og -faciliteter": enhver parkeringsplads, der generelt er
forbeholdt personer med handicap, samt tilhørende parkeringsfordele, eller
gunstige betingelser, der indrømmes personer med handicap, såsom gratis
parkering, lavere takster, lavere vejafgifter eller brugsafgifter for
betalingsveje/-broer/-tunneler eller udvidede parkeringspladser, uanset om de
stilles til rådighed på frivillig basis eller pålægges i henhold til retlige
forpligtelser.
Artikel 4
Målgrupper
Dette direktiv finder anvendelse på:
a) unionsborgere og familiemedlemmer til unionsborgere, hvis handicapstatus
anerkendes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de har
bopæl, i form af en attest, et kort eller et andet formelt dokument , der er
udstedt i overensstemmelse med nationale kompetenceområder,
fremgangsmåder og procedurer samt, hvor det er relevant, til personer, der
ledsager eller assisterer dem, herunder personlige assistenter
b) unionsborgere og familiemedlemmer til unionsborgere, hvis ret til
parkeringsbetingelser og -faciliteter, som er forbeholdt personer med handicap,
anerkendes i deres bopælsmedlemsstat i form af et parkeringskort eller et andet
dokument, som er udstedt i overensstemmelse med nationale
kompetenceområder, fremgangsmåder og procedurer samt, hvor det er
relevant, til de personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder personlige
assistenter.
Artikel 5
Lige adgang til særlige betingelser eller positiv særbehandling og til parkeringsbetingelser
og -faciliteter for personer med handicap
DA 11 DA
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af
et EU-handicapkort ved rejse til eller besøg i en anden medlemsstat end den, hvor de
er fastboende, på samme vilkår og betingelser som dem, der gælder for personer med
handicap, som er indehavere af en handicapattest, et handicapkort eller et andet
formelt dokument, der anerkender deres handicapstatus i den pågældende
medlemsstat, gives adgang til de særlige betingelser eller den positive
særbehandling, der tilbydes med hensyn til de tjenester, aktiviteter og faciliteter, der
er omhandlet i artikel 2, stk. 1.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af
EU-parkeringskort for personer med handicap, der rejser til eller besøger en anden
medlemsstat end den, hvor de er fastboende, får adgang til parkeringsbetingelser og -
faciliteter, der er forbeholdt personer med handicap, på samme vilkår og betingelser
som dem, der i den pågældende medlemsstat er gældende for indehavere af
parkeringskort udstedt i den pågældende medlemsstat.
3. Medmindre andet er fastsat i de relevante bestemmelser i dette direktiv eller i anden
EU-lovgivning, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre,
at:
a) såfremt særlige betingelser eller positiv særbehandling som omhandlet i denne
artikels stk. 1 omfatter gunstige betingelser for de personer, der ledsager eller
assisterer dem, herunder personlige assistenter, eller særlige betingelser for
hjælpedyr, ydes disse gunstige eller specifikke betingelser på lige vilkår og
betingelser til de personer, der ledsager eller assisterer indehaveren af et EU-
handicapkort, herunder personlige assistenter, eller til servicedyr
b) såfremt de i denne artikels stk. 2 omhandlede parkeringsbetingelser og -
faciliteter omfatter gunstige betingelser for de personer, der ledsager eller
assisterer dem, herunder personlige assistenter, ydes disse gunstige betingelser
på lige vilkår og betingelser til de personer, der ledsager eller assisterer
indehaveren af et EU-parkeringskort for personer med handicap, herunder
personlige assistenter.
KAPITEL II
EU-HANDICAPKORT OG EU-PARKERINGSKORT FOR PERSONER MED
HANDICAP
Artikel 6
Udformning, gensidig anerkendelse, udstedelse og gyldighed af EU-handicapkortet
1. Hver medlemsstat indfører EU-handicapkortet i henhold til det fælles standardiserede
format i bilag I. Medlemsstaterne indfører, som en del af EU-handicapkortet, digitale
funktioner i de fysiske kort med henblik på forebyggelse af svig ved hjælp af
elektroniske midler, så snart kravene vedrørende de digitale funktioner i bilag I
fastsættes af Kommissionen i de tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 8.
Det digitale lagringsmedium må ikke indeholde flere personoplysninger end de
oplysninger, der er angivet for EU-handicapkortet i bilag I.
DA 12 DA
2. De EU-handicapkort, der udstedes af medlemsstaterne, skal anerkendes gensidigt i
samtlige medlemsstater.
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder, fornyer eller inddrager EU-
handicapkortet i overensstemmelse med deres nationale regler, procedurer og
fremgangsmåder. Uden at det berører forordning (EU) 2016/679, garanterer
medlemsstaterne sikkerheden, integriteten, ægtheden og fortroligheden af de
oplysninger, der indsamles og lagres med henblik på dette direktiv. Den kompetente
myndighed, der er ansvarlig for udstedelse af EU-handicapkortet, betragtes som den i
artikel 4, nr. 7, i forordning (EU) 2016/679 omhandlede dataansvarlige og er
ansvarlig for behandlingen af personoplysninger. Samarbejde med eksterne
tjenesteydere udelukker ikke nogen former for ansvar for medlemsstaterne, som
måtte opstå i medfør af EU-retten eller national ret, for så vidt angår manglende
overholdelse af forpligtelser vedrørende personoplysninger.
4. EU-handicapkortet udstedes eller fornyes af bopælsmedlemsstaten direkte eller efter
ansøgning fra personen med handicap. Det skal udstedes og fornyes inden for den
periode, der er fastsat i den gældende nationale lovgivning for udstedelse af
handicapattester, handicapkort eller ethvert andet formelt dokument, der anerkender
handicapstatus for en person med handicap.
5. EU-handicapkortet udstedes som et fysisk kort og suppleres med et digitalt format
efter vedtagelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 7. Personer med
handicap skal have mulighed for at anvende enten det digitale eller fysiske kort eller
begge dele.
6. Gyldigheden af et EU-handicapkort, der udstedes af en medlemsstat, skal mindst
være af samme varighed som gyldigheden af en handicapattest, et handicapkort eller
ethvert andet formelt dokument med den længste varighed, som anerkender disse
personers handicapstatus, og som er udstedt til den pågældende af medlemsstatens
kompetente myndighed på dens område.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 11 for at supplere dette direktiv med henblik på at
fastsætte det digitale format for EU-handicapkortet og sikre interoperabilitet og til at
ændre bilag I for at ændre det standardiserede formats fælles egenskaber, tilpasse
formatet til den tekniske udvikling, indføre digitale funktioner for at forebygge
forfalskning og svig, bekæmpe misbrug og sikre interoperabilitet.
Artikel 7
Udformning, gensidig anerkendelse, udstedelse og gyldighed af EU-parkeringskortet for
personer med handicap
1. Hver medlemsstat indfører EU-parkeringskortet for personer med handicap i henhold
til det fælles standardiserede format i bilag II. Medlemsstaterne indfører, som en del
af EU-parkeringskortet for personer med handicap, digitale funktioner i de fysiske
kort med henblik på forebyggelse af svig ved hjælp af elektroniske midler, så snart
kravene vedrørende de tekniske funktioner i bilag II fastsættes af Kommissionen i de
tekniske specifikationer som omhandlet i artikel 8. Det digitale lagringsmedium må
ikke indeholde flere personoplysninger end de oplysninger, der er angivet for EU-
parkeringskortet for personer med handicap i bilag II.
2. EU-parkeringskort for personer med handicap, som udstedes af medlemsstaterne,
skal anerkendes gensidigt i samtlige medlemsstater.
DA 13 DA
3. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder, fornyer eller inddrager EU-
parkeringskortet for personer med handicap i overensstemmelse med deres nationale
regler, procedurer og fremgangsmåder. Uden at det berører forordning (EU)
2016/679, garanterer medlemsstaterne sikkerheden, ægtheden og fortroligheden af de
personoplysninger, der indsamles og lagres med henblik på dette direktiv. Den
kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelse af EU-parkeringskortet for
personer med handicap, betragtes som den i artikel 4, nr. 7, i forordning (EU)
2016/679 omhandlede dataansvarlige og er ansvarlig for behandlingen af
personoplysninger. Samarbejde med eksterne tjenesteydere udelukker ikke nogen
former for ansvar for medlemsstaterne, som måtte opstå i medfør af EU-retten eller
national ret, for så vidt angår manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende
personoplysninger.
4. EU-parkeringskortet for personer med handicap udstedes eller fornyes af
bopælsmedlemsstaten efter ansøgning fra personen med handicap. Det udstedes eller
fornyes inden for en rimelig frist fra datoen for ansøgningen, som ikke må overstige
60 dage.
5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at EU-
parkeringskortet for personer med handicap erstatter alle eksisterende gyldige
parkeringskort, der er udstedt i overensstemmelse med Rådets henstilling om
parkeringskort for mennesker med handicap22
på nationalt, regionalt eller lokalt plan,
senest den [datoen for dette direktivs anvendelse].
6. EU-parkeringskortet for personer med handicap udstedes eller fornyes som et fysisk
kort og suppleres med et digitalt format efter vedtagelsen af de delegerede retsakter,
der er omhandlet i stk. 7. Personer med handicap skal have mulighed for at anvende
enten det digitale eller fysiske kort eller begge dele.
7. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 11 for at supplere dette direktiv med henblik på at
fastsætte det digitale format for EU-parkeringskortet for personer med handicap og
sikre interoperabilitet, herunder gennem udvikling og anvendelse af digitale
værktøjer, og til at ændre bilag II for at ændre det standardiserede formats ensartede
udformning, tilpasse formatet til den tekniske udvikling, forebygge forfalskning og
svig, bekæmpe misbrug og sikre interoperabilitet, bl.a. gennem udvikling og
anvendelse af digitale værktøjer.
KAPITEL III
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 8
Fælles tekniske specifikationer
1. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger fælles tekniske
specifikationer med henblik på yderligere at præcisere formatet for EU-
22
Rådets henstilling af 4. juni 1998 (98/376/EF) (EFT L 167/25 af 12.6.1998), som tilpasset ved Rådets
henstilling af 3. marts 2008 som følge af Republikken Bulgariens, Den Tjekkiske Republiks,
Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens,
Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Rumæniens, Republikken Sloveniens
og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse (EUT L 63/43 af 7.3.2008).
DA 14 DA
handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, deres respektive
sikkerhedsfunktioner og nyeste digitale funktioner, herunder deres specifikke format
og de deri indeholdte data, herunder passende sikkerhedsforanstaltninger for
personoplysninger, samt spørgsmål vedrørende interoperabilitet såsom fælles EU-
applikationer til aflæsning af de data, der er indeholdt i fysiske kort, ved hjælp af
elektroniske midler til forebyggelse af svig, samt med henblik på fastlæggelse af de
tekniske specifikationer for det digitale kortlagringsmedium, for så vidt angår
spørgsmål som kontrol af kortenes gyldighed og antal, kontrol af deres ægthed,
forebyggelse af forfalskning og svig, aflæsning af kortene mellem medlemsstaterne,
deres anvendelse i den europæiske digitale ID-tegnebog samt sikring af, at personer
med handicap har adgang til alle data på kortene.
2. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12,
stk. 2.
Artikel 9
Overvågning, overholdelse, adgang til oplysninger og bevidstgørelse
1. Medlemsstaterne gør betingelser og regler, fremgangsmåder og procedurer for
udstedelse, fornyelse eller inddragelse af EU-handicapkortet og EU- parkeringskortet
for personer med handicap offentligt tilgængelige i lettilgængelige formater,
herunder i digitale formater, og efter anmodning i alternative hjælpeformater efter
anmodning fra personer med handicap.
2. Medlemsstaterne træffer egnede foranstaltninger med henblik på at øge bevidstheden
i offentligheden og oplyse personer med handicap, også på lettilgængelige måder, om
EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap, og hvordan
de fås, anvendes og fornyes.
3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at undgå risikoen for
forfalskning eller svig og bekæmper aktivt svigagtig brug og forfalskning af EU-
handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at indehavere af
et EU-handicapkort eller et EU-parkeringskort for personer med handicap
tilbageleverer deres kort til den kompetente myndighed, når de betingelser,
hvorunder de blev udstedt, ikke længere er opfyldt.
5. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente
myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt EU-handicapkortet eller EU-
parkeringskortet for personer med handicap, underrettes, hvis der opdages tilfælde af
misbrug af kort, der er udstedt af en anden medlemsstat, på deres område.
Udstedelsesmedlemsstaten sikrer passende opfølgning i overensstemmelse med
national ret eller praksis.
6. Medlemsstaterne foretager kontrol af overholdelsen af de forpligtelser, der følger af
EU-handicapkortet eller EU-parkeringskortet for personer med handicap, og af de
tilsvarende rettigheder for personer med handicap, der er i besiddelse af disse kort,
og personer, der ledsager eller assisterer dem, herunder deres personlige assistenter.
7. De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, skal stilles gratis til
rådighed på en klar, fyldestgørende, brugervenlig og lettilgængelig måde, bl.a. via
private aktørers eller offentlige myndigheders officielle websted, hvis et sådant
DA 15 DA
findes, eller på andre passende måder i overensstemmelse med de relevante
tilgængelighedskrav for tjenester, der er fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.
Artikel 10
Kompetente myndigheder
Senest den dd/mm/åååå [senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden] meddeler
medlemsstaterne Kommissionen, hvilke kompetente myndigheder der er udpeget til at
udstede, forny og inddrage EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap.
KAPITEL IV
DELEGEREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 11
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, og artikel 7, stk. 7,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for dette direktivs
ikrafttræden].
3. Den i artikel 6, stk. 7, og artikel 7, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 7, og artikel 7, stk. 7, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden
for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af
denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 12
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
DA 16 DA
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13
Håndhævelse
1. Medlemsstaterne sørger for, at der findes effektive og tilstrækkelige midler til at
sikre, at direktivet overholdes.
2. De i stk. 1 nævnte midler omfatter:
a) bestemmelser, hvorefter personer med handicap i henhold til national ret kan
indbringe en sag for domstolene eller for de kompetente administrative organer
i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i henhold til dette direktiv og
nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv
b) bestemmelser, hvorefter offentlige organer eller private foreninger,
organisationer eller andre juridiske enheder, som har en berettiget interesse i at
sikre, at bestemmelserne i dette direktiv overholdes, i henhold til national ret
og nationale procedurer kan indbringe en sag for domstolene eller de
kompetente administrative organer enten på vegne af eller til støtte for en
person med handicap, med dennes samtykke, i forbindelse med retslige eller
administrative procedurer med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i
dette direktiv.
Artikel 14
Sanktioner
1. Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de
nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de bliver gennemført.
2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning og ledsages af effektive afhjælpende foranstaltninger.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den
[datoen for gennemførelsen] og meddeler den straks enhver efterfølgende ændring
heraf.
Artikel 15
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at private aktører eller offentlige myndigheder offentliggør
oplysninger om særlige betingelser eller positiv særbehandling i henhold til artikel 5
i lettilgængelige formater.
2. Medlemsstaterne tilskynder private aktører eller offentlige myndigheder til frivilligt
at tilbyde særlige betingelser eller positiv særbehandling for personer med handicap.
DA 17 DA
3. De oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, skal stilles gratis til rådighed
på en klar, fyldestgørende, brugervenlig og lettilgængelig måde, bl.a. via private
aktørers eller offentlige myndigheders officielle websted, hvis et sådant eksisterer,
eller på andre passende måder i overensstemmelse med de relevante
tilgængelighedskrav for tjenester, der er fastsat i bilag I til direktiv (EU) 2019/882.
Artikel 16
Rapportering og gennemgang
1. Senest den [tre år efter datoen for dette direktivs anvendelse] og derefter hvert femte
år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om anvendelsen af
dette direktiv.
2. Rapporten skal bl.a. i lyset af den sociale og økonomiske udvikling belyse
anvendelsen af EU-handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med
handicap med henblik på at vurdere behovet for at revidere dette direktiv.
3. Medlemsstaterne meddeler rettidigt og på dennes anmodning Kommissionen alle
oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udarbejde en sådan rapport.
4. Kommissionens rapporter skal tage hensyn til synspunkterne hos personer med
handicap, de økonomiske interessenter og relevante ikkestatslige organisationer,
deriblandt organisationer, der repræsenterer personer med handicap.
Artikel 17
Forældelse af Rådets henstilling 98/376/EF
Rådets henstilling 98/376/EF bliver forældet med virkning fra den [datoen for dette direktivs
anvendelse] og ophører med at finde anvendelse fra denne dato.
Artikel 18
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [senest 18 måneder efter
datoen for dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen
disse love og bestemmelser.
2. De anvender disse love og bestemmelser fra den [30 måneder efter datoen for dette
direktivs ikrafttræden].
3. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Artikel 19
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
DA 18 DA
Artikel 20
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
Indhold
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET .............................................................................. 1
• Forslagets begrundelse og formål ................................................................................ 1
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område.......................................... 4
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder .............................................. 5
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET...................................................................... 6
• Retsgrundlag ................................................................................................................ 6
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) ................. 7
• Proportionalitetsprincippet........................................................................................... 8
• Valg af retsakt .............................................................................................................. 8
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER .............................................. 8
• Høringer af interessenter.............................................................................................. 8
• Konsekvensanalyse ...................................................................................................... 9
• Grundlæggende rettigheder........................................................................................ 10
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET ......................................................................... 11
5. ANDRE FORHOLD.................................................................................................. 12
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering................................................................................................................ 12
• Forklarende dokumenter (for direktiver) ................................................................... 12
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget .................................. 12
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME ................................................................. 3
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse ................................................................................. 3
1.2. Berørt(e) politikområde(r)............................................................................................ 3
1.3. Forslaget/initiativet vedrører........................................................................................ 3
1.4. Mål ............................................................................................................................... 3
1.4.1. Generelt/generelle mål ................................................................................................. 3
1.4.2. Specifikt/specifikke mål............................................................................................... 3
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er) ........................................................ 4
1.4.4. Resultatindikatorer....................................................................................................... 4
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet............................................................................. 4
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet.......................................................................................... 4
DA 2 DA
1.5.2. Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
ville have skabt enkeltvis ............................................................................................. 4
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art ............................................... 5
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter........................................................................................ 6
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling ........................................................................................ 6
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger............................................ 7
1.7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r) ............................................................... 7
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER.............................................................. 8
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering .......................................................... 8
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er).............................................................................. 8
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi................................................................................. 8
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem .......................................................................................... 8
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)............... 8
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder................................. 8
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER....... 9
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på
budgettet....................................................................................................................... 9
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne ..................................... 10
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne.......................... 10
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger ............................................. 12
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne............. 14
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme....................................... 1
3.2.5. Bidrag fra tredjemand .................................................................................................. 1
DA 3 DA
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af EU-
handicapkortet og EU-parkeringskortet for personer med handicap
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
Rettigheder for personer med handicap
Adgang til tjenester, personbefordring, aktiviteter og faciliteter for personer med
handicap
Fri bevægelighed for personer med handicap
1.3. Forslaget/initiativet vedrører
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning59
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Generelt/generelle mål
Det generelle mål med forslaget er at lette den frie bevægelighed for indehavere af et
europæisk handicap- og/eller parkeringskort, når de besøger eller rejser til en anden
medlemsstat, ved gensidig anerkendelse af deres handicapstatus og adgang til tjenester,
aktiviteter og faciliteter eller parkeringsbetingelser og -faciliteter for personer med
handicap i EU på lige vilkår og betingelser som dem, der gælder for personer med
handicap i den pågældende medlemsstat.
1.4.2. Specifikt/specifikke mål
Specifikt mål nr. 1: Forslaget har til formål at give indehavere af EU-handicapkortet
adgang til særligt gunstige betingelser eller positiv særbehandling med hensyn til
tjenester, aktiviteter og faciliteter, der tilbydes personer med handicap, på lige vilkår
og betingelser i den medlemsstat, som de besøger eller rejser til.
Specifikt mål nr. 2: Forslaget har til formål at give indehavere af EU-
parkeringskortet for personer med handicap adgang til parkeringsbetingelser og -
faciliteter, der tilbydes eller er forbeholdt personer med handicap, på lige vilkår og
betingelser i den medlemsstat, de besøger eller rejser til.
59
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 4 DA
1.4.3. Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
At et større antal personer med handicap drager fordel af særlige betingelser og/eller
positiv særbehandling, som tilbydes personer med handicap med hensyn til tjenester,
aktiviteter og faciliteter, når de besøger eller rejser til andre medlemsstater
At et større antal personer med handicap drager fordel af parkeringsbetingelser og -
faciliteter, der tilbydes eller er forbeholdt personer med handicap, når de besøger
eller rejser til andre medlemsstater
At et større antal personer med handicap rejser til eller besøger andre medlemsstater.
1.4.4. Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Antal medlemsstater, der hidtil har gennemført direktivet
Antal EU-handicapkort udstedt af medlemsstaterne
Antal EU-parkeringskort for personer med handicap udstedt af medlemsstaterne
1.5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Det vigtigste krav, der skal opfyldes på kort sigt, er, at medlovgiverne når til enighed
om lovgivningsforslaget i løbet af 2024. I henhold til forslaget skal den vedtagne
retsakt gennemføres i medlemsstaterne inden for en [frist på 18 måneder].
Forslaget indeholder også bestemmelser om vedtagelse af delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
1.5.2. Merværdien af et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
ville have skabt enkeltvis
Der er behov for en EU-indsats, som er berettiget, for at lette den frie bevægelighed
for personer med handicap med henblik på at få adgang til særlige betingelser
og/eller positiv særbehandling i forbindelse med tjenester, aktiviteter og faciliteter
samt parkeringsbetingelser og -faciliteter i samtlige medlemsstater på lige fod med
fastboende i det land, de besøger, og dermed forbedre det indre markeds funktion
med hensyn til tjenester, aktiviteter og faciliteter på EU-plan.
Det konstaterede problem har en grænseoverskridende dimension, som ikke kan
løses af medlemsstaterne hver for sig. Siden indførelsen af EU-parkeringskortet i
1998 har medlemsstaterne på nationalt plan fortaget særlige tilføjelser eller afvigelser
i forhold til EU-modellen for parkeringskort, hvilket har resulteret i mange
forskellige kort i medlemsstaterne. Derudover har medlemsstaterne oplevet
DA 5 DA
problemer med hensyn til svig og forfalskning af kortene. Desuden er Rådets
henstilling ikke blevet ajourført for at afspejle den løbende teknologiske udvikling og
udviklingen inden for digitalisering.
Selv om pilotprojektet for EU-handicapkortet fungerede godt blandt de otte
deltagende medlemsstater, manglede det en bredere EU-dimension, hvilket skabte
betydelig usikkerhed og forskelsbehandling af personer med handicap, der rejste til
og besøgte forskellige medlemsstater. Da kortet med tilhørende model blev indført
på frivillig basis inden for rammerne af pilotprojektet, vil der med tiden
sandsynligvis opstå samme problemer med divergens som med parkeringskortet.
Nødvendigheden af en EU-indsats hænger direkte sammen med rejsernes
grænseoverskridende karakter og de dermed forbundne udfordringer, som personer
med handicap, der rejser i EU, står over for, og dermed behovet for at sikre en
passende koordineret tilgang blandt medlemsstaterne med henblik på at lette
adgangen til gunstige betingelser, der tilbydes i forbindelse med tjenester, på lige fod
med fastboende personer i det pågældende land. Hvis EU ikke griber ind, vil de
nuværende forskelle i de nationale handicapkort øges, og den forskellige behandling
af personer med handicap i medlemsstaterne og den iboende usikkerhed (herunder
den juridiske usikkerhed) vil forblive med negative konsekvenser for udøvelsen af
deres ret til fri bevægelighed.
En indsats på EU-plan tilfører merværdi ved at indføre et gensidigt anerkendt
instrument (EU-handicapkortet), der letter den frie bevægelighed for personer med
handicap i EU og ligebehandling af disse personer, når de benytter tjenester,
aktiviteter og faciliteter, i forhold til personer med handicap, som er fastboende i
medlemsstaterne. Evalueringsundersøgelsen af pilotprojektet for EU-handicapkortet
viste, at EU's indsats i de otte medlemsstater, der deltager i projektet, har muliggjort
gensidig anerkendelse af handicapstatus, som medlemsstaterne ikke ville have opnået
hver for sig. I lyset heraf bidrog Kommissionens indsats til gennemførelsen af den
europæiske handicapstrategi 2010-2020.
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
EU-handicapkortet bygger på to instrumenter, som allerede er indført: EU-
parkeringskortet og pilotprojektet for EU-handicapkortet. EU-parkeringskortet for
mennesker med handicap blev oprettet ved Rådets henstilling 98/376/EF og ændret
i 2008. I henstillingen fastsættes en standardiseret model for EU-parkeringskort med
henblik på at sikre gensidig anerkendelse på tværs af medlemsstaterne og dermed
lette den frie bevægelighed for personer med handicap, når de kører i bil. På trods af
kortets positive rolle støder brugerne på vanskeligheder, når de anvender EU-
parkeringskortet. Fra 2018 til 2022 blev der indgivet ca. 260 henvendelser om EU-
parkeringskortet på Solvitplatformen. Disse klager vedrørte hovedsagelig usikkerhed
med hensyn til de rettigheder, kortet giver personer med handicap, når de rejser til
andre medlemsstater (ca. 30 % af sagerne), gensidig anerkendelse af nationale
parkeringskort, som er udstedt efter EU-modellen, (ca. 25 % af sagerne) samt
begrundelsen for bøder, der er modtaget, selv når EU-parkeringskortet fremvises (ca.
12 % af sagerne).
Pilotprojektet for EU-handicapkortet, som blev testet efter rapporten om
unionsborgerskab fra 2013, blev gennemført i otte medlemsstater (Belgien, Cypern,
Estland, Finland, Italien, Malta, Rumænien og Slovenien) i 2016-2018 og fortsatte
også efter projektets afslutning. I pilotprojektet blev der anvendt et fælles format for
kortet med henblik på frivillig gensidig anerkendelse mellem de deltagende
DA 6 DA
medlemsstater af den handicapstatus, som er fastlagt i overensstemmelse med
nationale kriterier eller regler, og som giver adgang til fordele og tjenester inden for
kultur, fritid, sport og i nogle lande transport. Hvis der ikke gøres noget, vil
anerkendelsen af deres nationale handicapkort og -attester fortsat være frivillig og
begrænset, når det drejer sig om gunstige betingelser for adgang til tjenester,
aktiviteter og faciliteter.
1.5.4. Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
Forslaget er foreneligt med den europæiske søjle for sociale rettigheder, strategien
for rettigheder for personer med handicap og FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap. Det er foreneligt med den flerårige finansielle ramme for
2021-2027.
1.5.5. Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
Gennemførelsen af dette lovgivningsforslag kræver afholdelse af møder med
medlemsstaterne om dets gennemførelse samt møder med medlemsstaterne om
vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. De nødvendige
udgifter til tilrettelæggelse af møderne, dvs. de delegeredes rejseudgifter, dækkes af
Den Europæiske Socialfond Plus — EaSI-indsatsområdet (direkte forvaltning).
DA 7 DA
1.6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger
X Ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2023 til 2027
– derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)60
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
– X i dens tjenestegrene, herunder dens personale i EU's delegationer
–  i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i
traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Forslagets budgetmæssige virkninger er begrænsede og kan dækkes fuldt ud af de ressourcer,
der allerede er til rådighed i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, både til personale
og til bevillinger, da der er identificeret muligheder for omfordeling.
Efter 2027 forventes der også en meget begrænset virkning, som der vil blive taget hensyn til
ved udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2027.
60
Forklaringer vedrørende budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes
på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-
implementation/Pages/implementation-methods.aspx.
DA 8 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Senest [tre år efter datoen for direktivets anvendelse] og derefter hvert femte år
forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om dets anvendelse.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1. Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Direkte forvaltning, jf. finansforordningens artikel 62, stk. 1, litra a), må foretrækkes,
idet foranstaltningerne vil blive gennemført af Kommissionen, navnlig GD EMPL,
som vil sikre koordinering med medlemsstaterne og de forskellige interessenter.
2.2.2. Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Kontrollerne er en del af GD EMPL's interne kontrolsystem. Disse nye aktiviteter vil
være omfattet af den samme tilgang med hensyn til at identificere og afbøde risici.
2.2.3. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kontrollerne er en del af GD EMPL's interne kontrolsystem. Disse nye aktiviteter vil
ikke medføre betydelige ekstra kontrolomkostninger på GD-plan.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af finansierede tiltag, at
Unionens finansielle interesser beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af
svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og gennem
inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres
uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til
overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. Kommissionen er
bemyndiget til at foretage kontrol og inspektion på stedet i henhold til denne
afgørelse i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af
11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik
på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og
andre uregelmæssigheder. Undersøgelserne gennemføres eventuelt af Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF).
DA 9 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
• Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer 2b
OB/IOB
61
.
fra
EFTA-
lande62
fra
kandidatlan
de og
potentielle
kandidatlan
de63
fra andre
tredjeland
e
andre
formålsbestemte
indtægter
07 02 04 00 — ESF+ (EaSI-
indsatsområdet) OB JA/ JA JA NEJ
61
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
62
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
63
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 10 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme Nummer 2b
64
Ifølge den officielle budgetkontoplan.
65
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte
forskning.
GD: EMPL
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
 Aktionsbevillinger
Budgetpost64
07 02 04 00
Forpligtelser (1a) 0,560 0,060 0,620
Betalinger (2a) 0,060 0,310 0,250 0,620
Budgetpost
Forpligtelser (1b)
Betalinger (2b)
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer65
Bevillinger I ALT
I ALT GD EMPL
Forpligtelser
=1a+1b
+3 0,560 0,060 0,620
Betalinger
=2a+2b
+3
0,060 0,310
0,250
0,620
DA 11 DA
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 2b
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+6 0,560 0,060 0,620
Betalinger =5+6 0,060 0,310
0,250
0,620
Hvis flere aktionsrelaterede udgiftsområder berøres af forslaget/initiativet, indsættes der et tilsvarende afsnit for hvert udgiftsområde
 Aktionsbevillinger I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder)
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder) (6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
(referencebeløb)
Forpligtelser =4+6 0,560 0,060 0,620
Betalinger =5+6 0,060 0,310 0,250 0,620
DA 12 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den
Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2023
År
2024
2025 2026 2027 I ALT
GD: EMPL
 Menneskelige ressourcer 0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
 Andre administrationsudgifter
I ALT GD EMPL Bevillinger 0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
i mio. EUR (tre decimaler)
År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,342 0,342 0,902 0,402 0,342 2,330
Betalinger 0,342 0,342 0,402 0,652 0,592 2,330
3.2.2. Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
DA 13 DA
Angiv mål og
resultater

År
2023
År
2024
År
2025
År
2026
År
2027
I ALT
RESULTATER
Type66
Gnsnt
l.
omko
stning
er
Nej
Omk
ostni
nger
Nej
Omko
stning
er
Nej
Omko
stning
er
Nej
Omk
ostni
nger
Nej
Omk
ostni
nger
Nej
Om
kost
ning
er
Nej
Omko
stning
er
Nej
Omko
stning
er
Antal
result
ater i
alt
Omkost
ninger i
alt
SPECIFIKKE MÅL nr. 1 og 267
- Resultat Møder med medlemsstaterne 4 0,060 4 0,060 8 0,120
- Resultat Kontrol af nationale
gennemførelsesforanstaltninger
1 0,250 1 0,250 2 0,500
Subtotal for specifikt mål nr. 1
I ALT 4 0,060 5 0,310 1 0,250 10 0,620
66
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
67
Planlagte aktiviteter vil støtte opfyldelsen af begge specifikke mål.
DA 14 DA
3.2.3. Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 768
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Ikke relevant
Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant
I ALT 0,342 0,342 0,342 0,342 0,342 1,710
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
68
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller
foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning og direkte forskning.
DA 15 DA
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2023 2024 2025 2026 2027
 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
2 2 2 2 2
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
Eksternt personale (i årsværk)69
20 02 01 (KA, UNE og V under den samlede bevillingsramme)
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 70
- i hovedsædet
- i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V – direkte forskning)
Andre budgetposter (angiv nærmere)
I ALT 2 2 2 2 2
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som det ansvarlige generaldirektorat tildeles i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure og under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte 2 AD'er vil støtte forhandlingerne i vedtagelsesprocessen, tilrettelægge møder med
medlemsstaterne og udarbejde gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter efter
behov.
Eksternt personale
69
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V:vikarer og JMD:
juniormedarbejdere i delegationerne.
70
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 1 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
– X kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante udgiftsområde i den
flerårige finansielle ramme (FFR)
De nødvendige bevillinger kan programmeres under indsatsområdet direkte forvaltning under ESF+ for 2025-2027.
–  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante udgiftsområde i FFR
og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale om, og de
instrumenter, der foreslås anvendt.
–  kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.
3.2.5. Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
– X indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
2025 2026 2027 I alt
EØS-lande p.m. p.m. p.m. p.m.
Samfinansierede
bevillinger I ALT
p.m. p.m. p.m. p.m.
DA 2 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– X Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
– Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger71
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
Artikel …
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne).
71
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.