Svar på spm. nr. S 795: Vil ministeren kommentere artiklen »Øremærket barsel: Nu bruger far mere tid med baby - men den samlede barsel er forkortet« på dr.dk den 23. august 2023, og ser ministeren udfordringer ved, at børn bliver indskrevet i dagpleje og vuggestue tidligere som følge af den øremærkede barsel - og helt generelt - i betragtning af, at forskning peger på, at 1 ½ til 2 år er den ideelle alder at starte i institution på, hvis man skal tage hensyn til barnets tarv og udvikling?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Helene Brydensholt
- Til: Mattias Tesfaye
Svar på § 20 spm. S 795.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s795/svar/1976852/2747141.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 7. september 2023 Sagsnr.: 23/15667 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) har den 31. august 2023 stillet spørgsmål nr. S 795, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 795: Vil ministeren kommentere artiklen »Øremærket barsel: Nu bruger far mere tid med baby - men den samlede barsel er forkortet« på dr.dk den 23. august 2023, og ser ministeren udfordringer ved, at børn bliver ind- skrevet i dagpleje og vuggestue tidligere som følge af den øremærkede bar- sel - og helt generelt - i betragtning af, at forskning peger på, at 1 ½ til 2 år er den ideelle alder at starte i institution på, hvis man skal tage hensyn til barnets tarv og udvikling? Svar: Det fremgår af artiklen, at en ny opgørelse fra ATP, der udbetaler barsels- dagpenge, viser, at de første fædre og medmødre, der har holdt barsel un- der de nye regler, bliver længere tid hjemme med barnet. Tallene viser ifølge artiklen samtidig, at den samlede barselsperiode på dagpenge eller med løn under barsel i gennemsnit var næsten en uge kortere for famili- erne. Jeg synes, det er positivt, hvis de nye barselsregler kan medvirke til, at fædre og medmødre holder mere orlov med deres børn. Det må bero på de enkelte forældres konkrete vurdering af barnets tarv og udvikling og familiens behov, hvornår børn indskrives i dagpleje eller vug- gestue. Ministeriet har ikke på stående grundlag viden om forskning, der giver et klart og entydigt billede af, hvilken alder der er den ideelle for børns opstart i dagtilbud. Beskæftigelsesministeren har i svar på spørgsmål S 767, stillet den 23. au- gust, oplyst, at de foreløbige tal ikke umiddelbart kan bruges til at konklu- dere, at børn nu starter tidligere i dagtilbud. Dette hænger sammen med, at Udbetaling Danmark kun har tal for, hvor meget orlov med barselsdag- penge forældrene har holdt. Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Opgøres den gennemsnitlige alder for børns første indskrivning i kommu- nal dagpleje, kommunal og selvejende daginstitution i perioden 2018 til 2021, er gennemsnitsalderen for første indskrivning steget fra 11,3 måne- der til 11,9 måneder. Den årlige opgørelse af tidspunkt for børns indskriv- ning i dagtilbud mv. for 2022 forventes at foreligge ultimo oktober 2023. En analyse af, hvorvidt de nye barselsregler har medført en ændring i, hvornår børn indskrives i dagtilbud vil kræve et bredere datagrundlag, her- under data om arbejdsgiverbetalt barsel mv. Herudover vil en eventuel ændring i indskrivningstidspunkt ikke nødvendigvis kunne tilskrives en ændring af barselsreglerne, men vil også kunne være afstedkommet af an- dre forhold. En undersøgelse, der viser, hvorvidt de nye barselsregler har medført en ændring i, hvornår børn indskrives i dagtilbud, vil således kræve en egentlig effektmåling (med tilhørende metodisk set-up) af virk- ningerne af reglerne. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye