Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Ligestillingsudvalg
lov@ft.dk
Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om
anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
Rapporten fra ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler er i dag blevet offentliggjort.
Ekspertgruppen blev nedsat i juli 2022 af den daværende social- og
ældreminister og ligestillingsminister på baggrund af betænkningen til
beslutningsforslag B 72 om at anerkende medfaderskab i regnbuefamilier. Efter
regeringsdannelsen besluttede regeringen, at ekspertgruppen skulle fortsætte
sit arbejde.
Rapporten indeholder tre modeller, som ekspertgruppens medlemmer har
tilsluttet sig på forskellig vis. Modellerne sikrer med varierende grader af kontrol
et juridisk forældreskab fra fødslen til de børn, der kommer til Danmark på
grundlag af udenlandske kommercielle surrogataftaler.
Rapporten er offentliggjort på Social-, Bolig- og Ældreministeriets og
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmesider, ligesom den også er
vedlagt dette brev.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler
Bilag 2: Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab
ved kommercielle surrogataftaler
Sagsnr.
2022 - 2996
Doknr.
736888
Dato
06-09-2023
Marie Bjerre
Minister for ligestilling
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 77
Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)


Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af
forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
September 2023
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 77
Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af
forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
September 2023
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 4-6
1470 København K
T 72 28 24 00
Elektronisk ISBN: 978-87-94449-03-8
Publikationen kan hentes på
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:
www.digmin.dk
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
5
Forord
Der er i dag mange forskellige familieformer i Danmark, og der er mange må-
der at stifte og blive familie på. I dag undfanges hvert tiende barn fx ved hjælp
af fertilitetsbehandling. For mange er det et stærkt ønske at få børn, og heldig-
vis lykkes det for langt de fleste.
Men der er også nogle for hvem, det er særligt svært. Det kan fx være par, hvor
kvinden ikke kan bære et barn, eller homoseksuelle mandlige par, hvor der ikke
er en kvinde til at bære og føde et barn. Gennem de seneste år er der i stadigt
større omfang kommet fokus på udenlandske kommercielle surrogataftaler,
hvor en person eller et par indgår en aftale i udlandet om, at en kvinde – gravi-
ditetsdonor – betales for at bære og føde deres barn. Kommercielle surrogataf-
taler praktiseres flere steder i verden, og kontakten mellem graviditetsdonor og
personen eller parret, der ønsker at blive forældre etableres typisk gennem
kommercielle udenlandske private bureauer.
Der er i dag meget begrænset viden på området, og der er ikke internationale
regler eller bindende retningslinjer, selvom surrogataftaler netop foregår på
tværs af landegrænser. Samtidig rejser kommercielle surrogataftaler en række
etiske problemstillinger. Der er ikke lette løsninger.
Det er ikke en menneskeret at få børn. Og det skal det ikke være. Men det æn-
drer ikke på, at der i dag er børn i Danmark, som er genetisk forbundet til deres
far, og som er kommet til verden gennem kommercielle surrogataftaler i udlan-
det. Det er en udvikling, som vi i Danmark ikke kan lukke øjnene for eller
stoppe. For udviklingen er global, og ønsket om at blive forældre er og vil blive
ved med at være stærkt for en række mennesker, der ikke kan få børn på andre
måder. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi i Danmark bedst kan balan-
cere de forskellige hensyn i relation til kommercielle surrogataftaler – til bar-
net, til kvinden der bærer og føder barnet, til den retlige far og den tiltænkte
forælder samt samfundets interesser i at undgå handel med børn og beskytte
sårbare kvinder.
Det er det opdrag, ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab, herunder
medfaderskab, ved kommercielle surrogataftaler har fået af regeringen og et
bredt flertal i Folketinget. Ekspertgruppen har nu afsluttet sit arbejde og udar-
bejdet sin rapport til regeringen. Det har ikke været en let opgave, men det har
været spændende. Vi betræder på mange måder ny grund; der er ikke internati-
onal konsensus om, hvad der er det bedste at gøre, og vi mangler viden.
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
6
Ekspertgruppen har taget udgangspunkt i en række overordnede forhold og
præmisser, vi mener skal være opfyldt: Der skal være et genetisk link til mindst
en af de kommende forældre, dermed sikrer vi også, at aftalen er indgået inden
graviditeten, og aftalen skal være i overensstemmelse med det pågældende
lands lovgivning. Bagtæppet for arbejdet har også været, at en dom fra Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol undervejs i vores arbejde har fastslået, at
et barn, som er kommet til verden gennem en kommerciel surrogataftale, efter
en konkret vurdering kan have ret til at få etableret et retligt forældreskab til
sine tiltænkte forældre.
På den baggrund har ekspertgruppen opstillet tre mulige modeller for anerken-
delse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler. Modellerne forsøger at
balancere de forskellige hensyn – med hensynet til barnet som det bærende.
Forholdet mellem de forskellige hensyn, herunder fordele og ulemper, er be-
skrevet i de enkelte modeller. Vi har inddraget Danmarks forpligtelser efter in-
ternationale konventioner, domspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol, ikke bindende anbefalinger fra internationale aktører og lov-
givning i udvalgte lande. Arbejdet med at opstille modeller har været kom-
plekst, men spændende og nødvendigt.
Ekspertgruppens medlemmer deler sig i forhold til, i hvilket omfang danske
myndigheder skal opstille krav til og føre kontrol med de kommercielle surro-
gataftaler, der indgås i udlandet. Ekspertgruppen er opmærksom på, at omfan-
get og karakteren af krav til surrogataftaler vil kunne få indflydelse på danske
pars muligheder for familiedannelse gennem kommercielle surrogataftaler i
udlandet. På samme måde er ekspertgruppen opmærksom på, at Danmarks
muligheder for at påvirke den internationale udvikling på området kan være
begrænset.
Ekspertgruppen håber, at rapporten vil give et godt udgangspunkt for de politi-
ske overvejelser om anerkendelse af forældreskab ved brugen af kommercielle
surrogataftaler.
Jeg vil gerne udtrykke min store tak til medlemmerne af ekspertgruppen for det
store engagement og de gode og konstruktive drøftelser, vi har haft undervejs.
Linda Nielsen, formand for ekspertgruppen
Indhold
Kapitel 1: Indledning................................................................................................10
1.1. Baggrund og kommissorium........................................................................... 10
1.2. Problemstilling................................................................................................ 12
1.3. Ekspertgruppens sammensætning og arbejde ............................................... 15
1.4. Terminologi og anvendte begreber ................................................................ 17
Kapitel 2: Sammenfatning af modeller og ekspertgruppens anbefalinger................18
2.1. Sammenfatning af modeller for etablering af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler ......................................................................... 18
2.2. Sammenfatning af ekspertgruppens anbefalinger ......................................... 23
Kapitel 3: Gældende ret...........................................................................................24
3.1. Forældreskab.................................................................................................. 24
3.2. Retsvirkningerne af forældreskab .................................................................. 50
3.3. Registrering af forældreskab og forældremyndighed i CPR ........................... 60
3.4. Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v............................................................................ 60
3.5. Danmarks internationale forpligtelser i relation til forældreskab på
grundlag af surrogataftaler............................................................................. 60
Kapitel 4: Nationale og internationale overvejelser om forældreskab ved
surrogataftaler ...................................................................................................67
4.1. Det Etiske Råds udtalelse ”Surrogatmoderskab i Danmark” .......................... 67
4.2. Haagerkonferencen for International Privatret.............................................. 70
4.3. FN’s Komité om Barnets Rettigheder ............................................................. 78
4.4. FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn......................... 79
4.5. UNICEF ............................................................................................................ 84
4.6. ”Verona-principperne” ................................................................................... 86
4.7. EU-Kommissionens initiativ “Recognition of Parenthood Between
Member States”.............................................................................................. 92
Kapitel 5: Regulering af surrogataftaler i andre lande..............................................94
5.1. Indledning....................................................................................................... 94
5.2. Lande der tillader kommercielle surrogataftaler............................................ 95
5.3. Lande der accepterer kommercielle surrogataftaler.................................... 100
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
8
Kapitel 6: Modeller for etablering af forældreskab ved kommercielle
surrogataftaler og ekspertgruppens anbefalinger............................................. 108
6.1. Almene hensyn som modellerne skal varetage............................................ 110
6.2. Tværgående præmisser for modellerne....................................................... 116
6.3. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar anerkendelse af
forældreskab fastlagt i udlandet................................................................... 117
6.4. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt bånd ved
afgørelse om forældreskab i Danmark ......................................................... 123
6.5. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftalegodkendelse eller
generel landegodkendelse som grundlag for anerkendelse af
forældreskab fastlagt i udlandet................................................................... 128
6.6. Ekspertgruppens anbefalinger...................................................................... 136
6.7. Retsstillingen for de børn, der allerede er kommet til Danmark på
grundlag af en kommerciel surrogataftale ................................................... 140
Indhold
Publikationens titel 9
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
10
Kapitel 1
Indledning
1.
1.1. Baggrund og kommissorium
1.1.1. Baggrund
Folketinget vedtog den 8. juni 2022 beslutningsforslag nr. B 72 om at aner-
kende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). Beslutningsforslagets
intention er at etablere mulighed for at anerkende medfaderskab, hvorved både
barnet og en såkaldt medfar tildeles en række rettigheder og pligter, herunder
forsørgelsespligt, gensidig arveret, samvær, forældremyndighed, ret til medfa-
rens efternavn og statsborgerskab.
Det fremgår af betænkningen til beslutningsforslaget, at intentionen om at
etablere mulighed for at anerkende medfaderskab som retligt forældreskab gør
det nødvendigt at tage stilling til anerkendelse af surrogataftaler, da et mandligt
par har brug for en kvinde (en graviditetsdonor) til at føde barnet.
Det fremgår videre af betænkningen, at et flertal i Ligestillingsudvalget var enig
i, at regeringen skal gøre det muligt at registrere forældreskabet i forbindelse
med barnets fødsel ved en altruistisk surrogataftale. Den tiltænkte forælder får
herved mulighed for at blive registreret som barnets forælder i forbindelse med
barnets fødsel, herunder som medfar hvis der er tale om et mandligt par.
Videre fremgår det af betænkningen, at flertallet er enig i, at regeringen skal
nedsætte en ekspertgruppe, der skal opstille mulige modeller for, hvordan og i
hvilket omfang man kan anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataf-
taler, der giver fædre ret til at blive medfædre, men samtidig sikrer beskyttelse
af kvinders og børns rettigheder – dette med henblik på en politisk stillingtagen
hertil.
Det bemærkes, at siden nedsættelsen af ekspertgruppen om anerkendelse af
forældreskab ved kommercielle surrogataftaler i juli 2022 har Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) den 6. december 2022 afsagt dom i sagen
K.K. og andre mod Danmark. I sagen blev Danmark dømt for krænkelse af to
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 11
børns ret til privatliv. Børnene var født på grundlag af en udenlandsk kommer-
ciel surrogataftale. Med dommen og den øvrige retspraksis på området har
Danmark således ved udenlandske surrogataftaler i udgangspunktet pligt til at
etablere et retligt forældreskab, når forholdet mellem barnet og den tiltænkte
forælder er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagelsesvist vurderes
ikke at være bedst for barnet. EMD udtaler sig ikke om, hvordan det retlige
bånd skal etableres, og den mulighed, der er i dansk ret, er at gennemføre en
stedbarnsadoption.
1.1.2. Kommissorium
Rammerne for ekspertgruppens arbejde følger af kommissoriet, omend ek-
spertgruppens manøvrerum i nogen grad er blevet begrænset af den oven-
nævnte dom fra EMD.
Kommissoriet lyder som følger:
”Der findes ikke tal på omfanget af børn, der kommer til Danmark som følge
af en kommerciel surrogataftale. Foreningen DARE har dog i september 2020
oplyst, at den vurderer, at der årligt kommer ca. 200 børn til Danmark, og at
antallet af danskere, der anvender en kommerciel surrogataftale er stigende.
Dette omfatter enlige mænd og homo- og heteroseksuelle par.
Den gældende retstilstand, hvor der blandt andet som udgangspunkt gælder
et forbud mod stedbarnsadoption ved brug af kommercielle surrogataftaler,
betyder, at der er børn i Danmark, som har forældre, enten en tiltænkt med-
far eller en tiltænkt mor, der ikke, trods et ønske herom, kan blive retlig foræl-
der til deres barn.
Et bredt flertal i Folketinget (S, V, SF, RV, EL, KF, NB og LA) har under be-
handlingen af B 72 ”om forslag til folketingsbeslutning om at anerkende med-
faderskab i regnbuefamilier (borgerforslag)” støttet intentionen i borgerfor-
slaget og ønsket at nedsætte en ekspertgruppe, der skal opstille mulige model-
ler for, hvordan og i hvilket omfang man kan anerkende forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler, der giver fædre ret til at blive medfædre, men
samtidig sikrer beskyttelse af kvinders og børns rettigheder – dette med hen-
blik på en politisk stillingtagen hertil.
På den baggrund nedsætter regeringen en ekspertgruppe med deltagelse af
relevante eksperter og organisationer.
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
12
Ekspertgruppen skal opstille mulige modeller for en anerkendelse af forældre-
skab ved kommercielle surrogataftaler med henblik på politisk stillingtagen.
Ekspertgruppen skal samtidig opstille fordele og ulemper ved de forskellige
modeller, herunder inddrage hensynet til beskyttelsen af den kvinde, der bæ-
rer og føder barnet, barnets retssikkerhed samt de overordnede økonomiske
rammer ved de enkelte modeller. Ekspertgruppen skal til brug for sit arbejde
indhente viden fra nationale og internationale organer.
Ekspertgruppen betjenes af et sekretariat med deltagelse af Social- og Ældre-
ministeriet, Ankestyrelsen og Ligestillingsafdelingen, Transportministeriet.
Andre ministerier inddrages efter behov.
Ekspertgruppen skal afslutte sit arbejde med en afrapportering til regeringen
ved årsskiftet 2022/23.”
1.2. Problemstilling
I dag vælger nogle par eller enlige at indgå en surrogataftale med en gravidi-
tetsdonor for at blive forældre. Det kan fx være, fordi en kvinde ikke kan bære
et barn, eller fordi to mænd ønsker at blive forældre sammen. Hvis der er tale
om et par, går en surrogataftale således ud på, at parret aftaler med en kvinde,
at hun skal bære og føde et barn til dem med henblik på, at parret sammen skal
være barnets forældre. Kontakten mellem graviditetsdonoren og parret, der øn-
sker at blive forældre, etableres via udenlandske private bureauer eller enkelt-
personer, der skaber denne forbindelse i et kommercielt øjemed.
Surrogataftaler kan være kommercielle eller altruistiske – det afhænger af, om
der er betalt vederlag til graviditetsdonoren eller ej. Hvis der er betalt vederlag,
er aftalen kommerciel. Det er ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men surro-
gataftaler har ikke retsvirkninger i Danmark, uanset om aftalen er kommerciel
eller altruistisk. Det bemærkes dog, at aftalen har retsvirkninger i forhold til
den mand, der skal være far og har doneret sæden. Han vil således være retlig
far efter dansk ret. Det er dog ikke efter dansk ret tilladt at bruge mellemmænd
til at indgå en surrogataftale.
Tidligere har børnelovens regler om fastlæggelse af et retligt forældreskab fra
barnets fødsel været tilstrækkelige til at understøtte familiedannelsen. Disse
regler er suppleret med regler i adoptionsloven om familiedannelse gennem
adoption, herunder stedbarnsadoption. En grundlæggende forskel mellem et
forældreskab etableret efter henholdsvis børneloven og adoptionsloven er, at
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 13
retsvirkningerne af et retligt forældreskab efter børneloven indtræder ved bar-
nets fødsel, selvom forældreskabet først fastlægges på et senere tidspunkt,
mens retsvirkningerne af en adoption først indtræder, når adoptionen er gen-
nemført.
I takt med at mulighederne og måden at stifte familie på har ændret sig, har
den eksisterende regulering af etablering af forældreskab i Danmark vist sig at
være utilstrækkelig. Det har bl.a. ført til indførelsen af medmoderskab i børne-
loven og også til en ændret praksis for stedbarnsadoptioner i relation til det så-
kaldte ”samlivskrav”, sådan at en stedbarnsadoption kan gennemføres i umid-
delbar forlængelse af barnets fødsel, hvis parret fx ved en surrogataftale har
planlagt at danne familie sammen, og familielivet har den fornødne stabilitet.
Ved en surrogataftale anses den kvinde, der føder barnet, efter dansk ret altid
for at være barnets mor, mens den mand, som skal være far og har doneret sæ-
den, anses som far til barnet. Derimod anses eksempelvis farens partner (den
tiltænkte forælder) ikke som forælder til barnet fra fødslen. Et barn kan kun
have to retlige forældre efter dansk ret, og graviditetsdonoren vil altid være den
anden retlige forælder, fordi hun har født barnet. Denne placering af det retlige
forældreskab strider mod de intentioner, som parterne i surrogataftalen har
haft, herunder det tiltænkte forældrepars ønske om at stifte familie sammen.
Graviditetsdonorens retlige forældreskab kan i dag kun ændres ved en adop-
tion. I de omhandlede situationer vil der være tale om stedbarnsadoption, hvor
farens ægtefælle eller samlever (kvinde eller mand) adopterer barnet sådan, at
de begge bliver forældre til barnet. Hidtil har det kun været muligt ved altruisti-
ske surrogataftaler, men efter EMD’s dom i sagen KK og andre mod Danmark
kan stedbarnsadoption også anvendes ved familiedannelse gennem en kom-
merciel surrogataftale.
Brugen af stedbarnsadoption som et værktøj til at sikre barnets retsstilling i
forhold til den retlige fars partner og dermed også til understøttelse af familie-
dannelse ved surrogataftaler er imidlertid ikke optimal, ligesom stedbarns-
adoption oprindeligt har et andet anvendelsesområde end familiedannelse gen-
nem surrogataftaler. Denne form for familiedannelse adskiller sig således fra
stedbarnsadoptioner ved, at parret inden etableringen af graviditeten har et øn-
ske om at stifte familie sammen, mens stedbarnsadoptionen traditionelt tager
sigte på et ønske, der opstår i løbet af barnets opvækst, fordi den ene forælder
til barnet efter fødslen danner par med en anden, der ønsker at blive forælder
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
14
til barnet i stedet for den anden forælder, der enten er død eller ikke er en del af
barnets liv.
Der er derfor behov for at etablere en ny måde, hvorpå barnets retsstilling ved
surrogataftaler kan sikres, og den ønskede familiedannelse understøttes. På
den måde reserveres stedbarnsadoption til det anvendelsesområde, redskabet
er skabt til, samtidig med at hensynet til alle involverede parter varetages bedst
muligt.
Danske myndigheder indsamler og registrerer ikke oplysninger om surrogataf-
taler indgået i udlandet eller i Danmark. Det betyder for det første, at der ikke
findes oplysninger om antallet af børn i Danmark, der er kommet til verden
gennem en surrogataftale, men det vurderes at være i størrelsesordenen 50-100
børn om året1. Men det betyder også, at der ikke foreligger konkret viden om af-
taleindgåelsen, den faktiske beskyttelse eller eventuelle udnyttelse af de invol-
verede parter m.v., som kan danne fundament for reguleringen af etablering af
forældreskab ved surrogataftaler. Arbejdet med opstillingen af modeller er der-
for inspireret af de overvejelser på området, der er gjort nationalt og internatio-
nalt.
Endvidere er det oplagt at skele til, hvordan flere årtiers erfaringer med en tilta-
gende regulering af den internationale adoptionsformidling og understøttelse af
de involverede parters rettigheder har udformet de nuværende strukturer og
lovgivning på dette område. Denne udvikling er bl.a. udtryk for, at internatio-
nal adoption i dag ses i et langt mere nuanceret og kompliceret lys end for 15-
20 år siden. Der blev således dengang i offentligheden rejst tvivl om, hvorvidt
det danske samfund tog et tilstrækkeligt ansvar for at sikre, at international
adoption ikke indebar handel med børn og udnyttelse af kvinder, samt hvilke
tiltag der kunne gøres for at understøtte adopteredes ret til egen historie. Ud-
viklingen er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.2.2.1.
Uanset at der foreligger begrænset viden om de kommercielle surrogataftaler,
som danske familier indgår, er det dog kendt, at de tiltænkte forældre betaler
ganske høje beløb for at indlede og gennemføre en surrogataftale i udlandet. De
udenlandske private bureauer og enkeltpersoner, som driver erhverv ved at
skabe forbindelse mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre, opererer i et
1 Det fremgår af kommissoriet, at det estimeres, at der årligt kommer ca. 200 børn til Danmark som
følge af en kommerciel surrogataftale. Der har dog været drøftelser i ekspertgruppen, hvor flere
medlemmer har vurderet, at der snarere er tale om 50-100 børn.
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 15
ureguleret felt, hvor de danske myndigheder ikke har kendskab til, hvorledes
lovligheden og etikken iagttages over for barnet, graviditetsdonoren og de til-
tænkte forældre.
Kommissoriet lægger ikke op til, at ekspertgruppen forholder sig til mulige æn-
dringer på sundhedsområdet, fx spørgsmålet om fertilitetsbehandling ved sur-
rogataftaler i sundhedsvæsenet, dobbeltdonation, m.v., eller til afledte konse-
kvenser for anden lovgivning, fx i forhold til reglerne om barsels- og forældre-
orlov og om offentlige familieydelser.
1.3. Ekspertgruppens sammensætning og arbejde
Ekspertgruppen består af en formand og otte medlemmer. Tre af medlem-
merne er personligt udpegede på baggrund af deres særlige viden og indsigt på
området, mens de resterende fem medlemmer er indstillet af relevante interes-
seorganisationer. Ekspertgruppen har følgende sammensætning:
Formand: Linda Nielsen, professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet.
Personligt udpegede medlemmer:
 Thomas Ploug, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi,
Aalborg Universitet.
 Frank Høgholm Pedersen, lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet.
 Louise Traberg Smidt, advokat og tidligere næstformand i foreningen
DARE Danmark.
Medlemmer indstillet af organisationer:
 Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jordemoder-
foreningen (indstillet af Kvinderådet).
 Morten Emmerik Wøldike, teamleder for køn og LGBT+ i Institut for Men-
neskerettigheder (indstillet af Institut for Menneskerettigheder).
 Andreas Nielsen, politisk chefkonsulent i LGBT+ Danmark (indtil den 1.
marts 2023) og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+
Danmark (fra den 1. marts 2023) (indstillet af LGBT+ Danmark).
 Sofie Kryger, juridisk konsulent i Børnerådets sekretariat (indtil den 26.
september 2022) og Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk specialkon-
sulent i Børnerådets sekretariat (fra den 26. september 2022) (indstillet af
Børnerådet).
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
16
 Sørine Vesth Rasmussen, politisk konsulent i Børns Vilkår (indstillet af
Børns Vilkår).
Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, An-
kestyrelsen og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.
Ekspertgruppen har i alt afholdt seks møder. Arbejdet blev sat i bero efter de
første to møder på grund af udskrivelsen af folketingsvalg i oktober 2022. Efter
beslutning fra den nye regering genoptog ekspertgruppen sit arbejde i marts
2023. Herefter har ekspertgruppen afholdt fire yderligere møder.
De foreliggende forslag til modeller for anerkendelse af forældreskab ved kom-
mercielle surrogataftaler er blevet til gennem drøftelser i ekspertgruppen, dels
på baggrund af oplæg fra en række relevante eksperter og organisationer, dels
på baggrund af indhentet viden fra nationale og internationale organer. Det har
ikke været en del af ekspertgruppens opdrag selv at iværksætte og gennemføre
undersøgelser og analyser.
Professor ved University of Cambridge Susan Golombok har holdt oplæg om
sin forskning i betydningen af surrogataftaler for familierelationer og børneliv.
Der har været oplæg om personlige erfaringer med brugen af kommercielle sur-
rogataftaler fra ekspertgruppemedlem advokat Louise Traberg Smidt og to
anonyme par (hhv. et homoseksuelt og et heteroseksuelt par), som har anvendt
kommercielle surrogataftaler. Der har været oplæg fra organisationen Donor-
børns Vilkår om sikring af donorbørns rettigheder i relation til kommercielle
surrogataftaler. Ekspertgruppen har desuden fået oplæg fra FN’s tidligere sær-
lige rådgiver (Special Rapporteur i perioden 2014-2020) om salg og seksuel ud-
nyttelse af børn Maud de Boer-Buquicchio om de to FN-rapporter om barnets
rettigheder i surrogataftaler, hun har stået bag. Maud de Boer-Buquicchio blev
på mødet suppleret af Mia Dambach, Executive Director i den internationale
NGO Child Identity Protection.
Derudover har ekspertgruppen også løbende fået korte oplæg om gældende ret,
internationale overvejelser og andre landes regulering af området fra sekretari-
atsmedlemmer fra hhv. Social-, Bolig- og Ældreministeriet samt Ankestyrelsen.
Der er indhentet viden om andre landes regulering af kommercielle surrogataf-
taler gennem den internationale NGO The International Social Service (ISS).
De væsentligste oplæg og materialer, der er anvendt i ekspertgruppens arbejde,
er vedlagt som bilag.
Kapitel 1
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 17
1.4. Terminologi og anvendte begreber
 Surrogataftale: En aftale, der indgås mellem en kvinde og et par eller en
enlig om, at kvinden skal bære og føde et barn til parret eller den enlige
med henblik på, at parret sammen skal være barnets forældre, eller at den
enlige skal være eneforælder til barnet.
 Altruistisk surrogataftale: En surrogataftale, hvor der ikke er betalt ve-
derlag til graviditetsdonoren.
 Kommerciel surrogataftale: En surrogataftale, hvor der er betalt vederlag
eller anden modydelse til graviditetsdonoren – det kan være kompensa-
tion for graviditetsydelsen og/eller betaling for udlevering og overdragelse
af barnet.
 Graviditetsdonor: En kvinde, der bærer og føder et barn til tiltænkte for-
ældre, herunder også til en enlig. Det er oftest forekommende, at kvindens
graviditet etableres ved brug af et donoræg, og ”graviditetsdonor” vurderes
af denne årsag - og fordi kvinden ifølge aftalen ikke skal være mor - at
være en mere rammende betegnelse end den almindeligt anvendte term
”surrogatmor”.
 Genetisk forælder: En forælder, der er biologisk knyttet til barnet gennem
donation af sæd eller æg.
 Retlig forælder: Det retlige forældreskab følger af børnelovens regler om
moderskab, faderskab og medmoderskab. En mand, der skal være far og
har doneret sæden til en graviditet, vil fx anses som barnets retlige far.
 Den tiltænkte forælder: En forælder, der ikke er retlig forælder, men de
facto er barnets forælder. Det kan fx være den retlige fars partner, som
skal være forælder sammen med ham, eller en enlig kvinde, der har done-
ret et æg.
 Det tiltænkte forældrepar: Et par, der aftaler med en graviditetsdonor, at
hun skal bære og føde et barn til parret med henblik på, at parret sammen
skal være barnets forældre. Begrebet bruges her til at beskrive den oprin-
delige intention hos parret. Det bemærkes, at den mand, der er genetisk
forælder til et barn i en surrogataftale, vil være barnets retlige forælder. På
engelsk anvendes begrebet ”intended parents”.
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
18
Kapitel 2
Sammenfatning af modeller og
ekspertgruppens anbefalinger
2.
2.1. Sammenfatning af modeller for etablering af forældre-
skab ved kommercielle surrogataftaler
Ekspertgruppen har opstillet tre mulige modeller for etablering af forældreskab
ved udenlandske kommercielle surrogataftaler. Da stedbarnsadoption ikke vur-
deres at være et optimalt instrument til fastlæggelse af forældreskab for børn,
der er født på grundlag af surrogataftaler, baserer modellerne sig enten på an-
erkendelse af et forældreskab, der er fastsat i udlandet, eller afgørelse om foræl-
dreskab efter børneloven. Modellerne bygger således oven på den gældende
retstilstand om etablering af forældreskab ved stedbarnsadoption, der følger af
EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Danmark.
Ekspertgruppen har som fundament for modellerne opstillet en række almene
hensyn til de involverede parter og interesser – barnet, graviditetsdonoren, de
tiltænkte forældre og samfundet – der er vigtige og i videst mulig udstrækning
skal varetages med modellerne. Derudover har alle modeller nogle fælles forud-
sætninger, nemlig at surrogataftalen skal være lovlig i det land, hvor den er ind-
gået, og at der skal være et genetisk link til mindst én af de tiltænkte forældre.
Derudover har ekspertgruppen for alle tre modeller gjort sig overvejelser om
etablering af en informationsplatform, hvor kommende forældre kan søge op-
lysning om eksempelvis de etiske overvejelser om indgåelse af surrogataftaler.
Som en følge af den positive regulering af surrogatområdet, som modellerne in-
deholder, vil det endvidere for alle modeller være naturligt at tage stilling til op-
retholdelse eller justering af reglerne om straf for overtrædelse af forbuddet
mod annoncering og mellemmandsvirksomhed.
Registreringsmodellen (model 1) vil forventeligt ikke medføre økonomiske kon-
sekvenser for de danske myndigheder. Børnelovsmodellen (model 2) vil forven-
teligt medføre beskedne økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder,
der vil skulle behandle sager om afgørelse om forældreskab. Godkendelsesmo-
dellen (model 3) vil med konkret godkendelse af surrogataftaler forventeligt
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 19
medføre økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder. Med generel
godkendelse af lande/delstater vil modellen forventeligt ikke medføre økono-
miske konsekvenser i samme omfang. Omfanget af udgifter vil dog her afhænge
af tilrettelæggelsen af et eventuelt tilsyn.
Alle modeller må forventes at medføre udgifter til barselsdagpenge m.v.
Der henvises til kapitel 6 for en uddybende gennemgang af de tre modeller og
de almene hensyn, som modellerne søger at varetage.
2.1.1. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar anerken-
delse af forældreskab fastlagt i udlandet
Modellen bygger på en umiddelbar anerkendelse af forældreskab, der er fast-
lagt i udlandet i overensstemmelse med dansk international privatrets alminde-
lige ulovbestemte regler herom. Efter modellen vil barnet have sikkerhed for
dansk anerkendelse af det retlige bånd mellem barnet og den tiltænkte foræl-
der, der er etableret i udlandet. Dermed er der for barnet kontinuitet og tryghed
om, hvem begge dets juridiske forældre er.
Med modellen vil forældrene umiddelbart efter ankomsten til Danmark kunne
bede kommunen om at registrere deres udenlandske forældreskab i CPR. Dette
på grundlag af en udenlandsk afgørelse eller fødselsattesten på samme måde,
som andre forældreskaber etableret i udlandet registreres. Den retsskabende
afgørelse om forældreskabet er altså den udenlandske afgørelse.
Den retlige far og dennes partner ligestilles med modellen i forhold til registre-
ring af forældreskab både i forhold til andre forældre, hvis barn er født i udlan-
det, og indbyrdes gennem én samtidig sagsgang for dem begge ved registrering
hos kommunen.
Modellen stiller ikke krav til surrogatforløbet, herunder heller ikke den uden-
landske regulering af surrogataftalen og -forløbet, men baserer sig på den afgø-
relse m.v. om forældreskab, og sagsoplysningen i forbindelse hermed, der er
truffet af myndighederne i graviditetsdonorens hjemland. Modellen sikrer hen-
synet til forudsigelighed for graviditetsdonoren, idet hun ikke bliver pålagt et
dansk forældreskab med deraf følgende forpligtelser. Den retstilling og beskyt-
telse, hun har efter fødelandets regler, er følgelig uanfægtet.
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
20
Modellen rummer ikke særlige incitamentsstrukturer i forhold til at opnå efter-
levelse af de almene hensyn, herunder risikoen for handel med børn, som ek-
spertgruppen har opstillet, og barnets muligheder for senere selvstændigt at
indhente oplysninger om egen historie beror på den udenlandske myndigheds
sagsbehandling.
Modellen er i særlig grad egnet til hurtigt og nemt at sikre indfrielse af intentio-
nen om, hvem der skal være barnets familie, og den vil dermed også sikre for-
udsigelighed og kontinuitet for alle de involverede børn og voksne.
2.1.2. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt bånd
ved afgørelse om forældreskab i Danmark
Modellen baserer sig grundlæggende på præmissen i EMD’s dom i sagen K.K.
og andre mod Danmark om, at der skal etableres et retligt bånd mellem barnet
og den tiltænkte forælder, og at hensynet til barnets bedste skal være altafgø-
rende.
Modellen tager således afsæt i gældende ret, men skaber et nyt instrument i
børneloven til på en hurtig og smidig måde at træffe afgørelse om forældreskab
ved udenlandske surrogataftaler, hvis det er bedst for barnet. Det nye instru-
ment skal ses i lyset af, at stedbarnsadoption og den dertil knyttede proces ikke
vurderes at være det rette juridiske instrument i disse situationer.
Fordi der skal træffes en dansk afgørelse om forældreskab, kan der stilles flere
krav som en forudsætning for denne afgørelse. Modellen omfatter således en
vurdering af barnets bedste ved etableringen af det juridiske forældreskab efter
dansk ret. Endvidere vil der kunne opstilles krav, der understøtter barnets ret
til egen historie.
I forhold til i nogen grad at imødegå, at et barn bliver handlet, rummer model-
len et muligt krav om, at der udfærdiges en notarerklæring efter barnets fødsel,
hvor graviditetsdonoren bekræfter, at hun fortsat ønsker at overdrage forældre-
skabet.
Modellen forudsætter ikke, at forældreskabet er tillagt den tiltænkte forælder
ved en udenlandsk afgørelse, da en dansk myndighed træffer en afgørelse om
forældreskabet.
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 21
Modellen understøtter på flere punkter barnets interesse, ligesom den også va-
retager barnets, de tiltænkte forældres og graviditetsdonorens interesse i forud-
sigelighed i forhold til det retlige forældreskab. Da afgørelsen træffes efter, at
surrogataftalen er opfyldt, vil modellen ikke gøre det muligt at påvirke surro-
gatforløbet, og dermed heller ikke at beskytte graviditetsdonoren i forløbet eller
at varetage et globalt, socialt ansvar.
2.1.3. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftalegod-
kendelse eller generel landegodkendelse som grundlag for
anerkendelse af forældreskab fastlagt i udlandet
Modellen bygger som model 1 på anerkendelse af forældreskab, der er fastlagt i
udlandet, men i godkendelsesmodellen sker anerkendelsen ved, at der træffes
en afgørelse herom.
Afgørelsen om anerkendelse af det udenlandske forældreskab forudsætter, at
en række objektive krav er opfyldt, og at det er bedst for barnet at anerkende
det udenlandske forældreskab. Vurderingen heraf kan enten ske i forhold til
den enkelte surrogataftale eller ved, at danske myndigheder godkender
lande/delstater, der opfylder disse krav sådan, at tiltænkte forældre bosiddende
i Danmark kan indgå surrogataftaler i disse lande med den virkning, at der i
Danmark træffes afgørelse om anerkendelse af forældreskabet.
Da modellen bygger på godkendelse og kontrol, er det primært de danske myn-
digheder, der påtager sig ansvaret for, at den surrogataftale, der fører til aner-
kendelse af det udenlandske forældreskab, er forsvarlig, og at den varetager de
nødvendige hensyn.
De objektive krav, der opstilles, skal bedst muligt sikre de almene hensyn til de
fire interesser, som ekspertgruppen har opstillet under afsnit 6.1., og kravene
skal være klare.
Ud over de tre krav, der er fælles for modellerne, er det også et krav, at gravidi-
tetsdonoren efter fødslen har erklæret sig indforstået med at overdrage sit for-
ældreskab, og at betaling til graviditetsdonoren ikke må være betinget af over-
dragelsen af barnet, dvs. at hun kan træde tilbage fra aftalen om at overdrage
barnet til de tiltænkte forældre efter fødslen.
Der bør bl.a. stilles krav om følgende:
 Alle parter har modtaget personlig rådgivning om processen.
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
22
 Surrogataftalen sikrer, at utilsigtede og uforudsigelige følger for gravidi-
tetsdonoren af graviditet og fødsel vil kunne dækkes af de tiltænkte foræl-
dre efter barnets fødsel, fx ved tegning af en helbredsforsikring.
 Graviditetsdonoren har givet et frivilligt samtykke til de medicinske og ju-
ridiske forhold i aftalen.
 Forældreskabet kan først endeligt overdrages, når graviditetsdonor efter
fødslen på ny har bekræftet sit samtykke til overdragelsen, eventuelt efter
en kort betænkningstid.
 Det sikres, at graviditetsdonoren bevarer sine reproduktive og andre ret-
tigheder under graviditet og fødsel.
 Graviditetsdonoren har gennemført mindst én graviditet uden væsentlige
komplikationer og maksimalt fire graviditeter.
 Graviditetsdonoren skal være mindst 25 år.
 Graviditetsdonoren er gennem en egnethedsvurdering fundet psykisk og
socialt egnet.
 Graviditetsdonoren vurderes ikke at være i risiko for at blive udnyttet og
må ikke tidligere have været graviditetsdonor.
 De tiltænkte forældres egnethed er blevet vurderet af danske myndigheder
inden indgåelse af surrogataftalen med henblik på at fastslå deres evne til
at drage omsorg for et barn.
 Barnet har ret til indsigt i, hvem der har født det, og hvis genetiske materi-
ale, der er anvendt ved tilblivelsen, og disse oplysninger skal derfor regi-
streres og opbevares sikkert i et offentligt register eller lignende.
Private aktører, der agerer mellemmænd mellem de tiltænkte forældre og gravi-
ditetsdonoren, skal sikre overholdelsen af ovenstående krav, herunder at der
finder fyldestgørende rådgivning af graviditetsdonoren sted. Der skal desuden
være fuldstændig transparens om deres økonomiske interesser og gevinster.
Modellen varetager i vid udstrækning de beskrevne hensyn til de involverede
interesser. Den varetager således både hensynet til barnet og til graviditetsdo-
noren samtidig med, at de tiltænkte forældre sikres forudsigelighed. I forhold
til den samfundsmæssige interesse i, at der ikke skabes incitamenter til handel
med børn og udnyttelse af kvinder, er modellen en løsning, hvor der konkret el-
ler generelt vil kunne arbejdes for, at familiedannelse gennem kommercielle
surrogataftaler lever op til de standarder for et globalt, socialt ansvar, der fra
dansk side opstilles.
Det bemærkes dog, at modellen, indtil der foreligger en international regulering
af området for kommercielle surrogataftaler, vil have sine begrænsninger, da
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 23
danske myndigheders mulighed for at sikre, at de beskrevne hensyn reelt efter-
leves, ikke vil være understøttet af et internationalt regelsæt. Det vil således
kunne være vanskeligt for danske myndigheder at sikre sig, at surrogatforløbet
er foregået sådan, som det er forudsat i de opstillede krav. Og jo højere grad af
sikkerhed for, at de danske krav efterleves, man ønsker, jo mere fintmasket skal
kontrollen og tilsynet være. Det bemærkes herved også, at de tiltænkte forældre
kan vælge at undlade at bruge modellen og falde tilbage på den gældende rets-
tilstand, hvorefter der som udgangspunkt skal etableres et retligt bånd gennem
stedbarnsadoption, medmindre det undtagelsesvist ikke vil være bedst for bar-
net.
Der er således en risiko for, at der med modellen tilrettelægges et ganske om-
fattende system, som ikke altid vil virke efter hensigten, fordi parterne ikke be-
høver at benytte sig af ordningen, og fordi myndighederne har begrænsede mu-
ligheder for at følge op på, om de fastsatte krav reelt efterleves.
2.2. Sammenfatning af ekspertgruppens anbefalinger
Ekspertgruppen er enige om, at der overordnet er en række almene hensyn til
de fire parter og interesser (barnet, graviditetsdonoren, de tiltænkte forældre
og samfundet), jf. afsnit 6.1., som er vigtige for både at beskytte parterne, der
indgår en kommerciel surrogataftale, og det barn, der kommer til verden på
grundlag af aftalen, ligesom der er et globalt samfundsmæssigt ansvar at vare-
tage.
Ekspertgruppens medlemmer ser dog forskelligt på, hvordan hensynene til gra-
viditetsdonoren og de tiltænkte forældre skal afvejes over for hinanden og over
for barnets, de tiltænkte forældres og samfundets interesser. Ekspertgruppen
ser i særlig grad forskelligt på, hvordan disse hensyn varetages bedst muligt i de
enkelte modeller sammenholdt med effekten af dansk regulering.
Ekspertgruppens medlemmer har derfor tilsluttet sig modellerne på følgende
måde:
 Model 1 (registreringsmodellen) anbefales af Frank Høgholm Pedersen.
 Model 2 (børnelovsmodellen) anbefales af Linda Nielsen (formand), Lou-
ise Traberg Smidt og LGBT+ Danmark.
 Model 3 (godkendelsesmodellen) anbefales af Thomas Ploug, Børnerådet,
Børns Vilkår, Institut for Menneskerettigheder og Kvinderådet.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
24
Kapitel 3
Gældende ret
3.
3.1. Forældreskab
3.1.1. Etablering af forældreskab i Danmark
3.1.1.1. Moderskab, faderskab og medmoderskab (børneloven2)
3.1.1.1.1. Moderskab
Det følger af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor
til barnet. Det fremgår således klart af bestemmelsen, at den fødende kvinde
anses for mor til barnet, selvom barnet eksempelvis er blevet til ved assisteret
reproduktion i form af donation af et æg fra en anden kvinde. Bestemmelsen
betragtes som indeholdende en retsgrundsætning om moderskab i dansk ret.
Bestemmelsen anvendes derfor også i forhold til børn, der fødes i udlandet,
også selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det på-
gældende land ikke anses som mor til barnet, fx fordi barnet er blevet til på
grundlag af en surrogataftale. Det gælder, når barnet indrejser i Danmark eller i
øvrigt er undergivet danske myndigheders kompetence. Det er ikke muligt at
fravige § 30 ved aftale.
Det følger af lovens § 31, der er placeret i lovens kapitel 6 om surrogatmoder-
skab, at en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udle-
vere barnet til en anden, er ugyldig. Det følger af princippet i § 31, at surrogat-
aftaler hverken kan anerkendes eller fuldbyrdes i Danmark.
På grund af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven har surrogatafta-
ler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et barn, anses således
efter dansk ret altid for mor til barnet.
At graviditetsdonoren efter dansk ret anses som mor til barnet betyder bl.a., at
hun efter dansk ret har forsørgelsespligt over for barnet, at hun og barnet har
2 Redegørelsen for børnelovens regler om forældreskab baserer sig på § 1 i lov nr. 227 af 15. februar
2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love, som på tidspunktet for rap-
portens udarbejdelse er vedtaget men ikke sat i kraft.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 25
gensidig arveret, og at barnet har ret til samvær med hende. Så længe gravidi-
tetsdonoren opholder sig i udlandet, hvor hun ikke anses som mor til barnet, vil
dette dog som udgangspunkt ikke kunne gennemføres over for hende. Moder-
skabet vil endvidere betyde, at graviditetsdonoren i nogle situationer skal ind-
drages i dispositioner vedrørende barnet. Det drejer sig bl.a. om overførsel af
forældremyndighed og om bortadoption af barnet.
3.1.1.1.2. Etablering af faderskab og medmoderskab
3.1.1.1.2.1. Registrering af faderskab og medmoderskab
Registreringen foretages af personregisterføreren. Som udgangspunkt registre-
res faderskab og medmoderskab på grundlag af den pågældendes ægteskab
med moren eller på grundlag af en erklæring om at ville varetage omsorgen og
ansvaret for barnet. Det er ikke en betingelse for registrering af faderskab, at
manden er genetisk far til barnet, eller at der foreligger oplysninger om, hvor-
dan moren er blevet gravid.
Retsstillingen for en sæddonor i sager om faderskab og medmoderskab er regu-
leret af §§ 27 b-28 i børneloven. Efter § 27 c er det udgangspunktet, at en sæd-
donor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret re-
produktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Dette
gælder dog ikke, hvis sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
Udgangspunktet i § 27 c gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27,
27 a, 27 b eller 28.
Hvis en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sund-
hedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, eller hvis hun er blevet in-
semineret uden deltagelse af en sundhedsperson, følger det af lovens § 27, at
hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner anses som barnets far eller
medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen.
Hvis sæddonor er en kendt mand, følger det af lovens § 27 a, at manden anses
som barnets far, medmindre alle tre parter skriftligt erklærer, at morens ægte-
fælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor.
Disse aftaler om faderskab og medmoderskab skal være skriftlige og indeholde
en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være
barnets medmor. Morens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner skal
have givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
26
Efter § 27 b i børneloven anses en sæddonor som far til et barn, der med hans
sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion eller ved insemi-
nation med hans sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, hvis sæddonor
skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,
barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og sæddonor skrift-
ligt har erklæret, at han skal være barnets far. I denne situation er sæddonor
ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Anvendelsesområdet for §
27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en
registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fra
en bestemt mand.
Efter § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er ble-
vet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der
distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en
sundhedspersons ansvar. Efter § 28 gælder bestemmelsen ikke i situationer,
hvor sæddonor er kendt, det vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27 a, stk.
1 og 3, eller § 27 b. § 28 gælder heller ikke i situationer, hvor § 27 finder anven-
delse.
Når der ikke er registreret faderskab eller medmoderskab til barnet inden for 4
uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter lovens § 7 sag om faderskab el-
ler medmoderskab.
Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller aner-
kendt ved Familieretshuset, følger det af lovens § 5, stk. 1, at der inden 6 måne-
der efter barnets fødsel kan rejses en sag om faderskab eller medmoderskab af
moderen, faderen, medmoderen eller barnets værge.
En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun
blev gravid, har efter § 6 i børneloven i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han
er far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes senest seks måneder efter
barnets fødsel. Tilsvarende kan en mand eller kvinde, som har givet samtykke
til, at moren blev behandlet med assisteret reproduktion, inden seks måneder
efter barnets fødsel rejse sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 6 a i bør-
neloven.
3.1.1.1.2.2. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendelse af faderskab og
medmoderskab under Familieretshusets behandling af en sag om faderskab og
medmoderskab.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 27
Anerkendelse af faderskab og medmoderskab kan ske ved en omsorgs- og an-
svarserklæring. Det er ikke en betingelse for anerkendelse af faderskabet, at
manden er genetisk far til barnet, eller at der foreligger oplysninger om, hvor-
dan moren er blevet gravid.
Endvidere kan en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode,
hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet, og en mand kan gennem en om-
sorgs- og ansvarserklæring anerkende faderskabet, selvom det er oplyst, at mo-
ren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mænd.
Endvidere kan en mand, der efter lovens §§ 27-27 b anses som barnets far, an-
erkende faderskabet.
En kvinde kan anerkende medmoderskabet, hvis hun efter lovens §§ 27 eller 27
a anses som barnets medmor.
3.1.1.1.2.3. Afgørelse om faderskab og medmoderskab
Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet registreret eller aner-
kendt, følger det af § 13 i børneloven, at der træffes afgørelse efter lovens kapi-
tel 3 om, hvem der er far eller medmor til barnet. Det følger af § 32 a, stk. 2, i
børneloven, jf. §§ 26 og 27 i Familieretshusloven, at afgørelse om faderskab og
medmoderskab som udgangspunkt træffes af Familieretshuset, og at afgørel-
serne normalt kun træffes af familieretten, hvis sagen indeholder komplicerede
faktiske eller juridiske problemstillinger.
Under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab, følger det af lo-
vens §§ 8 og 16, at moren har pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller
kan være barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduk-
tion, eller om hun er blevet insemineret, hvis barnet kan være blevet til ved
denne behandling eller insemination, og i givet fald hvem der har samtykket til
behandlingen eller inseminationen.
Efter lovens § 29, stk. 1-3, træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han
efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. I andre
tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt
forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger om-
stændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far.
Efter lovens § 20, stk. 4-6 kan der træffes afgørelse om, at mand er far, eller at
en kvinde er medmor, hvis han eller hun efter lovens §§ 27-27 c anses som hen-
holdsvis far eller medmor til barnet.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
28
Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, er relevante i situationer, hvor moren fortryder
aftalen om, at kvinden eller manden skal være henholdsvis medmor eller far til
barnet, fx fordi de ikke længere danner par. I en sådan situation har den pågæl-
dende mand eller kvinde mulighed for, at der træffes afgørelse om deres foræl-
dreskab til barnet, når betingelserne i §§ 27-27 c er opfyldt.
Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, er ligeledes relevante i situationer, hvor den
mand eller kvinde, som efter aftale med moren skal være enten far eller med-
mor til barnet, fortryder aftalen, fx fordi den pågældende ikke længere danner
par med moren. I en sådan situation har moren mulighed for at anmode om, at
der træffes afgørelse om, at den pågældende mand eller kvinde er henholdsvis
far eller medmor til barnet, når betingelserne i §§ 27-27 c er opfyldt.
Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, betyder bl.a., at parterne ikke har mulighed for
at fortryde en aftale om faderskab eller medmoderskab, der er indgået i over-
ensstemmelse med betingelserne i § 20, stk. 4-6.
3.1.1.1.2.4. Genoptagelse af faderskab og medmoderskab
Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af en sag om fader-
skab eller medmoderskab.
Efter § 21 i børneloven kan en part anmode om genoptagelse af en sag om fa-
derskab eller medmoderskab, når faderskabet eller medmoderskabet ikke er re-
gistreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse. Efter lovens § 22 gen-
optages en sag om faderskab eller medmoderskab, der er registreret eller fast-
slået ved anerkendelse eller afgørelse, når de involverede parter er enige herom.
I begge situationer kan genoptagelse kun finde sted, hvis det antageliggøres, at
en bestemt mand kan blive barnets far, eller at en bestemt kvinde kan blive bar-
nets medmor.
I tilfælde hvor der er sket fejl ved registreringen af faderskabet eller medmoder-
skabet, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far eller med-
mor, eller hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan
antages at ville give sagen et andet udfald, reguleres adgangen til genoptagelse
efter lovens §§ 23-25. Det indgår i afgørelsen om genoptagelse af sagen, om
barnet kan forventes at ville få en far eller medmor, hvis sagen genoptages. Fri-
sten for genoptagelse er som udgangspunkt 3 år efter barnets fødsel.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 29
3.1.1.2. Adoption
3.1.1.2.1. National adoption
3.1.1.2.1.1. Generelle adoptionsbetingelser
Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven, at adoption meddeles ved bevil-
ling, der udfærdiges af Familieretshuset.
Efter lovens § 2 må adoption kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse
kan antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten øn-
skes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der fo-
religger anden særlig grund til adoptionen.
Bevilling til adoption kan efter lovens § 4 som udgangspunkt kun meddeles
den, som er fyldt 25 år.
Efter lovens § 4 a, stk. 1, jf. §§ 25 a og 25 b, må adoption af et barn kun bevilges,
når ansøgeren er godkendt som adoptant af adoptionssamrådet eller Adopti-
onsnævnet. Sådanne adoptioner, der kaldes fremmedadoptioner, kræver, at
adoptanterne har gennemgået et godkendelsesforløb. Det følger dog af lovens §
4 a, stk. 2, at godkendelse som adoptant ikke kræves ved stedbarnsadoption el-
ler i situationer, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytnings-
forhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre. Sådanne
adoptioner kaldes familieadoptioner.
Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, følger det af lovens § 6, at bevilling
ikke bør meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af
samtykket skønnes at være til skade for barnet. Er barnet under 12 år, skal der
foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang,
barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal
der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte
adoption.
Det fremgår af lovens § 7, at adoption af en person under 18 år kræver sam-
tykke fra forældrene. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndig-
heden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende
tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra
den anden forælder. Gælder dette begge forældrene, kræves samtykke fra
værge. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter lovens § 7, skal der efter
lovens § 13 inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
30
skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre
en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
Selvom en mor ønsker at bortadoptere sit nyfødte barn, indebærer bestemmel-
serne i lovens §§ 7 og 13, at adoptionen som udgangspunkt ikke kan gennemfø-
res, før det er fastslået, hvem der anses som far eller medmor til barnet efter
børneloven. Der henvises til afsnit 3.1.1.1. om behandlingen af sager om fader-
skab og medmoderskab.
Efter lovens § 8, stk. 1, skal samtykke til adoption efter § 7 som udgangspunkt
afgives skriftligt under personligt fremmøde for Familieretshuset. Kravet om
personligt fremmøde gælder dog ikke den forælder, der giver samtykke til sin
ægtefælles eller samlevers stedbarnsadoption. Efter lovens § 8, stk. 2, kan sam-
tykket ikke modtages før tre måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske
særlige forhold foreligger.
3.1.1.2.1.2. Stedbarnsadoption
Efter lovens § 5 a, stk. 1, kan en ægtefælle adoptere den anden ægtefælles barn.
Det kaldes stedbarnsadoption. Tilsvarende kan en samlever adoptere den an-
den samlevers barn.
Med hensyn til kravet i adoptionslovens § 2 om, at det er en betingelse for
adoption, at adoptionen er bedst for barnet, bemærkes i relation til stedbarns-
adoption, at der gælder en vis formodning for, at det vil være bedst for barnet,
at den, der fungerer som barnets sociale far eller mor, også bliver barnets an-
den retlige forælder.
Ved vurderingen af, om stedbarnsadoption kan antages at være bedst for bar-
net, lægges der navnlig vægt på, om familien har opnået den fornødne stabili-
tet, og at ønsket om adoption derfor er en velovervejet beslutning baseret på er-
faring fra flere års samliv som familie.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 6-21 fastlagt kriterierne for at meddele
stedbarnsadoption, når barnet er blevet til ved en sæddonor eller ved anven-
delse af en graviditetsdonor. Det fremgår indledningsvist af meddelelsen, at der
i praksis i alle sager om stedbarnsadoption som udgangspunkt stilles krav om,
at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen eller
samleveren og barnet i mindst 2 år og 6 måneder.
Når parret sammen har planlagt at blive forældre til et barn, fremgår det af
meddelelsen, at kravet til samlivets længde kan fraviges i situationer, hvor der
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 31
mellem ansøgeren og ansøgerens partner, der er retlig forælder til barnet, eksi-
sterede et stabilt familieliv, inden barnet fødes. Ud over samlivets længde læg-
ges der ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, også vægt på,
om parret allerede har fælles børn, som de ønsker at sikre barnets retlige sø-
skenderelation til så tidligt som muligt.
Principmeddelelsen finder anvendelse på situationer, hvor et par bestående af
en mand og en kvinde eller to mænd har fået barnet ved hjælp af en graviditets-
donor. Den finder endvidere anvendelse på et kvindeligt par, der ved hjælp af
en sæddonor har fået et barn, når sæddonoren ikke skal være far til barnet.
3.1.1.2.1.3. Forbud mod adoption mod betaling
Efter § 15 i adoptionsloven kan adoption ikke meddeles, hvis nogen, der skal af-
give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden
form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmel-
sen indeholder et absolut forbud mod adoption, når der er betalt vederlag. Be-
stemmelsen har været fortolket sådan, at den var til hinder for at meddele sted-
barnsadoption, når barnet var blevet til ved en kommerciel surrogataftale, det
vil sige en aftale, hvorved en kvinde (graviditetsdonoren) mod betaling føder et
barn til et par eller en enlig med henblik på, at parret eller den enlige skal være
forældre eller forælder til barnet i stedet for graviditetsdonoren.
Som følge af EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Danmark kan det abso-
lutte forbud mod adoption, når der er betalt vederlag, ikke opretholdes. Dom-
men og dens betydning for stedbarnsadoption ved surrogataftaler er beskrevet i
afsnit 3.1.3.2.
3.1.1.2.1.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Det følger af § 33 i adoptionsloven, at hjælp ikke må ydes eller modtages med
henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at
kvinden skal føde et barn til denne. Endvidere må der ikke foretages annonce-
ring med henblik på at opnå en sådan forbindelse.
Bestemmelsen indeholder således et forbud mod mellemmandsvirksomhed og
annoncering i relation til at opnå kontakt mellem en graviditetsdonor og til-
tænkte forældre. Forbuddet er ubetinget og gælder både formidleren og par-
terne, dvs. graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre.
Overtrædelse af forbuddet i § 33 i adoptionsloven straffes efter lovens § 34 med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
32
Har en sag om formidling af adoption forbindelse til udlandet, er straf efter §
33, jf. § 34, i adoptionsloven betinget af, at der foreligger dansk straffemyndig-
hed.
Efter § 6 i straffeloven hører bl.a. handlinger foretaget i den danske stat under
dansk straffemyndighed.
Efter straffelovens § 9 a anses en lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller
billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt
her i landet gennem internettet eller et lignende system til spredning af infor-
mation, for begået i den danske stat, hvis materialet har særlig relation her til
landet. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at materialet har en særlig
relation til Danmark, hvis det er dansksproget, jf. Folketingstidende 2007-08,
2. samling, tillæg A, s. 591.
Om en handling, der er omfattet af § 33 i adoptionsloven, er foretaget i Dan-
mark eller udlandet, herunder af en dansk landerepræsentant, afhænger af de
konkrete omstændigheder i den enkelte sag.
Er en handling ikke foretaget i Danmark, kan den efter omstændighederne alli-
gevel straffes her. Dette kræver bl.a., at en række betingelser er opfyldt, herun-
der at der er dansk straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet, jf.
straffelovens §§ 7-8 b.
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 164 af 30. januar 1986 til lov om ændring
af adoptionsloven og indfødsretsloven (Formidling af adoption m.v.) er begrun-
delsen for § 33 i adoptionsloven beskrevet således:
”5 a. Under debatten om de juridiske problemer vedrørende de såkaldte surro-
gatmødre er der givet udtryk for, at det først og fremmest er den kommercielle
udnyttelse, der giver anledning til alvorlige betænkeligheder, og at der derfor er
et særligt behov for at gribe ind over for mellemmandsvirksomhed og arrange-
menter af denne art mod vederlag. Børn bør ikke kunne gøres til handelsobjek-
ter.
[…]
b. Justitsministeriet har […] overvejet, i hvilken udstrækning aftaler om surro-
gatarrangementer bør forhindres. Indgås der sådanne aftaler uden vederlag og
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 33
uden brug af mellemmænd, fx inden for en snæver familiekreds, er det justits-
ministeriets opfattelse, at disse aftaler, der må antages at forekomme yderst
sjældent, ikke bør forhindres.
Aftaler om »levering af et barn« mod vederlag forekommer derimod i strid med
helt grundlæggende principper i vort samfund. Børn bør ikke kunne købes eller
sælges, og dette gælder også de ufødte børn. Problemerne ved barnløshed bør
ikke kunne udvikle sig til egentlige »handler« om et barn. Hertil kommer, at
der ved aftaler mod vederlag er mulighed for, at den kvinde der vælger at ville
føde et barn til en anden, ved valget af »forældre« til sit barn lader sig påvirke
af, hvilken betaling der tilbydes for barnet, i højere grad end hensynet til, hvad
der er bedst for barnet.
Justitsministeriet har overvejet, om disse aftaler mod vederlag bør søges for-
hindret ved, at det gøres strafbart for en kvinde og et barnløst par eller en per-
son at indgå sådanne aftaler. Justitsministeriet har imidlertid fundet, at det for-
mentlig ikke så meget er truslen om straf, men i højere grad regler, der forhin-
drer, at aftaler kan realiseres, der vil være egnede til at modvirke, at sådanne af-
taler indgås. Kun i de tilfælde, hvor der benyttes mellemmænd, foreslås reg-
lerne strafsanktionerede.
[…]
d. [Der er] efter Justitsministeriets opfattelse behov for at gribe ind over for
mellemmandsvirksomhed. Det foreslås derfor i § 33, at det skal være ulovligt at
formidle enhver form for aftaler af denne karakter mod eller uden vederlag.
Forbuddet gælder både formidleren og parterne selv. Også annoncering med
henblik på at skaffe forbindelse mellem parterne foreslås gjort strafbar. Bag-
grunden for forslaget er som udgangspunkt at modvirke arrangementer af
denne art. Det er endvidere formålet at hindre mellemmænd i økonomisk at
kunne udnytte barnløse pars stærke ønske om at få et barn og socialt dårligt
stillede kvinders situation. Som anført ovenfor bør det dog fortsat være muligt,
at typisk slægtninge og nære venner er villige til at hjælpe et barnløst par. Er
forbindelsen mellem parterne skabt i strid med forbuddene, vil myndighederne
kunne afvise […] at bevilge adoption m.v. Justitsministeriet har fundet, at disse
regler om forbud mod formidling af aftaler om surrogatmoderskab mest natur-
ligt kan indføres i adoptionsloven i forbindelse med de ovenfor omtalte regler
om forbud mod adoptionshjælp.”
I betænkningen over lovforslaget anførte et enigt Retsudvalg følgende:
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
34
”Med gennemførelsen af dette lovforslag sker der en tiltrængt regulering af for-
holdene omkring de såkaldte »rugemødre«, i lovforslaget benævnt surrogat-
mødre.
Lovforslaget forbyder klart mellemmandsvirksomhed samt annoncering i for-
bindelse med surrogatmoderaftaler og forbyder ligeledes enhver form for beta-
ling til surrogatmoderen.
Udvalget er tilfreds med disse klare forbud og håber, at der i administrationen
af lovforslaget lægges en klar og hård linje over for ethvert forsøg på at omgå lo-
vens regler. Justitsministeren har over for udvalget i svar på spørgsmål tilken-
degivet, at der vil blive administreret stramt efter reglerne, således at alle for-
mer for mellemmandsvirksomhed m.v., som er på kanten af lovens regler, sø-
ges stoppet. Udvalget er enig i denne vurdering og lægger stor vægt på, at reg-
lerne søges overholdt høje.
Tilbage bliver surrogatmoderaftaler mellem mennesker, der kender hinanden i
forvejen, fx i familiemæssig sammenhæng. Disse aftaler kan formentlig ikke re-
guleres lovgivningsmæssigt, hvorfor udvalget er enig i, at de ikke omfattes af
lovforslaget.”
Det bemærkes, at overtrædelse af § 33 i adoptionsloven ikke i sig selv er til hin-
der for (stedbarns)adoption af barnet.
3.1.1.2.1.5. Retsvirkninger af adoption
Det følger af § 16 i adoptionsloven, at ved adoption indtræder samme retsfor-
hold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn.
Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige
slægt. Ved stedbarnsadoption får den adopterede i forhold til ægtefællerne, de
tidligere ægtefæller, de samlevende eller de tidligere samlevende samme rets-
stilling, som om den pågældende var deres fælles barn. Retsvirkningerne ind-
træder på tidspunktet for udstedelse af adoptionsbevillingen.
3.1.1.2.2. International adoption
3.1.1.2.2.1. Haagerkonventionens ramme for internationale adoptioner
Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde
med hensyn til internationale adoptioner (herefter Haagerkonventionen) inde-
holder det overordnede regelsæt for det internationale samarbejde om adop-
tion og sætter en overordnet standard for adoptionsprocessens rammer og ind-
hold. Danmark tiltrådte Haagerkonventionen i 1997.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 35
Haagerkonventionen blev til i en erkendelse af behovet for at udvikle et inter-
nationalt regelsæt, der kunne håndtere de komplekse juridiske og etiske udfor-
dringer, der var opstået på det internationale adoptionsområde med familie-
dannelse på tværs af landegrænser og juridiske, kulturelle og økonomiske skel.
Op gennem anden halvdel af det 20. århundrede steg antallet af internationale
adoptioner globalt i takt med at flere lande blev involveret i den internationale
adoptionsformidling. Langt de fleste børn blev adopteret fra afgiverlande, hvor
den økonomiske velstand var langt lavere end i de lande, hvor børnene blev
adopteret til. Adoptionsprocessen var oftest forbundet med betalinger mellem
de implicerede parter, der i mange tilfælde var private aktører, der ikke var un-
derlagt myndighedskontrol.
Denne udvikling indebar et øget samarbejde mellem de forskellige afgiver- og
modtagerlande med indbyrdes meget forskellig tradition, kultur og lovgivning
og viste, at der var behov for et fælles regelsæt og et fælles system, der kunne
sikre overholdelsen af det fælles regelsæt.
På denne baggrund besluttede Haagerkonferencen i 1988 at udarbejde en kon-
vention om international adoption. Læs mere om Haagerkonferencens arbejde
med kommercielle surrogataftaler i afsnit 4.2.
Det fremgår af præamblen til konventionen, at medlemsstaterne var overbevi-
ste om nødvendigheden af at gøre tiltag for at sikre, at internationale adoptio-
ner gennemføres til barnets bedste og med respekt for barnets grundlæggende
rettigheder, samt for at forhindre bortførelse af børn, salg af eller handel med
børn.
Gennem en række supplerende sikkerhedsforanstaltninger og procedurer un-
derstøtter Haagerkonventionen artikel 21 i FN’s Børnekonvention, hvorefter
staterne skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste. Haa-
gerkonventionen regulerer alle typer af internationale adoptioner, herunder
også familie- og stedbarnsadoptioner. Det er således ikke kun i relation til de
adoptioner, der formidles via private organisationer fra udlandet, at Danmark
er forpligtet til at iagttage konventionens bestemmelser.
Som konventionsland iagttager Danmark også konventionens principper og mi-
nimumsstandarder i relation til internationalt samarbejde om adoption af børn
fra lande, der ikke har tiltrådt konventionen. Det er således en forudsætning for
samarbejde med sådanne lande, at de følger konventionens principper og mini-
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
36
mumsstandarder. Udgangspunktet er således, at alle internationale adoptions-
sager skal behandles efter de samme principper, uanset om den enkelte adop-
tion formelt omfattes af Haagerkonventionen eller ej.
Den danske adoptionslovgivning og -praksis afspejler Haagerkonventionens
formål, principper og retningslinjer, herunder at:
 En adoption kun skal gennemføres, hvis det er til barnets bedste, og altid
skal ske med respekt for barnets grundlæggende rettigheder. Hensynet til
barnets bedste skal afvejes over for andre legitime hensyn, herunder sær-
ligt hensynet til de biologiske forældre og de kommende adoptanter, og en
adoption må aldrig finde sted i strid med barnets interesse.
 International adoption skal være den sidste udvej for en permanent fami-
liebaseret løsning for det enkelte barn (subsidiaritetsprincippet).
 En adoption kun må finde sted på et juridisk retmæssigt grundlag, herun-
der at der er givet et gyldigt samtykke til bortadoption fra de biologiske
forældre, og at dette samtykke ikke er opnået mod betaling eller anden
form for modydelse.
 Adoptionsansøgerne er fundet egnede til at adoptere.
 En adoption ikke finder sted med utilbørlig økonomisk eller anden vinding
for øje.
 En adoption gennemført efter konventionens formelle regler i den ene stat
anerkendes umiddelbart i en anden konventionsstat.
 Oplysninger om den adopteredes baggrund bevares, og den adopterede
sikres adgang hertil.
Herudover etablerer Haagerkonventionen minimumsstandarder for, hvordan
internationale adoptioner skal foregå mellem medlemsstaterne ved at opstille
en række samarbejdsregler og pligter for de implicerede stater.
Ifølge konventionens artikel 2, stk. 1, betegnes den stat, hvor barnet har bopæl
og hvorfra barnet flyttes i forbindelse med adoptionen, som afgiverlandet. Den
stat, hvor adoptionsansøgeren har bopæl, og hvortil barnet skal flyttes i forbin-
delse med adoptionen, betegnes som modtagerlandet.
Det følger af artikel 4, at det bl.a. er afgiverlandets ansvar at afdække, at subsi-
diaritetsprincippet er fulgt i den enkelte sag, at der er givet et juridisk gyldigt
samtykke uden nogen modydelse, og at en international adoption samlet set er
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 37
til barnets bedste. Det er også afgiverlandets ansvar at beskrive og dokumen-
tere dette i en rapport, der sendes til modtagerlandet i forbindelse med, at det
konkrete barn er matchet med en konkret adoptionsansøger.
Det følger af artikel 16 i Haagerkonventionen, at der er fastsat en række mini-
mumskrav til indholdet af undersøgelsen af barnets forhold, herunder oplys-
ninger om barnets identitet, baggrund, sociale miljø, familieforhold, sygdoms-
historie og barnets særlige behov.
Modtagerlandet har ifølge artikel 5 bl.a. pligt til at sikre, at adoptionsansøgeren
er kvalificeret og egnet til at adoptere og skal udarbejde en rapport om ansøge-
ren, herunder baggrund, familieforhold, sygdomshistorie og egnethed til at
adoptere. Rapporten sendes til afgiverlandet i forbindelse med, at det konkrete
barn er matchet med en konkret ansøger.
Inden barnet kan overdrages til ansøgeren skal både modtager- og afgiverlan-
det ifølge art. 17, litra c, have godkendt, at adoptionsprocessen kan fortsætte.
Dette indebærer i praksis, at de kompetente myndigheder i begge stater har sik-
ret sig, at en gennemførelse af den konkrete adoption ikke strider mod konven-
tionens principper, og at adoptionen kan ske i overensstemmelse med reglerne
i henholdsvis modtager- og afgiverlandet.
Konventionsstaterne skal etablere en centralmyndighed, der pålægges det over-
ordnede ansvar for, at staten opfylder sine konventionsmæssige forpligtelser.
Centralmyndigheden skal bl.a. indgå i samarbejde og dialog med andre central-
myndigheder og fremme samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og
organisationer i de enkelte lande. Ankestyrelsen er centralmyndighed for Dan-
mark.
3.1.1.2.2.2. Danske regler om international adoption
De generelle adoptionsbetingelser, jf. afsnit 2.1.1.2.1., finder tilsvarende anven-
delse ved international adoption.
Ifølge adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 6, defineres en international adoption
som en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet
land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.
En international adoption kan også indebære, at et barn med bopæl i Danmark
adopteres af ansøgere med bopæl i udlandet.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
38
Stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner kan alle være
såvel internationale som nationale.
Familieretshuset forelægger en ansøgning om stedbarns- eller familieadoption
for Ankestyrelsen, bl.a. hvis sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse
af § 33 i adoptionsloven om ulovlig formidling af surrogatmoderskab.
3.1.1.2.2.3. Stedbarnsadoption
Har barnet fast bopæl i Danmark, kræves der normalt ikke inddragelse af myn-
digheder i udlandet i forbindelse med en stedbarnsadoption, og Haagerkonven-
tionen finder ikke anvendelse. Barnet har som oftest sin faste bopæl sammen
med dets ene forælder og ansøgeren, og en ansøgning om stedbarnsadoption
behandles derfor som udgangspunkt som en national sag.
Er der tale om en stedbarnsadoption af et udenlandsk barn, der ikke har fast
bopæl i Danmark, som endnu bor i udlandet, eller som er bragt til Danmark
med henblik på adoption, skal myndighederne i barnets hjemland inddrages i
sagen på samme måde som i sager om internationale familieadoptioner, jf. ne-
denfor.
3.1.1.2.2.4. Familieadoption
Alle sager om international familieadoption skal som udgangspunkt behandles
efter de samme principper, uanset om den enkelte adoption formelt omfattes af
Haagerkonventionen eller ej. Konventionens artikler 17, litra c, og artikel 23 an-
vendes dog kun i sager, der er omfattet af konventionen.
Danmark har med Haagerkonventionen forpligtet sig til at gennemføre interna-
tionale adoptioner, herunder også familieadoptioner, i samarbejde med de
kompetente myndigheder m.v. i afgiverlandene i overensstemmelse med det sa-
marbejdssystem, som er opstillet i konventionen.
Ved ansøgning om international familieadoption sender Familieretshuset an-
søgningen til centralmyndigheden eller anden relevant myndighed i afgiverlan-
det. Ansøgningen skal vedlægges en rapport om adoptionsansøgeren og en til-
kendegivelse af, at ansøgeren må anses for egnet til at adoptere barnet.
Har barnet allerede ophold i Danmark med henblik på adoption, kan afgiver-
landets myndigheder eventuelt vurdere, at sagen er et nationalt dansk anlig-
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 39
gende. Det er dog fortsat vigtigt for vurderingen af barnets bedste, at afgiver-
landets myndigheder undersøger forholdene vedrørende barnets baggrund og
familie i hjemlandet.
Ansøges der om international familieadoption, der ikke er omfattet af Haager-
konventionen, forelægger Familieretshuset adoptionssagen for afgiverlandets
myndigheder.
3.1.1.2.2.5. Fremmedadoption
Ved international fremmedadoption skal en godkendt ansøger være tilmeldt en
formidlende organisation, der har tilladelse til at yde bistand til at skaffe for-
bindelse mellem adoptionsansøgere og børn fra andre lande med henblik på
adoption og til at gennemføre adoption, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 44.
DIA (Danish International Adoption) er Danmarks eneste formidlingsorganisa-
tion for internationale adoptioner og er en selvejende institution, der er akkre-
diteret af social- og boligministeren.
I disse sager påser enten Familieretshuset eller Ankestyrelsen, at adoptionen
kan fortsætte efter konventionens artikel 17, litra c.
Ankestyrelsen kan tillade, at en ansøger, der ønsker at gennemføre en internati-
onal fremmedadoption, ikke er tilmeldt en formidlende organisation, hvis an-
søgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets pårørende, el-
ler hvis der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, jf. adoptionsbekendtgø-
relsens § 45. Bestemmelsen har et yderst begrænset anvendelsesområde, og der
er gennem de seneste 10 år ikke givet tilladelse til at gennemføre en internatio-
nal fremmedadoptionen uden bistand fra en formidlende organisation.
3.1.2. International anerkendelse af forældreskab
3.1.2.1. Anerkendelse i Danmark af udenlandsk moderskab, faderskab
og medmoderskab
Efter §§ 1, 2 og 4 a i den nordiske faderskabslov anerkendes domme og afgørel-
ser om faderskab og medmoderskab fra Finland, Island, Norge eller Sverige i
Danmark.
Det følger dog af lovens § 3, at en sådan dom eller afgørelse bl.a. ikke anerken-
des her i landet, hvis anerkendelsen vil være åbenbart uforenelig med grund-
læggende danske retsprincipper (ordre public).
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
40
Efter dansk international privatret antages det, at tilsvarende gælder i forhold
til afgørelser om faderskab og medmoderskab, der er truffet uden for de nordi-
ske lande. Det antages dog, at anerkendelse af sådanne afgørelser også forud-
sætter, at den udenlandske myndighed havde ”indirekte international kompe-
tence”. Det vil sige, at sagen havde en tilsvarende tilknytning til det pågældende
land, som en sag om faderskab skal have til Danmark for at blive behandlet her.
Der henvises til § 456 b i retsplejeloven, hvorefter en sag om faderskab eller
medmoderskab bl.a. kan indbringes for familieretten her i landet, hvis moderen
eller barnet har bopæl her.
Det antages videre, at faderskab og medmoderskab, der er etableret direkte ef-
ter udenlandsk ret, det vil sige uden, at der er truffet afgørelse om faderskabet
eller medmoderskabet, ligeledes anerkendes i Danmark efter dansk internatio-
nal privatret.
Med hensyn til anerkendelse af moderskab, der er etableret i udlandet, henvi-
ses til afsnit 3.1.1.1.1 om § 30 i børneloven.
I situationer, hvor et forældreskab, der er etableret i et land, senere anerkendes
i et andet land, hvorefter der i Danmark opstår spørgsmål om anerkendelse af
faderskabet, tages der ved anerkendelsen stilling til, om forældreskabet, som
det blev etableret i det første land, kan anerkendes efter ovenstående retnings-
linjer. Det har således ikke betydning for denne anerkendelse, at forældreska-
bet senere er blevet anerkendt i et andet land, men det kan ikke udelukkes, at
den udenlandske anerkendelse kan indgå i vurderingen af, om forældreskabet
kan anerkendes efter dansk ret.
3.1.2.2. Anerkendelse i Danmark af udenlandsk adoption
Adoptioner meddelt i udlandet efter udenlandske regler kan anerkendes i med-
før af Haagerkonventionen eller efter internationale privatretlige regler.
Anerkendelse af international fremmedadoption, hvor adoptionen formidles
gennem den formidlende organisation, DIA, behandles af Familieretshuset ef-
ter danske regler.
Det følger af § 28, stk. 2, i adoptionsloven, at udenlandske adoptionsafgørelser
kan anerkendes i Danmark, når adoptionen er gennemført med henblik på
adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 41
I alle øvrige sager, hvor en adoptionsafgørelse, der er truffet i udlandet, ønskes
tillagt retskraft efter dansk ret, er det Ankestyrelsen, der tager stilling til, om
adoptionen kan anerkendes her i landet.
3.1.2.2.1. Anerkendelse efter Haagerkonventionen
Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i adoptionsloven, at Danmark skal anerkende
en adoption, der er gennemført i et andet Haagerkonventionsland, hvis dette
konventionsland sammen med adoptionsafgørelsen har udstedt en konformi-
tetserklæring, der attesterer, at adoptionen er i overensstemmelse med konven-
tionen. Det er således det adoptionsbevilgende land, der udsteder konformi-
tetserklæringen i medfør af konventionens artikel 23.
Det er en betingelse for konventionens anvendelse, at den er trådt i kraft i både
afgiverlandet og modtagerlandet på tidspunktet for ansøgningen om adoption,
og at adoptionen vedrører en person under 18 år.
3.1.2.2.2. Anerkendelse efter den nordiske ægteskabskonvention
I forhold til Finland, Island, Norge og Sverige finder konventionen ikke anven-
delse, i det omfang bestemmelserne i den nordiske ægteskabskonvention finder
anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om den mellem Dan-
mark, Finland, Island, Norge og Sverige indgåede konvention indeholdende in-
ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.
Den nordiske ægteskabskonvention indeholder internationale privatretlige be-
stemmelser om international kompetence bl.a. i sager om adoption. Derudover
følger det af konventionen, at alle afgørelser, der er udfærdiget i overensstem-
melse med konventionen, skal have umiddelbar gyldighed i de andre konventi-
onsstater.
En adoptionsafgørelse fra et nordisk land anerkendes umiddelbart, hvis både
adoptant(er) og adoptivbarn på adoptionstidspunktet var nordiske statsbor-
gere.
3.1.2.2.3. Anerkendelse på ulovbestemt grundlag
En udenlandsk adoption kan anerkendes efter dansk international privatret,
når adoptionen ikke kan anerkendes umiddelbart efter Haagerkonventionen el-
ler den nordiske ægteskabskonvention.
Efter dansk international privatret anerkendes udenlandske adoptioner som
udgangspunkt, hvis følgende fire betingelser er opfyldt:
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
42
 Adoptanterne havde fast bopæl og varig tilknytning (domicil) i det pågæl-
dende land på tidspunktet for adoptionen.
 Adoptionen er gyldig og endelig i det pågældende land.
 Adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en dansk
adoption (en stærk adoption).
 Adoptionen strider ikke mod grundlæggende danske retsprincipper for
adoption.
Dette betyder bl.a., at der som udgangspunkt skal være truffet en afgørelse om
adoption i udlandet, at der ikke må være ydet betaling for samtykket til adop-
tion, og at adoptanten har haft domicil i udlandet gennem adoptionsforløbet,
før adoptionen kan anerkendes efter dansk ret.
3.1.2.3. Anerkendelse i udlandet af dansk forældreskab
Efter aftale med Finland, Island, Norge og Sverige indeholder disse landes lov-
givning bestemmelser om anerkendelse af bl.a. dansk faderskab svarende til be-
stemmelserne i den nordiske faderskabslov, jf. afsnit 3.1.2.1. Dette indebærer,
at danske afgørelser om faderskab i udgangspunktet anerkendes i de andre nor-
diske lande.
Der er ikke etableret konventioner om international anerkendelse af forældre-
skab. Dette indebærer, at spørgsmålet om anerkendelse af dansk forældreskab i
andre lande afgøres efter lovgivningen i det pågældende land. Dette ses i prak-
sis ikke at give anledning til generelle problemer, bortset fra at medmoderskab
nægtes anerkendt i lande, der ikke har etableret mulighed for, at to kvinder
sammen bliver forældre til et barn. Der vil i sådanne situationer blive henvist
til, at anerkendelse af medmoderskabet vil stride mod grundlæggende retsprin-
cipper (ordre public) i det pågældende land. Tilsvarende vil kunne gælde ved
faderskab, der er etableret på andre måder end de måder, der kendes i det på-
gældende land, og i forhold til lande, der ikke anerkender forældreskab, der
bygger på surrogataftaler.
3.1.3. Forældreskab på grundlag af surrogataftaler
3.1.3.1. Børneloven
Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at en kvinde (graviditets-
donoren) skal føde et barn med henblik på, at et par (det tiltænkte forældrepar)
sammen skal være forældre til barnet i stedet for graviditetsdonoren, eller at en
enlig kvinde eller mand (enten en tiltænkt forælder eller en retlig far) skal være
eneforælder til barnet.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 43
Det skal understreges, at den mand, der er genetisk forælder til et barn i en sur-
rogataftale, vil være barnets retlige forælder. Alligevel anvendes betegnelsen
”tiltænkte forældre” eller ”tiltænkt forælder” for denne mand, da der med sur-
rogataftalen tiltænkes etablering af en familie – enten som par eller som enlig –
som graviditetsdonoren ikke skal være en del af.
En surrogataftale betegnes altruistisk, når graviditetsdonoren ikke modtager
vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Omvendt betegnes en
surrogataftale som kommerciel, når graviditetsdonoren modtager vederlag,
herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Som det fremgår af afsnit 3.1.1.1.1., følger det af § 30 i børneloven, at den
kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. På grund af bestemmelsen
har surrogataftaler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et
barn, anses således efter dansk ret altid for mor til barnet. Dette gælder både
ved altruistiske og kommercielle surrogataftaler. Af samme grund anerkendes
udenlandske afgørelser m.v. om forældreskab, der tillægger forældreskabet til
en anden i stedet for den fødende kvinde, ikke i Danmark.
At graviditetsdonoren efter dansk ret anses som mor til barnet betyder bl.a., at
hun efter dansk ret har forsørgelsespligt over for barnet, at hun og barnet har
gensidig arveret, og at barnet har ret til samvær med hende. Så længe gravidi-
tetsdonoren opholder sig i udlandet, hvor hun ikke anses som mor til barnet, vil
dette dog som udgangspunkt ikke kunne gennemføres over for hende. Moder-
skabet betyder endvidere, at graviditetsdonoren i nogle situationer skal inddra-
ges i dispositioner vedrørende barnet. Det drejer sig bl.a. om overførsel af for-
ældremyndighed og om bortadoption af barnet.
Da et barn højst kan have to retlige forældre, og den fødende kvinde (gravidi-
tetsdonoren) altid vil være den ene af de to retlige forældre, vil den genetiske
fars kvindelige eller mandlige partner (den tiltænkte forælder) ikke kunne an-
ses som retlig forælder til barnet. Den tiltænkte forælders forældreskab vil i den
situation alene kunne etableres ved stedbarnsadoption, jf. afsnit 3.1.3.2.
3.1.3.2. Adoptionsloven
Et barn, der er blevet til på grundlag af en surrogataftale, kan adopteres ved
stedbarnsadoption (se afsnit 3.1.1.2.), hvorved partneren til den mand, som sæ-
den kommer fra, adopterer barnet. Det er en betingelse for adoptionen, at den i
overensstemmelse med § 2 i adoptionsloven vil være til barnets bedste.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
44
Endvidere indeholder § 15, 1. pkt., i adoptionsloven et forbud mod adoption,
når der er ydet vederlag. Efter denne bestemmelse kan stedbarnsadoption ikke
meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller mod-
tager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for
tabt arbejdsfortjeneste. På grund af dommene fra Højesteret og EMD, der er
beskrevet nedenfor i afsnit 3.1.3.2.1. og 3.1.3.2.2., kan dette forbud ikke opret-
holdes ved stedbarnsadoption af et barn, der er født i udlandet på grundlag af
en kommerciel surrogataftale.
3.1.3.2.1. Højesterets dom af 16. november 2020 om afslag på stedbarns-
adoption ved en kommerciel surrogataftale
Højesteret fastslog ved dom af 16. november 2020 i en sag om stedbarnsadop-
tion af to børn, der var blevet til ved en kommerciel surrogataftale, at det følger
af artikel 8 om retten til privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (EMRK), at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vur-
dering med inddragelse af, hvad der er bedst for det pågældende barn. Adopti-
onslovens § 15, 1. pkt., åbner ikke mulighed for en sådan vurdering, idet be-
stemmelsen indebærer et ubetinget forbud mod meddelelse af adoptionsbevil-
ling i tilfælde, hvor nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, har ydet el-
ler modtaget vederlag m.v. En enig Højesteret fandt på den baggrund, at der er
behov for, at lovgiver tager bestemmelsen i adoptionslovens § 15 op til overve-
jelse. Højesteret udtalte videre, at indtil der måtte foreligge en ny regulering,
følger det af EMRK, at der i alle sager, hvor der er ydet vederlag, må foretages
en konkret vurdering som anført ovenfor med henblik på at vurdere, om afslag
på stedbarnsadoption vil være i strid med EMRK artikel 8.
I den konkrete sag fandt Højesterets flertal (4 ud af 7 dommere), at den inte-
resse, som børnene havde i at blive adopteret af den tiltænkte mor, afvejet over
for de generelle hensyn til børns beskyttelse mod at blive gjort til genstand for
handel og til at modvirke udnyttelse af sårbare kvinder, ikke indebar, at afslaget
på adoptionsbevilling til den tiltænkte mor kunne anses for en krænkelse af
EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Det skyldtes navnlig, at bør-
nene havde fået dansk indfødsret, da deres far er dansk, at kvinden havde del i
forældremyndigheden over børnene, og at hun havde mulighed for at sikre dem
arveretligt ved testamente.
I præmisserne for afgørelsen anerkendte flertallet, at børnene, der hele deres
liv har boet sammen med den tiltænkte mor, har en væsentlig interesse i, at
hun adopterer dem, således at deres identitet som hendes børn også anerken-
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 45
des retligt. Flertallet anførte dog, at heroverfor står de generalpræventive hen-
syn, som varetages af forbuddet i adoptionslovens § 15 mod adoption, når der
er betalt vederlag. Flertallet bemærkede samtidigt, at der ikke foreligger oplys-
ninger, der giver grundlag for at antage, at børnenes privatliv vil blive væsent-
ligt påvirket af, at de ikke adopteres af den tiltænkte mor. Videre bemærkede
flertallet, at den tiltænkte mors egen interesse i gennem adoption at få aner-
kendt det retlige forhold mellem hende og børnene ikke kan tillægges nogen
særlig vægt, for dette ville i givet fald svare til at legalisere den situation, som
hun har skabt ved i strid med adoptionslovens § 15 at yde vederlag for samtykke
til adoption.
Højesteret henviste i dommen navnlig til rådgivende udtalelse af 10. april 2019
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om anerkendelse af forældre-
skab på grundlag af en surrogataftale, jf. afsnit 3.5.1.
Omvendt fandt Højesterets mindretal, at hensynet til børnenes ret til privatliv
efter EMRK artikel 8 indebar, at relationen mellem børnene og den tiltænkte
mor måtte anerkendes retligt, og at det ikke var tilstrækkeligt, at hun havde del
i forældremyndigheden. Mindretallet fandt navnlig, at det var uforeneligt med
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, hvis national lovgivning udelukker, at
relationen mellem et barn fra en udenlandsk surrogataftale og den tiltænkte
mor kan anerkendes.
Højesterets mindretal fandt endvidere, at der måtte tages udgangspunkt i, hvad
der er bedst for det enkelte barn ved den konkrete afvejning og vurdering, der
skal foretages, når det skal afgøres, om et retligt forældre/barn-forhold mellem
barnet og den tiltænkte mor skal anerkendes, fx ved en adoption.
Mindretallet tilkendegav dog, at over for hensynet til barnets bedste står de
hensyn, der ligger bag § 15 i adoptionsloven, herunder hensynet til at modvirke,
at der indgås aftaler om kommercielle surrogatarrangementer, og at sikre, at
eventuelle aftaler herom ikke kan realiseres. Ved sin indstilling om at tillade
stedbarnsadoption lagde mindretallet vægt på, at børnene, siden de blev født
syv år tidligere, havde boet hos den tiltænkte mor og deres far, som børnene be-
tragtede som deres forældre, hvorfor det ville være bedst for børnene at blive
adopteret. Efter mindretallets opfattelse kunne omstændighederne i sagen ikke
føre til, at børnene afskæres fra at få anerkendt, at den person, som de hele de-
res liv har betragtet som deres mor, også retligt set er deres mor på trods af det
forhold, at den tiltænkte mor og faren i sin tid betalte vederlag til graviditetsdo-
noren.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
46
Om indfødsret og forældremyndighed henvises til afsnit 3.2.2, og om forbud
mod handel med børn henvises til afsnit 3.1.1.2.1.3 og 2.5.
3.1.3.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 6. december
2022 i sagen K.K. og andre mod Danmark
Højesteretsdommen blev af den tiltænkte mor og de to børn indbragt for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) under betegnelsen K.K. og an-
dre mod Danmark. EMD afsagde den 6. december 2022 dom i sagen.
EMD’s flertal (4 ud af 7 dommere) fandt, at der var sket en krænkelse af børne-
nes ret til respekt for deres privatliv efter EMRK artikel 8. Flertallet anerkendte
indledningsvist, at Højesteret havde foretaget en vanskelig afvejning mellem
hensynet til barnets bedste og de generalpræventive hensyn, som adoptionsfor-
buddet var begrundet i, herunder bl.a. hensynet til at forhindre kommerciel ud-
nyttelse af sårbare kvinder samt risikoen for, at børn bliver til en handelsvare.
Dog fandt flertallet, at det var til børnenes bedste, at den tiltænkte mor, der al-
lerede havde forældremyndighed og fungerede som mor for børnene, kunne
stedbarnsadoptere dem, og at afslaget på adoptionen de facto indebar, at bør-
nene blev nægtet anerkendelse af et retligt forældre/barn-forhold. Det var ikke
tilstrækkeligt til at sikre hensynet til børnenes bedste, at den tiltænkte mor bl.a.
havde fået del i forældremyndigheden over børnene, som hun kunne beholde i
tilfælde af separation, skilsmisse eller farens død, og at hun kunne begunstige
børnene ved testamente.
Flertallet bemærkede, at der ikke var tvist om forældreskabet til børnene, lige-
som flertallet bemærkede, at børnene over lang tid havde anset både faren og
den tiltænkte mor som deres forældre, og at det klart var i deres interesse at
opnå det samme retsforhold til den tiltænkte mor, som de havde til deres far.
Flertallet konkluderede herefter, at de nationale myndigheder i den konkrete
sag ikke havde fundet en rimelig balance mellem på den ene side børnenes inte-
resse i at få etableret et retligt forældreskab til den tiltænkte mor og på den an-
den side den generelle og abstrakte risiko for, at andre bliver påvirket negativt
af kommercielle surrogataftaler.
Flertallet fandt derimod ikke, at der var sket krænkelse af retten til familieliv,
da den tiltænkte mor og børnene havde haft mulighed for at have et almindeligt
familieliv. Flertallet fandt heller ikke krænkelse af den tiltænkte mors ret til pri-
vatliv.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 47
Mindretallet lagde vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at staterne normalt
har en bred skønsmargin i situationer, hvor der ikke er enighed mellem Euro-
parådets medlemsstater om reguleringen af et retsområde. Dette gør sig især
gældende ved følsomme moralske eller etiske spørgsmål, såsom anerkendelse
af surrogataftaler.
Derudover fandt mindretallet, at flertallets afgørelse i praksis reelt fratager de
stater, der er modstandere af kommercielle surrogataftaler, mulighed for at re-
gulere området. Mindretallet fandt, at flertallets afgørelse kommer tæt på at an-
erkende, at der er en ”ret til et barn” gennem kommercielle surrogataftaler, og
at flertallets afgørelse flytter praksis i forhold til vægtningen af barnets bedste
fra, at der primært skal lægges vægt på barnets bedste til, at barnets bedste al-
tid skal være afgørende, når det står over for andre hensyn.
Sagen indeholder ikke oplysninger om indholdet af surrogataftalen og heller
ikke om graviditetsdonorens forhold og rettigheder før, under og efter fødslen.
Der blev ved dommen således alene taget stilling til, om afslaget på stedbarns-
adoption kunne begrundes med, at graviditetsdonoren havde modtaget veder-
lag, sammenholdt med, at den tiltænkte mor havde del i forældremyndigheden
over barnet, hvorfor det manglende forældreskab ikke havde betydning for hen-
des muligheder for at tage sig af børnene i dagligdagen.
3.1.3.3. Opsamlende vedrørende forældreskab på grundlag af surrogat-
aftaler
EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Danmark indebærer først og fremmest,
at når det i udlandet er fastslået, at den tiltænkte forælder anses som forælder
til et barn, der er blevet til ved en udenlandsk surrogataftale, kan den omstæn-
dighed, at graviditetsdonoren har modtaget vederlag for at overdrage forældre-
skabet til barnet, ikke i sig selv begrunde afslag på at etablere forældreskabet
ved stedbarnsadoption.
Sammenholdt med den øvrige retspraksis m.v. fra EMD på surrogatområdet in-
debærer dommen videre, at når det i udlandet er fastslået, at de tiltænkte foræl-
dre begge anses som forældre til barnet, og barnet er blevet til ved en surrogat-
aftale, har de enkelte stater i udgangspunktet pligt til at sikre mulighed for, at
dette forældreskab kan etableres. Det er imidlertid op til den enkelte medlems-
stat at bestemme, hvordan dette forældreskab skal søges fastslået, forudsat at
etableringen af hensyn til barnets bedste kan gennemføres hurtigt. Dette er
nærmere beskrevet i afsnit 3.5.1.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
48
Efter dansk ret kan forældreskab i de omhandlede situationer alene etableres
ved adoption, og i sådanne situationer har Domstolen udtalt, at afgørelsen skal
træffes ud fra, hvad der må anses for bedst for barnet. Der vil således altid
skulle foretages en konkret vurdering af sagen.
Der henvises her til, at efter Ankestyrelsens praksis i sager om stedbarnsadop-
tion gælder der en vis formodning for, at det vil være bedst for barnet, at den,
der i en længere periode har fungeret som barnets sociale far eller mor, også
bliver barnets anden retlige forælder. Ved stedbarnsadoption i surrogatsituatio-
ner lægges der ved vurderingen af barnets bedste vægt på, at de tiltænkte foræl-
dre har planlagt at blive forældre til barnet sammen, at familien inden fødslen
har opnået den fornødne stabilitet, og at ønsket om adoption derfor er en vel-
overvejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie. Betin-
gelserne for stedbarnsadoption er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.2.1.2.
Afslag på stedbarnsadoption kan endvidere tænkes begrundet i, at adoptionen
vil stride mod almindelige adoptionsretlige grundsætninger, fx hvis barnet på
ulovlig eller uetisk vis er blevet frataget den kvinde, der har født barnet, eller at
surrogataftalen er gennemført i strid med lovgivningen i det land, hvor barnet
er født.
Ved afslag på stedbarnsadoption i de omhandlede situationer skal det sikres, at
parternes rettigheder efter EMRK artikel 8 ikke krænkes, særligt barnets ret til
respekt for sit privatliv.
Nedenfor er konstrueret en række eksempler til beskrivelse af praksis på områ-
det.
Tabel 3.1.
Konstruerede eksempler på etablering af forældreskab ved surrogataftaler
Eksempel 1: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til ved anvendelse af et donoræg
Jens og Gitte har indgået en surrogataftale med en ugift graviditetsdonor, Diana, i Californien,
USA. Aftalen er indgået i overensstemmelse med californisk lovgivning. Diana er blevet gravid
med Jens’ sæd og et donoræg. Det vil sige, at hverken Diana eller Gitte er genetisk knyttet til det
kommende barn.
På baggrund af surrogataftalen afsiger en californisk domstol en dom, hvorefter Jens og Gitte er
retlige forældre til det kommende barn. Efter fødslen bliver der på baggrund af dommen udstedt
en californisk fødselsattest, hvor det fremgår, at Jens og Gitte er barnets forældre. Jens og Gitte
er herefter retlige forældre efter californisk ret.
Efter dansk ret anses Jens og Diana derimod som barnets retlige forældre. For at blive anset som
retlig forælder til barnet efter dansk ret vil Gitte skulle ansøge om stedbarnsadoption. Stedbarns-
adoptionen vil skulle meddeles, når forholdet mellem barnet og den tiltænkte forælder er blevet
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 49
en praktisk realitet, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at
adoptionen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.
Tilsvarende vil gælde for et mandligt par, hvor den ene mand er genetisk tilknyttet barnet.
Hvis Gitte og Jens går fra hinanden, inden de tager skridt til stedbarnsadoption, vil der ikke kunne
gennemføres en stedbarnsadoption.
Eksempel 2: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til ved den tiltænkte mors æg
Ane og Mads er gift, men Ane kan ikke gennemføre en graviditet. De indgår derfor en kommerciel
surrogataftale med en fertilitetsklink i Ukraine, hvor en graviditetsdonor, Irina, bliver gravid med
et æg fra Ane og med Mads’ sæd.
Ane og Mads opholder sig på fertilitetsklinikken, da barnet bliver født. De får straks udleveret
barnet, og få dage efter rejser de hjem igen.
Efter dansk ret anses Mads som barnets far, da han er genetisk knyttet til barnet. Samtidig anses
Irina efter dansk ret som barnets mor, da hun har født barnet. Det gælder uanset, at graviditeten
er etableret med et æg fra Ane. Der er derfor efter dansk ret ikke et retligt forhold mellem Ane
og barnet.
Ane vil i stedet kunne ansøge om at stedbarnsadoptere barnet. Stedbarnsadoptionen vil skulle
meddeles, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptio-
nen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.
Eksempel 3: Altruistisk surrogataftale – barnet er blevet til ved anvendelse af et donoræg
Ole og Jonas har indgået en surrogataftale med Oles ugifte kusine, Tina, der gerne vil være gravi-
ditetsdonor uden at modtage vederlag (altruistisk surrogataftale). Tina bliver gravid med Jonas’
sæd og et donoræg på en fertilitetsklinik i Spanien.
Da Tina føder barnet, anses hun som barnets mor efter dansk ret. Hun anses også som barnets
mor, selvom hun føder i udlandet. Jonas anses som retlig far, da barnet er blevet til med hans
sæd. Ole anses derimod ikke som retlig forælder til barnet.
Ole vil kunne stedbarnsadoptere barnet, hvis Tina samtykker til adoptionen, medmindre de dan-
ske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptionen ikke vil være bedst for bar-
net, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.
Ole vil have den samme mulighed, hvis der er tale om en kommerciel surrogataftale.
Hvis Ole dør, inden stedbarnsadoptionen er gennemført, vil barnet ikke være arveberettiget efter
ham.
Eksempel 4: Kommerciel surrogataftale – mandlig soloforælder
Ulrik vil gerne have børn og ønsker at blive soloforælder. Han indgår derfor en surrogataftale
med en ugift graviditetsdonor, Jennifer, i Californien, USA. Aftalen er indgået i overensstemmelse
med californisk lovgivning. Jennifer er blevet gravid med Ulriks sæd og et donoræg. Det vil sige, at
Ulrik vil være genetisk tilknyttet det kommende barn, mens Jennifer ikke vil være det.
På baggrund af surrogataftalen afsiger en californisk domstol en dom, hvorefter Ulrik er barnets
retlige forælder. Efter fødslen bliver der på baggrund af dommen udstedt en californisk fødselsat-
test, hvor det fremgår, at Ulrik er barnets forælder.
Efter dansk ret anses både Ulrik og Jennifer som barnets retlige forældre. Som retlig forælder vil
Jennifer skulle inddrages i retlige spørgsmål vedrørende barnet, herunder fx overdragelse af for-
ældremyndighed og udbetaling af offentlige ydelser. Det vil således ikke være muligt for Ulrik at
blive anset som eneste retlige forælder til barnet efter dansk ret.
Med samtykke fra Jennifer vil Ulrik dog kunne få forældremyndigheden over barnet alene.
Tilsvarende vil gælde ved en altruistisk surrogataftale indgået med fx en søster, kusine eller en
tæt veninde.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
50
Eksempel 5: Altruistisk surrogataftale – kvindelig soloforælder
Trine er enlig og vil gerne være soloforælder, men hun kan ikke gennemføre en graviditet. Hun
indgår derfor en surrogataftale med sin ugifte søster, Karen. Efter aftalen skal Karen uden veder-
lag føde et barn til Trine (altruistisk surrogataftale). Det bemærkes, at Trine også vil kunne have
indgået aftalen med en tæt veninde.
På en fertilitetsklinik i Spanien bliver Karen gravid med et æg, som Trine donerer, og anonym do-
norsæd.
Da Karen føder barnet, anses hun som barnets mor efter dansk ret. Hun anses også som barnets
mor, selvom hun føder i udlandet. Hverken Trine eller sæddonor anses som retlige forældre til
barnet.
Trine vil kunne adoptere barnet ved en såkaldt ”familieadoption”, dvs. en adoption hvor der er en
kvalificeret tilknytning mellem barnets oprindelige slægt og adoptanten, hvis Karen samtykker til
adoptionen, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptio-
nen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.
Hvis surrogataftalen var kommerciel, og Trine ikke havde nogen relation til graviditetsdonoren,
ville hun ikke kunne blive retlig forælder til barnet gennem adoption, da kontakten til graviditets-
donoren i så fald var skabt med henblik på adoption. I sådanne tilfælde tillades adoption ikke.
Eksempel 6: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til med æg fra den tiltænkte forælder
Bente og Karsten vil gerne være forældre sammen, men Bente kan ikke gennemføre en gravidi-
tet. De indgår derfor en surrogataftale med en udenlandsk graviditetsdonor, Maria. Graviditeten
etableres med Bentes æg og donorsæd.
Da barnet bliver født, udstedes en fødselsattest i barnets fødeland, hvor Bente og Karsten er an-
ført som forældre til barnet i overensstemmelse med landets lovgivning.
Efter dansk ret anses hverken Bente eller Karsten som barnets retlige forældre. Der vil ikke kunne
etableres retligt forældreskab for dem efter dansk ret, da dette i givet fald skal ske som en adop-
tion. Men fordi kontakten er etableret med henblik herpå, kan det ikke lade sig gøre.
3.2. Retsvirkningerne af forældreskab
Reglerne om etablering af retligt forældreskab for børn født på grundlag af sur-
rogataftaler er beskrevet i afsnit 3.1.3. Heraf følger bl.a., at efter gældende ret
vil en tiltænkt forælder til et barn, der fødes på grundlag af en kommerciel sur-
rogataftale, i udgangspunktet kunne meddeles stedbarnsadoption, medmindre
de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptionen ikke
vil være til barnets bedste.
Oftest er der sammenfald mellem barnets retlige forældre og barnets forældre-
myndighedsindehavere. I modsætning til retligt forældreskab kan forældre-
myndighed dog ved aftale overføres til andre end barnets retlige forældre. Der
henvises til afsnit 3.2.1.1.
Et retligt forældreskab til et barn medfører en række rettigheder og pligter. Det
gælder både på og uden for det familieretlige område.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 51
På det familieretlige område vedrører det særligt forældremyndighed, samvær
og bopæl ved samlivsophør, forsørgelsespligt (børnebidrag) og efternavn.
For så vidt angår øvrige retsområder er det særligt regler om indfødsret, op-
holdsgrundlag, barsel, børnetilskud og arveret.
Retligt forældreskab giver på nogle områder et barn en stærkere retsstilling,
end den retsstilling barnet får gennem forældremyndighed. Det gælder særligt i
forhold til forsørgelsespligt og arveret. En forældremyndighedsindehaver er så-
ledes ikke forpligtet til at betale børnebidrag til barnet, ligesom et barn ikke bli-
ver livsarving til en forældremyndighedsindehaver (legal arveret).
Derudover er der forskel på retsvirkningerne af, om et retligt forældreskab
etableres efter børneloven, herunder ved anerkendelse af udenlandsk forældre-
skab, eller om det etableres ved stedbarnsadoption. Denne forskel består navn-
lig i forhold til tidspunktet for indtrædelse af retsvirkningerne af det retlige for-
ældreskab. Ved forældreskab efter børneloven, herunder anerkendelse af uden-
landsk forældreskab, får forældreskabet retsvirkninger fra barnets fødsel (ex
tunc). Etableres det retlige forældreskab ved stedbarnsadoption, får forældre-
skabet retsvirkninger fra tidspunktet for afgørelsen (ex nunc). Sondringen mel-
lem, om rettighederne indtræder fra barnets fødsel eller fra tidspunktet for af-
gørelsen om stedbarnsadoption, kan fx få betydning i relation til retten til bar-
sel. Forskellen i måden for etablering af forældreskabet kan også i nogle af-
grænsede situationer få betydning i forhold til, hvornår barnet kan opnå dansk
statsborgerskab.
3.2.1. Det familieretlige område
3.2.1.1. Forældremyndighed
Efter forældreansvarsloven skal en forældremyndighedsindehaver drage om-
sorg for barnet, og en forældremyndighedsindehaver kan træffe afgørelse om
barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Dette gælder også
for en person, der har forældremyndighed over et barn uden at være retlig for-
ælder til barnet.
Forældremyndigheden over et barn kan enten varetages af én person (enefor-
ældremyndighed) eller af to personer (fælles forældremyndighed).
Efter § 6 i forældreansvarsloven har forældre, der er gift med hinanden ved
barnets fødsel, som udgangspunkt fælles forældremyndighed.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
52
Ugifte forældres forældremyndighed er nærmere reguleret i lovens § 7. Efter lo-
vens § 7 er det udgangspunktet, at moren har forældremyndigheden alene, når
hun ikke er gift med barnets far eller medmor. Forældre, der ikke er gift med
hinanden, har dog bl.a. fælles forældremyndighed, hvis de sammen har afgivet
en omsorgs- og ansvarserklæring efter børneloven, eller hvis de har indgået en
aftale om fælles forældremyndighed.
Det følger af lovens § 7 a, stk. 1-3, at forældre, der sammen har adopteret et
barn, har fælles forældremyndighed, at en forælder, der har adopteret et barn
alene, har forældremyndigheden alene, og at forældre har fælles forældremyn-
dighed, når den ene har adopteret den andens barn (stedbarnsadoption).
Forældremyndighed efter lovens §§ 6-7 a følger direkte af loven. Det kræver så-
ledes ikke en myndighedsbeslutning at etablere forældremyndigheden.
Efter lovens § 9 kan forældre aftale, at de skal have fælles forældremyndighed,
og efter § 10 kan forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever
sammen, aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftaler ef-
ter §§ 9 og 10 skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldige.
Efter § 13, stk. 1, kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra
den ene forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at
være gyldig. Endvidere kan forældremyndighed efter bestemmelsens stk. 2 ved
aftale godkendt af Familieretshuset eller familieretten overføres til andre end
forældre. Forældremyndigheden kan bl.a. overføres til et ægtepar eller et sam-
levende par i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle eller
samlever. Aftale efter stk. 1 og 2 er ikke gyldig, hvis aftalen er indgået inden
barnets fødsel, eller aftalen er betinget eller tidsbegrænset. Endvidere er en af-
tale efter stk. 2 ikke gyldig, hvis der ydes vederlag eller betaling for tabt arbejds-
fortjeneste til forældremyndighedens indehaver.
Endelig følger det af lovens § 36, at inden en aftale om forældremyndighed efter
§ 13, stk. 2, godkendes, skal der som udgangspunkt indhentes en erklæring fra
den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Det følger af artikel 6 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, at en sag om
forældremyndighed, herunder om godkendelse af aftaler om forældremyndig-
hed, kun kan behandles i Danmark, hvis barnet har bopæl her. Videre følger det
af konventionens artikel 16, at tildeling af forældremyndighed efter §§ 6-7 a, 9
og 10 og § 13, stk. 1, kun finder anvendelse, når barnet har bopæl i Danmark.
Det er uden betydning for anvendelse af artikel 6 og 16, hvor forældrene bor.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 53
Hvis et barn er født på grundlag af en surrogataftale, vil graviditetsdonoren, der
har født barnet, efter dansk ret blive anset som barnets mor, hvilket følger af §
30 i børneloven. Den mand, ved hvis sæd barnet er blevet til, vil blive anset som
barnets far, hvis han anses som far efter børneloven. Disse to personer vil såle-
des være barnets retlige forældre. Den retlige fars partner (den tiltænkte foræl-
der), vil efter dansk ret ikke blive anset som retlig forælder. I relation til børn,
der er født på grundlag af en surrogataftale, indebærer ovenstående, at den til-
tænkte forælder, der ikke er retlig forælder til barnet, ikke har forældremyndig-
hed over barnet, og at en retlig forælder efter en analogi af § 7 i forældrean-
svarsloven har forældremyndighed over barnet.
Den retlige far og hans partner vil dog efter § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven
kunne aftale, at de skal have fælles forældremyndighed over barnet. Aftalen
skal godkendes af Familieretshuset eller familieretten, og som led i behandlin-
gen af sagen vil der efter lovens § 36 skulle indhentes en udtalelse fra gravidi-
tetsdonoren. Det bemærkes, at efter praksis er vederlagsforbuddet i lovens § 13,
stk. 2, i de omhandlede situationer ikke til hinder for godkendelse af en aftale
om fælles forældremyndighed.
Artikel 16 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder regler om, hvem
der har forældremyndigheden over et barn, når forældremyndigheden følger af
loven i et andet land og ikke af en udenlandsk afgørelse. Bestemmelsen omfat-
ter alle lande og ikke kun stater, der har tiltrådt konventionen:
»Artikel 16
1. Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven uden en retslig
eller administrativ myndigheds mellemkomst er undergivet loven i den stat,
hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.
2. Tildeling eller ophør af forældreansvar ved aftale eller ved en ensidig hand-
ling uden en retslig eller administrativ myndigheds mellemkomst er undergivet
loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt,
hvor aftalen eller den ensidige handling får virkning.
3. Forældreansvar, der følger af loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige
opholdssted, består fortsat efter en flytning af barnets sædvanlige opholdssted
til en anden stat.
4. […]”
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
54
Konventionen indeholder i artikel 23 regler om anerkendelse af udenlandske
afgørelser m.v. fra andre konventionsstater. Det er udgangspunktet, at sådanne
afgørelser m.v. skal anerkendes i en konventionsstat, når afgørelsen er truffet i
en anden konventionsstat, og der i denne stat efter konventionens kompetence-
regler var international kompetence til at behandle sagen, navnlig fordi barnet
havde bopæl der. Anerkendelse kan dog bl.a. nægtes, hvis anerkendelsen åben-
bart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den pågældende stat, under
hensyntagen til barnets bedste.
I relation til forældremyndighedsafgørelser fra ikke-konventionsstater følger
det af dansk international privatret, at sådanne afgørelser anerkendes i Dan-
mark på ulovbestemt grundlag. Anerkendelsen er navnlig betinget af, at afgø-
relsen var truffet i barnets bopælsland, og at anerkendelse af afgørelsen ikke
åbenbart må stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i Dan-
mark, herunder hensynet til barnets bedste.
Fælles forældremyndighed fortsætter efter en samlivsophævelse. Hvis den fæl-
les forældremyndighed efter § 11 i forældreansvarsloven efter samlivsophævelse
skal ophæves, placeres forældremyndigheden hos én af de to forældremyndig-
hedsindehavere ud fra, hvad der vil være bedst for barnet, også selvom den på-
gældende ikke er retlig forælder til barnet.
Dør den ene forældremyndighedsindehaver, følger det af §§ 15 og 15 a i foræl-
dreansvarsloven, at den anden forældremyndighedsindehaver som udgangs-
punkt har forældremyndigheden alene. Dette gælder også, selvom den efterle-
vende forældremyndighedsindehaver ikke er retlig forælder til barnet.
3.2.1.2. Samvær og bopæl ved samlivsophør
Forældreansvarslovens hovedregel i § 19 om barnets ret til samvær er møntet
på barnets samvær med sine retlige forældre. Det følger således af § 19 i foræl-
dreansvarsloven, at ved samlivsophør søges barnets forbindelse med begge ret-
lige forældre bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som
det ikke har bopæl hos.
I lovens § 20 reguleres barnets samvær med andre end retlige forældre. Hvis en
forælder eller begge forældre er døde, eller en forælder er ukendt, følger det af
bestemmelsen, at der efter anmodning kan fastsættes samvær med barnets
nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Der kan endvidere efter anmodning
fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til,
hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder,
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 55
barnet ikke har bopæl hos. Der vil således kunne fastsættes samvær med en so-
cial forælder, herunder ved surrogataftaler en tiltænkt forælder, der ikke er ret-
lig forælder til barnet.
Det følger af § 17, stk. 1, i forældreansvarsloven, at hvis forældre har fælles for-
ældremyndighed, og de ikke er enige om, hos hvem af dem barnet skal have bo-
pæl, kan der træffes afgørelse herom. Det er i retspraksis fastslået, at bestem-
melsen finder analog anvendelse, selvom en forældremyndighedsindehaver
ikke er retlig forælder til barnet, i hvert fald når den pågældende forældremyn-
dighedsindehaver har fungeret som forælder til barnet i en periode. Et barn har
således mulighed for at få bopæl hos en forældremyndighedsindehaver, der
ikke er retlig forælder til barnet, hvis det er bedst for barnet.
3.2.1.3. Forsørgelsespligt (børnebidrag)
Det følger af § 13 i børnebidragsloven, at forældrene hver for sig er forpligtet til
at forsørge barnet. Hvis den ene af forældrene ikke opfylder sin forsørgelses-
pligt over for barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at betale bi-
drag til barnets underhold.
Retlige forældre har således forsørgelsespligt over for deres barn.
Derimod har sociale forældre, herunder en tiltænkt forælder i en surrogataftale,
der ikke er retlig forælder til barnet, ikke forsørgelsespligt og kan derfor ikke
pålægges at betale børnebidrag til barnet efter en samlivsophævelse.
Det er uden betydning for forsørgelses- og bidragspligten, hvem der har foræl-
dremyndigheden over barnet.
Skal et barn, der er født på grundlag af en surrogataftale, efter en samlivsophæ-
velse mellem en retlig forælder og en tiltænkt forælder bo hos den tiltænkte for-
ælder, kan den tiltænkte forælder anmode om, at den retlige forælder pålægges
at betale børnebidrag men ikke omvendt.
3.2.1.4. Efternavn
Efter navneloven har et barn ret til at antage barnets retlige forælders nuvæ-
rende eller tidligere ægtefælles efternavn eller nuværende samlevers efternavn.
Det samme gælder den retlige forælders nuværende samlevers efternavn, for-
udsat at de har levet sammen i mindst to år.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
56
3.2.2. Uden for det familieretlige område
3.2.2.1. Indfødsret, statsborgerskab og ophold i Danmark
3.2.2.1.1. Barnets ret til dansk statsborgerskab
Det følger af § 1 i indfødsretsloven, at et barn erhverver dansk statsborgerskab
ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Barnet erhverver dansk statsborgerskab efter bestemmelsen, blot en af foræl-
drene er dansk.
Er forældreskabet etableret i udlandet, indebærer bestemmelsen, at barnet au-
tomatisk vil have erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, når det uden-
landske forældreskab anerkendes efter dansk ret, og forældreskabet er blevet
registreret i CPR.
Er barnet blevet til ved en kommerciel udenlandsk surrogataftale, og er de til-
tænkte forældre et par bestående af en mand, der er far til barnet, og som er
udenlandsk statsborger, og en kvinde, der er dansk statsborger, kan farens fa-
derskab til barnet anerkendes umiddelbart ved ankomsten til Danmark. Da
kvindens udenlandske forældreskab (moderskab) til barnet ikke anerkendes ef-
ter dansk ret (se afsnit 3.1.3.), vil barnet ikke kunne erhverve dansk statsbor-
gerskab efter § 1 i indfødsretsloven.
I sådanne situationer kan barnet få tildelt dansk statsborgerskab ved lov efter
farens partner, når denne har stedbarnsadopteret barnet. Der henvises til § 14 i
cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation:
”§ 14. Børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, herunder
ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2
A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets med-
delelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen
har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18.
år, kan barnet uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforlag, hvis det
inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.”
Tildeling af dansk statsborgerskab efter cirkulæreskrivelsen sker ved optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som Folketinget vedtager. Som det
fremgår af § 14 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, er der ikke særlige be-
tingelser knyttet til optagelse på lovforslaget, når barnet er under 12 år, og sted-
barnsadoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 57
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter som udgangspunkt lov-
forslag om indfødsrets meddelelse to gange årlig i april og oktober, der forven-
tes vedtaget i henholdsvis juni og december. Børn, der er optaget på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse efter § 14, 1. pkt., i cirkulæreskrivelsen om
naturalisation, erhverver dansk statsborgerskab, når loven træder i kraft.
3.2.2.1.2. Barnets mulighed for at opholde sig i Danmark
Når barnet i eksemplet i afsnit 3.2.2.1.1. ankommer til Danmark, skal barnet
have ret til at opholde sig i Danmark. Denne ret til at opholde sig i Danmark er i
udgangspunktet knyttet til farens opholdsret, da den anden forælders forældre-
skab på dette tidspunkt endnu ikke er fastslået. Har barnet statsborgerskab i et
af de andre nordiske lande, har barnet dog et selvstændigt opholdsgrundlag i
Danmark.
Det er vurderingen, at i situationer hvor den herboende udenlandske far har
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingeloven eller opholdsret i Danmark
efter EU-reglerne, vil barnet som udgangspunkt også kunne få ret til at opholde
sig her i landet.
3.2.2.2. Barsel
Efter § 7, stk. 1, i barselsloven har en mor ret og pligt til fravær i de første to
uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 8 uger. Efter § 7,
stk. 2, indtræder faren eller medmoren i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis
moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Efter
§ 7, stk. 3, har en far eller medmor ret til fravær i 2 sammenhængende uger ef-
ter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med ar-
bejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen.
Efter barselslovens § 9 har hver forælder efter den 10. uge efter fødslen eller
modtagelsen af barnet ret til fravær i 32 uger.
Efter barselslovens kapitel 5 har forældre ret til barselsdagpenge, hvis de opfyl-
der betingelserne herfor, herunder et beskæftigelseskrav.
Reglerne i barselslovens §§ 7 og 9 giver således rettigheder til et barns retlige
forældre, som fastlægges på grundlag af børnelovens regler herom. Barselslo-
ven giver som udgangspunkt ikke rettigheder til sociale/tiltænkte forældre.
Det er således børnelovens regler om forældreskab, der er afgørende for, om en
far eller medmor har ret til orlov og barselsdagpenge efter bl.a. barselslovens §§
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
58
7 og 9. Hvis en mand eller kvinde ikke anerkendes som far eller medmor efter
børneloven, har denne dermed heller ikke ret til orlov og barselsdagpenge som
far eller medmor efter disse bestemmelser i barselsloven.
Barselslovens § 8 regulerer retten til forældreorlov for adoptanter. Retten til
forældreorlov er den samme for mandlige og kvindelige adoptanter. Efter be-
stemmelsens stk. 5 er det en betingelse for ret til forældreorlov, at de adoption-
sundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten i en periode skal være
i hjemmet. Bestemmelsen finder også anvendelse på stedbarnsadoptioner.
Det bemærkes, at det fra den 1. januar 2024 bliver muligt for soloforældre at
overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem, og barnets
retlige forældre får mulighed for at overdrage ret til fravær og barselsdagpenge,
som ikke er øremærket, til sociale/tiltænkte forældre.
Det bemærkes endelig, at lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats regulerer rettigheder for forældre, som modtager offentlige ydel-
ser.
3.2.2.3. Børnetilskud m.v.
Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 (børnetilskudslo-
ven), at børnetilskud udbetales til moren. Hvis barnets far har forældremyndig-
heden alene, udbetales tilskuddet til ham. Lever forældre, der har fælles foræl-
dremyndighed, ikke sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der
har barnet hos sig.
Efter lovens § 11 kan et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter børne-
bidragsloven, udbetales forskudsvist til bidragsmodtageren, når det ikke beta-
les på forfaldsdagen.
Retten til børnetilskud m.v. er således også baseret på børnelovens regler om
fastlæggelse af forældreskab og forældreansvarslovens fastlæggelse af forældre-
myndighed.
3.2.2.4. Arveret
Retligt forældreskab medfører arveret imellem barnet og forælderen.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 59
Barnet er forældrenes livsarving og arver efter sine retlige forældre. Barnets an-
del af arven afhænger af en række forskellige forhold. Det har navnlig betyd-
ning, om den retlige forælder efterlader sig andre børn eller en ægtefælle, og
om den retlige forælder har oprettet testamente. Et eventuelt testamente vil
som klart udgangspunkt ikke kunne berøre barnets tvangsarv, som udgør en
fjerdedel af barnets arvelod, jf. § 5, stk. 1, i arveloven.
Det følger endvidere af § 2 i arveloven, at en retlig forælder vil arve efter sit
barn, hvis barnet ikke har efterladt sig livsarvinger. En retlig forælder er dog
ikke barnets livsarving og er derfor heller ikke tvangsarving. Barnet kan derfor
have disponeret over hele eller dele af arven i et testamente.
Det fremgår af § 17 i arveloven, at efter en ægtefælles død kan den længstle-
vende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres
fælles livsarvinger. En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, udøver en ejers rådig-
hed over det uskiftede bo.
Det følger videre af lovens § 18, stk. 1, at efterlader den førstafdøde ægtefælle
sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra
dem. En særlivsarving vil eksempelvis kunne være et barn født på grundlag af
en surrogataftale, som kun den ene ægtefælle er retlig forælder til – også
selvom begge ægtefæller har del i forældremyndigheden over barnet.
Af lovens § 18, stk. 2, fremgår det, at hvis en særlivsarving er umyndig ifølge
værgemålslovens § 1, stk. 1, – det vil sige, at særlivsarvingen er under 18 år og
ikke har indgået ægteskab – eller hvis der er beskikket skifteværge for en sær-
livsarving, kan skifteretten tillade, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis værgen
eller skifteværgen samtykker deri og udleveringen er forsvarlig under hensyn til
livsarvingernes interesser og den længstlevende ægtefælles forhold. Det samme
gælder ifølge bestemmelsen, hvis en særlivsarving er under værgemål efter vær-
gemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis vær-
gemålet angår dette anliggende. Endelig følger det, at hvis særlivsarvingen er
under samværgemål, kræves tillige samtykke fra særlivsarvingen.
Disse regler medfører, at den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt har
ret til at sidde i uskiftet bo, når den anden ægtefælle dør, hvis ægtefællerne ude-
lukkende havde fælles børn eller ingen børn. Den længstlevende ægtefælle, der
ikke sammen med den afdøde ægtefælle var retlig forælder for den afdøde for-
ælders barn, har ikke en tilsvarende ret til at sidde i uskiftet bo med sin ægte-
fælles særbørn, fx et barn født på grundlag af en surrogataftale.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
60
3.3. Registrering af forældreskab og forældremyndighed i
CPR
Efter § 4, stk. 1, i CPR-loven registreres enhver med et personnummer tildelt ef-
ter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk.
9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.
Bilag 1 til loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, indeholder følgende om
registreringen af slægtsskabsoplysninger:
”7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på mor, far eller
medmor og børn, angivelse af mor og far eller medmor i feltet for indehavere af
forældremyndigheden over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18 a
i forældreansvarsloven.”
Hvis der fejlagtigt er sket registrering af et forældreskab til et barn, der er født
på grundlag af en surrogataftale, i CPR, skal registreringen annulleres. Regi-
strering af forældreskab i CPR har således ikke i sig selv retsvirkninger. Det af-
gørende er alene, om forældreskabet er gyldigt efter dansk ret. Et ugyldigt for-
ældreskab bliver således ikke gyldigt, fordi det bliver registreret i CPR.
3.4. Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-
handling, diagnostik og forskning m.v.
Det følger af § 13 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,
diagnostik og forskning m.v., at assisteret reproduktion ikke må finde sted, når
der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og
en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogataftale).
Hensynet bag bestemmelsen er bl.a., at sundhedsfaglig hjælp til assisteret re-
produktion i tilfælde, hvor det vides, at der er tale om en surrogataftale, findes
at være i strid med principperne i § 33 i adoptionsloven om forbud mod formid-
ling af surrogatmoderskab. Om § 33 i adoptionsloven henvises til afsnit
3.1.1.2.1.4.
3.5. Danmarks internationale forpligtelser i relation til foræl-
dreskab på grundlag af surrogataftaler
3.5.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK), at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Efter
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 61
bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af
denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt
i et demokratisk samfund for bl.a. at beskytte andres rettigheder og friheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har navnlig i sagen K.K.
og andre mod Danmark taget stilling til betydningen af artikel 8 i relation til
en surrogataftale. Ved dom af 6. december 2022 fandt EMD, at Danmark havde
krænket artikel 8 i EMRK om retten til privatliv og familieliv ved at afslå den
tiltænkte mors ansøgning om adoption af to børn, der var blevet til gennem en
kommerciel surrogataftale med en kvinde i Ukraine.
EMD fandt således, at de danske myndigheder ikke havde foretaget en rimelig
hensynsafvejning mellem på den ene side hensynet til børnenes interesse i at få
et juridisk forælder-barn forhold til deres mor, og på den anden side hensynet
til andres rettigheder, navnlig dem som generelt og abstrakt risikerer at blive
påvirket negativt af kommercielle surrogataftaler. Ifølge EMD måtte hensynet
til børnenes interesse i at blive adopteret af den tiltænkte mor, som allerede
fungerede som mor for dem, veje tungest.
EMD konkluderede derfor, at afslaget på ansøgningen om stedbarnsadoption
var i strid med børnenes ret til privatliv efter EMRK artikel 8. EMD fandt dog
ikke krænkelse af den tiltænkte mors ret til privatliv, ligesom EMD ikke fandt
krænkelse af hverken børnenes eller graviditetsdonorens ret til familieliv. Nær-
mere om dommen henvises til afsnit 3.1.3.2.2.
Dommen er på linje med andre domme fra EMD om forældreskab ved kom-
mercielle surrogataftaler. Se bl.a. dommen i sagen D.B. og andre mod Schweiz.
I dommen henvises i de indledende præmisser til EMD’s rådgivende udtalelse
af 10. april 2019 om forældreskab på grundlag af udenlandske surrogataftaler.
Udtalelsen blev afgivet til brug for en sag i Frankrig, hvor et barn var født i ud-
landet på grundlag af en surrogataftale. Den tiltænkte far var genetisk far til
barnet, og faderskabet til barnet var anerkendt i Frankrig. Derimod var den til-
tænkte mor i Frankrig ikke anerkendt som retlig forælder til barnet, der ikke
var blevet til ved brug af hendes æg. Sagen drejede sig om anerkendelse af den
tiltænkte mors moderskab til barnet.
I udtalelsen konkluderede EMD, at barnets ret til respekt for sit privatliv i situ-
ationer som den omhandlede indebærer, at der i national ret skal være mulig-
hed for etablering af et retligt forældre/barn-forhold også i forhold til den til-
tænkte mor, som i en fødselsattest udstedt i barnets fødeland var anført som
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
62
den ”retlige mor”. Det fremgår også af konklusionen, at en sådan anerkendelse
ikke nødvendigvis skal ske ved registrering i fødselsregistret på baggrund af det
i udlandet fastslåede moderskab, men også kan ske ved fx adoption, forudsat at
dette af hensyn til barnets bedste kan ske hurtigt. EMD henviste her til, at usik-
kerheden om barnets retlige forhold til den tiltænkte forælder bør afklares hur-
tigst muligt.
Med hensyn til etablering af forældreskabet ved adoption understregede EMD i
udtalelsen, at betingelserne herfor skal være passende, og at der skal foretages
en ”bedst for barnet”-vurdering.
EMD udtalte videre, at ved vurderingen af etableringen af den tiltænkte foræl-
ders forældreskab skal der foretages en konkret vurdering af barnets bedste, og
at etableringen senest skal gennemføres, når forholdet mellem barnet og den
tiltænkte forælder er blevet en ”praktisk realitet”. Udtalelsen indeholder ikke
nærmere om forståelsen af, hvornår forholdet mellem barnet og den tiltænkte
forælder er blevet en ”praktisk realitet”. Det fremgår dog af udtalelsen, at det i
første række er overladt til de nationale myndigheder at vurdere, hvornår for-
holdet – henset til barnets bedste – i den enkelte sag er blevet en ”praktisk rea-
litet”.
I begrundelsen for udtalelsen anførte EMD navnlig følgende hensyn:
EMD anerkendte på den ene side, at Frankrig havde en legitim interesse i at øn-
ske at afskrække sine statsborgere fra at tage til udlandet og benytte sig af me-
toder til assisteret reproduktion, som var forbudt i Frankrig.
På den anden side fandt EMD, at den manglende anerkendelse af et retligt for-
ældre/barn-forhold ikke kun berørte de tiltænkte forældre, men i væsentlig
grad også barnets ret til respekt for sit privatliv. Samtidig pegede EMD på risi-
koen for, at barnet ikke ville kunne få den tiltænkte mors nationalitet eller få ret
til ophold i hendes hjemland, at barnets arveret efter hende ville kunne blive
svækket, og at barnets forhold til den tiltænkte mor ville kunne blive bragt i
fare, hvis hun og faren blev skilt, eller faren døde.
Med henvisning til den sag, som den rådgivende udtalelse fra 2019 drejede sig
om, udtalte EMD i afvisningskendelsen i sagen H mod Storbritannien følgende
om tidspunktet for etableringen af forældreskabet: ”På det tidspunkt, hvor bør-
nene ankom til Frankrig, var det klart, at de tiltænkte forældre (hvoraf den ene
var børnenes genetiske far) var de eneste, som havde og ønskede at udøve for-
ældreansvar”.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 63
I sagen A.M. mod Norge blev det par, der havde indgået surrogataftalen, skilt
inden barnets fødsel, men de gennemførte alligevel aftalen. Mandens faderskab
til barnet blev anerkendt, men hans tidligere ægtefælle fik afslag på sin anmod-
ning om at få fastslået forældreskabet til barnet gennem enten anerkendelse af
hendes forældreskab, der var fastslået i udlandet, eller gennem (stedbarns-
)adoption. EMD fandt ikke, at afslaget havde krænket den tiltænkte mors ret-
tigheder efter artikel 8. EMD noterede sig i den forbindelse, at adoption efter
norsk ret krævede samtykke fra faren, hvilket han havde afvist at give. Sagen
var indbragt for EMD af den tiltænkte mor, hvorfor EMD ikke tog stilling til
spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder efter artikel 8.
Sagen Paradiso og Campanelli mod Italien drejede sig om en situation, hvor et
italiensk par havde indgået en surrogataftale med en graviditetsdonor i Rus-
land om, at hun skulle føde et barn til dem, selvom ingen af dem havde nogen
genetisk tilknytning til barnet. Efter fødslen, der fandt sted i Rusland, udstedte
de russiske myndigheder en fødselsattest, hvorefter parret var forældre til bar-
net. Kort efter ankomsten til Italien afslog de italienske myndigheder at aner-
kende denne fødselsattest, og barnet blev anbragt i pleje. EMD fandt, at dette
afslag ikke krænkede parrets ret til privatliv med barnet. EMD lagde navnlig
vægt på, at barnet ikke havde nogen genetisk tilknytning til parret, og at parret
havde overtrådt italiensk lovgivning, navnlig adoptionslovgivning, ved at tage
barnet til sig. Sagen var indbragt for EMD af parret, hvorfor EMD ikke tog stil-
ling til spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder efter artikel 8.
I sagen D mod Frankrig havde et fransk par indgået en surrogataftale med en
graviditetsdonor i Ukraine om, at hun skulle føde et barn til dem, og at gravidi-
teten skulle etableres ved anvendelse af æg og sæd fra det tiltænkte forældre-
par. Ukrainske myndigheder udstedte en fødselsattest, hvorefter parret var for-
ældre til barnet. Frankrig afslog at anerkende denne fødselsattest og henviste
den tiltænkte mor til at etablere retligt forældreskab med barnet gennem adop-
tion. EMD fandt, at dette afslag ikke krænkede parrets ret til privatliv. EMD
henviste til sin udtalelse af 10. april 2019, der overlod det til de enkelte lande at
bestemme, om etablering af et retligt bånd i sådanne situationer skal ske ved
anerkendelse af det udenlandske forældreskab eller ved adoption, forudsat at
dette af hensyn til barnets bedste kan ske hurtigt. EMD henviste endvidere til,
at sagsbehandlingstiden i Frankrig i sådanne sager var omkring fire måneder.
På baggrund af ovenstående domme m.v. kan EMD’s praksis i relation til at
etablere forældreskab, når barnet er blevet til ved en udenlandsk surrogataftale,
sammenfattes således:
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
64
 Når det i udlandet er fastslået, at de tiltænkte forældre begge anses som
forældre til barnet, og barnet er blevet til ved en altruistisk eller kommer-
ciel surrogataftale, har de enkelte stater i udgangspunktet pligt til at sikre
mulighed for, at dette forældreskab kan etableres i overensstemmelse med
national ret. Der skal dog foretages en konkret vurdering af omstændighe-
derne i den enkelte sag, og ved denne vurdering skal der lægges afgørende
vægt på hensynet til barnets bedste.
 Ovennævnte forpligtelse opstår først, når forholdet mellem barnet og den
tiltænkte forælder er blevet en ”praktisk realitet”. EMD har ikke nærmere
defineret, hvornår forholdet mellem barnet og den tiltænkte forælder er
blevet en ”praktisk realitet”, men har udtalt, at det i første række er over-
ladt til de nationale myndigheder at vurdere, hvornår forholdet – henset til
barnets bedste – i den enkelte sager blevet en ”praktisk realitet”.
 Domstolen ses ikke at have taget stilling til situationer, hvor barnet er født
i udlandet på grundlag af en surrogataftale, men hvor der ikke i det pågæl-
dende land er fastslået forældreskab for den tiltænkte forælder.
 Er ingen af de tiltænkte forældre genetisk forbundet med barnet, fastslog
Domstolen i sagen Paradiso og Campanelli mod Italien, at afslag på at an-
erkende de tiltænkte forældres forældreskab, der var fastslået i udlandet,
ikke krænkede deres ret til privatliv med barnet. Domstolen tog ikke stil-
ling til spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder.
 Bliver den genetiske forælder og den tiltænkte forælder uenige om sidst-
nævntes forældreskab til barnet, fastslog Domstolen i sagen A.M. mod
Norge, at afslag på at etablere forældreskab for den tiltænkte forælder ikke
krænkede dennes rettigheder efter artikel 8. Domstolen tog ikke stilling til
spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder.
 Domstolen ses ikke at have taget stilling til situationer, hvor der har været
tvist om forældreskabet til barnet mellem den tiltænkte forælder og gravi-
ditetsdonoren. Henset til sagen A.M. mod Norge vil afslag på at etablere
forældreskab for den tiltænkte forælder i en sådan situation muligvis ikke
krænke dennes rettigheder efter artikel 8.
 Domstolen ses heller ikke at have taget stilling til situationer, hvor surro-
gataftalen har medført krænkelser af graviditetsdonorens grundlæggende
rettigheder.
 Domstolens udtalelse af 10. april 2019 og dommen i sagen D mod Frank-
rig kan læses sådan, at når et barn er blevet til ved en udenlandsk surro-
gataftale, tager Domstolen udgangspunkt i, at forældreskabet i de tiltænkte
forældres hjemland etableres ved anerkendelse af det udenlandske foræl-
dreskab. Det følger dog af udtalelsen og dommen, at der ikke er noget til
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 65
hinder for i national ret at bestemme, at forældreskabet skal etableres på
andre måder, fx ved adoption e. lign., forudsat at dette af hensyn til bar-
nets bedste kan ske hurtigt.
 Bestemmes det i national ret, at forældreskabet skal søges etableret ved
adoption, fremgår det af udtalelsen, at afgørelsen herom skal træffes ud
fra, hvad der må anses for bedst for barnet. Et eventuelt afslag på adoption
vil således skulle være begrundet i en konkret vurdering af sagen.
 Hertil bemærkes, at Domstolen ikke ses at have taget stilling til situatio-
ner, hvor gennemførelse af adoption vil stride mod almindelige adoptions-
retlige grundsætninger, fx hvis barnet på ulovlig eller uetisk vis er blevet
frataget den kvinde, der har født barnet, eller hvor surrogataftalen er gen-
nemført i strid med lovgivningen i det land, hvor barnet er født.
3.5.2. Børnekonventionen
Det grundlæggende hensyn til barnets bedste fastslås i artikel 3, stk. 1, i Børne-
konventionen. Det følger af denne bestemmelse, at i alle foranstaltninger ved-
rørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner
for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-
ner, skal barnets bedste komme i første række.
Det følger af artikel 8, at deltagerstaterne skal påtage sig at respektere barnets
ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold,
som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Det fremgår af konventionens artikel 21 (d), at de deltagerstater, der anerken-
der og/eller tillader adoption, skal sikre, at barnets bedste skal være af altafgø-
rende betydning, og disse deltagerstater skal i tilfælde af international adoption
tage alle passende forholdsregler for at sikre, at adoptionen ikke fører til upas-
sende økonomisk gevinst for dem, der har medvirket ved adoptionen.
Videre følger det af konventionens artikel 35, at deltagerstaterne skal træffe alle
passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at
forebygge salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form.
Bestemmelsen i artikel 35 er blevet uddybet i valgfri protokol af 25. maj 2000
til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børnepro-
stitution og børnepornografi. Danmark ratificerede i 2003 denne protokol, der
kaldes Palermoprotokollen.
Kapitel 3
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
66
Efter artikel 1 i Palermoprotokollen skal deltagerstaterne forbyde salg af børn,
børneprostitution og børnepornografi. Efter artikel 2 (a) forstås ved salg af
børn enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en per-
son eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.
Præamblen til protokollen indeholder en henvisning til Haageradoptionskon-
ventionen. Efter artikel 2 i denne konvention finder konventionen bl.a. anven-
delse, når et barn, der har bopæl i en kontraherende stat, skal flyttes til en an-
den kontraherende stat, med henblik på adoption der.
Konventionen indeholder i artikel 4 en række betingelser for at gennemføre en
international adoption. Det drejer sig efter litra c, nr. 3, om, at de kompetente
myndigheder i barnets oprindelsesland skal sikre sig, at forældrenes samtykke
til adoptionen ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for mod-
ydelse.
Haageradoptionskonventionen blev vedtaget af Haagerkonferencen om Inter-
national Privatret (HCCH) på et møde i maj 1993. Rapporten fra dette møde in-
deholder under overskriften ”Illicit activities” følgende:
”It was agreed that there were other illicit circumstances besides trafficking
which require consideration (concealing of civil status, surrogate parenting,
etc.), that there should be co-operation to discourage illicit practices (with an
emphasis on the responsibilities of countries of origin and co-operation with
NGOs) and that one means of reducing illicit activities is by receiving States op-
posing of adoption resulting from such practices and encouraging adoption
only through authorized agencies.”.
Om forståelsen af Palermoprotokollen henvises til afsnit 4.2.3, og om HCCH’s
igangværende arbejde på surrogatområdet henvises til afsnit 4.2.2.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 67
Kapitel 4
Nationale og internationale
overvejelser om forældreskab ved
surrogataftaler3
4.
4.1. Det Etiske Råds udtalelse ”Surrogatmoderskab i Dan-
mark”
Etisk Råd har senest i december 2022 forholdt sig til de etiske udfordringer
med surrogataftaler i rapporten ”Surrogatmoderskab i Danmark”.
Det fremgår af rapporten, at et samlet etisk råd anser kommercielt surrogatmo-
derskab for at være etisk problematisk, og rådet anbefaler derfor, at der ikke
lempes på den eksisterende lovgivnings begrænsning af incitamentet til at
praktisere kommercielt surrogatmoderskab. Rådet henviser bl.a. til, at kom-
mercielt surrogatmoderskab rummer en risiko for, at kvinder bliver presset til
at medvirke som surrogatmor af økonomisk nød, at kommercielt surrogatmo-
derskab risikerer at udgøre salg af børn i FN’s Børnekonventions forstand, og at
en tilladelse til kommercielt surrogatmoderskab i Danmark risikerer at fungere
som en blåstempling af former for kommercielt surrogatmoderskab, som prak-
tiseres under problematiske forhold i eksempelvis udviklingslande.
Et stort flertal mener, at der i udgangspunktet ikke er de samme etiske betæn-
keligheder ved altruistisk surrogatmoderskab som ved kommercielt surrogat-
moderskab, idet det vurderes, at altruistisk surrogatmoderskab, enten fuld-
stændigt eller i meget høj grad, er i stand til at undgå de risici, som er beskrevet
ovenfor. Det er således flertallets vurdering, at risici ved altruistisk surrogatmo-
derskab er af en størrelsesorden, som ikke giver anledning til at afvige fra det
generelle princip om, at beslutningshabile voksne, der på et oplyst grundlag øn-
sker at indgå en frivillig aftale, i udgangspunktet bør have lov til det. Flertallet
3 I dette kapitel anvendes de refererede kilders terminologi i stedet for betegnelsen ”graviditetsdo-
nor”.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
68
mener derfor, at det i varierende grad vil være etisk forsvarligt at ændre på lov-
givningen vedrørende altruistisk surrogatmoderskab på en række punkter, her-
under lovgivning om sundhedspersonales medvirken.
Et enkelt rådsmedlem mener, at det mest forsvarlige vil være at holde fast i den
nuværende regulering, også når det gælder altruistisk surrogatmoderskab.
Rådet har endvidere forholdt sig til, om det er etisk forsvarligt at tilbyde surro-
gatmoren i et altruistisk surrogatarrangement en form for kompensation, der
går ud over de faktiske udgifter, som måtte være forbundet med det at være
surrogatmor. Her mener 10 rådsmedlemmer, at det er forsvarligt med et offent-
ligt fastsat kompensationsbeløb, hvis beløbet har en størrelse, som udgør en
passende symbolsk anerkendelse af surrogatmorens hjælp, men ikke risikerer
at medvirke til hendes motivation. Fem rådsmedlemmer mener omvendt, at det
ikke vil være forsvarligt med en sådan form for kompensation, da det er at be-
tragte som en form for betaling, og at den som sådan kan introducere en grad af
økonomisk motivation, som ifølge disse medlemmer er uforenelig med altrui-
stisk surrogatmoderskab.
Rådet har i rapporten beskrevet forskellige overvejelser og hensyn, som går ud
over distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske surrogatforhold.
Disse overvejelser og hensyn beskrives fra henholdsvis surrogatmorens, bar-
nets, de tiltænkte forældres og samfundets perspektiv. Enhver stillingtagen til
en juridisk regulering af surrogatmoderskab vil ifølge rådet således involvere en
afvejning og balancering af fire overordnede typer af hensyn og en vurdering af,
hvordan bestemte tiltag påvirker vægtningen af de involverede hensyn.
4.1.1. Surrogatmor
Den juridiske regulering kan have betydning for, hvilke risici der er forbundet
med surrogatmoderskab, herunder om en surrogatmor har mulighed for at for-
tryde eller ombestemme sig undervejs og selv beholde barnet efter fødslen.
Hvis de tiltænkte forældre rent juridisk betragtes som barnets forældre fra for-
løbets start, vil det svække surrogatmorens mulighed for at ombestemme sig,
idet det ikke længere vil være hendes barn. Hvis det rent juridisk ikke er muligt
for surrogatmoren at ombestemme sig, vil man kunne argumentere for, at dette
kan være med til at sikre, at det kun er personer, som er helt afklarede med, at
beslutningen er uigenkaldelig, som giver sig i kast med rollen som surrogatmor.
Muligheden for at indgå bindende aftaler om forløbet har bl.a. betydning for,
om der kan indgås aftaler om forhold vedrørende graviditeten og fødslen som
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 69
eksempelvis fosterdiagnostik, abort og fødselsform, samt aftaler om overdra-
gelse af status som forælder i tilfælde, hvor surrogatmoren betragtes som mor
til barnet efter fødslen.
Hvis surrogatmorens egne æg anvendes, kan det ifølge rådet være med til at
styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem hende og barnet, idet genetik
kan have en særlig betydning for identiteten.
4.1.2. Barnet
Den juridiske regulering af forældreskab spiller også en central rolle for barnet,
idet barnet har en stærk interesse i stabile og forudsigelige relationer til foræl-
dre, som er ansvarlige for at drage omsorg for det.
Hvis de tiltænkte forældre betragtes som juridiske forældre fra starten af forlø-
bet, vil det sikre, at der rent juridisk er en klar og stabil forældrerolle. Det vil
dog også betyde, at det i løbet af graviditeten vil være en anden end de juridiske
forældre, som er fosterets/barnets primære omsorgsperson med en deraf føl-
gende mulig risiko for at mindske surrogatmorens incitament til at drage om-
sorg for det, fordi det ikke er hendes eget.
Barnets interesse i stabile og forudsigelige relationer kan også have betydning
for, hvor gamle de tiltænkte forældre bør kunne være, når de gør brug af surro-
gatmoderskab, og om der bør være en form for screening af de tiltænkte foræl-
dres egnethed som forældre, inden processen påbegyndes.
Barnet har herudover en identitetsmæssig interesse, som kan omfatte både bar-
nets interesse i at være genetisk relateret til mindst en af sine juridiske forældre
og barnets interesse i at kende identiteten på mindst et af de mennesker, som
rent genetisk er dets forælder. Disse interesser vil bl.a. have betydning for, om
surrogatmoderskab kan kombineres med dobbeltdonation, og under hvilke be-
tingelser det i givet fald kan ske.
4.1.3. Tiltænkte forældre
Juridisk regulering af forældreskab og surrogataftaler har betydning for de til-
tænkte forældres mulighed for at blive betragtet som forældre helt fra starten,
og den deraf følgende sikkerhed for at det rent faktisk er deres barn, der er ved
at blive til. Muligheden for at indgå aftaler om graviditetens forløb vil endvidere
kunne give de tiltænkte forældre indflydelse på, hvordan barnet har det, mens
det befinder sig i surrogatmorens mave.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
70
De tiltænkte forældre vil også have en interesse i muligheden for at være gene-
tisk beslægtet med barnet, hvilket vil nødvendiggøre sundhedspersonales med-
virken ved surrogatmoderskab. I den forbindelse er det af betydning, i hvilke si-
tuationer sundhedspersonale må medvirke, herunder om der kun kan ske be-
handling på medicinsk indikation.
Det kan ofte være i alle parters interesse, at både surrogatmor og de tiltænkte
forældre gennemgår en form for psykologisk screening, inden de bliver involve-
ret i surrogatmoderskab, idet surrogatmoderskab må betragtes som en kom-
pleks social relation, og det kan umiddelbart være svært at vurdere, hvordan
man bedst håndterer den.
4.1.4. Samfundet
Af mere overordnede samfundsmæssige hensyn, som kan tale henholdsvis for
og imod kommercielt surrogatmoderskab, nævner rådet en bekymring for ulig-
hed ved kommercielt surrogatmoderskab, idet det formodes at gøre det lettest
for de mest velstillede at få børn via surrogatmoderskab. Kommercielt surro-
gatmoderskab vil potentielt kunne trække personale væk fra andre dele af
sundhedsvæsenet, hvorved det kan være sværere at få adgang til andre sund-
hedsydelser. Der kan ligeledes være en bekymring for, at en eventuel kommer-
ciel udnyttelse af sårbare kvinder forstærker en allerede eksisterende sam-
fundstendens til udnyttelse af kvinder. Omvendt vil man også kunne se kom-
mercielt surrogatmoderskab som en mulighed for at øge den reproduktive lige-
stilling mellem personer uanset køn og seksualitet.
Det kan endvidere være en bekymring, at beskyttelsen af børn kan kompromit-
teres, hvis der inden for surrogatmoderskab åbnes op for praksisser, der i FN’s
Børnekonventions forstand udgør salg af børn.
Fra et befolkningsperspektiv vil kommercielt surrogatmoderskab anses for po-
sitivt, hvis man mener, at det er vigtigt, at der fødes flere børn. Omvendt vil
man kunne forholde sig negativt, hvis man eksempelvis ud fra et klimahensyn
mener, at det er vigtigt at begrænse antallet af børn, der bliver født.
4.2. Haagerkonferencen for International Privatret
Haagerkonferencen for International Privatret (HCCH) er en mellemstatslig or-
ganisation, hvis mål er at arbejde for en verden, hvor personer – enkeltperso-
ner såvel som virksomheder – på trods af forskellige retssystemer kan nyde en
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 71
høj grad af retssikkerhed. De konventioner og instrumenter, som Haagerkonfe-
rencen har udarbejdet, skal give klarhed og retning på tværs af tre hovedområ-
der:
 International familie- og børnebeskyttelsesret.
 Transnationale retssager og Apostille.
 International kommerciel, digital og finansiel lovgivning.
Danmark har været medlem af Haagerkonferencen siden 1955. Haagerkonfe-
rencen består i dag af 91 medlemmer/medlemsstater.
I henhold til et mandat fra medlemsstaterne har en ekspertgruppe under Haa-
gerkonferencen udarbejdet en rapport af 1. november 2022 om mulighederne
for at etablere internationale juridiske instrumenter om forældreskab.
Ekspertgruppen blev nedsat i marts 2015 og går under betegnelsen “The Paren-
tage/Surrogacy Project”. Ekspertgruppen består af eksperter fra 24 medlems-
lande og fire observatører (Europarådet, OHCHR, UNICEF, ISS og Internatio-
nal Academy of Family Lawyers (IAFL)), der har mødtes 12 gange siden 2016.
Ekspertgruppens mandat har hverken været at promovere, forbyde eller forene
de enkelte landes praksis på området for surrogataftaler. Hovedformålet med
arbejdet har været at skabe et internationalt anerkendelsessystem for forældre-
skab, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne, og som kan an-
vendes på tværs af de involverede staters nationale regelsæt.
Det fremgår af rapporten, at det har været vanskeligt at opnå enighed i ekspert-
gruppen, da medlemmerne har haft meget forskellige udgangspunkter i forhold
til de etiske og juridiske aspekter i spørgsmålet om surrogatmoderskab, og der
er derfor redegjort for medlemmernes forskellige opfattelser i rapporten.
På baggrund af ekspertgruppens rapport gav medlemsstaterne under Haager-
konferencen på konferencens årsmøde i marts 2023 mandat til, at der etableres
en arbejdsgruppe, der skal se på internationale privatretlige forhold relateret til
retligt forældreskab, herunder juridisk forældreskab der følger af surrogatafta-
ler. Arbejdsgruppen skal give en status for dens arbejde på Haagerkonferencens
årsmøde i foråret 2024.
Den nye arbejdsgruppe skal tage udgangspunkt i ekspertgruppens rapport, og
den skal arbejde hen imod etableringen af et eller flere instrumenter, der kan
skabe mere forudsigelighed, sikkerhed og kontinuitet i retligt forældreskab i in-
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
72
ternational sammenhæng for alle involverede personer, med respekt for de in-
volverede personers menneskerettigheder, herunder FN’s Børnekonventions
bestemmelser om at i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets bedste
komme i første række.
Medlemsstaterne gentog i den forbindelse, at mandatet ikke skal tolkes som
hverken en afstandstagen eller en tilslutning til surrogataftaler.
Nedenfor er ekspertgruppens konklusioner vedrørende retligt forældreskab
som følge af internationale surrogatforhold (konklusion nr. 8-17) gengivet.
Konklusion nr. 8 – separat retligt instrument til regulering af foræl-
dreskab som følge af internationale surrogatforhold
For at respektere de politiske bekymringer i relation til surrogatforhold, der ses
i mange stater, og staternes forskellige tilgange til anerkendelse af forældreskab
som følge af surrogatforhold, bør retligt forældreskab som følge af surrogatfor-
hold behandles i et særskilt instrument (protokol).
I nogle stater er der således regler, der regulerer surrogatmoderskab og etable-
ring af retligt forældreskab, hvor praksis på området fremmer tillid til reglerne,
mens der i andre stater ikke er nogen regulering, hvilket kan give anledning til
bekymring om potentielt misbrug.
Konklusion nr. 9 – anvendelsesområdet for en protokol
Det vil have betydning for vedtagelsen af en protokol, hvilke metoder til etable-
ring af retligt forældreskab der inkluderes i protokollen.
Hvis en protokol er begrænset til anerkendelse af retligt forældreskab etableret
via en domstolsbeslutning, kan en anerkendelse være lettere at gennemføre i
nogle stater, fordi det er lettere at håndtere anerkendelsen af en retsafgørelse,
og der vil være større tillid til, at de nationale regler vedrørende etablering af
retligt forældreskab er blevet fulgt.
For andre stater kan dette imidlertid være mindre attraktivt, idet retligt foræl-
dreskab som følge af internationale surrogatforhold kan etableres administra-
tivt i mange stater, der tillader surrogatmoderskab, hvilket betyder, at det ret-
lige forældreskab i forhold til disse børn og familier ville blive udelukket fra an-
vendelsesområdet for en protokol.
Ekspertgruppen valgte at fokusere på anerkendelsen af retsafgørelser om retligt
forældreskab, fordi det har bedre mulighed for at kunne blive gennemført.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 73
Konklusion nr. 10 – mulige indgangsvinkler
Ekspertgruppen drøftede, om en protokol vil skulle indebære en ’A priori’ eller
’A posteriori’ tilgang til myndighedernes involvering i det forløb, der går forud
for en anerkendelse af det retlige forældreskab.
A priori: Kræver inddragelse af myndighederne i den stat, hvor surrogatmoren
har sit sædvanlige opholdssted, og i den stat, hvor de tiltænkte forældre har de-
res sædvanlige opholdssted, fra før indgåelsen af et surrogatarrangement og
indtil anerkendelsen af det retlige forældreskab.
Det vil kræve et samarbejde staterne imellem i forhold til overholdelsen af ens-
artede sikkerhedsstandarder for efterfølgende at kunne anerkende det retlige
forældreskab, som er etableret i oprindelsesstaten som følge af et internationalt
surrogatforhold.
A posteriori: Regler om anerkendelse af retligt forældreskab, der vil skulle an-
vendes, når et retligt forældreskab er etableret i en deltagende stat som et resul-
tat af et internationalt surrogatforhold.
Denne tilgang vil ikke kræve, at statslige myndigheder involveres forud for og
som en del af et internationalt surrogatforhold, og der vil ikke i samme grad
være behov for et omfattende mellemstatsligt samarbejde.
Flertallet af medlemmerne i ekspertgruppen var enige om, at en ’a posteriori’
tilgang vil være lettere at gennemføre, og gruppen arbejdede derfor videre med
denne tilgang.
Konklusion nr. 11 – regler om anerkendelse i en protokol
Det vil være muligt at lave en regel om anerkendelse af retligt forældreskab
etableret som følge af et internationalt surrogatforhold via en retsafgørelse,
men staternes incitament til at ratificere en sådan protokol vil afhænge af, om
anerkendelsen er underlagt nærmere betingelser og/eller mulige begrundelser
for afslag.
Flere medlemmer af ekspertgruppen mente, at en protokol kun vil være attrak-
tiv for visse stater, hvis den gør anerkendelse af retligt forældreskab betinget af
en overholdelse af nogle ensartede garantier/standarder for at kunne sikre, at
der kun sker anerkendelse af retligt forældreskab i de tilfælde, hvor de involve-
rede parters menneskerettigheder ikke er blevet krænket.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
74
Andre medlemmer var af den opfattelse, at en protokol ville være mere attrak-
tiv, hvis den gav staterne fleksibilitet til på baggrund af alle sagens oplysninger
at anerkende retligt forældreskab ud fra barnets bedste og/eller for at beskytte
retten til kontinuitet i personlig status på trods af eventuelle manglende over-
holdelse af ensartede sikkerhedsstandarder. Ifølge disse medlemmer burde reg-
ler om anerkendelse af retligt forældreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse,
kun omfatte årsager til at give afslag på anerkendelse.
Konklusion nr. 12 – indirekte jurisdiktionsgrunde i en protokol
Et flertal i ekspertgruppen var enige om, at en regel om anerkendelse af retligt
forældreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse, bedst kan gennemføres, hvis
det underlægges en eksklusiv regel om jurisdiktion i en protokol.
For at sikre en vis nærhed mellem sagen og afgørelsens oprindelsesstat samt for
at undgå forum shopping/misbrug, bør reglen om anerkendelse af retligt foræl-
dreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse, omfatte regler om jurisdiktion.
Den stat, hvor surrogatmoren har sit sædvanlige opholdssted, kunne være den
stat, der træffer retsafgørelsen om forældreskab, hvilket normalt vil svare til fø-
destaten.
Konklusion nr. 13 – begrundelser for afslag i en protokol
Ekspertgruppen fandt, at sædvanlige begrundelser for afslag på anerkendelse
såsom varetagelse af barnets bedste, svig og andre proceduremæssige forhold
(eksempelvis barnets mulighed for at blive hørt) kunne medtages i en protokol.
Konklusion nr. 14 – sikkerhedsforanstaltninger/standarder i en
protokol
Der var generel enighed om, at en protokol bør indeholde sikkerhedsstandar-
der. Disse kan enten være direkte inkluderet i en protokol, eller de kan være in-
korporeret i den nationale lovgivning i den stat, hvor det retlige forældreskab er
etableret.
Følgende sikkerhedsstandarder foreslås:
 Surrogatmors samtykke.
 Samtykke fra de tiltænkte forældre.
 Surrogatmors egnethed.
 De tiltænkte forældres egnethed.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 75
 Genetisk forbindelse: mindst en af de tiltænkte forældre skal være biolo-
gisk forælder til barnet, og surrogatmor må ikke have brugt egne æg til
barnets undfangelse.
 Undfangelse af barnet skal ske via assisteret reproduktion, og eventuelle
medicinske behandlinger skal ske i oprindelsesstaten (surrogatmors op-
holdssted).
 Surrogatarrangementet er lovligt i oprindelsesstaten og reguleret i landets
lovgivning, herunder krav om skriftlighed, ret til tilbagekaldelse af sam-
tykke m.v.
 Det retlige forældreskab er gyldigt etableret i henhold til gældende lovgiv-
ning i oprindelsesstaten.
 Surrogatforhold må ikke udgøre eller føre til salg, handel og/eller andre
former for udnyttelse af børn.
 Regulering og tilsyn med mellemmænds aktiviteter skal udføres af kompe-
tente myndigheder i oprindelsesstaten.
 Indsamling, bevarelse og tilgængelighed for barnet af information relateret
til barnets oprindelse (oplysninger om surrogatmoren, kønscelledonor(er),
den eller de tiltænkte forældre, barnets svangerskabshistorie og de geneti-
ske forældres sygehistorie).
Konklusion nr. 15 – dokumenter, der kan ledsage den retlige afgø-
relse
Den retlige afgørelse vil kunne være ledsaget af et dokument for at lette forståe-
ligheden og dermed processen. To muligheder blev diskuteret i ekspertgrup-
pen:
 En valgfri flersproget formular, der ledsager retsafgørelser for at lette de-
res læsbarhed.
 En retsafgørelse, der er ledsaget af en erklæring, der verificerer overhol-
delsen af sikkerhedsstandarder eller de gældende juridiske rammer i op-
rindelsesstaten, herunder overholdelse af regler om etablering af retligt
forældreskab.
En erklæring kan mindske staters interesse i en protokol på grund af admini-
strative byrder, og/eller fordi de mener, at en retsafgørelse i sig selv giver til-
strækkelig kontrol af overholdelsen af de gældende sikkerhedsstandarder. Dette
kan særligt være tilfældet, hvis en protokol tillader stater at vælge, hvilke stater
de vil etablere traktatforbindelser med.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
76
Konklusion nr. 16 –”a posteriori modeller”
Ekspertgruppens medlemmer havde forskellige holdninger til, hvilken ”a poste-
riori model” der bedst vil kunne gennemføres.
Gruppen drøftede tillige muligheden for, at en fremtidig protokol også kunne
kombinere elementer af begge modeller.
Model 1
Denne model er kendetegnet ved, at der vedtages ensartede sikkerhedsstandar-
der direkte i en protokol, hvoraf nogle af standarderne optræder som betingel-
ser for anerkendelse.
Sikkerhedsstandarderne skal beskytte de involverede parters menneskeret-
tigheder, herunder de rettigheder for børn der følger af FN’s Børnekonvention.
Modellen indebærer en sikring af, at sikkerhedsstandarderne overholdes i hver
enkelt sag.
Sikkerhedsstandarderne vil indgå som definitioner, betingelser for anerken-
delse, begrundelse for afslag og/eller generelle forpligtelser. Listen over stan-
darder og standardernes præcise indhold vil kunne være genstand for eventu-
elle forhandlinger ligesom spørgsmålet om, hvorvidt disse standarder skal op-
træde som betingelser for anerkendelse eller som begrundelse for afslag. Nogle
sikkerhedsstandarder vil eventuelt kunne behandles gennem en såkaldt ”opt-
in/opt-out”-mekanisme, som tillader, at de enkelte stater ved tiltrædelse af pro-
tokollen aktivt kan vælge bestemte standarder til eller fra. ”Opt-in” er udtryk
for et tilvalg, der kræver aktiv handling. ”Opt-out” er udtryk for, at en given
standard er gældende, medmindre der er foretaget et aktivt fravalg.
Model 2
I denne model kan sikkerhedsstandarderne variere fra stat til stat og fastlægger
kun visse grunde til afslag.
Det vil i denne model også være muligt at anerkende retligt forældreskab etab-
leret via en domstolsafgørelse, men modellen vil ikke omfatte obligatorisk af-
slag på anerkendelse eller ensartede garantier/standarder.
Der vil være taget højde for barnets og de berørte parters menneskerettigheder
ved at inkludere statsspecifikke sikkerhedsstandarder og ved at medtage
grunde til afslag frem for betingelser for anerkendelse.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 77
Stater, der tillader surrogatmoderskab, vil på tidspunktet for tiltrædelse af en
protokol udfylde og deponere en udvidet informationsformular, der beskriver
de juridiske rammer, praksis og etablering af retligt forældreskab som følge af
surrogatforhold, herunder statsspecifikke sikkerhedsstandarder.
Baseret på disse informationer fra den enkelte stat, kan andre stater (uanset om
de tillader surrogatarrangementer eller ikke) erklære med hvilken eller hvilke
stater, der tillader surrogatmoderskab, de vil acceptere at indgå en traktatrela-
tion og anerkende retligt forældreskab etableret i den pågældende stat.
Denne traktatforbindelse behøver ikke at være gensidig. En stats anerkendelse
af retligt forældreskab etableret i en oprindelsesstat, som den har indgået en
traktatrelation med, vil så være med forbehold for et begrænset antal grunde til
afslag. På denne måde vil traktatforbindelser fungere mellem en oprindelses-
stat og en stat, der har erklæret, at den er tilfreds med de sikkerhedsstandarder,
der gælder i forhold til surrogatmoderskab og fastlæggelse af retligt forældre-
skab.
Konklusion nr. 17 – anvendelsesområdet for en konvention/proto-
kol
Retligt forældreskab som følge af et nationalt surrogatarrangement
Der er enighed om, at det vil være ønskeligt at medtage retligt forældreskab
som følge af et nationalt surrogatarrangement i en konvention/protokol. Hvis
medlemsstaterne godkender yderligere arbejde hen mod en konvention/proto-
kol, vil det være nødvendigt med yderligere drøftelser for at vurdere følgende:
 Er det muligt at inkludere retligt forældreskab, der er etableret som følge
af et nationalt surrogatforhold, inden for rammerne af en konvention eller
en protokol?
 Er det muligt i en konvention eller protokol at inkludere behandlingen af
retligt forældreskab som følge af et nationalt surrogatforhold i et separat
kapitel og/eller oprette separate regler?
 Hvilken betydning kan det have på den overordnede gennemførlighed af
begge instrumenter, hvis den ene mulighed foretrækkes frem for den an-
den?
Retligt forældreskab etableret som følge af national adoption efter et natio-
nalt eller internationalt surrogatarrangement
Det ville ifølge ekspertgruppen være ønskeligt at inkludere retligt forældreskab
etableret som følge af national adoption efter et nationalt eller internationalt
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
78
surrogatarrangement inden for en konventions eller protokols anvendelsesom-
råde. Hvis medlemsstaterne godkender yderligere arbejde, vil det være nødven-
digt med dybdegående drøftelser om følgende:
 Skal sådanne adoptioner behandles som nationale adoptioner eller som
retligt forældreskab etableret som følge af et surrogatforhold, og skal der
sondres mellem nationale adoptioner efter et nationalt surrogatarrange-
ment og nationale adoptioner efter et internationalt surrogatarrangement?
 Bør regler om sådanne adoptioner indgå i en konvention eller protokol?
 Hvilken indvirkning kan det have på den overordnede gennemførlighed af
begge instrumenter, hvis den ene mulighed foretrækkes frem for den an-
den?
Retligt forældreskab som følge af assisteret reproduktion
Der var enighed om, at det ville være ønskeligt, at en konvention finder anven-
delse på retligt forældreskab som følge af behandling med assisteret reproduk-
tion. I tilfælde af retligt forældreskab som følge af behandling med assisteret re-
produktion, der involverer en tredjepart (donor), vil gennemførligheden til dels
afhænge af, om reglerne skal være svarende til konventionens regler (der ikke
involverer behandling med assisteret reproduktion) eller protokolregler i for-
hold til internationale surrogatforhold (som involverer behandling med assiste-
ret reproduktion).
4.3. FN’s Komité om Barnets Rettigheder
FN’s Komité om Barnets Rettigheder består af 18 uafhængige eksperter, der
monitorerer implementeringen af FN’s Børnekonvention. Derudover udgiver
komitéen bidrag til fortolkningen af Børnekonventionen.
Komitéen har i 2017 forholdt sig til spørgsmålet om surrogatmoderskab i de
konkluderende observationer til den 3. og 4. periodiske rapport fra USA vedrø-
rende artikel 12 (1) i Palermoprotokollen, der er beskrevet i afsnit 3.5.2.
Komitéen tilkendegav i 2017, at der ses en generel risiko for, at et barn kan
blive en handelsvare i surrogataftaler.
Det fremgår af rapporten fra 2017, at selvom surrogatområdet er et komplekst
område, der rejser mange spørgsmål, hvoraf nogle falder uden for området for
protokollen, er komitéen dog bekymret for, at omfattende kommerciel brug af
surrogataftaler kan føre til situationer, hvor børn risikerer at blive en handels-
vare. Komitéen er særligt bekymret for de tilfælde, hvor barnets forældreskab
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 79
afgøres på et udelukkende kontraktuelt grundlag, før barnet er blevet undfan-
get eller er kommet til verden.
Efter protokollens artikel 1 skal deltagerstaterne bl.a. forbyde salg af børn som
fastsat i protokollen. Efter artikel 2 forstås ved salg af børn efter protokollen
enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person el-
ler persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag. I lyset heraf
anbefaler komitéen, at muligheden for at udvikle lovgivning, der adresserer
spørgsmålet om salg af børn i forbindelse med surrogatmoderskab og falder
uden for den almindelig familieret, overvejes.
4.4. FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af
børn
I 2018 fremlagde FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn en
rapport (Report of the Special Rapporteur on the sale and sexual exploitation
of children, including child prostitution, child pornography and other child
sexual abuse material, Human Rights Council, Thirty-seventh session, 26 Feb-
ruary–23 March 2018, Agenda item 3, Promotion and protection of all human
rights, civil, political, economic, social and cultural rights, including the right
to development). Rapporten indeholder en undersøgelse af surrogataftaler og
salg af børn. Undersøgelsen indeholder anbefalinger til, hvordan forbuddet
mod salg af børn overholdes, og hvordan salg af børn forhindres.
Undersøgelsen adresserer bl.a. de udfordringer, der kan opstå, når børn bliver
til via surrogataftaler, og lovgivningen på området ikke er tilstrækkelig.
Det følger af undersøgelsen, at det internationale lovgivningsmæssige vakuum,
der eksisterer i forhold til internationale surrogataftaler, efterlader børn, der er
kommet til verden via en international surrogataftale, i risiko for at få deres ret-
tigheder krænket og fører ofte til salg af børn. Undersøgelsen belyser derfor,
hvornår surrogataftaler kan siges at udgøre salg af børn efter tillægsprotokollen
om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (Palermoprotokollen).
FN’s særlige rådgiver bemærker i rapporten, at brugen af surrogataftaler er i
fremgang som familiedannelsesform. Samtidig med at internationale adoptio-
ner globalt set er faldet i antal og i stigende grad er blevet underlagt internatio-
nale standarder og regulering, er antallet af internationale surrogataftaler, hvor
der ikke er fastlagt internationale standarder, steget hurtigt. Derfor er der på
surrogatområdet, ligesom med international adoption i 1980'erne og 1990'erne,
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
80
opstået bekymring, da et efterspørgselsdrevet system kan bringe børns ret-
tigheder i fare. Det har også vakt international bekymring, at surrogatmødre fra
stater med vækstøkonomier føder børn til velhavende tiltænkte forældre fra an-
dre stater. Ligesom på det internationale adoptionsområde inden udbredelsen
af Haagerkonventionen om adoption efter 1993, aftegner de økonomiske risiko-
faktorer sig på det internationale surrogatområde i et strukturelt ”udbud” af
surrogatmødre i vækstøkonomilande og en strukturel ”efterspørgsel” på surro-
gatmødrenes ydelser fra tiltænkte forældre fra mere økonomisk udviklede
lande.
Rapporten konkluderer bl.a., at kommercielt surrogatmoderskab vil kunne ud-
føres på en måde, der ikke udgør salg af børn, hvis det er tydeligt, at surrogat-
moren kun bliver betalt for svangerskabstjenesten og ikke for at overføre foræl-
dreskabet til barnet.
Det vil ifølge rapporten kræve, at surrogatmoren får status som mor ved føds-
len, og at hun ikke er underlagt nogen lovmæssig eller kontraktlig forpligtelse
til at overføre forældreskabet, når hun føder barnet. Surrogatmoren vil dermed
anses for at have opfyldt enhver kontraktlig og juridisk forpligtelse, selvom hun
holder fast i at bevare forældreskabet og forældremyndigheden over barnet.
For det andet skal alle betalinger til surrogatmoren ske forud for den juridiske
eller fysiske overførsel af barnet fra surrogatmoren til de tiltænkte forældre ef-
ter fødslen. Derudover skal ingen betalinger refunderes, selvom surrogatmoren
måtte vælge at fastholde forældreskabet og forældremyndigheden.
Disse forhold bør være udtrykkeligt fastsat i en surrogataftale. Hvis surrogat-
moren vælger at fastholde forældreskabet og forældremyndigheden, kan hun
blive forpligtet til at dele forældreskabet og forældremyndigheden med andre,
herunder den eller de tiltænkte forældre. Imidlertid vil surrogatmoren ikke
være forpligtet til at opgive sin egen status som retlig forælder.
Surrogatmorens valg om at overføre forældreskabet og forældremyndigheden
til den eller de tiltænkte forældre skal være en vederlagsfri handling, baseret på
hendes egen fri vilje efter fødslen, og ikke som følge af en lovmæssig eller kon-
traktlig forpligtelse.
Undersøgelsen indeholder også en række anbefalinger til de enkelte stater om
en regulering af surrogataftaler. Herunder bl.a., at en domstol eller kompetent
myndighed bør vurdere barnets bedste efter fødslen i forhold til alle spørgsmål,
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 81
der vedrører forældreskab og forældremyndighed i forbindelse med en surro-
gataftale. En domstol eller kompetent myndighed bør også vurdere de tiltænkte
forældre. Det anbefales også at beskytte de grundlæggende rettigheder for de
børn, der er blevet til via en surrogataftale, uanset om legaliteten af surrogataf-
talen anerkendes nationalt eller internationalt. Dette indebærer at sikre barnets
bedste, beskytte barnets ret til egen identitet og adgang til egne oplysninger.
Samtidig skal staterne samarbejde, så barnet ikke bliver statsløst som følge af
surrogataftalen.
I 2019 udgav FN’s særlige rådgiver en supplerende rapport. Heri præsenterer
hun bl.a. en undersøgelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der kan sikre ret-
tighederne for de børn, der er kommet til verden via en surrogataftale.
FN’s særlige rådgiver erkender, at der bør gøres en større indsats for at udvikle
holistisk og empirisk forskning, der sikrer sammenhængen mellem surrogataf-
taler i praksis og de fundamentale menneskerettigheder om lighed og ikke-for-
skelsbehandling af alle de involverede parter, især børn, surrogatmødrene,
kønscelle-donorer og de tiltænkte forældre.
Rapporten fra 2019 er bl.a. lavet på baggrund af spørgeskemaer målrettet ud-
vikling af sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer menneskerettighederne for de
børn, der er kommet til verden via en surrogataftale. Spørgeskemaerne blev
sendt ud til medlemsstater og relevante interessenter.
Rapporten anvender en klassifikation i beskrivelsen af de forskellige surrogat-
relaterede jurisdiktioner. Klassifikationen er udviklet af forskellige akademi-
kere. De forskellige jurisdiktioner er følgende: ulovliggjort (prohibitive), tolere-
rende (hvor lovgivningen ikke direkte regulerer surrogataftaler, men derimod
konsekvenserne fx overførsel af forældreskab), regulerende og ”det frie mar-
ked”, hvor det er privat aftaleret, der afgør, om surrogataftaler mellem parterne
kan håndhæves.
FN’s særlige rådgiver vurderer, at det er nødvendigt, at stater indfører tydelige
rammer for beskyttelsen af børn for at sikre, at hensynet til barnets bedste har
forrang i surrogataftaler. I lyset af den globale efterspørgsel på at indgå surro-
gataftaler skal selv de stater, der forbyder surrogataftaler, håndtere konsekven-
serne af aftalerne. Derfor er det af hensyn til barnets bedste vigtigt, at ram-
merne for, hvilke beslutninger/afgørelser der skal træffes, skaber klarhed og
sikkerhed.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
82
Selvom surrogatmoderskab ændrer de grundlæggende elementer, der udgør et
barns identitet, ved at bryde sammenhængen mellem genetik, graviditet og so-
cialt forældreskab, er barnets fundamentale rettigheder de samme. Fra barnets
perspektiv er genetik, graviditet og socialt forældreskab alle en del af identite-
tens grundlæggende elementer. Barnets ret til fødselsregistrering, til et navn, til
nationalitet og til at kende og blive passet af sine forældre, så vidt muligt, bør
ikke påvirkes af den metode, hvormed barnet er kommet til verden. Især be-
mærker FN’s særlige rådgiver, at et afslag på juridisk anerkendelse af børn, der
er født via en surrogataftale i forbudsstater, kan være til skade for barnets bed-
ste og føre til krænkelser af barnets rettigheder.
I forhold til anonymitet understreger FN’s særlige rådgiver, at en generel hånd-
hævelse af kønscelledonorer og surrogatmødres anonymitet vil forhindre et
barn, der er kommet til verden via en surrogataftale, i at få adgang til sine iden-
titetsoplysninger. Dette sker bl.a., når kun de tiltænkte forældre anføres på fød-
selsattesten.
FN’s særlige rådgiver anser en evaluering af barnets bedste efter fødslen som en
essentiel måde at sikre barnets rettigheder på. En sådan vurdering kan dog
være svær, da barnet allerede opholder sig hos de tiltænkte forældre. Det kan
gøre det svært for en domstol at foretage en grundig og effektiv evaluering, da
det sjældent vil være i barnets interesse at nægte at anerkende eller tildele den
familiekonstellation, som barnet befinder sig i. Dette bør dog ikke udvande vig-
tigheden i en retlig eller administrativ prøvelse af internationale surrogatafta-
ler. En individuel og konkret vurdering af den enkelte situation vil kunne føre
til, at det vil være det bedste for barnet at blive fjernet fra de tiltænkte forældre.
Den særlige rådgiver betragter i øvrigt barnets ret til oplysninger om dets iden-
titet som en sikkerhedsforanstaltning og et modsvar til ulovlige aktiviteter, da
det er med til at sikre større ansvarlighed og sikrer ordentlig dokumentation og
opbevaring heraf og passende gennemsigtighed.
I forhold til barnets ret til privatliv mener den særlige rådgiver, at staterne skal
sikre, at barnets ophav ikke fremgår tydeligt for enhver, der af en eller anden
grund skal se barnets identitetspapirer, som fx barnets fødselsattest. Samtidig
skal oplysningerne om barnets ophav være let tilgængelige for barnet.
I rapporten kommer den særlige rådgiver med nogle konklusioner og anbefa-
linger. Hun konkluderer bl.a., at der er et ubestrideligt behov for at udvikle
standarder, empiriske undersøgelser og yderligere forskning om surrogatafta-
lers langsigtede indvirkning på alle berørte parter – især børn.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 83
Internationale surrogataftaler bør ifølge den særlige rådgiver hverken automa-
tisk afvises eller accepteres. Det eneste gyldige hensyn er barnets bedste. For-
budsstater bør have en pragmatisk tilgang til aftaler, der er i tråd med menne-
skerettighedsstandarderne. Dette indebærer tilstrækkelige sikkerhedsforan-
staltninger, der sikrer børnene mod de velkendte potentielle krænkelser af bør-
nenes rettigheder.
Den særlige rådgiver konkluderer også, at regeringer bør opfordres til at ud-
vikle internationale standarder, fx under Haagerkonferencen, da dette vil skabe
retlig sikkerhed for både børn og forældre.
Den særlige rådgivers anbefalinger er opdelt i nationale og internationale anlig-
gender.
Nationalt anbefaler den særlige rådgiver bl.a., at national lovgivning udformes
med udgangspunkt i barnets bedste. Derudover bør det i allerede eksisterende
lovgivning identificeres, hvor der er behov for ændringer i forhold til varetagel-
sen af barnets bedste i forbindelse med surrogataftaler.
Den særlige rådgiver lægger også vægt på, at de enkelte stater bør sikre børn,
der er kommet til verden via en surrogataftale, adgang til sundhedsvæsnet og
beskyttelse mod diskriminering.
Staterne bør også sikre og opbevare oplysninger om barnet for at beskytte bar-
nets ret til egen identitet.
Der er også behov for, at de enkelte stater tager initiativ til en retlig eller admi-
nistrativ post-fødsel gennemgang, der skal sikre, at aftalen har fulgt de opstil-
lede krav.
Hvor der er mellemmænd involveret, skal disse registreres og nøje reguleres, så
det sikres, at børn ikke gøres til handelsvarer og sælges.
Internationalt anbefaler den særlige rådgiver bl.a., at arbejdet med at udvikle
fælles principper for internationale surrogataftaler understøttes.
Det bemærkes, at den særlige rådgivers rapporter fra 2018 og 2019 ikke efter-
følgende er behandlet i FN-systemet, eksempelvis i forbindelse med en rekom-
mandation. Den særlige rådgivers syn på kommercielle surrogataftaler er dog
på linje med FN’s Komité om Barnets Rettigheders udtalelser om samme emne,
jf. afsnit 4.3.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
84
4.5. UNICEF
UNICEF har i februar 2022 offentliggjort en udtalelse om barnets rettigheder i
surrogataftaler i samarbejde med organisationen CHIP, Child Identity Protec-
tion. CHIP er en international NGO, hvis bestyrelse overvejende består af tidli-
gere og nuværende medlemmer af FN’s Komité om Barnets Rettigheder, inter-
nationale børnerettighedseksperter og UNICEF.
Udtalelsen er et orienteringsnotat til lovgivere, beslutningstagere og dem, der
arbejder med surrogataftaler i praksis. Det pointeres i udtalelsen, at uanset
hvordan et barn er kommet til verden, er barnet beskyttet og omfattet af FN’s
Børnekonvention. Alle lande har pligt til at beskytte barnets menneskerettighe-
der, uafhængigt af landets holdning til surrogataftaler. Derfor skal der nationalt
være fastlagt passende retlige og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og
promoverer barnets rettigheder.
Det fremgår af udtalelsen, at der på det internationale menneskerettighedsom-
råde ikke er nogen sikkerhedsforanstaltninger målrettet surrogataftaler. Dette
bringer børn, der er kommet til verden via en surrogataftale, i risiko for at få
deres rettigheder krænket. Det gælder bl.a. retten til ikke at blive solgt, til egen
identitet og til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand.
Der peges videre på, at på grund af den overvejende kommercielle karakter af
mange surrogataftaler, risikerer børn født via en surrogataftale i højere grad at
blive solgt eller udnyttet. Det rejser også bekymring, at forældreskab etableres
på et udelukkende privat aftalegrundlag.
I udtalelsen uddybes de risici, som børnenes rettigheder kan blive udsat for.
Det nævnes bl.a., at et barns ret til egen identitet kan blive negativt påvirket af
de beslutninger, der tages i forbindelse med en surrogataftale. Beslutninger om,
hvilke oplysninger om barnet, der skal bevares, kan få livslang betydning for
barnet og kommende generationer. Personer og organisationer, der formidler
surrogataftaler, er ikke altid opmærksomme på vigtigheden af at indsamle og
opbevare identitetsoplysninger. Uden et system, der beskytter disse oplysnin-
ger, vil det muligvis være umuligt at genoprette børnenes identitet.
Der er ifølge udtalelsen også en risiko forbundet med at fastslå forældreskab i
forbindelse med en surrogataftale. Forældreskabet – og en eventuel overførsel
af dette – skal som udgangspunkt fastslås hurtigst muligt af hensyn til at sikre
barnet. Det må dog ikke ske på bekostning af en ordentlig vurdering af barnets
bedste samt inddragelse af, om der er sket betaling for barnet. Bestemmelse af
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 85
det retlige forældreskab for barnet bør derfor beskyttes af minimumsstandar-
der.
Som en tredje risiko anføres den større risiko for salg af børn i surrogataftaler,
herunder særligt i internationale surrogataftaler, da mange stater ikke har etab-
leret de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod dette. En bindende kontrakt
mellem en surrogatmor og tiltænkte forældre, der indgås inden barnets fødsel,
og som fastslår, at betaling til surrogatmoren afhænger af, at barnet overdrages
til de tiltænkte forældre, vil udgøre et salg af barnet.
Den sidste risiko, der nævnes i udtalelsen, er risikoen for, at barnet bliver stats-
løst, hvilket der er risiko for, hvis de tiltænkte forældre bor i en stat, hvor surro-
gataftaler ikke er lovligt, men indgår en surrogataftale i et andet land. Staterne
er forpligtede til at forebygge, at børn bliver statsløse, hvorfor de stater, der til-
lader surrogataftaler, bør begrænse adgangen hertil for tiltænkte forældre, der
bor i en stat, der tilsvarende tillader det.
Udtalelsen indeholder en række anbefalinger til, hvilke tiltag de enkelte stater
kan iværksætte for at beskytte børnenes rettigheder i surrogataftale:
 Der kan oprettes civilregistrerings- og statistiksystemer til registrering og
opbevaring af identitetsoplysninger relateret til hvert barn født via en sur-
rogataftale. Dette understøtter retten til egen identitet og historie for det
enkelte barn. Stater skal sikre rettidig registret og særskilt data på børn
født via en surrogataftale.
 National lovgivning og regulering skal inkludere et forbud mod salg af og
handel med børn. Dette forbud skal også udvides til at omfatte handel og
salg i surrogataftaler. Aftaler indgået før fødslen om endelig overførsel af
forældreskabet bør ikke kunne få retsvirkninger.
 Mellemmænd i surrogataftaler skal forbydes enhver aktivitet, der udgør el-
ler kan føre til salg, menneskehandel eller enhver anden form for udnyt-
telse af børn og andre personer. Staterne skal sikre regulering og kontrol af
mellemmandsvirksomhed.
 Der skal foretages en vurdering af barnets bedste efter fødslen i forbin-
delse med alle surrogataftaler. Når beslutningen om forældreskabet over
barnet skal træffes, skal der foretages en vurdering af barnets bedste.
Denne vurdering skal tage barnets fulde rettigheder efter FN’s Børnekon-
vention i betragtning og bør være den afgørende faktor i beslutningen om
tildeling af forældreskabet.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
86
 Det skal sikres, at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, kan
nyde deres rettigheder fra fødslen ved, at stater, der tillader surrogatafta-
ler, forbyder surrogataftaler for tiltænkte forældre fra stater, der ikke tilla-
der det.
 Det skal sikres, at børnene ikke diskrimineres eller efterlades på grund af
handicaps.
 Der skal etableres mekanismer i fødselsregistreringssystemet, der sikrer,
at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, ikke bliver statsløse.
4.6. ”Verona-principperne”
International Social Service (ISS) offentliggjorde i 2021 ”Verona-principperne”
(The Verona Principles for the protection of the rights of the child through sur-
rogacy). Formålet med de i alt 18 principper er at inspirere og guide arbejdet
med at reformere lovgivning, politik og praksis med det formål at beskytte bar-
nets rettigheder i surrogataftaler i et internationalt samfund, hvor hvert enkelt
land har forskellige tilgange til surrogatmoderskab. Verona-principperne er så-
ledes ikke bindende forskrifter. ISS er en international vidensorganisation, der
har som målsætning at fremme og forbedre børns rettigheder. ISS har bl.a. del-
taget i udarbejdelsen af FN’s Børnekonvention og Haagerkonventionen om in-
ternational adoption.
ISS tog i 2016 initiativ til at udforme disse principper, da organisationen så et
hastende behov for at beskytte barnets rettigheder i surrogataftaler. Princip-
perne tager udgangspunkt i FN’s Børnekonvention og andre relevante interna-
tionale menneskerettighedsinstrumenter.
FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn har støttet arbejdet
med principperne, der baserer sig på en ekspertgruppes arbejde med involve-
ring af en lang række internationale organer og eksperter inden for menneske-
rettighedsområdet, herunder UNICEF og HCCH.
Verona-principperne indeholder en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal
sikre barnets bedste i en surrogataftale. ISS ønsker med Verona-principperne
at tilskynde til, at der skabes globale retningslinjer, der kan beskytte børnenes
rettigheder.
1) Værdighed for det enkelte menneske
Det første princip har fokus på de konventionssikrede menneskerettigheder.
Regulering af surrogataftaler nationalt og internationalt skal tage afsæt i re-
spekten for det enkelte menneskes værdighed og individets krav på beskyttelse
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 87
af sine rettigheder. National lovgivning om surrogataftaler skal således være
baseret på en ramme, der sikrer barnets og de andre involverede individers
retsstilling og grundlæggende rettigheder, samtidig med at udnyttelse af de en-
kelte parter forhindres. Alle parter i en surrogataftale befinder sig i en sårbar
situation og er i risiko for udnyttelse. Dette indebærer bl.a., at de enkelte lande
skal forbyde surrogataftaler, der udgør salg, menneskehandel og udnyttelse af
børn.
Det første princip indeholder forskellige elementer, der ifølge ISS bør overvejes,
når der udarbejdes national lovgivning. De enkelte lande bør bl.a. overveje, i
hvilke tilfælde og konkrete sager det vil være relevant at involvere en domstol
eller en kompetent myndighed for at sikre de implicerede parters rettigheder
gennem hele processen. Det pointeres også, at ingen voksne har ret til et barn
eller til et barn med bestemte egenskaber.
2) Barnet som selvstændig rettighedsindehaver
I det andet princip præciseres det, at barnets rettigheder skal varetages. Der gø-
res særlig opmærksom på rettighederne, der er sikret gennem FN’s Børnekon-
vention vedrørende fødselsregistrering og identitet, herunder bl.a. retten til
eget navn, nationalitet og familierelationer.
3) Barnets ret til ikke at blive diskrimineret
Det tredje princip skal sikre, at børn beskyttes mod diskrimination på baggrund
af barnets tilblivelse, forældrenes status, køn, helbred og genetiske forhold. Det
er et princip, der skal iagttages, uanset om surrogataftaler er tilladt i det enkelte
land, om barnet har en fødselsattest, eller om forældreskabet er fastslået.
4) Barnets ret til sundhed
Barnets ret til sundhed beskyttes i det fjerde princip. Princippet fastslår, at alle
børn har ret til den højest opnåelige standard for sundhed og lige adgang til
sundhedspleje, uanset omstændighederne omkring det enkelte barns tilblivelse
og reguleringen heraf. Dette indebærer et særligt ansvar i de stater, hvor surro-
gatmoderskab er tilladt:
 Reproduktionsmateriale, som ikke kommer fra de tiltænkte forældre, bør
screenes for arvelige og/eller genetiske sygdomme.
 Sygesikring til barnet skal sikres.
 De tiltænkte forældre skal være parate til at sørge for sygesikring af barnet
– også hvis barnet er født med særlige medicinske behov.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
88
 Surrogatmoren skal have passende præ- og postnatal sundhedspleje uden
omkostninger for surrogatmoren.
5) Beskyttelse inden surrogataftalen indgås
Inden en surrogataftale indgås, bør der ifølge det femte princip etableres et sy-
stem, der sikrer, at surrogatmoren og de tiltænkte forældre screenes. Der bør
foretages en tværfaglig vurdering af deres egnethed til at indgå en surrogataf-
tale, og parterne skal også give et informeret samtykke. Screeningen skal fore-
tages af uafhængige fagfolk.
6) Barnets bedste
Barnets bedste skal være det altovervejende hensyn, når der skal tages stilling
til forældreskab og forældreansvar i forbindelse med en surrogataftale. En vur-
dering efter fødslen af, hvad der er bedst for barnet, når det gælder forældre-
skab og forældremyndighed, bør bl.a. indeholde oplysninger om følgende:
 Parternes intentioner, da surrogataftalen blev indgået.
 Barnets genetiske tilhørsforhold.
 Alle barnets søskenderelationer.
 Egnetheden blandt parterne til at være forælder eller omsorgsperson for
barnet.
 Parternes evne til at understøtte barnets relation til de øvrige parter.
 Værdien af en stabil familieenhed for barnets udvikling.
 Det enkelte barns konkrete behov både på kortere og længere sigt, herun-
der også i relation til barnets følelsesmæssige og psykologiske udvikling.
 Hvorvidt der har været ulovlige forhold involveret i arrangementet.
 Transparens i de økonomiske relationer samt eventuelle mellemmænds
rolle.
7) Samtykke fra surrogatmoren
I forhold til surrogatmorens samtykke til at indgå en surrogataftale fastslår det
syvende princip, at surrogatmoren skal være i stand til at give et selvstændigt
og informeret samtykke gennem alle stadier i forløbet. Hun må ikke være blevet
udsat for udnyttelse eller tvang. Princippet omtaler både samtykke til de juridi-
ske og til de medicinske forhold i arrangementet. Samtykke til medicinske for-
hold omfatter bl.a. antallet af implanterede embryoner (et embryon er et be-
frugtet og delt æg).
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 89
8) Samtykke fra de tiltænkte forældre
Det ottende princip omhandler de tiltænkte forældres samtykke. Her fremhæ-
ves det bl.a., at det af hensyn til barnets rettigheder er af stor betydning, at der
er tillid til integriteten i processen og omstændighederne omkring surrogatafta-
len. De tiltænkte forældre skal være i stand til at give et selvstændigt og infor-
meret samtykke til arrangementet, inden det foranstaltes. De tiltænkte forældre
må heller ikke have været udsat for udnyttelse eller tvang.
9) Samtykke fra æg- og sæddonorer
Det niende princip omhandler samtykke fra eventuelle æg- og sæddonorer til
anvendelsen af deres genmateriale. Samtykket skal ske på et informeret grund-
lag.
10) Forældremyndighed og forældreansvar
Retligt forældreskab og forældremyndighed er omdrejningspunktet for det ti-
ende princip. Fastlæggelse af retligt forældreskab og forældremyndighed ved
lov samt overførsel af retligt forældreskab og forældremyndighed uddybes i
principteksten. Overordnet indledes princippet med at fastslå, at staterne skal
anerkende, at forældres primære ansvar er at sørge for barnets opdragelse og
udvikling. Derfor skal staterne yde passende bistand til forældre med hensyn til
disse forpligtelser. Barnets bedste er forældrenes grundlæggende og primære
fokus.
Stater, der tillader surrogataftaler, kan have forskellige regler vedrørende ret-
ligt forældreskab og forældremyndighed, bl.a. i forhold til:
 Etablering af retligt forældreskab ved fødslen. I langt de fleste stater er
surrogatmoren retlig forælder ved fødslen.
 Overførsel af retligt forældreskab.
 Krav om eventuelle genetiske relationer til barnet med enten surrogatmo-
ren og/eller tilsigtede forældre.
Stater, der ikke tillader, men alligevel har berøring med surrogataftaler, bør
sikre en retlig ramme for forældreskab og forældremyndighed gældende for
børn født gennem surrogataftaler. Denne ramme skal sikre, at barnet har juri-
diske forældre ved fødslen.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
90
11) Barnets ret til identitet og egen historie
Det ellevte princip hviler på den konventionssikrede rettighed for alle børn til
at nyde og udøve deres ret til at bevare identitet (nationalitet, navn og familie-
forhold) med passende bistand og beskyttelse. Det har en vedvarende og livs-
lang indvirkning på barnet og fremtidige generationer. Staterne har pligt til at
sikre, at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, har adgang til infor-
mation om egen identitet – herunder deres genetiske, svangerskabsmæssige og
sociale oprindelse. Dette bør også omfatte adgang til denne information som
voksen. Staterne bør bistå det enkelte individ i denne proces.
12) Fødselsanmeldelse, registrering af fødselsoplysninger og fød-
selsattest
Det fremgår af det tolvte princip, at staterne bl.a. bør registrere alle fødsler af
børn på statens territorie. Det gælder også børn født af udenlandske eller
ukendte forældre. Fødselsregistreringen bør opdateres, hvis forældreskabet til
barnet ændres, og disse ændringer skal sammen med baggrunden herfor beva-
res. Personer, der er blevet til via en surrogataftale, bør have adgang til disse in-
formationer med passende vejledning og støtte.
13) Forebyggelse af statsløshed
Barnets ret til statsborgerskab er omfattet af det trettende princip. Det bliver
bl.a. fremhævet, at processen med at tildele barnet statsborgerskab bør frem-
skyndes af de enkelte stater. Samtidig skal tildelingen af statsborgerskab ikke
automatisk afhænge af anerkendelse af de tiltænkte forældre som retlige foræl-
dre. Og hvis forældreskabet flyttes eller annulleres, skal staterne sikre, at bar-
net derved ikke efterlades statsløs.
14) Forebyggelse og forbud mod salg, udnyttelse og handel med
børn
Efter det fjortende princip skal stater forbyde surrogataftaler, der udgør eller
fremmer salg af eller handel med børn som defineret i international lov, herun-
der FN’s Børnekonvention og den tilhørende valgfri protokol vedrørende salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi. Staterne bør etablere sikkerheds-
foranstaltninger, der skal forhindre salg af børn i forbindelse med surrogatmo-
derskab.
Salg af børn inkluderer efter det fjortende princip enhver handling eller beta-
ling, hvor et barn overdrages til gengæld for betaling. En kommerciel surrogat-
aftale indebærer således en betydelig risiko for et salg af barnet. Stater, der til-
lader kommercielle surrogataftaler, bør derfor bl.a. sikre følgende:
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 91
 Surrogatmoren har efter fødslen ret til at beslutte, om hun ønsker at give
samtykke til, at forældreskabet overdrages til de tiltænkte forældre.
 Enhver betaling, som surrogatmoren modtager, eller som andre modtager
på hendes vegne, foretages inden fødslen, og inden hun giver samtykke til,
at det juridiske forældreskab eller forældremyndigheden overdrages til de
tiltænkte forældre. Der må ikke være et krav om tilbagebetaling, hvis sur-
rogatmoren ikke give samtykke efter fødslen.
 Alle betalinger og refusioner registreres og reguleres ved lov.
 Eventuelle mellemmandsvirksomhed reguleres nøje ved lov.
Samtidig bør staterne generelt forbyde kommercielle surrogataftaler, hvis det
ikke er muligt i tilstrækkelig grad at sikre, at arrangementet ikke indebærer
følgende:
 Uregulerede betalinger for overdragelsen af barnet.
 At surrogatmoren er genetisk forælder til barnet.
 Betalingen kun sker, hvis barnet overføres til de tiltænkte forældre.
 De tiltænkte forældre ikke er identificeret inden graviditeten.
 Utilstrækkelig eller manglende kontrol med eventuelle mellemmænd.
 Manglende juridisk sikring af surrogatmorens ret til efter fødslen at sam-
tykke eller tilbagekalde sit samtykke til, at de tiltænkte forældre får over-
draget forældreskabet til barnet.
15) Transparens i de økonomiske forhold
Det femtende princip slår fast, at staterne bør sikre passende foranstaltninger,
der forhindrer upassende økonomisk eller anden gevinst i forbindelse med sur-
rogatmoderskab. Dette kan bl.a. ske ved at sikre registreringen af de enkelte be-
talinger med angivelse af formål og modtager, hvilket eksempelvis kan ske gen-
nem en standardliste over gebyrer og betalinger for de enkelte services. En så-
dan opgørelse over de enkelte betalinger kan eventuelt tilvejebringes til den re-
levante myndighed i den enkelte stat.
16) Mellemmandsvirksomhed
Mellemmændenes adfærd i surrogataftaler kan påvirke opretholdelsen af bør-
nenes rettigheder. Det er derfor centralt, at mellemmandsvirksomheden regu-
leres. Mellemmændene bør underlægges krav om autorisering i stater, der tilla-
der surrogatmoderskab, og mellemmænd bør være passende uddannet til at
indsamle, opbevare og tilvejebringe identitetsoplysninger i forbindelse med
surrogatmoderskab. Dette for at sikre barnets ret til at bevare sin identitet.
Mellemmændenes vederlag bør ikke være urimeligt høje set i forhold til den
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
92
service, der ydes. De enkelte stater har et ansvar for at føre tilsyn med autorise-
rede mellemmænd og bør opstille krav til disses virksomhed, herunder deres
økonomiske og administrative redelighed, deres faglige kompetencer, legalite-
ten i de kontraktmæssige forhold samt de etiske standarder for deres virke.
17) Håndtering af uforudsete omstændigheder
Det fremgår af det syttende princip, at staterne skal sørge for, at myndighe-
derne er klar til at tage sig af de børn, der befinder sig i en problematisk situa-
tion, foranlediget af en surrogataftale. Dette kan eksempelvis være, hvis hver-
ken surrogatmoren eller de tiltænkte forældre ønsker at tage vare på barnet, der
påvises ulovlig adfærd i forbindelse med en surrogataftale, eller der opstår
uenighed mellem sagens parter.
18) Samarbejde på tværs af stater, regioner og lokale myndigheder
Det fremhæves i det attende princip, at staterne særligt bør samarbejde for at
sikre principperne for:
 Uforudsete omstændigheder.
 Anerkendelse af retligt forældreskab og forældremyndighed, særligt når
det gælder internationale surrogataftaler.
 Forhindre salg, handel og udnyttelse af børn.
 Tilvejebringe adgang til identitetsoplysninger.
 Alle øvrige omstændigheder der kræver en vurdering af, hvad der er til
barnets bedste.
4.7. EU-Kommissionens initiativ “Recognition of Parenthood
Between Member States”
EU-Kommissionen har ved KOM (2022) 695 af 7. december 2022 fremlagt for-
slag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørel-
ser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og
om indførelse af en europæisk forældreskabsattest.
Forordningsforslaget har følgende formål:
 At styrke beskyttelsen af børns grundlæggende rettigheder i grænseover-
skridende situationer ved i relation til forældreskab at etablere fælles reg-
ler for international kompetence, lovvalg og anerkendelse af afgørelser
m.v.
Kapitel 4
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 93
 At skabe retssikkerhed og forudsigelighed med hensyn til anerkendelse af
forældreskab i grænseoverskridende situationer.
Forslaget har som udgangspunkt, at forældreskab, der er etableret i en EU-
medlemsstat, skal anerkendes i alle andre EU-medlemsstater. Forslaget omfat-
ter ikke anerkendelse i en EU-medlemsstat af forældreskab, der er etableret
uden for EU.
Forslaget omfatter også forældreskab, der er baseret på surrogataftaler i andre
EU-medlemsstater, men forslaget indeholder ikke særlige regler herom.
Kommissionen har i forslaget vurderet, at der er et behov for at sikre anerken-
delse af forældreskab i grænseoverskridende situationer. Det skyldes, at EU-
borgere i stigende grad befinder sig i sådanne situationer, og at de på nuvæ-
rende tidspunkt, når de flytter mellem medlemsstaterne, ofte er nødt til at ind-
lede retssager for at få anerkendt forældreskab, der er etableret i en anden
medlemsstat.
Forordningsforslaget vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at ved-
tage materielle familieretlige regler, herunder regler om definition af en familie
eller om fastlæggelse af forældreskab.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 81, stk. 3, i Traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde. Dette indebærer, at forslaget er omfattet af
Danmarks retsforbehold, og at de øvrige medlemsstater skal vedtage forslaget
med enstemmighed.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
94
Kapitel 5
Regulering af surrogataftaler i andre
lande
5.
5.1. Indledning
I dette kapitel gives en oversigt over reguleringen af surrogatforhold i Israel,
USA, Storbritannien, Ukraine, Holland, Irland og New Zealand, samt Sverige,
Norge, Finland og Island4. Der er hovedsageligt tale om en beskrivelse af lande-
nes nationale regler for etablering af forældreskab ved surrogataftaler og ikke,
hvordan landene agerer i forhold til forældreskabet til børn, der er født i andre
lande på grundlag af en surrogataftale.
Ud over de nordiske lande er de øvrige lande inkluderet, da disse landes regler
og praksis på surrogatområdet på forskellig vis vurderes at varetage et eller
flere af de hensyn, der er beskrevet i kapitel 6.1.
Hvor Israel, USA, Holland og Ukraine tillader og regulerer kommercielle surro-
gatforhold, accepterer Storbritannien, Sverige, Norge, Finland og New Zealand
kommercielle surrogatforhold. I Irland og New Zealand er der aktuelt politiske
overvejelser om at etablere et egentligt system for håndteringen af kommerci-
elle surrogatforhold.
Hvert enkelt land er overordnet beskrevet gennem en skematisk opstilling af de
hovedhensyn, der synes iagttaget gennem de regler, procedurer og modeller for
familiedannelse via kommercielle surrogatforhold, der gør sig gældende i de
enkelte lande.
De enkelte skemaer er ikke udtryk for en komplet gennemgang af landenes
retstilstand, men alene et udpluk af relevante regler/praksis på området. For en
mere omfattende gennemgang af andre landes regulering af surrogatforhold
4 Beskrivelserne bygger på oplysninger fra andre landes myndigheder, FN’s hjemmeside og ISS, der
er indhentet i perioden februar-september 2022.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 95
henvises til notat om regulering af surrogatforhold i andre lande, som er ved-
lagt som bilag 2. Notatet indeholder også en beskrivelse af reguleringen i en
række lande, der forbyder internationale kommercielle surrogatforhold, herun-
der Indien, Thailand, Tyskland, Island og Australien.
I skemaerne er der henvist til de konkrete Verona-principper, som de identifi-
cerede hensyn også imødekommer. Principperne er ikke bindende forskrifter,
men tilbyder vejledning til at reformere lovgivning, politik og praksis med det
formål at beskytte rettighederne for børn født på grundlag af surrogataftaler.
Verona-principperne er beskrevet i afsnit 4.6.
De europæiske stater, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention, er bundet af de afgørelser, der træffes af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Staterne er således forpligtet til at justere lovgiv-
ning og praksis, så de lever op til Domstolens afgørelser, herunder retspraksis
vedrørende surrogataftaler, jf. afsnit 3.1.3.2.2 og 3.5.1.
5.2. Lande der tillader kommercielle surrogataftaler
5.2.1. Israel
Israel tillader gestationelle surrogataftaler (graviditet etableret med donoræg),
og det er således kun surrogatarrangementer, hvor graviditetsdonoren bærer et
barn, der ikke er genetisk beslægtet med hende, der er lovlige. De israelske reg-
ler (Law on Agreements for the Carrying of Fetuses) finder kun anvendelse, når
implantationen af embryonet finder sted i Israel.
De israelske myndigheder følger hele processen tæt. Surrogatordninger skal in-
den undfangelsen godkendes af et godkendelsesudvalg, der er nedsat af
sundhedsministeren og sammensat af lægefaglig, psykologfaglig, juridisk og re-
ligiøs ekspertise. En socialrådgiver under Sundhedsministeriet følger parterne
gennem hele processen, og domstolene udsteder på baggrund af en ansøgning
en forældrekendelse efter barnets fødsel.
De organisationer, der matcher de tiltænkte forældre med graviditetsdonor, er
private bureauer.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
96
Tabel 4.1.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Israel
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Krav om godkendelse af surrogatordninger i god-
kendelsesudvalg inden undfangelsen.
Nr. 1, 5 og 6
Alle oplysninger om forældrekendelsen (kendelse
om overdragelse af forældreskabet) opbevares i et
register.
Nr. 11 og 12
Efter fødslen vurderer en domstol, hvad der er til
barnets bedste i relation til det juridiske forældre-
skab.
Betalingen til graviditetsdonor er ikke betinget af
overførslen af det juridiske forældreskab.
Nr. 6
Nr. 14
Gravidi-
tetsdonor
Surrogatkontrakten skal udformes af en advokat,
der er udvalgt af graviditetsdonor.
Et godkendelsesudvalg undersøger forholdene og
sikrer sig, at parterne forstår og samtykker, og at
der ikke er fare for graviditetsdonors og den nyfød-
tes helbred. Enhver ændring af aftalen kræver ud-
valgets godkendelse.
Nr. 7
Tiltænkte
forældre
Ved udstedelse af forældrekendelse bliver de til-
tænkte forældre juridiske forældre for barnet, og
de juridiske bånd til graviditetsdonor afskæres.
Nr. 8 og 10
Samfundet Vederlag i penge eller tilsvarende for gennemførel-
sen af aftalen skal godkendes af godkendelsesud-
valget.
Nr. 14 og 15
5.2.2. USA
USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til
stat. Familieretlige spørgsmål afgøres typisk i delstaternes amter (”counties”),
og der kan i nogle stater være forskelle fra amt til amt.
De enkelte stater kan i forhold til surrogatområdet karakteriseres som mere el-
ler mindre ”surrogatvenlige”. I ”surrogatvenlige” stater er der indført lovgiv-
ning, der tillader og anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition
for at tillade aftalerne.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 97
Surrogatområdet i USA er overvejende defineret af private aktører. De ameri-
kanske myndigheder er ikke involveret i den konkrete sag, før det juridiske for-
ældreskab fastslås. Det enkelte surrogatbureau beslutter som udgangspunkt
selv, hvilke krav det vil stille til henholdsvis de tiltænkte forældre og gravidi-
tetsdonor, herunder spørgsmålet om kompensation. Dog har en central læge-
faglig sammenslutning udstedt generelle anbefalinger på surrogatområdet, og
nogle stater kræver, at disse anbefalinger indgår som minimumskrav i surro-
gataftalerne.
De enkelte surrogatbureauer definerer, hvilke økonomiske betingelser de kon-
krete aftaler hviler på, ligesom det enkelte bureau selv sætter standarderne for,
hvornår der er risiko for udnyttelse af graviditetsdonoren.
I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater, er surro-
gataftaler juridisk bindende, og det retlige forældreskab fastslås som oftest
forud for fødslen ved rettens udstedelse af en ”pre-birth order”.
Tabel 4.2.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i USA
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen
ved en ”pre-birth order”.
Ret til udlevering af fødselsattest med navnet på
graviditetsdonoren.
Nr. 1, 6 og 10
Nr. 11 og 12
Gravidi-
tetsdonor
Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen
ved en ”pre-birth order”. Dermed har graviditets-
donor intet juridisk ansvar for barnet efter fødslen.
Helbredsmæssig og psykologisk screening af par-
terne i surrogataftaler.
Nr. 10
Nr. 5
Tiltænkte
forældre
Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen
ved en ”pre-birth order”.
Helbredsmæssig og psykologisk screening af par-
terne i surrogataftaler.
Nr. 8 og 10
Nr. 5
Samfundet - -
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
98
5.2.3. Ukraine
Surrogatforhold er lovlige i Ukraine. Surrogataftaler kan både være kommerci-
elle og altruistiske samt nationale og internationale. Surrogataftaler indgås på
baggrund af en kontrakt mellem graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre.
Der indgås endvidere en kontrakt mellem graviditetsdonoren og en klinik og
mellem klinikken og de tiltænkte forældre.
Surrogatområdet i Ukraine udgøres af private aktører i form af private organi-
sationer og advokater. Fertilitetsklinikkerne samarbejder med juridiske bu-
reauer, der udarbejder kontrakter og hjælper med juridisk støtte til graviditets-
donorerne og de tiltænkte forældre.
De tiltænkte forældre registreres som forældre på fødselsattesten fra fødslen, og
graviditetsdonoren vil ikke figurere i barnets identitetspapirer.
Tabel 4.3.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Ukraine
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet De tiltænkte forældre registreres på fødselsatte-
sten som barnets retlige forældre.
Nr. 10
Gravidi-
tetsdonor
Graviditetsdonoren skal udfærdige en frivillig og
skriftlig erklæring om at indgå i surrogatarrange-
mentet.
Efter fødslen skal graviditetsdonoren indsende en
ansøgning, der fungerer som hendes samtykke til,
at de tiltænkte forældre registreres som barnets
juridiske forældre.
Nr. 7
Tiltænkte
forældre
Hvis et befrugtet æg, hvor en af ægtefællerne (til-
tænkte forældre) er arvecelledonor, indsættes i en
anden kvindes krop, er ægtefællerne barnets for-
ældre.
Tiltænkte forældre registreres som forældre på
fødselsattesten, og graviditetsdonor vil ikke figu-
rere i barnets identitetspapirer.
Nr. 8 og 10
Samfundet - -
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 99
5.2.4. Holland
Ifølge hollandsk ret er surrogatforhold ikke forbudt. Tiltænkte forældre kan frit
indgå en privat aftale med en graviditetsdonor, og de har lov til at refundere de
udgifter, der er forbundet med at føde barnet. Betalinger i forbindelse med en
surrogataftale er ikke reguleret, så betalinger, der overstiger refusion af om-
kostninger, er indirekte tilladt.
De tiltænkte forældre må ikke offentligt meddele, at de leder efter en gravidi-
tetsdonor, herunder ved opslag på sociale medier. Fremme af kommercielle
surrogataftaler er forbudt, og loven tillader således ikke websteder, der rekla-
merer for surrogataftaler eller tilbyder formidling af kontakt mellem tiltænkte
forældre og potentielle graviditetsdonorer.
Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved afgørelse om adoption, der
træffes af en domstol.
Tabel 4.4.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Holland
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Overdragelse af forældreskabet sker via en dom-
stolsafgørelse om adoption.
Børnebeskyttelsesmyndigheder vil undersøge de
tiltænkte forældres og graviditetsdonorens bag-
grund, hvis der er anvendt kunstig befrugtning ved
et surrogatarrangement.
Nr. 1, 6 og 10
Gravidi-
tetsdonor
Befrugtningen af graviditetsdonoren kan enten fo-
regå privat eller med professionel bistand. I begge
tilfælde vil den fødende mor være den juridiske
mor til barnet.
Nr. 7 og 10
Tiltænkte
forældre
Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved
adoption, ofte kombineret med at en af de til-
tænkte forældre anerkender barnet på forhånd.
Nr. 8 og 10
Samfundet Den hollandske regering har udarbejdet et udkast
til lovforslag om surrogatforhold. En del af dette
udkast til lovforslag vil være en regulering af de
godtgørelsesberettigede omkostninger i sager om
surrogatforhold.
Nr. 14 og 15
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
100
5.3. Lande der accepterer kommercielle surrogataftaler
5.3.1. Storbritannien
Det er ikke tilladt at indgå kommercielle surrogataftaler i Storbritannien, og det
er strafbart at tilbyde betaling til en graviditetsdonor.
Det er tilladt at indgå altruistiske surrogataftaler. Disse aftaler har dog ingen
formel eller retlig status. Det er endvidere tilladt at dække en graviditetsdonors
”rimelige udgifter” i forbindelse med graviditeten. Rimelige udgifter anslås at
udgøre omkring 15.000 GBP, dvs. omkring 129.500 kr.
Det er forbudt at annoncere efter en graviditetsdonor eller som potentiel gravi-
ditetsdonor at annoncere efter tiltænkte forældre. Det er endvidere strafbart at
medvirke til at etablere og gennemføre et surrogatarrangement med indtjening
for øje. Non-profit (eller ”altruistiske”) organisationer er tilladt og kan lovligt
hjælpe potentielle graviditetsdonorer og tiltænkte forældre i processen. Det er
dog ikke et lovkrav, at der skal anvendes en sådan organisation eller en anden
mellemmand, og det anslås, at langt hovedparten af de britiske surrogataftaler
indgås uden bistand fra mellemmænd m.v.
Efter en altruistisk surrogataftale kan domstolen overføre det retlige forældre-
skab fra graviditetsdonoren til de tiltænkte forældre via en forældrekendelse el-
ler en adoptionsaftale, hvis alle parter samtykker, og en række krav er opfyldt i
relation til bopæl, genetisk ophav, omfanget af betalinger og barnets opholds-
sted.
Tabel 4.5.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Storbritannien
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Før udstedelse af en forældrekendelse foretager
retten en vurdering ud fra de retlige kriterier og en
overordnet vurdering af barnets bedste.
Efter ansøgningen om forældrekendelse er indgi-
vet, vil retten udpege en socialrådgiver, der vareta-
ger barnets interesser og hjælper dommeren med
at træffe afgørelse om, hvorvidt en forældreken-
delse skal gives.
Mulighed for at søge rådgivning og støtte hos myn-
dighederne i relation til søgen efter oprindelse.
Nr. 1 og 6
Nr. 11
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 101
Gravidi-
tetsdonor
Graviditetsdonor og en eventuel partner skal give
deres ubetingede samtykke til, at forældreskabet
overføres til de tiltænkte forældre.
Samtykke fra graviditetsdonor efter fødslen er
nødvendigt for at påbegynde processen om over-
førsel af forældreskab. Samtykket fra graviditets-
donor er ikke gyldigt, hvis det gives mindre end
seks uger efter barnets fødsel.
Nr. 7
Tiltænkte
forældre
Overførsel af juridisk forældreskab fra graviditets-
donor til de tiltænkte forældre sker via en foræl-
drekendelse eller en adoptionsaftale.
Hvis ingen af de tiltænkte forældre er genetisk re-
lateret til barnet, er adoption den eneste måde,
hvorpå de kan blive barnets juridiske forældre.
Nr. 8 og 10
Samfundet Retten foretager en vurdering af, om graviditets-
donor har modtaget betaling ud over dækning af
rimelige omkostninger. Dette beløb anslås at ud-
gøre ca. 15.000 GBP, dvs. omkring 129.500 kr.
Nr. 15
5.3.2. Irland
Surrogatforhold er i dag ikke reguleret i Irland. Efter gældende ret bliver den
tiltænkte far retlig far, hvis han har en genetisk tilknytning til barnet, og dette
fastslås gennem en DNA-test, og graviditetsdonoren er den retlige mor. Der er
efter de gældende regler ingen måde, hvorpå den tiltænkte mor kan blive retlig
forælder – heller ikke selvom hun har en genetisk tilknytning til barnet.
Det irske parlament nedsatte i februar 2022 ”The Joint Committee on Interna-
tional Surrogacy”, der havde til opgave at komme med anbefalinger til håndte-
ringen af de problemer, der opstår i forbindelse med internationale surrogataf-
taler. Komiteens rapport udkom i juli 2022. Komitéen kom med i alt 32 anbefa-
linger, der tilsammen udgør et samlet system for surrogatforhold som familie-
dannelsesform.
Komiteen lægger op til en model, der er kendetegnet ved en høj grad af myndig-
hedskontrol og -ansvar i de enkelte aftaler. Der lægges omvendt ikke op til at
udelukke anvendelsen af private mellemmænd.
Komiteen anbefaler bl.a., at der oprettes en myndighed, hvor de tiltænkte for-
ældre skal registrere en skriftlig surrogataftale før undfangelsen. Hvis de fast-
satte krav er overholdt, udstedes en forhåndsgodkendelse til ansøgerne. Efter
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
102
fødslen udsteder retten en forældreskabskendelse, hvis en "barnets bedste”-
vurdering taler for det.
Skemaet nedenfor gengiver modsat de øvrige skemaer i dette kapitel ikke gæl-
dende regler eller praksis men udvalgte anbefalinger fra ”The Joint Committee
on International Surrogacy”.
Tabel 4.6.
Komiteens forslag til regulering af kommercielle surrogataftaler i Irland
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Retten udfører en "barnets bedste”-vurdering ef-
ter fødslen. Hvis alle krav er opfyldt, udsteder ret-
ten en forældreskabskendelse.
Betalingen til graviditetsdonor må ikke være betin-
get af overførslen af det retlige forældreskab.
Barnet har ret til at få udleveret oplysninger om
egen baggrund efter det fyldte 18. år.
Nr. 1, 6 og 10
Nr. 14
Nr. 11
Gravidi-
tetsdonor
”Consideration period” på 7-21 dage.
Graviditetsdonorens samtykke skal bekræftes/hun
skal have underskrevet en erklæring efter fødslen.
Nr. 7
Tiltænkte
forældre
De tiltænkte forældre registrerer en skriftlig surro-
gataftale hos en særskilt myndighed før undfangel-
sen. Herefter udstedes en forhåndsgodkendelse til
ansøgerne, hvis de fastsatte krav er overholdt.
Nr. 8 og 10
Samfundet Mulighed for anerkendelse af tidligere indgåede og
gennemførte surrogataftaler. Eksisterende familier
dannet via en surrogataftale skal kunne få deres
forhold anerkendt på samme måde som fremtidige
familier.
De forventede økonomiske konsekvenser af surro-
gataftalen bør fremgå direkte af surrogataftalen og
skal stilles til rådighed for myndigheden inden und-
fangelsen. Når der søges om forældreskab senere i
processen skal dokumentation for betalinger
kunne fremvises sammen med aftalen.
Nr. 3 og 4
Nr. 15 og 16
5.3.3. New Zealand
Surrogataftaler er ikke i sig selv ulovlige, men de kan ikke håndhæves af eller i
mod nogen person.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 103
Der er ingen specifik lovgivning, der regulerer forældreskab efter en surrogataf-
tale. Det retlige forældreskab overføres gennem adoption fra graviditetsdono-
ren (og eventuelt hendes partner) til de tiltænkte forældre.
Det er graviditetsdonoren og hendes eventuelle partner, der er forældre – gene-
tisk tilknytning har ingen betydning.
Alle procedurer med assisteret reproduktion skal godkendes af the Ethics Com-
mittee on Assisted Reproductive Technology (ECART). Alle surrogataftalens
parter skal, inden surrogataftalen indgås, modtage rådgivning samt uvildig juri-
disk og lægefaglig rådgivning. De tiltænkte forældre skal også indhente en ”in-
principle”-godkendelse til at adoptere.
Det er forbudt at udveksle valuable consideration i forbindelse med en surro-
gataftale. Forbuddet gælder ikke for betaling af helt bestemte omkostninger,
der udtrykkeligt er tilladt i henhold til reglerne om assisteret reproduktion (the
Human Assisted Reproductive Technology Act).
I New Zealand overvejer regeringen at etablere et nyt system for håndteringen
af kommercielle surrogatarrangementer, der bl.a. omfatter indførelse af en sim-
pel administrativ vej til anerkendelse af retligt forældreskab, regulering af øko-
nomisk kompensation til graviditetsdonor og krav om myndighedernes god-
kendelse af processen.
Nedenstående skema afspejler den gældende retstilstand.
Tabel 4.7.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i New Zealand
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet I adoptionssager udarbejdes en rapport om, hvor-
vidt de tiltænkte forældre er egnede til at passe og
opdrage barnet, og om barnets bedste/barnets in-
teresser vil blive fremmet af en adoption.
Nr. 1 og 6
Gravidi-
tetsdonor
Komitéen kan kun godkende en ansøgning om assi-
steret reproduktion i forbindelse med en surrogat-
aftale, hvis alle parter har samtykket til procedu-
ren, og de ikke er blevet uretmæssigt påvirket til
det.
Nr. 7
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
104
Tiltænkte
forældre
Det retlige forældreskab overføres gennem en
adoptionsproces fra graviditetsdonoren (og hendes
eventuelle partner) til de tiltænkte forældre.
Nr. 8 og 10
Samfundet - -
5.3.4. Sverige
Efter svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er
ikke bindende og har således ikke retsvirkninger. Det er ikke forbudt at annon-
cere efter graviditetsdonorer eller på anden måde formidle kontakt mellem
barnløse og graviditetsdonorer.
Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gennemføre surro-
gataftaler med sundhedsvæsenets hjælp.
Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets retlige mor,
mens faderskabet til barnet fastslås efter de almindelige regler om faderskab.
Farens partner kan opnå forældreskab til et barn ved adoption, herunder sted-
barnsadoption.
En adoption må ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling. Der er
dog eksempler på svenske domme, hvor forbuddet mod betaling både har været
og ikke har været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Den svenske
Højesteret har i en dom fra 2019 fundet, at det forhold, at der bliver betalt ve-
derlag for en surrogatordning, ikke vil udgøre en absolut hindring for en senere
adoption.
Tabel 4.8.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Sverige
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Der skal ved afgørelsen om adoption altid foreta-
ges en konkret vurdering, og barnets bedste er al-
tid afgørende.
I den forbindelse vurderes det bl.a., om barnet le-
ver i en stabil familierelation med den tiltænkte
forælder, og om barnet har behov for trygge ret-
lige rammer til den tiltænkte forælder.
Nr. 1, 6 og 10
Gravidi-
tetsdonor
Efter svensk ret anses den kvinde, der føder bar-
net, for barnets retlige mor, mens faderskabet til
Nr. 7 og 10
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 105
barnet kan fastslås efter de almindelige regler om
faderskab.
Der kræves ikke samtykke fra graviditetsdonoren
for, at den, der er gift med faderen, kan adoptere
barnet.
Tiltænkte
forældre
Det retlige forældreskab kan fastsættes i forlæn-
gelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption.
Nr. 8 og 10
Samfundet - -
5.3.5. Norge
Surrogatforhold er ikke tilladt i Norge, og der er ingen særlige regler for etable-
ring eller overførsel af forældreskab i tilfælde af en surrogataftale. Det betyder,
at de almindelige regler for faderskab og moderskab gælder. Det er dog ikke
forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er ikke bindende og har ingen
retsvirkninger.
Sundhedslovgivningen i Norge giver ikke mulighed for at tilbyde assisteret be-
frugtning ved surrogatforhold. Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets
retlige mor, mens faderskabet til barnet fastslås efter de almindelige regler om
faderskab.
Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets retlige far, kan
der søges om stedbarnsadoption, selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-
derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-
rende vederlagets størrelse. Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de
almindelige regler, herunder et krav om mindst 5 års opfostring. Der kan dog
gøres undtagelse fra opfostringskravet, og i praksis lægges stor vægt på, at bar-
net er blevet til som følge af et surrogatforhold.
Tabel 4.9.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Norge
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres und-
tagelse fra kravet om længden af opfostring. Und-
tagelse fra kravet er relevant, hvis barnet har be-
hov for to retlige forældre. Vurderingen tager ud-
gangspunkt i barnets bedste.
Nr. 1, 6 og 10
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
106
Gravidi-
tetsdonor
Surrogataftalen gennemgås for at sikre, at der ikke
er noget, der tyder på, at graviditetsdonoren har
handlet under tvang. Det kontrolleres også, om an-
søgeren er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet
er planlagt i fællesskab.
Nr. 7 og 10
Tiltænkte
forældre
Overdragelse af forældreskab sker efter de almin-
delige regler om adoption.
Nr. 8 og 10
Samfundet Privatpersoner, der formidler eller tilbyder ydelser
til andre, som ikke er tilladt efter loven, kan efter
omstændighederne være omfattet af strafansvar,
herunder ansvar for medvirken. Det samme gælder
virksomheder, foreninger eller organisationer, der
medvirker til overtrædelse af loven, typisk gennem
formidlingsvirksomhed.
Nr. 14 og 15
5.3.6. Finland
Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter graviditetsdonorer
eller på anden måde formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.
Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver ikke mulighed
for at gennemføre surrogataftaler med fertilitetsklinikkers hjælp.
Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets juridiske mor, mens faderska-
bet til barnet fastlægges efter de almindelige regler om faderskab.
En udenlandsk afgørelse, der fastslår en person som mor til et barn i stedet for
den fødende kvinde, kan kun anerkendes i Finland, hvis afgørelsen er truffet i
den stat, hvor kvinden (den tiltænkte forælder) har sit sædvanlige opholdssted
på tidspunktet for barnets fødsel. Hun skal desuden have opholdt sig samme
sted uden afbrydelse i mindst et år før barnets fødsel.
Forældreskab kan herudover opnås ved adoption. Efter finsk adoptionslovgiv-
ning må en adoption ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling for
adoptionen. Der er dog enkelte domme, hvor forbuddet mod betaling ikke har
været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Dette har været begrundet i
en vurdering af ”barnets bedste”. Spørgsmålet har ikke været prøvet af Højeste-
ret i Finland.
Kapitel 5
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 107
Tabel 4.10.
Regulering af kommercielle surrogataftaler i Finland
Interesser og hensyn Verona-principper
Barnet Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets
juridiske mor, mens faderskabet til barnet fastlæg-
ges efter de almindelige regler om faderskab.
Nr. 10
Gravidi-
tetsdonor
Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets
juridiske mor.
Nr. 10
Tiltænkte
forældre
Overdragelse af forældreskab kan ske ved adop-
tion.
Nr. 10
Samfundet Efter finsk adoptionslovgivning må en adoption
ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet be-
taling for adoptionen.
Nr. 14 og 15
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
108
Kapitel 6
Modeller for etablering af forældre-
skab ved kommercielle surrogataftaler
og ekspertgruppens anbefalinger
6.
I dette kapitel beskrives tre modeller for etablering af forældreskab ved kom-
mercielle surrogataftaler. Indledningsvist beskrives som pejlemærker for opstil-
lingen af modellerne, hvilke almene, overordnede hensyn de skal varetage. Der-
efter følger en gennemgang af en række tværgående præmisser, som er rele-
vante ved opstillingen af modellerne. Efterfølgende foldes de tre modeller ud,
herunder hvilke behov for centrale lovændringer hver model medfører, hvilke
følger hver model vil have, og hvilke interesser der varetages eller ikke vareta-
ges med modellen.
Modellerne er alle fleksible, og beskrivelsen af dem sker med afsæt i gældende
lovgivning m.v. Det er således muligt at foretage yderligere tilpasninger af mo-
dellerne, hvis sådanne tilpasninger vurderes at være nødvendige for at varetage
de opstillede overordnede hensyn eller at forbedre muligheden for dette.
Til sidst i kapitlet fremgår ekspertgruppens medlemmers anbefalinger til regu-
lering og etablering af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.
I dag følger det af § 30 i børneloven, at den kvinde, der føder et barn, anses for
barnets mor, og derfor vil hun være den ene af to retlige forældre. Samtidig føl-
ger der af § 15 i adoptionsloven et forbud mod at gennemføre en stedbarns-
adoption, hvis der er ydet et vederlag til en person, der skal samtykke til adopti-
onen. Det kan eksempelvis være en graviditetsdonor. I relation til forældreskab
ved surrogataftaler betyder det, at et barn, der er født i udlandet på grundlag af
en kommerciel surrogataftale, og som kommer til Danmark, kun vil have den
mand, der er genetisk far til barnet, som retlig forælder. Den tiltænkte forælder
– farens partner – vil ikke blive anset som barnets retlige forælder. Dette er dog
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 109
ændret ved EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Danmark, hvorefter der ved
udenlandske surrogataftaler som udgangspunkt vil skulle gennemføres en sted-
barnsadoption, så farens partner bliver retlig forælder, medmindre det efter en
konkret vurdering ikke er til barnets bedste. Dommen betyder, at § 15 i adopti-
onsloven som minimum skal ændres sådan, at den ikke er til hinder for etable-
ring af et retligt bånd til den tiltænkte forælder, selvom barnet er blevet til ved
en udenlandsk kommerciel surrogataftale.
Modellerne skal således ses i lyset af, at med EMD’s dom i sagen K.K. og andre
mod Danmark er den gældende retstilstand i Danmark, at et barn, der er kom-
met til verden gennem en udenlandsk kommerciel surrogataftale, som ud-
gangspunkt har ret til et få etableret et retligt bånd til den tiltænkte forælder, fx
gennem stedbarnsadoption. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3.2.,
3.1.3.3. og 3.5.1. Skal dette forældreskab søges etableret ved stedbarnsadoption,
gælder almindelige adoptionsretlige grundsætninger fortsat uanset dommen,
herunder at adoptionen skal være til barnets bedste, og at barnet ikke på ulovlig
eller uetisk vis må være blevet frataget den kvinde, der har født barnet. Model-
lerne nedenfor bygger således oven på denne retstilstand.
Som også beskrevet indledningsvist i rapporten, rummer adoption, som EMD’s
dom omhandler, imidlertid en række generelle hensyn og også nogle formelle
procedurer, som gør, at dette ikke vurderes at være et optimalt instrument til at
etablere forældreskab mellem den tiltænkte forælder og barnet i et surrogatfor-
hold. Familiedannelse gennem surrogataftaler adskiller sig fra traditionelle
stedbarnsadoptioner ved, at parret inden etableringen af graviditeten har et øn-
ske om at stifte familie sammen. I forlængelse heraf bemærkes det, at forældre-
skab efter børneloven etableres med virkning fra barnets fødsel, og forældre-
skabet er traditionelt set baseret på et ønske om familiedannelse forud for bar-
nets fødsel. Omvendt tager stedbarnsadoptionen traditionelt sigte på et ønske,
der opstår i løbet af barnets opvækst – altså et efterfølgende ønske om familie-
dannelse i forbindelse med, at barnets retlige forælder får en ny partner, som
de facto bliver barnets forælder. Der henvises til afsnit 3.1. om forældreskab.
Henset til denne forskel mellem formålet med etablering af forældreskab ved
stedbarnsadoption og efter børneloven, bør der i stedet udvikles et instrument,
der tager sigte på at have virkning fra barnets fødsel i situationer, hvor ønsket
om familiedannelse er kendt fra starten. Der er derfor arbejdet videre med at
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
110
identificere modeller, der ikke kun etablerer et retligt bånd til den tiltænkte for-
ælder, men også søger at sikre de implicerede parters rettigheder bedst muligt
fra starten.
6.1. Almene hensyn som modellerne skal varetage
Modellerne skal sigte mod at varetage hensynene til fire forskellige parter/inte-
resser:
 Barnet
 Graviditetsdonoren
 De tiltænkte forældre
 Samfundet
Det bemærkes, at hensynene ikke alle vil kunne imødekommes fuldt ud med de
opstillede modeller. Forholdet mellem de fire hensyn er søgt afspejlet i neden-
stående figur, hvor det illustreres, at der er tale om forskellige områder af hen-
syn til henholdsvis barnet, graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre, som er
overlappende, og hvor alt er indrammet af samfundsmæssige hensyn og globalt
ansvar:
Samfundet og det globale ansvar
De
tiltænkte
forældre
Graviditets-
donoren
Barnet
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 111
6.1.1. Barnets interesser
Det er ekspertgruppens opfattelse, at barnets bedste er det altafgørende over-
ordnede hensyn og skal have førsteprioritet i alle beslutninger vedrørende bar-
net. Dette er afspejlet i en række internationale og nationale regelsæt, herunder
navnlig i FN’s Børnekonvention. Det er også hensynet til barnets bedste, der til-
lægges afgørende vægt i EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Danmark.
For det første skal barnet sikres en familie, og der skal være klarhed og forudsi-
gelighed omkring forældreskabet til barnet og dermed om barnets retsstilling.
Der må således ikke skabes risiko for, at barnet vil kunne komme til at stå uden
retlige forældre. Der henvises til barnets ret til respekt for sit privatliv og fami-
lieliv efter EMRK artikel 8. Det er af betydning for barnets trivsel, at forældrene
sammen har mulighed for at varetage den daglige omsorg for det helt lille barn,
jf. herved også Børnekonventionens artikel 7, hvorefter et barn så vidt muligt
har ret til at blive passet af sin forældre.
Under hensyn til barnets bedste skal de tiltænkte forældre kunne sikre barnet
en ordentlig opvækst, som det bl.a. fremgår af udtalelser fra UNICEF og i Ve-
rona-principperne.
Hensynet til barnets sundhed er også væsentligt, og varetagelsen af dette hen-
syn har en direkte sammenhæng med, at graviditetsdonorens sundhed sikres
før og under graviditeten. Barnet skal i overensstemmelse med FN’s Børnekon-
vention kunne bevare sin identitet og skal kunne få kendskab til sin egen histo-
rie, hvis barnet senere i livet måtte ønske det.
Barnet skal derudover beskyttes mod at blive en handelsvare. Der vil ifølge FN’s
særlige rådgiver være tale om salg af et barn, hvis der sker betaling for overfør-
sel af et forældreskab og ikke kun for svangerskabstjenesten. Verona-princip-
perne lægger sig op ad denne forståelse. Se videre herom i afsnit 6.1.4. om sam-
fundets interesser.
6.1.2. Graviditetsdonorens interesser
Det er ekspertgruppens holdning, at graviditetsdonorens sundhed og sikkerhed
i overensstemmelse med FN’s Kvindekonvention og FN’s konvention om øko-
nomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal sikres før, under og efter gravidi-
teten. Det afspejles også i Verona-principperne.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
112
Graviditetsdonorens autonomi og mulighed for at bestemme over sin egen krop
skal vægtes.
Surrogatarrangementet må ikke føre til udnyttelse af graviditetsdonoren, der er
i en sårbar position. Hendes samtykke til at indgå en surrogataftale og til at give
barnet og forældreskabet fra sig efter fødslen skal være frivilligt, ske på et op-
lyst grundlag og må ikke være betinget af den betaling, der følger af aftalen.
Som det navnlig er anført i Verona-principperne, indebærer dette bl.a., at det
skal sikres, at graviditetsdonoren forstår konsekvenserne af aftalen og de ret-
tigheder og forpligtelser, der følger af den. Udsatte kvinder bør således ikke føle
sig pressede til at medvirke som graviditetsdonorer af økonomiske årsager.
Graviditetsdonoren bør endvidere have adgang til uafhængig rådgivning og/el-
ler støttende samtaler før, under og efter surrogatarrangementet. Der bør være
forudsigelighed for graviditetsdonoren, og hun bør have sikkerhed for at kunne
blive løst fra forældreskabet til barnet efter fødslen, hvis hun fortsat ønsker at
afgive forældreskabet.
6.1.3. De tiltænkte forældres interesser
Ekspertgruppen mener, at de tiltænkte forældres ønske om at danne familie og
tage sig af barnet bør varetages, om end det ikke er en menneskeret at få børn.
Der bør således være forudsigelighed for de tiltænkte forældre i forhold til for-
ældreskabet til det barn, der fødes på grundlag af en kommerciel surrogataftale.
Denne forudsigelighed skal både gælde i forholdet til graviditetsdonoren og
mellem den retlige forælder og dennes eventuelle partner.
Denne interesse er også afspejlet i de tiltænkte forældres ret til respekt for de-
res familieliv efter artikel 8 i EMRK.
De tiltænkte forældre indgår som oftest i et surrogatarrangement gennem en
mellemmand i form af en kommerciel virksomhed, der vil have forretnings-
mæssige interesser i indgåelsen af surrogataftalen. Det kan ikke udelukkes, at
disse interesser vil kunne have betydning for neutraliteten af den rådgivning,
der ydes til de tiltænkte forældre om og i processen.
De tiltænkte forældre er således i en sårbar position, da de ikke er beskyttet af
særlige sikkerhedsmekanismer, og surrogataftalen må ikke føre til udnyttelse af
dem. Samtykket til at indgå en surrogataftale skal derfor gives på et oplyst
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 113
grundlag, og det skal sikres, at de tiltænkte forældre forstår konsekvenserne af
aftalen og de rettigheder og forpligtelser, der følger heraf. De tiltænkte forældre
bør af samme årsag have adgang til uafhængig rådgivning særligt før, men også
under og efter surrogatarrangementet, herunder eventuelt i regi af offentlige
danske myndigheder. Dette er også beskrevet i Verona-principperne.
De tiltænkte forældre bør derudover kunne undgå den stigmatisering, som kan
opleves ved at stifte familie på grundlag af en kommerciel surrogataftale.
6.1.4. Samfundets interesser
Overordnet set er der i relation til surrogataftaler nogle etiske hensyn, som ud
fra en dansk kontekst må anses for vigtige at iagttage. Det er bl.a. hensynet til
at undgå, at kommercielle surrogataftaler presser udsatte kvinder til at med-
virke som graviditetsdonorer af økonomiske årsager, og hensynet til at undgå at
børn bliver gjort til genstand for handel.
Ekspertgruppens opfattelse er også, at det er i samfundets interesse, at der ta-
ges et kollektivt og globalt ansvar for at sikre, at de grundlæggende menneske-
rettigheder for børn, graviditetsdonorer og tiltænkte forældre iagttages ved
danskeres indgåelse af kommercielle surrogataftaler i udlandet.
I den forbindelse kan der skeles til nogle af de erfaringer, der er gjort fra det in-
ternationale adoptionsområde, hvor der har været reaktioner på sager om ud-
nyttelse af børn, biologiske forældre og adoptivforældre og derfor behov for re-
gulering, der imødegår udnyttelse. Erfaringerne har således betydet, at der er
blevet indført skærpet tilsyn og kontrol med, at udenlandske børn, der adopte-
res til Danmark, ikke er blevet handlet, at mødrene ikke er blevet udnyttet, at
adoptionsformidlingen ikke sker med henblik på økonomisk vinding, og at
adoptivforældre ikke er blevet ført bag lyset af mellemmænd. Mens der er erfa-
ringer på adoptionsområdet, så er der i relation til internationale surrogatafta-
ler, der er et relativt nyt fænomen, kun få internationale erfaringer at basere
egentlig regulering på. Samtidig er surrogatområdet kompliceret med mange og
ofte modsatrettede interesser, hvor også landenes forskellige håndtering af om-
rådet, som bl.a. skal ses i lyset af manglende international regulering, kompli-
cerer situationen yderligere.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
114
Der er dog nogle forskellige udtalelser og rapporter, som man kan læne sig op
ad i forsøget på at forstå og regulere området. I udtalelser fra UNICEF og i Ve-
rona-principperne er det således fastslået, at staterne bør sikre passende foran-
staltninger, der forhindrer upassende økonomisk eller anden gevinst i forbin-
delse med surrogataftaler, herunder tilsyn med eventuelle autoriserede mel-
lemmænd med henblik på at undgå, at tiltænkte forældre udnyttes m.v. Risi-
koen for udnyttelse stiger i det omfang, der er kommercielle interesser på spil.
Mellemmandsvirksomheden udøves af private aktører med en kommerciel in-
teresse i at skabe forbindelse mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre.
Uanset at det ikke er systematisk belyst, hvordan majoriteten af internationale
kommercielle surrogatforhold etableres og afvikles, hvorledes de private mel-
lemmænd reelt opererer, hvilke betingelser graviditetsdonorerne er underlagt,
og hvilke udfordringer de tiltænkte forældre kan opleve i udlandet, viser de be-
skrevne eksempler i bilag 4, at kommercielle surrogatforhold indebærer en ri-
siko for, at de implicerede parters rettigheder udfordres, og at der i visse til-
fælde kan være tale om en industri.
I forhold til at imødegå risikoen for handel med børn må der tages afsæt i til-
lægsprotokollen til Børnekonventionen om salg af børn, der kaldes Palermo-
protokollen. Protokollen er beskrevet under afsnit 3.5.2. Protokollen indehol-
der imidlertid alene generelle regler rettet mod bekæmpelse af handel med
børn. Reglerne tager ikke hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende
ved kommercielle surrogataftaler, hvor en af de tiltænkte forældre typisk er ge-
netisk forbundet med barnet. Surrogataftaler synes således ikke at ligge inden
for kernen af den mere almindelige forståelse af begrebet ”handel med børn”.
Et fortolkningsbidrag til protokollen og definitionen af handel med børn i sur-
rogataftaler er FN’s særlige rådgivers rapporter fra 2018 og 2019, som er be-
skrevet under afsnit 4.4., hvor det også fremgår, at rapporterne ikke efterføl-
gende er behandlet i FN-systemet. I disse rapporter har rådgiveren givet et bud
på en definition af salg af børn ved surrogataftaler for at fastlægge, hvordan
man kan undgå sådanne situationer. Efter denne definition kan dette bl.a. und-
gås, hvis det er tydeligt, at graviditetsdonoren kun bliver betalt for svanger-
skabstjenesten og ikke for at overføre forældreskabet til barnet til de tiltænkte
forældre. I praksis kommer denne forståelse til udtryk ved, at graviditetsdono-
ren har opfyldt alle sine kontraktuelle forpligtigelser ved endt graviditet. Gravi-
ditetsdonorens beslutning om at overdrage barnet til de tiltænkte forældre skal
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 115
være en altruistisk handling, baseret på graviditetsdonorens intentioner efter
fødslen. Hun er således ikke forpligtet til at opgive sit retlige forældreskab trods
den indgåede aftale og den modtagne betaling. Hvis hun vælger ikke at over-
drage barnet, vil graviditetsdonoren og den af de tiltænkte forældre, der er ge-
netisk forælder til barnet, sammen være barnets retlige forældre.
Selvom det for alle vil være et hovedhensyn at undgå handel med børn, er det
ikke givet, at vejen derhen er den samme for alle. Der vil være nogle for hvem,
det vil være centralt at stille krav om, at betalingen kun vedrører svangerskabs-
ydelsen, dvs. betaling for graviditeten og fødslen, og at det dermed forudsættes,
at graviditetsdonor kan træde tilbage fra aftalen og beholde sit retlige forældre-
skab. Dette svarer til FN’s særlige rådgivers bud på, hvordan handel med børn
kan undgås. Men der vil også være nogle, for hvem et sådan krav om tilbage-
trædelsesret må anses for en hindring i forhold til at sikre retsstillingen for de
børn, der kommer til verden gennem en kommerciel surrogataftale, og som vil
pege på, at kravet er indholdsløst, hvis graviditetsdonoren efter udenlandsk ret
på grund af aftalen ikke anses for barnets retlige forælder ved fødslen. Der er
således tale om et skisma, hvor der på den ene side er et krav om, at graviditets-
donoren kan træde tilbage fra aftalen og beholde sit retlige forældreskab, hvil-
ket på den anden side kan savne realiteter på grund af retstilstanden i fødelan-
det.
Det bemærkes supplerende, at et dansk krav om, at surrogataftaler ikke må for-
udsætte juridisk og fysisk overdragelse af barnet som betingelse for betaling, vil
kunne betyde, at der ikke kan etableres retligt forældreskab for den tiltænkte
forælder i Danmark, hvis den bagvedliggende surrogataftale ikke lever op til
dette krav. Det vil betyde, at tiltænkte forældre er afskåret fra at bruge kontrak-
ter eller lande, hvor sådanne forudsætninger er en del af kontrakten med gravi-
ditetsdonoren. Det vil gælde både for heteroseksuelle og homoseksuelle par,
men det vil dog antageligvis i lidt større grad have betydning for homoseksuelle
par. Omvendt vil det kunne være i strid med den definition på handel med
børn, som FN’s særlige rådgiver har opstillet, hvis det gøres muligt at få etable-
ret et retligt forældreskab trods en manglende tilbagetrædelsesret for gravidi-
tetsdonoren.
En øget regulering i Danmark vil således primært sigte mod at sikre de involve-
rede parters rettigheder frem for at skabe videst mulig bredde i valgmulighe-
derne ved familiedannelse gennem surrogataftaler.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
116
Der er også en samfundsmæssig interesse i, at kommercielle surrogataftaler
som en vej til etablering af et retligt forældreskab anvendes på en måde, hvor
der bedst muligt tages højde for de konsekvenser, som kommercielle surrogat-
aftaler kan have for de pågældende lande, herunder for lande der eksempelvis
er økonomisk dårligere stillet. Danmarks håndtering af surrogataftaler bør såle-
des ikke understøtte, at der udvikles et nyt marked for surrogataftaler i et andet
land, som gør muligt for nogle at sikre sig økonomisk og uetisk vinding i forbin-
delse med familiedannelse. At opstille et dansk krav om tilbagetrædelsesret for
graviditetsdonor, jf. ovenfor, som forudsætning for etablering af forældreskab i
Danmark vil betyde, at der fra dansk side tages et globalt ansvar for at mod-
virke, at børn bliver til handelsvarer, og at kvinder udnyttes. Kravet vil muligvis
også kunne påvirke udformning af kontrakter og regulering af surrogataftaler i
udlandet mere generelt.
Endelig er der en samfundsmæssig interesse i at afstigmatisere familier, der
dannes gennem kommercielle surrogataftaler. Familier med børn, der er født
på grundlag af kommercielle surrogataftaler, kan således opfatte sig stigmatise-
rede af, at det hidtil ikke har været muligt for den retlige fars partner at opnå
retligt forældreskab. Der er ligeledes en mere overordnet interesse i, at alle for-
ældre oplever at kunne agere på lige vilkår i barnets hverdag.
6.2. Tværgående præmisser for modellerne
Ekspertgruppen har noteret sig, at EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Dan-
mark indebærer, at selvom betingelserne for at etablere forældreskab i Dan-
mark efter modellerne ikke er opfyldt, vil dommen, der er udtryk for den gæl-
dende retstilstand, betyde, at den tiltænkte forælder som udgangspunkt vil
have mulighed for at stedbarnsadoptere barnet, når forholdet mellem barnet og
den tiltænkte forælder er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagel-
sesvist vurderes ikke at være bedst for barnet.
En række overvejelser og forhold gør sig gældende i relation til alle skitserede
modeller:
En fælles præmis for de tre modeller er, at de forudsætter et genetisk link til
mindst en af de kommende forældre. Dermed vil aftalen også være indgået, før
graviditetsdonoren blev gravid.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 117
Endvidere er det en forudsætning, at surrogataftalen er gennemført i overens-
stemmelse med lovgivningen i det land, hvor aftalen er indgået.
Derudover vil alle tre modeller skulle tage afsæt i, at forældreskabet skal kunne
etableres hurtigt i Danmark. EMD’s afgørelse i sagen K.K. og andre mod Dan-
mark sammenholdt med Domstolens rådgivende udtalelse fra april 2019 med-
fører, at der skal etableres et retligt bånd ved fx stedbarnsadoption inden for en
rimelig tid. Der henvises til beskrivelsen af Domstolens udtalelse i afsnit 3.5.1.
Modellerne forudsætter således alle, at der etableres en relativ hurtig og smidig
sagsbehandlingsproces, som i videst mulig udstrækning kan forberedes, før
barnet kommer til Danmark. Dermed vil barnets behov for at knytte sig til de
tiltænkte forældre under en længere barselsperiode også kunne varetages. I for-
længelse heraf konstateres det, at modellerne vil kunne medføre behov for æn-
dring af barselslovgivningen, så denne i højere grad tager højde for situationer,
hvor børn fødes på grundlag af surrogataftaler.
Det kan endvidere overvejes at etablere en informationsplatform, hvor de kom-
mende forældre kan søge oplysning om eksempelvis de etiske overvejelser om
indgåelse af surrogataftaler, der er kommet til udtryk ved internationale stan-
darder på surrogatområdet og Verona-principperne m.v. En sådan platform vil
også kunne indeholde oplysninger om de dokumentationskrav, der måtte blive
stillet som forudsætning for, at der efter dansk ret enten skal kunne ske aner-
kendelse af et udenlandsk forældreskab eller kunne træffes afgørelse om foræl-
dreskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Endvidere vil platformen
kunne pege på centrale opmærksomhedspunkter i forløbet m.v. Via en informa-
tionsplatform vil det også være muligt at oplyse de kommende forældre om de
risikoforhold, der kan være forbundet med at indgå kommercielle surrogatafta-
ler.
Fælles for alle modeller er også, at der generelt vil opstå et naturligt behov for
at tage stilling til reglerne om straf for overtrædelse af forbuddet mod annonce-
ring og mellemmandsvirksomhed i adoptionsloven, jf. afsnit 3.1.1.2.1.4. Disse
regler bør således tages op til overvejelse i forbindelse med udformningen af re-
gulering af etablering i Danmark af forældreskab på grundlag af kommercielle
surrogataftaler.
De tre modeller kan anskues som et kontinuum for kontrol gående fra mindst
kontrol i model 1 og mest kontrol i model 3. Model 1 skaber kontinuitet i det
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
118
retlige forældreskab gennem en umiddelbar registrering af det forældreskab,
der er fastlagt i udlandet. Model 2 varetager som model 1 også hensynet til for-
udsigelighed for så vidt angår forældreskabet gennem et andet instrument end
adoption, og derudover regulerer model 2 i højere grad hensynet til barnet i og
med, at den indeholder en konkret og individuel vurdering af barnets bedste i
hver enkelt sag. Model 3 rummer den mest omfattende regulering, hvor der
også kan opstilles en række mere detaljerede krav til surrogataftalen, og hvor
opfyldelsen af disse krav kan efterprøves.
6.3. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar aner-
kendelse af forældreskab fastlagt i udlandet
I denne model:
 Bliver den tiltænkte forælder retlig forælder ved umiddelbar anerkendelse
af et i udlandet fastlagt forældreskab (fx fastlagt ved udenlandsk afgørelse
eller fødselsattest).
Modellen bygger på en umiddelbar anerkendelse af forældreskab, der er fast-
lagt i udlandet. Med det afsæt skal modellen skabe kontinuitet for barnet i for-
hold til, hvem dets juridiske forældre er, ved at der ikke sker et skifte i det ret-
lige forældreskab for barnet. Grundlaget for modellen er således dansk interna-
tional privatrets almindelige ulovbestemte regler og praksis for anerkendelse af
udenlandsk forældreskab, jf. afsnit 3.1.2.1.
Det gælder i almindelighed for børn, som er født i udlandet, at der efter dansk
international privatrets almindelige ulovbestemte regler og praksis sker en
umiddelbar anerkendelse af det forældreskab, der er fastlagt i udlandet. For
børn, der er kommet til verden gennem en udenlandsk kommerciel surrogataf-
tale, gælder denne fremgangsmåde derimod ikke i dag i relation til den til-
tænkte forælder.
Som følge af modellen vil det bl.a. være nødvendigt at ændre § 30 i børneloven
sådan, at en graviditetsdonor, der har født i udlandet, ikke efter dansk ret anses
som mor til barnet, når hun efter sit eget lands regler ikke er forælder.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 119
Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-
tænkt forælder. Modellen vil således omfatte alle parkonstellationer og enlige,
hvor dette gør sig gældende.
Med modellen vil begge forældre umiddelbart efter ankomsten til Danmark
kunne bede kommunen om at registrere deres udenlandske forældreskab i CPR
på grundlag af det udenlandske etablerede forældreskab på samme måde, som
andre udenlandske forældreskaber registreres. Med modellen ligestilles den
retlige far og dennes partner således i forhold til registrering af forældreskab
gennem én samtidig sagsgang ved registrering hos kommunen.
Som i andre indrejsesituationer vil kommunen inden registreringen skulle sikre
sig, at forældreskabet opfylder betingelserne for anerkendelse som beskrevet i
afsnit 6.2. Det bemærkes, at kommunernes behandling af sager om registrering
i CPR af udenlandsk forældreskab m.v. er beskrevet i vejledning om folkeregi-
strering. Når forældreskabet er registreret af kommunen i CPR, vil andre myn-
digheder i praksis som udgangspunkt lægge forældreskabet til grund ved be-
handlingen af sager, hvor oplysninger om forældreskabet er relevant. Som det
fremgår af afsnit 3.3., medfører selve registreringen af et forældreskab i CPR
imidlertid ikke retsvirkninger. Den retsskabende afgørelse om forældreskabet
(statusafgørelsen) er den udenlandske afgørelse.
Ud over de ovennævnte kriterier i afsnit 6.2. indeholder modellen ikke krav til
surrogatforløbet, herunder heller ikke den udenlandske regulering af surrogat-
aftalen og -forløbet. Modellen baserer sig således på afgørelsen m.v. om foræl-
dreskab og sagsoplysningen i forbindelse hermed, truffet af myndighederne i
graviditetsdonorens hjemland. Det vil eksempelvis omfatte regulering af og af-
gørelser om forældreskab fra USA, Colombia, Georgien, Mexico og Ukraine.
Med registreringsmodellen er fokus entydigt på at sikre retlig anerkendelse af
barnets de facto forældre/barn-relation og at undgå situationer med haltende
retsforhold, hvor barnet efter udenlandsk ret har de tiltænkte forældre som ret-
lige forældre, uden at dette anerkendes fuldt ud i Danmark. Graviditetsdonoren
har således efter registreringsmodellen sikkerhed for at blive løst fra forældre-
skabet til barnet efter fødslen, idet der i Danmark sker umiddelbar anerken-
delse af forældreskabet, der er fastlagt efter udenlandsk ret.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
120
6.3.1. Hensyn der varetages og ikke varetages med modellen
6.3.1.1. Barnet
Modellen varetager hensynet til at sikre barnet en familie, så der er klarhed og
forudsigelighed omkring forældreskabet og dermed om barnets retsstilling og
de deraf afledte rettigheder og pligter. Denne klarhed er sikret fra barnets fød-
sel og gælder alle børn omfattet af modellen.
Modellen styrker muligheden for at planlægge barsel mellem de tiltænkte for-
ældre og varetager på dette punkt barnets interesse.
Modellen vil ikke understøtte barnets ret til at kende sit ophav. Det skyldes, at
kommunen alene vil skulle forelægges en fødselsattest eller en afgørelse om for-
ældreskab.
6.3.1.2. Graviditetsdonoren
Fordi der ikke stilles nærmere krav til udformningen af surrogataftalen, er mo-
dellen ikke egnet til at varetage hensynet til graviditetsdonorens autonomi,
sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen eller hendes
adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning. Dette vil afhænge
af den udenlandske regulering, da der ikke foretages en selvstændig dansk kon-
trol med surrogataftalen.
Modellen vil sikre hensynet til forudsigelighed for graviditetsdonoren. Hun risi-
kerer således ikke at blive mødt med, at hun efter dansk ret er forælder med
deraf følgende forpligtelser, eksempelvis betaling af børnebidrag.
6.3.1.3. De tiltænkte forældre
Modellen sikrer hensynet til at understøtte de tiltænkte forældres ønske om at
danne familie samt forudsigelighed for den ene eller de to personer, der ifølge
aftalen er forælder/forældre, i det omfang der fastlægges et udenlandsk foræl-
dreskab til den eller de personer. Der er ikke et tidsrum, hvor forældreskabet
ikke er fastlagt, hvilket betyder, at der ikke er en periode med usikkerhed i for-
hold til deres rettigheder og forpligtelser over for barnet og hinanden.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 121
Hensynet til, at surrogataftalen skal være indgået på et oplyst grundlag, m.v., er
ikke sikret med denne model, da der ikke er krav om, at parterne søger uaf-
hængig rådgivning. Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre
bliver retlige forældre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved fami-
liedannelse gennem kommercielle surrogataftaler. Forældreskabet for både den
retlige far og hans partner vil således blive registreret på samme måde som for
andre forældre, hvor barnet er født i udlandet.
6.3.1.4. Samfundet
Modellen rummer ikke et kollektivt og globalt ansvar for at sikre, at grundlæg-
gende menneskerettigheder for børn og graviditetsdonorer iagttages. Modellen
indebærer således ikke en selvstændig dansk kontrol af vilkårene for surrogat-
aftaler eller den udenlandske regulering heraf, som kan bidrage til at mindske
risikoen for handel med børn og udnyttelse af udsatte kvinder. Det skyldes, at
der ikke med modellen vil være mulighed for at føre tilsyn med eller kontrol-
lere, hvad der er foregået i udlandet, hvor surrogataftalen er gennemført, eller
stille krav til de nærmere betingelser i den enkelte surrogataftale. Dog vil et for-
ældreskab, der ikke er fastlagt lovligt i udlandet, ikke blive lovligt ved en dansk
registrering af det. Modellen giver heller ikke mulighed for at fastsætte nær-
mere betingelser for anvendelsen af mellemmænd i udlandet eller regulere og
følge de økonomiske relationer i surrogataftalen.
Generelt kan det anføres om modellen, at ansvaret for at varetage parternes in-
teresser overlades til den udenlandske regulering uden inddragelse af danske
myndigheder. Modellen varetager den samfundsmæssige interesse i afstigmati-
sering og lige vilkår for familier i Danmark.
6.3.2. Følger af modellen
Modellen vil i langt de fleste tilfælde sikre, at barnet får den eller de retlige for-
ældre, der har været intentionen med surrogataftalen. Dermed er barnets rets-
stilling klar og hensynet til dets familiemæssige identitet varetaget. Modellen
understøtter således hovedformålet med aftalen for de tiltænkte forældre; at
stifte familie gennem brugen af en graviditetsdonor.
Med modellen vil håndteringen af faderskab og moderskab i forbindelse med
en kommerciel surrogataftale blive ligestillet. Forældreskabet for den retlige
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
122
forælders partner vil således blive registreret på samme måde og i samme sags-
gang som forældreskabet for den retlige forælder.
Modellen vil dog ikke omfatte børn, der fødes i et land, hvor forældreskabet
ikke overføres til den tiltænkte forælder. Det skyldes, at den tager udgangs-
punkt i anerkendelsen af et i udlandet fastsat forældreskab. I så fald må par-
terne henvises til at gennemføre en stedbarnsadoption. Alternativt kan der
etableres en løsning om fastslåelse af forældreskab efter dansk ret som model 2.
Dette kan fx være relevant i situationer, hvor et mandligt par gennemfører en
surrogataftale i et land, hvor den tiltænkte forælders forældreskab til barnet
ikke fastslås.
Med modellen løses graviditetsdonoren efter dansk fra forældreskabet ved an-
erkendelsen af det udenlandske forældreskab. Det indebærer bl.a., at de til-
tænkte forældre fastholdes i intentionen med aftalen og således ikke kan und-
drage sig forældreskabet. Endvidere bemærkes, at registreringen i CPR som
nævnt ikke har selvstændige retsvirkninger. Selvom det sjældent sker i dag, så
vil andre myndigheder principielt kunne foretage en egen selvstændig prøvelse
af, om forældreskabet kan anerkendes. Dette er er det principielle grundlag for
alle forældreskaber etableret i udlandet.
6.3.3. Overordnede betragtninger om administrative økonomiske
konsekvenser
Modellen vil forventeligt ikke medføre økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne, da der alene er tale om, at forældreskabet for begge forældre registreres i
én sagsgang.
Modellen vil kunne medføre merudgifter til barsel, da barselsloven giver ret-
tigheder til begge barnets retlige forældre. Der vil også kunne være merudgifter
til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt forælder, der bliver forælder til barnet
alene, skal have ret til børnetilskud som enlig på samme måde som, hvis en en-
lig kvinde bliver soloforælder på baggrund af behandling med assisteret repro-
duktion i Danmark.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 123
6.4. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt
bånd ved afgørelse om forældreskab i Danmark
I denne model:
 Kan der, når et barn er kommet til verden gennem en udenlandsk kom-
merciel surrogataftale, efter fødslen træffes afgørelse om dansk forældre-
skab, hvis det vurderes at være bedst for barnet.
Modellen baserer sig grundlæggende på præmissen i EMD’s dom i sagen K.K.
og andre mod Danmark om, at der skal etableres et retligt bånd mellem barnet
og den tiltænkte forælder, og at hensynet til barnets bedste skal være altafgø-
rende. Modellen tager således afsæt i gældende ret og skaber et nyt instrument
til på en hurtig og smidig måde at etablere et retligt bånd. Modellen og det nye
instrument skal ses i lyset af, at adoption og den dertil knyttede proces ikke
vurderes at være det rette juridiske instrument til at etablere et forældreskab
som følge af et kommercielt surrogatforhold, og at stedbarnsadoption bør re-
serveres til de situationer, det oprindeligt er tænkt anvendt i.
Som følge af modellen vil der således skulle skabes hjemmel i børneloven til at
træffe denne afgørelse.
Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-
tænkt forælder. Modellen vil således omfatte alle parkonstellationer og enlige,
hvor dette gør sig gældende.
Henset til fokus på barnet bør varetagelse af barnets interesse i ikke at blive
handlet også afspejles i modellen. Det kan ske ved at stille et krav om, at der
udfærdiges en notarerklæring efter barnets fødsel, hvor graviditetsdonoren be-
kræfter, at hun fortsat ønsker at overdrage forældreskabet. En sådan erklæring
vil også sikre en vis kontrol med frivilligheden i forhold til aftalens gennemfø-
relse for alle parter.
Model 2 forudsætter ikke, at forældreskabet er tillagt den tiltænkte forælder
ved en udenlandsk afgørelse. Stillingtagen til forældreskabet sker ved, at en
dansk myndighed, der også på andre områder træffer statusafgørelser, efter
barnets fødsel vil skulle træffe en afgørelse om forældreskab efter en konkret og
individuel vurdering og ud fra barnets bedste.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
124
Fordi der skal træffes en dansk afgørelse om forældreskab, kan der også stilles
flere krav som en forudsætning for denne afgørelse, eksempelvis krav som skal
imødegå handel med børn.
Hvis der stilles krav om notarerklæring, vil den skulle fremlægges sammen med
surrogataftalen og dermed understøtte barnets ret til egen historie.
6.4.1. Hensyn der varetages og ikke varetages med modellen
6.4.1.1. Barnet
Modellen vægter hensynet til barnets bedste ud fra flere parametre og omfatter
en vurdering af barnets bedste ved etableringen af det juridiske forældreskab
efter dansk ret.
Modellen har fokus på, at intentionen med surrogataftalen og dermed på, at
barnet får en familie, opfyldes, medmindre det undtagelsesvist vurderes ikke at
være til barnets bedste. Dermed sikres forudsætningerne for klarhed og forud-
sigelighed om forældreskabet til barnet og barnets retsstilling.
Modellen vil indeholde konkrete krav, der til en vis grad vil kunne forebygge, at
barnet er genstand for handel.
Modellen vil understøtte barnets ret til at kende sit ophav, da der som en forud-
sætning for den danske afgørelse om forældreskab skal foreligge oplysninger
herom.
Fordi de konkrete sager om forældreskab vil skulle vurderes af danske myndig-
heder med henblik på at sikre, at forældreskabet efter surrogataftalen vil være
til barnets bedste, vil der også i et vist – men meget begrænset – omfang være
mulighed for at påse, at den tiltænkte forælder må anses for egnet til at tage sig
af barnet. Der vil være en formodning for, at tildeling af forældreskab til den til-
tænkte forælder vil være bedst for barnet, og enighed om forældreskabet mel-
lem de involverede gør, at der næppe kan stilles krav om, at den tiltænkte for-
ælder skal godkendes til at blive retlig forælder til barnet. Men det vil dog være
muligt at opstille enkelte dokumentationskrav m.v. i forhold til den tiltænkte
forælders egnethed til at være forælder for barnet. Dette kan eksempelvis være i
form af børneattest og/eller straffeattest, som ikke konkret peger på forhold,
der taler imod den kommende forælders egnethed til at drage omsorg for et
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 125
barn. Det bemærkes herved, at der kræves fremlæggelse af straffeattest i forbin-
delse med godkendelse som adoptant til fremmedadoption og udstedelse af
adoptionsbevilling i sådanne sager.
6.4.1.2. Graviditetsdonoren
Fordi der ikke stilles nærmere krav til udformningen af surrogataftalen, vil mo-
dellen ikke fuldt ud være egnet til at varetage hensynet til graviditetsdonoren.
Det vil for eksempel ikke være muligt at stille krav om hendes autonomi, sund-
hed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen eller hendes adgang
til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning. Dette vil afhænge af den
udenlandske regulering.
Der vil dog som nævnt indledningsvist kunne opstilles krav om dokumentation
for graviditetsdonorens samtykke til overdragelse af sit forældreskab efter bar-
nets fødsel, eksempelvis i form af en notarerklæring.
Endvidere er modellen ikke fuldt ud egnet til at varetage det sociale ansvar, der
ligger i at beskytte graviditetsdonorens interesser, da der ikke foretages en selv-
stændig dansk kontrol med surrogataftalen.
Graviditetsdonoren vil efter dansk ret først blive løst fra forældreskabet til bar-
net, når afgørelsen om forældreskab træffes.
6.4.1.3. De tiltænkte forældre
Med modellen sikres – med begrænset adgang til at afslå en ansøgning om
etablering af forældreskab – forudsigelighed for de tiltænkte forældre så vidt
angår forældreskabet til barnet, og dermed understøttes deres interesse i at
danne familie. Modellen imødekommer således, at det er hensigten med afta-
len, at barnet ikke skal have en familieretlig relation til graviditetsdonoren.
Modellen vil også betyde, at et mandligt par ikke vil være begrænset til at rejse
til lande, hvor forældreskab kan fastlægges for homoseksuelle par – det vil i ste-
det afhænge af, hvem der anses for forældre i surrogataftalen.
Forudsigelighed for de tiltænkte forældre vil også bestå i, at de på forhånd vil
være bekendt med de danske krav for at få en afgørelse om forældreskab efter
børneloven.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
126
Hensynet til, at surrogataftalen skal være indgået på et oplyst grundlag m.v., er
ikke sikret med denne model, da der ikke er krav om, at parterne søger uaf-
hængig rådgivning. Hensynet vil dog kunne imødekommes af et dansk krav om,
at den tiltænkte forælder har været inddraget i processen med tildeling af det
udenlandske forældreskab.
Modellen vil ikke sikre de tiltænkte forældre adgang til uafhængig rådgivning.
Det vil afhænge af den udenlandske regulering. Modellen beskytter endvidere
ikke de tiltænkte forældre mod udnyttelse.
Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre bliver retlige foræl-
dre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved familiedannelse gen-
nem kommercielle surrogataftaler.
6.4.1.4. Samfundet
Modellen rummer ikke et kollektivt og globalt ansvar for at sikre grundlæg-
gende menneskerettigheder for børn, graviditetsdonorer og tiltænkte forældre
iagttages. Ud over at modellen vil kunne indeholde få yderligere krav, der skal
imødegå handel med børn, vil der således alene være en begrænset dansk kon-
trol med udenlandske surrogataftaler, som kun i beskedent omfang vil bidrage
til at mindske risikoen for udnyttelse af udsatte kvinder. Det skyldes, at der ikke
med modellen vil være mulighed for at føre tilsyn med eller kontrollere, hvad
der er foregået i udlandet, hvor surrogataftalen er gennemført, eller stille krav
til de nærmere betingelser i den enkelte surrogataftale. Modellen giver heller
ikke mulighed for at fastsætte nærmere betingelser for anvendelsen af mellem-
mænd i udlandet eller regulere og følge de økonomiske relationer i surrogataf-
talen, og den mindsker således ikke risikoen for at skabe og understøtte et mar-
ked for kommercielle surrogataftaler i udlandet. Omvendt vil et eventuelt krav
om, at graviditetsdonoren skal kunne træde tilbage fra aftalen, som beskrevet
under afsnit 6.1.4., måske mere generelt kunne påvirke måden, hvorpå surro-
gataftaler og eventuelt også regulering heraf udformes i andre lande.
Uanset at modellen søger at varetage hensynet til alle involverede parter, kan
det anføres som en ulempe ved modellen, at der kun i begrænset omfang tages
hensyn til graviditetsdonorens forhold, der i vid udstrækning vil blive varetaget
af den udenlandske regulering. De danske myndigheder vil først tage stilling til
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 127
forældreskabet efter surrogatforløbets gennemførelse, og det er derfor ikke mu-
ligt fra dansk side at påvirke graviditetsdonorens forhold i forløbet. Det vil såle-
des kun undtagelsesvist være muligt at gribe ind over for grov tilsidesættelse af
hensynet til graviditetsdonoren og hendes rettigheder. I sådanne tilfælde vil der
kunne gives afslag på etablering af forældreskab under henvisning til ordre
public.
Modellen varetager den samfundsmæssige interesse i afstigmatisering og lige
vilkår for familier i Danmark.
6.4.2. Følger af modellen
Modellen indeholder en vurdering af, om det efter fødslen vil være til barnets
bedste, at den tiltænkte forælder får overdraget forældreskabet, hvilket i mere
bred forstand sætter barnets interesser i centrum.
Modellen vil samtidig i langt de fleste tilfælde sikre, at barnet får den eller de
retlige forældre, der har været intentionen med surrogataftalen. Ønsket om at
blive anerkendt som ”rigtig” forælder og fuldt legal familie vil således blive til-
godeset.
Med modellen vil det være muligt at afvente resultatet af det internationale ar-
bejde, der aktuelt er iværksat i regi af Haagerkonferencen om International Pri-
vatret og EU-Kommissionens forslag om anerkendelse af forældreskab mellem
medlemsstaterne. For nærmere herom henvises til afsnit 4.2. og 4.7. Når resul-
tatet af dette internationale arbejde foreligger, bør ordningen genovervejes.
Da modellen også betyder, at de tiltænkte forældre ikke længere vil opleve et
behov for at skjule aftalen bag barnets tilblivelse, vil surrogataftalerne ikke læn-
gere være et mørketal, og der vil kunne indsamles viden om surrogataftalerne,
de involveredes udfordringer og behov m.v. Der kan således sikres et bedre
grundlag for at indrette et relevant og tilstrækkeligt system til håndtering af
området. Henset til områdets internationale natur vil modellen således kunne
fungere som en midlertidig løsning, indtil der i internationalt regi er afdækket
mulige veje at gå, og indtil der er samlet mere konkret viden om kommercielle
surrogataftaler med danske parter.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
128
Børnelovsmodellen er i vid udstrækning en fastholdelse af status quo i lyset af
EMD’s afgørelse i sagen K.K. og andre mod Danmark, dog blot med et nyt af-
gørelsesredskab i stedet for stedbarnsadoption, som aktuelt bruges i mangel af
bedre juridisk redskab.
Da der i modellen træffes en afgørelse om forældreskabet, vil etableringen af
forældreskabet endvidere have bindende virkning for andre myndigheder.
6.4.3. Overordnede betragtninger om de administrative økonomi-
ske konsekvenser
Modellen vil medføre beskedne merudgifter til myndighedernes behandling af
sager om forældreskab efter børneloven – dog forventeligt lidt flere end model
1. Modellen vil endvidere medføre merudgifter til barsel, da barselsloven giver
rettigheder til begge barnets retlige forældre. Der vil også kunne være merud-
gifter til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt forælder, der bliver forælder til
barnet alene, skal have ret til børnetilskud som enlig på samme måde som, hvis
en enlig kvinde bliver soloforælder på baggrund af behandling med assisteret
reproduktion i Danmark.
6.5. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftale-
godkendelse eller generel landegodkendelse som grund-
lag for anerkendelse af forældreskab fastlagt i udlandet
I denne model:
 Opstilles objektive krav, som skal være opfyldt for, at der kan træffes afgø-
relse om anerkendelse af en tiltænkt forælders forældreskab, der er fast-
lagt i udlandet (fx fastlagt ved udenlandsk afgørelse eller fødselsattest),
hvis det er bedst for barnet.
 Skelnes mellem, om godkendelse af de opstillede krav sker på et konkret
surrogataftaleniveau eller på et generelt lande- og/eller delstatsniveau.
Som følge af modellen vil der skulle ske en ændring af reglerne om forældre-
skab i børneloven, ligesom den vil kræve hjemmel til at fastlægge krav og sags-
behandlingsprocedurer.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 129
Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-
tænkt forælder. Modellen vil omfatte alle parkonstellationer og enlige, hvor
dette gør sig gældende.
Modellen baserer sig i høj grad på godkendelse og kontrol som en forudsætning
for at træffe afgørelse om anerkende et forældreskab, det er fastlagt i udlandet.
Det indebærer, at primært de danske myndigheder påtager sig ansvaret for, at
den surrogataftale, der fører til anerkendelse af det udenlandske forældreskab,
er forsvarlig, og at den varetager de nødvendige hensyn.
6.5.1. Krav til godkendelse
De objektive krav, der skal opstilles, skal bedst muligt sikre hensynet til de fire
interesser, der er nævnt indledningsvist under afsnit 6.1. Nedenfor beskrives,
hvilke krav der tilsammen må antages at balancere hensynene bedst muligt.
Kravene til en forhåndsgodkendelse af enten den konkrete surrogataftale eller
udvælgelse af et land/delstat skal være klare.
Det er et grundlæggende krav, at det dokumenteres, at surrogataftalen er ind-
gået, før graviditetsdonoren blev gravid, at graviditetsdonoren efter fødslen har
erklæret sig indforstået med at overdrage sit forældreskab, og at betaling til
graviditetsdonoren ikke må være betinget af overdragelsen af barnet, dvs. at
hun kan fortryde aftalen om at overdrage barnet til de tiltænkte forældre efter
fødslen, selvom hun har fået betaling, da betalingen er for svangerskabstjene-
sten. At graviditetsdonoren bevarer det retlige forældreskab til barnet, indtil
hun giver samtykke til overdragelse af barnet til de tiltænkte forældre, er en af-
gørende forudsætning for denne model. Det sikrer ikke kun en substantiel be-
skyttelse mod handel med børn, men beskytter også graviditetsdonoren mod
udnyttelse ved at sikre, at hun ikke ufrivilligt må afgive forældreskabet som
følge af betalingen.
Derudover bør følgende sikres, inden de tiltænkte forældre igangsætter et kom-
mercielt surrogatforløb:
 At surrogataftalen er lovlig i det land, hvor den skal anvendes.
 At den skriftlige surrogataftale kan godkendes af en dansk myndighed,
herunder også de økonomiske konsekvenser af aftalen.
 At alle parter har modtaget personlig rådgivning om processen.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
130
For at sikre beskyttelsen af graviditetsdonoren bør der desuden stilles krav om
følgende:
 At surrogataftalen sikrer, at utilsigtede og uforudsigelige følger for gravidi-
tetsdonoren af graviditet og fødsel vil kunne dækkes af de tiltænkte foræl-
dre efter barnets fødsel, fx ved tegning af en helbredsforsikring.
 At graviditetsdonoren har givet et frivilligt samtykke til de medicinske og
juridiske forhold i aftalen.
 At forældreskabet først endeligt kan overdrages, når graviditetsdonor efter
fødslen på ny har bekræftet sit samtykke til overdragelsen, eventuelt efter
en kort betænkningstid.
 At det sikres, at graviditetsdonoren bevarer sine reproduktive og andre
rettigheder under graviditet og fødsel.
For at sikre beskyttelse af barn, graviditetsdonor, de tiltænkte forældre og sam-
fundet bør følgende krav til graviditetsdonoren være opfyldt:
 Graviditetsdonoren skal have gennemført mindst én graviditet uden væ-
sentlige komplikationer og maksimalt fire graviditeter.
 Graviditetsdonoren får i forbindelse med fertilitetsbehandlingen kun op-
lagt ét befrugtet æg for derved at undgå risici ved flerfoldsgraviditeter
 Graviditetsdonoren skal være mindst 25 år.
 Graviditetsdonoren skal gennem egnethedsvurdering være fundet psykisk
og socialt egnet.
 Graviditetsdonoren skal vurderes ikke at være i risiko for at blive udnyttet
og må ikke have været graviditetsdonor mere end én gang tidligere.
For at sikre beskyttelse af både barn og de tiltænkte forældre bør de tiltænkte
forældres egnethed vurderes med henblik på at fastslå deres evne til at drage
omsorg for barnet. Denne vurdering skal foretages af danske myndigheder, og
den skal foreligge inden surrogataftalen indgås.
For at varetage barnets mulige interesse i at kende dets ophav, skal det have ret
til adgang til identitetsoplysninger uanset, hvordan forældreskabet er etableret.
Barnet bør således kunne få indsigt i, hvem der har født det, og hvis genetiske
materiale, der er anvendt ved tilblivelsen. Disse oplysninger skal derfor regi-
streres og opbevares sikkert i et offentligt register eller lignende.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 131
Private aktører, der agerer mellemmænd mellem de tiltænkte forældre og gravi-
ditetsdonoren, skal sikre overholdelsen af ovenstående krav, herunder at der
finder fyldestgørende rådgivning af graviditetsdonoren sted. Der skal desuden
være fuldstændig transparens om deres økonomiske interesser og gevinster.
6.5.2. Måden hvorpå disse krav sikres
Modellens krav kan sikres på to forskellige måder:
 Den konkrete surrogataftale godkendes.
 Udvalgte lande/delstater godkendes generelt.
Opfyldelsen af kravene i enten den konkrete surrogataftale eller ved anvendelse
af et godkendt land/delstat vil være en forudsætning for, at den tiltænkte foræl-
der vil kunne få anerkendt sit udenlandske forældreskab i Danmark. Der vil
eventuelt kunne etableres sanktioner for at undgå indgåelse af surrogataftaler
uden om det etablerede system, fx i form af bøde, for derved at tilskynde de
kommende forældre til at leve op til modellens krav og herigennem varetage de
hensyn, som modellen tilstræber at beskytte. En anden måde at tilskynde de
kommende forældre til at leve op til modellen kan være ved at gøre det muligt
at få et ”surrogataftale-tilskud”, når forældreskabet er anerkendt af danske
myndigheder.
6.5.2.1. Konkret godkendelse af den enkelte surrogataftale
Den danske godkendelse af, at de opstillede krav er opfyldt, kan enten ske lø-
bende i processen eller samlet efter barnets fødsel i forbindelse med stillingta-
gen til anerkendelse af et udenlandsk forældreskab.
Det skal være muligt at dokumentere opfyldelsen af kravene, ligesom det skal
være muligt at styrke dokumentationen på forskellig vis, fx gennem inddragelse
af graviditetsdonoren efter barnet har taget ophold hos sin retlige forælder i
Danmark.
6.5.2.2. Generel godkendelse af lande og/eller delstater
Ved den generelle godkendelsesløsning udvælges lande/delstater, som ud fra
en vurdering af den gældende regulering i landet/delstaten lever op til de krav,
der skal varetage de involveredes interesser, således at udenlandske afgørelser
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
132
m.v. om fastsættelse af forældreskab på baggrund af en kommerciel surrogataf-
tale kan anerkendes.
Modellen bygger således på en generel ”godkendelse”, og der vil kunne knyttes
et risikobaseret tilsyn til sådan, at danske myndigheder overvejer den fortsatte
godkendelse af landet/delstaten, hvis der konkret er anledning til det.
For i højere grad at sikre parternes rettigheder og varetagelse af de beskrevne
interesser kan det overvejes, at godkendelsen sker på samarbejdspartsniveau.
Det er således i høj grad private aktører, der er ansvarlige for processen vedrø-
rende surrogataftalen i udlandet. Det vil eksempelvis kunne være godkendelse
af et eller flere surrogatbureau(er).
6.5.3. Hensyn, der varetages og ikke varetages med modellen
6.5.3.1. Barnet
Hensynet til barnets interesser varetages på flere måder i denne model.
Barnets ret til forældre sikres ved, at de voksne, som barnet skal vokse op hos,
kan blive barnets retlige forældre. Barnets ret til at få den eller de to tiltænkte
forældre som retlige forældre varetages i modellen ved, at det er tydeligt for de
involverede, hvilke krav surrogataftalen skal opfylde, eller hvilket land og/eller
delstat, der skal anvendes, for at kunne sikre barnet den eller de retlige foræl-
dre i Danmark ved anerkendelse af det udenlandske forældreskab. Også hensy-
net til barnets sundhed kan varetages med modellen. Kravene sigter for det før-
ste mod at beskytte barnets sundhed og trivsel ved at sikre gode betingelser for
graviditeten.
Barnet beskyttes mod at blive en handelsvare ved at sikre rammer og vilkår for
betalingerne, som aldrig må vedrøre overdragelsen af barnet men alene svan-
gerskabstjenesten, og graviditetsdonorens ret til at træde tilbage fra aftalen.
Modellen indeholder også mulighed for en vurdering af, om det vil være til bar-
nets bedste at tildele den tiltænkte forælder det juridiske forældreskab.
Modellen vil endvidere understøtte barnets ret til at kende sit ophav, da der
som en forudsætning for den danske anerkendelse af det udenlandske foræl-
dreskab skal foreligge oplysninger herom.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 133
Modellen vil derudover kunne gøre det muligt at understøtte, at de tiltænkte
forældre vil være egnede til at sikre barnet en god opvækst, afhængig af hvilke
krav der fastsættes.
6.5.3.2. Graviditetsdonoren
Hensynet til graviditetsdonorens interesser varetages i modellen ved, at der en-
ten fastsættes nogle krav til hendes autonomi, sikkerhed og sundhed m.v., som
påses i den konkrete surrogataftale, eller som påses ved godkendelsen af et
lands og/eller en delstats regulering af området. Det vil i varierende grad være
muligt at sikre, at de krav, der skal beskytte hende, rent faktisk opfyldes.
Der vil også kunne stilles krav til graviditetsdonorens samtykke til at indgå en
surrogataftale og til at give barnet og forældreskabet fra sig efter fødslen, her-
under at det skal være frivilligt, ske på et oplyst grundlag, og at betalingen ikke
er betinget af overdragelsen af barnet. Der vil også kunne stilles krav om, at de
danske myndigheder skal kunne efterprøve graviditetsdonorens samtykke.
Modellen vil også kunne sikre graviditetsdonoren adgang til uafhængig rådgiv-
ning og/eller støttende samtaler før, under og efter surrogatarrangementet,
hvis der opstilles krav herom.
Kravene sigter mod at beskytte graviditetsdonorens sundhed og trivsel både i
relation til det konkrete graviditetsforløb og i et livstidsperspektiv. De skal des-
uden beskytte graviditetsdonorens autonomi, dels ved at stille krav om gravidi-
tetsdonorens modenhed og erfaring, og dels ved at sikre, at graviditetsdonoren
ikke er i livsomstændigheder, der står i vejen for at træffe et informeret og fri-
villigt valg om at blive graviditetsdonor.
Modellen vil sikre hensynet til forudsigelighed for graviditetsdonoren i det om-
fang, der i udlandet fastlægges et forældreskab, der ikke tillægges hende.
6.5.3.3. De tiltænkte forældre
Modellen sikrer hensynet til de tiltænkte forældres interesse i at danne familie
og til forudsigelighed for den eller de personer, der ifølge aftalen skal være for-
ælder/forældre, i det omfang der fastlægges et udenlandsk forældreskab til den
eller de personer.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
134
Forudsigelighed for de tiltænkte forældre vil også bestå i, at de på forhånd vil
være bekendt med de danske krav til at få anerkendt et udenlandsk forældre-
skab.
Med modellen vil der kunne opstilles krav om, at de tiltænkte forældre har haft
adgang til uafhængig rådgivning før, under og efter surrogatarrangementet.
Samtidig vil det ved godkendelsen af den enkelte aftale eller et land/en delstat
også være muligt at opstille krav, der skal sikre, at de tiltænkte forældre ikke
udsættes for udnyttelse.
Modellens krav skal ligeledes sikre, at de tiltænkte forældre vil være i stand til
at varetage barnets tarv.
Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre bliver retlige foræl-
dre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved familiedannelse med
kommercielle surrogataftaler.
6.5.3.4. Samfundet
I forhold til den samfundsmæssige interesse i at undgå situationer, der udgør
handel med børn og udnyttelse af kvinder, skabes der med modellen en løs-
ning, hvor der konkret eller generelt vil kunne stilles krav om, at familiedan-
nelse gennem kommercielle surrogataftaler lever op til de standarder for et glo-
balt, socialt ansvar, der fra dansk side opstilles. Kravene beskytter således sam-
fundets interesse i at undgå et marked, der fastholder graviditetsdonorer i en
udsat position.
Samtidig varetager modellen hensynet til afstigmatisering og lige vilkår for fa-
milier i Danmark.
Modellen vurderes samlet set at kunne varetage de fleste af de hensyn, som er
opstillet indledningsvist. Det bemærkes dog, at, indtil der foreligger en interna-
tional regulering af området for kommercielle surrogataftaler, vil modellen
have sine begrænsninger, da danske myndigheders mulighed for at sikre, at de
beskrevne hensyn reelt efterleves, ikke vil være understøttet af et internationalt
regelsæt. Det vil således kunne være vanskeligt for danske myndigheder at sikre
sig, at surrogatforløbet er foregået sådan, som det er forudsat i de opstillede
krav. Og jo højere grad af sikkerhed for, at de danske krav efterleves, man øn-
sker, jo mere fintmasket skal kontrollen og tilsynet være. Det bemærkes herved
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 135
også, at de tiltænkte forældre kan vælge at falde tilbage på den gældende retstil-
stand, hvorefter der skal etableres et retligt bånd gennem stedbarnsadoption,
medmindre det undtagelsesvist ikke vil være bedst for barnet, og således be-
vidst vælge modellen fra, uanset en incitamentstruktur i form af et bødeforlæg
eller tilskud, som beskrevet tidligere.
Der er således en risiko for, at der tilrettelægges et ganske omfattende system,
som ikke altid vil virke efter hensigten, fordi parterne ikke behøver at benytte
sig af ordningen, og fordi myndighederne har begrænsede muligheder for at
følge op på, om de fastsatte krav reelt efterleves.
6.5.4. Følger af modellen
Modellen sikrer, at barnet får en familie, og dermed også at en tiltænkt forælder
kan blive retlig forælder. Dermed anerkendes intentionen bag anvendelsen af
en kommerciel surrogataftale, og barnets retsstilling er klar. Modellen løser så-
ledes en række af de udfordringer, som par, der ønsker at stifte familie på
denne måde, oplever.
Modellen vil dog ikke omfatte surrogataftaler og dermed børn, der fødes i et
land, hvor forældreskabet ikke overføres til den tiltænkte forælder. Det skyldes,
at den tager udgangspunkt i anerkendelsen af et i udlandet fastsat forældre-
skab. I så fald må parterne henvises til at gennemføre en stedbarnsadoption.
Dette kan fx være relevant i situationer, hvor et mandligt par gennemfører en
surrogataftale i et land, hvor den tiltænkte forælders forældreskab til barnet
ikke fastslås.
Det skal dog også bemærkes, at en øget regulering i Danmark, afhængig af ka-
rakteren af de krav, der opstilles i modellen, må forventes at medføre en be-
grænsning i antallet af lande, hvorfra der vil kunne ske anerkendelse af et for-
ældreskab på baggrund af en surrogataftale.
En eventuel periodevis generel kontrol med godkendte lande og/eller delstater
medfører risiko for, at en ændret – måske uønsket – regulering ikke konstate-
res straks.
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
136
6.5.5. Overordnede betragtninger om administrative økonomiske
konsekvenser
Løsningen med den konkrete godkendelse af surrogataftaler forventes at med-
føre økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder, der skal behandle
de konkrete sager.
Løsningen med den generelle godkendelse af lande/delstater vil forventeligt
ikke medføre økonomiske konsekvenser i samme omfang for de danske myn-
digheder, der vil skulle godkende lande eller delstater. Denne løsning vil dog
også kunne indebære efterfølgende økonomiske konsekvenser, hvis der indfø-
res periodevis løbende kontrol med de godkendte landes eller delstaters regule-
ring af surrogataftaler. Omfanget af udgifter vil afhænge af, hvilken form for til-
syn der ønskes.
Overordnet vil godkendelsesmodellen endvidere kunne medføre merudgifter til
barsel, da barselsloven giver rettigheder til begge barnets retlige forældre. Der
vil også kunne være merudgifter til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt foræl-
der, der bliver forælder til barnet alene, skal have ret til børnetilskud som enlig
på samme måde som, hvis en enlig kvinde bliver soloforælder på baggrund af
behandling med assisteret reproduktion i Danmark.
6.6. Ekspertgruppens anbefalinger
Ekspertgruppen er enige om, at de almene hensyn til de fire interesser (barnet,
graviditetsdonoren, de tiltænkte forældre og samfundet), som gennemgået
ovenfor under afsnit 6.1., er vigtige af hensyn til både at beskytte parterne, der
indgår i en surrogataftale, og det barn, der kommer ud af aftalen, ligesom der er
et globalt samfundsmæssigt hensyn at tage.
Ekspertgruppens medlemmer ser dog forskelligt på, hvordan hensynene til gra-
viditetsdonor og de tiltænkte forældre skal afvejes over for hinanden og over for
barnets, de tiltænkte forældres og samfundets interesser. Ekspertgruppen ser i
særlig grad forskelligt på, hvordan disse hensyn varetages bedst muligt i de en-
kelte modeller sammenholdt med effekten af dansk regulering.
Der er i ekspertgruppen enighed om, at risikoen for handel med børn ved kom-
mercielle surrogataftaler skal modarbejdes, men medlemmerne har forskellige
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 137
tilgange til, hvordan problemstillingen skal håndteres. Ekspertgruppen ser så-
ledes forskelligt på, hvilken vægt rets- og fortolkningskilder til afgrænsning af
problemstillingen kan tillægges i relation til forældreskab ved kommercielle
surrogataftaler.
I forhold til Palermoprotokollen anføres det af nogle medlemmer, at den ikke er
møntet på surrogataftaler og ikke er oplagt at anvende i den sammenhæng. Der
peges herved på, at det forhold, at der er tale om et biologisk barn for mindst én
af de tiltænkte forældre, gør, at der ikke kan blive tale om handel med børn som
beskrevet i protokollen. Endvidere er der uenighed om, hvilken betydning FN’s
særlige rådgivers rapporter kan tillægges, både som retskilde og i forhold til de-
finition af ”handel med børn”.
Ekspertgruppens medlemmer har tilsluttet sig de opstillede modelforslag på
følgende måde:
Linda Nielsen (formand), professor ved Københavns Universitet:
”Jeg anbefaler Børnelovsmodellen, model 2, da den tilgodeser væsentlige hen-
syn. Den tager vare på børn, der kommer til Danmark på baggrund af kommer-
cielle surrogataftaler, ved en dansk afgørelse om retligt forældreskab, med blik
for barnets bedste, herunder ret til at kende sit ophav. Intentionen med surro-
gataftalen opfyldes til gavn for de tiltænkte forældre. Hensyn til graviditetsdo-
noren tilgodeses ved dokumentation af samtykke til overdragelse af forældre-
skab efter barnets fødsel, hvilket også sikrer mod handel med børn. Modellen
er til at arbejde med i praksis og giver mulighed for at opsamle viden om surro-
gataftalerne samt bidrage til det ønskelige internationale samarbejde.”
Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet:
”Kommercielle surrogataftaler berører ikke kun de tiltænkte forældre, men har
vidtrækkende konsekvenser for barnet, graviditetsdonoren og samfundet. At
fastlægge betingelser for etablering af forældreskab i relation til kommercielle
surrogataftaler må derfor hvile på en overvejelse af, hvordan vi som samfund
bedst beskytter alle berørte parter. Vi må som samfund tage skridt til at sikre,
at danske borgeres ønske om at etablere forældreskab gennem kommercielle
surrogataftaler sker på en måde, der giver gode livsbetingelser for barnet, sikrer
graviditetsdonorens sundhed og autonomi, og beskytter samfundets interesse i
at undgå handel med børn og fastholdelse af kvinder i en udsat position. Jeg til-
slutter mig derfor model 3.”
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
138
Frank Høgholm Pedersen, lektor ved Københavns Universitet:
”Børn skal ikke være handelsobjekter, og børn skal ikke være straffeobjekter.
Børnene bliver sanktioneret, hvis man nægter dem en retsstilling som retligt
anerkendt barn af den ene af forældrene, baseret på hvordan deres forældre har
sat dem i verdenen. Jeg anbefaler derfor model 1, som sikrer en almindelig
straks-anerkendelse af det retlige forældre-barn forhold for alle de berørte
børn. Modellen kunne suppleres med en incitamentsordning, hvor et tilskud
blev udbetalt til det tiltænkte forældrepar, hvis den udenlandske surrogataftale
har efterlevet nogle veldefinerede beskyttelseskriterier. Derved kunne dansk re-
gulering varetage et globalt ansvar, uden at det sker på bekostning af børnenes
retsstilling.”
Louise Traberg Smidt, advokat og tidligere næstformand i forenin-
gen DARE Danmark:
”Jeg anbefaler Børnelovsmodellen (model 2), fordi der med den model træffes
en dansk afgørelse efter børneloven gældende fra barnets fødsel og med bin-
dende virkning for alle danske myndigheder. For mig er det afgørende, at der
skabes et system, hvor det retlige forældreskab kan etableres hurtigt, da det vil
skabe de bedste forudsætninger for barnets tilknytning til sine tiltænkte foræl-
dre f.eks. med adgang til barsel, men hvor man fra dansk side har mulighed for
at føre en vis kontrol og indsamle viden om de bagvedliggende processer for
surrogataftaler, hvilket også vil understøtte barnets ret til at kende sin historie.”
Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jorde-
moderforeningen, indstillet af Kvinderådet:
”Internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæg-
gende rettigheder for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området
have til formål at beskytte rettigheder for de involverede parter, snarere end at
lette adgangen til denne form for familiedannelse. Derfor anbefaler Kvinderå-
det model 3, der som den eneste model bestræber sig på at sikre, at grundlæg-
gende rettigheder for børn og voksne overholdes. Kvinderådet anbefaler desu-
den, at handel med børn kriminaliseres i dansk lov, jf. børnekonventionens de-
finition som enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af
en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.”
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 139
Morten Emmerik Wøldike, teamleder for køn og LGBT+ i Institut
for Menneskerettigheder, indstillet af Institut for Menneskeret-
tigheder:
”Menneskeretten stiller ikke krav om lovliggørelse af brugen af surrogataftaler
til at få børn. Dog følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis, at et barn, der er blevet til gennem en kommerciel surrogataftale, kan
have ret til at blive stedbarnsadopteret, når forælder-barn-relationen er blevet
til en praktisk realitet. Hvis regeringen og Folketinget vælger at regulere aner-
kendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler, er det afgørende, at
det i videst muligt omfang sker med forebyggelse af menneskehandel og udnyt-
telse af kvinder for øje. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at model 3
er bedst egnet til at varetage disse hensyn.”
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark,
indstillet af LGBT+ Danmark:
”LGBT+ Danmark anbefaler Børnelovsmodellen (model 2), fordi det for os er
afgørende, at der skabes et system, hvor det retlige forældreskab kan etableres
hurtigt. Derved sikres barnets ret til sine forældre, og der skabes bedre forhold
for tidlig tilknytning f.eks. gennem adgang til barsel. LGBT+ Danmark er sær-
ligt begejstret for, at man med modellen træffer en dansk afgørelse efter børne-
loven, således at man ikke henvises til at skulle stedbarnsadoptere sit eget barn.
Med modellen sikrer man samtidig mulighed for at føre en vis kontrol med de
indgåede surrogataftaler, som derved understøtter barnets ret til at kende sin
historie.”
Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk specialkonsulent i Børne-
rådet, indstillet af Børnerådet:
”Børnerådet mener, fokus bør være på barnets ret til ikke at blive handlet og til
at kende sit ophav. De nordiske lande, Etisk Råd og vi er imod anerkendelse af
kommercielle surrogataftaler. Det bør lovgiver have for øje, hvis lovgivningen
ændres. Vi skal sikre den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved
kommercielle surrogataftaler i udlandet, når de er kommet til Danmark. Men vi
bør ikke anerkende udenlandske aftaler, når vi ikke anerkender aftaler indgået i
Danmark. Det er både inkonsistent og risikabelt, fordi kontrol af aftalerne i an-
dre lande er utilstrækkelig. Vi støtter derfor model 3.”
Kapitel 6
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
140
Sørine Vesth Rasmussen, politisk konsulent i Børns Vilkår, indstil-
let af Børns Vilkår:
”Børns Vilkår mener, at hensynet til barnets tarv og sikring af barnets rettighe-
der, herunder ret til kendskab til eget ophav og identitet, bør være de bærende
hensyn bag et eventuelt valg af model for etablering af forældreskab ved kom-
mercielle surrogataftaler. Det er i forlængelse heraf Børns Vilkårs opfattelse, at
det er af afgørende betydning for barnets tarv, at barnet kan have tillid til, at
graviditetsdonorens autonomi, sundhed og sikkerhed samt adgang til sund-
hedshjælp, støttende samtaler og rådgivning har været sikret i forbindelse med
graviditeten og fødslen. Børns Vilkår kan på den baggrund alene støtte model
3.”
6.7. Retsstillingen for de børn, der allerede er kommet til
Danmark på grundlag af en kommerciel surrogataftale
Ekspertgruppen konstaterer, at der med EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod
Danmark er skabt grundlag for at gennemføre stedbarnsadoptioner i forhold til
de børn, der allerede er kommet til Danmark på grundlag af en udenlandsk
kommerciel surrogataftale. Det er således muligt at sikre disse børns retsstil-
ling, uanset at danske myndigheder tidligere har afslået en ansøgning om sted-
barnsadoption.
Ekspertgruppen gør derudover opmærksom på, at der i forbindelse med imple-
mentering af regulering af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler kan
være behov for en overgangsordning. Ved denne overgangsordning bør der ta-
ges hensyn til situationer, hvor par, der tidligere har fået børn ved kommerci-
elle surrogataftaler, kan være blevet skilt efterfølgende, og derfor ikke efter de
gældende regler kan få gennemført en stedbarnsadoption.
Ekspertgruppen gør yderligere opmærksom på, at den gældende retstilstand
ikke tager højde for situationer, hvor intentionen med surrogataftalen er, at der
kun skal være en retlig forælder. I disse situationer er der ikke grundlag for at
gennemføre en stedbarnsadoption, da der ikke er en tiltænkt forælder, som kan
stedbarnsadoptere barnet. Graviditetsdonoren har i disse tilfælde således ikke
mulighed for at blive løst fra forældreskabet til barnet. Der vil derfor også for
disse situationer kunne være behov for en overgangsordning.
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 141


Bilag til rapport fra ekspertgruppe om
anerkendelse af forældreskab ved
kommercielle surrogataftaler
September 2023
Offentligt
LIU Alm.del - Bilag 77
Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Stormgade 4-6
1470 København K
T 72 28 24 00
Elektronisk ISBN: 978-87-94449-04-5
Publikationen kan hentes på
Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:
www.digmin.dk
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
3
Bilagsoversigt
Bilag 1: Liste over love og konventioner mv. .................................................................. 5
Bilag 2: Notat om andre landes regulering af kommercielle surrogataftaler ................. 7
Bilag 3: Eksempler på tiltænkte forældres erfaringer og oplevede udfordringer......... 67
Bilag 4: Beskrivelser af eksempler på mellemmandsvirksomhed................................. 70
Bilag 5: Referat fra oplæg med FN’s tidligere særlige rådgiver, Maud de Boer-
Buquicchio.............................................................................................................. 72
Bilag 6: Links til andet relevant materiale..................................................................... 74
Publikationens titel 4
Bilag 1
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 5
Bilag 1
Liste over love og konventioner mv.
 Adoptionsloven: Lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, som ændret
ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022
 Adoptionsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 142 af 24. januar 2022 om
adoption
 Lov om assisteret reproduktion: Lov om assisteret reproduktion i forbin-
delse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 902 af 23. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 129 af 30. januar
2021
 Barselsloven: Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. september 2022, som ændret ved lov
nr. 343 af 22. marts 2022, § 3 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr.
879 af 21. juni 2022
 Børneloven: Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,
som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 227 af 15.
februar 2022
 Børnebidragsloven: Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
773 af 7. august 2019 som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15. februar 2022
 Børnekonventionen: FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder
 CPR-loven: Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr.
702 af 23. maj 2022 med senere ændringer
 Den nordiske faderskabslov: Lov nr. 158 af 6. maj 1980 om anerkendelse
af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab, som ændret ved §
8 i lov nr. 962 af 26. juni 2020
 EMRK: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Konvention til
Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettighe-
der), jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. januar 2022, bilag 1
 Familieretshusloven: Lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr.
766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1
i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 9 i
lov nr. 344 af 22. marts 2022
Bilag 1
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
6
 Forældreansvarsloven: Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1768 af 30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december
2020
 Haageradoptionskonventionen: Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om
beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adop-
tioner, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 4. december 1997, Lovtidende C
 Haagerbørnebeskyttelseskonventionen: Haagerkonventionen af 19. okto-
ber 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samar-
bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af
børn, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019, bilag 1
 Indfødsretsloven: Lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
11656 af 23. december 2022
 Navneloven: Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september
2021, som ændret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 og § 2 i lov
nr. 227 af 15. februar 2022
 Palermoprotokollen: Valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventio-
nen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi
 Retsplejeloven: Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.
december 2022
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 7
Bilag 2
Notat om andre landes regulering af kom-
mercielle surrogataftaler
I dette notat gives en række eksempler på, hvordan der i andre lande etableres
retligt forældreskab som følge af et surrogatforhold, herunder hvorvidt lovgiv-
ningen i de enkelte lande tillader, forbyder eller accepterer kommercielle surro-
gatforhold.
Beskrivelsen af de enkelte landes tilgang til surrogatforhold som familiedannel-
sesform viser, at flere modtager- og oprindelsesstater aktuelt gør sig overvejel-
ser om, hvordan de eksisterende regler og procedurer kan ændres, så de invol-
verede parters retsstilling og grundlæggende rettigheder forbedres i såvel natio-
nale som internationale surrogatforhold.
Det bemærkes, at kategoriseringen af et kommercielt surrogatforhold følger de-
finitionen efter dansk ret, hvor der i et altruistisk surrogatforhold ikke må beta-
les vederlag ud over refusion af ganske få og helt specifikke udgifter. Et kom-
mercielt surrogatforhold betragtes i denne forstand som en aftale, hvor der be-
tales vederlag herudover.
Der er til brug for ekspertgruppens arbejde ikke foretaget en særskilt gennem-
gang eller analyse af de enkelte landes regler og praksis. Dette kapitel hviler på
de beskrivelser, der er modtaget fra andre landes myndigheder, FN’s hjemme-
side samt ISS i perioden fra februar til september 2022. Oplysningerne om de
enkelte lande varierer derfor i omfang og detaljegrad.
Nedenfor bliver praksis og regulering af surrogatområdet i følgende lande gen-
nemgået:
1. Lande, der tillader kommercielle surrogataftaler, herunder Israel, USA,
Holland, Colombia, Georgien og Ukraine.
2. Lande, der forbyder kommercielle surrogatforhold, herunder Indien, Thai-
land, Island og Australien.
3. Lande, der accepterer kommercielle surrogatforhold, herunder Storbritan-
nien, Sverige, Norge, Finland, Irland og New Zealand.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
8
2.1. Lande, der tillader kommercielle surrogatforhold
2.1.1. Israel
Israel var det første land i verden til at regulere surrogataftaler og surrogatfor-
hold. Loven legaliserede gestationelle surrogataftaler (graviditet etableret med
donoræg), og det er således kun surrogatarrangementer, hvor graviditetsdono-
ren bærer et barn, der ikke er genetisk beslægtet med hende, der er lovlige.
Loven finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor implantationen af embryonet
finder sted i Israel. I de senere år har mange israelere indgået aftaler med uden-
landske graviditetsdonorer. Denne praksis er ikke forbudt efter israelsk lov,
men da det ikke er retligt reguleret, er status for de børn, der er født som følge
af sådanne internationale surrogatarrangementer, underlagt administrative ret-
ningslinjer (se nedenfor).
Krav til de tiltænkte forældre
De tiltænkte forældre skal være i alderen 18-54 år, være bosiddende i Israel,
ikke have mere end to fælles børn (to biologiske børn for en enlig kvinde) og
ikke være dømt for lovovertrædelser i strid med barnets tarv. Derudover skal
kvinden bevise, at hun er ufrugtbar, eller at graviditeten vil forringe hendes hel-
bred. Surrogatforhold er ikke tilladt af bekvemmeligheds- eller karrierehensyn.
Sæden skal være fra den tiltænkte far.
Tidligere var det kun heteroseksuelle par, der havde tilladelse til at indgå i et
surrogatarrangement. Omfanget blev udvidet til at omfatte enlige kvinder, hvis
de har problemer af medicinsk karakter i forhold til graviditet, og for nylig blev
der foretaget en større ændring med virkning fra den 11. januar 2022, der giver
enlige mænd og LGBTQ+-par lige adgang til surrogatforhold. Denne ændring
var en følge af en afgørelse fra den israelske Højesteret i 2020, som anså den
udvidede ret for enlige kvinder, men ikke homoseksuelle par, som ulovlig og i
strid med retten til ligestilling og retten til forældreskab.
Krav til graviditetsdonoren
Graviditetsdonoren skal være bosiddende i Israel, ugift (i visse situationer kan
hun være gift, og manden skal da være involveret), hun skal have født tidligere
(ikke som graviditetsdonor), have født højst fire børn og være i alderen 22-39
år.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 9
Det anvendte æg må ikke være graviditetsdonorens æg, og hun må ikke være bi-
ologisk beslægtet med nogen af de tiltænkte forældre. Hun kan kun deltage i
programmet to gange, og hun kan derfor kun føde to børn som led i et surrogat-
arrangement. Graviditetsdonoren skal bestå en psykologisk undersøgelse samt
en helbredsundersøgelse, der kan bekræfte, at hun er sund og rask. Der vil
ifølge loven ikke blive gjort mere end seks forsøg på at implantere de befrug-
tede æg.
Andre aktører
 Organisationer: Bureauer matcher parterne og yder rådgivning.
 Advokater: Surrogat-kontrakten er obligatorisk udformet af en advokat
udvalgt af graviditetsdonoren. Den er underskrevet af graviditetsdonoren
og begge de tiltænkte forældre ved begyndelsen af surrogatprogrammet og
angiver altid det præcise kompensationsbeløb.
 Godkendelseskomité: Surrogatarrangementer skal godkendes af godken-
delsesudvalget (jf. nedenfor).
 Socialrådgivere: Særligt udpegede socialrådgivere skal i senest 5. gravidi-
tetsmåned have besked om fødested og den forventede fødselsdato og skal
møde begge parter. Umiddelbart efter fødslen og indenfor 24 timer skal de
tiltænkte forældre eller graviditetsdonoren underrette en socialrådgiver
om barnets fødsel.
Den fysiske overdragelse af barnet fra graviditetsdonoren til de tiltænkte foræl-
dre vil finde sted hurtigst muligt med socialrådgiveren til stede. Sidstnævnte vil
være barnets eneste værge fra dets fødselstidspunkt og indtil udstedelsen af en
kendelse, der bestemmer barnets juridiske status.
Domstole: Inden for syv dage efter barnets fødsel vil de tiltænkte forældre ind-
give en ansøgning om udstedelse af en kendelse om forældreskab til familieret-
ten.
Juridisk forældremyndighed og forældreansvar
Som nævnt ovenfor vil socialrådgiveren være barnets eneste værge fra dets fød-
sel og indtil udstedelsen af en forældrekendelse eller en anden kendelse, der be-
stemmer barnets status. Graviditetsdonor og æg- og sæddonor har ingen juri-
disk ret til forældreskab.
Efter fødslen vil barnet være i de tiltænkte forældres varetægt, og de vil have en
forælders ansvar og pligter over for barnet. Inden for syv dage efter barnets
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
10
fødsel skal de tiltænkte forældre indgive en ansøgning om udstedelse af en for-
ældrekendelse til familieretten. Når der er udstedt en forældrekendelse, vil for-
ældrene være de juridiske forældre og værger for barnet, og de juridiske bånd
til graviditetsdonoren vil blive afskåret.
I 2015 udvidede Israel forældrekendelsen til også at omfatte ægtefællen til en
kvinde, der valgte at få et barn gennem en anonym sæddonation i Israel. I så-
danne tilfælde kan kendelsen kun udstedes, hvis sæddonorens identitet er
ukendt. En retskendelse om forældreskab, hvor graviditeten er etableret gen-
nem sæddonation, vil i et sådant tilfælde kræve, at parret beviser stabiliteten af
deres forhold og deres fælles hensigt om at opdrage et barn.
Graviditetsdonoren trækker sig
Retten vil kun godkende, at graviditetsdonoren trækker sig fra arrangementet,
hvis man efter gennemgang af en anmeldelse fra socialrådgiveren anerkender,
at der er sket en ændring i forholdene, der berettiger graviditetsdonors udtræ-
den, og at dette ikke skader barnets tarv. En sådan udtræden kan ikke ske, efter
at der er udstedt en forældrekendelse.
Risici
I tilfælde, hvor domstolen eller en socialrådgiver vurderer, at de tiltænkte for-
ældre kan udgøre en risiko for barnets trivsel, skal socialrådgiveren forelægge
sin vurdering for domstolen og anmode domstolen om, at det inddrages i for-
bindelse med afgørelsen om udstedelse af forældrekendelsen.
Registrering
Alle oplysninger om forældrekendelsen opbevares i et register under justitsmi-
nisteren, og når barnet fylder 18 år, har han/hun ret til at få adgang til disse hos
en socialrådgiver. Når et barn af en israelsk statsborger bliver født, bliver bar-
net registreret i folkeregistret.
Procedure
Surrogataftaler er udarbejdet af en advokat udvalgt af graviditetsdonor. Surro-
gatordninger skal godkendes af et godkendelsesudvalg. Udvalget er nedsat af
sundhedsministeren og er sammensat af to læger med ekspertise inden for gy-
nækologi og obstetrik, en læge med ekspertise i intern medicin, en klinisk psy-
kolog, en socialrådgiver, en advokat og en religiøs gejstlig (efter parternes reli-
gion). Med hensyn til sidstnævnte skal de tiltænkte forældre og graviditetsdo-
nor alle have den samme religion.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 11
Ifølge loven skal ansøgninger til udvalget bl.a. indeholde et udkast til en surro-
gataftale, en lægeerklæring, der bekræfter, at den tiltænkte mor ikke er i stand
til at bære en graviditet, eller at en graviditet vil indebære en betydelig sund-
hedsrisiko, udtalelser fra læger og psykologer om hver af parternes egnethed til
at deltage i processen og bekræftelse fra psykolog eller socialrådgiver på, at de
tiltænkte forældre har modtaget passende professionel rådgivning, herunder i
forhold til andre muligheder for forældreskab. Det nøjagtige beløb til kompen-
sation af graviditetsdonor skal endvidere oplyses.
Udvalget undersøger forholdene og sikrer sig, at parterne forstår og samtykker,
og at der ikke er fare for graviditetsdonors og den nyfødtes helbred. Udvalget
hører også parterne. Enhver ændring af aftalen kræver udvalgets godkendelse.
Hvis godkendelsesudvalget afviser en anmodning, vil det blive begrundet skrift-
ligt. Hvis afslaget skyldes, at en betingelse hos de tiltænkte forældre ikke er op-
fyldt, vil godkendelsesudvalget tidligst behandle en ny anmodning indgivet af
de samme personer to år efter datoen for afvisningen af den oprindelige an-
modning og kun, hvis der er sket en væsentlig ændring i fakta, omstændigheder
eller betingelser.
Omkostninger
Loven giver specifikt mulighed for, at der kan foretages betalinger til gravidi-
tetsdonoren til dækning af faktiske udgifter forbundet med gennemførelsen af
aftalen, herunder udgifter til juridisk rådgivning og forsikring, kompensation
for tid, tab af indkomst, midlertidigt tab af erhvervsevne eller lign. Loven fast-
slår også, at en part i en surrogataftale ikke må modtage eller give vederlag i
penge eller tilsvarende penge for gennemførelsen af aftalen med undtagelse af
betalinger godkendt af godkendelsesudvalget.
Selvom aftalen, der indeholder et afsnit om betaling, skal godkendes af godken-
delsesudvalget, blander udvalget sig i praksis ikke i de aftalte beløb.
Ifølge agenturet World Center of Baby vil proceduren på klinikken koste de til-
tænkte forældre op til EUR 70.000.
Forældreorlov
Graviditetsdonoren kan være berettiget til barselsdagpenge som enhver anden
nybagt mor i overensstemmelse med de gældende regler. Barselsdagpenge ud-
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
12
betales til den arbejdende kvinde, der har holdt en fødsels- og forældreorlovs-
periode, og har til formål at kompensere for hendes løntab i orlovsperioden ef-
ter graviditet og fødsel.
Lønmodtagere eller selvstændige, der som tiltænkte forældre har indledt en
surrogatprocedure, vil kunne være berettiget til en fødsels- og forældreorlov til
samme sats som de barselsdagpenge, der udbetales til graviditetsdonoren.
Sanktioner
Menneskehandel, forstået som en transaktion med et menneske med det for-
mål blandt andet at føde et barn og tage barnet væk, kan straffes med 16-20 års
fængsel. Der er også mulighed for andre sanktioner i art. 19 i loven om surro-
gatordninger.
Der er ingen sager om surrogatarrangementer, der på nuværende tidspunkt har
ført til indgivelse af tiltale for overtrædelse af forbuddet mod menneskehandel,
men der er flere sager under efterforskning.
Kendskab til egen historie
En person over 18 år, der er født gennem et surrogatarrangement, kan få ad-
gang til oplysningerne om sagen hos en socialrådgiver.
Internationale surrogatarrangementer
Da internationale surrogataftaler ikke er omfattet af loven om surrogatarrange-
menter, er der udviklet en tværministeriel procedure til at behandle disse sager.
Staten kræver:
 Medicinske dokumenter, der bekræfter IVF-proceduren og oprindelsen af
det genetiske materiale (både sæd og æg).
 Surrogataftalen.
 Dokumentation for samtykke fra graviditetsdonoren til at gennemgå den
medicinske procedure, til permanent at afgive det nyfødte barn samt til at
udføre en genetisk test. Hvis resultatet af den genetiske test bekræfter, at
der er en genetisk forbindelse mellem den nyfødte og den tiltænkte foræl-
der, vil den nyfødte som udgangspunkt få israelsk statsborgerskab som
barn af en israelsk statsborger.
 En bekræftet fødselsattest.
 Bevis for lovligheden af surrogatarrangementet i det land, hvor den blev
gennemført, og bevis for lovligheden af den specifikke procedure.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 13
Hvis den biologiske far får udført en genetisk test, der dokumenterer, at han er
den biologiske far, behøver han ikke at få en forældrekendelse. Den genetiske
forælders partner kan efterfølgende modtage en forældrekendelse af familieret-
ten. Modtagelse af denne kendelse kræver graviditetsdonorens samtykke, og at
surrogatprocessen er lovlig i det pågældende land. I disse tilfælde skal stabilite-
ten i parforholdet og en fælles hensigt om at opdrage barnet kunne dokumente-
res. Derudover skal en socialrådgiver undersøge ansøgerens straffeattest og
sikre sig, at ansøgeren ikke tidligere har fået fjernet et barn fra sin varetægt.
Domstolen skal ved en forældrekendelse tage hensyn til barnets tarv, og der
kan eventuelt indhentes en vurdering fra socialforvaltningen til brug for rettens
afgørelse. Socialforvaltningens vurdering svarer til den, der kræves for adop-
tion, men processen er væsentligt kortere end ved en adoption, og barnet regi-
streres ikke som adopteret.
Nylige afgørelser fra Israels højesteret
I 2014 nævnte flere afgørelser fra den israelske Højesteret blandt andet pligten
til at dokumentere en genetisk forbindelse mellem en af de tiltænkte forældre
og det barn, der er født gennem et internationalt surrogatarrangement. Når det
er dokumenteret, kan den anden partner også registreres som barnets forælder
uden at skulle gennemgå en adoptionsprocedure.
Aktuelle problemer
Som en "modtagende stat" i internationale surrogatforhold er de israelske myn-
digheder, ifølge ISS, stødt på adskillige problemstillinger, der er forbundet med
bl.a. graviditetsdonorens rettigheder og sikkerhed, manglende undersøgelse af
de tiltænkte forældres egnethed og en manglende genetisk forbindelse med bar-
net. Der ses også risiko for, at børn efterlades (navnlig børn med særlige behov)
og risiko for, at der sker handel med børn. Herudover har Israel også oplevet, at
en manglende afklaring af barnets retsstilling både i afgiver- og modtagerlandet
har ført til tilfælde, hvor børn i længere perioder ikke kan forlade fødelandet og
indrejse i Israel.
2.1.2. USA
USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til
stat, og i mange delstater er den under stadig udvikling. Familieretlige spørgs-
mål afgøres typisk i delstaternes amter (såkaldte counties), og der kan i nogle
stater være forskelle fra amt til amt.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
14
De enkelte stater kan i forhold til surrogatområdet karakteriseres som mere el-
ler mindre ”surrogatvenlige”. I ”surrogatvenlige” stater er der indført lovgiv-
ning, der tillader og anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition
for at tillade aftalerne. Derudover karakteriseres andre stater som ”forholdsvis
surrogatvenlige” eller ”mindre surrogatvenlige”.
The American Society for Reproductive Medicine (en nonprofit, tværfaglig or-
ganisation til fremme af videnskab og praksis inden for reproduktiv medicin)
udgiver anbefalinger til den helbredsmæssige og psykologiske screening af par-
terne i surrogataftaler. Anbefalingerne betragtes som minimumsstandarder i
surrogatbranchen, og flere stater kræver, at de indgår som minimumskrav i
surrogataftaler.
Surrogatbureauernes kriterier til graviditetsdonorer varierer, men nogle gene-
relle krav er, at hun:
 Er mellem 21-43 år.
 Har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et sundt barn
 Højst har født 5 børn og højst har fået 4 kejsersnit.
 Har et BMI under 32.
 Er økonomisk stabil eller uafhængig (modtager ikke offentlige ydelser)
 Ikke er straffet.
 Ikke tager antidepressiv medicin.
 Ikke lider af ubehandlet misbrug, depression eller lign.
Det anbefales bl.a., at en potentiel graviditetsdonor bør afvises, hvis der er tegn
på finansiel eller følelsesmæssig udnyttelse. I praksis betyder det, at surrogat-
bureauer lægger vægt på, at graviditetsdonorens primære motivation ikke må
være penge, og at hun skal være økonomisk stabil og uafhængig. Der er forskel
på, hvor nøje surrogatbureauerne tjekker graviditetsdonorens økonomi, men
generelt er minimumskravet, at hun er over fattigdomsgrænsen, og at hun ikke
modtager offentlige sociale ydelser.
De fleste bureauer kræver desuden, at både graviditetsdonoren og de tiltænkte
forældre repræsenteres af en advokat for at sikre begge parters juridiske ret-
tigheder og forpligtelser. I de fleste ”surrogatvenlige stater” er det et lovkrav, at
de tiltænkte forældre betaler for graviditetsdonorens advokat.
Der er også krav om, at graviditetsdonorens øvrige udgifter dækkes (f.eks.
transport, sygeforsikring, livsforsikring). Yderligere kompensation fastsættes af
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 15
surrogatbureauet og kan variere meget, bl.a. efter leveomkostningerne i den på-
gældende stat.
I situationer, hvor de tiltænkte forældre fortryder surrogataftalen under gravi-
diteten, kan der i nogle tilfælde arrangeres en overdragelse af aftalen til andre.
Hvis de ombestemmer sig efter barnets fødsel, kan der være mulighed for at ar-
rangere en privat adoption af barnet. F.eks. kan personer, hvis eget surrogatfor-
løb ikke resulterede i et barn, være interesseret i at adoptere et barn fra et andet
surrogatarrangement.
De tiltænkte forældres forhold og kontakt til graviditetsdonoren, både under
graviditeten og efter barnets fødsel, fastlægges normalt i surrogataftalen.
Et barn født i USA vil altid kunne få oplyst navnet på sin fødemor. I USA udste-
des der to forskellige fødselsattester, en ”short form”, som primært indeholder
barnets og de retlige forældres navne, fødselsdato og sted, og en ”long form”,
som indeholder flere detaljer om fødslen, inkl. fødemorens navn. ”Long form”
attesten opbevares af de lokale sundhedsmyndigheder, men alle borgere har ret
til at få den udleveret.
I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater er surro-
gataftaler juridisk bindende, og det retlige forældreskab fastslås forud for føds-
len ved en ”pre-birth order”. Dermed har den fødende kvinde, som hverken er
genetisk relateret eller retlig mor til barnet, intet juridisk ansvar for barnet efter
fødslen. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, at der skulle være et de-
cideret forbud mod dette i USA, men ifølge en række hjemmesider er det forud-
sat, at der ikke er en genetisk forbindelse mellem barn og graviditetsdonor.
I de fleste stater er det lovligt for både privatpersoner og professionelle surro-
gatbureauer at annoncere efter graviditetsdonorer og tiltænkte forældre, både
for så vidt angår kommercielle og ikke-kommercielle surrogataftaler. Der findes
en række dertil oprettede online hjemmesider, men man kan også finde annon-
cer andre steder.
Delstaten New York har som den første stat indført en rettighedserklæring for
graviditetsdonorer, som en del af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2021, Pa-
rent-Child Security Act: Gestational Surrogates' Bill of Rights (ny.gov). Man
skal være bosiddende i New York for at kunne indgå en surrogataftale, hvilket i
princippet udelukker internationale surrogatarrangementer.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
16
Et barn født i udlandet kan indrejse i USA, hvis de almindelige regler for lovlig
indrejse er opfyldt, herunder at barnet har ret til amerikansk statsborgerskab
eller har et gyldigt visum. Generelt gælder det, at hvis forældreskabet er etable-
ret korrekt efter reglerne i det land, hvor barnet er født, vil de amerikanske
myndigheder ikke sætte spørgsmålstegn ved det retlige forældreskab.
Tabel 2.1.
Surrogatvenlige stater
Californien
Connecticut
New Hampshire
1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Begge tiltænkte forældre
anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er genetisk relate-
ret til barnet.
2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.
Forholdsvis surrogatvenlige stater
I disse stater praktiseres surrogatforhold, og surrogataftaler anerkendes, men
lovgivningen er mindre klar eller ikke-eksisterende. Idet familieretlige spørgs-
mål håndteres ved de lokale amters domstole, kan praksis variere inden for den
enkelte stat, og alt efter om de tiltænkte forældre er gift og deres genetiske for-
hold til barnet.
Tabel 2.2.
Forholdsvis surrogatvenlige stater
Alabama 1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i
Alabama, hvorfor det er tilladt. De lokale domstole er generelt positive over for
surrogataftaler, men praksis kan variere fra amt til amt (county). Typisk kan det
retlige forældreskab etableres forud for fødslen for gifte par, hvis mindst en af
dem er genetisk relateret til barnet.
Der udstedes ikke pre-birth orders til etablering af det retlige forældreskab til
ugifte par.
2. Det samme gælder for tiltænkte forældre af samme køn.
Colorado 1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i
Colorado, hvorfor det er tilladt. Typisk kan det retlige forældreskab etableres
forud for fødslen, uanset parrets ægteskabelige status og genetiske relation til
barnet.
2. Det samme gælder for tiltænkte forældre af samme køn.
Florida 1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige, men surrogataftaler anerken-
des kun for gifte par. Begge tiltænkte forældre anerkendes som retlige foræl-
dre, hvis de er gift, og mindst en af dem er genetisk relateret til barnet.
2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 17
Missouri 1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i
Missouri, hvorfor det er tilladt. Det retlige forældreskab etableres først ende-
ligt ved en ”post-birth order” (en dom efter fødslen). Begge tiltænkte forældre
anerkendes som retlige forældre, hvis de er gift, og mindst en af dem er gene-
tisk relateret til barnet.
2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.
Texas 1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Texas’ lov gælder kun for gifte
par, men nogle lokale domstole anerkender også surrogataftaler for ugifte par.
Surrogataftaler skal godkendes i retten inden fødslen. Begge tiltænkte forældre
anerkendes som retlige forældre, uanset om de er genetisk relateret til barnet.
2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.
Wisconsin 1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Surrogataftaler er juridisk bin-
dende, med mindre retten finder, at de ikke er i barnets bedste interesse.
Begge tiltænkte forældre anerkendes som retlige forældre, hvis de er gift, og
begge er genetisk relateret til barnet.
2. Der kan være forskellig praksis ved de lokale domstole for par af samme køn
og for ugifte par.
2.1.3. Holland
Ifølge hollandsk ret er surrogatforhold ikke forbudt. Tiltænkte forældre kan frit
lave en privat aftale med en, de kender, og de har lov til at refundere de udgif-
ter, der er forbundet med at føde barnet. Betaling i forbindelse med en surro-
gataftale er ikke reguleret, så betalinger, der overstiger refusion af omkostnin-
ger, er tilladt.
De tiltænkte forældre må ikke offentligt meddele, at de leder efter en gravidi-
tetsdonor, herunder ved opslag på sociale medier. Fremme af kommercielle
surrogataftaler er forbudt, og loven tillader således ikke websteder, der rekla-
merer for surrogataftaler eller tilbyder formidling af kontakt mellem tiltænkte
forældre og potentielle graviditetsdonorer. Organisationer har heller ikke lov til
at hjælpe med formidling af kontakt.
Der er i øjeblikket ingen specifik regulering af surrogatforhold. Surrogatforhold
i Holland kan enten foregå "traditionelt" eller ved kunstig befrugtning. I begge
tilfælde vil den fødende mor være den juridiske mor til barnet. Dette princip er
en del af ordre public, men i nogle tilfælde har man i udenlandske surrogatsa-
ger anerkendt en fødselsattest, hvor de hollandske tiltænkte forældre er anført,
uden at graviditetsdonoren er nævnt.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
18
Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved adoption, ofte kombineret
med, at en af de tiltænkte forældre anerkender barnet på forhånd. Hvis gravidi-
tetsdonoren er gift, skal hendes partner slettes fra fødselsattesten, før anerken-
delse kan finde sted. Anerkendelse af en af de tiltænkte forældre er i deres inte-
resse, fordi det er ulovligt at overdrage en nyfødt (indtil 6 måneder gammel) til
en familie, der ikke omfatter direkte familie uden samtykke fra de relevante
myndigheder. Efter bekræftelse gælder dette forbud ikke længere.
Under alle omstændigheder vil en domstolsafgørelse være nødvendig for adop-
tionen. Ofte vil en retssag tage op til et år.
Hollandsk ret giver mulighed for lovligt medforældreskab til par af samme køn.
Siden 2014 har det været muligt at få registreret et medmoderskab automatisk,
når et barn fødes af et kvindeligt par, der er gift eller har indgået registreret
partnerskab.
Der har siden 2001 været en særlig procedure, der gør det muligt for et kvinde-
ligt par at adoptere et barn født af en af mødrene med tilbagevirkende kraft, så-
ledes at den anden mor er retlig forælder fra fødslen. For et mandligt par er
adoption den eneste mulighed for at opnå retligt forældreskab.
De hollandske adoptionsregler udelukker ikke muligheden for adoption efter
kommercielle surrogataftaler. Anerkendelsen af forældreskab for et barn, der er
født af en graviditetsdonor, vil ikke blive behandlet som en international adop-
tion. Hvis graviditetsdonoren ikke er anført på fødselsattesten, vil anerkendelse
af selve attesten ofte ikke være mulig, da det vil være i strid med ordre public
(præjudicielle spørgsmål verserer pt. for den hollandske højesteret, der tager
stilling til omfanget af ordre public i den sammenhæng). Når man ikke aner-
kender hele fødselsattesten, vil man ofte kunne anerkende forældreskabet for
en af de tiltænkte forældre på grundlag af dokumenterne fra fødelandet, eller
forældreskabet vil blive anerkendt for den forælder med et DNA-link til barnet,
og derefter vil den anden forælder have mulighed for at adoptere.
Tidligere blev lægehjælp kun givet i tilfælde, hvor begge tiltænkte forældre ville
være barnets genetiske forældre, men i 2016 ændrede den hollandske forening
for obstetrik og gynækologi en holdning til spørgsmålet. I dag er surrogatfor-
hold også tilgængelig for tiltænkte mødre med et alvorligt helbredsproblem, for
hvem graviditet potentielt ville være livstruende eller på anden måde utilråde-
ligt. Homoseksuelle mænd, der ønsker at få et barn, er også berettigede. I lyset
af de medicinske risici og successtatistik er aldersgrænsen 43 år for ægdonorer
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 19
og 45 år for graviditetsdonorer. Brug af ukendte kønscelledonorer er ikke tilladt
for medicinsk personale.
Hvis kunstig befrugtning anvendes ved et surrogatarrangement, foretages eks-
tra sikkerhedsforanstaltninger. Klinikken vil i vid udstrækning rådgive gravidi-
tetsdonoren og de tiltænkte forældre. Børnebeskyttelsesorganer, som undersø-
ger forældrenes og graviditetsdonorens baggrund, vil også være involveret. Be-
talinger og forsikringer vil også blive kontrolleret, så det sikres, at der bliver ta-
get godt hånd om graviditetsdonoren, men at hun ikke modtager egentlig beta-
ling for processen.
Efter en rapport fra det hollandske regeringsudvalg om revurdering af foræl-
dreskab meddelte den hollandske regering i 2019, at den ville arbejde på et ud-
kast til et lovforslag om surrogatforhold. Det lovforslag er sendt i offentlig hø-
ring og er nu under forberedelse til at blive fremsat i det hollandske folketing.
En del af dette udkast til lovforslag vil være en regulering af de godtgørelsesbe-
rettigede omkostninger i sager om surrogatforhold. Lovforslaget følger som ud-
gangspunkt anbefalingerne i regeringsudvalgets betænkning om at gøre det
muligt for tiltænkte forældre at blive forældre til et barn fra fødslen efter en
domstolsafgørelse før undfangelsen.
2.1.4. Colombia
National lovgivning
Der er ikke en tydelig national lovgivning vedrørende surrogatforhold i Colom-
bia. I artikel 42-6 i Colombias nationale forfatning fremgår det dog, at "Børn
født i eller uden for ægteskab, adopteret og undfanget naturligt eller med vi-
denskabelig bistand, har lige rettigheder og pligter”, hvilket betyder, at surro-
gatforhold ikke er forbudt.
Både nationale og internationale surrogatforhold praktiseres i Colombia, og
landet er blevet et populært destinationsland for surrogatforhold i de seneste
år. For eksempel har det britiske NGA-advokatfirma - specialiseret i fertilitets-
lovgivning, herunder surrogatforhold - rapporteret, at det løbende bliver kon-
taktet af tiltænkte forældre (især par af samme køn), der søger råd om at indgå i
et surrogatarrangement i Colombia.
Udlændinge gives i henhold til den colombianske forfatning de samme borger-
lige rettigheder og garantier som dem, der gives til landets borgere. Det bety-
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
20
der, at surrogataftaler i Colombia ser ud til at være tilgængelige for alle, og Co-
lombia er et af de få lande i Latinamerika, hvor det er et muligt alternativ for
par af samme køn, der ønsker et barn.
Der er ingen specifik lovgivning om surrogatforhold, men der er indført visse
retningslinjer/forskrifter ved retspraksis. I 2009 traf forfatningsdomstolen en
afgørelse, hvoraf det fremgik, at der i det colombianske retssystem ikke er et
udtrykkeligt forbud mod denne type af aftaler. Med hensyn til teknikkerne til
assisteret reproduktion i forbindelse med surrogatforhold er de anset for at
være lovlige.
Da diskrimination ikke er tilladt i den colombianske forfatning, og siden adop-
tion for par af samme køn blev legaliseret i landet i 2015, er både par af samme
køn, heteroseksuelle samt enlige forældre berettiget til at benytte sig af surro-
gatforhold og anden assisteret reproduktion, så længe der er en genetisk forbin-
delse til barnet.
Man har i aktuelle debatter primært haft fokus på sundhed og rettigheder i for-
bindelse med reproduktion som en reaktion på infertilitet uden at tage fat på
spørgsmål om forældreskab i forbindelse med sådanne rettigheder og rettighe-
derne for det barn, der er født gennem surrogatforhold.
Colombia var på regionalt plan en pioner inden for surrogatforhold og assiste-
ret reproduktionsteknologi (ART). Den første in vitro baby i Latinamerika blev
født i Colombia i 1985.
Juridiske parametre
I en dom i 2015 har forfatningsdomstolen fastsat en række parametre, som skal
opfyldes i forbindelse med et surrogatarrangement. Surrogatforhold i Colombia
bør herefter kun kunne realiseres, hvis følgende forhold er opfyldt:
 Det er altruistisk.
 Det er medicinsk umuligt for parret eller personen at blive gravid.
 Graviditetsdonoren bidrager ikke med egne æg til IVF-behandlingsproces-
sen.
 Graviditetsdonoren skal opfylde alle de forudbestemte kriterier.
 En person skal gennemgå omfattende medicinske og psykologiske test for
at kvalificere sig som graviditetsdonor.
 De biologiske forældre til barnet skal acceptere barnet, som det er efter
fødslen.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 21
 Barnet efterlades ikke alene, hvis dets biologiske forældre dør før fødslen.
 Graviditetsdonoren kan kun afbryde graviditeten, hvis der ifølge en lægelig
vurdering er opstået en alvorlig medicinsk komplikation.
 Hvis graviditetsdonoren beslutter sig for at abortere uden en medicinsk år-
sag, kan hun være juridisk ansvarlig for ikke at overholde kontrakten.
Disse skal dog ifølge ISS alene forstås som anbefalinger. Der er ingen regler for
vederlag eller omkostninger forbundet med surrogatordninger, ligesom der hel-
ler ikke er statistisk materiale tilgængeligt på området.
Krav til de tiltænkte forældre
Ifølge websteder for private bureauer i Colombia specialiseret i surrogataftaler
kan de tiltænkte forældre være:
 Et gift eller ugift par.
 Et heteroseksuelt par eller et par af samme køn.
 Single mand eller kvinde.
 Under 55 år.
Krav til graviditetsdonor
I Colombia kan kriterierne for graviditetsdonor variere fra bureau til bureau.
Nogle stiller strengere krav end andre.
Aldersgruppen for en graviditetsdonor varierer fra 19-35 år. Derudover er de
som regel forpligtet til at have mindst ét barn selv. De er desuden forpligtet til
at foretage en medicinsk og psykologisk screening før, under og efter gravidite-
ten. Desuden skal der foreligge et klart informeret samtykke inden for ram-
merne af en juridisk aftale, før man forpligter sig til at indgå i et surrogatarran-
gement. Den juridiske aftale er et afgørende dokument i processen, der bruges
til grundigt at uddybe parternes rettigheder og forpligtelser som eksempelvis:
 Registreringen af det tiltænkte barn.
 Potentielle udfordringer, der opstår efter fødslen, som en graviditetsdonor
skal være opmærksom på/samtykke til på forhånd. (Det nærmere indhold,
herunder hvad graviditetsdonoren præcist skal give samtykke til inden
fødslen, er ikke helt klart for ISS).
 Kontraktbrud i tilfælde af, at kontrakten misligholdes af en af de involve-
rede parter (fx foretaget abort, manglende deltagelse i prænatal kontrol,
undladelse af at foretage de aftalte betalinger mv.).
 Sygesikring.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
22
 Immigrationsprocesser, hvis en af forældrene bor i udlandet.
Juridisk forældremyndighed og forældreansvar
Ifølge colombiansk lov er den kvinde, der føder barnet, altid den retlige mor
ved fødslen. Hvorvidt en af de tiltænkte forældre er den juridiske forælder vil
afhænge af omstændighederne omkring inseminationen eller embryonoverfør-
sel, og om graviditetsdonor er gift eller i et civilt partnerskab.
Ifølge advokater ophæver en forældrekendelse alle juridiske rettigheder, som
graviditetsdonor og hendes eventuelle mand har i forhold til barnet. Hvis en
ansøgning om forældrekendelse ikke imødekommes, inden barnet er 6 måne-
der gammel, kan det være nødvendigt at overveje alternativer såsom adoption.
I nogle tilfælde er en sådan frist dog blevet forlænget.
Der er få oplysninger om processen i forbindelse med udstedelse af en foræl-
drekendelse. Det er for eksempel ikke klart, om en proces i henhold til den co-
lombianske civillov kan indledes for en familiedommer, for at graviditetsdono-
ren kan give afkald på sine forældrerettigheder. Betingelserne for at gøre det er
ret restriktive.
Ligeledes er det ikke klart, om der i surrogatkontrakter kan tages stilling til di-
verse forhold i forbindelse med forældreansvar (dækning af lægeudgifter efter
fødslen, sygesikring osv.). Under alle omstændigheder kan manglen på klare
regler på disse punkter føre til vanskelige situationer, hvis der opstår konflikter
eller andre uforudsete situationer mellem de involverede parter.
Procedure
Hvis man ønsker at blive graviditetsdonor i Colombia, varierer proceduren til
en vis grad af det surrogatbureau, man beslutter at henvende sig til. Ifølge et
colombiansk bureau er proceduren generelt som følger:
 De tiltænkte forældre udfylder en profil og en biografi og tager blodprøver
og sædanalyse (hvis relevant). De indleverer identitetsdokumenter og et
polititjek til klinikken for at få en konsultation med lægen (eller et face-
time møde i tilfælde af et internationalt surrogatforhold).
 De tiltænkte forældre underskriver en aftale om det valgte forløb og beta-
ler den første rate i overensstemmelse med den indgåede aftale.
 De tiltænkte forældre opnår via bureauet originale certifikater for ægte-
skab, fødsel og navneændring.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 23
 De tiltænkte forældre tilbydes en ægdonorprofil, hvis det er relevant og
sørger for, at sæd sendes til Colombia i tilfælde af et internationalt surro-
gatarrangement.
 De tiltænkte forældre tilbydes en graviditetsdonor.
 De tiltænkte forældre vil møde alt relevant klinikpersonale og aftale nær-
mere med klinikken omkring overførsel af embryonet
 Ved bekræftet graviditet indgår de tiltænkte forældre en mere detaljeret
surrogataftale med graviditetsdonor.
 De tiltænkte forældre modtager regelmæssige opdateringer og adgang til
medicinske journaler, ultralydsbilleder og blodprøveresultater.
 I den sidste måned af graviditeten vil lægen anbefale en foreløbig fødsels-
dato.
 Inden for 3 dage efter fødslen indhenter det valgte bureau fødselsattesten.
 Bureauet bistår med forberedelse og indgivelse af statsborgerskabs- og
pasansøgninger for barnet, hvis der er tale om et internationalt surrogatar-
rangement.
 En ansøgning om forældrekendelse (med en frist på 6 måneder fra barnets
fødsel).
Ved fødslen opnår barnet colombiansk statsborgerskab, da barnet vil blive be-
tragtet som graviditetsdonorens barn. Civilregistret, der er ansvarlig for at ud-
stede fødselsattester, vil udstede en fødselsattest med den biologiske far som
den juridiske far og graviditetsdonor som den juridiske mor til barnet.
Efter forfatningsdomstolens afgørelse i 2015 er det nu muligt at registrere to ju-
ridiske mødre eller to juridiske fædre i fødselsregistret ("doble paternidad y
maternidad").
Surrogatorganisationer/bureauer
Der findes organisationer/bureauer, der arbejder med koordinering og facilite-
ring af surrogat-ordninger i Colombia. Nogle af disse organisationer er oriente-
ret mod facilitering af surrogataftaler til par af samme køn, mens andre er ori-
enteret mod internationale surrogatarrangementer, hvor Colombia er destinati-
onslandet.
Omkostninger
Prisen for et surrogatarrangement varierer afhængig af det enkelte surrogatfor-
løb. Ifølge visse bureauer som Global Surrogacy og Nordic Surrogacy er de an-
slåede omkostninger for et fuldt program inklusiv alle medicinske og juridiske
processer omkring $60.000-65.000. Der eksisterer også et forløb med dobbelt
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
24
garanti for et barn (parallelle surrogatordninger med to graviditetsdonorer),
der kan koste op til $96.000.
Ifølge tilgængelige oplysninger fra surrogatbureauer omfatter omkostningerne:
 Surrogatmatching og screening
 Erstatning til graviditetsdonoren, herunder månedlig kompensation.
 Lægefaglig og medicinsk bistand til befrugtning
 Graviditetsopfølgning.
 Udgifter til medicin.
 Fødsel (herunder kejsersnit om nødvendigt).
 Neonatal intensiv afdeling (NICU) hvis nødvendigt.
 Juridisk støtte i Colombia (underskrivelse af kontrakter og udstedelse af
certifikater og pas osv.)
Statistik
Der er ifølge ISS mangel på tilgængelig information om antallet af surrogatar-
rangementer i Colombia. Surrogatarrangementer antages dog af forskere for at
være jævnligt forekommende. Aftalerne er baseret på uformelle tilbud fra po-
tentielle graviditetsdonorer, der tilbyder deres tjenester via de sociale medier,
fertilitetsklinikker eller andre formidlere, der tilbyder surrogat-ydelser, herun-
der juridisk bistand, som en del af de behandlinger, der tilbydes ved infertilitet.
Mellem marts og september 2020 modtog det colombianske Udenrigsministe-
rium 16 visumansøgninger fra udenlandske par, som havde fået et barn via ar-
rangementer hos fertilitetsklinikker.
Aktuelle udfordringer
Et af de aktuelle spørgsmål, der ifølge ISS fortsat udgør en stor udfordring for
surrogatforhold i Colombia, er fraværet af klar lovgivning, der regulerer og kon-
trollerer praksis. Dette kan især være relevant i tilfælde af konflikter mellem de
forskellige parter involveret i et surrogatarrangement. I så fald skal sagen ind-
bringes for den nationale domstol. Surrogatforhold i Colombia kan på den
måde ifølge ISS være komplekst og risikoskabende for graviditetsdonor og bar-
net.
Fraværet af klar regulering på området betyder, at handlinger relateret til sur-
rogatforhold ikke kan anses for at være hverken lovlige eller ulovlige. Selvom
forfatningsdomstolen regulerede nogle aspekter, som giver barnets rettigheder
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 25
forrang, har den ikke etableret en retlig ramme for surrogatforhold. Anvendel-
sen af surrogatordninger er tilladt eller i det mindste tolereret, men er ikke lov-
reguleret. Dette kan ifølge ISS føre til tvivlsom praksis og risiko for alvorlige
krænkelser af de involverede parters rettigheder.
I november 2016 blev et lovforslag, der tillader altruistiske surrogatforhold på
nationalt plan og forbyder kommercielle surrogatforhold, indgivet af medlem af
kongressen Maria del Rosario Guerra fra det højreorienterede parti Centro De-
mocratico, idet hun hævdede, at denne praksis udnytter kvinder og krænker
barnets rettigheder. Dette lovforslag blev godkendt i Repræsentanternes Hus,
men bestod til sidst ikke debatterne i Senatet. I de efterfølgende valgperioder
blev der fremsat andre lovforslag med forskelligt sigte relateret til surrogatfor-
hold.
Det Colombianske Familievelfærdsinstitut (ICBF) har ligeledes i 2020 mindet
om nødvendigheden af omfattende regulering af surrogatforhold for at beskytte
alle involverede parters rettigheder. Ligeledes blev et nyt lovprojekt indsendt i
2020 med det formål at imødegå manglen på information, fraværet af regule-
ring og begrænset retspraksis, som ikke kan give tilstrækkelig klarhed på områ-
det. Det tyder således på, at debatten om surrogatforhold i Colombia stadig er i
gang uanset det aktuelle fravær af lovgivning.
2.1.5. Georgien
Både altruistiske og kommercielle surrogatforhold er tilladt i Georgien, uanset
om der er tale om nationale eller internationale aftaler. Graviditeten skal etab-
leres med et donoræg (gestationelt). Surrogataftaler, hvor graviditetsdonoren
har en genetisk forbindelse til barnet, er forbudt.
Der er ingen specifik lov, der regulerer surrogatforhold. Surrogatforhold er
hverken anvendt eller defineret eksplicit i georgisk lovgivning, og de gældende
kriterier og regler udspringer af den generelle lovgivning om assisteret repro-
duktionsteknologi.
For at begrænse risikoen for handel med børn og beskytte rettighederne for
børn, der er født gennem et surrogatforhold, blev der i marts og april 2016 ind-
ført ændringer og en ministeriel bekendtgørelse i georgisk lovgivning. Disse
ændringer begrænser muligheden for at tage et barn - født gennem et surrogat-
forhold - ud af Georgien i strid med georgiske regler. Surrogataftaler er juridisk
bindende og kan derfor håndhæves ved lov.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
26
Der har været taget initiativ til specifikt at regulere surrogatforhold i 2003 og
2014. Særligt udkastet til lov om surrogati fra 2014 indeholdt forslag til regule-
ring af en række forskellige aspekter i surrogataftalerne, herunder økonomiske
spørgsmål samt de tiltænkte forældres og graviditetsdonorernes ansvar og ret-
tigheder. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om lovforslaget. Georgiens
Råd for bioetik (National Council on Bioethics) var imod forslaget, da rådet
anså surrogatforhold for uacceptable af medicinske, sociale, moralske og etiske
årsager.
Krav til de tiltænkte forældre
Efter de gældende regler kan de tiltænkte forældre kun være nationale eller
udenlandske heteroseksuelle par med medicinsk dokumenteret infertilitet (ri-
siko for at overføre en genetisk sygdom eller kvindens medicinske behov pga. fx
manglende livmoder). Enlige og par af samme køn kan ikke komme i betragt-
ning ifølge georgisk lovgivning.
Der er ingen andre lovkrav for tiltænkte forældre såsom alder, civilstand, sam-
tykke fra graviditetsdonors ægtefælle mv. Indtil for nylig så det ud til, at til-
tænkte forældre skulle være gift, men ifølge ISS viser oplysninger fra den briti-
ske organisation ”Brilliantbeginnings” og advokatfirmaet ”CityLawFirm” umid-
delbart, at par, der bor sammen, nu også kan komme i betragtning.
En forudsætning for enhver surrogataftale i Georgien er et skriftligt samtykke
fra de tiltænkte forældre. Dette samtykke skal gives forud for in vitro befrugt-
ningsproceduren. Ifølge ISS fremgår det af mange surrogatbureauers hjemme-
sider, at udenlandske tiltænkte forældre ikke behøver at rejse til Georgien for at
underskrive surrogataftaler. De kan i stedet sende en bekræftet fuldmagt, der
giver personalet på surrogatbureauet tilladelse til at underskrive et samtykke på
deres vegne.
Krav til graviditetsdonor
Der er ingen lovkrav i forhold til at blive graviditetsdonor såsom alder, civil-
stand, samtykke mv. ISS er på baggrund af research på flere online-hjemmesi-
der om surrogati i Georgien kommet frem til, at graviditetsdonor ifølge praksis
skal have mindst ét barn, være 35 år eller yngre og have en middel socioøkono-
misk situation.
Graviditetsdonor må ikke have nogen genetisk forbindelse til barnet. I Georgien
har de fleste graviditetsdonorer, ifølge ISS, en lavere middelklassebaggrund,
men har normalt ordinære beskæftigelses- og boligforhold.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 27
Samtykke
De tiltænkte forældre behøver ikke samtykke fra graviditetsdonor for at blive
registreret som barnets juridiske forældre i Georgien.
Andre aktører
Kommercielle surrogataftaler har været tilladt i Georgien siden 1997. Der er
mange surrogatbureauer og ingen begrænsninger med hensyn til de formid-
lende bureauers aktiviteter. Loven regulerer ikke spørgsmål om annoncering.
Lægeklinikker er forpligtet til at indhente et skriftligt informeret samtykke fra
patienterne inden påbegyndelse af in-vitro-befrugtningen.
Notarer
En surrogataftale er i henhold til georgisk lov en bindende kontrakt mellem
graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre, der skal underskrives af alle aftale-
parter foran en notar.
Forældreskab og forældreansvar
Graviditetsdonoren har ingen forældrerettigheder over det fødte barn. Hvis et
befrugtet æg fra en ægdonation eller sæddonation overføres til graviditetsdono-
rens livmoder, vil de tiltænkte forældre blive betragtet som juridiske forældre
til barnet. Dette gør Georgien til et populært rejsemål for internationale surro-
gataftaler.
I 2020 blev reglerne ændret, således at graviditetsdonor også fik ret til barsels-
orlov.
Procedure
Det første trin er at indhente et skriftligt samtykke fra de tiltænkte forældre.
Både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor skal underskrive dokumentet.
De tiltænkte forældre er forpligtet til at indgå surrogataftalen før in vitro-be-
frugtningen, og aftalen skal som nævnt ovenfor attesteres af en notar. Aftalen
kan ikke attesteres af notaren, efter embryoet er overført til graviditetsdono-
rens livmoder, og en overtrædelse af dette vilkår vil føre til, at de tiltænkte for-
ældre ikke kan blive registreret som juridiske forældre til barnet.
Graviditetsdonor skal gennemgå forskellige medicinske screeningstest med
henblik på en vurdering af hendes fysiske og mentale velbefindende. Efter at
have bestået alle de nødvendige screeningstests, kan selve processen begynde.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
28
Andet trin er embryo-overførsel. Efter udvikling af embryoet i fertilitetsklinik-
kens laboratorium overføres embryoet til graviditetsdonors livmoder.
I løbet af tredje trimester af graviditeten udarbejdes dokumentation for foræl-
dreskab, og læger udarbejder i samarbejde med de tiltænkte forældre og gravi-
ditetsdonor en plan for barnets fødsel.
Efter fødslen afleveres barnet til de tiltænkte forældre. Det forhold, at barnet er
født via en surrogataftale, bør angives i den registrering, som hospitalet sender
til folkeregistret inden for fem hverdage fra barnets fødsel.
Fødselsattest og statsborgerskab
Fødselsattester udstedes af ”The Public Service Development Agency” under
Justitsministeriet i Georgien. For at registrere de tiltænkte forældre som juridi-
ske forældre er følgende dokumenter nødvendige:
 Surrogataftale, attesteret af notar.
 Dokumentation for embryo-overførsel til graviditetsdonor, udstedt af IVF-
klinikken.
 Dokumentation for fødslen, udstedt af hospitalet.
IVF-klinikkerne skal levere alle de dokumenter, der er foreskrevet i lovgivnin-
gen. Uden de medicinske oplysninger, som klinikkerne skal levere, kan de kom-
mende forældre ikke få udstedt en fødselsattest.
Ifølge ISS udstedes fødselsattesten inden for 24 timer efter fødslen med de til-
tænkte forældres navne påført.
Det barn, der er født gennem en surrogataftale, kan ikke forlade landet, hvis
begge de tiltænkte forældre ikke er angivet som barnets juridiske forældre på
barnets fødselsattest – heller ikke selvom barnet har et udenlandsk pas.
I Georgiens lov om statsborgerskab er det anført, at et barn opnår georgisk
statsborgerskab ved fødslen, hvis barnet er født via et surrogatarrangement i
Georgien, og ingen af forældrenes hjemlande vil anerkende barnet som stats-
borger.
Omkostninger
Ifølge Europarådets komité for bioetik er Georgien det europæiske land med de
laveste omkostninger i surrogataftaler, hvilket gør landet til en meget attraktiv
destination for udenlandske tiltænkte forældre.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 29
Spørgsmålet om kompensation eller tilbagebetaling er ikke reguleret ved lov og
behandles normalt i selve surrogataftalen. Der er intet juridisk forbud mod be-
taling til graviditetsdonor. Ifølge ISS varierer oplysningerne om de gennemsnit-
lige omkostninger ved surrogati i Georgien fra 40.000-80.000 USD.
Derudover er omkostningerne i forbindelse med benyttelse af et surrogatbu-
reau i Georgien omkring 4.500 USD.
Statistik
Der er ingen officiel statistik tilgængelig. Ifølge et uofficielt skøn fra den offent-
lige forsvarer i Georgien er der blevet født omkring 3.000 børn gennem et sur-
rogatforhold siden 1997.
Da fertilitetsklinikkerne ikke er forpligtet til at levere data, er disse tal ikke sær-
ligt nøjagtige. De eneste pålidelige data, der findes, er notaroptegnelser over
nyfødte, hvor der ifølge ISS’s oplysninger fra Georgiens Sundhedsministerium
blev registreret 150 børn født af en graviditetsdonor i 2012 og 170 børn i 2013.
Udfordringer
De aktuelle udfordringer relateret til surrogataftaler i Georgien er, ifølge ISS:
 Mangel på specifik regulering. Den eksisterende retlige ramme opfylder
ikke internationale standarder - særligt Verona-principperne.
 Graviditetsdonor har ingen rettigheder og ingen juridisk beskyttelse. På
sin mission til Georgien i 2016 anbefalede FN’s Special Rapporteur om
vold mod kvinder samt dens årsager og konsekvenser at "udarbejde en lov
om medicinsk assisteret forplantning, herunder surrogatforhold, for at
etablere et juridisk grundlag for disse procedurer og beskytte kvinder og
børns rettigheder i sager om surrogatforhold”.
 Som afsluttende bemærkninger til Georgiens første rapport i henhold til
den valgfrie protokol af 25. maj 2000 til FN’s Børnekonvention om salg af
børn, børneprostitution og børnepornografi, udtrykte FN’s Komité for Bar-
nets Rettigheder bekymring over, at surrogatforhold ikke bliver overvåget
og reguleret tilstrækkeligt, og derfor kan føre til salg af børn. Komitéen an-
befalede således i 2019 Georgien at indføre yderligere sikkerhedsforan-
staltninger for at forhindre brugen af surrogataftaler til salg af børn. I hen-
hold til Verona-principperne (princip 14) skal bestemmelser i surrogataf-
taler forstås som ikke-bindende og kan derfor ikke håndhæves juridisk.
Når surrogataftaler er juridisk bindende, og kontraktmæssigt kan håndhæ-
ves, som det er tilfældet i Georgien, udgør dette salg af børn. Yderligere
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
30
skal der være et minimum af sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre,
at surrogatordninger kan føre til salg af børn født gennem en surrogataf-
tale.
 I forhold til retten til identitet for børn født gennem en surrogataftale, her-
under barnets tilblivelseshistorie og kulturelle identitet, ses der, ifølge ISS,
også udfordringer i Georgien. Fødselsattesten indeholder ikke oplysninger
om graviditetsdonor. Derfor har barnet muligvis ikke adgang til oplysnin-
ger om dets identitet, herunder genetisk oprindelse, tilblivelse og social
oprindelse, som anbefalet i Verona-principperne (princip 11). FN’s Komité
for Barnets Rettigheder har i 2017 anbefalet Georgien blandt andet at
sikre, at et barn født gennem en surrogataftale skal være i stand til at få
adgang til oplysningerne om hans eller hendes oprindelse.
2.1.6. Ukraine
Surrogatforhold er lovlige i Ukraine. Efter lovgivningen i Ukraine kan surrogat-
aftaler både være kommercielle og altruistiske. Der findes både nationale og in-
ternationale surrogataftaler. Surrogataftaler indgås på baggrund af en kontrakt
mellem graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre. Der indgås endvidere en
kontrakt mellem graviditetsdonoren og en klinik samt mellem klinikken og de
tiltænkte forældre.
Der er ingen specifik lovgivning, der samlet regulerer surrogataftaler. I stedet
reguleres området af flere forskellige love, blandt andet Ukraines familieko-
deks. Af det fremgår, at hvis et befrugtet æg, hvor en af ægtefællerne (de til-
tænkte forældre) er arvecelledonor, indsættes i en anden kvindes krop, er ægte-
fællerne barnets forældre.
Der er flere initiativer i gang i forhold til ny lovgivning på området for assisteret
reproduktion og specifikt målrettet surrogatforhold.
Krav til tiltænkte forældre
Det er kun heteroseksuelle par, der kan være tiltænkte forældre, og de skal være
gift. Der er ikke krav om, hvor lang tid de skal have været gift.
En af de tiltænkte forældre skal have en genetisk relation til barnet. Det er et
krav, at de tiltænkte forældre ikke selv kan få et barn. I lovgivningen er nævnt
specifikke fysiske lidelser, der berettiger et par til at anvende en graviditetsdo-
nor, når den kvindelige tiltænkte forælder ikke kan bære et barn. Eksempelvis
kan det give adgang til at indgå en surrogataftale, at de tiltænkte forældre har 4
eller flere mislykkede forsøg på fertilitetsbehandling bag sig.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 31
Krav til graviditetsdonoren
Det fremgår af de ukrainske regler, at en graviditetsdonor skal være en voksen
og kapabel kvinde. Hun skal have født et barn tidligere (sit eget), som er sundt,
og der må ikke være helbredsmæssige forhold, der taler imod anvendelsen af
hende som graviditetsdonor.
En graviditetsdonor må ikke være genetisk mor til barnet. Hun må dog gerne
være graviditetsdonor for nære familiemedlemmer.
Graviditetsdonoren skal udfærdige en frivillig og skriftlig erklæring om at indgå
i surrogatarrangementet. Ifølge ISS’s oplysninger er dette et juridisk gyldigt do-
kument, men skal ikke verificeres eller godkendes af en offentlig myndighed.
Hvis graviditetsdonoren er gift, skal hendes mand også samtykke skriftligt.
Graviditetsdonoren bør også være vejledt om konsekvenserne, inden hun ud-
færdiger erklæringen. Dette er dog ikke reguleret. Vejledning og juridisk støtte
til graviditetsdonorerne ydes af fertilitetsklinikkerne.
Anvendelse af mellemmænd
Der er omkring 50 fertilitetsklinikker i Ukraine, hvoraf de fleste tilbyder surro-
gataftaler. Fertilitetsklinikkerne samarbejder med juridiske bureauer, der udar-
bejder kontrakter og hjælper med juridisk støtte til graviditetsdonorerne og de
tiltænkte forældre. Bureauerne fungerer som mellemled mellem fertilitetskli-
nikkerne, graviditetsdonorerne og de tiltænkte forældre.
Juridisk forældreskab og forældremyndighed
De tiltænkte forældre registreres som forældre på fødselsattesten fra starten, og
graviditetsdonoren vil ikke figurere i barnets identitetspapirer.
Procedure
ISS oplyser, at proceduren for at indgå en surrogataftale i Ukraine er som føl-
ger:
 Graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre introduceres, hvor gravidi-
tetsdonoren informeres om detaljerne i kontrakten og processen.
 Graviditetsdonoren undersøges af en læge.
 Kontrakten indgås.
 Fertilitetsbehandling.
 Lægefaglig støtte.
 Lægefaglig monitorering af graviditeten.
 Fødsel af barnet.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
32
Når barnet er kommet til verden, skal graviditetsdonoren indsende en ansøg-
ning, der fungerer som hendes samtykke til, at de tiltænkte forældre registreres
som barnets juridiske forældre. Dette skal sendes sammen med dokumentation
for genetisk sammenhæng mellem barnet og en af de tiltænkte forældre.
Betalinger
Uofficielt anslås det, at graviditetsdonoren modtager et vederlag for 8000-
20.000 USD. Ifølge ISS dækker udgifterne til et surrogatarrangement i Ukra-
ine:
 Omkostninger til selve proceduren efter surrogataftalen. Dette omfatter
undersøgelser, medicin, lægehjælp osv. (alle poster inklusive udgifter og
nøjagtige beløb skal angives i kontrakten).
 Vederlag til en graviditetsdonor for at bære og føde et barn.
Statistik
Der føres ikke officiel statistik over antallet af surrogataftaler i Ukraine, men
det skønnes uofficielt, at der hvert år bliver født mindst 2.000 børn fra gravidi-
tetsdonorer i Ukraine.
Udfordringer
Aktuelt er der ifølge ISS flere problemstillinger forbundet med surrogatforhold
i Ukraine. Det kan blandt andet nævnes, at forholdet mellem graviditetsdonor
og de tiltænkte forældre alene er reguleret gennem den aftale, de har indgået.
Den vil ofte være overfladisk og ikke indeholde de nødvendige værktøjer til at
beskytte de involverede parter tilstrækkeligt.
Internationalt skaber de enkelte landes forskellige regler og tilgange til surro-
gatforhold en række udfordringer. I Ukraine vil de tiltænkte forældre være bar-
nets retlige forældre, men i de tiltænkte forældres hjemlande vil graviditetsdo-
noren ofte være den retlige mor, hvilket skaber tvivl om barnets retlige status.
Derudover har krigen i Ukraine medført flere problemer i forhold til opfyldelse
af forpligtelserne efter indgåede surrogataftaler.
Manglen på korrekt juridisk regulering af surrogataftaler skaber grobund for
misbrug, hvilket ifølge ISS øger sandsynligheden for ukontrolleret bevægelse
uden for Ukraines grænser af nyfødte babyer, kønsceller, reproduktivt væv
samt menneskelige embryoner, især med det formål at udvinde embryonale
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 33
stamceller etc. Under visse betingelser kan sådanne handlinger ifølge ISS kvali-
ficeres som en form for menneskehandel.
Surrogataftalerne giver mulighed for overførsel af barnet til de tiltænkte foræl-
dre efter fødslen, men som følge af krigen er de tiltænkte forældres sikre pas-
sage over landegrænsen og transporten af barnet til udlandet yderligere proble-
matiseret.
I henhold til undtagelsestilstanden og besættelsen af visse territorier i Ukraine
er evakueringen af graviditetsdonorer og nyfødte blevet ekstremt vanskelig.
Med hensyn til transport af graviditetsdonorer til et sikkert sted, kan der opstå
flere problemer i forbindelse med graviditetsdonorens manglende evne til at
forlade det farlige område/krigszonen eller hendes modvilje mod at forlade
Ukraine, hvor hendes familiemedlemmer, herunder evt. hendes egne børn, mu-
ligvis bliver boende.
På nuværende tidspunkt er det præcise antal samt placeringen af børn, der er
født af ukrainske graviditetsdonorer, ifølge ISS ukendte. Det samme gælder an-
tallet og placeringen af graviditetsdonorer, der fortsat er gravide, da det er pri-
vate virksomheder, der står for surrogataftalerne, og staten ikke registrerer af-
talerne.
Krigen medfører ifølge ISS også, at der er begrænset adgang til vigtige doku-
menter – her først og fremmest dem, der bekræfter den genetiske sammen-
hæng mellem en tiltænkt forælder og barnet. Dette udgør en risiko for afta-
lerne, da det har indflydelse på anerkendelsen af forældreskab. Det vil have be-
tydning, når de tiltænkte forældre krydser grænsen med et barn.
I en artikel i Information fra den 22. juni 2020 gav Ukraines daværende Om-
budsmand for børn udtryk for, at han ville foretrække, at surrogattjenester for
udenlandske par i Ukraine forbydes. Det har ikke været muligt at finde ud af,
hvilken holdning den nuværende ”Advisor to the President of Ukraine on Chil-
dren's Rights and Rehabilitation” har til surrogatområdet.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
34
2.2. Lande, der forbyder kommercielle surrogatforhold
2.2.1. Indien
Indien er blandt de lande, der har fungeret som centrum for kommercielle in-
ternationale surrogataftaler, der for nylig har taget skridt til generelt at forbyde
eller begrænse de kommercielle surrogataftaler som en reaktion på misbrug.
Kommercielle surrogatforhold blev legaliseret i Indien i 2002 som en del af en
beslutning om at fremme den medicinske industri og turisme i Indien. Dette,
kombineret med adskillige andre faktorer, førte til udviklingen af en ureguleret
surrogatiindustri.
Der mangler i øjeblikket officielle statistikker om børn født gennem en surro-
gataftale i Indien. Ifølge estimerede tal i 2012 blev mere end 25.000 børn født
hvert år gennem surrogataftaler i Indien (50 % til vestlige tiltænkte forældre).
Ifølge medierne viser de nuværende skøn omkring 750 børn pr. år. ”The Confe-
deration of Indian Industry” vurderede i 2012, at surrogatindustrien årligt ge-
nererede 2,3 milliarder USD. Ifølge tilgængelige kilder udgjorde prisen for en
surrogataftale mellem 18.000 og 36.000 USD.
Kommercielle surrogatforhold blev forbudt i Indien i 2022 med vedtagelse af
ny lovgivning på området, der trådte i kraft januar 2022. Kun altruistiske sur-
rogatforhold er herefter tilladt.
Siden 2015 har udenlandske statsborgere, herunder indiske statsborgere bosat
uden for Indien, dog ikke kunnet få visum til at indrejse eller få tilladelse til at
forlade Indien med et barn, der er født gennem et surrogatforhold.
Med lovgivningen, der trådte i kraft i 2022, må surrogati kun finde sted, hvis:
 Graviditetsdonoren ikke er genetisk beslægtet med barnet.
 Surrogataftalen er altruistisk.
 Der ingen kommercielle formål er med aftalen, eller at surrogataftalen el-
ler surrogatprocedurerne ikke kommercialiseres.
 Barnet ikke bliver til med henblik på salg, prostitution eller nogen anden
form for udnyttelse.
Endvidere er der etableret en række sikkerhedsforanstaltninger, der har til for-
mål at beskytte alle involverede parter, herunder:
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 35
 Påkrævet certificering og registrering af surrogatklinikker hos myndighe-
derne.
 Godkendelseskrav til graviditetsdonor og de tiltænkte forældre.
 Generelt forbud mod at fremme, reklamere for eller medvirke til en kom-
merciel surrogataftale.
 Forbud mod at tilskynde til surrogataftaler.
 Forbud mod at opbevare et embryo eller kønscelle med henblik på surro-
gati.
 Forbud mod at efterlade et barn født via en surrogataftale.
 Forbud mod at udføre eller forårsage abort uden skriftligt samtykke fra
graviditetsdonoren og tilladelse hertil fra den relevante myndighed.
 Forbud mod at udføre eller forårsage kønsudvælgelse af enhver form.
Myndighedsstruktur
Efter den nye lovgivning skal der etableres et føderalt nævn (”The National As-
sisted Reproductive Technology and Surrogacy Board”). Nævnet skal være in-
volveret i politikudvikling og overvåge området på centralt niveau. The Na-
tional Assisted Reproductive Technology and Surrogacy Board er en tværminis-
teriel enhed. Det skal mødes mindst én gang hvert halve år.
Derudover skal der i de enkelte delstater etableres tilsvarende nævn (“State As-
sisted Reproductive Technology and Surrogacy Boards”), som skal mødes
mindst en gang på fire måneder.
Samtidig etableres en række regionale myndigheder, der kan fungere som udø-
vende organer i de indiske stater, der blandt andet skal varetage følgende opga-
ver:
 Udstede og tilbagekalde certificeringer af surrogatklinikker.
 Håndhævelse af fastsatte standarder for surrogatklinikker.
 Efterforskning af brud og overtrædelser af gældende lovgivning samt fore-
slå passende juridiske sanktioner.
 Behandling af ansøgninger om abortanmodninger samt godkendelse af de
tiltænkte forældre og graviditetsdonor.
 Vedligeholdelse af en database med registreringer af surrogatklinikker, op-
lysninger om tiltænkte forældre og graviditetsdonorer mv.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
36
Krav til de tiltænkte forældre
De tiltænkte forældre skal være i besiddelse af et såkaldt godkendelses- og nød-
vendighedsbevis, der er udstedt af de regionale myndigheder, der forud for
godkendelsen skal påse, at følgende betingelser er opfyldt:
 Ansøgerne skal være ægtepar, hvor kvinden skal være mellem 23 og 50 år
og manden mellem 26 og 55 år på godkendelsestidspunktet.
 De tiltænkte forældre må ikke allerede være forældre til et eller flere børn
(biologiske, adopterede, kommet til verden via en graviditetsdonor).
 De tiltænkte forældre skal være i besiddelse af lægefaglig dokumentation
for, at det er nødvendigt for dem at anvende en graviditetsdonor for at
blive forældre.
Det er usikkert, hvor lang tid et ægtepar skal have været gift, samt om ægtepar,
der er indiske statsborgere, men bosat uden for Indien, vil kunne gennemføre
en altruistisk surrogataftale i Indien. Det fremgår forskellige steder, at en enlig
kvinde vil kunne gennemføre en altruistisk surrogataftale som tiltænkt foræl-
der, men det er usikkert, om dette kun omfatter enker og fraskilte kvinder, eller
om enlige kvinder, der ikke har været gift, også er en del af personkredsen.
Krav til graviditetsdonoren
Graviditetsdonor skal være i besiddelse af et godkendelsesbevis. Godkendelses-
beviset betragtes som et bevis for, at graviditetsdonoren ud fra en lægefaglig og
psykologfaglig betragtning er egnet til at være graviditetsdonor og gennemgå
surrogatprocedurerne. Beviset skal være udstedt af en registreret læge. Beviset
kan umiddelbart udstedes af privatpraktiserende læger, herunder fra certifice-
rede surrogatklinikker. Det er uklart, hvilken rolle de regionale myndigheder
nærmere har i relation til de konkrete godkendelsesbeviser.
 Graviditetsdonor skal være en gift kvinde i alderen 25 til 35 år på implan-
tationsdagen. Det samme gælder for en kvinde, der donerer sine æg.
 Graviditetsdonoren skal have et ønske om at være graviditetsdonor og selv
have fået et barn tidligere.
 Ingen kvinde må være graviditetsdonor mere end én gang i sit liv.
 Ingen kvinde må være graviditetsdonor ved brug af egne kønsceller.
Graviditetsdonorens ønske om at blive graviditetsdonor sidestilles med hendes
samtykke til at bære barnet og overdrage det til de tiltænkte forældre. Samtyk-
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 37
ket indebærer, at graviditetsdonor har modtaget vejledning om alle kendte bi-
virkninger og eftervirkninger af proceduren og har givet sit skriftlige og infor-
merede samtykke.
Graviditetsdonor har dog kun ret til at trække sit samtykke tilbage før implan-
tationen af det menneskelige embryo. Det er endvidere ikke klart, hvem en po-
tentiel graviditetsdonor skal modtage vejledning fra.
Inddragelse af mellemmænd
Der blev i 2022 også indført restriktiv lovgivning om surrogatklinikkers aktivi-
teter. Blandt andet har loven haft til formål at sikre en etisk praksis på et tidli-
gere ureguleret område.
Certificeringen af en surrogatklinik kræver, at klinikken har fastsat standard-
procedurer og råder over specialiseret udstyr og specialiseret arbejdskraft, her-
under de fornødne faciliteter.
Certificeringen gælder i tre år og skal registreres i et såkaldt ”National Assisted
Reproductive Technology and Surrogacy Registry”.
Endvidere har surrogatklinikkerne en datalagrings- og journalforpligtelse i en
periode på 25 år. Det gælder alle journaler, skemaer, formularer, samtykke-
breve, aftaler mv. Der føres tilsyn med, at forpligtelsen iagttages.
Retligt forældreskab og forældremyndighed
Barnet anses efter indisk ret for at være de tiltænkte forældres biologiske barn
og skal nyde de samme rettigheder og privilegier, der er tilgængelige for et bio-
logisk barn, der er blevet til uden assisteret reproduktion, i henhold til enhver
lov.
Det er et krav, for at en surrogataftale kan gennemføres, at de tiltænkte foræl-
dre og graviditetsdonoren udarbejder et dokument om forældreskab og foræl-
dremyndighed, der skal godkendes af domstolene. Dette dokument vil senere
blive anvendt som en erklæring efter barnets fødsel.
Mens den nye lov indfører flere vigtige sikkerhedsforanstaltninger før fødslen,
indeholder loven intet om surrogataftalens virkninger efter fødslen, bortset fra
at graviditetsdonor i mindst 36 måneder skal være dækket af en forsikring, der
dækker komplikationer efter fødsel, og at de tiltænkte forældre ikke må forlade
barnet.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
38
Procedure
Rækkefølgen for de enkelte sagsskridt fremstår, ifølge ISS, ikke helt klar i de in-
diske regler, men følgende dokumenter skal umiddelbart foreligge i sagen:
 Godkendelsesbevis for graviditetsdonor, udstedt af en registreret læge.
 Ansøgning fra de tiltænkte forældre og graviditetsdonor om en altruistisk
surrogataftale med relevant dokumentation.
 Godkendelses- og nødvendighedsbevis for de tiltænkte forældre.
 Certificeret anbefaling fra National Assisted Reproductive Technology and
Surrogacy Board.
 Godkendelse fra direktøren eller den ansvarlige for surrogatklinikken til at
gennemføre, påtage sig, udføre eller indlede surrogatproceduren.
Lovovertrædelser og sanktioner
Følgende lovovertrædelser kan resultere i en fængselsstraf på op til 10 år og bø-
der på op til ca. 12.000 USD:
 Udøvelse af kommercielle surrogatforhold, herunder reklame for denne
service.
 Hvis et barn født gennem en surrogataftale efterlades, frasiges eller udnyt-
tes.
 Udnyttelse af graviditetsdonoren.
 Salg, import eller handel med menneskelige embryoner eller kønsceller
med henblik på surrogati.
 Udførelse af kønsselektion.
Hvis de tiltænkte forældre indgår en kommerciel surrogataftale, kan de få en
fængselsstraf på op til 5 år og en bøde på omkring 6.000 USD.
For at beskytte graviditetsdonoren mod udnyttelse er der i loven indført om-
vendt bevisbyrde. Det betyder, at der er en formodning for, at graviditetsdono-
ren udsættes for udnyttelse/misbrug af hendes mand eller andre slægtningen,
medmindre det modsatte er bevist.
Aktuelle problemstillinger
ISS peger blandt andet på, at mens den nye regulering indeholder centrale for-
anstaltninger, der understøtter de berørte parters rettigheder, er det stadigt
ikke helt klart, hvilke proceduremæssige skridt, der er nødvendige for at kunne
gennemføre en altruistisk surrogataftale. Samtidig med, at der i de nye regler
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 39
udtrykkeligt henvises til rettighederne for det barn, der er født gennem et sur-
rogatforhold, ville det have været centralt at regulere nogle af de juridiske para-
metre, som ofte er problematiske i surrogataftaler:
 Barnets ret til juridiske forældre.
 Barnets ret til egen identitet og til at kende sit ophav.
 Barnets ret til fødselsregistrering og en fødselsattest med alle relevante op-
lysninger omkring barnets fødsel mv.
ISS mener, at det mest problematiske forhold er, at processkridtene efter føds-
len ikke adresseres. I overensstemmelse med Verona-principperne bør der,
ifølge ISS, foretages en vurdering af, hvad der vil være til barnets bedste efter
fødslen. Vurderingen bør udføres af en kompetent myndighed og udgøre en del
af de fastsatte beskyttelsesforanstaltninger.
2.2.2. Thailand
Altruistiske surrogatforhold er lovligt for thailandske statsborgere, men er un-
derlagt visse krav. Kommercielle surrogatforhold er ikke tilladt hverken natio-
nalt eller internationalt. Forbuddet mod kommercielle surrogatforhold blev
indført efter adskillige kontroversielle kommercielle surrogataftaler som ek-
sempelvis den såkaldte ”The Baby Gammy Case”.
Sagen vedrørte to australiere, der indgik aftale med en thailandsk graviditets-
donor. Hun blev gravid med tvillinger ved at bruge den tiltænkte fars sæd og
donoræg. En af tvillingerne havde Downs syndrom. De tiltænkte forældre lagde
angiveligt pres på graviditetsdonoren for at abortere barnet med handicap, men
hun nægtede og fødte begge børn. Forældrene rejste til Thailand og tog kun et
af børnene med hjem og efterlod graviditetsdonoren til at tage sig af det handi-
cappede barn. De tiltænkte forældre hævdede, at de ikke var informeret om det
andet barn, og graviditetsdonoren hævdede, at barnet blev efterladt på grund af
sit handicap. På trods af, at retten fandt, at de tiltænkte forældre ikke 'forlod'
barnet, førte kontroversen omkring sagen til vedtagelsen af 'Lov om assisteret
reproduktion', som blev indført i 2015 og forbyder enhver form for kommercielt
surrogatarrangement.
Der er dog fortsat smuthuller i lovgivningen, som har betydet, at kommercielle
surrogatforhold fortsat eksisterer. For eksempel forbyder loven ikke overførsel
af embryoner og kommercielle surrogatarrangementer til udlandet, hvorefter
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
40
man kan vende tilbage til Thailand og fuldføre graviditeten. Tilsvarende er re-
guleringen af 'omkostninger' så løs, at kommercielle arrangementer i realiteten
kan fortsætte.
Der er kun to tilladte metoder til at indgå et surrogatforhold i Thailand:
1. Brug af sæd og æg fra et lovformeligt gift par, der ønsker et barn.
2. Anvendelse af embryoner fra den tiltænkte ægtemands sæd og et doneret
æg fra en tredje person eller doneret sæd fra en tredje person og den til-
tænkte hustrus æg.
Dette krav er indført med det formål at sikre, at barnet har genetiske relationer
til mindst én af forældrene. Surrogatforhold er også kun tilladt som følge af in-
fertilitet. Hver gang der indgås et surrogatarrangement, skal den godkendes af
et udvalg (Komiteen til beskyttelse af et barn født ved medicinsk assisteret re-
produktionsteknologi).
Afbrydelse af graviditeten kan kun udføres af en læge og kræver samtykke fra
både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor. Der kan ikke udføres en abort,
hvis graviditetsdonor ikke giver sit samtykke, og hun kan modsætte sig enhver
handling, der kan afbryde graviditeten.
Det er imidlertid uklart, om graviditetsdonors ret til at afbryde graviditeten for-
udsætter et samtykke fra de tiltænkte forældre.
Krav til tiltænkte forældre
I alle surrogatarrangementer skal de tiltænkte forældre opfylde følgende krav:
 Mindst én part skal være thailandsk statsborger.
 Hvis den ene part ikke er thailandsk statsborger, skal parret have været
gift i mindst 3 år.
 Det skal være et heteroseksuelt par.
Lov om assisteret reproduktion forbyder de tiltænkte forældre at afvise et barn
født ved hjælp af assisteret reproduktionsteknologi og bestemmer endvidere, at
kun ægtepar kan skabe embryoner og kun med henblik på fertilitetsbehandling.
Krav/kriterier til graviditetsdonor (gestationelt surrogatforhold):
 Graviditetsdonor må ikke være forælder til eller barn af de tiltænkte foræl-
dre.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 41
 Hun skal være beslægtet med enten manden eller kvinden i det tiltænkte
forældrepar. Hvor dette ikke er muligt, kan en anden kvinde fungere som
graviditetsdonor, men dette skal godkendes af et udvalg.
 Graviditetsdonor skal være over 25 år.
 Graviditetsdonor skal i forvejen have mindst ét barn.
 Hvis hun er lovligt gift, skal manden godkende arrangementet.
Brugen af pårørende som graviditetsdonor sker med den hensigt at sikre, at
surrogatarrangementer finder sted af rent altruistiske årsager. Vederlag er
strengt forbudt. Dog kan graviditetsdonor modtage refusion af udgifter, der
vedrører hendes helbred under graviditeten.
Samtykke
Alle surrogatarrangementer skal godkendes af udvalget. Der skal indhentes
skriftligt samtykke fra både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor for at
blive forelagt for udvalget til behandling, og der skal indgås en formel aftale in-
den processens start. Der skal foretages en grundig mental, psykologisk og fy-
sisk vurdering af alle parter (både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor)
forud for processens opstart, og før der modtages samtykke fra komiteen. Disse
tests foretages også for at undgå fremtidige helbredsproblemer for barnet.
Det er dog ifølge ISS uklart, om graviditetsdonors samtykke skal gives gennem
hele processen, herunder om graviditetsdonor har mulighed for at trække sit
samtykke tilbage efter fødslen.
Andre aktører
Håndhævelsen af loven om assisteret reproduktion er delt mellem tre forskel-
lige myndigheder – ”Sundhedsministeriet”, ”Ministeriet for Social Udvikling”
og ”Ministeriet for Hjemmesikkerhed”. Sundhedsministeriet beskæftiger sig
med de relevante medicinske spørgsmål, mens ministerierne for social udvik-
ling og hjemmesikkerhed beskæftiger sig med beskyttelse af udsatte menne-
sker, herunder nyfødte og børn.
”Udvalget til beskyttelse af et barn født ved medicinsk understøttet reprodukti-
onsteknologi” er oprettet til at behandle og godkende ansøgninger om surrogat-
arrangementer og består af følgende medlemmer:
 Undersekretæren for folkesundhed (formand).
 Præsidenten for Medicinrådet (næstformand).
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
42
 Repræsentanter fra hvert af regeringsministerierne (ministeriet for sund-
hed, ministeriet for social udvikling og ministeriet for hjemmesikkerhed).
 Repræsentanter fra den nationale kommission for beskyttelse af børn,
præsidenterne for Royal College of Peediatrics and Psychiatry, and Ob-
stetrics and Gynecology.
 Tre eksperter med speciale i jura, kvinders rettigheder og børns rettighe-
der.
Intet medlem af udvalget kan sidde i mere end 2 perioder af 4 år.
Organisationer
I Thailand er det ulovligt at fungere som mellemmand i surrogatarrangemen-
ter. En mellemmand er defineret som en person, der opfordrer til, accepterer
eller giver samtykke til at acceptere enhver form for vederlag for at arrangere
eller forbinde interesserede parter til at indgå i et surrogatarrangement.
Procedure
Alle procedurer i forbindelse med et surrogatarrangement skal udføres af læger
i medicinske klinikker med licens og kræver samtykke fra udvalget, før de fore-
tager sig noget i processen.
Tiltænkte forældre, der opfylder de fastsatte kriterier, skal henvende sig til en
lægeklinik med ekspertise inden for reproduktiv medicin, som har bemyndi-
gelse til at levere surrogatydelser. Lægen skal udstede en lægeerklæring, der be-
kræfter parrets infertilitet og angiver parrets intentioner om at benytte sig af en
graviditetsdonor. De skal herefter indsende følgende til udvalget:
 Et samtykkebrev fra både graviditetsdonor og de tiltænkte forældre.
 En aftale om graviditet.
 En ansøgning om at påbegynde proceduren.
Udvalget træffer derefter afgørelse om, hvorvidt forløbet kan påbegyndes. Kon-
trakten om surrogataftalen indgås mellem de tiltænkte forældre og graviditets-
donoren og er juridisk bindende.
Juridisk forældremyndighed og forældreansvar
Et barn født gennem assisteret reproduktionsteknologi er ikke omfattet af de
sædvanlige regler om forældreskab i den thailandske lovgivning. Barnet betrag-
tes i stedet automatisk som de tiltænkte forældres juridiske barn, også selvom
en af de tiltænkte forældre er død på tidspunktet for barnets fødsel. Denne
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 43
overførsel sker automatisk i alle officielle surrogatarrangementer, der gennem-
føres i overensstemmelse med reglerne. Den thailandske lov om assisteret re-
produktion fastslår også, at donorer af sæd eller æg ikke har nogen krav på for-
ældreskab til barnet. Hvis begge de tiltænkte forældre er døde, når barnet bliver
født, betragtes graviditetsdonoren som den juridiske forælder, indtil der er fun-
det en erstatning. For donorer af æg og sæd er det op til den enkelte, om
han/hun ønsker at være anonym eller ej.
Omkostninger
Der er intet forbud mod dækning af udgifter/omkostninger for de personer, der
indgår i et surrogatarrangement, og der er ingen restriktive retningslinjer eller
regler herom. Thailands medicinske råd, det professionelle tilsynsorgan i Thai-
land, har givet et skøn over omkostningerne ved et surrogatarrangement, men
rådet er ifølge ISS meget lempelig i forhold til håndhævelsen. Surrogatarrange-
menter, før forbuddet mod kommercielle surrogatforhold, kostede i gennem-
snit $40.000 (1,2 millioner thailandske baht).
Myndighedernes kontrol med surrogatarrangementer udføres ifølge ISS så be-
grænset, at den udgør en meget svag aktiv forebyggelse af de facto kommerci-
elle arrangementer, og reelt accepteres sådanne arrangementer ofte, idet un-
dersøgelserne munder ud i at konkludere, at der ikke er noget problem med do-
kumentet.
Statistik
Der er meget få officielle statistikker om surrogatforhold i Thailand. Før loven
om assisteret reproduktion blev vedtaget, var reguleringen af området Medicin-
rådets ansvar, men en manglende håndhævelse af licenser og regulering bety-
der, at det har været vanskeligt at finde de faktiske data. Oplysninger fra
sundhedsministeriet viser følgende:
 72 af de 76 ansøgninger, der blev indgivet i 2016 (et år efter udvalgets op-
rettelse) blev godkendt.
 Fra 2018 var omkring 140 sager godkendt og børn født af graviditetsdono-
rer.
 30 pct. af graviditetsdonorerne var nære pårørende, såsom søster til en af
de tiltænkte forældre.
 30 pct. var andre pårørende.
 30 pct. var ikke-pårørende.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
44
Aktuelle udfordringer
På trods af forbuddet mod kommercielle surrogatforhold og de strenge juridi-
ske rammer ser det ifølge ISS ud til, at kommercielle arrangementer fortsat fin-
der sted i Thailand.
Selvom lovene blev indført for at beskytte graviditetsdonorer, er der ifølge ISS
bekymring for, at det har sat graviditetsdonorerne i en mere sårbar position ved
at tilskynde dem til at tage til ukendte lande, hvor de har færre rettigheder i for-
hold til eksempelvis at nægte medicinske indgreb såsom kejsersnit.
Mens børn født gennem sådanne arrangementer har de samme rettigheder som
andre børn født i Thailand, bemærker ISS, at det generelle fokus i Thailand ser
ud til i højere grad at være rettet mod graviditetsdonors og de tiltænkte foræl-
dres rettigheder end mod barnets rettigheder.
I forhold til retten til identitet er der ingen pligt i Thailand til at oplyse barnet
om, at det er født af en graviditetsdonor, eller hvem barnets graviditetsdonor
er. Hertil kommer, at barnets adgang til donorrelateret information kan være
meget vanskelig, hvis ikke umulig.
Lov om assisteret reproduktion er i øjeblikket under revision. De foreslåede
ændringer omfatter ifølge ISS:
 Ophævelse af kravet om, at den ene forælder skal være thailandsk stats-
borger.
 Mulighed for udtagning af æg eller sæd til udenlandske surrogataftaler.
 Indførelse af et registreringssystem via hospitalerne for at lette 'sporingen'
af graviditetsdonorer og nyfødte både under og efter graviditeten for at mi-
nimere risikoen for menneskehandel.
2.2.3. Tyskland
Ifølge tysk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets juridiske mor.
Surrogatforhold er forbudt i Tyskland i henhold til embryobeskyttelsesloven
(Embryonenschutzgesetz). En stor bekymring for lovgiveren ved vedtagelsen af
denne lov var især at forhindre fremkomsten af såkaldte splittede moderskaber,
hvor den genetiske mor og den gravide kvinde ikke er identiske. Af hensyn til
barnets tarv ønskede lovgiver at sikre entydigheden af moderskabet. Det blev
hævdet, at et ”splittet moderskab” ville resultere i, at to kvinder fik del i skabel-
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 45
sen af barnet. Efter lovgivers opfattelse ville dette føre til vanskeligheder i bar-
nets selvopfattelse, påvirke barnets udvikling negativt og dermed bringe bar-
nets trivsel i fare.
Da surrogatforhold er ulovlige, er kontrakter herom også ulovlige. Der er derfor
ingen lovbestemmelser i tysk ret om etablering af forældreskab i tilfælde af sur-
rogatforhold, og en tiltænkt forælder kan således ikke registreres som lovlig for-
ælder til et barn, der er født gennem en surrogataftale (enten altruistisk eller
kommerciel).
Retstilstanden kan dog være anderledes, hvis barnet er født i udlandet, hvor
surrogatforhold er lovlige, og de tiltænkte forældre (som også kan være de bio-
logiske forældre i disse tilfælde) er blevet registreret som juridiske forældre i
henhold til lovgivningen i det pågældende land.
Hvis barnet er genetisk beslægtet med mindst en af de tiltænkte forældre, vil en
udenlandsk retsafgørelse om forældreskab ifølge den føderale højesteret (Bun-
desgerichtshof) generelt blive anerkendt. Sådanne udenlandske afgørelser vil
være i strid med reglen om, at moren til et barn er den kvinde, der har født,
men den føderale højesteret ser barnets tarv som den afgørende faktor for aner-
kendelse af den udenlandske retsafgørelse under sådanne omstændigheder,
herunder barnets interesse i at undgå forskellige landes regulering af det retlige
moderskab. Der er endnu ikke truffet afgørelse i Bundesgerichthof i sager, hvor
barnet ikke er genetisk beslægtet med nogen af de tiltænkte forældre.
Hvis forældreskabet er fastslået ved en udenlandsk myndigheds afgørelse, som
ikke er en retsafgørelse (f.eks. optagelse i fødselsregisteret), vil en sådan afgø-
relse ikke blive anerkendt. I sådanne tilfælde skal den internationale privatrets
regler fastslå, efter hvilket lands retsregler sagen skal afgøres. Hvis den rele-
vante lovgivning ikke tillader overdragelse af forældreskabet til de tiltænkte for-
ældre (f.eks. hvis tysk lov er gældende), kan de tiltænkte forældre kun opnå ret-
ligt forældreskab ved adoption.
Medforældreskab er i øjeblikket kun muligt gennem adoption. Det gælder for
både hetero- og homoseksuelle par. To kvinder eller to mænd kan således opnå
fælles forældreskab til et barn ved adoption, herunder stedbarnsadoption, hvis
det er til barnets bedste, og det forventes, at der vil opstå et forældre-barn for-
hold.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
46
Det er hensigten at reformere familieloven for at tillade den tiltænkte medmor
at blive registreret som juridisk forælder ved barnets fødsel ved kvindelige par
af samme køn. Tidsrammen for denne juridiske reform er uklar.
Den tyske forbundsdomstol bestemte i en afgørelse af 10. december 2014 om
forældreskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, at der skulle ske an-
erkendelse af en californisk afgørelse, der fastsatte, at to mænd var retlige for-
ældre til et barn, som var født af en graviditetsdonor, og hvor den ene af de to
mænd havde doneret sæden, mens ægget var et donoræg. Derudover fastslog
domstolen, at barnet ville få en bedre retsstilling ved anerkendelse af den cali-
forniske afgørelse, end hvis der blev gennemført en adoption, idet fastsættelse
af det retlige forældreskab bør fastsættes ved barnets fødsel. I modsætning til
en adoption vil en tiltænkt forælder ikke have mulighed for at ændre holdning
til ønsket om forældreskab efter barnets fødsel og dermed have mulighed for at
løbe fra sit ansvar i forhold til barnet.
2.2.4. Island
I Island er surrogatforhold defineret som en kunstig befrugtning udført på en
kvinde, der har til hensigt at bære et barn for en anden kvinde, og som før gra-
viditeten har accepteret at give afkald på barnet umiddelbart efter fødslen (lov
om kunstig befrugtning og brug af menneskelige kønsceller og embryoer til
stamcelleforskning nr. 55/1996).
Surrogatforhold er ikke tilladt. En surrogataftale, som er indgået i Island, vil
formodentlig blive betragtet som ugyldig, og det vil derfor ikke være muligt at
støtte ret på dens indhold. En surrogataftale kan derfor ikke tilsidesætte de
grundlæggende principper, der gælder om moderskab og faderskab og retsvirk-
ningerne, der følger heraf.
En kvinde, der føder et barn, kan derimod med faderens samtykke bortadop-
tere sit barn eller overlade forældremyndigheden til en anden. I begge tilfælde
skal myndighederne dog sikre, at det vil være til barnets bedste. Der gives såle-
des ikke adoptionstilladelse, medmindre det efter en undersøgelse foretaget af
det relevante børnebeskyttelsesudvalg af spørgsmålet om det tiltænkte adoptiv-
barn og dem, der anmoder om adoption, godtgøres, at adoption er til barnets
bedste. En aftale om overdragelse af forældremyndigheden til tredjemand træ-
der i kraft ved bekræftelse fra distriktskommissæren efter at have modtaget
indstilling fra børneværnsudvalget.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 47
I Island har der været tilfælde, hvor børn er født i udlandet af graviditetsdono-
rer og bragt til Island. Disse situationer er blevet behandlet fra sag til sag. Hvis
det fastslås, at den islandske ægtemand faktisk er den biologiske far til et barn,
er det muligt at anerkende faderskabet, men hvis graviditetsdonoren er gift, be-
tragtes hendes mand som faderen. Graviditetsdonoren anses altid for at være
mor til barnet, og derfor er den eneste mulighed for den islandske hustru
(kvinde) at adoptere barnet.
Der er ikke nylige lovændringer i Island vedrørende surrogatforhold. I oktober
2015 blev et lovforslag, der havde til formål at tillade surrogataftaler til altrui-
stiske formål, forelagt det islandske parlament af sundhedsministeren. Lov-
forslaget blev førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, hvor der ikke
blev afgivet udtalelse om lovforslaget, som derfor ikke blev andenbehandlet.
Lovforslaget er ikke blevet forelagt parlamentet igen.
2.2.5. Australien
I Australien regulerer stater og territorier bl.a. fødselsregistrering, børns vel-
færd og beskyttelse samt surrogatforhold.
Alle stater og territorier, undtagen Northern Territory, har lovgivning, der tilla-
der altruistiske surrogatforhold, forbyder kommercielt surrogatforhold i Au-
stralien og regulerer surrogatrelaterede forhold, herunder overførsel af foræl-
dreskab fra graviditetsdonoren og dennes eventuelle partner til de tiltænkte
forældre.
Lovgivning i stat og territorier
Lovgivningen om altruistiske surrogatforhold varierer meget i omfang og an-
vendelse. Tre jurisdiktioner (ACT, Queensland og New South Wales) har lovgiv-
ning, der forbyder internationale kommercielle surrogatforhold.
I Australian Capital Territory er altruistisk surrogatforhold tilladt i henhold til
Parentage Act 2004 (ACT), mens kommercielle surrogataftaler er forbudt. Lov-
givningen giver mulighed for, at par af samme køn kan være forældre til et sur-
rogatbarn, forudsat at en af disse personer er en genetisk forælder. Lovgivnin-
gen forbyder enlige at blive forældre via et surrogatforhold.
I Queensland tillader Surrogacy Act 2010 (Qld) altruistiske surrogatforhold,
mens det forbyder kommercielle forhold. Tiltænkte forældre kan være gift,
samlevende, herunder par af samme køn, eller enlige.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
48
I New South Wales anerkender Surrogacy Act 2010 (NSW) visse surrogatord-
ninger, forbyder kommercielle surrogataftaler, forbyder annoncering og regule-
rer status for børn i surrogatforhold. Lovgivningen tillader par af samme køn at
være parter i et altruistisk surrogatforhold.
I Victoria er surrogatforhold reguleret af Assisted Reproductive Treatment Act
2008 (Vic). Altruistiske surrogatforhold er tilladt, og kommercielle surrogatfor-
hold er forbudt.
Alle surrogataftaler skal godkendes af et Patient Review Panel. Når man søger
om godkendelse, skal ansøger (tiltænkte forælder) være infertil, ude af stand til
at bære en graviditet eller føde, eller der er en sandsynlig medicinsk risiko for
den gravide kvinde eller barnet ved en graviditet. Enlige kvinder, kvinder i æg-
teskab, ugifte samlevende kvinder, herunder par af samme køn, der opfylder
disse kriterier, er således berettigede til at ansøge om at indgå i et godkendt
surrogatforhold.
I Tasmanien er surrogatordninger reguleret under Surrogacy Act 2012 (Tas).
Lovgivningen tillader altruistiske surrogatarrangementer og forbyder kommer-
cielle surrogatarrangementer. Der kan være en eller to tiltænkte forældre i et
surrogatarrangement. Tiltænkte forældre kan være gift, ugifte samlevende, her-
under par af samme køn, eller en enlig.
I det sydlige Australien er surrogatordninger reguleret af Family Relationships
Act 1975 (SA). Lovgivningen giver mulighed for etablering af anerkendte surro-
gatordninger. Loven forbyder kommercielle surrogatarrangementer. Kun gifte
eller ugifte samlevende heteroseksuelle infertile par kan indgå i anerkendte sur-
rogatordninger. Par af samme køn og enlige er udelukket.
I det vestlige Australien er surrogatordninger reguleret af Surrogacy Act 2008
(WA). Tildelingen af forældreskab er betinget af, at en surrogatordning er ble-
vet godkendt af Western Australian Reproductive Technology Council. Den til-
tænkte forælder, der kan ansøge om forældreskab, skal være infertil, ude af
stand til at bære en graviditet eller føde, eller der er en sandsynlig medicinsk ri-
siko for den fødende kvinde eller barnet, hvis en graviditet gennemføres. En en-
lig kvinde eller en kvinde, der er gift eller samlevende i et heteroseksuelt for-
hold, der opfylder disse kriterier, er således berettiget til at ansøge om at indgå i
en godkendt surrogatordning. Enlige mænd er udelukket, ligesom par af
samme køn.
I Northern Territory er der ingen love vedrørende surrogatforhold.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 49
Den føderale regerings regulering
Commonwealth har ikke en lovgivningsmæssig ramme til at håndtere de risici,
der er forbundet med internationale surrogatforhold.
Den australske menneskerettighedskommission har udtalt, at der på Common-
wealth-niveau ikke ser ud til at være en politik i forhold til internationale surro-
gatforhold – uanset om det er altruistisk eller kommercielt – og den generelle
tilgang betegnes af kommissionen som ”laissez faire”.
Det primære krav for at opnå australsk statsborgerskab på baggrund af slægts-
forhold er, at en af personens forældre var australsk statsborger på det tids-
punkt, hvor personen blev født. Dette inkluderer børn født i udlandet gennem
surrogatarrangementer, da omstændighederne omkring barnets undfangelse
eller fødsel ikke har betydning i henhold til Australian Citizenship Act 2007
(Commonwealth).
Det betyder, at tiltænkte forældre, der indgår i et surrogatarrangement i udlan-
det, typisk vil være i stand til at opnå statsborgerskab og et australsk pas til de-
res børn.
Når den australske regering bliver informeret om eller modtager en ansøgning
om statsborgerskab, der involverer et barn født gennem et surrogatforhold,
kræves der medicinske journaler og surrogataftaledokumenter for at under-
støtte ansøgningen. Yderligere DNA-test og/eller andre beviser kan også være
påkrævet for at understøtte det påståede genetiske forhold mellem barnet og
den forælder, der er australsk statsborger.
Politisk anbefaling om fortsat forbud mod kommercielle surrogatforhold
I 2016 afgav et udvalg (”Standing Comittee on Social Policy and Legal Affairs”) i
det australske underhus (”House of Representatives”) en beretning om føl-
gende forhold:
 Harmoniseringen af den australske stat og territoriums surrogat-lovgiv-
ning.
 Internationale surrogatforhold og Australiens internationale forpligtelser.
 Information til dem, der ønsker et altruistisk surrogatarrangement i Au-
stralien.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
50
Udvalget indtog det standpunkt, at selv om der kunne indføres et reguleret sy-
stem for kommercielle surrogatforhold, er risikoen for udnyttelse af både gravi-
ditetsdonorer og børn fortsat betydelig.
Derfor støttede udvalget kraftigt den nuværende lovgivning i de australske sta-
ter og territorier ved at anbefale, at kommercielle surrogatforhold forbliver
ulovlige i Australien.
Udvalget støttede samtidig muligheden for altruistiske surrogatarrangementer i
Australien og anbefalede udviklingen af en konsistent føderal juridisk ramme i
Australien for altruistiske surrogatforhold.
Konkret anbefalede udvalget blandt andet, at:
 En tværfaglig task force foretog en gennemgang af en række afgiverlande
for at vurdere i hvilket omfang praksis i disse lande opfylder de australske
krav. Denne gennemgang skulle bidrage til vejledningen af de australiere,
der vælger at indgå i internationale altruistiske surrogatarrangementer.
 Immigrationsreglerne blev ændret, således at australske statsborgere, der
søger et pas til et lille barn med henblik på at vende tilbage til Australien,
screenes af myndighederne for at afgøre, om ansøgerne har overtrådt au-
stralske eller internationale surrogat-love, mens de har opholdt sig uden
for Australien. Hvis der var sket en overtrædelse, burde immigrationsmi-
nisteren ifølge udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse med henblik på
varetagelse af barnets tarv, herunder i forhold til forældremyndigheden
over barnet.
2.3. Lande, der accepterer kommercielle surrogatforhold
Dette afsnit inkluderer lande, hvor lovgivningen hverken forbyder eller lovlig-
gør kommercielle surrogatforhold, men i praksis accepterer disse.
2.3.1. Storbritannien
Altruistiske surrogataftaler er lovlige, selvom surrogatarrangementer ikke ret-
ligt kan håndhæves.
Der er mulighed for overførsel af det juridiske forældreskab fra graviditetsdo-
noren til de tiltænkte forældre efter et surrogatarrangement. Dette opnås gen-
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 51
nem en forældrekendelse (Parental Order), som er en erstatning for den origi-
nale fødselsattest. Barnet kan ansøge om kopi af sin originale fødselsattest ved
det 18. år.
De tiltænkte forældre kan være heteroseksuelle eller par af samme køn i ægte-
skab, registreret partnerskab eller samlevende. Det er også tilladt for enlige at
ansøge om en forældrekendelse uanset deres forholdsstatus.
Kun indenlandske surrogatarrangementer er tilladt. Lovgivningen om surrogat-
forhold gælder for hele Storbritannien, men der kan være variationer i Skotland
og Nordirlands retssystemer.
Hvis en af de tiltænkte forældre i et internationalt surrogatforhold er britisk el-
ler bor i Storbritannien, skal det juridiske forældreskab løses i henhold til bri-
tisk lovgivning.
Kommercielle surrogataftaler
Det er ikke tilladt at indgå kommercielle surrogataftaler i Storbritannien, og det
er strafbart at tilbyde betaling til en graviditetsdonor.
Det er forbudt at annoncere efter en graviditetsdonor eller som en potentiel
graviditetsdonor at annoncere efter tiltænkte forældre. Det er endvidere straf-
bart at medvirke til at etablere og gennemføre et surrogatarrangement med
indtjening for øje, herunder som tredjepart at forhandle vilkårene i en surrogat-
aftale mod betaling. Non-profit (eller 'altruistiske') organisationer er tilladt og
kan lovligt hjælpe potentielle graviditetsdonorer og tiltænkte forældre i proces-
sen.
Det britiske sundhedsministerium har i 2016 udfærdiget en briefing note om
surrogatforhold, hvoraf det fremgår, at ”det britiske sundhedsministerium in-
gen intentioner har om at gøre kommercielle surrogataftaler lovlige og er over-
bevist om, at et sådan skridt ej heller ville være støttet af størstedelen af befolk-
ningen. Der er ikke enighed om, hvilken tilgang der bør anlægges hos interes-
senterne. Ikke desto mindre er regeringen ikke interesseret i at skabe et åbent
marked for surrogatbabyer, eller i at Storbritannien skal blive en international
destination for surrogat-turisme.”
Altruistiske surrogataftaler
Det er tilladt at indgå altruistiske surrogataftaler. Disse aftaler har dog ingen
formel eller retlig status. Der er ikke domicil/bopælskrav til graviditetsdonoren,
men der er domicilkrav for de tiltænkte forældre.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
52
Der er fire primære non-profit surrogatorganisationer. Hver organisation har
sine egne processer til at understøtte et surrogatarrangement. Det er tilladt for
surrogatorganisationer at opkræve betaling for visse aktiviteter så som kontrol
af straffeattest, medicinske undersøgelser og administration, men det må ikke
føre til indtjening for organisationen. Det er også tilladt at reklamere for de
ydelser, det er tilladt at opkræve betaling for.
Det er endvidere tilladt at dække en graviditetsdonors ”rimelige udgifter” i for-
bindelse med graviditeten. ”Rimelige udgifter” anslås at være omkring £15.000.
Ved en forældreskabssag tager retten højde for, hvorvidt der er udbetalt urime-
ligt store beløb til en graviditetsdonor. I visse tilfælde vil de tiltænkte forældre
kunne få tildelt en forældrekendelse eller adoption til trods for, at der er udbe-
talt et langt højere beløb, end hvad der anses for ”rimelige udgifter” til en gravi-
ditetsdonor, hvis det vurderes, at det er i barnets bedste interesse.
Nogle organisationer kræver, at graviditetsdonoren er ved godt helbred, med et
BMI under et vist niveau, er ikke-ryger og ikke drikker mere end det anbefalede
maksimale antal enheder alkohol om ugen.
Det er ikke et lovkrav at bruge en af disse organisationer, og antallet af til-
tænkte forældre, der bliver bistået af britiske surrogatorganisationer ligger på
omkring 60 til 80 hvert år. Det tyder på, at organisationerne ikke er involveret i
hovedparten af surrogatarrangementerne i Storbritannien.
I et parlamentarisk orienteringspapir fra 2020 er det skønnet, at mere end 500
børn om året fødes gennem surrogatarrangementer til britiske forældre. Ifølge
non-profit surrogatorganisationen ”Brilliant Beginnings” har der været en dra-
matisk stigning i nationale og internationale surrogatarrangementer i Storbri-
tannien i løbet af de sidste 12 år. Selvom der ikke er nogen absolut officiel stati-
stik over antallet af sager om surrogatforhold, viser data fra de engelske fami-
liedomstole en stigning på 350 pct. vækst.
Efter en altruistisk surrogataftale kan retligt forældreskab overføres fra gravidi-
tetsdonoren til de tiltænkte forældre via en forældrekendelse eller en adopti-
onsaftale. Tildeling af en forældrekendelse eller adoption annullerer gravidi-
tetsdonorens og dennes evt. ægtefælle/partners retlige forældreskab.
Der tildeles forældrekendelse eller adoption, såfremt følgende krav er opfyldt:
 Der skal være et genetisk bånd mellem barnet og en eller begge af de til-
tænkte forældre.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 53
 En eller begge af de tiltænkte forældre skal bo i Storbritannien.
 Parret skal være over 18 år på det tidspunkt, hvor det retlige forældreskab
etableres.
 Graviditetsdonoren og hendes partner (hvis hun har en) skal give deres
ubetingede samtykke.
 Ingen penge, ud over det, der dækker rimelige omkostninger, må være ble-
vet betalt til graviditetsdonoren, med mindre dette tillades juridisk ved
særlige omstændigheder.
 Barnet skal bo hos de tiltænkte forældre på det tidspunkt, hvor disse søger
om retligt forældreskab.
 De tiltænkte forældre skal søge om retligt forældreskab inden for seks må-
neder efter barnets fødsel.
Lige efter fødslen er barnets retlige forældre altid den kvinde, der har født bar-
net, og dennes eventuelle partner. En mandlig biologisk far kan blive registreret
ved barnets fødsel og således med det samme have en forældrekendelse på lige
fod med den kvinde, der har født barnet.
Ved barnets fødsel udstedes et fødselscertifikat. Der er behov for retslige skridt,
hvis de tiltænkte forældre skal opnå en forældrekendelse.
Samtykke fra graviditetsdonor efter fødslen er nødvendigt for at påbegynde
processen om overførsel af forældreskab. Samtykket fra graviditetsdonor er
ikke gyldigt, hvis det gives af hende mindre end seks uger efter barnets fødsel.
Hvis graviditetsdonoren ikke kan findes eller er ude af stand til at give sam-
tykke, er samtykke ikke påkrævet.
Før udstedelse af en forældrekendelse foretager familieretten en vurdering af
de retlige kriterier samt en overordnet vurdering af barnets tarv.
Når ansøgningen om en forældrekendelse er indgivet, vil retten udpege en soci-
alrådgiver, der varetager barnets interesser, og hans/hendes rolle er at hjælpe
dommeren med at træffe afgørelse om, hvorvidt en forældrekendelse skal gives.
Socialrådgiveren mødes med de tiltænkte forældre, ser dem med deres barn og
sørger for, at graviditetsdonoren frit giver samtykke til ansøgningen. Dette ar-
bejde tager typisk mellem 8 og 12 uger. En rapport udfærdiges og indgives til
retten forud for det endelige retsmøde.
Hvis ingen af de tiltænkte forældre er genetisk relateret til barnet, er adoption
den eneste måde, hvorpå de kan blive barnets juridiske forældre.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
54
Det er muligt for de tiltænkte forældre at opnå retligt forældreskab til et barn
født i udlandet på baggrund af en altruistisk surrogataftale via en forældreken-
delse eller adoption efter de samme regler, som ved børn født af en graviditets-
donor i Storbritannien. Hvis barnet ikke er født i EU, skal de tiltænkte forældre
ansøge om et visum for at komme ind i Storbritannien.
Hvis der opstår en tvist mellem parter i et surrogatarrangement, vil familieret-
ten træffe en afgørelse om forældremyndighed og forældreansvar baseret på
barnets tarv.
Er der brugt en kønscelledonor i et surrogatarrangement, giver lovgivningen
også mulighed for, at identifikationsoplysninger om donoren skal stilles til rå-
dighed for barnet ved det 18. år.
Human Fertilization & Embryology Authority (HFEA) tilbyder rådgivning og
støtte til donorbørn, der søger efter deres genetiske oprindelse. Kontakten med
donoren kan faciliteres af HFEA, men der er ingen forpligtelse for donoren til
at svare. Donorer modtager rådgivning som en del af donationsprocessen, så de
er opmærksomme på, at børn født som følge af donationen fremover kan op-
søge dem. Britiske surrogat-organisationer fremmer tætte, vedvarende relatio-
ner mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre og åbenhed i forhold til
børnene om omstændighederne omkring deres undfangelse og fødsel.
I 2014 fik de tiltænkte forældre ret til adoptionsorlov og løn. Disse rettigheder
påvirker ikke graviditetsdonors rettigheder, og hun vil fortsat være berettiget til
52 ugers barselsorlov for at komme sig efter fødslen og til barselsdagpenge, hvis
hun i øvrigt opfylder betingelserne.
Der er igangsat en revision af hele den gældende lovgivning for surrogatområ-
det, og det er forventningen, at kommissionen offentliggør sin rapport og et ud-
kast til lovforslag inden udgangen af 2022. Det vil derefter være op til regerin-
gen at beslutte, hvorvidt og i givet fald hvornår lovforslaget skal fremlægges.
2.3.2. Sverige
Efter svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er
ikke bindende og har således ikke retsvirkninger.
Det er ikke forbudt at annoncere efter graviditetsdonorer eller på anden måde
formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 55
Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets retlige mor,
mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de almindelige regler om fader-
skab.
I Sverige kan der fastsættes forældreskab for morens kvindelige ægtefælle eller
samlever. To mænd kan opnå fælles forældreskab til et barn ved adoption, her-
under stedbarnsadoption.
Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gennemføre surro-
gataftaler med sundhedsvæsenets hjælp.
Efter svensk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvilket betyder, at
en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling eller af-
talt betaling til barnets underhold.
Det har været diskuteret, om forbuddet mod betaling ville udgøre en hindring
for adoption ved surrogataftaler. En statslig undersøgelse fra 2016 undersøgte
disse sager. Da der efter svensk lovgivning ikke kræves samtykke fra gravidi-
tetsdonoren til, at den, der er gift med faderen, kan adoptere barnet, ville det
ifølge undersøgelsen ofte være vanskeligt at påstå, at der er sket betaling for
adoptionen. Ifølge undersøgelsen kunne betalingen til graviditetsdonoren der-
for ikke anses for at være betaling for en adoption, der senere gennemføres i
Sverige.
Der er dog både eksempler på svenske domme, hvor forbuddet mod betaling
har været og ikke har været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Den
svenske Højesteret har i en dom fra 2019 taget stilling til et afslag på en adopti-
onsansøgning fra en tiltænkt mor, hvor afslaget var begrundet med, at der var
udbetalt vederlag til graviditetsdonor. Højesteret udtalte, at det ikke kan ude-
lukkes, at det vil være muligt for den tiltænkte mor at få medhold i en ny ansøg-
ning om adoption. Samtidig kan det, ifølge Højesteret, anses for usikkert, hvor-
dan en retssag vil forløbe. Ifølge dommen har Højesteret således fundet, at det
forhold, at der blev betalt vederlag for en surrogatordning, ikke vil udgøre en
absolut hindring for en senere adoption.
En tiltænkt forælder, der er gift eller samboende med barnets retlige far, kan
søge om stedbarnsadoption, også selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-
derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-
rende vederlagets størrelse. Stedbarnsadoption kan søges umiddelbart efter, at
faderskabet er fastslået. Som det fremgår er der dog også eksempler på, at beta-
lingsforbuddet har været en hindring for adoption ved surrogataftaler.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
56
De gældende svenske regler giver således mulighed for, at det retlige forældre-
skab til et barn, der er resultatet af en surrogataftale, kan fastsættes i forlæn-
gelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption i overensstemmelse med de
tiltænkte forældres og graviditetsdonorens intentioner.
Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige regler om adop-
tion, hvorefter der altid skal foretages en konkret vurdering, og barnets bedste
altid er afgørende. Der gælder i den forbindelse ikke særlige krav eller begræns-
ninger i forhold til den surrogataftale, som barnet er kommet til verden på bag-
grund af.
Det tillægges således ikke betydning, om aftalen indeholder punkter fx om bar-
nets rettigheder, herunder muligheden for at søge tilbage til sit ophav, om de
tiltænkte forældres mulighed for at fortryde og om betydningen af, at barnet
ved fødslen er fysisk eller mentalt skadet. Endvidere tillægges det ikke betyd-
ning, om der forud for surrogataftalens indgåelse er stillet særlige krav til gravi-
ditetsdonorens økonomiske og sociale situation, eller om aftalen indeholder
punkter om beskyttelsen af graviditetsdonoren. Disse forhold vil dog efter om-
stændighederne kunne påvirke udfaldet af vurderingen af, om adoption kan
meddeles. Disse spørgsmål er dog ikke prøvet af Højesteret i Sverige.
Ved en afgørelse om stedbarnsadoption foretages der således en vurdering af,
om adoptionen vil være bedst for barnet. I den forbindelse vurderes det, om
barnet lever i en stabil familierelation med den tiltænkte forælder, og om bar-
net har behov for trygge retlige rammer til den tiltænkte forælder. Hvis der er
tale om et lille barn, og der derfor ikke har været et langt samliv mellem barnet
og den tiltænkte forælder, vurderes det, om den tiltænkte forælder har et reelt
ønske om at opfostre barnet, og om barnet har behov for, at den tiltænkte for-
ælder også er retlig forælder.
2.3.3. Norge
Surrogatforhold er ikke tilladt i Norge, og der er ingen særlige regler for etable-
ring eller overførsel af forældreskab i tilfælde af en surrogataftale. Det betyder,
at de almindelige regler for faderskab og moderskab gælder.
Selvom surrogataftaler ikke er tilladt i Norge, er det ikke forbudt at indgå disse.
Aftalerne er dog ikke bindende og har ingen retsvirkninger.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 57
Efter norsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets retlige mor,
mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de almindelige regler om fader-
skab.
Sundhedslovgivningen i Norge giver ikke mulighed for at tilbyde assisteret be-
frugtning (insemination eller prøverørsbefrugtning) ved surrogatforhold.
Et befrugtet æg kan kun indsættes i livmoderen på den kvinde, der skal være
barnets mor. Der er også betingelser for, hvornår man kan udføre insemina-
tion, og forudsætningen er, at det er kvinden, der modtager assisteret befrugt-
ning, der skal være barnets mor.
I Norge kan der fastsættes medmoderskab for morens kvindelige ægtefælle eller
samlever. "Medfar" er ikke et begreb efter norsk ret. To mænd kan opnå fælles
forældreskab til et barn ved adoption, herunder stedbarnsadoption.
Den, der overtræder loven eller regler udstedt i medfør af loven, kan straffes
med bøder eller fængsel indtil 3 måneder. Det samme gælder den, der medvir-
ker til en sådan overtrædelse. Strafansvar gælder dog ikke for private, der ansø-
ger om eller benytter tilbud, der er i strid med loven, herunder surrogatforhold.
Privatpersoner, der i Norge formidler eller tilbyder ydelser til andre, som ikke
er tilladt efter loven, kan dog efter omstændighederne være omfattet af strafan-
svar, herunder ansvar for medvirken. Det samme gælder virksomheder, for-
eninger eller organisationer, der medvirker til overtrædelse af loven, typisk
gennem formidlingsvirksomhed.
Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets retlige far, kan
der søges om stedbarnsadoption, selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-
derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-
rende vederlagets størrelse.
Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige regler om adop-
tion. Udgangspunktet for stedbarnsadoption er, at den, der søger om at adop-
tere ægtefællens barn, skal have opfostret barnet i mindst 5 år og ønske at opfo-
stre barnet yderligere.
Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres undtagelse til kravet om længden
af opfostring. Undtagelse fra kravet om længden af opfostring er relevant, hvis
barnet har behov for to retlige forældre. Vurderingen må her tage udgangs-
punkt i barnets bedste.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
58
Ved vurderingen af undtagelsen til kravet om længden af opfostring er barnets
holdning central, men også forældrenes synspunkter vægtes. Barnets tilknyt-
ning til ansøgeren, barnets kontakt med den forælder, det søges adopteret fra,
eventuelle konflikter mellem de oprindelige forældre og varigheden af forholdet
mellem ansøgeren og barnets forælder, behov for juridisk tilknytning til ansø-
geren, familietilknytningen, som vil bortfalde ved eventuel adoption, hensynet
til eventuelle søskende, som ansøgeren samtidig skal adoptere, er relevante for-
hold. I praksis lægges der stor vægt på, om barnet er blevet til ved et surrogat-
forhold. Dette skyldes, at det udtrykkeligt fremgår af lovforarbejderne, at bru-
gen af surrogataftaler kan indikere, at der skal gøres undtagelse fra kravet om
mindst 5 års opfostring. De her nævnte forhold har derfor mindre vægt i sager
om stedbarnsadoption efter surrogatforhold end i almindelige sager om sted-
barnsadoption.
Med hensyn til selve surrogataftalen gennemgår man denne for at sikre, at der
ikke er noget, der tyder på, at graviditetsdonoren har handlet under tvang. Det
kontrolleres også, om ansøgeren er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet er
planlagt i fællesskab.
I perioden fra 8. marts 2013 til 31. december 2015 gjaldt en midlertidig lov om
surrogatforhold i Norge (lov af 8. marts 2013 nr. 9 om overførsel af forældre-
skab for børn i Norge født af surrogatmor i udlandet mv.). Efter den midlerti-
dige lov kunne ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til barnets
far ansøge om at få forældremyndigheden overført til sig selv fra graviditetsdo-
noren. En forudsætning for en sådan overdragelse var, at både barnets far og
ansøger var part i surrogataftalen, og at graviditetsdonoren gav samtykke til
overdragelsen, hvis hun havde del i forældremyndigheden. Formålet med den
midlertidige lov var at gøre det lettere for børn at have en juridisk tilknytning til
begge sine omsorgspersoner. Siden loven blev ophævet i 2015, er der ikke stillet
forslag for Stortinget om lovgivning om surrogatforhold.
2.3.4. Finland
Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter graviditetsdonorer
eller på anden måde formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.
Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver ikke mulighed
for at gennemføre surrogataftaler med fertilitetsklinikkers hjælp. Det er efter
finsk ret forbudt at tilbyde fertilitetsbehandling med henblik på at muliggøre
surrogataftaler.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 59
Efter finsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets juridiske mor,
mens faderskabet til barnet fastlægges efter de almindelige regler om fader-
skab.
Det følger af den finske lov om moderskab, at en udenlandsk afgørelse, der fast-
slår en person som mor til et barn i stedet for den fødende kvinde, kun aner-
kendes i Finland, hvis afgørelsen er truffet i den stat, hvor kvinden, der anses
for at være mor, har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for barnets fød-
sel. Hun skal desuden have opholdt sig samme sted uden afbrydelse i mindst et
år før barnets fødsel.
Formålet hermed er, at den tiltænkte forælder har haft tilstrækkelig tilknytning
til den stat, hvor afgørelsen er truffet, og på den måde forhindres omgåelse af
det finske forbud mod surrogatforhold.
I nogle tilfælde vil denne retstilstand kunne medføre, at et etableret forhold
mellem en tiltænkt mor og et barn ikke kan anerkendes, selvom det ville være
til barnets bedste. Forholdet vil i stedet kunne fastslås ved en adoption.
Efter finsk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvilket betyder, at
en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling for
adoptionen.
Der er dog nogle få domme fra finske distriktsdomstole, hvor en stedbarns-
adoption er blevet tilladt (når en tiltænkt forælder er gift med barnets retlige
far), selvom det har været kendt, at barnet er blevet født på grundlag af en in-
ternational surrogataftale, hvor graviditetsdonoren har modtaget betaling.
Disse domstole har begrundet afgørelserne med hensynet til barnets bedste.
Hver sag er blevet bedømt konkret og individuelt. Der er ingen præcedens for
denne praksis ved Højesteret i Finland.
2.3.5. Irland
Surrogatforhold er ikke reguleret i Irland. Der er dog i 2022 fremsat et lov-
forslag, der skal regulere nationale surrogataftaler.
I Irland kan den tiltænkte far blive retlig far, hvis han har en genetisk tilknyt-
ning til barnet, og dette fastslås gennem en DNA-test. Efter irsk lovgivning er
graviditetsdonoren den retlige mor. Der er ingen måde, hvorpå den tiltænkte
mor kan blive retlig forælder – også selvom hun har en genetisk tilknytning til
barnet. Den tiltænkte mor kan søge om værgemål/forældremyndighed, når hun
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
60
har opfostret barnet i 2 år. Dette kræver dog samtykke fra den biologiske far.
Retten kan tildele og fratage værgemål. Derudover vil et værgemål ophøre, når
barnet fylder 18 år.
Det samme gælder, når der er tale om et par bestående af to mænd. Ingen af
parterne i et lesbisk par vil kunne blive retlig forælder.
I Irland har parlamentet i februar 2022 nedsat ”The Joint Committee on Inter-
national Surrogacy”, der havde til opgave at reflektere over/komme med anbe-
falinger til håndteringen af de problemer, der opstår i forbindelse med interna-
tionale surrogataftaler. Komiteens endelige rapport udkom juli 2022.
”The Joint Committee on International Surrogacy” har i deres arbejde haft hen-
synene i Veronaprincipperne med i alle deres overvejelser. Komiteen har kon-
kluderet, at der bør udarbejdes en liste over centrale krav til internationale sur-
rogataftaler. Hvis disse krav er opfyldt, vil der kunne tilkendes forældreskab.
Der skal derudover foretages et skøn i de sager, hvor kravene ikke er opfyldt,
men hvor dette ikke skyldes de tiltænkte forældre. Det bør være de tiltænkte
forældre, der skal dokumentere, at kravene er opfyldt. Det mest basale krav bør
ifølge komiteen være, at surrogataftalen er lovlig i det land, hvor den er iværk-
sat.
Komiteen har været bevidst omkring, at Irland ikke kan lovgive om, hvordan
surrogataftaler skal behandles i andre lande. Imidlertid var det komiteens hold-
ning, at tiltænkte forældre godt kan opfordres til at indgå etiske surrogataftaler,
der følger den irske linje herfor. Dette kan gøres ved at stille information og
rådgivning til rådighed for de tiltænkte forældre. Derudover skal det tydeliggø-
res, hvad det kræver, for at de tiltænkte forældre kan få tildelt retligt forældre-
skab.
Komiteen kom med i alt 32 anbefalinger, der tilsammen udgør et samlet system
for surrogatforhold som familiedannelsesform, herunder blandt andet regule-
ring af betalingerne til graviditetsdonor og anvendelse af mellemmænd under
særlige betingelser.
Komiteen anbefaler også, at der etableres en særskilt myndighed ”The Assisted
Human Reproduction Regulatory Authority” (AHRRA), som blandt andet skal
være ansvarlig for at godkende surrogataftalerne. Oprettelsen af AHRRA indgår
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 61
også i lovforslaget om reguleringen af nationale surrogataftaler og skal være an-
svarlig for at regulere og give tilladelse til fertilitetsbehandling.
Komiteen opstiller en to-trins-model for anerkendelse af forældreskab ved in-
ternationale surrogataftaler:
Før undfangelse og før fødsel
 De tiltænkte forældre får pligt til at kontakte AHRRA, inden de indgår en
surrogataftale. Dette for, at AHRRA kan vejlede dem om processen.
 De tiltænkte forældre registrerer en skriftlig surrogataftale hos AHRRA før
undfangelsen. Herefter udstedes en forhåndsgodkendelse til ansøgerne,
hvis de fastsatte krav er overholdt, forud for undfangelsen.
 Følgende dokumentation indsendes til myndigheden (før fødsel):
o Skriftlig surrogataftale (som ovenfor).
o Oversigt over graviditetsdonorens økonomiske forhold.
o Dokumentation for, at de tiltænkte forældre har modtaget uaf-
hængig lægerådgivning, juridisk rådgivning og rådgivning om kon-
sekvenserne af surrogataftalen.
o Oplysninger om de tiltænkte forældre, graviditetsdonoren og enhver
kønscelle-donor, så de kan noteres og gemmes i et nationalt surro-
gataftaleregister.
o Nærmere oplysninger om alle (ikke-refunderbare) betalinger udbe-
talt af de tiltænkte forældre til graviditetsdonoren (før fødslen).
 De tiltænkte forældre forpligtes til at registrere surrogataftalen i det natio-
nale surrogatregister.
 Orientering af Department Foreign Affairs om surrogataftalen for at lette
arbejdet med udstedelse af nødrejsebevis (før fødslen).
 Hvis AHRRA er tilfreds med den fremlagte dokumentation, skal den ud-
stede en forhåndsgodkendelsesattest til de tiltænkte forældre.
Efter fødslen
 ”Consideration period” på 7-21 dage.
 Graviditetsdonorens samtykke skal bekræftes/hun skal underskrive en er-
klæring.
 Fjern- eller onlinefamilieretsmøder for anmodning om tilkendelse af for-
ældreskab arrangeret efter barnets termin, tidligst 7 dage og senest 21 dage
efter fødslen. Her skal den resterende dokumentation undersøges samt
graviditetsdonorens erklæring og forhåndsgodkendelsesattesten.
 Retten udfører en "barnets bedste-vurdering".
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
62
 Hvis alle krav er opfyldt, udsteder retten forældreskabskendelse.
Regulering af betalinger og mellemmænd
Komiteen kommer med flere anbefalinger vedrørende betaling og mellem-
mænd. Blandt andet anbefales det, at de forventede økonomiske konsekvenser
af surrogataftalen bør fremgå direkte af surrogataftalen og skal stilles til rådig-
hed for AHRRA inden undfangelsen. Når der søges om forældreskab senere i
processen, skal dokumentation for betalinger kunne fremvises sammen med af-
talen.
Fertilitetsklinikker, der tilbyder surrogatarrangementer, bør også være forplig-
tede til at specificere alle udgifter og gebyrer, som de betaler for enhver profes-
sionel ydelse på vegne af de tiltænkte forældre. En liste over disse udgifter skal
indsendes af de tiltænkte forældre til AHRRA.
Det anbefales også, at alle betalinger fra de tiltænkte forældre til graviditetsdo-
noren skal falde før fødslen af barnet, og de bør ikke kunne/skulle refunderes.
Historiske sager
Komiteen fandt derudover, at ethvert system, der regulerer anerkendelse af in-
ternationale surrogataftaler, også skal give mulighed for tilbagevirkende aner-
kendelse af tidligere indgåede og gennemførte surrogataftaler. Eksisterende fa-
milier dannet via en surrogataftale skal tillades at få deres forhold anerkendt på
samme måde, som fremtidige familier vil være det. Undladelse af at tillade
dette vil, ifølge komiteen, være i strid med barnets rettigheder i henhold til den
europæiske konvention om menneskerettigheder og FN's konvention om bar-
nets rettigheder.
Komiteen anbefaler derfor, at hvor en surrogataftale har fundet sted før gen-
nemførelsen af anbefalinger i komiteens rapport, bør de tiltænkte forældre
kunne ansøge om forældreskab til barnet. Der bør ikke være nogen tidsbe-
grænsning for en ansøgning, så længe surrogataftalen er indgået, før evt. kom-
mende regler træder i kraft.
To betingelser bør være opfyldt, når der søges om forældreskab med tilbagevir-
kende kraft. For det første skal de tiltænkte forældre have været de tiltænkte
forældre på undfangelsestidspunktet. Retten skal være overbevist om, at gravi-
diteten altid var tænkt som et surrogatforhold, og at det altid var forudset, at de
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 63
tiltænkte forældre skulle være forældre til barnet. For det andet skal surrogat-
forholdet have været lovligt i det land, det blev gennemført, på det tidspunkt
det blev gennemført.
Retten bør, hvis barnet er under 18 år, foretage en 'barnets bedste'-vurdering.
Hvis forældreskab meddeles med tilbagevirkende kraft, skal de tiltænkte foræl-
dre indgive oplysninger om dem selv, barnet, graviditetsdonoren og eventuelle
kønscelledonorer, hvor de er kendt, til den relevante myndighed, så de kan re-
gistreres i det nationale surrogatregister, som enhver anden surrogataftale.
2.3.6. New Zealand
Surrogatarrangementer er regulerede i New Zealand. Surrogataftaler er ikke i
sig selv ulovlige, men de kan ikke håndhæves af eller imod nogen person.
Der er ingen specifik forældreskabslovgivning, der regulerer forældreskab efter
en surrogataftale. Det retlige forældreskab overføres gennem en adoptionspro-
ces fra graviditetsdonoren (og eventuelt hendes partner) til de tiltænkte foræl-
dre.
I New Zealand skal alle procedurer med assisteret reproduktion godkendes af
the Ethics Committee on Assisted Reproductive Technology (ECART). Hvis en
person udfører assisteret reproduktion uden forudgående godkendelse af
ECART, begår personen en lovovertrædelse og kan ved domfældelse påføres en
bøde.
ECART består af medlemmer med ekspertise i assisteret reproduktion, forsk-
ning i menneskelig reproduktion, etik og jura samt medlemmer, der repræsen-
terer et forbrugerperspektiv og et handicapperspektiv. Mindst to ECART-med-
lemmer skal være maori.
Alle surrogataftalens parter skal inden surrogataftalen indgås modtage rådgiv-
ning samt uvildig juridisk og lægefaglig rådgivning. De tiltænkte forældre skal
også indhente en ”in-principle” godkendelse til at adoptere. Normalt skal der i
adoptionssager i New Zealand laves en rapport om, hvorvidt de tiltænkte foræl-
dre er ”egnede og ordentlige” til at passe og opdrage barnet, og om barnets bed-
ste og interesser vil blive fremmet af adoption.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
64
ECART kan kun godkende en ansøgning om indgåelse af en surrogataftale, hvis
de blandt andet er overbeviste om, at følgende krav er opfyldt:
 At alle parter har samtykket til proceduren, og at de ikke er blevet uret-
mæssigt påvirket til det.
 At de berørte parter har diskuteret, forstået og erklæret deres hensigter
over for hinanden vedrørende den daglige pleje, værgemål og adoption af
det eller de børn, der kommer til verden via aftalen.
 At et surrogatforhold er den bedste eller eneste mulighed for de tiltænkte
forældre at få et barn på, og at de ikke bruger det for at opnå social be-
kvemmelighed eller økonomisk gevinst. Det er ikke et krav, at der er en ge-
netisk tilknytning mellem barnet og de tiltænkte forældre, men det vil
indgå i vurderingen af, hvorvidt et surrogatforhold er den bedste eller ene-
ste mulighed for de tiltænkte forældre at få et barn.
Det er forbudt at udveksle valuable consideration i forbindelse med en surro-
gataftale. En person, der giver eller modtager (eller accepterer at give eller
modtage) valuable consideration for en persons deltagelse i en surrogataftale,
begår en lovovertrædelse, der er strafbar med fængsel indtil et år og/eller bøde.
Forbuddet gælder ikke for betaling af helt bestemte omkostninger, der udtryk-
keligt er tilladt i henhold til loven:
 Betalinger til den pågældende udbyder for eventuelle rimelige og nødven-
dige udgifter, der er afholdt i forbindelse med:
o Indsamling, opbevaring, transport eller brug af et menneskeligt em-
bryo eller en menneskelig kønscelle.
o Rådgivning af en eller flere parter i relation til surrogataftalen.
o Insemination eller in vitro-fertilisering.
o Ægløsnings- eller graviditetstests.
 Betalinger til en juridisk rådgiver for at yde uafhængig juridisk rådgivning
til graviditetsdonoren.
Lovgivningen giver ikke mulighed for betaling til graviditetsdonoren for yderli-
gere udgifter, som hun måtte pådrage sig som følge af surrogataftalen. Det er
ikke klart, om eventuel yderligere betaling til graviditetsdonoren vil udgøre va-
luable consideration. Udtrykket er ikke udtømmende defineret i lovgivningen,
og der er begrænset retspraksis på området. Hensigten med forbuddet mod va-
luable consideration var at forbyde kommercielle surrogataftaler.
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 65
New Zealands lovgivning tager ikke højde for internationale surrogataftaler. De
tiltænkte forældre vil derfor skulle adoptere barnet, hvis de vil være retlige for-
ældre. Det er graviditetsdonoren og hendes eventuelle partner, der er forældre
– genetisk tilknytning har ingen betydning.
Typisk skal de tiltænkte forældre gennemføre en national adoption. Der er i den
forbindelse etableret en proces for, hvordan børn, der er blevet til via en surro-
gataftale, kommer ind i New Zealand, så en national adoption kan indledes, og
barnet kan opnå statsborgerskab, pas og fødselsattest.
Når graviditetsdonoren er blevet gravid som en del af en kommerciel surrogat-
aftale, kan de tiltænkte forældres (ansøgernes) forhold vurderes, som det er et
krav i nationale adoptioner i New Zealand. Denne vurdering vil indgå i beslut-
ningen om, hvorvidt der kan udstedes midlertidigt visum til barnet. Det har
blandt andet betydning for, om barnet kan få et visum, om der er genetisk til-
knytning til ansøgerne, en vurdering af barnets bedste og surrogataftalens ka-
rakter (altruistisk/kommercielt). Der bliver også set på samtykket fra alle par-
terne og på, hvad ansøgerne har gjort for at beskytte barnets ret til identitet. Vi-
summet vil typisk gælde i 12 måneder. I denne periode behandles adoptionssa-
gen.
I New Zealand overvejer regeringen at reformere lovgivningen om surrogatfor-
hold på baggrund af en rapport fra maj 2022, hvor en lovkommission er kom-
met med en række anbefalinger til ny lovgivning på området.
Lovkommissionen anbefaler en ny ramme for at fastlægge juridisk forældre-
skab som følge af surrogataftaler. Det er kommissionens opfattelse, at surrogat-
forhold er en legitim form for familiedannelse, der kræver tydelige retlige ram-
mer for at fremme og beskytte surrogatfødte børns rettigheder og interesser,
graviditetsdonorer og tiltænkte forældre.
Kommissionen holder fast i det eksisterende forbud mod kommercielle surro-
gatforhold i New Zealand og fremsætter anbefalinger til at forbedre loven og
praksis for altruistiske surrogataftaler.
Kommissionens vigtigste anbefalinger omfatter:
 Indførelse af en simpel administrativ vej til anerkendelse af tiltænkte for-
ældre som juridiske forældre til et surrogatfødt barn uden behov for en
Bilag 2
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
66
retssag, når surrogataftalen er blevet godkendt af ECART, og graviditets-
donoren giver samtykke.
 Sikring af en separat vej gennem retssystemet til anerkendelse af tiltænkte
forældre som retlige forældre til et surrogatfødt barn i situationer, hvor det
administrative forløb gør sig gældende.
 Sikring af børns ret til identitet ved at etablere et nationalt fødselsregister
for børn, der er kommet til verden via en surrogataftale. Der skal registre-
res og opbevares oplysninger, så adgangen til oplysninger om børnenes ge-
netiske og svangerskabsmæssige oplysninger sikres.
 Præcisering af loven, så det tydeliggøres, at det er tilladt at betale gravidi-
tetsdonorer rimelige omkostninger, der er afholdt i forbindelse med surro-
gataftalen, herunder erstatning for indkomsttab.
 Ændringer i ECART-godkendelsesprocessen for at forbedre driften og mu-
liggøre, at ECART kan godkende traditionelle surrogataftaler.
 Igangsættelse af Māori-ledet forskning i surrogatsammenhæng.
 At imødekomme internationale surrogataftaler (hvor tiltænkte forældre
bor i New Zealand, og graviditetsdonoren bor i udlandet) gennem det nye
retssystem for at promovere barnets bedste.
Bilag 3
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 67
Bilag 3
Eksempler på tiltænkte forældres erfarin-
ger og oplevede udfordringer
Sekretariatet har den 15. september 2022 holdt møde med Louise Traberg
Smidt om hendes erfaringer fra rådgivningen af tiltænkte forældre, som har
overvejet at anvende eller har anvendt kommercielle surrogataftaler, og om de
udfordringer, de kan møde under den nuværende retstilstand, og de erfaringer
de har gjort sig. Eksemplerne, som altså baserer sig på oplevelser og erfaringer
hos de par, hun har rådgivet, er opsummeret nedenfor:
 Der er et ulige magtforhold mellem den genetiske far og den anden til-
tænkte forælder. Det gælder uanset, om man som tiltænkt forælder er fejl-
registeret som forælder i CPR eller ikke registreret.
 Der kan være trusler fra den retlige/genetiske far om tilbageholdelse af
barnet/børnene ved et brud, herunder om afsløring af en evt. fejlregistre-
ring i CPR, som kan presse den tiltænkte forælder til at blive i forholdet
mod sin vilje af frygt for at miste børnene.
 Frygten for, at en fejlregistrering i CPR bliver opdaget, kan betyde, at den
tiltænkte forælder afholder sig fra at søge støtte fx ift. at få besøg af sund-
hedsplejerske, deltage i mødregrupper mv.
 Frygten for, at en fejlregistrering i CPR bliver opdaget, kan afholde foræl-
dre fra at forsøge at få flere børn, da det vil kunne skabe opmærksomhed
om den første fejlregistrering.
 En tiltænkt forælder, som er fejlregistreret som retlig forælder i CPR til ét
barn, kan opleve, at de bliver afregistreret som forælder til første barn, når
de forsøger at registrere andet barn, da myndighederne bliver opmærk-
somme på fejlregistreringen.
 Forældrene kan være bekymrede for, hvad der vil ske, og om barnet risike-
rer at stå uden forælder, hvis den retlige/genetiske far dør.
 En tiltænkt forælder, der har del i forældremyndigheden over et barn, der
er kommet til verden gennem en surrogataftale, men ikke er retlig forælder
til barnet, kan opleve, at man ikke har adgang til fødselsforberedelse, kan
Bilag 3
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
68
tage barnet til lægen, at man i offentlige systemer ikke kan blive angivet
som ”primær kontaktperson”, at man på fx Aula står som ”andet”.
 Mange tiltænkte forældre ønsker i udgangspunktet at være åbne over for
både omverdenen og barnet om barnets tilblivelse fra start, men mange tør
ikke af frygt for stigmatisering eller for at blive opdaget i en evt. fejlregi-
strering i CPR. Det betyder i visse tilfælde, at barnet først senere i tilværel-
sen bliver bekendt med sin oprindelse, da de tiltænkte forældre ikke tør ri-
sikere, at barnet genfortæller historien i børnehaven e.l.
 De fleste tiltænkte forældre kender de retlige konsekvenser af et kommer-
cielt surrogatarrangement og den usikkerhed, det bringer dem og barnet i.
De er også opmærksomme på, at nogle af ”processkridtene” er strafbare.
Dette afholder dem ikke umiddelbart fra at påbegynde et surrogatforløb.
 De tiltænkte forældre ønsker ikke at udnytte graviditetsdonoren, og mange
holder løbende kontakt med hende, også efter barnets fødsel.
 De tiltænkte forældre kan have svært ved at gennemskue gode og dårlige
bureauer, herunder ift. hvilke vilkår og forhold der gør sig gældende for
graviditetsdonoren.
 Det er mest almindeligt, at man er graviditetsdonor 1-2 gange, og mange
bruger den samme graviditetsdonor til flere børn.
 Surrogataftaler er ikke den foretrukne måde at blive forældre på. De til-
tænkte forældre har typisk forløb bag sig med forsøg på at blive gravide på
egen hånd og gennem fertilitetsbehandling.
 Flere har overvejet og/eller forsøgt sig med adoption inden, men mange
foretrækker surrogataftaler både pga. uvisheden om, om man vil kunne
blive godkendt til adoption, samt om hvor lang tid det vil tage, og i nogen
grad pga. muligheden for at have et genetisk slægtsskab, men mindst lige
så meget pga. muligheden for at være med ”fra start”.
 Der er ikke kendskab til eksempler, hvor en graviditetsdonor ikke har øn-
sket at opfylde den kommercielle aftale indgået gennem et agentur og ikke
har ønsket at give barnet fra sig efter fødslen, eller eksempler hvor de til-
tænkte forældre har fortrudt og ikke ønsket at modtage barnet alligevel.
 Der er eksempler, hvor barnet er dødt tæt på fødslen. I disse tilfælde er der
forskel på, hvordan de enkelte bureauer dækker økonomisk. Ofte er der en
ratebetaling, hvor den største rate ligger efter barnets fødsel. Graviditets-
donoren vil ifølge nogle aftaler få mindre betaling i disse tilfælde.
 Det er typisk ressourcestærke par, som har mulighed for at gøre brug af en
kommerciel surrogataftale. USA og Colombia er sammen med Ukraine
Bilag 3
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 69
blandt de lande, hvor danske tiltænkte forældre ofte indgår i et surrogat-
forhold. Parallelt med konflikten i Ukraine er surrogatområdet i Georgien
blevet forøget.
 Tiltænkte forældre oplever udfordringer med de nuværende barselsregler,
hvor en retlig fars ægtefælle ikke har ret til barsel, mange tager derfor
egenbetalt orlov, sender barnet tidligere i institution mv. Ligesom der er
eksempler på, at retlig fars ægtefælle har været nødt til at opsige deres
jobs, fordi arbejdsgiver ikke imødekom ønsket om orlov.
Bilag 4
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
70
Bilag 4
Beskrivelser af eksempler på mellem-
mandsvirksomhed
Eksemplerne er udvalgt med henblik på at beskrive hvilke risikoforhold, der
kan være forbundet med kommercielle surrogataftaler, og dermed hvorfor der
er behov for at beskytte barnet, graviditetsdonoren og de tiltænke forældre mod
udnyttelse. Beskrivelserne indeholder ikke eksempler på etisk forsvarlig mel-
lemmandsvirksomhed.
I danske medier er der set eksempler på, hvordan udenlandske kvinders ret-
tigheder er blevet udfordret på grund af deres funktion som graviditetsdonorer.
I en artikel fra Information fra 20141 er det beskrevet, hvordan kvinderne står i
et ulige magtforhold til et privat bureau i Mexico, der i de værste tilfælde har
stjålet penge eller sågar æg, har underkastet kvinderne psykisk vold og brugt
alle kneb for at undslå sig at betale kvinderne. Der var også tegn på, at mange
kvinder blev hvervet uden en grundig forudgående screening af deres mentale
og fysiske tilstand.
Af en podcast fra 2020 om et dansk pars surrogataftale i Ukraine2 fremgår det
blandt andet, hvordan den tidligere Børneombudsmand i Ukraine har beskre-
vet, hvilke krav de ukrainske kvinder, der fungerer som graviditetsdonorer, er
underlagt af et privat bureau. Blandt andet forpligter kvinderne sig til ikke at
have sex, fra aftalen træder i kraft, til barnet er født, og under graviditeten må
kvinden ikke bruge offentlig transport, flyve eller sejle, med mindre det følger
af aftalen, eller bureauet har givet tilladelse. Kvinden er heller ikke sikker på at
modtage det fulde beløb for graviditeten. Hvis kvinden aborterer, og det vurde-
res, at det skyldes, at hun har brudt nogle af punkterne i kontrakten, modtager
kvinden ingen penge. Hvis aborten skyldes andre forhold, får kvinden kun min-
dre dele af det beløb, hun er blevet lovet (10 pct. af beløbet, hvis aborten sker
1 ”Mexicanske rugemødre er retsløse”, Information, 12. december 2014.
2 ”Baby på bestilling”, DR Lyd Dokumentar & Krimi, december 2020.
Bilag 4
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 71
inden 22. uge). Når barnet er født, fjernes barnet fra kvinden efter nogle få ti-
mer, og kvinden ser i udgangspunktet ikke barnet igen.
I podcasten nævner det danske par, at det private bureau efter fødslen af barnet
efter deres opfattelse ikke handlede korrekt. Den sidste rate, som det danske
par skulle betale, skulle betales i kontanter (et beløb svarende til 100.000
DKK). Bureauet tilbageholdt barnets fødselsattest, indtil kontaktbeløbet var be-
talt. Dette medførte et forlænget ophold på flere uger, indtil bureauet indvil-
gede i at modtage betalingen via bankoverførsel.
Parret har også hørt om familier, der har fået børn med livsvarige mén fra fejl-
behandlinger efter fødslen, og bureauet tilbageholdte fødselsattesten, indtil ud-
gifterne var betalt. Dette bureau blev kraftigt kritiseret i en australsk udsen-
delse fra 2019, hvor retlige og tiltænkte forældre frarådede at bruge netop dette
bureau.
I podcasten er det også beskrevet, at de ukrainske kvinder i stigende grad inden
konflikten valgte at blive graviditetsdonorer med det formål at skabe bedre vil-
kår for deres egen familie ved at få midler til at sikre deres børns uddannelse,
opnå bedre boligforhold og generelt forbedre deres tilværelse med de ca.
100.000 DKK, den enkelte kvinde stilles i udsigt. Dette skal ses i lyset af de ge-
nerelle socioøkonomiske forhold i landet, hvor der ikke forefindes et socialt sik-
kerhedsnet, og det ikke er ualmindeligt, at unge kvinder sælger andre fysiske
ydelser for at opretholde eller forbedre levestandarden.
Det private bureau oplyser i podcasten, at kvinderne undersøges fysisk og er
igennem flere samtaler og hjemmebesøg, og at der i denne proces falder mange
kandidater fra. Flere kvinder vælger at være graviditetsdonor flere gange. En
ukrainsk menneskerettighedsorganisation oplyser samtidig, at mange af kvin-
derne hverken er fysisk eller mentalt forberedt på processen som graviditetsdo-
nor. Omkring 100 kvinder kontakter årligt denne organisation på grund af ne-
gative eftervirkninger og har fortrudt, at de blev graviditetsdonorer.
Det anslås i podcasten, at der i 2018 blev født omkring 2.500 børn i Ukraine
som følge af et kommercielt surrogatforhold, og det vurderes, at dette antal var
steget væsentligt i 2020. Over halvdelen af disse børn kom til verden via en sur-
rogataftale formidlet af det bureau, det danske par havde anvendt.
Bilag 5
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
72
Bilag 5
Referat fra oplæg med FN’s tidligere sær-
lige rådgiver, Maud de Boer-Buquicchio
Maud de Boer-Buquicchio stod i 2018 og 2019 i kraft af sin rolle som FN’s sær-
lige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn (2014-2020) bag to rappor-
ter fra FN med fokus på barnets rettigheder i surrogataftaler (se kap. 3.2.2).
Maud de Boer-Buquicchio har herefter fortsat sit virke som international ek-
spert med særligt fokus på børns rettigheder.
Maud de Boer-Buquicchio mødtes virtuelt med ekspertgruppen den 3. april
2023, hvor ekspertgruppen fik lejlighed til at høre nærmere om nogle af de de-
finitioner og konklusioner, der fremgår af rapporterne fra 2018 og 2019, samt
hvilke opmærksomhedspunkter der herudover kan være relevante at have fokus
på i kommercielle surrogataftaler. Maud de Boer-Buquicchio understregede, at
hovedfokus i hendes arbejde er barnets rettigheder, hvorved surrogatmoren og
de tiltænkte forældres rettigheder ikke berøres direkte i de beskrevne hoved-
hensyn.
 Definitionen af, hvad der udgør salg af børn, knytter sig til tre forhold:
o Surrogatmor har modtaget betaling.
o Barnet overdrages (fysisk og/eller juridisk) til de tiltænkte forældre.
o Betalingen sker som modydelse for overførslen af barnet.
 En genetisk relation mellem barnet og den tiltænkte forælder ophæver i sig
selv ikke risikoen for at gøre barnet til genstand for handel, da betalingen i
denne forbindelse sker til gengæld for en eksklusiv ret til at være barnets
forælder, hvis surrogatmor afskæres fra denne ret på baggrund af betaling.
 Sammenlignet med det internationale adoptionsområde ses den samme
risiko for at gøre barnet til genstand for handel i kommercielle surrogataf-
taler. Tilstedeværelsen af mellemmænd er en betydelig faktor i denne for-
bindelse. Der ses også den samme risiko for, at barnets ret til egen identi-
tet udfordres.
 Uanset om man ønsker at regulere kommercielle surrogathold for at be-
grænse eller understøtte denne familiedannelsesform, er det afgørende, at
Bilag 5
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 73
reguleringen ikke er mangelfuld. Reguleringens overordnede formål bør
være at beskytte barnet, surrogatmor og de tiltænkte forældre. Der er ri-
siko for en mangelfuld regulering, hvis det primære formål er at lette ad-
gangen til familiedannelse via kommercielle surrogataftaler.
 De vigtigste parametre i en god regulering af det kommercielle surrogat-
område udgør:
o Forbud af salg af børn i loven ud fra ovenstående definition.
o Mellemmandsvirksomhed forbydes eller reguleres i videst mulig
grad – der skal skabes åbenhed om mellemmændenes metoder og
arbejdsformer.
o En vurdering af barnets bedste i forbindelse med overdragelsen af
barnet.
 Anvendelsen af mellemmænd er den primære risikoskabende faktor for at
gøre barnet til en handelsgenstand. Mellemmændene er oftest private ak-
tører, der arbejder med surrogataftaler som familiedannelse med økono-
misk profit for øje i et ureguleret felt på tværs af landegrænser. Det globale
ansvar for de enkelte stater hviler i høj grad på omfanget af regulering af
mellemmandsvirksomheden.
 Surrogatmors ret til at træde tilbage fra aftalen er i barnets interesse, da
det minimerer risikoen for at gøre barnet til genstand for handel. Dette in-
debærer også en følelsesmæssig beskyttelse af barnet og barnets tilblivel-
ses- og familiehistorie, da familieforholdet ikke automatiseres, men inde-
bærer et aktivt valg om barnets fremtid efter fødslen, baseret på en vurde-
ring af barnets bedste.
 Når det retlige bånd mellem barnet og den tiltænkte forælder skal etable-
res som følge af en international surrogataftale, er adoption ikke det rette
instrument, henset til de principper og formelle procedurer, som med-
lemsstaterne under Haagerkonventionen om international adoption skal
følge i en international adoptionsproces.
Maud de Boer-Buquicchio blev på mødet suppleret af Mia Dambach, Executive
Director i Child Identity Protection (international NGO).
Bilag 6
Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
74
Bilag 6
Links til andet relevant materiale
 ISS’s rapport ”Principles for the protection of the rights of the child born
through surrogacy (Verona principles)” (25. februar 2021):
https://www.iss-ssi.org/images/Surrogacy/VeronaPrinciples_25Febru-
ary2021.pdf
 Det Etiske Råds udtalelse ”Surrogatmoderskab i Danmark” (24. januar
2023): https://nationaltcenterforetik.dk/Me-
dia/638161224895154472/Udtalelse,%20surrogatmoder-
skab_Tilg%C3%A6ng..pdf(april).pdf
Kapitel 2
Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler 75