Svar på spm. nr. S 783: Vil ministeren tage initiativ til at få ændret bestemmelsen om, at kommuner straffes økonomisk ved at gøre en indsats for at få førtidspensionister, handicappede og borgere med funktionsnedsættelse ud på arbejdsmarkedet?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 783.docx

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s783/svar/1976530/2746563.pdf

Medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL) har den 29. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 783 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 783:
”Vil ministeren tage initiativ til at få ændret bestemmelsen om, at kommuner straffes
økonomisk ved at gøre en indsats for at få førtidspensionister, handicappede og bor-
gere med funktionsnedsættelse ud på arbejdsmarkedet?”
Svar:
Der henvises til svar på spørgsmål nr. S 782.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 06-09-2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2023-2128
Dok. nr.: 612281
. / .
Offentligt
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)


Svar på spm. S 782.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s783/svar/1976530/2746564.pdf

Medlem af Folketinget Peder Hvelplund (EL) har den 29. august 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. S 782 til indenrigs‐ og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 782:
”Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at kommuner, der bestræber sig på at følge
regeringens opfordring til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og gør en sær‐
lig indsats for at få førtidspensionister, handicappede og mennesker med funktions‐
nedsættelse ind på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer, bliver
straffet økonomisk, som beskrevet i artiklen »Staten straffer kommuner, der får han‐
dicappede og førtidspensionister i arbejde« bragt den 23. august 2023 i NB Øko‐
nomi?”
Svar:
Først og fremmest er kommunerne forpligtet gennem sektorlovgivningen til at yde
indsatser mv. for borgere. Jeg har således en forventning om, at kommunerne altid
foretager en konkret og individuel vurdering af en borgers behov for hjælp og støtte
uden at skele til statistikkerne bag udligningen.
Kommunerne har store forskelle i skatteindtægter og udgiftsbehov. Derfor har vi en
udligning, som overordnet skal give kommunerne mere ensartede vilkår for opgave‐
løsningen. For bedst muligt at kunne afspejle forskelle i kommuneres udgiftsbehov
som følge af bl.a. forskelle i befolkningens situation, anvendes der i udligningsbereg‐
ningerne en række objektive kriterier baseret på statistikker. Det gælder bl.a. stati‐
stikker for tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau og diagnoser hos be‐
folkningen.
I artiklen i NB Økonomi ses der særligt på to kriterier i det kommunale udligningssy‐
stem. Et kriterium for antal 20‐59 årige uden beskæftigelse og et kriterium for antal
personer med handicap. Det sidste kriterium er baseret på antallet af personer med
en række diagnoser. Da det er vanskeligt alene ud fra borgeres diagnoser at afspejle
omfanget af funktionsnedsættelse og dermed behov for pleje eller hjælpemidler, er
der i definitionen af kriteriet alene medtaget borgere, der samtidig er uden for ar‐
bejdsstyrken.
Der argumenteres i artiklen ud fra, at hvis et jobcenter får en person med et handicap
uden for arbejdsstyrken i beskæftigelse, mister kommunen hhv. 72.000 kr. og
124.000 kr. (i alt ca. 200.000 kr.) i udligning som følge af opgørelsen af de to nævnte
kriterier.
Det skal bemærkes, at der er tale om en isoleret betragtning. Der er fx ikke taget
højde for, om kommunen samtidig får besparelser på udgifterne til fx førtidspension
eller øgede skatteindtægter, hvilket vil afhænge af de nærmere omstændigheder.
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10‐12
DK‐1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 06‐09‐2023
Enhed: Finansiering
Sagsbeh: lnn
Sagsnr.: 2023‐2128
Dok. nr.: 612281
Offentligt
Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2
Endvidere bemærkes det, at eventuelle virkninger i udligningen vil ske med forsin‐
kelse på et par år.
Udligningssystemet er komplekst, og man laver det ikke om fra den ene dag til den
anden. Når det er sagt, skal vi selvfølgelig løbende interessere os for, om og hvordan
nye datagrundlag mv. på sigt kan bidrage til at forbedre udligningssystemet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde