Invitation til den 25/9-23, konference - 10 år med Børns Vilkårs Erstatningsrådgivning, fra Børns Vilkårs
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Bilag 89)
Aktører:
Invitation til konference - 10 år med Børns Vilkårs Erstatningsrådgivnig.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/§71/bilag/89/2744728.pdf
Invitation til konference: 10 år med Børns Vilkårs Erstatningsrådgivning Mandag den 25. september 2023 kl. 9-12 på Trekronergade 26 i Valby Alt for ofte dukker der alvorlige sager op, hvor børn og unge i årevis har været udsat for massive overgreb og omsorgssvigt – uden myndighederne har grebet ind. Det er sager om børn, der har oplevet omsorgssvigt af de voksne, der skulle tage vare på dem – forældre, plejeforældre eller ansatte på anbringelsessteder. Børn der har været udsat for psykisk og fysisk vold, seksuelle overgreb og vanrøgt. Nogle rækker ud mens de stadig er unge, mens andre venter i årtier. Fælles for dem er, at deres oplevelser i barndommen har givet dem ar på sjælen og har skadet dem langt ind i deres voksenliv. Børns Vilkår yder gratis støtte og hjælp til sager om offentligt omsorgssvigt. Siden ordningen blev indført i 2013, har det ført til mere end 700 henvendelser. Og har ført til, at en lang række sager om offentligt omsorgssvigt er blevet ført ved danske domstole. Sager, som har stor betydning for den enkelte – og for samfundets opfattelse af offentligt omsorgssvigt. Konferencen ser tilbage på de første ti år og tager afsæt i Børns Vilkårs og andre centrale aktørers erfaringer og fremtidsperspektiver med sager om offentligt myndighedsvigt. I forbindelse med konferencen udgiver Børns Vilkår rapporten ”10 år med Børns Vilkårs Erstatningsrådgivning - Erfaringsopsamling og fremtidsperspektiver”. Rapporten vil blive sendt ud til tilmeldte forud for konferencen. Program: 8.30-9.00: Ankomst 9.00-9.25: Velkomst ved Rasmus Kjeldahl 9.25-9.30: Præsentation af dagen v. moderator Bente Dalsbæk 9.30-10.00: Jonas Christoffersen om den juridiske og menneskeretlige udvikling på området 10.00-10.30: Bente Dalsbæk i samtale med en af Erstatningsrådgivningens brugere 10.30-10.45: Pause 11.45-11.10: Bente Boserup om anbringelseshistorie og perspektivering til Barnets Lov 11.10-11.55: Paneldebat med socialordførere 11.55-12.00: Afrunding ved Rasmus Kjeldahl Tilmeld dig til konferencen her. Tilmedling senest torsdag den 21. september 2025. Offentligt §71 Alm.del - Bilag 89 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2022-23 (2. samling)