Svar på spm. nr. S 769: Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i 2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »Indfrielsen at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 769.pdf

https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s769/svar/1975650/2744397.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
31. august 2023
J nr.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) har den 24. august stillet mig føl-
gende spørgsmål S 769, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 769:
"Mener ministeren, at regeringens eget forslag om et øget CO2-fortrængningskrav i
2025 er i overensstemmelse med klimalovens hensigt om, at »Indfrielsen at Dan-
marks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt«?"
Svar
Det er vurderingen, at regeringens forslag om at forhøje CO2e-fortrængningskravet
og indføre et loft over 1. generations brændstoffer, sikre grøn omstilling af vejtrans-
porten, da fossile brændstoffer udskiftes med avancerede VE-brændstoffer eller
PtX-brændstoffer. Forslaget fører derfor ikke til afledte effekter i form af indirekte
ændringer i global arealanvendelse (ILUC), jf. VE-direktivet bilag 8. Samtidig kan
tiltaget hurtigt og sikkert implementeres med virkning i 2025.
Herudover kan jeg henvise til, at klimalovens § 1 stk. 4 indeholder en række
guidende principper og fastslår, at en vægtning eller prioritering af principperne be-
ror på en konkret vurdering:
Af klimalovens § 1 stk. 4 fremgår:
”Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper:
1) Klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et
foregangsland i den internationale klimaindsats, som kan inspirere og påvirke re-
sten af verden. Danmark har derudover både et historisk og moralsk ansvar for at
gå forrest.
2) Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt
under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig er-
hvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæfti-
gelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2/2
3) Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et
stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sik-
res.
4) De tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal
medføre reelle indenlandske reduktioner, men samtidig skal det sikres, at danske
tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.”
Endvidere fremgår af bemærkningerne til loven, at:
”Klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række guidende principper, som
fremgår af forslaget til § 1, stk. 3 [ændret til stk. 4 med lov nr. 2580 af 13. december
2021], nr. 1-4. Det vil sige, at der skal tages hensyn til principperne i tilrettelæggel-
sen af klimaindsatsen, og at principperne skal være vejledende for klimaindsatsen.
Nummereringen angiver ikke en prioritering. Der fastsættes ikke nærmere retnings-
linjer for, hvordan principperne bør vægtes i forhold til hinanden og de opstillede
mål. Dette vil bero på en konkret vurdering.”
Regeringens forslag afspejler en samlet vurdering af ovenstående hensyn.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard