2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027 August, fra finansministeren

2030-planforløb:
Grundlag for
udgiftslofter 2027
August 2023
Offentligt
L 131 - Bilag 1
Finansudvalget 2022-23 (2. samling)
2030-planforløb:
Grundlag for udgiftslofter 2027
August 2023
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Makropolitisk Center
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
Elektronisk publikation
Produktion: Aliro Docs
ISBN: 978-87-94088-62-6
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
Side 3 af 48
Fremskrivningsgrundlag for udgiftslofter 2027
Folketinget fastsætter i henhold til budgetloven bindende udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at de offentlige udgifter
udvikler sig på linje med det planlagte. Det bidrager til, at de offentlige finanser
udvikler sig i overensstemmelse med de mellemfristede mål for den strukturelle
saldo, og at det overordnede mål om en holdbar finanspolitik overholdes.
Regeringen vil fremlægge sin 2030-plan senere i 2023. I indeværende publikation
offentliggøres det tekniske grundlag for fremskrivningen til 2030, som blandt an-
det indeholder en opgørelse af det finanspolitiske råderum mv. Publikationen be-
skriver de samfundsøkonomiske forudsætninger og de overordnede finanspoliti-
ske rammer og mål frem mod 2030, som danner grundlag for regeringens samlede
2030-plan.
Regeringens samlede 2030-plan vil – i tillæg til beskrivelsen af de finanspolitiske
rammer mv. i indeværende publikation – indeholde regeringens politiske priorite-
ringer og målsætninger frem mod 2030, herunder den ønskede anvendelse af det
finanspolitiske råderum.
I 2030-planen (herunder nærværende beskrivelse af det mellemfristede planforløb)
fastsættes et mellemfristet balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af
BNP i 2030.
Planforløbet baseret på allerede besluttet politik er – i overensstemmelse med for-
sigtighedsprincippet i budgetloven – grundlaget for fastsættelsen af udgiftslof-
terne, som dækker en rullende 4-årig periode. Sammen med finanslovforslaget for
2024 fremsættes der lovforslag om fastsættelse af udgiftslofter for det nye fjerde
udgiftsloftsår 2027 samt lovforslag om ændring af de gældende udgiftslofter for
2024-2026. De fremsatte lovforslag om udgiftslofter er baseret på de finanspoliti-
ske rammer i regeringens 2030-planforløb, indgåede politiske aftaler, finanslov-
forslaget for 2024 mv.
I dette dokumentationsnotat redegøres der for det mellemfristede planforløb,
samt for hvordan forløbet anvendes i udgiftsloftfastsættelsen for 2027.
1. 2030-planforløb, august 2023
Side 4 af 48
1. Det samfundsøkonomiske forløb til 2030
Det mellemfristede 2030-planforløb tager udgangspunkt i konjunkturvurderingen
i Økonomisk Redegørelse, august 2023 og regeringens finanslovforslag for 2024.
I forhold til den seneste mellemfristede fremskrivning i forbindelse med Danmarks
Konvergensprogram 2023 er forløbet således opdateret med det nye konjunkturgrund-
lag, prioriteringerne i regeringens finanslovforslag for 2024 og indgåede aftaler si-
den konvergensprogrammet, herunder Aftale om rammerne for reform af universitetsud-
dannelserne i Danmark (juni 2023) og Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og
Energiø Bornholm (maj 2023). Hertil kommer opdateringer af de bagvedliggende
forudsætninger om befolknings- og beskæftigelsesudvikling, vækst i det demogra-
fiske træk, Klimafremskrivning 2023 og statens indtægter fra Nordsøen mv., jf. boks
1.1.
Side 5 af 48
1.1 Dansk økonomi og den samfundsøkonomiske udvikling frem mod 2030
I det mellemfristede forløb frem mod 2030 er det beregningsteknisk lagt til grund,
at der gradvist vil ske en normalisering af kapacitetsudnyttelsen frem mod 2028
fra et meget højt niveau i 2023. Herefter antages økonomien fra 2028 at følge de
beregnede strukturelle niveauer, jf. figur 1.1.
Udviklingen i det mellemfristede forløb tager højde for virkninger af gennemførte
reformer, som betyder, at arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse stiger
frem mod 2030, men langsommere end i de seneste 10 år. I 2028 og frem er det
Boks 1.1
Oversigt over centrale nye oplysninger og forudsætninger, som er indarbejdet i 2030-planforløbet
sammenlignet med Danmarks Konvergensprogram 2023
 Nyt konjunkturgrundlag i Økonomisk Redegørelse, august 2023: Fremskrivningen tager udgangspunkt i den op-
daterede konjunkturprognose, som indeholder skøn for makroøkonomiske nøgletal og offentlige finanser i 2023
og 2024. Prognosen tager udgangspunkt i de seneste nationalregnskabstal, der med den såkaldte BNP-indika-
tor foreligger frem til og med 2. kvartal 2023, samt en række andre indikatorer, der for de mest højfrekvente ræk-
ker ind i august.
 Finanslovforslag for 2024: Finanslovforslaget er på linje med vanlig praksis indregnet i augustprognosen, selvom
der er tale om endnu ikke vedtagen politik.
 Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark: Fremskrivningen afspejler virkningen af
aftalen om rammerne for reform af universitetsuddannelserne. Det medfører blandt andet en stigning i den struk-
turelle beskæftigelse på 4.600 fuldtidspersoner i 2030.
 Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm: Virkningen af aftalen er indregnet i
fremskrivningen.
 Klimafremskrivning 2023: Fremskrivningen afspejler Energistyrelsens Klimafremskrivning 2023, herunder for
energiforbruget. Statens indtægter fra energiafgifter fremskrives i overensstemmelse hermed.
 Ny befolkningsprognose: Den opdaterede Befolkningsprognose 2023 fra DREAM og Danmarks Statistik indehol-
der blandt andet prognoser for den aldersfordelte befolkningsudvikling samt ind- og udvandring. I befolknings-
prognosen ventes frem mod 2030 en højere nettoindvandring end der lå til grund for Befolkningsprognose 2022,
men nettoindvandringen i den nye fremskrivning er lavere end de forudsætninger, der implicit lå til grund for
fremskrivningen af arbejdsstyrken i Danmarks Konvergensprogram 2023. I Danmarks Konvergensprogram 2023
blev der således skønsmæssigt taget højde for den konstaterede højere nettoindvandring i 2022 end i den da-
værende befolkningsprognose. Derudover er fertiliteten og middellevetiden nedjusteret på kort sigt.
 Demografisk træk: Beregningen af det demografiske træk er opdateret med Befolkningsprognose 2023 samt
udgiftsvægte i det offentlige forbrug i 2022. På den baggrund beregnes væksten i det demografiske træk frem
mod 2030 til 17¾ mia. kr. (opgjort i 2024-priser) målt i forhold til 2024-niveauet, svarende til en gennemsnitlig
årlig realvækst på godt 0,5 pct. i 2025-2030.
 Renteforudsætninger: Inden for prognosehorisonten, dvs. frem til 2024, anvendes forudsætninger om renteud-
viklingen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023. Frem mod 2030 forudsættes den 10-årige rente på statsob-
ligationer at stige til 3 pct. På meget langt sigt (2050 og derefter) antages den 10-årige rente at svare til et forud-
sat normalniveau på 4 pct.
 Opdaterede forudsætninger omkring udviklingen i olie- og CO2-kvotepriserne: Skøn for olieprisudviklingen er
opdateret i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, august 2023 og følger den sædvanlige metode. Ligeledes
er der indregnet opdaterede skøn for udviklingen i CO2-kvotepriser.
Side 6 af 48
forudsat, at beskæftigelsen følger sit beregnede strukturelle niveau således, at be-
skæftigelsesgabet er lukket, jf. figur 1.2.
Husholdningernes forbrugskvote var historisk lav under coronapandemien som
følge af færre forbrugsmuligheder og høj usikkerhed, jf. figur 1.3. Frem mod 2030
ventes forbrugskvoten at vokse og nærme sig sit historiske gennemsnit. Investe-
ringerne forudsættes at holde sig på et nogenlunde gennemsnitligt niveau frem
mod 2030, jf. figur 1.4.
Frem mod 2030 skønnes væksten i timelønningerne samlet set at overstige væk-
sten i forbrugerpriserne, hvormed reallønningerne stiger med ca. 1½ pct. om året i
Figur 1.1
Faktisk og strukturelt BNP
Figur 1.2
Beskæftigelsesgab
Anm.: De fuldt optrukne og stiplede lodrette linjer angiver henholdsvis sidste datadækkede år og sidste
konjunkturår. Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en
neutral konjunktursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Figur 1.3
Husholdningernes forbrugskvote
Figur 1.4
Private erhvervsinvesteringer
Anm.: Den disponible indkomst er opgjort som husholdningernes løn-, kapital- og udbytteindtægter,
overførselsindkomster og nettopensionsudbetalinger efter skat under ét.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.500
1.750
2.000
2.250
2.500
1.500
1.750
2.000
2.250
2.500
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Faktisk BNP Strukturel BNP
Mia. kr. (kædede 2010-værdier)
Mia. kr. (kædede 2010-værdier)
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
Pct.
Pct.
88
92
96
100
104
108
88
92
96
100
104
108
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Pct. af disponibel indkomst
Pct. af disponibel indkomst
14
16
18
20
22
24
14
16
18
20
22
24
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Pct. af privat BVT
Pct. af privat BVT
Side 7 af 48
gennemsnit fra 2023 til 2030, jf. tabel 1.1. Betalingsbalancen over for udlandet ud-
viser overskud i hele perioden, men stigningen i privatforbrug og investeringer er
med til gradvist at mindske overskuddet frem mod 2030.
Tabel 1.1
Nøgletal for dansk økonomi 2022-2030
Konjunkturår Mellemfristet forløb
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028-2030
Outputgab og reale vækstra-
ter, pct.
BNP 2,7 1,2 1,4 0,8 0,5 0,7 1,0
BVT 3,6 1,4 1,6 0,6 0,4 0,7 1,0
Outputgab (pct. af BVT)1)
3,0 2,1 1,6 1,2 0,8 0,4 0,0
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privat forbrug -1,4 0,6 1,5 2,0 2,0 2,2 2,4
Offentligt forbrug2)
-3,5 1,5 2,1 1,3 2,0 1,1 0,9
Faste bruttoinvesteringer 9,2 -3,6 -2,0 3,3 1,3 1,5 1,7
Eksport 10,8 5,4 3,4 1,9 2,2 3,4 2,2
Import 6,5 0,9 2,8 4,8 4,0 4,9 3,5
Pris og lønudvikling, pct.
Timelønninger 2,5 4,5 5,4 3,7 3,5 3,3 3,1
Forbrugerpriser 7,7 3,8 3,0 2,3 2,1 2,0 1,9
Betalingsbalance mv., pct. af
BNP
Betalingsbalance 13,5 9,6 9,9 8,9 7,6 6,9 4,2
Privat finansiel opsparing 10,2 7,8 9,0 8,4 7,8 7,5 4,8
Arbejdsmarked og produktivi-
tet
Arbejdsstyrkevækst (pct.) 2,8 1,2 -0,1 -0,5 -0,3 -0,3 -0,1
Strukturel arbejdsstyrkevækst
(pct.)
1,6 1,1 0,2 -0,1 0,2 0,1 0,1
Strukturel beskæftigelsesvækst
(pct.)
1,8 1,1 0,2 0,0 0,2 0,2 0,1
Bruttoledighed (1.000 personer) 76 85 94 98 104 108 114
Timeproduktivitet, hele økono-
mien (pct.)
-0,5 1,7 1,8 1,2 0,9 1,1 1,0
Timeproduktivitet, private byer-
hverv (pct.)
-1,0 2,5 1,6 1,3 1,2 1,3 1,3
Anm.: Forløbet i 2023 og 2024 er baseret på Økonomisk Redegørelse, august 2023. For 2028-2030 vises alle
tal som gennemsnitlige årlige vækstrater, pånær tallene for ledighed, gab, betalingsbalance og privat
finansiel opsparing, der er angivet som gennemsnitsniveauer i perioden.
1) Outputgabet antages beregningsteknisk at lukke i 2028.
2) Realvæksten i det offentlige forbrug er baseret på de offentlige forbrugsudgifter opgjort ved
inputmetoden ekskl. afskrivninger. Realvæksten i det offentlige forbrug er forudsat ens ved input-
og outputmetoden fra 2023 og frem. I realvæksten i BNP indgår også afskrivninger.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 8 af 48
1.2 Produktionspotentialet frem mod 2030
Efter tilbageslaget under første del af coronapandemien i 2020 er dansk økonomi
vokset stærkt i 2021 og 2022. Produktionspotentialet har blandt andet været un-
derstøttet af senere tilbagetrækning og en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft.
Produktionspotentialet ventes at fortsætte med at vokse frem mod 2030, men i et
lavere tempo end i de seneste år, jf. tabel 1.2.
Under forudsætning af en fortsat jævn fremgang i timeproduktiviteten ventes der
samlet set en gennemsnitlig stigning på ca. 1 pct. årligt i produktionspotentialet i
perioden 2025-2030. Det er lavere end fremgangen i de seneste ca. 15 år. Den la-
vere fremgang i produktionspotentialet i de kommende år skal ses i lyset af, at bi-
draget fra den strukturelle arbejdsstyrke forudsættes at aftage fra 0,8 pct.-point til
ca. 0,1 pct.-point.
1.3 International økonomi og finansielle forhold
Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og de finansielle
forhold følger af Økonomisk Redegørelse, august 2023 for årene 2023 og 2024 og be-
regningstekniske forudsætninger derefter.
Højere pengepolitiske renter og effekten af høj inflation på husholdningernes kø-
bekraft er medvirkende til, at væksten i den internationale økonomi ventes at blive
mere moderat i 2023 og 2024 end i årene før corona-pandemien.
På den baggrund skønnes eksportmarkedsvæksten at være forholdsvis begrænset i
2023 på 0,8 pct. og derefter at tiltage til 3,0 pct. i 2024, jf. Økonomisk Redegørelse, au-
gust 2023.
Tabel 1.2
Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk realt BVT, 2000-2030
2000-2007 2008-2009 2010-2019 2020-2024 2025-2030
Gns. vækst pr. år, pct.
1. Produktionspotentiale 1,6 0,8 1,7 1,8 0,9
heraf bidrag fra
- Trend timeproduktivitet 1,0 1,5 1,5 1,0 0,8
- Strukturel ledighed 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0
- Strukturel arbejdsstyrke 0,4 -0,4 0,6 0,8 0,1
- Trend arbejdstid -0,2 -0,6 -0,4 0,1 0,1
2. Konjunktur 0,1 -3,0 0,1 0,3 -0,2
3. Faktisk BVT (1+2) 1,8 -2,2 1,8 2,1 0,8
4. Nettoafgifter 0,1 -0,5 0,0 -0,2 0,1
5. Faktisk BNP (3+4) 1,9 -2,7 1,8 1,9 0,8
Anm.: Der er usikkerhed om skønnet for den potentielle vækst i delperioderne, herunder om bidragene
fra enkelte komponenter. På grund af afrundinger summer enkelte delkomponenter ikke
nødvendigvis til totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 9 af 48
Dollarkursen skønnes i Økonomisk Redegørelse, august 2023 til 6,9 kr. i 2023. Heref-
ter antages en faldende profil mod et niveau på 6,3 kr. pr. dollar i 2030, jf. tabel 1.3.
Den 10-årige danske statsobligationsrente skønnes at stige fra 1,5 pct. i 2022 til 2,8
pct. i 2024. Det højere renteniveau skal blandt andet ses i sammenhæng med, at
både den europæiske centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank (Federal
Reserve) har sat de pengepolitiske renter op med henblik på at dæmpe den aktuelt
høje inflation. I fremskrivningen forudsættes det på langt sigt, at statsobligations-
renten langsomt øges til 4 pct. i 2050, hvilket fortsat er et lavt niveau i historisk
perspektiv.
De opdaterede forudsætninger om olieprisen tager udgangspunkt i nye oplysnin-
ger om futures-priser og det Internationale Energiagenturs (IEA) seneste frem-
skrivning i Stated Policies-scenariet fra oktober 2022. Olieprisen forudsættes dermed
at forblive på godt 81 dollars pr. tønde i 2023-2027 og derefter at stige en smule til
83,9 dollars pr. tønde i 2030.
1.4 Strukturel saldo frem mod 2030
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-
fentlige finanser ved den givne finanspolitik. Den strukturelle saldo renses – i
modsætning til den faktiske saldo – for virkningen af konjunkturudsving og en
række andre midlertidige forhold og er derfor et mere robust mål for den under-
liggende stilling på de offentlige finanser.
I 2030-planforløbet fastsættes et mellemfristet mål for den strukturelle saldo på
-0,5 pct. af BNP i 2030. I årene frem mod 2030 planlægges finanspolitikken med
en gradvist aftagende profil for den strukturelle saldo, jf. tabel 1.4.
Tabel 1.3
Forudsætninger om oliepriser, dollarkurs og renter, 2022-2030
Konjunkturår Mellemfristet forløb
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2030
Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a. 1,5 2,7 2,8 2,7 2,8 2,8 3,0
Oliepris (Brent), USD pr. td. 100,8 81,1 81,4 81,1 81,1 81,5 83,9
Dollarkurs, kr. pr. $ 7,1 6,9 6,7 6,7 6,6 6,5 6,3
Anm.: Forløbet i 2023 og 2024 er skøn fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Kilde: Macrobond, IEA, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 10 af 48
Den mellemfristede fremskrivning til 2030-planforløbet er baseret på en opdateret
konjunkturprognose samt nye politiske aftaler og nye oplysninger mv. I den opda-
terede konjunkturprognose er den strukturelle saldo nedjusteret i 2023 og 2024 i
forhold til maj-vurderingen. Det skal særligt ses i lyset af udvidelsen af Ukraine-
fonden med 7,5 mia. kr. i 2023 (ca. 0,3 pct. af BNP) og 10,9 mia. kr. i 2024 (ca. 0,4
pct. af BNP). Herudover afspejler skønsændringerne en række andre bevægelser
siden maj-vurderingen, herunder blandt andet en opjustering af den strukturelle
beskæftigelse mv., jf. Økonomisk Redegørelse, august 2023. Ekskl. saldolempelsen til
udvidelsen af Ukrainefonden er den strukturelle saldo uændret i 2023 og underlig-
gende opjusteret med 0,2 pct. af BNP i 2024.
I et opdateret mellemfristet basisforløb – forstået som en rent teknisk opdatering
af den seneste 2030-fremskrivning med afsæt i augustprognosen – skønnes en un-
derliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP årligt i 2025-
2030 sammenlignet med seneste fremskrivning i Danmarks Konvergensprogram 2023,
maj 2023. Den underliggende forbedring i 2030 afspejler en række forhold, blandt
andet højere skønnet strukturel beskæftigelse og højere skønnede strukturelle ind-
tægter fra aktieskatten mv. I modsat retning trækker blandt andet lavere CO2-kvo-
teindtægter og punktafgifter.
Inden for regeringens mellemfristede mål for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af
BNP i 2030 er der dermed rum til yderligere finanspolitiske disponeringer. Den
underliggende forbedring af den strukturelle saldo på 0,1 pct. af BNP i 2030 bi-
drager til et større finanspolitisk råderum, jf. afsnit 1.5. Den strukturelle saldo er så-
ledes – efter udmøntning – uændret i 2030 i forhold til Danmarks Konvergensprogram
2023.
I 2025-2029 er finanspolitikken som nævnt planlagt ud fra en gradvist aftagende
profil for den strukturelle saldo frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af
BNP i 2030.
Fra faktisk til strukturel saldo
Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige
saldo korrigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en
række andre midlertidige forhold samt engangsforhold.
Tabel 1.4
Strukturel saldo frem mod 2030
Pct. af BNP 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Danmarks Konvergensprogram 2023, maj 2023 1,8 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 -0,2 -0,4 -0,5
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027, august 2023 1,8 0,5 0,4 0,4 0,1 -0,1 -0,2 -0,4 -0,5
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2023, maj 2023 og egne beregninger.
Side 11 af 48
Den strukturelle saldo beregnes til 0,5 pct. af BNP i 2023 med udgangspunkt i
skønnet for den faktiske offentlige saldo på 2,0 pct. af BNP, jf. tabel 1.5 (pkt. 1).
Da konjunkturerne i 2023 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelsesgab)
skønnes bedre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrigeres for den
gunstige virkning på den faktiske saldo, som det positive konjunkturgab indebæ-
rer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca.
2,0 pct. af BNP i 2023 (pkt. 2).
Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i
en række særlige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2023 skønnes blandt andet
de faktiske indtægter fra selskabsskatten og aktieskatten at ligge over det bereg-
nede strukturelle niveau, mens indtægterne fra pensionsafkastskatten vurderes at
ligge under det beregnede strukturelle niveau. Sådanne forhold korrigeres der for i
beregningen af den strukturelle saldo, og samlet set svarer korrektionen i pkt. 3-9
til -0,5 pct. af BNP i 2023.
Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle
år kan være særlige engangsforhold (ud over på de specielle budgetposter) af ikke-
tilbagevendende natur (i kraft af deres iboende karakter), som påvirker den fakti-
ske saldo uden at have nævneværdig betydning for den underliggende stilling på
de offentlige finanser, jf. bilag 1.
Side 12 af 48
1.5 Finanspolitisk råderum
Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst givet øvrig besluttet politik og forudsætninger i øvrigt in-
den for det fastsatte balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Det finanspolitiske råderum for de enkelte år indregnes i udgiftslofterne og ud-
møntes efterfølgende hvert år i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanspolitik-
Tabel 1.5
Fra faktisk til strukturel saldo
2022 2023 2024 2025 2026 2027 20287)
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo 3,4 2,0 1,0 0,7 -0,1 -0,5 -0,2
Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:
2. Konjunkturgab 2,3 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4 -
3. Selskabsskat1)
0,6 0,4 0,2 0,0 0,0 0,0 -
4. Registreringsafgift -0,3 -0,3 -0,4 0,0 0,0 0,0 -
5. Aktieskat 0,5 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 -
6. Pensionsafkastskat -0,7 -0,9 -0,9 -0,8 -0,8 -0,8 -
7. Nordsøindtægter2)
0,0 -0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 -
8. Nettorentebetalinger og udbytter1)
-0,2 0,3 0,4 -0,1 -0,1 0,0 -
9. Specielle budgetposter3)
-0,1 -0,4 -0,4 -0,1 0,0 0,0 -
10. Øvrige forhold4)
-0,4 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 -
Heraf covid-19-relaterede tiltag -0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -
11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)5)
1,8 0,5 0,4 0,4 0,1 -0,1 -0,2
Illustrativ strukturel saldo inkl. covid-19-engangsforhold6)
1,1 0,4 0,3 0,3 0,0 -0,1 -0,2
1) Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.
2) Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af
udgiftslofterne justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige nordsøprovenuer i
forhold til skønnet ved loftfastsættelsen. Herudover justeres provenuet for de direkte
konsekvenser for nordsøindtægterne af Aftale om inflationshjælp (februar 2023).
3) Der er korrigeret for en række udgifter direkte relateret til covid-19 i 2022-2024 (som efter 2022
kun vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale til minkavlere og
følgeerhverv mv.). I 2022-2024 er der endvidere korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter
som følge af Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017). I 2022 er der korrigeret for udbetaling
af efterlønsbidrag i forbindelse med Aftale om ny ret til tidlig pension (oktober 2020). I 2022 er der
desuden korrigeret for ekstraordinære bødeindtægter.
4) Der er korrigeret for en række udgifter (netto) direkte relateret til håndtering af covid-19 i 2022-
2027 (som efter 2022 kun vedrører ekstraordinære merudgifter i forbindelse med erstatningsaftale
til minkavlere og følgeerhverv mv.). I 2022 og frem er der korrigeret for afvigelser fra balance
mellem indtægter og udgifter i AUB-ordningen. Der er også korrigeret for investeringen i kampfly,
som planlægges i perioden 2021-2026, men som påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs
glidende gennemsnit. Øvrige forhold indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for
udviklingsbistanden og omregning fra pct. af faktisk BNP til pct. af strukturelt BNP.
5) Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.
6) Opgjort inkl. covid-19-engangsforhold samt hertil relateret tilbageløb på selskabsskat og aktieskat.
7) I 2028 og frem forudsættes økonomien strukturel. Den faktiske og strukturelle saldo er således
sammenfaldende.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 13 af 48
ken – dvs. i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner samt fi-
nanslovforslaget og de efterfølgende aftaler om finansloven. Udmøntningen sker i
form af konkrete initiativer og reserver til forhandlinger mv.
I forbindelse med indeværende 2030-planforløb skiftes der basisår, således at det
finanspolitiske råderum nu opgøres i forhold til udgiftsniveauet i 2024. Det skal
ses i lyset af, at råderummet i 2024 disponeres i forbindelse med finanslovforslaget
og finansloven for 2024. Den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2024 afspejler
således ikke længere en beregningsteknisk mulig vækst i det offentlige forbrug
(hvilket er tilfældet for årene 2025-2030), men derimod konkrete prioriteringer på
finanslovforslaget for 2024 mv.
Målt i forhold til det skønnede udgiftsniveau i finanslovsåret 2024 (korrigeret for
midlertidige udgifter relateret til håndteringen af situationen i Ukraine mv.) skøn-
nes det finanspolitiske råderum til 55¼ mia. kr. frem mod 2030, jf. tabel 1.6. Det
indebærer, at der i 2025-2030 er plads til en offentlig forbrugsvækst på ca. 1,5 pct.
årligt, svarende til ca. 9 mia. kr. (inkl. reservationer til forsvarsløft og grønt råde-
rum, jf. nedenfor, men korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med blandt an-
det håndteringen af situationen i Ukraine).
Der er inden for det finanspolitiske råderum reserveret et grønt råderum, der i
2030 udgør 1¾ mia. kr. målt i forhold til niveauet for det grønne råderum i 2024,
jf. tabel 1.7.
Det afspejler, at der i forbindelse med Aftale om Etablering af en grøn fond (juni 2022)
blev etableret et grønt råderum på 1½ mia. kr. i 2024 og 3¼ mia. kr. årligt i 2025-
2040 (2022-priser), svarende til samlet set 53½ mia. kr. Målt fra 2024 udgjorde det
oprindeligt etablerede grønne råderum således 2 mia. kr. i 2030 (2024-priser).
En del af det grønne råderum er senere blevet disponeret med blandt andet Aftale
om grøn skattereform for industri mv. (juni 2022) samt Tillægsaftale om udbudsrammer for 6
GW havvind og Energiø Bornholm (maj 2023).
Tabel 1.6
Opdateret finanspolitisk råderum målt i forhold til niveauet i 2024
2025 2026 2027 2028 2029 2030
Mia. kr. (2024-priser)
2030-planforløb, august 2023 15¾ 29 36¼ 40½ 47¾ 55¼
Anm.: Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige udgifter forbundet med håndteringen af
situationen i Ukraine, herunder afsatte midler på forslaget til finanslov for 2024 til at dække merud-
gifterne ved en evt. forlængelse af særloven, samt ekstraordinære merudgifter i forbindelse med
erstatningsaftale til minkavlere og følgeerhverv mv. Desuden er råderummet korrigeret for drifts-
udgifter i regi af Ukraine-fonden. Råderummet er opgjort med usikkerhed, som er stigende ud i tid.
Kilde: Egne beregninger.
Side 14 af 48
Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 blev sidst opdateret i forbindelse med
Danmarks Konvergensprogram 2023, maj 2023.
Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2023 – der var udgangspunktet for opgørelsen
af det finanspolitiske råderum i Danmarks Konvergensprogram 2023 – er råderummet
frem mod 2030 opjusteret med ca. 4 mia. kr. (2023-priser), jf. boks 1.2.
Tabel 1.7
Reservation til grønt råderum inden for det finanspolitiske råderum
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Mia. kr. (2024-priser)
Oprindeligt grønt råderum 1¾ 3½ 3½ 3½ 3½ 3½ 3½
Grønt råderum målt ift. 2024 - 2 2 2 2 2 2
Udmøntning i forbindelse med Aftale om grøn skattereform for
industri mv. (juni 2022) (relativt til 2024)
- 0 0 -1 -1¼ 0 -¼
Udmøntning i forbindelse med Tillægsaftale om udbudsram-
mer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm (maj 2023)
- 0 0 0 0 0 -½
Resterende grønt råderum reserveret inden for det
finanspolitiske råderum
- 2 2 3 3¼ 2 1¾
Anm.: Opgørelsen er opregnet til 2024-priser og afrundet til nærmeste kvarte mia. kr.
Kilde: Egne beregninger.
Side 15 af 48
1.6 Offentlige indtægter
De samlede offentlige indtægter (primære indtægter) skønnes at stige fra omtrent
47 pct. af BNP i 2022 til ca. 49 pct. af BNP i 2030, jf. tabel 1.8. Udviklingen skal
Boks 1.2
Skøn for det finanspolitiske råderum sammenlignet med Danmarks Konvergensprogram 2023
Justeringen af det finanspolitiske råderum afspejler flere forskellige forhold:
 Underliggende forbedring af den strukturelle saldo. Råderummet er isoleret set opjusteret med 2¾ mia. kr. i
2030 inden for balancekravet på -0,5 pct. af BNP som følge af en underliggende saldoforbedring. Saldoforbed-
ringen dækker over modsatrettede effekter, men afspejler navnlig en opjustering af den strukturelle beskæfti-
gelse i 2030.
 Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark. Med indgåelsen af aftalen prioriteres
1¾ mia. kr. i 2030 til blandt andet universitetsområdet samt til en række øvrige investeringer på uddannelsesom-
rådet, herunder erhvervs- og velfærdsuddannelser samt en ramme til børn og unge. Prioriteterne for 1¾ mia. kr.
er fuldt finansieret i 2030, blandt andet gennem lavere udgifter til taxameter-tilskud for ¼ mia. kr. Aftalen øger
samlet set den højest mulige forbrugsvækst frem mod 2030 med ca. 1½ mia. kr.
 Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm. Med aftalen er der afsat ca. 0,9 mia.
kr. årligt i 2030-2049 (akkumuleret 17,6 mia. kr.) til Energiø Bornholm svarende til det estimerede behov, der
følger af omkostninger til øgede bæredygtighedskrav samt etablering af elhandelsforbindelsen mellem Sjælland
og Bornholm og tilhørende energiinfrastruktur. Støtteloftet finansieres delvist af det grønne råderum under det
finanspolitiske råderum, som således nedjusteres med ½ mia. kr. i 2030. Det bemærkes, at den endelige øko-
nomi fastlægges, når udbuddet er afsluttet.
 Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24. I forbindelse med Aftale
om ny ret til tidlig pension, oktober 2020, blev der indgået en aftale om at lempe arbejdsevnekravet til seniorpen-
sionsordningen. Lempelsen er ikke vedtaget af Folketinget og ikke en del af finanslovforslaget for 2024. Annulle-
ringen heraf forbedrer isoleret set de offentlige finanser med ½ mia. kr. og øger den højest mulige offentlige for-
brugsvækst tilsvarende.
 Øvrige prioriteringer på forslag til finanslov 2024, øvrige forhold, tekniske justeringer mv. Virkningen af øvrige
prioriteringer på FFL24, herunder finansiering af en permanentgørelse af retten til 110 pct. dagpenge, samt en
række tekniske forhold vedr. skøn for driftsudgifter til aktivering mv. bidrager (netto) til at reducere den offentlige
forbrugsvækst fra 2023 til 2030 med ca. ¼ mia. kr.
Tabel a
Ændringer i det finanspolitiske råderum siden Danmarks Konvergensprogram 2023
2030
Mia. kr. (2023-priser)
Danmarks Konvergensprogram 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser) 64
+ Underliggende forbedring af den strukturelle saldo 2¾
+ Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark, juni 2023 1½
+ Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm -½
+ Annullering af lempelsen af arbejdsevnekravet til seniorpensionsordningen på FFL24 +½
+ Øvrige prioriteringer på FFL24, øvrige forhold, tekniske justeringer mv. -¼
2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2023-priser) 68
Ændring ift. august 2022 4
2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2023 og i 2024-priser) 70¼
2030-planforløb, august 2023 (målt ift. 2024 og i 2024-priser) 55¼
Side 16 af 48
blandt andet ses i sammenhæng med, at indtægter fra moms og pensionsafkastskat
forventes at stige fra et lavt niveau i 2022 til et mere normalt niveau i 2030.
Indtægterne fra pensionsafkastskatten – som afhænger af udviklingen på de finan-
sielle markeder og dermed kan svinge meget fra år til år – var på 0,4 pct. af BNP i
2022 (mod et beregnet strukturelt provenu på ca. 1,1 pct. af BNP). I årene 2023-
2027 ventes indtægter på omtrent samme niveau, hvorefter pensionsselskaberne
skønnes at have begrænset negativ skat til gode til modregning. Fra 2028 og frem
fremskrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sam-
menvejet) afkast på 4½ pct. af den skattepligtige del af pensionsformuen. De
strukturelle indtægter fra pensionsafkastskatten er skønnet til 1,3 pct. af BNP i
2030. Stigningen i de primære indtægter fra 48 pct. af BNP i 2027 til omtrent 49
pct. af BNP i 2030 skal således primært ses i lyset af forudsætningerne om pensi-
onsafkastskatten.
De væsentligste forudsætninger bag fremskrivningen af de offentlige indtægter
fremgår af boks 1.3.
Tabel 1.8
Offentlige indtægter, 2022-2030
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Pct. af BNP
1. Primære indtægter 47,3 48,3 47,4 47,7 48,0 48,2 49,3 49,4 49,3
- Skatter og afgifter (skattetryk) 42,4 43,4 42,5 42,8 43,1 43,2 44,2 44,3 44,2
- Personskatter mv. 19,3 20,3 19,7 19,8 19,9 20,0 19,9 19,9 19,9
- Arbejdsmarkedsbidrag 4,1 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4
- Pensionsafkastskat 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 1,2 1,2 1,3
- Selskabsskat 3,2 3,1 3,0 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
- Moms 9,3 9,7 9,7 9,7 9,8 9,9 10,0 10,1 10,2
- Ejendomsskat (grundskyld) 1,2 1,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
- Ejendomsværdiskat 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
- Punktafgifter mv. 5,1 4,9 4,7 5,1 5,0 5,0 5,0 5,0 4,9
- Øvrige primære indtægter1)
4,1 3,7 3,6 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 4,4
2. Renteindtægter2)
1,0 1,3 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9
3. Indtægter i alt (1+2) 48,4 49,6 48,8 48,7 49,0 49,2 50,2 50,3 50,2
Memopost: Nordsøindtægter 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1
1) Øvrige primære indtægter indeholder blandt andet sociale bidrag, overskud af offentlig virksom-
hed, diverse drifts- og kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer samt imputerede (bereg-
nede) indtægter i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvi-
dere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og
gasindvinding i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.
2) Inklusive udbytter og Nationalbankens overskud.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 17 af 48
1.7 Offentlige udgifter
De samlede offentlige udgifter er opgjort til ca. 44 pct. af BNP i 2022, jf. tabel 1.9.
De offentlige udgifter er påvirket af ekstraordinære midlertidige udgifter relateret
til covid-19 i 2020-2022, herunder til kompensationsordninger til erhvervslivet
samt myndighedsopgaver relateret til COVID-19 mv. Udgifterne i 2022 og de
skønnede offentlige udgifter i 2023-2024 er desuden påvirket af udgifter relateret
til håndteringen af situationen i Ukraine.
Boks 1.2
Forudsætninger for fremskrivning af offentlige indtægter
Fremskrivningen af de offentlige indtægter tager udgangspunkt i vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august
2023, der indeholder detaljerede skøn for de offentlige finanser i 2023 og 2024.
Kildeskatter: Indtægterne fra kildeskatter – der primært omfatter den personlige indkomstskat – er baseret på den
fremskrevne udvikling i skattegrundlaget i form af lønindkomst, skattepligtige indkomstoverførsler, fradragsberetti-
gede pensionsudbetalinger, skattepligtige pensionsudbetalinger, positiv og negativ kapitalindkomst i husholdnin-
gerne og ligningsmæssige fradrag. De fremskrevne indtægter fra kildeskatter tager højde for vedtagne ændringer i
personskattelovgivningen.
Arbejdsmarkedsbidrag: Indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget er fremskrevet med afsæt i udviklingen i bidrags-
grundlaget i form af lønindkomst mv.
Pensionsafkastskat: Indtægter fra pensionsafkastskatten frem mod sidste år med udgiftslofter er beregnet ud fra det
forventede afkast på pensionsformuen, korrigeret for negativ skat til gode for modregning. Fra og med 2028 frem-
skrives indtægterne fra pensionsafkastskatten med afsæt i et strukturelt (sammenvejet) afkast på 4½ pct. af den
skattepligtige del af pensionsformuen.
Boligskatter: Indtægterne fra ejendomsværdiskat og grundskyld er fremskrevet i overensstemmelse med Aftale om
kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (maj 2020), hvor det nye boligskattesystem
træder i kraft i 2024.
Selskabsskat: Indtægterne fra selskabsskat (ekskl. selskabsskat fra kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som ind-
går i Nordsøindtægterne) tager udgangspunkt i det beregnede strukturelle provenu, som i fremskrivningen antages
at udgøre en konstant andel af bruttoværditilvækst (BVT) i den private sektor ekskl. råstofudvinding. Skønnene for
selskabsskatteindtægterne tager højde for politiske aftaler og vedtagne ændringer af selskabsskattelovgivningen.
Nordsøindtægter: De fremskrevne nordsøindtægter tager afsæt i den seneste langsigtede prognose for olie- og gas-
produktion fra Energistyrelsen (august 2023) samt virkningen af Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i
Nordsøen (december 2020). Olieprisen fremskrives med udgangspunkt i Det Internationale Energi Agenturs (IEA)
seneste prognose fra oktober 2022 og udviklingen i futures-priser
Moms og punktafgifter: Provenuet fra moms og punktafgifter tager udgangspunkt i den fremskrevne udvikling i af-
giftsgrundlagene, som udgøres af privat og offentligt forbrug, investeringer og forbrug af materialer i produktion. Der
er prioriteret et fortsat skattestop for en række punktafgifter, herunder is, chokolade og kaffe, frem mod 2030. De
strukturelle indtægter fra registreringsafgiften tager afsæt i metoden anvendt i Danmarks Konvergensprogram 2023
samt en fremskrivning af bilparken, som er en del af Klimafremskrivning 2023 fra Energistyrelsen. De fremskrevne
indtægter fra moms og punktafgifter tager højde for den forventede udvikling i makroforudsætningerne samt ved-
tagne ændringer i afgiftssatser og øvrige skatteregler.
Side 18 af 48
Udviklingen i de offentlige udgifters andel af BNP fra 2022 til 2030 skal ses i lyset
af udviklingen i konjunkturer og inflation, herunder via såkaldte nævnereffekter.
Fx betyder kombinationen af et positivt outputgab og ekstraordinære høje priser
på blandt andet søtransport i 2022, at nominelt BNP midlertidigt var forøget i for-
hold til en normalsituation, hvilket isoleret set trak ned i udgifternes andel af BNP
i 2022. I årene efter forsvinder den midlertidige nævnereffekt i takt med, at kon-
junkturerne og prisudviklingen normaliseres.
De offentlige udgifters andel af BNP skønnes samlet set at vokse med ca. 2½
pct.-point fra 43,9 pct. af BNP i 2022 til 46,4 pct. af BNP i 2024 Udviklingen af-
spejler blandt andet en stigning i de offentlige forbrugsudgifter, men skal også ses
i lyset af højere forventede udgifter til indkomstoverførsler. Hertil kommer de
ovenfor beskrevne nævnereffekter.
Fra 2024 til 2030 skønnes de samlede offentlige udgifter at stige med ca. 3½ pct.
af BNP. Dermed er udgiftsandelen i 2030 på linje med niveauet i 2017, som var et
omtrent konjunkturneutralt år. Stigningen fra 2024 til 2030 skyldes især en stig-
ning i de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP, der ud over BNP-nævneref-
fekter afspejler den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2030. Hertil
kommer gradvist stigende udgifter til indkomstoverførsler i takt med den demo-
grafiske udvikling mv. og den forudsatte normalisering af konjunkturerne.
Offentligt forbrug
Forudsætningerne om det offentlige forbrug i 2023 og 2024 er beskrevet nærmere
i Økonomisk Redegørelse, august 2023. For 2025 og frem svarer den beregningstekni-
ske offentlige forbrugsvækst til den højest mulige offentlige forbrugsvækst inden
for det mellemfristede balancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i
Tabel 1.9
Offentlige udgifter, 2022-2030
Pct. af BNP 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Offentlige udgifter 43,9 46,3 46,4 47,0 48,1 48,7 49,5 49,8 49,8
Primære udgifter 43,6 45,5 45,5 46,5 47,6 48,2 49,1 49,5 49,6
- Offentligt forbrug 21,8 23,1 23,5 24,1 24,6 25,0 25,2 25,4 25,5
- Offentlige investeringer 3,1 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
- Indkomstoverførsler 13,7 14,5 14,5 14,7 15,3 15,5 15,8 15,8 15,8
- Subsidier 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,4
- Øvrige primære udgifter 3,2 3,3 3,2 3,0 3,0 2,9 3,1 3,1 3,0
Renteudgifter 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6
Anm.: Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgifterne
i pct. af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle
delelementer af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og
indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 19 af 48
2030. I fremskrivningen kan de offentlige forbrugsudgifter (ekskl. afskrivninger)
vokse med i gennemsnit 1,2 pct. om året i 2025-2030, jf. figur 1.5.1
På baggrund af forudsætningerne om konjunktur- og prisudviklingen samt den
forudsatte realvækst i det offentlige forbrug skønnes de offentlige forbrugsudgif-
ter at udgøre en stigende andel af BNP frem mod 2030, jf. figur 1.6.
Offentlige investeringer
De offentlige investeringer har de seneste år ligget på et historisk højt niveau og
planlægges også at gøre det de kommende år. I forbindelse med tilrettelæggelsen
af udgifts- og finanspolitikken i 2024 er der foretaget en udmøntning af den of-
fentlige investeringsramme i 2024. Det offentlige investeringsniveau i 2023 og
2024 er beskrevet nærmere i Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Som led i 2030-planforløbet har regeringen besluttet at tilpasse den offentlige in-
vesteringsramme til bygninger og anlæg i årene 2025-2029. Rammen nedjusteres i
alt med ca. 1 mia. kr. i 2025, 3 mia. kr. i 2026, 2½ mia. kr. i 2027, 2 mia. kr. i 2028
og 1 mia. kr. i 2029 (ekskl. moms), hvilket blandt andet bidrager til en afdæmp-
ning af aktiviteten i dansk økonomi og samtidig en mere jævn vækst i den offent-
lige investeringsramme frem mod 2030.
Med det mellemfristede 2030-planforløb forudsættes de samlede offentlige inve-
steringer at udgøre mellem 3,4 og 3,5 pct. af BNP i 2025-2030, jf. figur 1.7. De of-
fentlige investeringer vil dermed fortsat være på niveau med det gennemsnitlige
1 Den angivne offentlige forbrugsvækst på 1,2 pct. i gennemsnit i 2025-2030 er ikke korrigeret for midlerti-
dige udgifter relateret til COVID-19 samt håndteringen af situationen i Ukraine mv.
Figur 1.5
Realvækst i det offentlige forbrug
Figur 1.6
Offentligt forbrug, pct. af strukturelt BNP
Anm.: Den offentlige forbrugsvækst er opgjort ved inputmetoden (ekskl. afskrivninger). Det offentlige
forbrug er i 2020-2025 påvirket af midlertidige merudgifter relateret til COVID-19.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Gns.
10-21
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
Regnskabstal Skøn 2030-planforløb
Pct. Pct.
Gns. 2025-2030
20
22
24
26
28
30
20
22
24
26
28
30
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Pct. af strukturelt BNP Pct. af strukturelt BNP
Side 20 af 48
investeringsniveau i årene efter finanskrisen. Det er en høj andel set i forhold til
årene før finanskrisen, hvor gennemsnittet lå på 2,8 pct. af BNP.
Den samlede investeringsramme til bygninger og anlæg skal finansiere både alle-
rede planlagte og igangsatte investeringer samt nye politiske prioriteringer frem
mod 2030. Investeringsrammen udmøntes løbende – blandt andet i forbindelse
med de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner.
Investeringsrammen finansierer blandt andet vedligeholdelse og udbygning af in-
frastrukturen, herunder initiativer fra Aftale om infrastrukturplan 2035 (juni 2021),
samt byggerier på uddannelsesområdet mv. i staten. Hertil kommer kommunale
investeringer i daginstitutioner og skoler mv. og regionale investeringer i fx syge-
huse. Rammen medfinansierer endvidere forsvarsløftet i lyset af Aftale om nationalt
kompromis om dansk sikkerhedspolitik (marts 2022) og Aftale om dansk forsvar og sikker-
hed 2024-2033 (juni 2023). Den præcise fordeling af udgifter til drift og anlæg mv.
som følge af det indgåede rammeforlig om løftet af forsvarsudgifterne besluttes i
forbindelse med den løbende forligsimplementering ved de kommende delaftaler.
Figur 1.7
Offentlige investeringer, pct. af BNP
Figur 1.8
Offentlige investeringer, 2000-2030
Anm.: I figur 1.7 og 1.8 er vist offentlige investeringer inkl. forskning og udvikling, men ekskl. nettokøb
af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Tabel 1.10
Offentlige investeringer, 2022-2030
Mia. kr. (2024-priser) 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Offentlige investeringer 94,7 98,1 98,9 100,3 101,6 102,5 104,4 105,7 107,0
- Heraf bygninger og anlæg 69,8 72,6 72,9 74,4 75,7 76,8 78,1 79,3 80,4
- Heraf forskning og udvikling 24,8 25,5 26,0 25,9 25,8 25,7 26,3 26,4 26,6
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Gns. 2008-2022
0
20
40
60
80
100
120
0
20
40
60
80
100
120
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Mia. kr. (2024-priser)
Mia. kr. (2024-priser)
Side 21 af 48
De offentlige investeringer i forskning og udvikling fremskrives med udgangs-
punkt i det offentlige forskningsbudget og målet om, at de offentlige udgifter til
forskning og udvikling skal udgøre 1 pct. af BNP.2
Overførselsindkomster
De samlede udgifter til overførselsindkomster skønnes at stige fra ca. 13¾ pct. af
BNP i 2022 til ca. 15¾ pct. af BNP i 2030, jf. figur 1.9. Den skønnede stigning af-
spejler blandt andet den forudsatte udvikling i ledigheden og demografien, som in-
debærer flere overførselsmodtagere, jf. figur 1.10. Forløbet indregner blandt andet
reglerne for gradvist højere efterløns- og folkepensionsalder, Aftale om ny ret til tid-
lig pension (oktober 2020) og Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi (januar
2022) mv.
1.8 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning
Finanspolitikken tilrettelægges blandt andet under hensyntagen til konjunktursitu-
ationen. Finanspolitikken blev således strammet markant i 2022 med en ét-årig fi-
nanseffekt på -1,5 pct.-point. Med aftalen om finansloven for 2023 skønnes den
ét-årige finanseffekt til -1,1 pct.-point svarende til en yderligere finanspolitisk
stramning. Dermed er lempelserne under coronapandemien trukket tilbage.
Med finanslovforslaget for 2024 mv. skønnes finans- og strukturpolitikken i 2024
at have en neutral virkning på kapacitetspresset. Den ét-årige finanseffekt skønnes
således til 0,0 pct.-point i 2024, jf. figur 1.11. Sammenlignet med Økonomisk Redegø-
relse, maj 2023 er skønnet for den ét-årige finanseffekt strammere i 2023 og 2024.
Det afspejler primært en opjustering af skønnet for kapaciteten i økonomien af-
ledt af højere strukturel beskæftigelse, hvilket isoleret set dæmper kapacitetspres-
set i dansk økonomi.
2 Forskningsmålsætningen opgøres på budgetform.
Figur 1.9
Udgifter til overførselsindkomster i alt
Figur 1.10
Antal overførselsmodtagere
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Pct. af BNP
Pct. af BNP
0
400
800
1.200
1.600
2.000
2.400
2.800
0
200
400
600
800
1.000
1.200
1.400
2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030
Antal overførselsmodtagere i alt ekskl. folkepension og SU
Antal overførselsmodtagere i alt (h. akse)
1.000 personer
1.000 personer
Side 22 af 48
Den flerårige finanseffekt – som måler virkningen af finans- og strukturpolitikken
i det pågældende år og de forudgående år i forhold til basisåret 2019, dvs. året før
coronapandemien – skønnes til -0,3 pct.-point i 2023 og -0,4 pct.-point i 2024.
Den samlede finans- og strukturpolitik siden 2019 har dermed en dæmpende virk-
ning på kapacitetspresset i dansk økonomi i 2023 og 2024, jf. figur 1.12.
Siden maj-vurderingen er det besluttet at udvide Ukrainefonden med 7,5 mia. kr. i
2023 og 10,9 mia. kr. i 2024 via en lempelse af den strukturelle saldo. Som ud-
gangspunkt forventes aktivitetsvirkningen heraf at være tæt på neutral, idet langt
størstedelen af midlerne forudsættes at være donationer til udlandet samt genan-
skaffelser, der købes i udlandet. Aktivitetsvirkningen vil afhænge af, hvordan mid-
lerne konkret udmøntes.
I forhold til skønnene for finanseffekter bemærkes det, at en eventuel forlængelse
af særloven for fordrevne fra Ukraine – som ikke er afspejlet i indeværende prog-
nose og dermed skønnet for finanseffekten i 2024 – isoleret set vil have en dæm-
pende virkning på kapacitetspresset i økonomien, blandt andet gennem en forven-
tet større strukturel beskæftigelse, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2023.
Med den planlagte finanspolitik frem mod 2030 skønnes den ét-årige finanseffekt
til ca. 0,2 pct.-point i gennemsnit i 2025-2030, jf. tabel 1.11 De positive finanseffek-
ter er udtryk for, at der planlægges efter en gradvist aftagende strukturelle saldo
frem mod det mellemfristede mål på -0,5 pct. af BNP i 2030.
Figur 1.11
Finanspolitikkens virkning på outputgabet målt
ved ét-årige og flerårige finanseffekter
Figur 1.12
Finanspolitikken dæmper kapacitetspresset i
2023 og 2024
Anm.: Virkningen på outputgabet i figur 1.12 er finans- og strukturpolitikkens virkning i et enkelt år.
Aktivitetsvirkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold
til 2019.
Kilde: Egne beregninger.
2020 2021 2022 2023 2024
-3
-2
-1
0
1
2
3
-3
-2
-1
0
1
2
3
Ét-årig finanseffekt Flerårig finanseffekt
Pct.-point
Pct.-point
2020 2021 2022 2023 2024
-6
-4
-2
0
2
4
6
-6
-4
-2
0
2
4
6
Outputgab i fravær af besluttet politik Outputgab
Pct.-point
Pct.-point
Side 23 af 48
1.9 Finanspolitisk holdbarhed og hængekøjeudfordringen efter 2030
I årene efter 2030 bygger fremskrivningen på beregningstekniske principper og
forudsætninger, herunder befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik og
DREAM samt Energistyrelsens prognose for produktionen og den gradvise ud-
tømning af de danske olie- og gasreserver i Nordsøen.
Efter 2030 forværres den offentlige saldo i en længere årrække i det beregnings-
tekniske forløb, hvorefter saldoen genoprettes på langt sigt. Det er den såkaldte
hængekøjeudfordring, der primært afspejler, at der i perioden fra omkring 2025 til
2040 er udsigt til, at de beskæftigede vil udgøre en faldende andel af den samlede
befolkning, jf. figur 1.13. Andelen af beskæftigede har blandt andet betydning for
de samlede skatteindtægter og de offentlige udgifter til overførselsindkomster,
herunder offentlige pensioner i form af folkepension mv.
Udsigten til en periode med en faldende andel beskæftigede skyldes primært to
forhold. For det første, at de generationer, som går på pension mellem 2025 og
2040, vil være større end de årgange, der træder ind i arbejdsstyrken. For det an-
det, at de generationer, der går på pension indtil omkring 2040, har udsigt til en
længere pensionsperiode end mange tidligere og senere generationer, jf. figur 1.14.
Tabel 1.11
Ét-årig finanseffekt (virkning på outputgab)
2020 2021 2022 2023 2024
Gennemsnit
2025-2030
Pct.-point
Ét-årig finanseffekt 1,7 0,9 -1,5 -1,1 0,0 0,2
Kilde: Egne beregninger.
Figur 1.13
Fuldtidsbeskæftigede som andel af den
samlede befolkning
Figur 1.14
Udvikling i middellevetid og pensionsalder
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
41
42
43
44
45
46
47
41
42
43
44
45
46
47
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060
Pct. af befolkningen
Pct. af befolkningen
60
65
70
75
80
85
90
95
60
65
70
75
80
85
90
95
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080
Folkepensionsalder Middellevetid for 60 årige
Alder
Alder
2000:
13½ år
2020:
18 år
2040:
17½ år
2070:
16 år
Side 24 af 48
Det hænger sammen med, at levetiden er steget hurtigere end ventet, da velfærds-
aftalen blev indgået i 2006, og at levetidsindekseringen af folkepensionsalderen in-
deholder en stigningsbegrænsning, så folkepensionsalderen højst kan stige med ét
år hvert femte år. På langt sigt er levetidsindekseringen afgørende for, at erhvervs-
frekvensen forbliver høj, og dermed at de offentlige finanser er holdbare.
Forværringen af de offentlige finanser i hængekøjeårene afspejles i et fald i den of-
fentlige nettoformue. I forhold til den offentlige sektors solvens og den finanspo-
litiske holdbarhed er nettoformuen det centrale gældsbegreb. Nettoformuen er
positiv i hele det beregningstekniske forløb, jf. figur 1.15.
I forbindelse med budgetreglerne i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt er den såkaldte
ØMU-gæld det centrale gældsbegreb, og grænsen er sat til 60 pct. af BNP. I perio-
den efter 2030 og frem til 2050 vokser ØMU-gælden beregningsteknisk til ca. 52
pct. af BNP for derefter at aftage igen – givet underskuddene i det beregningstek-
niske forløb i hængekøjeårene og overskud senere hen.
ØMU-gælden er en bruttostørrelse, dvs. at ØMU-gælden ud over saldoen på de
offentlige finanser også påvirkes af fx parallelle ændringer i statens aktiver og pas-
siver. Stigningen i ØMU-gælden frem mod 2050-2060 afspejler således også, at
Aftale om boligskat (2017) og Aftale om ny model for finansiering af almene boliger (2017)
medfører en forøgelse af både statens aktiver og passiver – dvs. en såkaldt balan-
ceoppustning i en årrække frem. Dermed øges ØMU-gælden, uden at det er ud-
tryk for en forværring af den offentlige nettoformue. I modsat retning trækker
blandt andet håndteringen af udbetalingen de indefrosne feriepenge via statslige
genudlån til LD-fonden, hvor lånene efterfølgende afdrages i takt med arbejdsgi-
vernes indbetalinger.
Figur 1.15
Den offentlige ØMU-gæld og nettoformue frem
til 2060
Figur 1.16
Den strukturelle saldo frem til 2060
Anm.: De stiplede linjer i figur 1.15 afspejler ØMU-og nettogælden i Danmarks Konvergensprogram 2023.
En negativ nettogæld betyder, at den offentlige sektor under et har en positiv nettoformue. I figur
1.16 er den strukturelle saldo efter 2030 baseret på et centreret gennemsnit over 3 år.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2023, maj 2023, Danmarks Statistik og egne beregninger.
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
50
60
ØMU-gæld Nettogæld
Pct. af BNP
Pct. af BNP
2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060
-2
-1
0
1
2
3
-2
-1
0
1
2
3
2030-planforløb Konvergensprogram 2023
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Budgetlovens
underskudsgrænse
Side 25 af 48
I det mellemfristede planforløb skønnes hængekøjeudfordringen omtrent uændret
i forhold til Danmarks Konvergensprogram 2022, maj 2022, jf. figur 1.16. Den finans-
politiske holdbarhed målt ved den finanspolitiske holdbarhedsindikator (HBI)
skønnes ligeledes uændret til 1,5 pct. af BNP, svarende til 42 mia. kr. (2024-ni-
veau).
Side 26 af 48
Bilag 1. Den strukturelle saldo i 2030-planforløb
Bilagstabel 1.1
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022 2023 2024 2025 2026 2027
Pct. af BNP
1. Faktisk saldo 3,4 2,0 1,0 0,7 -0,1 -0,5
Konjunkturrensning
i) Outputgab 3,0 2,1 1,6 1,2 0,8 0,4
ii) Beskæftigelsesgab 3,4 3,3 2,7 2,0 1,4 0,7
a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6 3,2 2,8 2,3 1,7 1,1 0,6
b) Budgetfaktor 0,73 0,72 0,72 0,72 0,73 0,73
c) 1-(outputgab/100) 0,97 0,98 0,98 0,99 0,99 1,00
2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c) 2,3 2,0 1,6 1,2 0,8 0,4
Selskabsskat
Faktisk provenu 3,1 3,0 2,9 2,7 2,7 2,7
Strukturelt provenu 2,5 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
3. Korrektion for selskabsskat 0,6 0,4 0,2 0,0 0,0 0,0
Registreringsafgift
Faktisk provenu 0,4 0,4 0,3 0,7 0,7 0,7
Strukturelt provenu 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7
4. Korrektion for registreringsafgift -0,3 -0,3 -0,4 0,0 0,0 0,0
Aktieskat
Faktisk provenu 1,8 1,9 1,3 1,3 1,3 1,3
Strukturelt provenu 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
5. Korrektion for aktieskat 0,5 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0
Side 27 af 48
Bilagstabel 1.1 (fortsat)
Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo
2022 2023 2024 2025 2026 2027
Pct. af BNP
Pensionsafkastskat
Faktisk provenu 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4
Strukturelt provenu 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
6. Korrektion for pensionsafkastskat -0,7 -0,9 -0,9 -0,8 -0,8 -0,8
Nordsøprovenu
Faktisk provenu 0,1 0,0 0,1 0,2 0,2 0,2
Strukturelt provenu 0,2 0,2 0,1 0,1 0,2 0,2
7. Korrektion for nordsøprovenu 0,0 -0,1 0,0 0,1 0,0 0,0
Nettorenter og udbytter
Faktisk provenu 0,3 0,8 0,9 0,5 0,5 0,5
Strukturelt provenu 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5
8. Korrektion for nettorenter og udbytter -0,2 0,3 0,4 -0,1 -0,1 0,0
Specielle budgetposter
Faktisk provenu før korrektioner for engangsforhold mv. -0,5 -0,9 -0,9 -0,5 -0,5 -0,5
Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold mv. til beregning af struktu-
relt provenu, jf. bilagstabel 1.2
-0,4 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
Strukturelt provenu -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5 -0,5
9. Korrektion for specielle budgetposter -0,1 -0,4 -0,4 -0,1 0,0 0,0
10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 1.2) -0,4 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0
- Heraf covid-19-engangsforhold -0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo 1,8 0,5 0,4 0,4 0,1 -0,1
Side 28 af 48
Bilagstabel 1.2
Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo
2022 2023 2024 2025 2026 2027
Pct. af BNP
Engangsforhold der korrigeres for i de specielle budgetposter i alt -0,1 -0,4 -0,4 0,0 0,0 0,0
Engangsforhold vedrørende covid-19 (i de specielle budgetposter) -0,1 -0,2 -0,1 0,0 0,0 0,0
Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat 0,0 -0,2 -0,3 0,0 0,0 0,0
Udbetaling af efterlønsbidrag -0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Ekstraordinære engangsbødeindtægter 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Øvrige korrektioner (uden for de specielle budgetposter) i alt -0,4 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0
Engangsforhold vedrørende covid-19 -0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som overførsler til husholdninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som subsidier -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som offentligt forbrug -0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som momsindtægter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som tilbageløb via skatter1)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
- Heraf som bidrag til EU 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo -0,1 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0
Korrektion for oplysninger om indtægtssiden 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Korrektion vedrørende Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Korrektion for investeringer i kampfly2)
0,0 -0,1 -0,1 0,0 0,0 0,0
Omregning til strukturelt BNP -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
1) Omfatter ikke tilbageløb på selskabsskat og aktieskat i forbindelse med engangsforhold.
2) Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre
eksisterende investeringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs
glidende gennemsnit.
Side 29 af 48
Bilag 2. Opdateret beregning af det demografiske træk
Beregningen af det demografiske træk på offentligt forbrug er opdateret med
DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2023 samt seneste na-
tionalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2022. Det demografiske træk bliver
opdateret én gang årligt i forbindelse med den opdaterede mellemfristede frem-
skrivning i august.
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig som følge af ændret befolkningssammensætning, når det forudsættes, at
den reale udgift pr. borger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis
sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt, hvilket
navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgiftsområder. Beregningen er
blandt andet baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklin-
gen mv., som er behæftet med usikkerhed. Justerede forventninger til befolknings-
udviklingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk. I for-
bindelse med den seneste befolkningsfremskrivning, er fertiliteten nedjusteret og
dødeligheden opjusteret på kort sigt. Det betyder at befolkningstilvæksten er ned-
justeret både blandt aldersgruppen 0-17-årige og de ældre, jf. bilagsboks 2.1.
Side 30 af 48
Samlet set indebærer opdateringen, at væksten i det demografiske træk i perioden
2025-2030 skønnes at være 17¾ mia. kr. (2024-priser), hvilket er en nedjustering
på 2¼ mia. kr. (2024-priser) set i forhold til Finansministeriets mellemfristede
fremskrivning i august 2022, jf. bilagstabel 2.1. Nedjusteringen kan særligt tilskrives
de ændrede forudsætninger vedrørende dødelighed og fertilitet på kort sigt i be-
folkningsfremskrivningen. Den nedjusterede fertilitet medfører en mindre vækst i
det demografiske træk på offentlige serviceudgifter til fx dagpasning samt folke-
skole, med en vis forsinkelse, mens den opjusterede dødelighed fx reducerer væk-
sten i det demografiske træk på udgifter til ældrepleje.
Bilagsboks 2.3
Befolkningsfremskrivning 2023
Det skønnes i den seneste befolkningsfremskrivning fra DREAM og Danmarks Statistik, at der frem mod 2030 vil
være en lavere befolkningstilvækst sammenlignet med Befolkningsfremskrivning 2022. Nedjusteringen kan i høj
grad tilskrives, at fertiliteten i 2022 var væsentligt lavere end forventet, hvilket har medført en nedjustering af fertilite-
ten på kort sigt. Det betyder en lavere befolkningsvækst i aldersgrupperne 0-6 årige, samt 7-17-årige i takt med at
årgangene ældes, fra 2024 til 2030.
Ydermere var der i 2022 en højere dødelighed end forventet, hvilket medfører en nedjustering af befolkningstilvæk-
sten for aldersgruppen +67-årige frem mod 2030. Ændringerne i både fertilitet og dødelighed forudsættes dog i
Danmarks Statistik og DREAMS fremskrivning at være midlertidige, hvorfor både fertilitet og dødelighed konverge-
rer mod omtrent samme langsigtede niveau som forudsat i fremskrivningen fra 2022.
Grundet usikkerhed vedrørende omfang og træk på offentligt forbrug af fordrevne fra Ukraine, er merindvandringen
udeladt i beregningen af det demografiske træk, i tråd med sidste års opdatering af det demografiske træk.
Bilagstabel 2.1a
Befolkningstilvækst blandt udvalgte aldersgrupper i 2024-2030 – ekskl. fordrevne fra Ukraine
2022-fremskrivning 2023-fremskrivning Forskel
Ændring, 1.000 personer
Alle alderstrin i alt 125 114 -11,8
- heraf 0-6 årige 45 44 -1,4
- heraf 7-17 årige -16 -23 -7,6
- heraf 18-66 årige -14 -13 0,1
- heraf +67-årige 109 106 -2,8
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 31 af 48
Væksten i demografiske træk fordelt på udgiftsområder og delsektorer
Det offentlige forbrug kan opdeles i individuelt og kollektivt offentligt forbrug,
hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gymnasier og
videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler, plejehjem),
social beskyttelse (daginstitutioner, hjemmehjælp, handicapområdet, børn og unge
samt voksne med særlige behov) og fritid, kultur mv. Størstedelen af disse udgifter
kan individualiseres på alder, køn og herkomstgrupper. Visse udgifter kan dog ikke
individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur, der ligesom det kollektive offentlige
forbrug fordeles ligeligt blandt alle borgere i beregningen.
Den beregnede vækst i det demografiske træk fordelt på overordnede udgiftsom-
råder fremgår af bilagstabel 2.2.
Bilagstabel 2.1
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
2024-
2030
(Akk.)
2025-
2030
(Akk.)
2025-
2030
(Gns.)
2030-planforløb: Grundlag for ud-
giftslofter 2027, august 2023
Pct.vis vækst 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,50
Vækst i mia. kr.
(2024-priser)
2 2 2½ 3 3¼ 3½ 3½ 19¾ 17¾ 3
2030-planforløb: Grundlag for
udgiftslofter 2026, august 2022
Pct.vis vækst 0,4 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 0,55
Vækst i mia. kr.
(2024-priser)
2½ 2¾ 3 3¼ 3½ 3½ 3 ½ 22 19½ 3¼
Forskel
Pct.-point -0,1 -0,1 -0,1 -0,1 0 0 0 -0,05
Mia. kr. (2024-priser) -½ -¾ -½ -¼ -¼ 0 0 -2¼ -1¾ -¼
Anm.: I den opdaterede beregning af det demografiske træk indgår nationalregnskabstal for det offentlige
forbrug i 2022, hvor det tidligere grundlag var 2021. Nationalregnskabstallene for det offentlige
forbrug anvendt i beregningerne er korrigeret for engangsudgifter relateret til Covid-19. I Dan-
marks Konvergensprogram 2023 lå planforløbet fra august 2022 til grund, hvorfor forskellen i det
demografiske træk også kan ses i forhold til Danmarks Konvergensprogram 2023.
Kilde: 2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter for 2026, august 2022, Danmark Statistik, DREAM og egne
beregninger.
Side 32 af 48
Et groft skøn for væksten i det demografiske træk fordelt på offentlige delsektorer
fremgår af bilagstabel 2.3. Beregningen af det demografiske træk skal generelt for-
tolkes varsomt, hvilket navnligt gælder væksten fordelt på delsektorer og udgifts-
områder.
Bilagstabel 2.2
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på udgiftsområder
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
2025-
2030
(Akk.)
2025-
2030
(Gns.)
Pct.vis vækst
Individuelt forbrug 0,4 0,4 0,5 0,5 0,6 0,7 0,7 0,6
- heraf undervisning -0,5 -0,5 -0,4 -0,4 -0,4 -0,3 -0,2 -0,4
- heraf sundhed 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
- heraf social beskyttelse 0,4 0,4 0,5 0,6 0,8 0,9 0,9 0,7
- heraf fritid, kultur mv. 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3
Kollektivt forbrug 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3
Vækst i mia. kr.
(2024-priser)
Individuelt forbrug 1¾ 1¾ 2 2½ 2¾ 3 3 14¾ 2½
- heraf undervisning -½ -½ -½ -½ -¼ -¼ -¼ -2¼ -¼
- heraf sundhed 1½ 1¾ 1¾ 1¾ 2 2 2 11 1¾
- heraf social beskyttelse ½ ½ ¾ 1 1 1¼ 1¼ 5¾ 1
- heraf fritid, kultur mv. 0 0 0 0 0 0 0 ¼ 0
Kollektivt forbrug ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ 2¾ ½
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 33 af 48
Bilagstabel 2.3
Væksten i det demografiske træk frem mod 2030 – fordelt på delsektorer
2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
2025-
2030
(Akk.)
2025-
2030
(Gns.)
Pct.vis vækst
Kommuner 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 0,6
Regioner 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,6
Stat 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1
Vækst i mia. kr.
(2024-priser)
Kommuner 1 1 1½ 1¾ 2¼ 2½ 2¾ 11¾ 2
Regioner ¾ ¾ ¾ ¾ ¾ ¾ ¾ 5 ¾
Stat ¼ ¼ ¼ ¼ ¼ 0 0 1 ¼
Anm.: Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, regioner og stat. Fi-
nansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det
individuelle offentlige forbrug (Kommuner: Folkeskole, dagtilbud, hjemmehjælp, plejehjem,
handicap-området, personer med særlige behov og beskæftigelsesindsats. Regioner: Hospitaler,
sygesikring og medicin. Stat: Undervisning (blandt andet gymnasier og videregående uddannelse,
men ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv). Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til
staten og 1/3 til kommunerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den
regionale sektor. Kollektivt forbrug til forsvar indregnes særskilt under staten. Endeligt er øvrige
sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk fordelt mellem sektorerne. Det be-
mærkes desuden, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de offentlige udgifter i budgetmæs-
sig/regnskabsmæssig sammenhæng, mens det offentlige forbrug er en udgiftspost i nationalregn-
skabsmæssig sammenhæng. Der er således ikke en direkte sammenhæng mellem opgørelsen af
kommunernes serviceudgifter og opgørelsen af det offentlige forbrug – og dermed det demografi-
ske træk – i nationalregnskabet.
Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side 34 af 48
De konkrete og bindende 4-årige udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer, og at de
offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske mål. De
fastsatte udgiftslofter udgør den udgiftsmæssigt bindende ramme for tilrettelæg-
gelsen af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv., jf. boks 2.1.
I forbindelse med finanslovforslaget for 2024 er der fremsat lovforslag om ud-
giftslofter for det nye fjerde år (2027). Udgiftslofterne i 2027 er fastsat i overens-
stemmelse med det mellemfristede 2030-planforløb, der afspejler regeringens pri-
oriteringer på finanslovforslaget for 2024 mv., og opfylder det mellemfristede ba-
2. Fastsættelse af udgiftslofterne for 2027
Boks 2.1
Udgiftslofternes rolle i forbindelse med tilrettelæggelsen af udgifts- og finanspolitikken
Udgifts- og finanspolitikken tilrettelægges løbende på to niveauer: (1) Mellemfristet planlægning og (2) Årlige bud-
getter (finanslovforslag og økonomiaftaler mv.)
(1) Mellemfristet planlægning
I forbindelse med de mellemfristede planer fastlægges de overordnede mål for finanspolitikken og de overordnede
finans- og udgiftspolitiske prioriteringer frem mod planlægningshorisontens udløb (aktuelt 2030).
I det mellemfristede 2030-planforløb foretages blandt andet en vurdering af, hvor stor en vækst i det offentlige for-
brug, der højst er plads til frem mod 2030, inden for rammerne af det mellemfristede mål for den offentlige saldo (det
finanspolitiske råderum). Det finanspolitiske råderum er således udtryk for en beregningsteknisk højest mulig vækst
i det offentlige forbrug, der afspejler et manøvrerum i udgiftspolitikken frem mod 2030 (givet at de øvrige udgifter og
indtægter udvikler sig som forudsat).
Det finanspolitiske råderum omsættes løbende til bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner (på budget
form).1
Efter loftfastsættelsen er udgiftsrammerne i udgangspunktet fastlåst med de lovfastsatte udgiftslofter. De 4-
årige udgiftslofter kan dog ændres ved lov i særlige tilfælde, herunder i forlængelse af folketingsvalg, ved fremlæg-
gelse af en ny mellemfristet plan eller ved større reformer mv.
(2) Årlige budgetter (finanslovforslag og økonomiaftaler med kommuner og regioner)
De årlige budgetter tilrettelægges inden for rammerne af de gældende udgiftslofter. Det er således udgiftslofterne –
og ikke det finanspolitiske råderum (den beregningstekniske forbrugsvækst) – der udgør den udgiftsmæssigt bin-
dende ramme for tilrettelæggelsen af det årlige finanslovforslag og økonomiaftaler mv. Med udmøntningen af ud-
giftslofterne konverteres råderummet til konkrete politiske prioriteringer. I lyset heraf opgøres der ikke et råderum for
det kommende finansår (aktuelt 2024).
I forbindelse med de årlige finanslovforslag mv. prioriteres en række bevillinger på de forskellige ministerområder
(på budgetform). På baggrund heraf udarbejdes et skøn for de forventede udgifter til offentligt forbrug, subsider,
offentlige investeringer mv. (på nationalregnskabsform). Skønnet for den offentlige forbrugsvækst i det kommende
finansår (aktuelt 2024) er således udtryk for, hvor stor en del af udgiftsloftet, der med finanslovforslaget prioriteres til
driftsudgifter mv., der indgår i det offentlige forbrug.
1) Udgiftslofterne omfatter ud over driftsudgifter blandt andet også overførsler til udlandet (EU-bi-
drag og udviklingsbistand) og udgifter til F&U. Udgiftslofterne fastsættes således med afsæt i både
det finanspolitiske råderum (den højst mulige forbrugsvækst) og den forudsatte udgiftsudvikling i de
øvrige loftbelagte udgifter.
Side 35 af 48
lancekrav for den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP i 2030 samt det overord-
nede mål om finanspolitisk holdbarhed. De fremlagte udgiftslofter for 2024 er så-
ledes fastsat inden for budgetlovens rammer.
Overordnet set fastsættes der udgiftslofter for driftsudgifter i stat, kommuner og
regioner, som i høj grad er rammestyrede, jf. afsnit 2.1, og for statslige udgifter til
indkomstoverførsler mv., som er lovbundne og påvirkes af antallet af modtagere,
jf. afsnit 2.2.
2.1 Fastsættelse af driftslofter for stat, kommuner og regioner i 2027
De loftsbelagte udgifter under driftslofterne i stat, kommuner og regioner omfat-
ter navnlig driftsudgifter og erhvervstilskud mv., som i forbindelse med loftfast-
sættelsen fremskrives med det finanspolitiske råderum (højest mulige offentlige
forbrugsvækst). Herudover omfatter det statslige delloft for driftsudgifter udgifter
til udlandet i form af EU-bidrag og udviklingsbistand mv. samt udgifter til forsk-
ning og udvikling, som fremskrives særskilt, jf. også ”Dokumentation for fastsættelsen af
udgiftslofter for 2027” på www.fm.dk.
I det mellemfristede 2030-planforløb er der plads til en gennemsnitlig realvækst i
det offentlige forbrug på ca. 1,2 pct. om året i 2025-2030.3
I 2027 udgør den for-
udsatte realvækst i det offentlige forbrug ca. 1,1 pct., svarende til omtrent 7¼ mia.
kr., jf. tabel 2.1.
Den forudsatte realvækst i det offentlige forbrug indebærer sammen med frem-
skrivningen af en række øvrige loftsbelagte udgifter, at de loftsbelagte driftsudgif-
ter i stat, kommuner og regioner i alt kan svare til 732,9 mia. kr. i 2027 (2024-pri-
ser), jf. tabel 2.2.
3 Den angivne offentlige forbrugsvækst på 1,2 pct. i gennemsnit i 2025-2030 er ikke korrigeret for midlerti-
dige udgifter relateret til COVID-19 samt håndteringen af situationen i Ukraine mv.
Tabel 2.1
Indregnet udgiftsvækst i udgiftslofterne
Mia. kr., 2024-priser 2024 2025 2026 2027
Offentlig forbrugsvækst 2024-2027 12¼ 26 38 45¼
Udgiftsvækst i udgiftslofterne (målt ift. 2024) 13¾ 12¼ 7¼
Anm.: Den samlede udgiftsvækst udgør grundlaget for fastsættelsen af udgiftslofterne og svarer til den
offentlige forbrugsvækst korrigeret for midlertidige udgifter, der ikke er omfattet af det statslige
delloft for drift samt virkningen af udmøntninger fra reserven til håndtering af udfordringer i lyset af
COVID-19 mv. til loftbelagte tiltag uden for det offentlige forbrug. I opgørelsen af det
finanspolitiske råderum i kapitel 1 er der korrigeret for virkningerne af de midlertidige udgifter
forbundet med håndtering af situationen i Ukraine.
Kilde: Egne beregninger.
Side 36 af 48
Med de fremsatte udgiftslofter for 2027 er hele det finanspolitiske råderum som
udgangspunkt – og efter vanlig praksis – placeret under det statslige delloft for
driftsudgifter.
Der vil i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke være mulighed for at til-
føre midler til kommuner og regioner ved en udgiftsneutral omprioritering fra det
statslige delloft for driftsudgifter til det kommunale og regionale udgiftsloft.
Tabel 2.2
Driftsudgiftslofter for stat, kommuner og regioner 2024-2027
2024 2025 2026 2027
Mia. kr., 2024-priser
Statsligt delloft for driftsudgifter 254,7 269,0 279,9 288,3
Kommunalt udgiftsloft 305,4 305,4 305,4 305,4
Regionalt delloft for sundhedsudgifter 136,2 136,2 136,2 136,2
Regionalt delloft for udviklingsopgaver 3,0 3,0 3,0 3,0
Loftsbelagte driftsudgifter i alt 699,3 713,6 724,5 732,9
Kilde: Finanslovforslaget for 2024.
Boks 2.2
Driftslofter for 2027: Beregningsforudsætninger
Afgrænsningen af de fastsatte driftslofter tager afsæt i de statslige, kommunale og regionale budgetter, der er for-
skellig fra afgrænsningen af de offentlige udgifter i nationalregnskabet.
Driftslofterne omfatter primært driftsudgifter, der indgår i det offentlige forbrug i nationalregnskabet, en række til-
skud, som på nationalregnskabsform kan henføres til subsidier, udgifter til forskning og udvikling, som indgår i de
offentlige investeringer samt udgifter til udlandet i form af blandt andet EU-bidrag og udviklingsbistand.
I forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2027 er de loftsbelagte udgifter på budgetform således frem-
skrevet med den nationalregnskabsmæssige udvikling i det offentlige forbrug i det mellemfristede 2030-planforløb.
Driftsudgifter, erhvervstilskud mv.: De loftsbelagte driftsudgifter og erhvervstilskud mv. fremskrives med realvæksten
i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger). I det mellemfristede 2030-planforløb udgør realvæksten i det offentlige
forbrug ca. 1,1 pct. i 2027. Det bemærkes, at der i forbindelse med loftfastsættelsen korrigeres for udviklingen i de
driftsudgifter til aktivering, der er omfattet af det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Udgifter til forskning og udvikling: De loftsbelagte udgifter til forskning og udvikling mv. fremskrives med udgangs-
punkt i det offentlige forskningsbudget og forskningsmålsætningen på 1,0 pct. af BNP.
EU-bidrag: De loftsbelagte udgifter til henholdsvis moms- og BNI-bidrag fremskrives svarende til budgetteringen på
finanslovforslaget for 2024.
Udviklingsbistand: Udviklingsbistanden fremskrives teknisk med udgangspunkt i at udgifterne udgør en konstant
andel af BNI.
Bloktilskud til Færøerne og Grønland: Bloktilskuddet til Grønland fastholdes realt i fremskrivningen ved at fremskrive
udgifterne med prisudviklingen på offentligt varekøb og lønsum, mens bloktilskuddet til Færøerne er fastholdt på
udgiftsniveauet i 2015.
Side 37 af 48
2.2 Fastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2027
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter den statslige andel af udgif-
terne til blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, sygedagpenge mv.
Udgifterne til ledighedsrelaterede (og dermed stærkt konjunkturfølsomme) ind-
komstoverførsler som a-dagpenge og kontanthjælp er ikke omfattet af udgiftslof-
tet for at sikre, at de automatiske stabilisatorer kan virke.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler i 2027 er fastsat i overensstemmelse
med det mellemfristede 2030-planforløb, og svarer som udgangspunkt til budget-
teringen af de loftsbelagte statslige indkomstoverførsler i 2027 (BO3-året) på fi-
nanslovforslaget for 2024 tillagt en udsvingsbuffer, jf. også ”Dokumentation for fast-
sættelsen af udgiftslofter for 2027” på www.fm.dk.
2.3 Fastsættelse og virkning af udsvingsbufferen
I henhold til budgetloven skal det statslige delloft for indkomstoverførsler inde-
holde en øremærket reserve til eventuelle merudgifter under delloftet for ind-
komstoverførsler. I forbindelse med loftfastsættelsen for 2027 er indregnet en ud-
giftsbuffer på 1,0 pct. af de samlede udgifter under det statslige delloft for ind-
komstoverførsler, svarende til 3,1 mia. kr.
I henhold til lov om udgiftslofter § 2 kan der omprioriteres mellem de to statslige
dellofter i tilfælde af permanente udgiftsændringer. Det fremgår imidlertid af lov-
bemærkningerne, at dette ikke gælder fsva. den afsatte udsvingsbuffer under del-
loftet for indkomstoverførsler. Den afsatte udsvingsbuffer afspejler en afvejning
mellem forskellige hensyn i planlægningen af den økonomiske politik. På den ene
side afsættes plads til at håndtere den fremskrivningsusikkerhed, som de loftsbe-
lagte udgifter er forbundet med. På den anden side kan en for stor udsvingsbuffer
potentielt bidrage til, at varige udgiftsskred ikke håndteres i tide.
I 2030-planforløbet, som indregner de faktiske skøn for de loftsbelagte udgifter til
indkomstoverførsler, skønnes den strukturelle saldo til -0,1 pct. af BNP i 2027, jf.
figur 2.1. Hvis det som følge af ændrede skøn viser sig, at de loftsbelagte udgifter
vokser mere end forudsat – og udsvingsbufferen dermed kommer helt eller delvist
i brug – vil det isoleret set svække den strukturelle saldo i 2027. Den strukturelle
saldo vil som udgangspunkt blive svækket nogenlunde parallelt med forøgelsen af
de loftsbelagte udgifter, jf. nærmere i boks 2.4 i Opdateret 2020-forløb, august 2014. En
Tabel 2.3
Statsligt delloft for indkomstoverførsler i 2024-2027
2024 2025 2026 2027
Mia. kr., 2024-priser
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 314,5 313,5 314,6 315,6
Kilde: Finanslovforslaget for 2024.
Side 38 af 48
buffer på 3,0 mia. kr. i 2027 svarer til ca. 0,1 pct. af BNP og kan således afholdes
inden for budgetlovens underskudsgrænse på 1 pct. af BNP.
Figur 2.1
Skøn for strukturel saldo
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029
-2
-1
0
1
2
3
-2
-1
0
1
2
3
Pct. af BNP
Pct. af BNP
Budgetlovens underskudsgrænse
Side 39 af 48
Bilagstabeller
Bilagstabel B.1
Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt)
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
1.000 personer
Samlet befolkning 5.890 5.916 5.934 5.949 5.966 5.985 6.006 6.027 6.048
I arbejdsstyrken 3.124 3.162 3.157 3.140 3.131 3.120 3.107 3.107 3.114
Samlet beskæftigelse 3.059 3.091 3.080 3.059 3.045 3.030 3.011 3.011 3.018
- heraf i støttet beskæftigelse1)
29 30 30 29 28 27 27 26 26
Nettoledige 65 70 76 81 86 90 96 96 96
Bruttoledige (inkl. aktiverede) 76 85 94 98 104 108 114 114 114
Uden for arbejdsstyrken 2.765 2.755 2.777 2.809 2.836 2.865 2.899 2.920 2.934
- aktiverede dagpenge- og kontanthjælps-
modtagere2) 10 15 18 18 18 18 18 18 18
- førtidspens. uden for arbejdsstyrken 205 211 211 214 215 217 215 214 218
- efterlønsmodtagere 47 35 27 19 17 13 11 9 10
- folkepens. uden for arbejdsstyrken 963 965 979 993 1.007 1.022 1.037 1.053 1.043
- tidlig pension uden for arbejdsstyrken 7 11 13 13 12 12 10 9 12
- seniorpension uden for arbejdsstyrken 18 24 27 28 27 27 27 26 28
- personer under 15 år 943 937 933 930 932 940 951 965 978
- øvrige uden for arbejdsstyrken 572 557 570 596 607 617 629 626 627
Strukturel beskæftigelse 2.959 2.993 2.999 2.998 3.004 3.010 3.011 3.011 3.018
Strukturel arbejdsstyrke 3.059 3.092 3.097 3.095 3.101 3.105 3.107 3.107 3.114
Strukturel nettoledighed 100 100 99 97 97 96 96 96 96
Gennemsnitlig arbejdstid 1.444 1.425 1.427 1.429 1.429 1.430 1.430 1.431 1.433
Anm.:Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
1) Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-
rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
2) Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpenge-
modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og indi-
viduel jobtræning.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 40 af 48
Bilagstabel B.1 (fortsat)
Befolkning og arbejdsmarked (langt sigt)
2040 2050 2060 2070 2080 2090
1.000 personer
Samlet befolkning
6.213 6.313 6.413 6.582 6.764 6.914
I arbejdsstyrken
3.136 3.256 3.419 3.497 3.605 3.747
Samlet beskæftigelse
3.039 3.155 3.314 3.389 3.494 3.631
- heraf i støttet beskæftigelse1)
23 22 23 24 24 25
Nettoledige
97 101 106 108 111 116
Bruttoledige (inkl. aktiverede)
115 120 126 129 133 138
Uden for arbejdsstyrken
3.077 3.058 2.994 3.085 3.159 3.167
- aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere2)
18 19 20 20 21 22
- førtidspens. uden for arbejdsstyrken
230 251 274 280 291 308
- efterlønsmodtagere
4 3 2 1 1 1
- folkepens. uden for arbejdsstyrken
1.084 1.056 952 960 1.000 981
- tidlig pension uden for arbejdsstyrken
10 11 11 12 12 11
- seniorpension uden for arbejdsstyrken
26 24 28 30 29 28
- personer under 15 år
1.070 1.032 1.034 1.104 1.101 1.095
- øvrige uden for arbejdsstyrken
634 662 674 677 703 721
Strukturel beskæftigelse
3.039 3.155 3.314 3.389 3.494 3.631
Strukturel arbejdsstyrke
3.136 3.256 3.419 3.497 3.605 3.747
Strukturel nettoledighed
97 101 106 108 111 116
Gennemsnitlig arbejdstid
1.436 1.430 1.437 1.438 1.433 1.435
1) Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-
rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
2) Omfatter kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af aktiverede dagpenge-
modtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl. løntilskud og indi-
viduel jobtræning.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Side 41 af 48
Bilagstabel B.2
Personer på indkomstoverførsler (mellemfristet sigt)
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
1.000 personer
Arbejdsløshedsdagpenge (ekskl. aktive-
rede) 55 57 63 67 71 75 79 79 80
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) 64 63 65 69 75 79 83 84 84
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælps-
modtagere1) 21 24 27 28 28 29 30 29 29
Feriedagpenge 2 2 2 2 2 3 3 3 3
Førtidspension2)
226 233 233 235 237 239 238 236 240
Seniorpension2)
19 26 29 30 30 30 29 28 31
Tidlig pension3)
7 12 14 14 14 13 11 10 13
Efterløn3)
47 35 27 22 19 15 12 10 11
Fleksydelse 3 2 2 2 2 1 1 1 1
Revalideringsydelse4)
2 1 1 1 1 1 1 1 1
Sygedagpenge5)
86 75 78 76 76 73 73 74 75
Barselsdagpenge 53 55 51 53 55 58 58 58 58
Ledighedsydelse 13 15 15 15 15 16 16 16 16
Ressourceforløb 38 35 35 35 36 36 36 37 37
Integrationsydelse 14 15 11 11 12 12 13 13 14
I alt 650 650 654 662 673 679 684 679 692
SU 301 302 297 295 294 291 294 290 284
I alt inkl. SU 951 952 951 957 967 970 978 968 977
Folkepensionister2)
1.102 1.103 1.120 1.135 1.152 1.169 1.187 1.205 1.192
I alt inkl. SU og folkepensionister 2.053 2.055 2.071 2.092 2.119 2.138 2.165 2.174 2.169
Støttet beskæftigelse6)
103 109 114 115 116 116 115 114 116
I alt inkl. SU, folkepensionister og støt-
tet beskæftigelse 2.156 2.164 2.185 2.208 2.235 2.254 2.280 2.288 2.285
Anm.:Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
1) Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelse, da personer i støttet beskæftigelse ikke
er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kon-
tanthjælpsmodtagere.
2) Førtids-, senior- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i
beskæftigelse.
3) Efterlønsmodtagere og modtagere af tidlig pension omfatter modtagere i beskæftigelse.
4) Ekskl. revalidering med løntilskud.
5) Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af syge-
fraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.
6) Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-
rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 42 af 48
Bilagstabel B.2 (fortsat)
Personer på indkomstoverførsler (langt sigt)
2040 2050 2060 2070 2080 2090
1.000 helårspersoner
Arbejdsløshedsdagpenge (ekskl. aktiverede) 80 83 87 89 92 96
Kontanthjælp (ekskl. aktiverede) 83 84 86 86 87 90
Aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere1)
28 29 29 29 30 31
Feriedagpenge 3 3 3 3 3 3
Førtidspension2)
253 275 300 307 319 338
Seniorpension2)
28 26 30 32 32 30
Tidlig pension3)
12 12 13 14 14 12
Efterløn3)
4 4 2 2 2 2
Fleksydelse 0 0 0 0 0 0
Revalideringsydelse4)
1 1 1 1 1 1
Sygedagpenge5)
78 80 86 88 90 95
Barselsdagpenge 55 53 58 59 57 60
Ledighedsydelse 16 17 18 18 19 20
Ressourceforløb 38 37 38 38 39 40
Integrationsydelse 14 16 16 17 17 18
I alt 694 719 769 784 802 837
SU 270 294 303 291 304 317
I alt inkl. SU 964 1.012 1.072 1.075 1.106 1.154
Folkepensionister2)
1.232 1.192 1.069 1.086 1.131 1.106
I alt inkl. SU og folkepensionister 2.196 2.205 2.141 2.161 2.237 2.260
Støttet beskæftigelse6)
117 122 132 137 142 151
I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet beskæftigelse 2.313 2.327 2.273 2.297 2.379 2.411
1) Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelse, da personer i støttet beskæftigelse ikke
er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kon-
tanthjælpsmodtagere.
2) Førtids-, senior- og folkepension er inkl. pensionister bosiddende i udlandet samt pensionister i
beskæftigelse.
3) Efterlønsmodtagere og modtagere af tidlig pension omfatter modtagere i beskæftigelse.
4) Ekskl. revalidering med løntilskud.
5) Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær, men den del af syge-
fraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden samt sygdomsforløb blandt ledige.
6) Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud (herunder fleksjob og skånejob) samt aktive-
rede kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Side 43 af 48
Bilagstabel B.3
Nøgletal for dansk økonomi (mellemfristet sigt)
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Realvækst i pct.
Privat forbrug -1,4 0,6 1,5 2,0 2,0 2,2 2,4 2,4 2,4
Offentligt forbrug1)
-3,5 1,5 2,1 1,3 2,0 1,1 0,5 1,1 1,2
Boligbyggeri -8,5 -12,9 -2,1 1,3 0,6 1,0 1,0 1,0 1,0
Erhvervsinvesteringer 9,2 -3,6 -2,0 3,3 1,3 1,5 1,8 1,7 1,5
- heraf materielinvesteringer 12,3 -5,3 -1,8 2,6 1,5 1,4 1,8 1,8 1,8
- heraf bygge- og anlægsinvesteringer 1,2 2,0 -2,7 5,9 0,9 1,7 1,8 1,5 0,8
Offentlige investeringer 0,3 3,6 0,8 1,5 1,2 1,0 1,8 1,3 1,3
- heraf forskning og udvikling 6,0 2,7 2,0 -0,2 -0,4 -0,4 2,1 0,5 0,7
Lagerinvesteringer2)
0,4 -1,7 -0,1 0,2 -0,1 -0,1 -0,1 0,0 0,0
Endelig indenlandsk anvendelse -0,3 -2,3 0,8 2,6 1,7 1,6 1,7 1,9 1,9
Eksport 10,8 5,4 3,4 1,9 2,2 3,4 1,8 2,7 2,3
Import 6,5 0,9 2,8 4,8 4,0 4,9 3,5 3,9 3,1
BNP 2,7 1,2 1,4 0,8 0,5 0,7 0,5 1,1 1,3
BVT i private byerhverv 4,2 2,2 1,1 0,3 0,2 0,6 0,4 1,3 1,6
Vækst i pct.
Timelønomkostninger 4,5 4,0 5,4 4,2 3,5 3,3 3,1 3,1 3,1
Timelønninger 4,0 4,5 5,4 3,7 3,5 3,3 3,1 3,1 3,1
Timeproduktivitet i private byerhverv -1,0 2,5 1,6 1,3 1,2 1,3 1,2 1,3 1,4
Eksportpriser 19,5 -7,0 1,8 1,7 1,8 1,8 1,8 1,9 2,0
Importpriser 18,1 1,2 1,9 1,5 1,8 1,9 1,9 2,1 2,2
Forbrugerpriser 7,5 3,8 3,0 2,4 2,0 1,9 1,8 1,9 1,8
Kontantprisen på ejerboliger 0,5 -4,5 1,4 2,4 2,0 2,1 1,8 2,4 2,6
Pct.
Obligationsrente 1,5 2,7 2,8 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 3,0
Pct. af BNP
Betalingsbalance 13,5 9,6 9,9 8,9 7,6 6,9 5,4 4,1 3,2
Offentlig sektors saldo 3,4 2,0 1,0 0,7 -0,1 -0,5 -0,2 -0,4 -0,5
Privat finansiel opsparing 10,1 7,5 8,9 8,2 7,6 7,4 5,6 4,5 3,7
Privat forbrug 43,2 45,8 46,0 46,4 47,0 47,6 48,4 49,0 49,5
Offentligt forbrug 21,8 23,1 23,5 24,1 24,6 25,0 25,2 25,4 25,5
Anm.:Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
1) Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger og er så-
ledes et udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i service og kan derfor ikke
sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
2) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
Side 44 af 48
Bilagstabel B.3 (fortsat)
Nøgletal for dansk økonomi (langt sigt)
2030-35 2035-40 2040-50 2050-60 2060-70 2070-80 2080-90
Gns. årlig realvækst i pct.
Privat forbrug 1,8 1,4 1,3 1,4 1,3 1,3 1,4
Offentligt forbrug1)
1,1 1,0 0,8 0,7 0,7 0,8 0,8
Boligbyggeri 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0
Erhvervsinvesteringer 0,8 1,3 1,8 2,2 1,4 1,4 1,7
- heraf materielinvesteringer 1,0 1,4 1,7 2,2 1,5 1,5 1,7
- heraf bygge- og anlægsinvesteringer 0,2 1,3 2,0 2,2 0,9 1,3 1,8
Offentlige investeringer 0,2 1,3 1,1 1,2 1,0 1,3 1,2
- heraf forskning og udvikling 0,5 0,6 0,8 1,0 0,7 0,7 0,9
Lagerinvesteringer2)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Endelig indenlandsk anvendelse 1,4 1,2 1,2 1,3 1,1 1,2 1,2
Eksport 1,1 0,9 1,2 1,4 1,0 1,0 1,2
Import 1,6 1,1 1,2 1,2 1,0 1,1 1,1
BNP 1,0 1,1 1,2 1,5 1,1 1,1 1,3
BVT i private byerhverv 1,2 1,3 1,6 1,9 1,4 1,3 1,6
Gns. årlig vækst i pct.
Timelønomkostninger 3,1 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9
Timelønninger 3,1 3,1 3,0 3,0 2,9 2,9 2,9
Timeproduktivitet i private byerhverv 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1
Eksportpriser 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Importpriser 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8
Forbrugerpriser 1,8 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9
Kontantprisen på ejerboliger 2,3 2,4 2,5 2,8 2,4 2,4 2,6
Pct. p.a., niveau i slutår
Obligationsrente 3,2 3,5 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0
Pct. af BNP, niveau i slutår
Betalingsbalance 4,2 3,7 4,1 6,1 7,3 7,9 9,3
Offentlig sektors saldo -1,1 -1,4 -0,8 1,1 2,1 2,5 3,6
Privat finansiel opsparing 5,3 5,1 4,9 4,9 5,2 5,4 5,7
Privat forbrug 50,9 51,2 50,8 49,7 49,7 49,9 49,7
Offentligt forbrug 26,3 26,8 26,8 26,0 26,1 26,3 26,1
Eksport 75,3 73,7 72,4 70,6 68,2 65,8 63,9
Import 74,4 73,5 71,9 68,4 66,0 64,0 61,7
1) Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden ekskl. afskrivninger og er så-
ledes et udtryk for væksten i ressourceforbruget og ikke fremgangen i service og kan derfor ikke
sammenlignes med realvæksten i det private forbrug.
2) Angiver lagerændringernes bidrag til BNP-væksten.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Side 45 af 48
Bilagstabel B.4
Offentlige finanser (mellemfristet sigt)
2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Pct. af BNP
Offentlig saldo 3,4 2,0 1,0 0,7 -0,1 -0,5 -0,2 -0,4 -0,5
Primært offentlig saldo 3,1 1,3 0,1 0,2 -0,6 -1,0 -0,7 -0,8 -0,8
Nettorenteindtægter1)
0,3 0,8 0,9 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,3
Offentlige udgifter2)
43,9 46,3 46,4 47,0 48,1 48,7 49,5 49,8 49,8
Primære udgifter 43,2 45,7 45,8 46,5 47,6 48,2 49,0 49,2 49,2
Offentligt forbrug3)
21,8 23,1 23,5 24,1 24,6 25,0 25,2 25,4 25,5
Offentlige investeringer 3,1 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5
- heraf forskning og udvikling 0,8 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Indkomstoverførsler 13,7 14,5 14,5 14,7 15,3 15,5 15,8 15,8 15,8
Subsidier 1,4 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,4 1,4 1,4
Øvrige primære udgifter 3,2 3,3 3,2 3,0 3,0 2,9 3,1 3,1 3,0
Renteudgifter 0,7 0,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6
Offentlige indtægter2)3)
47,3 48,3 47,4 47,7 48,0 48,2 49,3 49,4 49,3
Skatter 42,4 43,4 42,5 42,8 43,1 43,2 44,2 44,3 44,2
Personskatter mv.4)
20,2 21,0 20,4 20,5 20,7 20,7 20,7 20,7 20,6
- heraf ejendomsværdiskat 0,5 0,5 0,5 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4
Arbejdsmarkedsbidrag 4,1 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4 4,4
Pensionsafkastskat 0,4 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 1,2 1,2 1,3
Selskabsskatter 3,2 3,1 3,0 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8 2,8
Moms 9,3 9,7 9,7 9,7 9,8 9,9 10,0 10,1 10,2
Øvrige indirekte skatter 5,1 4,9 4,7 5,1 5,0 5,0 5,0 5,0 4,9
Øvrige skatter5)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Øvrige indtægter6)
3,9 3,6 3,4 3,9 3,9 4,0 4,1 4,2 4,2
Renteindtægter mv.7)
1,0 1,3 1,5 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9
Memopost: Nordsø-indtægter8)
0,1 0,0 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2
Strukturel saldo 1,8 0,5 0,4 0,4 0,1 -0,1 -0,2 -0,4 -0,5
Offentlig nettogæld -16,4 -18,6 -18,9 -19,7 -19,7 -19,3 -19,1 -18,8 -18,4
ØMU-gæld 29,5 31,0 29,8 30,2 31,2 32,5 33,5 34,4 35,1
Anm.: Forløbet frem mod 2030 tager afsæt i prognosen fra Økonomisk Redegørelse, august 2023.
1) Eksklusive udbytter og Nationalbankens overskud.
2) Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter og indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgø-
relse. Danmarks Statistik henfører fx indtægter fra salg af varer og tjenester, der indgår i det of-
fentlige forbrug, til indtægterne, mens det samlede offentlige forbrug indgår på udgiftssiden i ta-
bellen.
3) Inklusive saldoneutrale afskrivninger.
4) Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo-
og gaveafgift samt andre personlige skatter.
5) Øvrige skatter indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i offentlige selskaber mv.
Anmærkningerne fortsætter i bilagstabel B.4 (fortsat).
Side 46 af 48
Bilagstabel B.4 (fortsat)
Offentlige finanser (langt sigt)
2040 2050 2060 2070 2080 2090
Pct. af BNP
Offentlig saldo -1,4 -0,8 1,1 2,1 2,5 3,6
Primært offentlig saldo -1,4 -0,3 1,4 1,6 1,3 1,7
Nettorenteindtægter1)
0,0 -0,5 -0,2 0,5 1,2 1,9
Offentlige udgifter2)
51,5 51,4 49,0 48,0 47,7 46,3
Primære udgifter 50,2 49,3 47,1 46,8 47,2 46,6
Offentligt forbrug3)
26,8 26,8 26,0 26,1 26,3 26,1
Offentlige investeringer 3,4 3,4 3,3 3,3 3,3 3,3
- heraf forskning og udvikling 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Indkomstoverførsler 15,6 14,6 13,3 13,0 13,1 12,7
Subsidier 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Øvrige primære udgifter 3,1 3,1 3,0 3,0 3,1 3,0
Renteudgifter 1,3 2,1 1,9 1,2 0,5 -0,2
Offentlige indtægter2)3)
50,1 50,6 50,1 50,1 50,2 49,9
Skatter 44,6 44,8 44,3 44,3 44,4 44,1
Personskatter mv.4)
21,0 21,2 21,0 21,1 21,1 21,0
- heraf ejendomsværdiskat 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5
Arbejdsmarkedsbidrag 4,4 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5
Pensionsafkastskat 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5
Selskabsskatter 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7
Moms 10,4 10,4 10,2 10,1 10,2 10,1
Øvrige indirekte skatter 4,7 4,6 4,5 4,4 4,4 4,3
Øvrige skatter5)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Øvrige indtægter6)
4,2 4,2 4,1 4,1 4,1 4,1
Renteindtægter mv.7)
1,3 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7
Memopost: Nordsø-indtægter8)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Strukturel saldo -1,4 -0,8 1,1 2,1 2,5 3,6
Offentlig nettogæld -9,5 -2,7 -10,5 -28,7 -46,9 -65,9
ØMU-gæld 44,7 52,4 45,5 27,5 9,8 -9,1
Anmærkningerne er fortsat fra bilagstabel B.4.
6) Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og
kapitaloverførsler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter
i form af både bruttorestindkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår sta-
tens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i
Nordsøen, samt kulbrinteskatten.
7) Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.
8) De samlede Nordsøindtægter udgøres af kulbrintevirksomhed og overskudsdeling. Nordsøind-
tægter indgår i selskabsskatter og øvrige indtægter.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM, Økonomisk Redegørelse, august 2023 og egne beregninger.
fm.dk