Svar på spm. nr. S 744: Hvad er ministerens holdning til anbefalingerne fra den 9. cyklus i EU’s Ungdomsdialog (rådsresolution 9134/23), og hvordan påtænker ministeren, at disse konkret kan implementeres i Danmark, herunder med reference til svaret på EUU Alm. del, spørgsmål 123, 2022-23 (2. samling), hvoraf det fremgår, at kun seks ministerier har ungeinddragende initiativer?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Christina Olumeko
- Til: Mattias Tesfaye
BUVMs samlenotat forud for rådsmøde 15.-16. maj 2023.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s744/svar/1972390/2737838.pdf
Svar på S 744 om EUs Ungdomsdialog fra Christina Olumeko ALT.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s744/svar/1972390/2737839.pdf
BUVM besvarelse af EUU alm. del - spm. 123 om ministeriernes ungeinitiativer.docx
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s744/svar/1972390/2737837.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: +45 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 21. juni 2023 Sagsnr.: 23/10445 Europaudvalget Christiansborg Svar på alm. del – spørgsmål 123 I brev af 30.maj 2023 har udvalget efter ønske fra Christian Friis Bach (RV) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del – spørgsmål 123: Med henvisning til henstilling vedrørende undertema 3 om forvaltning fra konklusionerne i den 9. cyklus i EU´s Ungdomsdialog, ønskes en re- degørelse for nuværende nationale tiltag, der har til formål at inddrage unge i politiske beslutningsprocesser (f.eks. Dataetisk Ungeråd, Ungekli- marådet), gerne med angivelse af formål, rekrutteringsproces, kompeten- cer/politisk indflydelse, resultater og evaluering heraf. Der henvises til rådsresolution 9134/, side 6, punkt 15. Svar: I resolutionen om resultaterne af den niende cyklus i EU´s ungdomsdia- log, fremgår fem henstillinger formuleret af deltagerne (ungdomsrepræ- sentanter og myndighedsrepræsentanter fra hvert EU-medlemsstat) i EU´s ungdomskonference under det svenske formandskab i marts 2023. I forhold til den konkrete henvisning fra spørgeren fremgår det, at med- lemsstaterne henstilles til at støtte… ” deltagelses- og evalueringsmekanismer, der muliggør dette (f.eks. ungdomsorganer, ungdomstest) på lokalt, regionalt og euro- pæisk plan.” På denne baggrund har Børne- og Undervisningsministeriet hørt alle mi- nisterier om deres formaliserede inddragelse af unge. Følgende ministe- rier har bidraget med tiltag på deres område: Udenrigsministeriet Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitiks inter- nationale ungepanel består af 6 danske medlemmer (indstillet af Dansk Ungdoms Fællesråd) og 8 afrikanske medlemmer (indstillet af ambassa- derne) og er udpeget af ministeren. Ungepanelet har til formål at give mi- nisteren input til unges syn på danske udviklingspolitiske tiltag og priori- teter. Offentligt Europaudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling) 2 Ambassadens ungepaneler: Flere danske ambassader har deres egne eller støtter ungepaneler i hhv. Uganda, Kenya, Palæstina, Mali, Burkina Faso og Sydafrika. Panelerne rådgiver løbende ambassaderne ift. Dan- marks bilaterale engagement i partnerlande for at sikre, at ambassadernes aktiviteter effektivt og relevant responderer til unges behov. Ungedelegatprogram: Udenrigsministeriet støtter 8 ungedelegaters del- tagelse i internationale møder og konferencer som en del af de danske delegationer. Programmet medvirker til, at Danmark internationalt anses for at være et foregangsland ift. ungeinddragelse samt at unge føler, at de får en stemme i multilaterale fora. Social-, Bolig- og Ældreministeriet Børne- og Ungepanel i Børnerådet er etableret som et fast panel, som en del af aftalen om Børnene Først fra maj 2021. Børnerådet er et uaf- hængigt statsligt råd, der skal sikre børn og unges rettigheder i Danmark. Det er rådets opgave at være i dialog med børn og unge om de ting, der optager dem, at tale deres sag og sætte aktuelle spørgsmål om børn og unges liv til debat. Formålet med oprettelsen af et fast børne- og ungepanelet er at infor- mere og rådgive Børnerådet i dets arbejde med at sikre børns rettigheder, behov og interesser ud fra et børneperspektiv. Oprettelsen af et børne- og ungepanel indebærer således, at Børnerådet fremover vil skulle forma- lisere en del af sin børneinddragelse i et panel. Børne- og ungepanelet er lovhjemlet i Barnets lov, som træder i kraft d. 1. januar 2024, hvorefter social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om panelet. Uddannelses- og Forskningsministeriet På de videregående uddannelsesinstitutioner fremgår det i instituti- onslovgivningen, at studerende skal indgå i f.eks. institutionernes besty- relser, råd og lignende. Herunder er de studerende med i beslutninger om den strategiske styring af institutionerne, samt forhold der f.eks. ved- rører deres uddannelsestilrettelæggelse og implementering af diverse stra- tegier og politiske aftaler. Herudover er de studerende repræsenteret i centrale nationale råd som f.eks. Akkrediteringsrådet og bestyrelsen for Studenterrådgivningen. De studerende bliver desuden inddraget i forbindelse med de fleste poli- tiske aftaler på uddannelsesområdet igennem organiserede studenterfor- eninger som f.eks. Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Organisation for Professionshøjskolestuderende. De studerende bliver inddraget di- rekte i forarbejdet til politiske tiltag som f.eks. ved revisionen af lærerud- dannelsen eller i forbindelse med politiske tiltag til at fremme trivslen på 3 de videregående uddannelser. Derudover inddrages de organiserede stu- denterforeninger også fast i Uddannelse og Forskningsministeriets inter- nationale engagement i EU og Bologna-processen. Kulturministeriet På de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fremgår det af institutionslovgivningen, at studerende skal indgå i f.eks. institutionernes bestyrelser, råd og lignende. Herunder er de studerende med i beslutninger om den strategiske styring af institu- tionerne, samt forhold der f.eks. vedrører deres uddannelsestilrettelæg- gelse og implementering af diverse strategier og politiske aftaler. De studerende bliver desuden hørt f.eks. i forbindelse med indgåelse og implementering af politiske aftaler på uddannelsesområdet. Det kan ske igennem de organiserede studenterforeninger på institutionerne, såsom f.eks. Konservatoriestuderendes Fællesråd. Danske Studerendes Fælles- råd (DSF) har flere af de kunstneriske uddannelsesinstitutioners studen- terforeninger som medlemmer, hvorigennem de studerende også kan inddrages. Medierådet for Børn og Unge arbejder løbende med ungeinvolvering i dets aktiviteter i et set up, der grænser til formaliseret unge-inddragelse. Det sker bl.a. gennem rådets koordinatorrolle i det EU-støttede Sikker Internet Center DK (SIC DK). Formålet med ungeinvolveringen er i dia- log med unge at få indsigter i deres erfaringer med og ønsker til digitali- seringen på et primært kvalitativt niveau. Rekrutteringen varierer metodisk mellem at rekruttere enkelte unge fra hele landet, udpege en skoleklasse til et tidsbegrænset ungepanel og til at invitere flere skoleklasser til at deltage i ungeseminar. Rekrutteringen til deltagelse i ungeseminar er sket i samarbejde med SSP-konsulenter. Ele- verne er fra udskolingen. Involveringen af unge i Medierådets aktiviteter sker for at give unge en medskabende rolle i udarbejdelsen af vidensprodukter som fx anbefalin- ger til aktører (forældre, fagpersoner, politikere, tech-giganter mv.) til, hvordan børn og unges liv med digitale medier kan skabe mere tryghed, styrke deres kompetencer og sikre deres rettigheder. De involverede unge bidrager til at sætte fokus på de digitale vaner i for- hold til trivsel og fællesskaber, der skal styrke dialogen mellem børn, unge, forældre og fagfolk gennem bidrag til en række forskellige videns- produkter- og –processer. Det sker gennem bidrag til grundskolernes un- dervisningsaktiviteter, ved gennemførelse af ungeseminarer, bidrag til an- befalinger, kampagner og oplæg på konferencer. I den aktuelle ungein- volvering (2022-24) samarbejder Medierådet med partner i SIC DK, 4 Center for Digital Pædagogik, om afholdelse af tre ungeseminarer i Dan- mark (2023), der har fokus på algoritmers betydning for unges trivsel og fællesskaber. Det vurderes, at de unges involvering medvirker til, at de unge føler sig taget alvorligt, respekteret og hørt, og bidragene opleves af styrelsen samtidigt som værdifulde for kvalificeringen af de vidensprodukter, Me- dierådet udvikler. Medierådet for Børn og Unge er en del af det europæiske InSafe-netværk under European Schoolnet, der drives på vegne af Europakommissio- nen. Formålet er at bidrage til at skabe et mere sikkert internet for børn og unge. Netværket indeholder ‘BIK (Better Internet for Kids) youth participation activities’ herunder ‘BIK Youth Panel’ og ‘BIK Youth Am- bassadors’. ’BIK Youth Ambassadors’ består af en gruppe unge, der har deltaget i ’BIK Youth Panel’ som nationale repræsentanter fra de europæiske lande. For en længere periode samarbejder gruppen med European Schoolnet i udbredelsen af metoder til ungeinvolvering i bl.a. politiske processer og i mødet med interessenter omkring etableringen af et mere sikkert internet. InSafe-netværket afholder en årlig konference, hvor ’BIK Youth Panel’ samles med deltagere i aldersgruppen 12-18 år. Insafe-netværket søger årligt nye panel-deltagere for at sikre, at så mange lande som muligt er repræsenteret. I år planlægger Medierådet at finde en dansk panelist, der skal indgå i pa- nelet, og som sammen med resten af panelet vil holde et indslag på kon- ferencen. På konferencen deltager bl.a. lovgivere, forskere, NGO’er, in- dustrien og eksperter for at diskutere aktuelle problematikker i forhold til børn og unges online liv. BIK Youth Ambassadors har bidraget til at formulere en børnevenlig ud- gave af BIK+-strategien, som blev udgivet i efteråret 2022. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Ungeklimarådet blev oprettet i 2019 og har siden været de unges tale- rør og aktivt engageret unge i arbejdet med at udforme den klimapolitik, der skal være med til at løse de globale klimaudfordringer. Igennem sit arbejde har Ungeklimarådet til formål at bidrage til klimapolitikken gen- nem dialog med institutioner og unge mennesker med henblik på at be- lyse unges perspektiver på klimapolitikken samt at skabe større opmærk- somhed og debat om klimaet og dets problemstillinger. På baggrund af de input Ungeklimarådet indsamler fra bl.a. unge aktører i samfundet, udvikler Rådet anbefalinger og rådgiver klima-, energi- og 5 forsyningsministeren med tidsrelevante anbefalinger vedr. klimapolitik- ken set fra ungdommens perspektiv. Ungeklimarådet mødes med klima-, energi- og forsyningsministeren omtrent to gange årligt, hvor Rådet har mulighed for at præsentere deres seneste arbejde samt blive delagtiggjort i de politiske prioriteter på klima-, energi- og forsyningsområdet. Unge- klimarådet er derudover aktive i den offentlige klimadebat og diverse na- tionale og internationale klimarelaterede arrangementer bl.a. i COP-sam- menhæng. Medlemmerne af Ungeklimarådet udpeges for en toårig periode og kom- mer fra alle dele af landet, fra forskellige uddannelsesretninger og repræ- sentere forskellige indgangsvinkler til klimaudfordringer. Der er rullende mandat, så dele af Rådet udskiftes en gang årligt. Børne- og Undervisningsministeriet For Børne- og Undervisningsministeriet gælder det, at unge inddrages uformelt og løbende i politikudvikling via møder med elevorganisationer og lignende. Hertil kommer det lokale elevrådsarbejde på de enkelte in- stitutioner. Formaliseret inddragelse i politisk arbejde sker endvidere i bl.a. ”Sam- men om Skolen”, som er er et samtale- og udviklingsprogram med det formål at udvikle folkeskolen i samarbejde med sektoren. Ambitionen er, at Sammen om Skolen skal understøtte den nationale og lokale skoleud- vikling. I samarbejdet er elevorganisationen, Danske Skoleelever, repræ- senteret. Herigennem får unge en mulighed for at præge udviklingen af skolen. Formålet med inddragelsen af Danske Skoleelever er at sikre, at den rele- vante viden og erfaringer om skolen, som eleverne besidder, bliver en del af den politiske debat og beslutningsproces om folkeskolen, samt at sikre, at unge får mulighed for at præge udviklingen af skolen. Der er ikke en decideret rekruttering til processen, idet Danske Skoleelever selv vælger, hvem der skal deltage i den politiske proces på vegne af organisa- tionen. I Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser (REU), der rådgiver om erhvervsuddannelserne og forberedende grunduddan- nelse (FGU) er de unge også repræsenteret, idet elevorganisationerne på REUs område i forening indstiller 2 medlemmer og 2 stedfortrædere til rådet, som beskikkes af børne- og undervisningsministeren. Elevforenin- gerne på REUs område er pt.: Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever samt elevorganisatio- nerne for FGU (Modstrøm) og landbrugsområdet (LandboUngdom). 6 Ud over de ovenfor nævnte tiltag er Børne- og Undervisningsministeriet bekendt med, at en række foreninger også har etableret politiske ungepa- neler som for eksempel Dataetisk Ungeråd under foreningen DanskIT, der nævnes af spørgeren. Børne- og Undervisningsministeriet er ikke bekendt med, at der findes en samlet evaluering af de nævnte tiltag i forhold til resultater og politisk indflydelse. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye