ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikkerhedskrav til legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikkerhedskrav til legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2023) 297 final} - {SWD(2023) 268-70 final} ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikkerhedskrav til legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2023) 297 final} - {SWD(2023) 268-70 final} ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om sikkerhedskrav til legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF (EØS-relevant tekst) {SEC(2023) 297 final} - {SWD(2023) 268-70 final} ()
Aktører:
1_EN_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0462/forslag/1971777/2736642.pdf
1_DA_resume_impact_assessment_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/kommissionsforslag/kom(2023)0462/forslag/1971777/2746411.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.7.2023
SWD(2023) 270 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om sikkerhedskrav til legetøj og om ophævelse af direktiv 2009/48/EF
{COM(2023) 462 final} - {SEC(2023) 297 final} - {SWD(2023) 268 final} -
{SWD(2023) 269 final}
Offentligt
KOM (2023) 0462 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
Resumé
Konsekvensanalyse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om sikkerhedskrav til legetøj
A. Behov for handling
Hvad er problemet, og hvorfor er det et problem på EU-plan?
I evalueringen af legetøjsdirektivet1 ("evalueringen") blev der påpeget en række mangler ved direktivet med
hensyn til at sikre et højt niveau for beskyttelse af børn mod mulige risici ved legetøj, navnlig risici ved skadelige
kemikalier. Evalueringen konkluderer også, at der stadig findes mange former for legetøj på EU-markedet, som
ikke opfylder kravene, og som ikke er sikkert.
Hvilke resultater skal der opnås?
Dette initiativ skal give et højere niveau for beskyttelse af børn mod særligt skadelige stoffer og reducere
mængden af legetøj på EU-markedet, som ikke opfylder kravene eller ikke er sikkert.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan (nærhedsprincippet)?
Legetøjsdirektivet har medført en harmonisering af medlemsstaternes regler om produktsikkerhed for legetøj i
overensstemmelse med artikel 114 i TEUF. Eventuelle ændringer af anvendelsesområdet eller kravene i et
sådant direktiv skal foretages på EU-plan for at undgå: i) markedsforvridning, ii) at skabe hindringer for
produkters frie bevægelighed eller iii) at underminere beskyttelsen af menneskers sundhed og trivsel.
B. Løsninger
Hvilke løsninger er der overvejet for at nå målene? Foretrækkes en bestemt løsning frem for andre? Hvis
ikke, hvorfor ikke?
Ud over referencescenariet (som indebærer, at der ikke gribes ind), peges der i konsekvensanalysen på tre
løsningsmodeller for at løse de to konstaterede problemer, hvoraf det første problem er behovet for bedre at
beskytte børn mod skadelige kemikalier, og det andet problem er den store mængde legetøj på EU-markedet,
som ikke opfylder kravene eller ikke er sikkert.
For at skærpe kravene om beskyttelse af børn mod skadelige kemikalier foreslås følgende mulige løsninger:
• løsningsmodel 1a indebærer, at Kommissionen tillægges beføjelse til at indføre og ændre grænseværdier
for kemikalier i legetøj
• løsningsmodel 1b ligner løsningsmodel 1a, men omfatter også almengældende forbud mod særligt
skadelige kemikalier i legetøj, dog med mulighed for fravigelse
• løsningsmodel 1c ligner løsningsmodel 1b, men uden mulighed for at fravige de almengældende forbud.
For at reducere den store mængde legetøj, som ikke opfylder kravene eller ikke er sikkert, foreslås følgende
mulige løsninger:
• løsningsmodel 2a indebærer, at kravet om overensstemmelsesvurderinger foretaget af tredjeparter udvides
til også at omfatte: i) legetøj til børn under 3 år, ii) legetøj, som er beregnet til at blive puttet i munden, og ii)
legetøj bestående af kemikalieblandinger
• løsningsmodel 2b vil kræve, at dokumentationen for, at reglerne er overholdt, skal medfølge legetøjet
digitalt ved brug af det digitale produktpas, som omhandlet i forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter2, og vil desuden kræve, at dette produktpas forevises for toldmyndighederne
• løsningsmodel 2c kombinerer kravene i løsningsmodel 2a og 2b.
Den foretrukne løsning er en kombination af løsningsmodel 1b og løsningsmodel 2b. Løsningsmodel 1b vil i
væsentlig grad forbedre beskyttelsen af børn mod skadelige stoffer og vil samtidig begrænse de negative
virkninger for erhvervslivet ved at give mulighed for at fravige almengældende forbud. Løsningsmodel 2b vil
sikre, at legetøj, som forevises for toldmyndighederne uden produktpas, automatisk forhindres i at kunne overgå
1
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/1852-Evaluation-of-the-Toy-
Safety-Directive
2
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for krav til
miljøvenligt design for bæredygtige produkter og om ophævelse af direktiv 2009/125/EF (COM(2022) 142
final).
2
til fri omsætning. Desuden vil der være betydelige effektiviseringsgevinster for
markedsovervågningsmyndighederne, når de inspicerer legetøj. Løsningsmodel 2b har således potentiale til i
væsentlig grad at reducere mængden af legetøj på EU-markedet, som ikke opfylder kravene. Andre
løsningsmodeller, der omfattede overensstemmelsesvurdering foretaget af tredjeparter, blev ikke anset for at
være lige så effektive eller virkningsfulde. Det blev vurderet, at dette ville øge omkostningerne for de fabrikanter,
der overholder reglerne, uden at føre til en betydelig reduktion af mængden af legetøj, der ikke opfylder kravene.
Hvad er de forskellige interessenters synspunkter? Hvem støtter hvilken løsning?
Interessenter fra erhvervslivet støttede løsningsmodel 1a, men ikke løsningsmodel 1b, og var stærkt imod
løsningsmodel 1c. Erhvervslivet var også imod løsningsmodel 2a, men støttede digitaliseringen af oplysninger
om opfyldelse af krav i løsningsmodel 2b. Medlemsstaterne gav udtryk for klar støtte til at skærpe kravene til
kemikalier, både med specifikke grænseværdier og med yderligere almengældende forbud for visse stoffer
(løsningsmodel 1a og 1b). De støttede løsningsmodel 2b. De støttede også løsningsmodel 2a, om end i mindre
omfang. Forbrugerne foretrak løsningsmodel 1b og 1c. Forbrugerne gik ligeledes ind for, at der indføres et
produktpas (løsningsmodel 2b), og at kravet om overensstemmelsesvurderinger foretaget af tredjeparter udvides
(løsningsmodel 2a og 2c).
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers fordelene
ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Ifølge konsekvensanalysen vil løsningsmodel 1b medføre betydelige sundhedsmæssige fordele (mellem 240
mio. EUR og 1,2 mia. EUR om året) alene ved at afværge sundhedsskader, som skyldes
hormonforstyrrende stoffer. Løsningsmodel 2b vil medføre betydelige effektiviseringsgevinster for
markedsovervågningsmyndighederne. Overgangen til digital afgivelse af oplysninger kan give erhvervslivet
besparelser på mellem 2,62 mio. EUR og 3,93 mio. EUR om året (i gennemsnit 3,275 mio. EUR om året).
Løsningsmodel 2b vil også give erhvervslivet besparelser i forbindelse med
markedsovervågningsmyndighedernes kontrol på mellem 13 mio. EUR og 20 mio. EUR om året. Begge
disse løsningsmodeller vil styrke beskyttelsen af børn og reducere mængden af legetøj, som ikke opfylder
kravene eller ikke er sikkert, hvorved det indre markeds funktion forbedres og erhvervslivets konkurrenceevne
øges. Besparelserne ved at overgå til digital afgivelse af oplysninger på mellem 2,62 mio. EUR og 3,93 mio.
EUR om året blev betragtet som administrative besparelser inden for rammerne af "én ind, én ud"-tilgangen.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Det almengældende forbud vil kunne få konsekvenser for et betydeligt antal legetøjsmodeller, der vil skulle
underkastes produkttilpasninger, eller som ikke længere må gøres tilgængelige på markedet, men fravigelser vil
begrænse denne indvirkning. Løsningsmodel 1b kan resultere i samlede trinvise engangsomkostninger til
tilpasninger i forbindelse med ændring af produktdesign og ny produktudvikling på mellem 23,5 mio. EUR
og 396,66 mio. EUR. De årlige omkostninger til afprøvning vil stige med mellem 7,31 mio. EUR og 11,7
mio. EUR i forhold til referencescenariet. For så vidt angår produkter, som ikke længere må gøres
tilgængelige på markedet, vil denne løsning kunne få konsekvenser for produkter til en værdi af 249-367
mio. EUR, baseret på omsætningen i EU's virksomheder3. Dette forventes ikke at ville føre til en decideret
markedsnedgang af en sådan størrelsesorden, idet fabrikanterne vil kanalisere ressourcer over til produktion og
salg af alternative legetøjsprodukter. Omkostningerne ved at anmode om fravigelse kan ligge på mellem
100 000 EUR og 300 000 EUR om året. Løsningsmodel 2b kan medføre engangsomkostninger til
administration på 18 mio. EUR og derefter årlige omkostninger på 10,5 mio. EUR for erhvervslivet. Disse
omkostninger blev sammen med omkostningerne ved at anmode om fravigelse bogført som en administrativ
byrde, der skulle udlignes ifølge "én ind, én ud"-tilgangen.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning SMV'er og konkurrenceevnen?
Løsningsmodel 2b vil give SMV'erne mulighed for at indhøste fordelene ved den digitale tidsalder. Den vil
potentielt også mindske byrden for såvel SMV'er som større virksomheder. Løsningsmodel 1b og 2b vil have
synergivirkninger med hensyn til at forbedre konkurrenceevnen. Selv om løsningsmodel 1b indebærer, at
erhvervslivet påføres omkostninger til at opfylde de nye krav vedrørende kemikalier, vil dette være ledsaget af
3
Baseret på en foreløbig omsætning for EU's erhvervsliv på 6,56 mia. EUR i 2020.
3
effektive foranstaltninger i henhold til løsningsmodel 2b til i væsentlig grad at mindske den illoyale konkurrence
fra legetøj, som ikke opfylder kravene. Dette vil bidrage til at fastholde konkurrenceevnen blandt de
virksomheder inden for legetøjsbranchen, som opfylder kravene. Uden løsningsmodel 2b vil løsningsmodel 1b
resultere i, at useriøse firmaer lukrerer på at sælge legetøj, som ikke opfylder kravene (og som ofte er billigere).
Vil den foretrukne løsningsmodel medføre væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
Selv om medlemsstaterne kan blive påført visse omkostninger i forbindelse med tilpasning til produktpasset,
burde disse omkostninger allerede i forvejen være afholdt i forbindelse med forordningen om miljøvenligt design
for bæredygtige produkter. Let adgang til oplysninger om opfyldelse af krav vil medføre betydelige
effektivitetsgevinster og besparelser for markedsovervågningsmyndighederne.
Vil den foretrukne løsning medføre andre væsentlige virkninger?
Der er ikke konstateret nogen andre væsentlige virkninger.
Proportionalitetsprincippet
Den foretrukne løsning går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de opstillede mål. Særligt skadelige
stoffer vil være omfattet af almengældende forbud i legetøj, dog med mulighed for fravigelse. Produktpasset vil
medføre startomkostninger, men vil også medføre besparelser for erhvervslivet og effektivitetsgevinster for
myndighederne. Det vil i væsentlig grad reducere mængden af legetøj på EU-markedet, som ikke opfylder
kravene, og dermed styrke erhvervslivets konkurrenceevne.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Forordningen vil blive evalueret efter fem år.