Svar på spm. nr. S 727: Hvad er ministerens holdning til forslaget om at fusionere alle netselskaberne ind i Energinet for at skabe et statsejet eltransmissionsnet og ensartede priser for elforbrugere over hele landet, og er dette en løsning, ministeren overvejer, for at tackle de aktuelle udfordringer i energisektoren?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Spørger: Morten Messerschmidt
- Minister: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Til: Lars Aagaard
Svar § 20 spm. 727.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/spoergsmaal/s727/svar/1970711/2734192.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 10. juli 2023 J nr. 2023 - 3699 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har d. 4. juli 2023 stillet mig føl- gende spørgsmål S 727, som jeg hermed skal besvare: Spørgsmål ”Hvad er ministerens holdning til forslaget om at fusionere alle netselskaberne ind i Energinet for at skabe et statsejet eltransmissionsnet og ensartede priser for elfor-brugere over hele landet, og er dette en løsning, ministeren overvejer, for at tackle de aktuelle udfordringer i energisektoren?” Svar Det kræver stærkt specialiserede kompetencer at drive elnet og det er efter min overbevisning en fordel, hvis dem som ejer og driver distributionsnettet har vi- den om lokale forhold. Dette er i øvrigt i tråd med udtalelsen fra et flertalt i folke- tinget, bestående af Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Orla Østerby (UFG), der i december 2021 bemærkede at ”det skal være muligt at eje og drive netselskaber med få netkunder, da disse skaber værdi lokalt”, i betænkningen til L 53. For så vidt angår ensartede tariffer i hele landet er det et princip i dansk og eu- ropæisk lovgivning, at kundernes tariffer skal afspejle den omkostning, som kun- den giver anledning til ved at bruge og have rådighed over nettet. Her bidrager lokalt eller regionalt forankrede netvirksomheder til, at der er sammenhæng mel- lem investeringerne i de enkelte netområder og forbrugernes omkostninger. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)