ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN Resumé af rapporten om konsekvensanalysen Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031, 2017/625 og 2018/848 og om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF (forordningen om planteformeringsmateriale) og forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale i Unionen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU) 2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (forordningen om forstligt formeringsmateriale)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2023
SWD(2023) 415 final
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUMÉ AF RAPPORTEN OM KONSEKVENSANALYSEN
Resumé af rapporten om konsekvensanalysen
Ledsagedokument til
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale i Unionen, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031, 2017/625 og 2018/848 og
om ophævelse af Rådets direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 2002/53/EF,
2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF
(forordningen om planteformeringsmateriale)
og
forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om produktion og markedsføring af forstligt formeringsmateriale i Unionen, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 og (EU)
2017/625 og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/105/EF (forordningen om forstligt
formeringsmateriale)
Offentligt
KOM (2023) 0414 - SWD-dokument
Europaudvalget 2023
1
1. Behov for handling
Hvad er problemet, og hvorfor er det et problem på EU-plan?
EU-lovgivningen om markedsføring af planteformeringsmateriale og forstligt
formeringsmateriale (PRM/FRM) har eksisteret siden 1966. Efterfølgende ændringer har ført
til en kompleks retlig ramme, der ikke er fuldt ud tilpasset til tæt forbundne politikker
(plantesundhed, offentlig kontrol og økologisk produktion). Gennemførelsen og dermed
betingelserne for operatørerne varierer fra medlemsstat til medlemsstat, da visse aspekter af
lovgivningen giver plads til fortolkning. Der er vedtaget national praksis, hvor lovgivningen
ikke rettidigt har fulgt ny udvikling inden for videnskab og teknologi (innovative
produktionsprocesser, biomolekylære teknikker, digitale løsninger).
På grund af lovgivningens oprindelige fokus på produktivitet er der begrænsede midler til at
tackle udfordringerne vedrørende bæredygtighed, tilpasning til klimaændringer og
biodiversitet. Vurderingen af nye sorter for karakteristika, der kan bidrage til bæredygtig
produktion, er begrænset. Reglerne om markedsadgang er restriktive for økologiske sorter og
bevaringssorter og -aktiviteter, der kan bidrage til dyrkede afgrøders genetiske diversitet og
dække specifikke lokale behov (f.eks. korte forsyningskæder). Lovgivningen om FRM
definerer FRM i forhold til dets betydning for skovbrug i hele eller dele af Unionen, men den
er fortsat vag med hensyn til de skovbrugsmæssige formål, der er omfattet af lovgivningens
anvendelsesområde. Der tages ikke hånd om de stigende vanskeligheder med at levere FRM
på grund af ændrede klimaforhold, og reglerne for, hvilke oplysninger der skal gives til
brugerne af FRM, er uklare med risiko for, at der anvendes uhensigtsmæssigt FRM til
skovetablering og genplantning af skov.
Hvilke resultater skal der opnås?
Initiativet bør for alle typer brugere sikre PRM/FRM af høj kvalitet og forskellige
valgmuligheder og bør sikre lige vilkår for operatører i hele EU. Det bør bidrage til et stabilt
udbytte af landbrugsproduktionen og skovøkosystemernes produktivitet under nuværende og
fremtidige forventede klimaforhold. Initiativet bør harmonisere den offentlige kontrol,
forbedre sammenhængen med plantesundhedslovgivningen og muliggøre udbredelsen af ny
videnskabelig og teknisk udvikling. Endelig bør det lette registreringen af økologiske sorter
og støtte bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og forstlige
genetiske ressourcer.
Hvad er merværdien ved handling på EU-niveau (nærhedsprincippet)?
Uhindret markedsføring af PRM/FRM i hele EU er afgørende for at løse grænseoverskridende
problemer som f.eks. behovet for bæredygtig produktion for at sikre
fødevareforsyningssikkerhed og bæredygtig skovforvaltning og genopretning af
skovøkosystemer. Den aktuelle geopolitiske situation og energikrisen har øget betydningen af
dette. Adgang til markedet for PRM/FRM afhænger af afprøvninger og inspektioner foretaget
af de nationale kompetente myndigheder. Fælles EU-regler sikrer kvaliteten af PRM/FRM og
åben og fair konkurrence på det indre marked. Uden dem ville der være 27 systemer i stedet
for ét, hvilket ville hæmme bevægeligheden, forvride konkurrencen og øge den økonomiske
byrde for operatører og myndigheder.
2
2. Løsninger
Hvilke løsninger er der overvejet for at nå målene? Foretrækkes en bestemt løsning frem for
andre?
Tre løsningsmodeller blev vurderet fra en med den højeste grad af fleksibilitet (løsningsmodel
1) til en med de højeste harmoniseringsmuligheder for at minimere forskellene i
gennemførelsen af lovgivningen (løsningsmodel 3), idet løsningsmodel 2 søger at skabe
balance mellem behovet for fleksibilitet og en højere grad af harmonisering for at løse de
problemer, der skyldes forskelle i fortolkningen.
Horisontale elementer for alle løsningsmodeller: 1) Forenkling af de administrative
procedurer og en mere fleksibel beslutningsproces, 2) strømlinede regler for økologiske sorter
og bevaringssorter, 3) harmonisering i forhold til plantesundhedslovgivningen.
Løsningsmodel 1 — Højeste grad af fleksibilitet: Løsningsmodel 1 fastsætter minimumskrav
til offentlig kontrol af PRM/FRM, men uden at knytte dem til forordningen om offentlig
kontrol. Der vedtages retningslinjer for brugen af innovative produktionsprocesser,
biomolekylære teknikker og digitale løsninger. Den eksisterende vurdering af nye sorter af
landbrugsplantearter for karakteristika, der bidrager til bæredygtig produktion, bliver styrket.
Der indføres en frivillig vurdering vedrørende grøntsager og frugtplanter. Aktiviteterne i
netværk til bevaring af frø, markedsføring til hobbyavlere og udveksling i naturalier af frø
mellem landbrugere er undtaget fra lovgivningens anvendelsesområde for at stimulere øget
genetisk diversitet af PRM. Lovgivningen om FRM omfatter kun produktion til
"skovbrugsmæssige formål" for at sikre tilgængeligheden af FRM af høj kvalitet til
skovetablering/genplantning af skov. Bæredygtighedskravene udvides til også at omfatte de
lavere kategorier af FRM. Der indføres retningslinjer for beredskabsplanlægning i tilfælde af
større mangel på FRM i tilfælde af ekstreme vejrforhold og katastrofer.
Løsningsmodel 2 — Balance mellem fleksibilitet og harmonisering (foretrukket løsning):
Løsningsmodel 2 bringer den offentlige kontrol af PRM/FRM ind under anvendelsesområdet
for forordningen om offentlig kontrol, men med forenklet importkontrol på passende steder i
EU for at sikre en mere målrettet og effektiv håndhævelse af de eksisterende regler. I
lovgivningen bliver der indarbejdet grundprincipper for brugen af innovative
produktionsprocesser, biomolekylære teknikker og digitale løsninger. Vurderingen af nye
sorter for karakteristika, der bidrager til bæredygtig produktion, bliver et krav for alle
afgrødegrupper, men med fleksibilitet for medlemsstaterne til at gennemføre det i
overensstemmelse med deres egne agroøkologiske forhold. Aktiviteterne i netværk til
bevaring af frø, markedsføring til hobbyavlere og udveksling i naturalier af frø mellem
landbrugere vil være underlagt lempeligere regler for at stimulere øget genetisk diversitet af
PRM, men også for at sikre en minimumskvalitet. Lovgivningen om FRM omfatter
produktion til "skovbrugsmæssige formål" og "ikke-skovbrugsmæssige formål" for at øge
kvaliteten af FRM ud over anvendelse til skovetablering/genplantning af skov.
Bæredygtighedskravene udvides til også at omfatte de lavere kategorier af FRM. Der indføres
generelle retlige krav vedrørende beredskabsplanlægning i tilfælde af større mangel på FRM i
tilfælde af ekstreme vejrforhold og katastrofer.
Løsningsmodel 3 — Højeste grad af harmonisering: Løsningsmodel 3 bringer den offentlige
kontrol af PRM/FRM ind under anvendelsesområdet for forordningen om offentlig kontrol
3
med strengere importkontrol på grænsekontrolsteder, idet der kræves særlig
importdokumentation for at styrke og fuldt ud harmonisere håndhævelsen. I lovgivningen
bliver der indarbejdet detaljerede og bindende regler for brugen af innovative
produktionsprocesser, biomolekylære teknikker og digitale løsninger. Vurderingen af nye
sorter for karakteristika, der bidrager til bæredygtig produktion, bliver et krav for alle afgrøder
med detaljerede og harmoniserede krav og metoder for alle medlemsstater. Aktiviteterne i
netværk til bevaring af frø, markedsføring til hobbyavlere og udveksling i naturalier af frø
mellem landbrugere er underlagt de generelle krav i lovgivningen om PRM med henblik på at
opnå ensartede regler for alle markedssegmenter. Lovgivningen om FRM omfatter produktion
til "skovbrugsmæssige formål" og "ikke-skovbrugsmæssige formål" for at øge kvaliteten af
FRM ud over anvendelse til skovetablering/genplantning af skov. Bæredygtighedskravene
udvides til de lavere kategorier af FRM og er underlagt harmoniserede regler. Der indføres
fælles regler for beredskabsplanlægning til forberedelse på større mangel på FRM i tilfælde af
ekstreme vejrforhold og katastrofer.
Hvad er de forskellige interessenters synspunkter? Hvem støtter hvilken løsning?
Der er generel støtte til at opretholde det nuværende reguleringssystem for PRM/FRM og dets
to grundpiller for registrering af sorter/basismateriale og certificering af PRM/FRM (system
til sikring af identiteten, kvaliteten og sundheden af PRM/FRM). Der er også bred støtte til
undtagelser, der anses for nødvendige for at opfylde de mål, der er relevante for bevaring og
bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og økologisk produktion. Der er
divergerende synspunkter med hensyn til omfanget af undtagelserne. Borgere og
civilsamfundsorganisationer ønsker at opnå en fuldstændig undtagelse fra lovgivningens
anvendelsesområde for aktiviteter, der er relevante for bevaring og bæredygtig udnyttelse af
plantegenetiske ressourcer. De fleste interessenter i erhvervssektoren og de nationale
kompetente myndigheder er enige i, at der skal være undtagelser, men ønsker, at kvaliteten og
sundheden sikres, mens et mindretal mener, at eventuelle undtagelser bør begrænses. Der er
støtte til øget fokus på bæredygtighed, men under forudsætning af at der opretholdes
fleksibilitet til at håndtere de forskellige betingelser på tværs af EU. Interessenter og nationale
kompetente myndigheder er imidlertid bekymrede over de deraf følgende omkostninger i
forbindelse med indførelsen af bæredygtighedsvurderinger for frugtplanter og grøntsager.
Civilsamfundsorganisationer understreger, at bevaringsaktiviteter og økologisk produktion
bidrager til bæredygtighedsmålene. Der er generel enighed om, at: det er nødvendigt at
harmonisere den offentlige kontrol, men at det ikke bør føre til øgede administrative byrder,
anvendelse af biomolekylære teknikker og digitale løsninger vil have fordele, men bør være
frivillig, og lovgivningen om FRM skal forblive adskilt fra lovgivningen om PRM.
Interessenterne gav udtryk for divergerende holdninger til de formål, der er omfattet af
anvendelsesområdet for den nuværende lovgivning om FRM. Løsningsmodel 2
imødekommer bedst de forskellige interessenters synspunkter.
3. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning?
Den foretrukne løsning vil medføre effektivitetsgevinster for operatører og kompetente
nationale myndigheder via udvidede muligheder for operatørerne til at udføre aktiviteter
under officielt tilsyn, harmonisering i forhold til plantesundhedslovgivningen, indførelse af
risikobaseret offentlig kontrol og muligheden for at anvende biomolekylære teknikker og
digitale løsninger i systemerne for registrering og certificering. Obligatoriske skærpede
bæredygtighedskrav kombineret med fleksibilitet til at tilpasse sig lokale agroøkologiske
4
forhold vil bidrage til en mere bæredygtig landbrugsfødevareproduktion og
fødevareforsyningssikkerhed, da sorter, der er bedre egnede til de foranderlige agroklimatiske
forhold, vil have et mere stabilt udbytte. Sorter med resistens/tolerance over for sygdomme vil
have en positiv indvirkning på miljøet, da de kan mindske behovet for
plantebeskyttelsesmidler. FRM med forbedrede bæredygtighedskarakteristika kan bidrage til
tilpasning til og afbødning af klimaændringernes allerede synlige indvirkning på skovene og
dermed give betydelige miljømæssige fordele. Beredskab over for større mangler på FRM i
tilfælde af ekstreme vejrforhold og katastrofer vil blive forbedret, og risikoen for plantning af
FRM af lav kvalitet vil blive reduceret. Endelig forventes der fordele for bevaringen og den
bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og forstlige genetiske ressourcer gennem
specifikke undtagelser kombineret med sporbarheds- og kvalitetssikringsredskaber.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning?
Den foretrukne løsningsmodel medfører betydelige økonomiske omkostninger for
operatørerne og de kompetente nationale myndigheder på grund af behovet for yderligere
investeringer med henblik på at foretage yderligere bæredygtighedsvurderinger. De står
imidlertid i et rimeligt forhold til målene og vil på mellemlang sigt blive opvejet af de fordele,
der skal opnås med hensyn til landbrugsfødevareproduktionens og skovbrugets
bæredygtighed. Andre foranstaltninger medfører ikke nye forpligtelser for operatørerne, men
giver dem nye muligheder eller lettere betingelser for adgang til markedet.
Hvordan indvirker den foretrukne løsning på små og mellemstore virksomheder (SMV'er)?
SMV'er forventes som alle andre virksomheder at drage fordel af de systemiske forbedringer
og de deraf følgende effektivitetsgevinster. Selv om der ikke foreligger nogen specifik
opdeling, dækker SMV'er en stor mangfoldighed af afgrøder (højt specialiserede inden for
nogle få afgrøder eller en bredere portefølje), også geografisk set (nationale markeder, EU-
markeder eller internationale markeder). De kan være aktive i en eller flere faser af
frøbranchen: planteforædling, frøproduktion, frøkonditionering og markedsføring af frø.
Afhængigt af deres specifikke aktiviteter og innovationsgrad er nogle SMV'er måske ikke i
stand til at udnytte nye muligheder (f.eks. brug af digitale teknologier og biomolekylære
teknikker), eller disse muligheder er måske ikke relevante for deres aktiviteter. SMV'er med
et lille antal nye sorter om året kan blive negativt påvirket på kort sigt af de øgede
bæredygtighedskrav, ved at der bliver behov for at omdirigere investeringer til sorter med
forbedrede bæredygtighedskarakteristika. Endelig vil det for det meste være SMV'er, der vil
drage fordel af foranstaltningerne for økologiske sorter og bevaringssorter, da de fleste
SMV'er er involveret i sådanne aktiviteter.
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
De nationale kompetente myndigheder vil sandsynligvis skulle øge deres kapacitet for at
kunne håndhæve de øgede krav til bæredygtighedsvurderinger. Det vil også være nødvendigt
at tilpasse eksisterende praksis og omfordele ressourcer i forbindelse med offentlig kontrol og
plantesundhedskrav, dog afhængigt af den nuværende kompetencefordeling.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Der er ingen andre væsentlige virkninger.
5
Proportionalitetsprincippet
Initiativet strækker sig ikke ud over det, der er nødvendigt for at nå målene med revisionen.
Dette sker på en måde, der fremmer en indsats på nationalt plan, hvilket ellers ikke ville være
tilstrækkeligt til at nå disse mål på en tilfredsstillende måde.
4. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Et passende tidspunkt til en fornyet overvejelse vil være 10 år efter ikrafttrædelsen. Dette er i
overensstemmelse med den gennemsnitlige tid, det tager at forædle en ny sort, og med den
tid, der er nødvendig for at indhente meningsfulde data via årlig overvågning.