Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2023
COM(2023) 416 final
2023/0232 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om
jordbundsovervågning)
{SEC(2023) 416 final} - {SWD(2023) 416 final} - {SWD(2023) 417 final} -
{SWD(2023) 418 final} - {SWD(2023) 423 final}
Offentligt
KOM (2023) 0416 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Jordbunden er en vital, begrænset, ikkevedvarende og uerstattelig ressource. Den sunde
jordbund er et vigtigt grundlag for vores økonomi, samfund og miljø, da den producerer
fødevarer, øger vores modstandsdygtighed over for klimaændringer, ekstreme vejrforhold,
tørke og oversvømmelser og understøtter vores trivsel. Den sunde jordbund lagrer kulstof, har
større kapacitet til at absorbere, lagre og filtrere vand og yder livsvigtige bidrag såsom sikre
og nærende fødevarer og biomasse til bioøkonomiske nonfoodsektorer.
Videnskabelig dokumentation1
viser, at omkring 60 til 70 % af jordbunden i EU i øjeblikket
er usund. Alle medlemsstater oplever problemer med jordbundsforringelse.
Forringelsesprocesserne fortsætter og forværres. Årsagerne til og virkningerne af problemet
rækker ud over landegrænserne og mindsker jordbundens evne til at levere disse livsvigtige
ydelser i hele EU og nabolandene. Dette skaber risici for menneskers sundhed, miljøet,
klimaet, økonomien og samfundet, herunder risici for fødevaresikkerheden og vandkvaliteten,
øgede konsekvenser af oversvømmelser og tørke, risici for biomasseproduktionen og
kulstofemissioner og tab af biodiversitet.
Den uprovokerede og uberettigede russiske angrebskrig mod Ukraine har destabiliseret de
globale fødevaresystemer, intensiveret fødevaresikkerhedsrisici og sårbarheder i hele verden
og forstærket EU's behov for at gøre sine fødevaresystemer bæredygtige i de kommende
århundreder. Tendenserne og kombinationen af de forskellige drivkræfter, der påvirker
fødevaresikkerheden, minder os om, at tilgængelighed, adgang (prisoverkommelighed),
udnyttelse og stabilitet ikke kan tages for givet hverken på kort eller lang sigt2
. I denne
forbindelse er frugtbar jord af geostrategisk betydning for at sikre vores adgang til
tilstrækkelige, nærende og økonomisk overkommelige fødevarer på lang sigt.
Fødevareforsyningskæden er præget af tætte indbyrdes forbindelser og en høj grad af
indbyrdes afhængighed på globalt plan, og EU er en vigtig global aktør på de internationale
fødevaremarkeder. For at kunne producere tilstrækkelige fødevarer til verdens befolkning, der
forventes at vokse til 9-10 mia. mennesker i 2050, er frugtbar jord et vigtigt aktiv. Da 95 % af
vores fødevarer direkte eller indirekte produceres på denne værdifulde, begrænsede
naturressource, har jordbundsforringelse en direkte indvirkning på fødevaresikkerheden og de
grænseoverskridende fødevaremarkeder.
Presset på jord og arealressourcer stiger globalt. I EU er 4,2 % af territoriet blevet kunstigt
udnyttet af arealinddragelse, og arealinddragelse og arealbefæstelse fortsætter hovedsagelig
på bekostning af landbrugsjord. Dertil kommer, at jordbundsforringelse påvirker
landbrugsjordens potentielle frugtbarhed på lang sigt. Det anslås, at mellem 61 % og 73 % af
landbrugsjorden i EU er påvirket af erosion, tab af organisk kulstof, overskridelse af
kvælstofgrænserne, komprimering eller sekundær forsaltning (eller en kombination af disse
trusler). Jordkompaktering kan f.eks. reducere høstudbyttet med 2,5-15 %. Uden en
1
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation, Veerman, C., Pinto Correia,
T., Bastioli, C., et al., Caring for soil is caring for life. Ensure 75% of soils are healthy by 2030 for
food, people, nature and climate: report of the Mission board for Soil health and food,
Publikationskontoret, 2020, https://data.europa.eu/doi/10.2777/821504.
2
"Drivers of Food Security", arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2023) 4 final).
DA 2 DA
bæredygtig forvaltning og indsats for at regenerere jordbunden vil forringelsen af jordbundens
sundhed være en central faktor i fremtidige fødevaresikkerhedskriser.
Sund jord er afgørende for landbrugerne og det agronomiske økosystem generelt.
Opretholdelse eller forøgelse af jordens frugtbarhed på lang sigt bidrager til et stabilt eller
endnu højere udbytte af afgrøder, foder og biomasse, der er nødvendig for
ikkefødevarerelaterede bioøkonomiske sektorer, og bidrager til at frigøre vores økonomi3
fra
fossile brændsler og giver landbrugerne langsigtet produktionssikkerhed og
forretningsmuligheder. Tilgængeligheden af sund og frugtbar jord og arealressourcer er
afgørende for omstillingen til en bæredygtig bioøkonomi og kan derfor bidrage til at øge og
bevare jordens værdi. Foranstaltninger til at øge jordens frugtbarhed kan også reducere
bedrifternes driftsomkostninger, f.eks. omkostninger til produktionsmidler og maskiner.
Landbrugere kan modtage finansiel støtte til visse praksisser, f.eks. under den fælles
landbrugspolitik eller forslaget til en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse4
.
Jordbundsforringelse skader også menneskers sundhed. Luftbårne partikler fra vinderosion
forårsager eller forværrer luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Befæstet jord
forlænger varigheden af høje temperaturer under hedebølger og har mindre kapacitet til at
fungere som dræn for forurenende stoffer. Forurenet jord påvirker også fødevaresikkerheden.
For eksempel indeholder ca. 21 % af landbrugsjorden i EU cadmiumkoncentrationer i
muldlaget, der overskrider grænsen for grundvand. Miljøets og naturens rekreative værdi, som
har betydning for vores fysiske og mentale sundhed, understøttes også af sund og bæredygtigt
forvaltet jord. Dette er værdifuldt både på landet og især i byområder, hvor indførelse af
bæredygtige forvaltningspraksisser kan bidrage til at skabe sunde grønne områder og reducere
varmeøer og forbedre luftkvaliteten og boligforholdene. Forbedring af jordbundens sundhed
er afgørende for at øge EU's modstandsdygtighed over for negative hændelser og tilpasning til
klimaændringerne. Europas modstandsdygtighed over for klimaændringer afhænger af jordens
indhold af organisk materiale og dens frugtbarhed, vandbindings- og filtreringskapacitet samt
modstandsdygtighed over for erosion. Kulstofbindende dyrkningsmetoder hjælper med at
lagre CO2 i jorden og bidrager til at modvirke klimaændringer. Jordbundens evne til at holde
på vand hjælper både med at forebygge og at reagere på katastroferisici. Når jordbunden kan
absorbere mere nedbør, reducerer den oversvømmelsens intensitet og afbøder de negative
virkninger af tørkeperioder. Nogle jordbakterier, som er en del af biodiversiteten i en sund
jordbund, kan også hjælpe afgrøderne med at tolerere tørke.
Efterhånden som de ekstreme vejr- og klimarelaterede farer intensiveres, stiger risikoen for
naturbrande i hele Europa. De forhold, der øger brandrisikoen, forventes at stige i takt med
klimaændringerne, navnlig varme og fugtighed i økosystemerne, herunder jordbunden. En
sund jordbund med en velfungerende vandbindingsevne understøtter også sunde
skovøkosystemer, der er mere modstandsdygtige over for naturbrande. Samtidig kan
naturbrande forårsage jordbundsforringelse, hvilket fører til øget risiko for jorderosion,
jordskred og oversvømmelser. En styrkelse af videnbasen om jordbunden kan bidrage til at
forbedre katastroferisikovurderinger, der anerkender de mangesidede roller, som jordbunden
spiller med hensyn til at afbøde katastrofer. Foranstaltninger til styrkelse af jordbundens
sundhed opbygger modstandsdygtighed over for fremtidig stress som følge af
klimaændringer.
3
Jf. EU Bioeconomy Strategy 2018 og EU Bioeconomy Progress Report 2022.
4
COM(2022) 672.
DA 3 DA
De nuværende EU-politikker og nationale politikker har bidraget positivt til at forbedre
jordbundens sundhed. De afhjælper dog ikke alle årsagerne til jordbundsforringelse, og der er
derfor stadig betydelige huller. Jordbunden dannes meget langsomt (det tager f.eks. 500 år
eller mere at skabe et nyt muldlag på 2,5 cm), men jordbundens sundhed kan bevares eller
forbedres, hvis de rette foranstaltninger træffes og gennemføres i praksis.
I den forbindelse indeholder den europæiske grønne pagt5
en ambitiøs køreplan med henblik
på at omdanne EU til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv
og konkurrencedygtig økonomi, der har til formål at beskytte, bevare og styrke EU's
naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel mod miljørelaterede risici og
virkninger. Som led i den europæiske grønne pagt vedtog Kommissionen EU's
biodiversitetsstrategi for 20306
, en handlingsplan for nulforurening7
, en EU-
klimatilpasningsstrategi8
og en EU-jordbundsstrategi for 20309
.
I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 hedder det, at det er vigtigt at øge indsatsen for at
beskytte jordens frugtbarhed, reducere jorderosion og øge jordens indhold af organisk
materiale ved at indføre bæredygtige jordforvaltningspraksisser. Det anføres også heri, at der
er behov for betydelige fremskridt med hensyn til at identificere forurenede områder,
genoprette forringet jord, definere betingelserne for god økologisk tilstand, fastsætte
genopretningsmål og forbedre overvågningen af jordbundens sundhed.
Biodiversitetsstrategien bebudede også planen om at ajourføre temastrategien for
jordbundsbeskyttelse fra 2006 med henblik på at afhjælpe jordbundsforringelse og opfylde
EU's og internationale forpligtelser vedrørende neutralitet med hensyn til
jordbundsforringelse.
EU's jordbundsstrategi for 2030 fastsætter den langsigtede vision om at have alle jordbunde i
en sund tilstand senest i 2050, at gøre beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning af
jordbunden til normen og foreslår en kombination af frivillige og lovgivningsmæssige tiltag
for at nå disse mål. I strategien blev det bebudet, at Kommissionen vil foreslå en lov om
jordbundens sundhed, der understøttes af en konsekvensanalyse, som bør analysere flere
aspekter såsom indikatorer og værdier for jordbundens sundhed, bestemmelser om
overvågning af jordbunden og krav om bæredygtig anvendelse af jordbunden.
I det 8. miljøhandlingsprogram10
fastsættes det prioriterede mål, at mennesker senest i 2050
skal leve et godt liv inden for planetens grænser i en velfærdsøkonomi, hvor intet går til
5
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640
final).
6
Meddelelse fra Kommissionen til, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores
liv (COM(2020) 380 final).
7
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle — EU-handlingsplan: "Mod nulforurening
for vand, luft og jord" (COM(2021) 400 final).
8
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning
til klimaændringer (COM(2021) 82 final).
9
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund
jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021) 699 final).
10
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/591 af 6. april 2022 om et generelt EU-
miljøhandlingsprogram frem til 2030 (EUT L 114 af 12.4.2022, s. 22).
DA 4 DA
spilde, hvor væksten er regenerativ, og hvor EU har opnået klimaneutralitet og mindsket
ulighederne betydeligt. Nogle af de grundforudsætninger, der er nødvendige for at opfylde
dette mål, omfatter bekæmpelse af jordbundsforringelse og sikring af beskyttelse og
bæredygtig anvendelse af jordbunden, herunder gennem et særligt lovgivningsforslag om
jordbundens sundhed.
Institutionelle interessenter har opfordret til politiske ændringer. Europa-Parlamentet11
opfordrede Kommissionen til at udvikle en EU-retlig ramme for jordbunden. Den bør omfatte
definitioner og kriterier for god jordbundstilstand og bæredygtig anvendelse, målsætninger,
harmoniserede indikatorer, en metode til overvågning og rapportering, mål, foranstaltninger
og finansielle ressourcer. Rådet for Den Europæiske Union12
støttede Kommissionen i at
intensivere indsatsen for en bedre beskyttelse af jordbunden og bekræftede på ny sit tilsagn
om neutralitet med hensyn til jordforringelse. Desuden opfordrede Det Europæiske
Regionsudvalg13
, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
og Den Europæiske
Revisionsret15
Kommissionen til at udvikle en retlig ramme for bæredygtig udnyttelse af
jordbunden.
Betydningen af jordbundens sundhed er også blevet anerkendt på globalt plan. EU har i den
internationale kontekst af de tre Rio-konventioner givet tilsagn om at tage fat på problemet
med jordbund, der er berørt af ørkendannelse (FN's konvention om bekæmpelse af
ørkendannelse), bidrage til modvirkning af klimaændringer (FN's rammekonvention om
klimaændringer) og at skabe et vigtigt levested for biodiversiteten (konventionen om den
biologiske mangfoldighed). Genopretning, vedligeholdelse og forbedring af jordbundens
sundhed er et mål i den nye globale Kunming-Montreal-biodiversitetsramme.
Jordbundens sundhed bidrager også direkte til opfyldelsen af flere af FN's verdensmål for
bæredygtig udvikling16
(SDG), navnlig mål 15.3. Dette mål har til formål at bekæmpe
ørkendannelse, genoprette udpint jord, herunder arealer, der er berørt af ørkendannelse, tørke
og oversvømmelser, og stræbe efter at opnå en verden, der er neutral med hensyn til
jordforringelse, inden 2030.
Der mangler i øjeblikket fyldestgørende og harmoniserede data om jordbundens sundhed fra
jordbundsovervågning. Nogle medlemsstater har indført jordovervågningsordninger, men de
er fragmenterede, ikke repræsentative og ikke harmoniserede. Medlemsstaterne anvender
forskellige prøvetagningsmetoder, -frekvenser og -tæthed og anvender forskellige parametre
og analysemetoder, hvilket resulterer i manglende konsekvens og sammenlignelighed på EU-
plan.
Af alle disse grunde indføres der med dette forslag en solid og sammenhængende ramme for
overvågning af jordbunden i hele EU, som vil afhjælpe den nuværende mangel på viden om
jordbunden. Det bør være et integreret overvågningssystem baseret på data, der er indsamlet
11
Beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (2021/2548 (RSP)) og af 9. juni 2021 om EU's
biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv (2020/2273(INI)).
12
Rådets konklusioner om biodiversitet — behovet for hurtig handling, 12210/20.
13
Regionsudvalgets udtalelse NAT-VII/010 på plenarforsamlingen den 3., 4. og 5. februar 2021 om
agroøkologi og Regionsudvalgets udtalelse ENVE-VII/019 på plenarforsamlingen den 26.-27. januar
2022 om EU's handlingsplan: Mod nulforurening for luft, vand og jord.
14
EØSU's udtalelse NAT/838 om EU's nye jordbundsstrategi af 23. marts 2022.
15
Den Europæiske Revisionsret (2018), Combating desertification in the EU: a growing threat in need of
more action included as a target in the new Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework.
16
https://sdgs.un.org/goals.
DA 5 DA
på EU-plan, på medlemsstatsplan og af private. Disse data vil være baseret på en fælles
definition af, hvad der udgør en sund jordbund, og vil understøtte en bæredygtig
jordforvaltning med henblik på at bevare eller forbedre jordbundens sundhed og dermed opnå
en sund og modstandsdygtig jordbund overalt i EU senest i 2050.
Rammen for overvågning af jordbunden er afgørende for at tilvejebringe de data og
oplysninger, der er nødvendige for at definere de rette foranstaltninger. Disse data vil
sandsynligvis også føre til teknologisk udvikling og innovation og stimulere akademisk og
industriel forskning, f.eks. løsninger med kunstig intelligens baseret på data fra
sensorsystemer og systemer til måling i felten. Efterspørgslen efter jordanalysetjenester vil
også vokse, hvilket vil konsolidere virksomheder og specialiserede SMV'ers stilling i EU. De
vil også støtte udviklingen af jordbundstelemåling og sætte Kommissionen i stand til at samle
ressourcer på grundlag af de nuværende mekanismer og teknologier (LUCAS, Copernicus)
for at tilbyde omkostningseffektive tjenester til interesserede medlemsstater. Disse
teknologiske fremskridt forventes at give landbrugere og skovbrugere lettere adgang til
jordbundsdata og også føre til et bredere udvalg, bedre tilgængelighed og mere økonomisk
overkommelig teknisk støtte til bæredygtig jordforvaltning, herunder værktøjer til støtte for
beslutningstagning.
Medlemsstaterne og EU-organerne kan anvende data om jordbundens sundhed med
tilstrækkelig detaljeringsgrad til at forbedre overvågningen og tendensanalysen af tørke samt
katastrofehåndtering og modstandsdygtighed17
. Disse data vil forbedre forebyggelsen og
dermed bidrage til en bedre reaktion på katastrofer. Detaljerede data om jordbundens sundhed
vil også være en nyttig ressource for gennemførelsen af politikker til modvirkning af og
tilpasning til klimaændringer, også i forbindelse med fødevaresikkerhed samt presset på
menneskers sundhed og biodiversiteten.
Anvendelsen af bæredygtige forvaltningspraksisser vil hjælpe medlemsstaterne med at sikre,
at jordbunden har kapacitet til at levere de mange økosystemtjenester, der er afgørende for
både menneskers sundhed og miljøet. Disse bør forbedre lokalsamfundenes sikkerhed,
sundhed og infrastruktur og opretholde eksistensgrundlaget i de omkringliggende områder,
f.eks. agroturisme, markeder, infrastruktur, kultur og trivsel.
Aktuelle undersøgelser af specifikke praksisser på bedrifts-/arealenhedsniveau konkluderer, at
omkostningerne ved bæredygtig jordforvaltning i mange tilfælde opvejes af de økonomiske
fordele og i alle tilfælde af de miljømæssige fordele18
. Dette forslag skaber den nødvendige
ramme for støtte til forvaltere af jorden, indtil fordelene ved bæredygtig jordforvaltning og en
sundere jordbund begynder at give resultater. Det kan forventes, at det vil stimulere
øremærkningen af nationale midler og EU-midler til bæredygtig jordforvaltning og også
tilskynde til og støtte finansiering fra den private sektor fra finansielle institutioner, investorer
og tilknyttede industrier såsom fødevareforarbejdningsvirksomheder. Det vil derfor styrke
konkurrenceevnen for de aktiviteter, der har forbindelse til jordforvaltning. Horisont Europas
forsknings- og innovationsmission "En jordpagt for Europa" støtter også EU's ambitioner om
17
Oplysningerne i Det Europæiske Tørkeobservatorium (se
https://edo.jrc.ec.europa.eu/edov2/php/index.php?id=1000) er baseret på den hydrologiske LISFLOOD-
model, der anvender LUCAS-jordbundsdata.
18
F.eks. Abdalla et al. (2019): A critical review of the impacts of cover crops on nitrogen leaching, net
greenhouse gas balance and crop productivity. DOI: 10.1111/gcb.14644; Kik et al. (2021): The
economic value of sustainable soil management in arable farming systems — A conceptual framework.
DOI: https://doi.org/10.1016/j.eja.2021.126334.
DA 6 DA
bæredygtig areal- og jordforvaltning ved at tilvejebringe videnbasen og løsningerne til en
bredere indsats for jordbundens sundhed.
Forslaget omhandler også jordforurening. Medlemsstaterne skal håndtere uacceptable risici
for menneskers sundhed og miljøet som følge af jordforurening for at bidrage til at skabe et
giftfrit miljø senest i 2050. Den foreslåede risikobaserede tilgang vil gøre det muligt at
fastsætte standarder på nationalt plan, således at risikobegrænsende foranstaltninger kan
tilpasses områdespecifikke forhold. Forslaget vil også forbedre anvendelsen af princippet om,
at forureneren betaler, og give mere samfundsmæssig retfærdighed ved at tilskynde til tiltag,
der vil gavne dårligt stillede husholdninger, der bor tættere på forurenede områder. Krav om
at kortlægge, undersøge, vurdere og rydde op på forurenede områder vil skabe arbejdspladser
og langsigtet beskæftigelse (f.eks. øge efterspørgslen efter miljøkonsulenter, geologer,
ingeniører med speciale i oprydning osv.).
I lovgivningen foreslås det at anlægge en gradvis og forholdsmæssig tilgang for at give
medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at etablere deres forvaltningssystem, indføre
jordovervågningssystemet, vurdere jordbundens sundhed og begynde at anvende
foranstaltninger vedrørende bæredygtig jordforvaltning.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I løbet af de seneste 30 år har EU vedtaget en lang række miljøforanstaltninger med det
formål at forbedre miljøkvaliteten for de europæiske borgere og skabe betingelserne for en høj
livskvalitet. Den nuværende EU-lovgivning indeholder flere bestemmelser med relevans for
jordbunden, men der er en klar og uomtvistelig mangel i EU's nuværende retlige ramme, som
dette forslag om jordbundens sundhed har til formål at afhjælpe. Forslaget supplerer den
eksisterende miljølovgivning ved at skabe en sammenhængende EU-ramme for jordbunden.
Den vil også bidrage til at nå de mål, der er fastsat i den nuværende miljølovgivning.
Med hensyn til jordforurening supplerer forslaget direktivet om industrielle emissioner,
affaldsrammedirektivet og direktivet om deponering af affald, miljøansvarsdirektivet og
direktivet om miljøkriminalitet ved at dække alle former for forurening, herunder historisk
jordforurening. Den vil yde et væsentligt bidrag til beskyttelsen af menneskers sundhed, som
er et af de centrale mål for EU's miljøpolitik.
Sund jord har en iboende evne til at absorbere, lagre og filtrere vand. Forslaget forventes
derfor at bidrage til målene i vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, nitratdirektivet og
direktivet om miljøkvalitetskrav ved at håndtere jordforurening, jorderosion og ved at
forbedre jordens vandbindingsevne. En sund jordbund vil også bidrage til forebyggelse af
oversvømmelser, som er et af målene i oversvømmelsesdirektivet.
Bestemmelserne om bæredygtig jordforvaltning supplerer den eksisterende EU-lovgivning
om natur (habitatdirektivet og fugledirektivet) ved at forbedre biodiversiteten (f.eks. vilde
bestøvere, der yngler i jorden) og luften ved at forebygge erosion af jordpartikler. En sund
jordbund danner grundlag for liv og biodiversitet, herunder levesteder, arter og gener, og
bidrager til at mindske luftforureningen.
Desuden vil den viden, de oplysninger og de data, der indsamles i henhold til de
overvågningskrav, der er fastsat i forslaget, bidrage til at forbedre vurderingen af projekters,
planers og programmers indvirkning på miljøet i henhold til direktivet om
miljøkonsekvensvurdering og direktivet om strategisk miljøvurdering.
DA 7 DA
Endelig er forslaget i overensstemmelse med flere andre miljøpolitiske initiativer såsom:
– EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som fastsætter mål for yderligere beskyttelse af
naturen i EU, og navnlig forslaget til forordning om naturgenopretning19
. Den
foreslåede forordning om naturgenopretning har som mål, at 20 % af EU's land- og
havområder skal være omfattet af genopretningsforanstaltninger senest i 2030 og
dække alle økosystemer, der har behov for genopretning, ved hjælp af
genopretningsforanstaltninger senest i 2050. Der er mange synergier mellem den
foreslåede forordning om naturgenopretning og dette forslag om jordbundens
sundhed. Den foreslåede forordning om naturgenopretning og dette forslag styrker
derfor gensidigt hinanden.
– I handlingsplanen for nulforurening fastsættes visionen om, at luft-, vand- og
jordforurening senest i 2050 skal være reduceret til niveauer, der ikke længere anses
for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer. Dette forslag er i
overensstemmelse med de forslag, der har til formål at revidere og styrke den
vigtigste eksisterende EU-lovgivning inden for luft- og vandsektoren og
lovgivningen om industrielle aktiviteter.
– Handlingsplanen for den cirkulære økonomi, som bebuder foranstaltninger til
reduktion af mikroplast og en evaluering af direktivet om slam fra rensningsanlæg,
der regulerer kvaliteten af det slam, der anvendes i landbruget.
– Kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje, som anerkender, at kemikalier er
afgørende for det moderne samfunds trivsel, men har til formål at beskytte borgerne
og miljøet bedre mod deres mulige farlige egenskaber.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med EU's klima-, fødevare- og landbrugspolitikker.
Initiativet er et afgørende element i den europæiske grønne pagt og et instrument til at nå EU's
politiske mål såsom klimaneutralitet, modstandsdygtig natur og biodiversitet, nulforurening,
bæredygtige fødevaresystemer, menneskers sundhed og trivsel.
Målene med forslaget er komplementære og i synergi med den europæiske klimalov20
. De vil
bidrage til EU's mål for tilpasning til klimaændringerne ved at gøre EU mere
modstandsdygtigt og til dets mål om at opnå et klimaneutralt Europa senest i 2050. Lagring af
kulstof i jorden er en væsentlig del af den indsats, der er nødvendig for at opnå
klimaneutralitet. For at nå dette mål skal der gøres en indsats på flere områder såsom
kulstoffjernelse gennem bæredygtig jordforvaltning for at afbalancere de
drivhusgasemissioner, som vil være tilbage efter en ambitiøs dekarboniseringsindsats. Dette
forslag vil også bidrage til EU's mål for tilpasning til klimaændringerne, gøre EU mere
modstandsdygtigt og mindske dets sårbarhed over for klimaændringer, f.eks. ved at øge
jordbundens evne til at holde på vand.
19
COM(2022) 304.
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om rammerne for at opnå
klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af
9.7.2021).
DA 8 DA
Forslaget supplerer og skaber synergi med forordningen om arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)21
, som blev revideret for nylig for at gøre den egnet
til målet om at reducere nettoemissionerne med 55 % senest i 2030. Den reviderede
LULUCF-forordning22
har til formål at opnå et nettooptag på 310 mio. ton CO2-ækvivalenter
i LULUCF-sektoren senest i 2030 på EU-plan. For perioden 2026-2029 vil hver medlemsstat
have et bindende nationalt mål om gradvist at øge optag af drivhusgasser. Disse mål kræver,
at alle medlemsstater øger klimaambitionerne for deres politikker for arealanvendelse.
LULUCF-forordningen kræver desuden, at medlemsstaterne indfører systemer til overvågning
af jordens kulstoflagre med forventning om en bedre gennemførelse af naturbaseret
modvirkning af klimaændringer i jordbunden. Dette forslag om jordbundens sundhed og den
reviderede LULUCF-forordning vil styrke hinanden gensidigt, eftersom en sund jordbund
binder mere kulstof, og LULUCF-målene fremmer bæredygtig jordforvaltning. En forbedret
og mere repræsentativ jordbundsovervågning vil også forbedre overvågningen af vellykket
gennemførelse af politikker i LULUCF-sektoren.
Formålet med den foreslåede forordning om en certificeringsramme for kulstoffjernelse23
er at
lette udbredelsen af kulstoffjernelse af høj kvalitet gennem en frivillig EU-
certificeringsramme med høj klima- og miljømæssig integritet. Kulstoffjernelse udgør også en
ny forretningsmodel på det frivillige CO2-marked. Dette initiativ er afgørende for at sikre
jordbundens evne til at optage og lagre kulstof. Omvendt er regenerering af jorden til en god
sundhedstilstand afgørende for at øge dens evne til at absorbere og lagre kulstof og generere
CO2-kreditter fra kulstoffjernelse. Desuden vil etableringen af jordbundsdistrikter som
planlagt under initiativet om jordbund og de data og den viden, der vil blive genereret i
forbindelse hermed, lette gennemførelsen af certificeringen af kulstoffjernelse.
Endelig forventes en tilsvarende certificering af sund jordbund at øge værdien af certifikatet
for kulstoffjernelse og give større social og markedsmæssig anerkendelse af bæredygtig
jordforvaltning og relaterede fødevarer og nonfoodprodukter. Fordelene ved en sund jordbund
og foranstaltninger til at opnå dette vil også bidrage til at øge den private finansiering, da
fødevareindustrien og andre virksomheder allerede er begyndt at indføre programmer, der
skal betale for økosystemtjenester og støtte bæredygtig praksis vedrørende jordbundens
sundhed. Samtidig vil en jordbund, der er certificeret som sund, sandsynligvis øge jordens
værdi, f.eks. med henblik på sikkerhedsstillelse, salg eller arv.
Dette forslag er i overensstemmelse med jord til bord-strategien24
, som sigter mod at reducere
tabet af næringsstoffer med mindst 50 % og samtidig sikre, at jordens frugtbarhed ikke
forringes. Desuden vil forslaget om jordbundens sundhed bidrage til at gøre EU's
fødevaresystem mere modstandsdygtigt.
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af
drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og
energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU
(EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/839 af 19. april 2023 om ændring af forordning
(EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af rapporterings- og
overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030, og om ændring af forordning
(EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og
revision (EUT L 107 af 21.4.2023, s.1).
23
COM(2022) 672 final.
24
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem
(COM(2020) 381 final).
DA 9 DA
Forslaget støtter landbrugssektorens indsats under den fælles landbrugspolitik25
med sine nye
regler med henblik på at øge landbrugssektorens miljøpræstationer, hvilket også kommer til
udtryk i de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-202726
. Denne
politik omfatter visse obligatoriske miljø- og klimamæssige betingelser (god landbrugs- og
miljømæssig stand), som landbrugerne skal opfylde for at kunne modtage indkomststøtte
under den fælles landbrugspolitik. Nogle af disse betingelser er knyttet til
jordforvaltningspraksisser (såsom metoder til begrænsning af jorderosion (f.eks.
jordbearbejdningsmetoder), minimumsjorddække og sædskifte) og forventes at bidrage til at
bevare eller forbedre jordbundens sundhed for så vidt angår landbrugsjorden. Den fælles
landbrugspolitik giver også mulighed for finansiel støtte til landbrugere, der forpligter sig til
specifikke miljø- og klimarelaterede praksisser eller investeringer, der er mere vidtgående end
disse betingelser. I henhold til de godkendte strategiske planer under den fælles
landbrugspolitik for perioden 2023-2027 vil halvdelen af EU's udnyttede landbrugsareal i
2027 blive understøttet af forpligtelser, der er til gavn for jordforvaltningen med henblik på at
forbedre jordbundskvaliteten og biota (såsom reduktion af jordbearbejdning, jorddække i
følsomme perioder med mellemafgrøder, vekseldrift, herunder bælgfrugtafgrøder).
Medlemsstaterne har, gennem en styrkelse af den fælles landbrugspolitiks
innovationsdimension, planlagt at oprette mere end 6 600 operationelle grupper, hvoraf ca.
1 000 forventes at beskæftige sig med spørgsmål vedrørende jordbundens sundhed. På grund
af disse forbindelser bør der tages hensyn til dette direktiv, når Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 159 i forordning (EU) 2021/2115 senest den 31. december
2025 reviderer listen i bilag XIII til nævnte forordning.
Dette forslag om jordbunden vil fastlægge bæredygtige forvaltningsprincipper, der gælder for
forvaltet jord i Europa, herunder landbrugsjord. Det vil give medlemsstaterne fleksibilitet til
at anvende disse principper, som de finder bedst, og til at vælge, hvordan de vil integrere dem
i deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. Dette forslag vil også
tilvejebringe redskaberne til at forbedre overvågningen af virkningerne af
støtteinstrumenterne under den fælles landbrugspolitik.
Dette forslag er i overensstemmelse med forslaget om at omdanne det nuværende
informationsnet for landøkonomisk bogføring (INLB) til et datanetværk for
bedriftsbæredygtighed27
, der indgår i jord til bord-strategien. Det nye datanetværk for
bedriftsbæredygtighed vil have til formål at indsamle data på bedriftsniveau om
bæredygtighed og bidrage til forbedring af rådgivningstjenester for landbrugere og
benchmarking af bedrifternes resultater. Når det er blevet omdannet, vil det nye netværk give
Kommissionen og medlemsstaterne mulighed for at overvåge udviklingen af specifikke
landbrugsmiljøpraksisser på bedriftsniveau, herunder jordforvaltningspraksis.
Dette forslag er i overensstemmelse med andre af EU's politiske mål, der har til formål at
opnå EU's åbne strategiske autonomi, f.eks. målene i forslaget til en europæisk lov om
25
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til
strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)
nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
26
https://agriculture.ec.europa.eu/cap-my-country/cap-strategic-plans_da.
27
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1217/2009 for så vidt angår omdannelse af Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring til et
informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed (COM(2022) 296 final), (2022/0192 (COD)).
DA 10 DA
råstoffer af kritisk betydning28
, der har til formål at sikre en sikker og bæredygtig forsyning af
kritiske råstoffer til Europas industri, og bør gennemføres i overensstemmelse hermed.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Bestemmelserne i dette forslag vedrører miljøbeskyttelse. Retsgrundlaget for dette forslag er
derfor artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som
fastsætter, hvordan traktatens artikel 191 bør gennemføres. I traktatens artikel 191 fastsættes
målene for EU's miljøpolitik:
– bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten samt
– beskyttelse af menneskers sundhed
– en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne
– fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og
globale miljøproblemer, og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.
Forslaget indeholder ikke foranstaltninger, der påvirker arealanvendelsen.
Da der er tale om et område med delt kompetence mellem EU og medlemsstaterne, skal EU's
indsats være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
En indsats på EU-plan er berettiget i betragtning af problemets omfang og
grænseoverskridende karakter, konsekvenserne af jordbundsforringelse i hele EU og risiciene
for miljøet, økonomien og samfundet.
Jordbundsforringelse betragtes ofte fejlagtigt som et rent lokalt anliggende, og de
grænseoverskridende virkninger undervurderes. Årsagerne til og virkningerne af problemet
rækker ud over landegrænserne og mindsker leveringen af økosystemtjenester i flere lande, da
jorden vaskes væk af vand eller spredes af vind. Forurenende stoffer kan blive mobile via luft,
overfladevand og grundvand, og de kan bevæge sig på tværs af grænserne og påvirke
fødevarerne.
På måder, der sjældent ses eller anerkendes, er en sund jordbund afgørende for at håndtere
globale samfundsmæssige udfordringer. Jordbunden spiller en central rolle i næringsstof-,
kulstof- og vandkredsløbet, og disse processer er tydeligvis ikke begrænset af fysiske og
politiske grænser.
Derfor er der behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå
visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, som fastsat i jordbundsstrategien for
2030, og for at sikre, at jordbunden har kapacitet til at levere økosystemtjenester i hele EU på
lang sigt.
28
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for at sikre en
sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013,
(EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (COM/2023/160 final).
DA 11 DA
Medmindre vi hurtigt standser det nuværende niveau af jordbundsforringelse og regenererer
jorden til en god sundhedstilstand, vil vores fødevaresystem blive mindre produktivt og stadig
mere sårbart over for klimaændringer og afhængigt af ressourcekrævende input.
Medlemsstaternes individuelle indsats har vist sig at være utilstrækkelig til at rette op på
situationen, da jordbundsforringelsen fortsætter og endda forværres.
Da visse aspekter af jordbundens sundhed kun er marginalt dækket af EU-lovgivningen, er
der behov for yderligere EU-tiltag for at supplere de nuværende krav og udfylde de politiske
huller.
Forslaget har til formål at skabe betingelserne for foranstaltninger til bæredygtig
jordforvaltning og til at tackle omkostningerne ved jordbundsforringelse. Målene for den
foreslåede foranstaltning kan bedre nås på EU-plan på grund af omfanget og virkningerne
heraf. Der er behov for en koordineret indsats i tilstrækkeligt stort omfang for at overvåge og
forvalte jordbunden på en bæredygtig måde med henblik på at drage fordel af synergier,
effekt- og effektiviseringsfordele. Der er også behov for en koordineret indsats for at opfylde
de forpligtelser vedrørende jordbundens sundhed, der er indgået på både EU-plan og globalt
plan. Der er en risiko for, at hvis jordbunden ikke beskyttes ordentligt, vil EU og dets
medlemsstater ikke opfylde de internationale og europæiske forpligtelser vedrørende miljø,
bæredygtig udvikling og klima, som er fastsat i den grønne pagt. Endelig er en indsats på EU-
plan afgørende for at imødegå potentielle fordrejninger på det indre marked og illoyal
konkurrence mellem virksomheder på grund af lavere miljøkrav i nogle medlemsstater.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi det ikke går ud over,
hvad der er nødvendigt for at sikre, at al jord i EU er sund senest i 2050. Det foreslåede
instrument er et direktiv, der giver medlemsstaterne stor fleksibilitet til at finde frem til de
bedste foranstaltninger for dem og til at tilpasse tilgangen til de lokale forhold. Dette er
afgørende for at tage hensyn til de særlige regionale og lokale forhold med hensyn til
jordbundens variabilitet, arealanvendelse, klimatologiske forhold og socioøkonomiske
aspekter.
Forslaget sikrer, at dets mål nås med krav, der både er realistiske og ikke går ud over, hvad
der er nødvendigt. Derfor får medlemsstaterne tilstrækkelig tid til gradvist at indføre
forvaltningen, mekanismerne til overvågning og gennemføre en vurdering af jordbundens
sundhedstilstand og de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre principperne for
bæredygtig jordforvaltning.
For at sikre, at EU når sine mål, indeholder forslaget forpligtelser til at overvåge og vurdere
jordbundens sundhed og til at vurdere effektiviteten af de trufne foranstaltninger.
Konsekvensanalysen evaluerede virkningerne af alle politiske løsningsmodeller og viste, at
forslagene står i et rimeligt forhold til de mål, der skal nås.
• Valg af retsakt
Der er behov for en lovgivningsmæssig snarere end en ikkelovgivningsmæssig tilgang for at
opfylde det langsigtede mål om sund jordbund i EU senest i 2050. Forslaget udgør en
sammenhængende ramme for jordbundsovervågning og bæredygtig forvaltning i denne
henseende. Forslaget giver medlemsstaterne stor fleksibilitet til at finde frem til de bedste
foranstaltninger for dem og til at tilpasse tilgangen til de lokale forhold. Disse mål kan bedst
nås i form af et direktiv. Den store variation af jordbundsforhold og -anvendelser i EU og
DA 12 DA
behovet for fleksibilitet og subsidiaritet betyder, at et direktiv er det bedste retlige instrument
til at nå dette mål.
Et direktiv kræver, at medlemsstaterne når deres mål og gennemfører foranstaltningerne i
deres nationale materielle og procesretlige systemer. Direktiver giver dog medlemsstaterne
større frihed i gennemførelsen af en EU-foranstaltning end forordninger, idet medlemsstaterne
kan vælge, hvordan de vil gennemføre de foranstaltninger, der er fastsat i direktivet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Finder ikke anvendelse, da der i øjeblikket ikke findes EU-lovgivning specifikt om jordbund.
Evalueringen af EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 (SWD(2022) 284) bekræftede, at
jordbundsforringelse og -tab og ørkendannelse udgør en trussel mod levesteder og arter. Det
fremgik desuden af rapporten, at naturbaserede løsninger er afgørende for at bidrage til at
reducere emissionerne og tilpasse sig et klima i forandring.
• Høringer af interessenter
Kommissionen afholdt en indkaldelse af feedback om jordbundens sundhed mellem den 16.
februar 2022 og den 16. marts 2022 og modtog 189 svar.
Mellem den 1. august 2022 og den 24. oktober 2022 afholdt Kommissionen en offentlig
onlinehøring om den potentielle jordbundssundhedslov om beskyttelse, bæredygtig
forvaltning og genopretning af jordbunden. Den modtog 5 782 svar.
Siden 2015 har Kommissionen ført en åben dialog med medlemsstaterne via EU's
ekspertgruppe om jordbundsbeskyttelse. Gruppen mødtes typisk to gange om året, men
mødtes otte gange i 2022 for at drøfte flere aspekter af loven om jordbundens sundhed på
grundlag af tematiske arbejdspapirer udarbejdet af Kommissionen. I oktober 2022 blev
ekspertgruppen udvidet til at omfatte andre interessentgrupper end medlemsstaterne.
Ekspertgruppen mødtes to gange i den nye sammensætning den 4. oktober 2022 og den 7.
februar 2023 og drøftede jordbundsloven på disse møder.
Kommissionen arrangerede også interviews og sendte målrettede spørgeskemaer for at
indhente eksperternes synspunkter om omkostningerne ved og gennemførligheden og
virkningerne af visse foranstaltninger. Den indsamlede svarene mellem den 14. og 28.
november 2022.
En sammenfattende rapport om alle høringsaktiviteter er vedlagt konsekvensanalysen (bilag
2). Den beskriver strategien og metoden og giver et overblik over den modtagne feedback.
Kommissionen har fuldt ud taget hensyn til interessenternes synspunkter under
sammenligningen af de forskellige politiske løsningsmodeller (jf. bilag 10 til
konsekvensanalysen).
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen har i væsentlig grad trukket på ekspertisen i EU's ekspertgruppe om
jordbundsbeskyttelse, som har drøftet flere tematiske dokumenter udarbejdet af
Kommissionen, og på den interne forskningsekspertise, som Det Fælles Forskningscenter har
udviklet.
DA 13 DA
Kommissionen har også trukket på de offentligt tilgængelige data og viden fra kompetente
organisationer såsom FAO, EEA, IPBES og European Academies Science Advisory Council.
Den har endvidere indsamlet ekspertise gennem tjenesteydelseskontrakter og EU-finansierede
projekter, navnlig under Horisont-programmerne.
• Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på en konsekvensanalyse. Efter at have løst de problemer, der blev rejst i
Udvalget for Forskriftskontrols negative udtalelse af 17. februar 2023, fik udkastet til
konsekvensanalyse en positiv udtalelse med forbehold den 28. april 2023. Udvalget for
Forskriftskontrol krævede navnlig, at indholdet og gennemførligheden af løsningerne blev
afklaret, at der tages hensyn til risiciene ved ikke at nå målet om sund jordbund i hele EU
inden 2050, at analysen af konsekvenserne for konkurrenceevnen nuanceres, og at
medlemsstaternes synspunkter gøres mere eksplicitte.
I konsekvensanalysen er de politiske løsningsmodeller beskrevet ved hjælp af fem centrale
byggesten:
1) definition af jordbundens sundhed og etablering af jordbundsdistrikter
2) overvågning af jordbundens sundhed
3) bæredygtig jordforvaltning
4) kortlægning, registrering, undersøgelse og vurdering af forurenede områder
5) genopretning (regenerering) af jordbundens sundhed og oprydning af forurenede områder.
Der er udformet løsningsmodeller for hver af de fem byggesten med forskellige grader af
fleksibilitet og harmonisering svarende til meningsfulde potentielle løsninger. En
løsningsmodel blev udformet med henblik på at give medlemsstaterne størst mulig
fleksibilitet, en anden den højeste grad af harmonisering og en tredje en mellemstor grad af
både harmonisering og fleksibilitet. Løsningsmodel 1 er et rent overvågningsscenario uden
foranstaltninger vedrørende bæredygtig jordforvaltning, regenerering og oprydning. Den blev
dog forkastet på et tidligt tidspunkt, da den blev anset for at være utilstrækkelig til at nå
målene og opfylde interessenternes forventninger.
Den foretrukne løsningsmodel kombinerede de mest effektive, virkningsfulde og
sammenhængende løsningsmodeller fra hver byggesten. For alle byggesten, bortset fra
oprydning af forurenede områder, blev løsningsmodel 3, der giver en mellemstor grad af
fleksibilitet og harmonisering, valgt (og den meget fleksible løsningsmodel 2 for oprydning).
Den foretrukne løsningsmodel som følge af konsekvensanalysen var baseret på en trinvis
tilgang, der ville give medlemsstaterne tid til at indføre mekanismer til først at vurdere
jordbundens tilstand og derefter træffe beslutning om de nødvendige
regenereringsforanstaltninger, når konklusionerne foreligger.
Den foretrukne løsningsmodel blev udformet til at kunne tackle omkostningerne ved
jordbundsforringelse, navnlig det deraf følgende tab af økosystemtjenester. Den vil sikre, at
EU når sine politiske mål, såsom sund jordbund og ambitionen om nulforurening senest i
2050, på en omkostningseffektiv måde. De fleste fordele kommer fra at undgå omkostninger
ved at bekæmpe jordbundsforringelse. De største omkostninger vedrører gennemførelsen af
foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og regenerering af jordbunden. Fordelene ved
initiativet blev anslået til en værdi af ca. 74 mia. EUR om året. De samlede omkostninger vil
beløbe sig til 28-38 mia. EUR om året. For forurenede områder er de årlige omkostninger
DA 14 DA
meget usikre. De anslås til 1,9 mia. EUR til kortlægning og undersøgelse af forurenede
områder og 1 mia. EUR om året til rensning af forurenede områder.
Selv om det ikke var muligt at kvantificere og værdiansætte alle virkninger, blev cost-benefit-
forholdet ved den foretrukne løsningsmodel anslået til et konservativt og forsigtigt 1,7. Det
kræver også, at medlemsstaterne sikrer offentlig deltagelse, navnlig fra jordforvaltere,
landbrugere og skovbrugere.
Omstillingen til bæredygtig jordforvaltning kræver investeringer for at høste de langsigtede
fordele ved en sund jordbund for miljøet, økonomien og samfundet. En vellykket
gennemførelse af den foretrukne løsning kræver anvendelse af forskellige finansieringskilder
på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette forslag offentliggøres derfor sammen
med et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der giver et overblik over de
finansieringsmuligheder, der er til rådighed under EU's flerårige budget for 2021-2027 til
beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. Medlemsstaterne
fortsætter også med at dele viden, erfaring og ekspertise på flere indbyrdes forbundne EU-
platforme om jordbundens sundhed.
Forslaget svarer til den foretrukne løsning for alle byggesten med undtagelse af byggestenen
vedrørende genopretning af jord. Forslaget er mindre krævende med hensyn til regenerering
af jordbunden end den foretrukne løsning i konsekvensanalysen for at begrænse byrden for
medlemsstater, jordejere og arealforvaltere. Forslaget forpligter navnlig ikke medlemsstaterne
til at udarbejde nye indsatsprogrammer eller planer vedrørende jordbundens sundhed. Da
denne tilgang imidlertid kan indebære en øget risiko for ikke at nå målet om sund jordbund
inden 2050, foreslås det, at Kommissionen foretager en analyse af behovet for at fastsætte
mere specifikke krav til genopretning/regenerering af usund jord senest i 2050 i forbindelse
med en tidlig evaluering af direktivet, der er planlagt til seks år efter dets ikrafttræden. Denne
analyse vil blive baseret på udvekslinger med medlemsstaterne og interesserede parter og vil
tage hensyn til konklusionerne af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand, fremskridtene
med hensyn til bæredygtig jordforvaltning og udviklingen af viden om kriterierne for
deskriptorerne for jordbundens sundhed.
• Målrettet regulering og forenkling
De erhvervssektorer, der forventes at blive berørt af initiativet, omfatter landbrug, skovbrug
og tilhørende konsulenttjenester, erhvervsaktiviteter, der har forurenet jorden,
erhvervsaktiviteter i forbindelse med oprydning af forurenede områder, forskning og
laboratorier. Jordbundsforringelse påvirker deres produktivitet og konkurrenceevne.
Foranstaltninger, der træffes for at imødegå forringelse, belønnes ikke og påvirker
konkurrencevilkårene.
Gennemførelsen af forslaget vil skabe flere muligheder for vækst og innovation, herunder for
EU's SMV'er, både med hensyn til udformning og anvendelse af bæredygtige
jordforvaltningspraksisser og med hensyn til undersøgelse og oprydning af forurenet jord.
Desuden forventes etableringen af et jordovervågningssystem at skabe muligheder for
forskning og udvikling og for erhvervslivet med henblik på at udvikle nye teknologier og
innovationer til overvågning og vurdering af jordbundens sundhed.
For yderligere at mindske den administrative byrde pålægger forslaget ikke medlemsstaterne
at udarbejde nye indsatsprogrammer for bæredygtig jordforvaltning eller -regenerering.
Desuden trækker det så vidt muligt på digitale løsninger og telemålingsløsninger.
Medlemsstaterne aflægger kun rapport til Kommissionen hvert femte år, og rapporteringen er
DA 15 DA
begrænset til de oplysninger, som Kommissionen skal bruge til at overvåge gennemførelsen af
direktivet, evaluere det og rapportere til de øvrige EU-institutioner.
• Grundlæggende rettigheder
Det foreslåede direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og principperne i EU's
charter om grundlæggende rettigheder. Forslaget indeholder foranstaltninger til at opnå en
sund jordbund senest i 2050 og sikre, at jordforureningen reduceres til niveauer, der ikke
længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og miljøet. Dette vil beskytte
socialt og økonomisk dårligt stillede samfund, der bor på eller tæt på forurenede områder.
Formålet med forslaget er at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau i EU's politikker og
forbedre miljøkvaliteten i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling, der er
fastsat i artikel 37 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Det konkretiserer også
forpligtelsen til at beskytte retten til livet som fastsat i chartrets artikel 2.
Forslaget bidrager til retten til effektive retsmidler for en domstol, jf. chartrets artikel 47, med
detaljerede bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse og sanktioner.
Forslaget regulerer ikke brugen af ejendom og respekterer ejendomsretten som fastsat i
chartrets artikel 17. For at opfylde forpligtelserne vedrørende overvågning af jordbundens
sundhed (til at udtage jordbundsprøver) kan de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
dog være nødt til at kræve, at jordejere giver dem ret til at få adgang til deres ejendom i
overensstemmelse med de gældende nationale regler og procedurer. Medlemsstaterne kan
også kræve, at jordejere gennemfører foranstaltninger til bæredygtig forvaltning af jorden.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget vil få budgetmæssige virkninger for Kommissionen med hensyn til de nødvendige
menneskelige og administrative ressourcer.
Kommissionens arbejdsbyrde med hensyn til gennemførelse og håndhævelse vil stige som
følge af dette nye initiativ, som fastlægger en ny ramme for overvågning og vurdering af
jordbunden, bæredygtig forvaltning og regenerering. Kommissionen vil skulle forvalte et nyt
udvalg og kontrollere gennemførelsesforanstaltningernes fuldstændighed og overholdelse.
Den vil også skulle overvåge og analysere data, der indberettes af medlemsstaterne, vedtage
gennemførelsesretsakter og give vejledning, hvor det er nødvendigt.
Kommissionen vil intensivere indsatsen med hensyn til gennemførelse og integration af
jordbunden. Den vil søge støtte fra forskersamfundet med støtte fra Det Fælles
Forskningscenter og ved at iværksætte EU-finansierede projekter.
Det Europæiske Miljøagentur vil skabe en ny infrastruktur for rapporteringsanalyser, støtte til
politikker for jordbundsbeskyttelse og det arbejde, der er nødvendigt for at integrere
jordbundsdata med andre politikområder. Der vil blive tilstræbt synergier med andre opgaver.
Et potentielt behov for en mindre forhøjelse vil blive samlet i en finansieringsoversigt til et
kommende lovgivningsforslag.
Vedlagte finansieringsoversigt viser de budgetmæssige virkninger og de nødvendige
menneskelige og administrative ressourcer.
DA 16 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Efter det foreslåede direktivs ikrafttræden har medlemsstaterne højst to år til at vedtage de
foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre direktivet, og til at give Kommissionen
meddelelse om disse foranstaltninger.
Kommissionen vil kontrollere fuldstændigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, som
medlemsstaterne har givet meddelelse om, og overensstemmelsen af disse foranstaltninger på
grundlag af forklarende dokumenter, der forklarer forholdet mellem direktivets bestanddele
og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter.
Forslaget indeholder flere bestemmelser om overvågningsordninger. Den indfører en
sammenhængende ramme for overvågning af jordbunden med henblik på at tilvejebringe data
om jordbundens sundhed i alle medlemsstater og for al jordbund. Disse oplysninger vil blive
offentliggjort i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Registret over forurenede områder og områder med forureningsrisiko vil gøre det muligt for
Kommissionen og borgere, NGO'er og andre interesserede parter at overvåge forpligtelserne
vedrørende jordforurening.
Forslaget indeholder også bestemmelser om rapportering. Medlemsstaterne skal aflægge
rapport til Kommissionen om et begrænset antal spørgsmål hvert femte år.
Forslaget indeholder bestemmelser om en evaluering af direktivet, som vil blive baseret på de
oplysninger, som medlemsstaterne indberetter, og alle andre tilgængelige oplysninger. Denne
evaluering vil danne grundlag for en revision af direktivet. De vigtigste resultater af
evalueringen vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.
Forslaget indeholder også bestemmelser om tilpasning af reglerne til den videnskabelige og
tekniske udvikling.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Det foreslåede direktiv berører miljølovgivningen og har til formål at regulere jordbundens
sundhed på EU-plan og samtidig give medlemsstaterne stor fleksibilitet med hensyn til,
hvordan målene nås. Der findes i øjeblikket ingen specifik EU-lovgivning om jordbund, og
det foreslåede direktiv indeholder nye begreber og forpligtelser vedrørende jordbund, som
hovedsagelig vil berøre offentlige myndigheder og interessenter i landbrugs-, skovbrugs- og
industrisektoren.
Medlemsstaterne kan anvende forskellige retlige instrumenter til at gennemføre direktivet og
kan være nødt til at ændre eksisterende nationale bestemmelser. Det er sandsynligt, at
gennemførelsen af direktivet ikke kun vil berøre det centrale/nationale lovgivningsniveau i
medlemsstaterne, men også de forskellige niveauer af regional og lokal lovgivning.
Forklarende dokumenter vil derfor støtte processen med at kontrollere gennemførelsen og
bidrage til at mindske den administrative byrde for Kommissionen i forbindelse med
overvågning af overholdelsen. Uden disse ville der være behov for betydelige ressourcer og
talrige kontakter med de nationale myndigheder for at spore gennemførelsesmetoderne i alle
medlemsstater.
DA 17 DA
På denne baggrund er det rimeligt at anmode medlemsstaterne om at påtage sig byrden med at
fremlægge forklarende dokumenter for at ruste Kommissionen til at føre tilsyn med
gennemførelsen af det foreslåede direktiv, som er af central betydning for den europæiske
grønne pagt. Medlemsstaterne bør derfor give meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger
sammen med et eller flere dokumenter, der forklarer, hvordan direktivets bestanddele hænger
sammen med de tilsvarende dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter. Dette er i
overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra
medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastsættes det overordnede mål med direktivet, som er at indføre en
sammenhængende ramme for overvågning af jordbunden, som skal tilvejebringe data om
jordbundens sundhed i alle medlemsstater og sikre, at jordbunden i EU er i en sund tilstand
senest i 2050, således at den kan levere flere tjenester i et omfang, der er tilstrækkeligt til at
opfylde miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske behov og reducere jordforureningen
til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed. Direktivet
bidrager til at forebygge og afbøde virkningerne af klimaændringerne, øge
modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer og sikre fødevaresikkerheden.
I artikel 2 fastsættes direktivets territoriale anvendelsesområde, som gælder for al jord i EU.
Artikel 3 indeholder definitioner.
I artikel 4 og 5 fastsættes forvaltningskravene. Af artikel 4 fremgår det, at medlemsstaterne
skal oprette jordbundsdistrikter på hele deres område til forvaltning af jorden og direktivets
krav. I artikel 4 fastsættes også de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende, når de
etablerer sådanne jordbundsdistrikter. I henhold til artikel 5 skal medlemsstaterne udpege de
myndigheder, der har til opgave at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i direktivet.
Artikel 6 beskriver den overordnede overvågningsramme baseret på jordbundsdistrikterne for
at sikre, at jordbundens sundhed overvåges regelmæssigt. Den beskriver også, hvordan
Kommissionen kan støtte medlemsstaternes tiltag vedrørende overvågning af jordbundens
sundhed.
I artikel 7 fastsættes jordbundsdeskriptorer og kriterier for overvågning og vurdering af
jordbundens sundhedstilstand. Det præciseres, at visse kriterier vil blive fastlagt af
medlemsstaterne.
I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne foretage regelmæssige jordbundsmålinger. Der
fastlægges endvidere metoder til identifikation af prøvetagningssteder og til måling af
jordbundsdeskriptorer.
I henhold til artikel 9 skal medlemsstaterne vurdere jordbundens sundhedstilstand på grundlag
af regelmæssige jordbundsmålinger for at fastslå, om jordbunden er sund.
I artikel 10 fastsættes principper for bæredygtig jordforvaltning, der har til formål at bevare
eller forbedre jordbundens sundhed.
I artikel 11 fastsættes principper for modvirkning, som medlemsstaterne skal følge i tilfælde
af arealinddragelse.
DA 18 DA
I artikel 12 fastsættes en overordnet forpligtelse til at anlægge en risikobaseret tilgang til
kortlægning og undersøgelse af områder med forureningsrisiko og til forvaltning af
forurenede områder.
I henhold til artikel 13 skal alle områder med forureningsrisiko kortlægges, og i henhold til
artikel 14 skal disse områder undersøges for at fastslå forekomsten af forurening.
Artikel 15 indeholder forpligtelser vedrørende forvaltning af forurenede områder. Det
fastsættes, at medlemsstaterne skal foretage en områdespecifik risikovurdering for at fastslå,
om det forurenede område udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet,
og for at træffe passende risikobegrænsende foranstaltninger.
I henhold til artikel 16 skal medlemsstaterne udarbejde et register over forurenede områder og
områder med forureningsrisiko. Det præciseres, at registret skal indeholde de oplysninger, der
er anført i bilag VII, og at det skal være offentligt tilgængeligt og ajourført.
Artikel 17 indeholder bestemmelser om EU-finansiering.
Artikel 18 omhandler rapporteringskrav. Det fremgår heraf, at medlemsstaterne regelmæssigt
skal indberette data og oplysninger til Kommissionen i elektronisk format.
Artikel 19 indeholder bestemmelser om adgang til oplysninger for at øge gennemsigtigheden.
I artikel 20 fastsættes betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter.
I artikel 21 fastsættes betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage
gennemførelsesretsakter (udvalgsprocedure).
Artikel 22 indeholder krav vedrørende adgang til klage og domstolsprøvelse.
I henhold til artikel 23 skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om sanktioner for
overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
Artikel 24 indeholder bestemmelser om evaluering af direktivet.
Artikel 25 indeholder krav vedrørende gennemførelsen af direktivet i national ret.
Artikel 26 indeholder bestemmelser om direktivets ikrafttræden.
Artikel 27 præciserer, at direktivet er rettet til medlemsstaterne.
DA 19 DA
2023/0232 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om
jordbundsovervågning)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg29
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget30
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Jordbunden er en vital, begrænset, ikkevedvarende og uerstattelig ressource, som er
afgørende for økonomien, miljøet og samfundet.
(2) En sund jordbund er i god kemisk, biologisk og fysisk tilstand, så den kan levere
økosystemtjenester, der er afgørende for mennesker og miljø, såsom sikre, nærende og
tilstrækkelige fødevarer, biomasse, rent vand, næringsstofkredsløb, kulstoflagring og
et levested for biodiversitet. Mellem 60 og 70 % af jordbunden i Unionen er imidlertid
blevet forringet og forringes fortsat.
(3) Jordbundsforringelse koster Unionen tocifrede milliardbeløb om året. Jordbundens
sundhed påvirker leveringen af økosystemtjenester, der giver et vigtigt økonomisk
afkast. Bæredygtig jordforvaltning og bæredygtig regenerering af jordbunden giver
derfor god økonomisk mening og kan i væsentlig grad øge prisen på og værdien af
jorden i Unionen.
(4) I den europæiske grønne pagt31
er der fastsat en ambitiøs køreplan for at omdanne
Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og
konkurrencedygtig økonomi, der tager sigte på at beskytte, bevare og styrke Unionens
naturkapital og beskytte borgernes sundhed og trivsel. Som led i den europæiske
grønne pagt har Kommissionen vedtaget EU's biodiversitetsstrategi for 203032
, jord til
29
EUT C af , s. .
30
EUT C af , s. .
31
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640
final).
32
Meddelelse fra Kommissionen til, Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores
liv (COM(2020) 380 final).
DA 20 DA
bord-strategien33
, handlingsplanen for nulforurening34
, EU's klimatilpasningsstrategi35
og EU's jordbundsstrategi for 203036
.
(5) Unionen er engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens
verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG)37
. En sund jordbund bidrager direkte til
opfyldelsen af flere af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig SDG 2 (Stop
sult), SDG 3 (Sundhed og trivsel), SDG 6 (Rent vand og sanitet), SDG 11
(Bæredygtige byer og lokalsamfund), SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion),
SDG 13 (Klimaindsats) og SDG 15 (Livet på land). SDG 15.3 har til formål senest i
2030 at bekæmpe ørkendannelse, genoprette forringet land og jord, herunder land
påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og forsøge at opnå en
jordforringelsesneutral verden.
(6) Unionen og dens medlemsstater blev som parter i konventionen om den biologiske
mangfoldighed, der blev godkendt ved Rådets afgørelse 93/626/EØF38
, på den 15.
partskonference enige om den "globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet"39
,
som omfatter flere handlingsorienterede globale mål for 2030 af relevans for
jordbundens sundhed. Naturens bidrag til mennesker, herunder jordbundens sundhed,
bør genoprettes, opretholdes og styrkes.
(7) Unionen og dens medlemsstater har som parter i FN's konvention om bekæmpelse af
ørkendannelse (UNCCD), der blev godkendt ved Rådets afgørelse 98/216/EF40
,
forpligtet sig til at bekæmpe ørkendannelse og afbøde virkningerne af tørke i de
berørte lande. 13 medlemsstater41
har erklæret sig selv som parter, der er berørt af
ørkendannelse i henhold til UNCDD.
(8) I forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
(UNFCCC) betragtes landarealer og jord samtidig som en kulstofkilde og et
kulstofdræn. Unionen og medlemsstaterne har som parter forpligtet sig til at fremme
bæredygtig forvaltning, bevarelse og forbedring af kulstofdræn og -reservoirer.
(9) I EU's biodiversitetsstrategi for 2030 fastslås det, at det er vigtigt at intensivere
indsatsen for at beskytte jordens frugtbarhed, reducere jorderosion og øge jordens
33
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem
(COM(2020) 381 final).
34
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Vejen til en sund planet for alle EU-handlingsplan: "Mod nulforurening
for vand, luft og jord", COM(2021) 400 final.
35
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning
til klimaændringer (COM(2021) 82 final).
36
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund
jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima, COM(2021) 699 final.
37
https://sdgs.un.org/goals.
38
Rådets afgørelse af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed
(93/626/EØF) (EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1).
39
Afgørelse vedtaget af partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed den 19.
december 2022, 15/4. Den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet.
40
Rådets afgørelse af 9. marts 1998 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede
Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse i lande, der er ramt af alvorlig tørke og/eller
ørkendannelse, særlig i Afrika (EFT L 83 af 19.3.1998, s. 1).
41
Bulgarien, Cypern, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Malta, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Spanien og Ungarn.
DA 21 DA
indhold af organisk materiale ved at indføre bæredygtige jordforvaltningspraksisser.
Det anføres også, at der er behov for betydelige fremskridt med hensyn til kortlægning
af forurenede jordområder, genopretning af forringet jord, fastlæggelse af
betingelserne for god økologisk tilstand for jordbunden, indførelse af
genopretningsmål og forbedring af overvågningen af jordbundens sundhed.
(10) I EU's jordbundsstrategi for 2030 fastsættes den langsigtede vision om, at alle EU's
jordøkosystemer senest i 2050 er i en sund tilstand og dermed er mere
modstandsdygtige. Som en central løsning bidrager en sund jordbund til at nå EU's
mål om at opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer,
udvikle en ren og cirkulær (bio-)økonomi, vende tabet af biodiversitet, beskytte
menneskers sundhed, standse ørkendannelse og vende jordforringelsen.
(11) Finansiering er afgørende for at muliggøre en omstilling til en sund jordbund. Den
flerårige finansielle ramme indeholder en række finansieringsmuligheder for
beskyttelse, bæredygtig forvaltning og regenerering af jordbunden. En "jordpagt for
Europa" er en af de fem EU-missioner under Horisont Europa-programmet og er
specifikt rettet mod at fremme jordbundens sundhed. Missionen om en jordpagt for
Europa er et centralt instrument for gennemførelsen af dette direktiv. Den sigter mod
at lede omstillingen til en sund jordbund ved at finansiere et ambitiøst forsknings- og
innovationsprogram, oprette et netværk af 100 levende laboratorier og fyrtårne i
landdistrikter og byområder, fremme udviklingen af en harmoniseret ramme for
overvågning af jordbunden og øge bevidstheden om jordbundens betydning. Andre
EU-programmer, der indeholder målsætninger, der bidrager til en sund jordbund, er
den fælles landbrugspolitik, fondene under samhørighedspolitikken, programmet for
miljø- og klimaindsatsen, Horisont Europas arbejdsprogram, instrumentet for teknisk
støtte, genopretnings- og resiliensfaciliteten og InvestEU.
(12) I jordbundsstrategien for 2030 blev det bebudet, at Kommissionen ville fremsætte et
lovgivningsforslag om jordbundens sundhed for at muliggøre målene i
jordbundsstrategien og opnå god jordbundssundhed i hele EU senest i 2050. I sin
beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse42
understregede Europa-
Parlamentet betydningen af at beskytte jordbunden og fremme en sund jordbund i
Unionen, i betragtning af at forringelsen fortsætter på trods af de begrænsede og
ujævne foranstaltninger, der træffes i nogle medlemsstater. Europa-Parlamentet
opfordrede Kommissionen til at udforme en fælles EU-retlig ramme, med fuld respekt
for nærhedsprincippet, for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden, der
imødegår alle større trusler mod jordbunden.
(13) I sine konklusioner af 23. oktober 202043
støttede Rådet Kommissionen i at intensivere
indsatsen for bedre at beskytte jordbunden og jordbundens biodiversitet som en
ikkevedvarende ressource af afgørende betydning.
(14) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111944
fastsættes et
bindende mål om klimaneutralitet i Unionen senest i 2050 og negative emissioner
derefter og om at prioritere hurtige og forudsigelige emissionsreduktioner og samtidig
øge optag gennem naturlige dræn. Bæredygtig jordforvaltning resulterer i øget
42
Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (2021/2548 (RSP)).
43
Rådets konklusioner om biodiversitet — behovet for hurtig handling, 12210/20.
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
DA 22 DA
kulstofbinding og i de fleste tilfælde i sidegevinster for økosystemer og biodiversitet. I
Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb45
understregedes behovet
for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktiviteter, der utvetydigt fjerner
kulstof fra atmosfæren, såsom udvikling af en EU-ramme for certificering af
kulstofoptag fra naturlige økosystemer, herunder jord. Desuden sætter den reviderede
forordning om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug ikke blot
kulstof i jorden i centrum for opfyldelsen af målene på vejen mod et klimaneutralt
Europa, men opfordrer også medlemsstaterne til at udarbejde et system til overvågning
af kulstoflagre i jorden, bl.a. ved hjælp af datasæt fra systemet til overvågning af
arealanvendelse (LUCAS).
(15) I Kommissionens meddelelse om tilpasning til klimaændringer46
blev det understreget,
at anvendelse af naturbaserede løsninger inde i landet, herunder genopretningen af
jordbundens svampelignende funktion, vil øge forsyningen af rent vand og ferskvand,
mindske virkningerne af oversvømmelser og afbøde virkningerne af tørke. Det er
vigtigt at maksimere jordbundens evne til at tilbageholde og rense vand og reducere
forureningen.
(16) Handlingsplanen for nulforurening, som Kommissionen har vedtaget, indeholder
visionen for 2050 om, at luft-, vand- og jordforurening reduceres til niveauer, der ikke
længere anses for at være skadelige for sundheden og de naturlige økosystemer, og
som respekterer de grænser, som vores planet kan klare, hvorved der skabes et giftfrit
miljø.
(17) I Kommissionens meddelelse om beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af
fødevaresystemernes modstandsdygtighed47
blev det understreget, at
fødevarebæredygtighed er afgørende for fødevaresikkerheden. En sund jordbund gør
Unionens fødevaresystem mere modstandsdygtigt ved at skabe grundlaget for nærende
og tilstrækkelige fødevarer.
(18) Det er nødvendigt at fastsætte foranstaltninger til overvågning og vurdering af
jordbundens sundhed, bæredygtig jordforvaltning og håndtering af forurenede områder
for at opnå en sund jordbund senest i 2050, bevare den i en sund tilstand og opfylde
Unionens mål for klima og biodiversitet, forebygge og reagere på tørke og
naturkatastrofer, beskytte menneskers sundhed og garantere fødevaresikkerheden.
(19) Jordbunden rummer mere end 25 % af al biodiversitet og er planetens næststørste
kulstofpulje. På grund af dens evne til at opfange og lagre kulstof bidrager en sund
jordbund til opfyldelsen af Unionens mål vedrørende klimaændringer. En sund
jordbund er også et gunstigt levested, hvor organismer kan trives, og er afgørende for
at øge biodiversiteten og økosystemernes stabilitet. Biodiversitet under og over jorden
er tæt forbundet og interagerer gennem gensidige relationer (f.eks. mykorrhiza-
svampe, der forbinder planterødder).
45
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet — Bæredygtige kulstofkredsløb
(COM(2021) 800).
46
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning
til klimaændringer (COM(2021) 82 final).
47
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — Beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af fødevaresystemernes
modstandsdygtighed (COM(2022) 133 final).
DA 23 DA
(20) Oversvømmelser, naturbrande og ekstreme vejrforhold er naturkatastroferisici, der
giver anledning til meget stor bekymring i hele Europa. Bekymringen for tørke og
vandknaphed vokser hurtigt i hele Unionen. I 2020 betragtede 24 medlemsstater tørke
og vandknaphed som centrale nye eller klimarelaterede katastroferisici sammenlignet
med kun 11 medlemsstater i 2015. En sund jordbund er afgørende for
modstandsdygtigheden over for tørke og naturkatastrofer. Praksisser, der øger
vandbindingen og tilgængeligheden af næringsstoffer i jordbunden, jordstrukturen,
jordbundens biodiversitet og kulstofbinding, øger økosystemernes, planternes og
afgrødernes modstandsdygtighed, så de kan modstå og blive genoprettet efter tørke,
naturkatastrofer, hedebølger og ekstreme vejrforhold, som vil blive hyppigere i
fremtiden som følge af klimaændringerne. Uden ordentlig jordforvaltning forårsager
tørke og naturkatastrofer jordforringelse og gør jorden usund. Forbedring af
jordbundens sundhed bidrager til at afbøde de økonomiske tab og dødsfald, der er
knyttet til de ekstreme vejrforhold som følge af klimaændringer, og som beløb sig til
ca. 560 mia. EUR og mere end 182 000 dødsfald i Unionen mellem 1980 og 2021.
(21) Jordbundens sundhed bidrager direkte til menneskers sundhed og trivsel. En sund
jordbund giver sikre og nærende fødevarer og er i stand til at filtrere forurenende
stoffer og dermed bevare drikkevandskvaliteten. Jordforurening kan skade menneskers
sundhed gennem indtagelse, indånding eller kontakt med huden. Menneskers
eksponering for et sundt mikrobielt samfund i jorden er gavnlig for udviklingen af
immunsystemet og resistens over for visse sygdomme og allergier. En sund jordbund
understøtter væksten af træer, blomster og græs og skaber grøn infrastruktur, der giver
æstetisk værdi, trivsel og livskvalitet.
(22) Jordbundsforringelse påvirker frugtbarhed, udbytte, skadedyrsresistens og
ernæringsmæssig fødevarekvalitet. Eftersom 95 % af vores fødevarer produceres
direkte eller indirekte i jordbunden, og den globale befolkning fortsætter med at vokse,
er det afgørende, at denne begrænsede naturressource fortsat er sund for at sikre
fødevaresikkerheden på lang sigt og sikre produktiviteten og rentabiliteten af
Unionens landbrug. Bæredygtige jordforvaltningspraksisser opretholder eller forbedrer
jordbundens sundhed og bidrager til fødevaresystemets bæredygtighed og
modstandsdygtighed.
(23) Direktivets langsigtede mål er at opnå en sund jordbund senest i 2050. På baggrund af
den begrænsede viden om jordbundens tilstand og om effektiviteten af og
omkostningerne ved foranstaltningerne til genopretningen af dens sundhed følger
direktivet en trinvis tilgang. I første omgang vil der blive fokuseret på at etablere en
ramme for overvågning af jordbunden og vurdere jordbundens situation i hele EU. Det
omfatter også krav om at fastsætte foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning og
regenerering af usund jord, når dens tilstand er fastslået, men uden at pålægge en
forpligtelse til at opnå en sund jordbund senest i 2050, og der er heller ikke fastsat
mellemliggende mål. Denne forholdsmæssige tilgang vil give mulighed for grundigt at
forberede, skabe incitamenter til og igangsætte den bæredygtige jordforvaltning og
regenereringen af den usunde jordbund. I anden fase vil Kommissionen, så snart
resultaterne af den første vurdering af jordbunden og tendenserne foreligger, gøre
status over fremskridtene hen imod 2050-målet og erfaringerne hermed og om
nødvendigt foreslå en revision af direktivet for at fremskynde fremskridtene hen imod
2050.
(24) Håndtering af presset på jordbunden og udpegning af passende foranstaltninger til
bevarelse eller regenerering af jordbundens sundhed kræver, at der tages hensyn til de
forskellige jordtyper, de specifikke lokale og klimatiske forhold og arealanvendelsen
DA 24 DA
eller arealdækket. Medlemsstaterne bør derfor oprette jordbundsdistrikter.
Jordbundsdistrikter bør være de grundlæggende forvaltningsenheder til forvaltning af
jorden og til at træffe foranstaltninger til at opfylde kravene i dette direktiv, navnlig
med hensyn til overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand. Antallet,
den geografiske udstrækning og grænserne for disse jordbundsdistrikter bør fastlægges
for hver medlemsstat for at lette gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU).../... +
. Der bør være et minimumsantal jordbundsdistrikter i hver
medlemsstat under hensyntagen til medlemsstatens størrelse. Dette minimumsantal af
jordbundsdistrikter for hver medlemsstat skal svare til det antal regionale enheder på
NUTS 1-niveau, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1059/200348
.
(25) For at sikre en passende forvaltning, når det drejer sig om jordbunden, bør
medlemsstaterne pålægges at udpege en kompetent myndighed for hvert
jordbundsdistrikt. Medlemsstaterne bør have mulighed for at udpege yderligere
kompetente myndigheder på et passende niveau, herunder på nationalt eller regionalt
plan.
(26) For at få en fælles definition af sund jordbundstilstand er der behov for at definere et
fælles minimumssæt af målbare kriterier, som, hvis de ikke overholdes, fører til et
kritisk tab af jordbundens evne til at fungere som et vitalt levende system og levere
økosystemtjenester. Sådanne kriterier bør afspejle og være baseret på det eksisterende
niveau for jordbundsvidenskab.
(27) For at beskrive jordbundsforringelsen er det nødvendigt at fastlægge
jordbundsdeskriptorer, der kan måles eller estimeres. Selv om der er betydelige
forskelle mellem jordbundstyper, klimatiske forhold og arealanvendelse, gør den
nuværende videnskabelige viden det muligt at fastsætte kriterier på EU-plan for nogle
af disse jordbundsdeskriptorer. Medlemsstaterne bør dog kunne tilpasse kriterierne for
nogle af disse jordbundsdeskriptorer på grundlag af specifikke nationale eller lokale
forhold og definere kriterierne for andre jordbundsdeskriptorer, for hvilke der på
nuværende tidspunkt ikke kan fastsættes fælles kriterier på EU-plan. For de
deskriptorer, for hvilke der ikke kan fastsættes klare kriterier, der skelner mellem sund
og usund tilstand, kræves der kun overvågning og vurdering. Dette vil lette
udviklingen af sådanne kriterier i fremtiden.
(28) For at skabe incitamenter bør medlemsstaterne indføre mekanismer til anerkendelse af
jordejeres og arealforvalteres bestræbelser på at bevare jordbunden i sund stand,
herunder i form af sundhedscertificering af jordbunden som supplement til Unionens
lovgivningsmæssige ramme for kulstoffjernelse, og støtte gennemførelsen af de
bæredygtighedskriterier for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 29 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/200149
. Kommissionen bør lette
sundhedscertificering af jordbunden ved bl.a. at udveksle oplysninger og fremme
bedste praksis, øge bevidstheden og vurdere muligheden for at opnå anerkendelse af
certificeringsordninger på EU-plan. Synergier mellem forskellige
+
Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om certificering af kulstoffjernelse i
dokument COM(2022) 672 final i teksten, og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-
reference i fodnoten.
48
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en
fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
49
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning) (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
DA 25 DA
certificeringsordninger bør udnyttes mest muligt for at mindske den administrative
byrde for dem, der ansøger om relevante certificeringer.
(29) Nogle jordtyper har særlige karakteristika, enten fordi de er atypiske af natur og udgør
sjældne levesteder for biodiversitet eller unikke landskaber, eller fordi de er blevet
stærkt modificeret af mennesker. Der bør tages hensyn til disse karakteristika i
forbindelse med definitionen af sund jordbund og kravene om at opnå en sund
jordbundstilstand.
(30) Jordbunden er en begrænset ressource, der er genstand for en stadig stigende
konkurrence om forskellige anvendelser. Arealinddragelse er en proces, der ofte er
drevet af behov for økonomisk udvikling, og som omdanner naturlige og delvis
naturlige områder (herunder landbrugs- og skovbrugsarealer, haver og parker) til
udvikling af kunstige arealer, hvor jordbunden anvendes som en platform for byggeri
og infrastruktur, som en direkte kilde til råmaterialer eller som arkiv for historiske
landskaber. Denne omstilling kan forårsage tab, ofte uigenkaldeligt, af jordbundens
evne til at levere andre økosystemtjenester (levering af fødevarer og biomasse, vand-
og næringsstofkredsløb, grundlag for biodiversitet og kulstoflagring). Navnlig påvirker
arealinddragelse ofte den mest frugtbare landbrugsjord, hvilket bringer
fødevaresikkerheden i fare. Befæstet jord udsætter også bebyggelser for større
oversvømmelser og kraftigere varmeøeffekter. Det er derfor nødvendigt at overvåge
arealinddragelse og arealbefæstelse og deres indvirkning på jordbundens evne til at
levere økosystemtjenester. Der bør også fastsættes visse principper for at afbøde
virkningerne af arealinddragelse som led i en bæredygtig jordforvaltning.
(31) Vurderingen af jordbundens sundhed baseret på overvågningsnetværket bør være
nøjagtig, samtidig med at omkostningerne ved en sådan overvågning holdes på et
rimeligt niveau. Der bør derfor fastsættes kriterier for prøvetagningssteder, der er
repræsentative for jordbundens tilstand under forskellige jordtyper, klimatiske forhold
og arealanvendelser. Nettet af prøvetagningssteder bør fastlægges ved hjælp af
geostatistiske metoder og være tilstrækkeligt tæt til at give et skøn over arealet med
sund jordbund på nationalt plan med en usikkerhed på højst 5 %. Denne værdi anses
normalt for at give et statistisk velfunderet skøn og en rimelig sikkerhed for, at målet
er nået.
(32) Kommissionen bør bistå og støtte medlemsstaternes overvågning af jordbundens
sundhed ved fortsat at udføre og forbedre regelmæssig in situ-jordbundsprøvetagning
og dertil knyttede jordbundsmålinger som led i LUCAS-programmet (systemet til
overvågning af arealanvendelse). Med henblik herpå skal LUCAS-programmet
forbedres og opgraderes for fuldt ud at bringe det i overensstemmelse med de
specifikke kvalitetskrav, der skal opfyldes med henblik på dette direktiv. For at lette
byrden bør medlemsstaterne have mulighed for at tage hensyn til de data om
jordbundens sundhed, der er blevet undersøgt under det forbedrede LUCAS-program
for jordbunden. De medlemsstater, der således støttes, bør træffe de nødvendige retlige
foranstaltninger for at sikre, at Kommissionen kan foretage en sådan in situ-
jordbundsprøvetagning, herunder på privatejede marker, og i overensstemmelse med
gældende national lovgivning eller EU-lovgivning.
(33) Kommissionen udvikler telemålingstjenester i forbindelse med Copernicus som et
brugerdrevet program og støtter dermed også medlemsstaterne. For at øge
rettidigheden og effektiviteten af overvågningen af jordbundens sundhed, og hvis det
er relevant, bør medlemsstaterne anvende telemålingsdata, herunder output fra
Copernicustjenesterne, til overvågning af relevante jordbundsdeskriptorer og til
DA 26 DA
vurdering af jordbundens sundhed. Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur
bør støtte udforskning og udvikling af jordbaserede telemålingsprodukter for at bistå
medlemsstaterne med at overvåge de relevante jordbundsdeskriptorer.
(34) Med udgangspunkt i og opgradering af EU's eksisterende jordbundsobservatorium bør
Kommissionen oprette en digital portal for jordbundsdata, der bør være forenelig med
EU's datastrategi50
og EU's dataområder, og som bør være et knudepunkt, der giver
adgang til jordbundsdata fra forskellige kilder. Denne portal bør primært omfatte alle
de data, der indsamles af medlemsstaterne og Kommissionen som krævet i dette
direktiv. Det bør også være muligt på frivillig basis at integrere andre relevante
jordbundsdata indsamlet af medlemsstaterne eller enhver anden part i portalen (og
navnlig data fra projekter under Horisont Europa og missionen "En jordpagt for
Europa"), forudsat at disse data opfylder visse krav med hensyn til format og
specifikationer. Disse krav bør fastsættes af Kommissionen ved hjælp af
gennemførelsesretsakter.
(35) Det er også nødvendigt at forbedre harmoniseringen af de
jordbundsovervågningssystemer, der anvendes i medlemsstaterne, og udnytte
synergierne mellem Unionens og de nationale overvågningssystemer for at få mere
sammenlignelige data i hele Unionen.
(36) For at gøre videst mulig brug af de jordbundssundhedsdata, der genereres af den
overvågning, som udføres i henhold til dette direktiv, bør medlemsstaterne pålægges at
lette adgangen til sådanne data for relevante interessenter såsom landbrugere,
skovbrugere, jordejere og lokale myndigheder.
(37) For at bevare eller forbedre jordbundens sundhed er det nødvendigt at forvalte
jordbunden på en bæredygtig måde. Bæredygtig jordforvaltning vil gøre det muligt at
levere jordbundstjenester på lang sigt, herunder forbedret luft- og vandkvalitet og
fødevaresikkerhed. Der bør derfor fastsættes bæredygtige jordforvaltningsprincipper
som rettesnor for jordforvaltningpraksis.
(38) Økonomiske instrumenter, herunder instrumenter under den fælles landbrugspolitik,
der yder støtte til landbrugere, spiller en afgørende rolle i overgangen til bæredygtig
forvaltning af landbrugsjord og i mindre grad skovjord. Den fælles landbrugspolitik
tager sigte på at støtte jordbundens sundhed gennem gennemførelse af konditionalitet,
økoordninger og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Den private sektor
kan også yde finansiel støtte til landbrugere og skovbrugere, der anvender bæredygtig
jordforvaltningspraksis. Frivillige bæredygtighedsmærker i f.eks. fødevare-, træ-, bio-
og energiindustrien, der er oprettet af private interessenter, kan tage hensyn til de
principper for bæredygtig jordforvaltning, der er fastsat i dette direktiv. Disse kan
anvendes af producenter af fødevarer, træ og anden biomasse, der følger disse
principper i deres produktion, til at give merværdi til deres produkter. Der vil gennem
jordmissionens levende laboratorier og fyrtårne blive ydet yderligere finansiering til et
netværk af steder i det virkelige liv til afprøvning, demonstration og opskalering af
løsninger, herunder vedrørende kulstofbindende dyrkning. Uden at det berører
princippet om, at forureneren betaler, bør medlemsstaterne yde støtte og rådgivning for
at hjælpe jordejere og jordbrugere, der berøres af foranstaltninger, der træffes i
henhold til dette direktiv, navnlig under hensyntagen til små og mellemstore
virksomheders behov og begrænsede kapacitet.
50
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget — En europæisk strategi for data (COM(2020) 66 final).
DA 27 DA
(39) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/211551
skal
medlemsstaterne i deres strategiske planer beskrive, hvordan disse planers miljø- og
klimaarkitektur bidrager til opfyldelsen af og er i overensstemmelse med de
langsigtede nationale mål, der er fastsat i eller afledt af de retsakter, der er opført i
bilag XIII til nævnte forordning.
(40) For at sikre, at den bedst egnede jordforvaltningspraksis gennemføres, bør
medlemsstaterne forpligtes til nøje at overvåge virkningen af
jordforvaltningspraksisser og om nødvendigt tilpasse praksis og henstillinger under
hensyntagen til ny viden fra forskning og innovation. Der forventes værdifulde bidrag
i denne henseende fra Horisont Europa-missionen "En jordpagt for Europa" og navnlig
dens levende laboratorier og aktiviteter til støtte for jordbundsovervågning,
jordbundsuddannelse og borgerinddragelse.
(41) Regenerering bringer forringet jord tilbage til en sund tilstand. Ved fastlæggelsen af
foranstaltninger til regenerering af jordbunden bør medlemsstaterne være forpligtet til
at tage hensyn til resultatet af vurderingen af jordbundens sundhedstilstand og tilpasse
disse regenereringsforanstaltninger til de særlige forhold, der gør sig gældende for
situationen, typen, anvendelsen og jordbundens tilstand samt de lokale, klimatiske og
miljømæssige forhold.
(42) For at sikre synergier mellem de forskellige foranstaltninger, der vedtages i henhold til
anden EU-lovgivning, og som kan have indvirkning på jordbundens sundhed, og de
foranstaltninger, der skal træffes med henblik på bæredygtig forvaltning og
regenerering af jordbunden i Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at den bæredygtige
jordforvaltnings- og regenereringspraksis er i overensstemmelse med de nationale
genopretningsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU).../...52
+, de strategiske planer, som medlemsstaterne skal
udarbejde under den fælles landbrugspolitik i henhold til forordning (EU) 2021/2115,
kodekserne for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare
zoner vedtaget i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF53
, bevaringsforanstaltningerne
og den prioriterede handlingsramme, der er fastlagt for Natura 2000-områder i
overensstemmelse med Rådets direktiv 92/43/EØF54
, foranstaltningerne til opnåelse af
god økologisk og kemisk tilstand for vandområder, der er omfattet af
vandområdeplaner udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF55
, de foranstaltninger til styring af oversvømmelsesrisikoen, der
er fastlagt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
51
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til
strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres
gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)
nr. 1307/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1).
52
Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument
COM(2022) 304 i teksten og indsæt nævnte forordnings nummer, dato, titel og EUT-reference i
Europa-Parlamentets og Rådets fodnote (EU).../... om naturgenopretning.
53
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af
nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1).
54
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L
206 af 22.7.1992, s. 7).
55
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
DA 28 DA
2007/60/EF56
, de tørkeforvaltningsplaner, der fremmes i EU-strategien for tilpasning
til klimaændringer57
, de nationale handlingsprogrammer, der er udarbejdet i henhold
til artikel 10 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse,
de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84158
og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/84259
, de integrerede nationale
energi- og klimaplaner, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/199960
, de nationale programmer for bekæmpelse af
luftforurening, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2016/228461
, risikovurderinger og planlægning af katastroferisikostyring
udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
1313/2013/EU62
og de nationale handlingsplaner, der er udarbejdet i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU).../... 63
+.
Bæredygtig jordforvaltnings- og regenereringspraksis bør så vidt muligt integreres i
disse programmer, planer og foranstaltninger, i det omfang de bidrager til at nå deres
mål. Derfor bør relevante indikatorer og data såsom jordbundsrelaterede
resultatindikatorer i henhold til forordningen om den fælles landbrugspolitik og
statistiske data om landbrugsmæssigt input og output, der indberettes i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/237964
, være tilgængelige for de
kompetente myndigheder, der er ansvarlige for bæredygtig jordforvaltnings- og
regenereringspraksis og vurdering af jordbundens sundhedstilstand, med henblik på at
sammenkæde disse data og indikatorer og dermed gøre det muligt at foretage en så
nøjagtig vurdering som muligt af de valgte foranstaltningers effektivitet.
(43) Forurenede områder er eftervirkningerne af årtiers industrielle aktiviteter i EU og kan
medføre risici for menneskers sundhed og miljøet nu og i fremtiden. Det er derfor
nødvendigt først at identificere og undersøge områder med forureningsrisiko og
56
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af
risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27).
57
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget. Opbygning af et klimarobust Europa — den nye EU-strategi for tilpasning
til klimaændringer (COM(2021) 82 final).
58
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af
drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og
energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU
(EUT L 156 af 19.6.2018, s. 1).
59
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige
reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til
klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning
(EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
60
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF,
2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og
(EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013
(EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
61
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af
nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om
ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
62
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).
63
+ Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om bæredygtig anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115, der er indeholdt i dokument
COM(2022) 305, i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.
64
Forordning (EU) 2022/2379 om statistikker over landbrugsmæssigt input og output.
DA 29 DA
derefter, i tilfælde af bekræftet forurening, at vurdere risiciene og træffe
foranstaltninger til at imødegå uacceptable risici. Jordbundsundersøgelser kan vise, at
et område med forureningsrisiko faktisk ikke er forurenet. I så fald bør området ikke
længere mærkes af medlemsstaten som et område med forureningsrisiko, medmindre
der er mistanke om forurening på grundlag af ny dokumentation.
(44) For at kortlægge områder med forureningsrisiko bør medlemsstaterne indsamle
dokumentation gennem bl.a. historisk forskning, tidligere industrielle hændelser og
ulykker, miljøgodkendelser og meddelelser fra offentligheden eller myndighederne.
(45) For at sikre, at jordbundsundersøgelser på områder med forureningsrisiko
gennemføres rettidigt og effektivt, bør medlemsstaterne ud over forpligtelsen til at
fastsætte fristen for gennemførelsen af disse undersøgelser være forpligtet til at
fastsætte specifikke hændelser, der også udløser en sådan undersøgelse. Sådanne
udløsende hændelser kan omfatte anmodning om eller revision af en miljø- eller
byggetilladelse eller en tilladelse, der kræves i henhold til EU-lovgivningen eller
national lovgivning, jordudgravningsaktiviteter, ændringer i arealanvendelse eller
transaktioner vedrørende jord eller fast ejendom. Jordbundsundersøgelser kan følge
forskellige faser, f.eks. skrivebordsundersøgelser, besøg på stedet, indledende eller
sonderende undersøgelser, mere detaljerede eller beskrivende undersøgelser og felt-
eller laboratorieundersøgelser. Referencerapporter og overvågningsforanstaltninger,
der er gennemført i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU65
, kan også betragtes som jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant.
(46) Der er behov for fleksibilitet i forvaltningen af områder med forureningsrisiko og
forurenede områder for at tage hensyn til omkostninger, fordele og særlige lokale
forhold. Medlemsstaterne bør derfor som minimum vedtage en risikobaseret tilgang til
forvaltning af områder med forureningsrisiko og forurenede områder under
hensyntagen til forskellen mellem disse to kategorier, som gør det muligt at tildele
ressourcer under hensyntagen til den specifikke miljømæssige, økonomiske og sociale
kontekst. Beslutninger bør træffes på grundlag af arten og omfanget af de potentielle
risici for menneskers sundhed og miljøet som følge af eksponering for jordforurenende
stoffer (f.eks. eksponering af sårbare befolkningsgrupper såsom gravide,
handicappede, ældre og børn). Cost-benefit-analysen af at foretage oprydning bør være
positiv. Den optimale oprydningsløsning bør være bæredygtig og vælges gennem en
afbalanceret beslutningsproces, der tager hensyn til de miljømæssige, økonomiske og
sociale virkninger. Forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede
områder bør overholde principperne om, at forureneren betaler, samt forsigtigheds- og
proportionalitetsprincipperne. Medlemsstaterne bør fastlægge den specifikke metode
til at fastslå de områdespecifikke risici ved forurenede områder. Medlemsstaterne bør
også definere, hvad der udgør en uacceptabel risiko fra et forurenet område på
grundlag af videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og
nuværende og fremtidig arealanvendelser. For at mindske risikoen fra forurenede
områder til et niveau, der er acceptabelt for menneskers sundhed og miljøet, bør
medlemsstaterne træffe passende risikobegrænsende foranstaltninger, herunder
oprydning. Det bør være muligt at kvalificere foranstaltninger, der er truffet i henhold
til anden EU-lovgivning, som risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til dette
direktiv, når disse foranstaltninger effektivt reducerer risiciene i forbindelse med
forurenede områder.
65
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner
(EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
DA 30 DA
(47) Foranstaltninger, der træffes i henhold til dette direktiv, bør også tage hensyn til andre
af EU's politiske målsætninger, såsom de mål, der forfølges med [forordning (EU)
xxxx/xxxx66
+], og som har til formål at sikre en sikker og bæredygtig forsyning af
kritiske råstoffer til Europas industri.
(48) Gennemsigtighed er et væsentligt element i jordbundspolitikken og sikrer offentlig
ansvarlighed og bevidsthed, rimelige markedsvilkår og overvågning af fremskridt.
Medlemsstaterne bør derfor oprette og føre et nationalt register over forurenede
områder og områder med forureningsrisiko, som indeholder områdespecifikke
oplysninger, der bør gøres offentligt tilgængelige i en geografisk baseret
onlinedatabase. Registret bør indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at
offentligheden kan blive informeret om eksistensen og forvaltningen af områder med
forureningsrisiko og forurenede områder. Da forekomsten af jordforurening endnu
ikke er bekræftet, men kun mistænkt på områder med forureningsrisiko, skal
forskellen mellem forurenede områder og områder med forureningsrisiko meddeles og
forklares grundigt for offentligheden for at undgå at give anledning til unødig
bekymring.
(49) I henhold til artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal
medlemsstaterne tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre
en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten. Desuden bør
medlemmer af den berørte offentlighed i overensstemmelse med konventionen om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet67
(Århuskonventionen) have adgang til
klage og domstolsprøvelse for at bidrage til beskyttelsen af retten til at leve i et miljø,
hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for personlig sundhed og trivsel.
(50) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/102468
gør offentliggørelse af data
fra den offentlige sektor i gratis og åbne formater obligatorisk. Det overordnede mål er
fortsat at styrke EU's dataøkonomi ved at øge mængden af data fra den offentlige
sektor, der er til rådighed til videreanvendelse, sikre fair konkurrence og let adgang til
den offentlige sektors informationer og fremme grænseoverskridende innovation
baseret på data. Hovedprincippet er, at offentlige data som standard og gennem design
bør være åbne. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF69
har til formål at
sikre retten til adgang til miljøoplysninger i medlemsstaterne i overensstemmelse med
Århuskonventionen. Århuskonventionen og direktiv 2003/4/EF omfatter brede
forpligtelser, både når det drejer sig om at stille miljøoplysninger til rådighed efter
anmodning og aktivt at formidle sådanne oplysninger. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2007/2/EF70
har også et bredt anvendelsesområde og dækker deling af
geografisk information, herunder datasæt om forskellige miljøforhold. Det er vigtigt,
66
+ Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om fastlæggelse af en ramme for
sikring af en sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr.
168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020, der er indeholdt i dokument COM
(2023) 160, i teksten og indsæt nævnte direktivs nummer, dato, titel og EUT-reference i fodnoten.
67
Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — Erklæring (EUT L 124 af 17.5.2005).
68
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
69
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
70
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
DA 31 DA
at bestemmelserne i nærværende direktiv om adgang til oplysninger og
datadelingsordninger supplerer de nævnte direktiver og ikke skaber en særskilt
retsorden. Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende information til offentligheden
og oplysninger om overvågning af gennemførelsen bør derfor ikke berøre direktiv
(EU) 2019/1024, 2003/4/EF og 2007/2/EF.
(51) For at sikre den nødvendige tilpasning af reglerne om overvågning af jordbundens
sundhed, bæredygtig jordforvaltning og forvaltning af forurenede områder bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår
ændring af dette direktiv for at tilpasse metoderne til overvågning af jordbundens
sundhed, listen over bæredygtige jordforvaltningsprincipper, den vejledende liste over
risikobegrænsende foranstaltninger, faserne og kravene til den områdespecifikke
risikovurdering og indholdet af registret over forurenede områder og områder med
forureningsrisiko til den tekniske og videnskabelige udvikling. Det er navnlig vigtigt,
at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201671
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(52) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge
formatet, strukturen og de nærmere ordninger for elektronisk indberetning af data og
oplysninger til Kommissionen. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201172
.
(53) Kommissionen bør foretage en evidensbaseret evaluering og, hvor det er relevant, en
revision af dette direktiv seks år efter dets ikrafttræden på grundlag af resultaterne af
vurderingen af jordbundens sundhedstilstand. Evalueringen bør navnlig vurdere
behovet for at fastsætte mere specifikke krav for at sikre, at usund jord regenereres, og
at målet om at opnå en sund jordbund senest i 2050 nås. Evalueringen bør også
vurdere behovet for at tilpasse definitionen af sund jordbund til den videnskabelige og
tekniske udvikling ved at tilføje bestemmelser om visse deskriptorer eller kriterier
baseret på ny videnskabelig dokumentation vedrørende beskyttelse af jordbunden eller
på grund af et problem, der er specifikt for en medlemsstat, og som skyldes nye
miljømæssige eller klimatiske forhold. I henhold til punkt 22 i den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning bør denne evaluering baseres på de fem kriterier
effektivitet, virkningsfuldhed, relevans, sammenhæng og EU-merværdi og bør danne
grundlag for konsekvensanalyser af mulige yderligere tiltag.
(54) Der er behov for koordinerede foranstaltninger fra alle medlemsstaters side for at nå
visionen om, at al jordbund skal være sund senest i 2050, og for at sikre, at jordbunden
leverer økosystemtjenester i hele Unionen på lang sigt. Medlemsstaternes individuelle
foranstaltninger har vist sig at være utilstrækkelige, da jordbundsforringelsen
71
Interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om bedre lovgivning af 13. april 2016 (EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1).
72
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 32 DA
fortsætter og endda forværres. Da målene for dette direktiv ikke i tilstrækkelig grad
kan nås af medlemsstaterne, men på grund af indsatsens omfang og virkninger bedre
kan nås på EU-plan, kan Unionen derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål.
(55) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter73
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. For så
vidt angår dette direktiv, finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er
begrundet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Kapitel I
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
Formål og genstand
1. Formålet med direktivet er at indføre en solid og sammenhængende ramme for
overvågning af jordbunden i hele EU og løbende forbedre jordbundens sundhed i
Unionen med henblik på at opnå en sund jordbund senest i 2050 og bevare
jordbunden i en sund tilstand, således at den kan levere økosystemtjenester i et
omfang, der er tilstrækkeligt til at opfylde miljømæssige, samfundsmæssige og
økonomiske behov, forebygge og afbøde virkningerne af klimaændringer og tab af
biodiversitet, øge modstandsdygtigheden over for naturkatastrofer og sikre
fødevaresikkerheden, og med henblik på, at jordforurening reduceres til niveauer, der
ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og miljøet.
2. Ved dette direktiv fastsættes foranstaltninger vedrørende:
a) overvågning og vurdering af jordbundens sundhed
b) bæredygtig jordforvaltning
c) forurenede områder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
Dette direktiv finder anvendelse på alle jordbunde på medlemsstaternes område.
Artikel 3
Definitioner
73
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 33 DA
I dette direktiv forstås ved:
1) "jordbund": det øverste lag af jordskorpen, der ligger mellem grundfjeldet og
jordoverfladen, og som består af mineralske partikler, organisk materiale, vand, luft
og levende organismer
2) "økosystem": et dynamisk system af plante-, dyre- og mikroorganismesamfund og
deres abiotiske miljø, der interagerer som en funktionel enhed
3) "økosystemtjenester": økosystemers indirekte bidrag til de økonomiske, sociale,
kulturelle og andre fordele, som mennesker drager af disse økosystemer
4) "jordbundens sundhed": jordens fysiske, kemiske og biologiske tilstand, der
bestemmer dens evne til at fungere som et vitalt levende system og levere
økosystemtjenester
5) "bæredygtig jordforvaltning": jordforvaltningspraksis, der opretholder eller forbedrer
de økosystemtjenester, som jordbunden leverer, uden at forringe de funktioner, der
muliggør disse tjenester, eller at skade andre miljøegenskaber
6) "jordforvaltningspraksis": praksis, der påvirker en jords fysiske, kemiske eller
biologiske egenskaber
7) "forvaltet jord": jord, hvor der anvendes jordforvaltningspraksis
8) "jordbundsdistrikt": den del af en medlemsstats område, som den pågældende
medlemsstat har afgrænset i overensstemmelse med dette direktiv
9) "vurdering af jordbundens sundhedstilstand": evaluering af jordbundens
sundhedstilstand på grundlag af måling eller estimering af jordbundsdeskriptorer
10) "forurenet område": et afgrænset område i et eller flere observationsområder med
bekræftet forekomst af jordforurening forårsaget af menneskeskabte
punktkildeforureningsaktiviteter
11) "jordbundsdeskriptor": en parameter, der beskriver en fysisk, kemisk eller biologisk
egenskab ved jordbundens sundhed
12) "land": den del af jordens overflade, der ikke er dækket af vand
13) "arealdække": det fysiske og biologiske dække af jordens overflade
14) "naturligt areal": et område, hvor menneskelig aktivitet ikke i væsentlig grad har
ændret et områdes primære økologiske funktioner og artssammensætning
15) "delvis naturligt areal": et område, hvor økologiske samlinger er blevet væsentligt
ændret i deres sammensætning, balance eller funktion som følge af menneskelige
aktiviteter, men hvor der opretholdes en potentielt høj værdi med hensyn til
biodiversitet og de økosystemtjenester, det leverer
16) "kunstige arealer": jord, der anvendes som platform for byggeri og infrastruktur eller
som en direkte kilde til råmaterialer eller som arkiv for historiske landskaber på
bekostning af jordbundens evne til at levere andre økosystemtjenester
17) "arealinddragelse": omlægning af naturlige og delvis naturlige arealer til kunstige
arealer
18) "overførselsfunktion": en matematisk regel, der gør det muligt at konvertere værdien
af en måling, der udføres ved hjælp af en anden metode end en referencemetode, til
den værdi, der ville være opnået ved at udføre jordbundsmåling ved hjælp af
referencemetoden
DA 34 DA
19) "berørt offentlighed": den del af offentligheden, der er berørt eller kan blive berørt af
jordforringelse, eller som har en interesse i beslutningsprocedurerne i forbindelse
med gennemførelsen af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, herunder jordejere
og jordbrugere samt ikkestatslige organisationer, der arbejder for beskyttelse af
menneskers sundhed eller miljøet og opfylder alle krav i henhold til national
lovgivning
20) "jordforurening": tilstedeværelsen af et kemikalie eller et stof i jorden i en
koncentration, der kan være skadelig for menneskers sundhed eller miljøet
21) "forurenende stof": et stof, der kan forårsage jordforurening
22) "regenerering": en forsætlig aktivitet, der har til formål at vende jordbundens tilstand
fra forringet til sund
23) "risiko": muligheden for skadelige virkninger for menneskers sundhed eller miljøet
som følge af eksponering for jordforurening
24) "jordbundsundersøgelse": en proces til vurdering af forekomsten og koncentrationen
af forurenende stoffer i jordbunden, som normalt udføres i forskellige faser
25) "geografisk eksplicit": oplysninger, der henvises til og lagres på en sådan måde, at de
kan kortlægges og lokaliseres med specifik præcision og nøjagtighed
26) "oprydning af jordbunden": en regenereringsforanstaltning, der reducerer, isolerer
eller immobiliserer koncentrationerne af forurenende stoffer i jordbunden.
Artikel 4
Jordbundsdistrikter
1. Medlemsstaterne opretter jordbundsdistrikter på hele deres område.
Antallet af jordbundsdistrikter for hver medlemsstat skal mindst svare til det antal
regionale enheder på NUTS 1-niveau, der er fastsat i henhold til forordning (EF)
nr. 1059/2003.
2. Ved fastlæggelsen af jordbundsdistrikternes geografiske udstrækning kan
medlemsstaterne tage hensyn til eksisterende administrative enheder og skal tilstræbe
ensartethed inden for hvert jordbundsdistrikt med hensyn til følgende parametre:
(a) jordbundstype som defineret i World Reference Base for Soil Resources74
(b) klimatiske forhold
(c) miljøzone som beskrevet i Alterra-rapporten 228175
(d) arealanvendelse eller arealdække som anvendt i systemet til overvågning af
arealanvendelse (LUCAS).
Artikel 5
Kompetente myndigheder
74
https://www.fao.org/soils-portal/data-hub/soil-classification/world-reference-base/en/.
75
M.J. Metzger, A.D. Shkaruba, R.H.G. Jongman and R.G.H. Bunce, Descriptions of the European
Environmental Zones and Strata, Alterra Report 2281 ISSN 1566-7197.
DA 35 DA
Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, der på et passende niveau er
ansvarlige for udførelsen af de opgaver, der er fastsat i dette direktiv.
Medlemsstaterne udpeger en kompetent myndighed for hvert jordbundsdistrikt, der oprettes i
henhold til artikel 4.
Kapitel II
Overvågning og vurdering af jordbundens sundhed
Artikel 6
Overvågningsramme for jordbundens sundhed og arealinddragelse
1. Medlemsstaterne etablerer en overvågningsramme baseret på de jordbundsdistrikter,
der er oprettet i henhold til artikel 4, stk. 1, for at sikre, at der foretages regelmæssig
og nøjagtig overvågning af jordbundens sundhedstilstand i overensstemmelse med
denne artikel og bilag I og II.
2. Medlemsstaterne overvåger jordbundens sundhed og arealinddragelse i hvert
jordbundsdistrikt.
3. Overvågningsrammen baseres på følgende:
(a) de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for jordbunden, der er
omhandlet i artikel 7
(b) de jordbundsprøvetagningssteder, der skal fastlægges i overensstemmelse med
artikel 8, stk. 2
(c) den jordbundsmåling, som Kommissionen eventuelt foretager i
overensstemmelse med denne artikels stk. 4
(d) eventuelle telemålingsdata og -produkter som omhandlet i denne artikels stk. 5
(e) indikatorerne for arealinddragelse og arealbefæstelse, jf. artikel 7, stk. 1.
4. Kommissionen foretager med de berørte medlemsstaters samtykke regelmæssige
jordbundsmålinger på jordbundsprøver udtaget in situ på grundlag af de relevante
deskriptorer og metoder, der er omhandlet i artikel 7 og 8, for at støtte
medlemsstaternes overvågning af jordbundens sundhed. Hvis en medlemsstat giver
sit samtykke i overensstemmelse med dette stykke, sikrer den, at Kommissionen kan
foretage en sådan in situ-jordbundsprøvetagning.
5. Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) skal udnytte eksisterende
rumbaserede data og produkter, der leveres under Copernicusdelen af EU's
rumprogram, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/696, til at undersøge og
udvikle telemålingsprodukter til måling af jordbunden for at støtte medlemsstaterne i
overvågningen af de relevante jordbundsdeskriptorer.
6. Kommissionen og EEA opretter på grundlag af eksisterende data og senest to år efter
dette direktivs ikrafttræden en digital jordbundssundhedsportal, der som minimum
giver adgang til geografisk baserede data om jordbundens sundhed, der stammer fra:
(a) de jordbundsmålinger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2
(b) de jordbundsmålinger, der er omhandlet i denne artikels stk. 4
DA 36 DA
(c) de relevante jordbundstelemålingsdata og -produkter, der er omhandlet i denne
artikels stk. 5.
7. Den digitale jordbundssundhedsportal, der er omhandlet i stk. 6, kan også give
adgang til andre data om jordbundens sundhed end de data, der er omhandlet i
nævnte stykke, hvis disse data er blevet delt eller indsamlet i overensstemmelse med
de formater eller metoder, som Kommissionen har fastlagt i henhold til stk. 8.
8. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge formater eller
metoder til deling eller indsamling af de data, der er omhandlet i stk. 7, eller til
integration af disse data i den digitale portal for jordbundssundhedsdata. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.
Artikel 7
Jordbundsdeskriptorer, kriterier for sund jordbundstilstand og indikatorer for
arealinddragelse og arealbefæstelse
1. Ved overvågning og vurdering af jordbundens sundhedstilstand anvender
medlemsstaterne de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for jordbunden, der
er anført i bilag I.
Ved overvågning af arealinddragelse anvender medlemsstaterne de indikatorer for
arealinddragelse og arealbefæstelse, der er omhandlet i bilag I.
2. Medlemsstaterne kan tilpasse de jordbundsdeskriptorer og sundhedskriterier for
jordbunden, der er omhandlet i bilag I, del A, i overensstemmelse med
specifikationerne i bilag I, del A, anden og tredje kolonne.
3. Medlemsstaterne fastlægger de organiske forurenende stoffer for
jordbundsdeskriptoren i forbindelse med jordforurening som omhandlet i bilag I, del
B.
4. Medlemsstaterne fastsætter sundhedskriterier for jordbunden for de
jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del B, i overensstemmelse med
bestemmelserne i bilag I, del B, tredje kolonne.
5. Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere jordbundsdeskriptorer og indikatorer for
arealinddragelse, herunder, men ikke begrænset til, de valgfrie deskriptorer og
indikatorer, der er anført i bilag I, del C og D, med henblik på overvågning
("yderligere jordbundsdeskriptorer" og "yderligere indikatorer for arealinddragelse").
6. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, når jordbundsdeskriptorer, indikatorer
for arealinddragelse og sundhedskriterier for jordbunden fastsættes eller tilpasses i
overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5.
Artikel 8
Målinger og metoder
1. Medlemsstaterne fastlægger prøvetagningssteder ved hjælp af den metode, der er
fastsat i bilag II, del A.
2. Medlemsstaterne foretager jordbundsmålinger ved at udtage jordbundsprøver på de
prøvetagningssteder, der er omhandlet i stk. 1, og indsamler, behandler og analyserer
data med henblik på at bestemme følgende:
(a) værdierne for jordbundsdeskriptorerne som fastsat i bilag I
DA 37 DA
(b) hvor det er relevant, værdierne for de yderligere jordbundsdeskriptorer
(c) værdierne for de indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse, der er
anført i bilag I, del D.
3. Medlemsstaterne anvender følgende:
a) metoderne til bestemmelse eller estimering af værdierne for de
jordbundsdeskriptorer, der er fastsat i bilag II, del B
b) de metodiske minimumskriterier for fastsættelse af værdierne for
arealinddragelse og arealbefæstelse som fastsat i bilag II, del C
c) eventuelle krav fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 6.
Medlemsstaterne kan anvende andre metoder end dem, der er anført i første afsnit,
litra a) og b), forudsat at der findes validerede overførselsfunktioner, jf. bilag II, del
B, fjerde kolonne.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de første jordbundsmålinger foretages senest den ...
(Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter datoen for direktivets
ikrafttræden).
5. Medlemsstaterne sikrer, at der foretages nye jordbundsmålinger mindst hvert femte
år.
Medlemsstaterne sikrer, at værdien af indikatorerne for arealinddragelse og
arealbefæstelse ajourføres mindst en gang om året.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag II for at tilpasse de
deri nævnte referencemetoder til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig
hvis værdierne for jordbundsdeskriptorer kan bestemmes ved telemåling, jf. artikel 6,
stk. 5.
Artikel 9
Vurdering af jordbundens sundhedstilstand
1. Medlemsstaterne vurderer jordbundens sundhedstilstand i alle deres
jordbundsdistrikter på grundlag af de data, der er indsamlet i forbindelse med den
overvågning, der er omhandlet i artikel 6, 7 og 8, for hver af de
jordbundsdeskriptorer, der er omhandlet i bilag I, del A og B.
Medlemsstaterne tager også hensyn til de data, der indsamles i forbindelse med
jordbundsundersøgelser som omhandlet i artikel 14.
Medlemsstaterne sikrer, at der foretages vurderinger af jordbundens sundhedstilstand
mindst hvert femte år, og at den første vurdering af jordbundens sundhedstilstand
foretages senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 5 år efter
datoen for direktivets ikrafttræden).
2. En jordbund anses for at være sund i henhold til dette direktiv, hvis følgende
kumulative betingelser er opfyldt:
(a) Værdierne for alle jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del A, opfylder
de deri fastsatte kriterier og, hvor det er relevant, tilpasses i overensstemmelse
med artikel 7
DA 38 DA
(b) Værdierne for alle jordbundsdeskriptorer, der er opført i bilag I, del B, opfylder
de kriterier, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 7 ("sund jordbund").
Uanset første afsnit tages der ved vurderingen af jordbunden i et landområde, der er
opført i bilag I, fjerde kolonne, ikke hensyn til værdierne i tredje kolonne for det
pågældende landområde.
Jordbunden er usund, hvis et eller flere af kriterierne i stk. 1 ikke er opfyldt ("usund
jord").
3. Medlemsstaterne analyserer værdierne for de jordbundsdeskriptorer, der er opført i
bilag I, del C, og vurderer, om der er tale om et kritisk tab af økosystemtjenester,
under hensyntagen til de relevante data og den tilgængelige videnskabelige viden.
Medlemsstaterne analyserer værdierne for de indikatorer for arealinddragelse og
arealbefæstelse, der er anført i bilag I, del D, og vurderer deres indvirkning på tabet
af økosystemtjenester og på de målsætninger og mål, der er fastsat i forordning (EU)
2018/841.
4. På grundlag af den vurdering af jordbundens sundhedstilstand, der foretages i
henhold til denne artikel, kortlægger den kompetente myndighed, hvor det er relevant
i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder, i hvert
jordbundsdistrikt de arealer, hvor der forekommer usund jordbund, og informerer
offentligheden i overensstemmelse med artikel 19.
5. Medlemsstaterne opretter en mekanisme for frivillig sundhedscertificering af
jordbunden for jordejere og -forvaltere i henhold til betingelserne i denne artikels stk.
2.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at harmonisere formatet for
sundhedscertificering af jordbunden. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21.
6. Medlemsstaterne meddeler efter anmodning de i artikel 6-9 omhandlede
jordbundssundhedsdata og vurderinger af jordbundens sundhedstilstand til de
relevante jordejere og arealforvaltere, navnlig for at støtte udviklingen af den
rådgivning, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3.
Kapitel III
Bæredygtig jordforvaltning
Artikel 10
Bæredygtig jordforvaltning
1. Fra (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter direktivets
ikrafttræden) skal medlemsstaterne som minimum træffe følgende foranstaltninger
under hensyntagen til jordbundens type, anvendelse og tilstand:
(a) fastlæggelse af bæredygtig jordforvaltningspraksis under overholdelse af de
bæredygtige jordforvaltningsprincipper, der er anført i bilag III, og som gradvis
skal gennemføres på al forvaltet jord, og på grundlag af resultaterne af de
jordbundsvurderinger, der foretages i overensstemmelse med artikel 9, og
regenereringspraksisser, der gradvis skal gennemføres på usunde jordbunde i
medlemsstaterne
DA 39 DA
(b) fastlæggelse af jordforvaltningspraksis og andre former for praksis, der har en
negativ indvirkning på jordbundens sundhed, og som jordforvaltere skal undgå.
Ved fastlæggelsen af den praksis og de foranstaltninger, der er omhandlet i dette
stykke, tager medlemsstaterne hensyn til de programmer, planer, mål og
foranstaltninger, der er opført i bilag IV, samt den seneste nye videnskabelige viden,
herunder resultater fra Horisont Europa-missionen om en jordpagt for Europa.
Medlemsstaterne kortlægger synergier med de programmer, planer og
foranstaltninger, der er anført i bilag IV. Sundhedsovervågningsdata om jordbunden,
resultaterne af vurderingerne af jordbundens sundhedstilstand, den analyse, der er
omhandlet i artikel 9, og de bæredygtige jordforvaltningsforanstaltninger skal danne
grundlag for udarbejdelsen af de programmer, planer og foranstaltninger, der er
fastsat i bilag IV.
Medlemsstaterne sikrer, at processen med at udarbejde den praksis, der er omhandlet
i første afsnit, er åben, inklusiv og effektiv, og at den berørte offentlighed, navnlig
jordejere og -forvaltere, inddrages og får tidlig og effektiv mulighed for at deltage i
udarbejdelsen heraf.
2. Medlemsstaterne sikrer let adgang til upartisk og uafhængig rådgivning om
bæredygtig jordforvaltning, uddannelsesaktiviteter og kapacitetsopbygning for
jordforvaltere, jordejere og relevante myndigheder.
Medlemsstaterne træffer også følgende foranstaltninger:
(a) fremme bevidstheden om de mange fordele ved bæredygtig jordforvaltning på
mellemlang og lang sigt og behovet for at forvalte jordbunden på en
bæredygtig måde
(b) fremme forskning og gennemførelse af helhedsorienterede
jordforvaltningskoncepter
(c) stille en regelmæssigt ajourført kortlægning af tilgængelige
finansieringsinstrumenter og aktiviteter til rådighed til støtte for
gennemførelsen af bæredygtig jordforvaltning.
3. Medlemsstaterne vurderer regelmæssigt effektiviteten af de foranstaltninger, der
træffes i henhold til denne artikel, og gennemgår og reviderer, hvor det er relevant,
disse foranstaltninger under hensyntagen til den overvågning og vurdering af
jordbundens sundhedstilstand, der er omhandlet i artikel 6-9.
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag III for at tilpasse
principperne for bæredygtig jordforvaltning til den videnskabelige og tekniske
udvikling.
Artikel 11
Principper modvirkning af arealinddragelse
Medlemsstaterne sikrer, at følgende principper overholdes i tilfælde af arealinddragelse:
(a) undgå eller så meget som teknisk og økonomisk muligt reducere tabet af jordbundens
kapacitet til at levere flere økosystemtjenester, herunder fødevareproduktion, ved at:
i) reducere det areal, der er berørt af arealinddragelsen, i det omfang det er
muligt
DA 40 DA
ii) udvælge områder, hvor tabet af økosystemtjenester vil blive minimeret
iii) gennemføre arealinddragelsen på en måde, der minimerer den negative
indvirkning på jordbunden
(b) så vidt muligt kompensere for tabet af jordbundens kapacitet til at levere flere
økosystemtjenester.
Kapitel IV
Forurenede områder
Artikel 12
Risikobaseret tilgang
1. Medlemsstaterne styrer risiciene for menneskers sundhed og miljøet ved områder
med forureningsrisiko og forurenede områder og holder dem på et acceptabelt niveau
under hensyntagen til de miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger af
jordforureningen og de risikobegrænsende foranstaltninger, der træffes i henhold til
artikel 15, stk. 4.
2. Senest ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 4 år efter datoen for
direktivets ikrafttræden) fastlægger medlemsstaterne en risikobaseret tilgang til
følgende:
(a) kortlægning af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med
artikel 13
(b) undersøgelse af områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med
artikel 14
(c) forvaltning af forurenede områder i overensstemmelse med artikel 15.
3. Kravet i stk. 2 berører ikke strengere krav i henhold til EU-lovgivning eller national
lovgivning.
4. Den berørte offentlighed skal på et tidligt tidspunkt have effektive muligheder for at:
a) deltage i etableringen og den konkrete anvendelse af den risikobaserede tilgang
som defineret i denne artikel
b) tilvejebringe oplysninger, der er relevante for kortlægningen af områder med
forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 13, undersøgelsen af områder
med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 14 og forvaltningen af
forurenede områder i overensstemmelse med artikel 15
c) anmode om berigtigelse af oplysningerne i registret over forurenede områder
og områder med forureningsrisiko i overensstemmelse med artikel 16.
Artikel 13
Kortlægning af områder med forureningsrisiko
1. Medlemsstaterne kortlægger systematisk og aktivt alle områder, hvor der er mistanke
om jordforurening, på grundlag af dokumentation indsamlet med alle tilgængelige
midler ("områder med forureningsrisiko").
DA 41 DA
2. Ved kortlægningen af områder med forureningsrisiko tager medlemsstaterne hensyn
til følgende kriterier:
(a) tilstedeværelse af en aktiv eller inaktiv potentielt forurenende risikoaktivitet
(b) tilstedeværelse af en aktivitet som omhandlet i bilag I til direktiv 2010/75/EU
(c) tilstedeværelse af en virksomhed som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/18/EU76
(d) tilstedeværelse af en aktivitet som omhandlet i bilag III til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/35/EF77
(e) forekomst af en potentielt forurenende ulykke, nødsituation, katastrofe,
hændelse eller udslip
(f) enhver anden begivenhed, der kan forårsage jordforurening
(g) alle oplysninger, der hidrører fra den overvågning af jordbundens sundhed, der
foretages i henhold til artikel 6, 7 og 8.
Med henblik på første afsnit, litra a), opstiller medlemsstaterne en liste over
potentielt forurenende risikoaktiviteter. Disse aktiviteter kan klassificeres yderligere
efter deres risiko for at forårsage jordforurening på grundlag af videnskabelig
dokumentation.
3. Det påhviler medlemsstaterne at sikre, at alle områder med forureningsrisiko er
kortlagt senest (Publikationskontoret: Indsæt venligst dato = 7 år efter datoen for
direktivets ikrafttræden), og at de er behørigt registreret i det register, der er
omhandlet i artikel 16, inden denne dato.
Artikel 14
Undersøgelse af områder med forureningsrisiko
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle områder med forureningsrisiko, der er kortlagt i
overensstemmelse med artikel 13, underkastes jordbundsundersøgelser.
2. Medlemsstaterne fastsætter regler for fristen, indholdet, formen og prioriteringen af
jordbundsundersøgelserne. Disse regler fastsættes i overensstemmelse med den
risikobaserede tilgang, der er omhandlet i artikel 12, og listen over potentielt
forurenende risikoaktiviteter, jf. artikel 13, stk. 2, andet afsnit.
Medlemsstaterne kan betragte referencerapporter og overvågningsforanstaltninger,
der er gennemført i overensstemmelse med direktiv 2010/75/EU, som
jordbundsundersøgelser, hvor det er relevant.
3. Medlemsstaterne fastlægger også specifikke hændelser, der udløser en undersøgelse
inden den frist, der er fastsat i henhold til stk. 2.
76
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større
uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT
L 197 af 24.7.2012, s. 1).
77
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).
DA 42 DA
Artikel 15
Risikovurdering og forvaltning af forurenede områder
1. Medlemsstaterne fastlægger den specifikke metode til bestemmelse af
områdespecifikke risici ved forurenede områder. En sådan metode baseres på de
faser og krav til områdespecifik risikovurdering, der er anført i bilag VI.
2. Medlemsstaterne definerer, hvad der udgør en uacceptabel risiko for menneskers
sundhed og miljøet som følge af forurenede områder, under hensyntagen til
eksisterende videnskabelig viden, forsigtighedsprincippet, særlige lokale forhold og
nuværende og fremtidig arealanvendelse.
3. For hvert forurenet område, der er kortlagt i henhold til artikel 14 eller på anden
måde, foretager den ansvarlige kompetente myndighed en områdespecifik vurdering
af den nuværende og planlagte arealanvendelse for at fastslå, om det forurenede
område udgør en uacceptabel risiko for menneskers sundhed eller miljøet.
4. På grundlag af resultatet af den i stk. 3 omhandlede vurdering træffer den ansvarlige
kompetente myndighed passende foranstaltninger til at bringe risiciene ned på et
acceptabelt niveau for menneskers sundhed og miljøet ("risikobegrænsende
foranstaltninger").
5. De risikobegrænsende foranstaltninger kan bestå af de i bilag V omhandlede
foranstaltninger. Når den kompetente myndighed træffer afgørelse om passende
risikobegrænsende foranstaltninger, tager den hensyn til de tilgængelige
risikobegrænsende foranstaltningers omkostninger, fordele, effektivitet, holdbarhed
og tekniske gennemførlighed.
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at ændre bilag V og VI for at
tilpasse listen over risikobegrænsende foranstaltninger og kravene til områdespecifik
risikovurdering til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Artikel 16
Register
1. Senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst dato = 4 år efter direktivets
ikrafttræden), udarbejder medlemsstaterne i overensstemmelse med stk. 2 et register
over forurenede områder og områder med forureningsrisiko.
2. Registret skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag VII.
3. Registret forvaltes af den ansvarlige kompetente myndighed og ajourføres
regelmæssigt.
4. Medlemsstaterne gør det register og de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
offentligt tilgængelige. Den kompetente myndighed kan nægte eller begrænse
videregivelse af oplysninger, hvis betingelserne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/4/EF78
er opfyldt.
Registret gøres tilgængeligt i en geografisk baseret onlinedatabase.
78
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
DA 43 DA
5. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger registrets format.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21.
Kapitel V
Finansiering, information til offentligheden og rapportering fra
medlemsstaterne
Artikel 17
EU-finansiering
I betragtning af den prioritet, der i sagens natur er knyttet til etablering af
jordbundsovervågning og bæredygtig jordforvaltning og regenerering af jordbunden, støttes
gennemførelsen af dette direktiv af eksisterende EU-finansieringsprogrammer i
overensstemmelse med deres gældende regler og betingelser.
Artikel 18
Indberetning fra medlemsstaterne
1. Medlemsstaterne indberetter hvert femte år elektronisk følgende data og oplysninger
til Kommissionen og EEA:
(a) data og resultater af den overvågning og vurdering af jordbundens
sundhedstilstand, der foretages i henhold til artikel 6-9
(b) en tendensanalyse af jordbundens sundhedstilstand for de deskriptorer, der er
opført i bilag I, del A, B og C, og for de indikatorer for arealinddragelse og
arealbefæstelse, der er anført i bilag I, del D, i overensstemmelse med artikel 9
(c) et resumé af de fremskridt, der er gjort med hensyn til:
i) gennemførelse af principperne for bæredygtig jordforvaltning i
overensstemmelse med artikel 10
ii) registrering, kortlægning, undersøgelse og forvaltning af forurenede
områder i overensstemmelse med artikel 12-16
(d) de data og oplysninger, der er indeholdt i det register, der er omhandlet i
artikel 16.
De første rapporter forelægges senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst
dato = 5 år og 6 måneder efter direktivets ikrafttræden).
2. Medlemsstaterne sikrer, at Kommissionen og EEA har permanent adgang til de
oplysninger og data, der er omhandlet i stk. 1.
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen onlineadgang til følgende:
(a) en ajourført liste og geodata for deres jordbundsdistrikter, jf. artikel 4, senest
den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 2 år og 3 måneder efter
datoen for direktivets ikrafttræden)
(b) en ajourført liste over de kompetente myndigheder, jf. artikel 5, senest den ...
(Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 2 år og 3 måneder efter datoen
for direktivets ikrafttræden)
DA 44 DA
(c) de foranstaltninger og bæredygtige jordforvaltningspraksisser, der er
omhandlet i artikel 10, senest den ... (Publikationskontoret: Indsæt venligst
datoen = 4 år og 3 måneder efter datoen for direktivets ikrafttræden).
4. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastlægger formatet og de nærmere bestemmelser for indgivelse af de oplysninger,
der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21.
Artikel 19
Information til offentligheden
1. Medlemsstaterne offentliggør de data, der genereres ved den overvågning, der
udføres i henhold til artikel 8, og den vurdering, der foretages i henhold til artikel 9 i
dette direktiv, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF79
for geografisk eksplicitte data og
artikel 5 i direktiv (EU) 2019/1024 for andre data.
2. Kommissionen sikrer, at data om jordbundens sundhed, som gøres tilgængelige via
den digitale jordbundssundhedsportal, der er omhandlet i artikel 6, er tilgængelige for
offentligheden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2018/172580
og (EF) nr. 1367/200681
.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18 i dette
direktiv, er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF, direktiv 2007/2/EF og direktiv (EU)
2019/102482
.
4. Videregivelse af oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, kan afslås eller
begrænses, hvis betingelserne i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF er opfyldt.
Kapitel VI
Delegerede beføjelser og udvalgsprocedure
Artikel 20
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
79
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur
for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1).
80
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
81
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af
Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Unionens
institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
82
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
DA 45 DA
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, 10, 15 og 16, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.
3. Den i artikel 8, 10, 15 og 16 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-
Parlamentet og Rådet samtidigt herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, 10, 15 og 16 træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Kapitel VII
Afsluttende bestemmelser
Artikel 22
Adgang til klage og domstolsprøvelse
Medlemsstaterne sikrer, at medlemmer af offentligheden, der har en tilstrækkelig interesse,
eller som gør gældende, at en rettighed er krænket, i overensstemmelse med national ret har
adgang til ved en domstol eller et uafhængigt og upartisk ved lov oprettet organ at få prøvet
den materielle og processuelle lovlighed af vurderingen af jordbundens sundhed, de
foranstaltninger, der er truffet i henhold til dette direktiv, og eventuelle undladelser fra de
kompetente myndigheders side.
Medlemsstaterne fastlægger, hvad der udgør en tilstrækkelig interesse og krænkelse af en
rettighed i overensstemmelse med målet om at give offentligheden bred adgang til klage og
domstolsprøvelse. Med henblik på stk. 1 anses enhver ikkestatslig organisation, der arbejder
for at fremme miljøbeskyttelse, og som opfylder alle krav efter national lovgivning, for at
have rettigheder, der kan krænkes, og dens interesser anses for tilstrækkelige.
DA 46 DA
De i stk. 1 omhandlede klageprocedurer skal være rimelige, rettidige og gratis eller ikke
uoverkommeligt dyre, og de skal sikre passende og effektive retsmidler, herunder foreløbige
retsmidler, hvis det er nødvendigt.
Medlemsstaterne sikrer, at der stilles praktiske oplysninger til rådighed for offentligheden om
adgangen til administrativ og retslig prøvelse som omhandlet i denne artikel.
Artikel 23
Sanktioner
1. Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/99/EF, fastsætter medlemsstaterne regler om sanktioner for
fysiske og juridiske personers overtrædelse af de nationale bestemmelser, der
vedtages i medfør af dette direktiv, og sikrer, at disse regler gennemføres.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning.
2. De i stk. 1 omhandlede sanktioner omfatter bøder, der står i et rimeligt forhold til den
juridiske persons omsætning eller indkomsten for den fysiske person, der har begået
overtrædelsen. Bødernes størrelse beregnes på en sådan måde, at det sikres, at de
reelt fratager den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, de økonomiske fordele,
der er opnået ved overtrædelsen. I tilfælde af en overtrædelse begået af en juridisk
person skal sådanne bøder stå i et rimeligt forhold til den juridiske persons årlige
omsætning i den pågældende medlemsstat, bl.a. under hensyntagen til de særlige
forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
3. Medlemsstaterne sikrer, at de sanktioner, der er fastsat i henhold til denne artikel,
tager behørigt hensyn til følgende, alt efter hvad der er relevant:
(a) overtrædelsens karakter, grovhed, omfang og varighed
(b) overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter
(c) den befolkning eller det miljø, der er berørt af overtrædelsen, under
hensyntagen til overtrædelsens indvirkning på målet om at opnå et højt niveau
for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
4. Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen meddelelse om de regler
og foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, og om eventuelle senere ændringer, der
berører dem.
Artikel 24
Evaluering og revision
1. Senest den (Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen = 6 år efter datoen for
direktivets ikrafttræden) foretager Kommissionen en evaluering af dette direktiv for
at vurdere fremskridtene hen imod dets mål og behovet for at ændre dets
bestemmelser for at fastsætte mere specifikke krav med henblik på at sikre, at usund
jordbund regenereres, og at al jordbund er sund senest i 2050. Denne evaluering skal
bl.a. tage hensyn til følgende elementer:
(a) de opnåede erfaringer ved gennemførelsen af dette direktiv
(b) de data og oplysninger, der er omhandlet i artikel 18
DA 47 DA
(c) relevante videnskabelige og analytiske data, herunder resultater fra
forskningsprojekter, der finansieres af Unionen
(d) en analyse af de mangler, der skal afhjælpes for at opnå en sund jordbund
inden 2050
(e) en analyse af det eventuelle behov for at tilpasse bestemmelserne i dette
direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling, navnlig for så vidt angår
følgende punkter:
i) definitionen af sund jordbund
ii) opstilling af kriterier for jordbundsdeskriptorerne opført i bilag I, del C
iii) tilføjelse af nye jordbundsdeskriptorer til overvågningsformål.
2. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport om de vigtigste resultater af den i
stk. 1 omhandlede evaluering.
Artikel 25
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den ... [Publikationskontoret: Indsæt venligst
datoen = 2 år efter dette direktivs ikrafttræden]. De meddeler straks Kommissionen
disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 26
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 27
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1 Forslagets/initiativets betegnelse
1.2 Berørt(e) politikområde(r)
1.3 Forslaget/initiativet vedrører:
1.4 Mål
1.4.1 Generelt/generelle mål
1.4.2 Specifikt/specifikke mål
1.4.3 Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
1.4.4 Resultatindikatorer
1.5 Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
1.5.2 Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
ville have skabt enkeltvis
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
1.5.4 Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
1.5.5 Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
1.6 Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1.7 Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1 Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2 Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1 Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2 Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
2.2.3 Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
DA 2 DA
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2 Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3 Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5 Bidrag fra tredjemand
3.3 Anslåede virkninger for indtægterne
DA 3 DA
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1 Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om jordbundsovervågning og
jordbundsmodstandsdygtighed (loven om jordbundsovervågning).
1.2 Berørt(e) politikområde(r)
09 — Miljø- og klimaindsatsen
Aktiviteter:
09 02 — Program for miljø- og klimaindsatsen (LIFE)
1.3 Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning83
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4 Mål
1.4.1 Generelt/generelle mål
Formålet med det foreslåede direktiv er at bidrage til at håndtere de store
samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med at:
— opnå klimaneutralitet og blive modstandsdygtig over for klimaændringer
— vende biodiversitetstab og opfylde internationale forpligtelser vedrørende
biodiversitet
— nedbringe forureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige
for menneskers sundhed og miljøet
— opfylde de internationale forpligtelser vedrørende neutralitet med hensyn til
jordforringelse
1.4.2 Specifikt/specifikke mål
Ud fra det generelle mål er det specifikke mål for dette direktivforslag:
— at standse jordbundsforringelsen og opnå en sund jordbund i hele EU senest i
2050, så det sikres, at jordbunden i EU kan levere flere økosystemtjenester i et
omfang, der er tilstrækkeligt til at opfylde miljømæssige, samfundsmæssige og
økonomiske behov, og reducere jordforureningen til niveauer, der ikke længere anses
for at være skadelige for menneskers sundhed og miljøet.
Ud fra det specifikke mål er de operationelle mål:
83
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 4 DA
— at træffe foranstaltninger til at standse forringelsen af jordbunden og genoprette
jordbundens sundhed
— at etablere en effektiv ramme for at sikre gennemførelsen, navnlig gennem
medlemsstaternes forpligtelse til at vurdere jordbundens sundhed samt til
rapportering og revision.
1.4.3 Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
Det foreslåede initiativ vil give betydelige miljømæssige fordele og forbedre
jordbundens sundhed med afsmittende virkninger på kvaliteten af både vand og luft,
biodiversitet, og give klimafordele og fødevarefordele. Det tager fat på de risici for
menneskers sundhed og miljøet, der stammer fra forurenede områder.
Nuværende og kommende generationers velfærd og trivsel afhænger af jordbundens
sundhed.
Gennemførelsen af forslaget forventes at skabe en lang række muligheder for
SMV'er både for vækst (f.eks. undersøgelse og oprydning af forurenede områder,
rådgivningstjenester vedrørende jordbundens sundhed, jordtestlaboratorier) og for
innovation inden for udformning og anvendelse af bæredygtige jordforvaltnings- og
genopretningsforanstaltninger samt i forbindelse med undersøgelse og oprydning af
forurenet jord.
Gennemførelsen af jordbundsovervågning forventes også at skabe muligheder for
forskning og udvikling og erhvervslivet for at udvikle parametre og
jordbundsobservation.
1.4.4 Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Gennemførelsen af forslaget bør sikre, at jordbunden i hele EU er sund senest i 2050,
og at den forvaltes bæredygtigt, så den ikke forringes yderligere.
De vigtigste indikatorer til overvågning af gennemførelsen er:
— antal overvågningssteder til overvågning af jordbundens sundhed
— andel af EU's område, hvor jordbunden er sund
— vedtagne foranstaltninger til bæredygtig jordforvaltning
— iværksatte regenereringsforanstaltninger
— antal områder med forureningsrisiko, der er registreret i de særlige nationale
registre
— antal undersøgte områder med forureningsrisiko
— antal opryddede eller korrekt forvaltede forurenede områder.
1.5 Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Det foreslåede direktiv træder i kraft efter vedtagelsen, men der vil være en
gennemførelsesperiode på to år for medlemsstaterne til at vedtage og give
DA 5 DA
meddelelse om de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme direktivet.
I denne gennemførelsesperiode vil Kommissionen bistå medlemsstaterne med:
— vejledning i gennemførelsen af direktivet
— udarbejdelse af forskellige vejledninger og informationsmateriale vedrørende
gennemførelsen af direktivet efter behov
— en helpdeskfunktion.
Efter vedtagelsen af direktivet vil Kommissionen:
— regelmæssigt indkalde det særlige nye udvalg, der skal bistå Kommissionen, samt
indkalde til ekspertgruppemøder
— tage de nødvendige skridt og træffe de nødvendige foranstaltninger til at ajourføre
og iværksætte LUCAS-jordbundsprogrammet, som vil supplere medlemsstaternes
overvågningsramme.
Efter udløbet af gennemførelsesfristen vil Kommissionen i overensstemmelse med
sin politik for kontrol af gennemførelsen af EU-lovgivningen:
— kontrollere fuldstændigheden af de gennemførelsesforanstaltninger, som
medlemsstaterne har givet meddelelse om, og om nødvendigt indlede
traktatbrudsprocedurer
— kontrollere, at gennemførelsesforanstaltningerne er i overensstemmelse med
lovgivningen, og om nødvendigt indlede traktatbrudsprocedurer.
Efter udløbet af gennemførelsesfristen skal medlemsstaterne:
— indføre en hensigtsmæssig forvaltning
— etablere jordbundsdistrikter
— indføre en ramme for overvågning af jordbunden, herunder bestemmelse af
prøvetagningssteder og vedtagelse af metoder
— oprette et register over områder med forureningsrisiko.
1.5.2 Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien af et EU-tiltag" forstås her
merværdien af en indsats på EU-plan i forhold til den værdi, som medlemsstaterne
ville have skabt enkeltvis
Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)
Årsagerne til og virkningerne af jordbundsforringelse overskrider landegrænserne og
mindsker leveringen af økosystemtjenester i hele EU og dets nabolande. Nationale
tiltag har vist sig at være utilstrækkelige til at håndtere jordbundsforringelse i hele
EU og har ført til forskellige niveauer af beskyttelse af miljøet og menneskers
sundhed.
Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)
En koordineret indsats på EU-plan forventes at skabe synergier og effekt- og
effektiviseringsfordele med hensyn til overvågning og genopretning af jordbundens
sundhed og sikring af, at jordbunden forvaltes på en bæredygtig måde. En
koordineret indsats forventes også at opfylde de forpligtelser, der er afhængige af
DA 6 DA
jordbundens sundhed, og som er indgået i EU og i den globale kontekst, nemlig at
håndtere klimaændringer, vende biodiversitetstab, tage sigte på at opnå nulforurening
og at opnå neutralitet med hensyn til jordforringelse. Endelig forventes en indsats på
EU-plan at imødegå potentielle fordrejninger på det indre marked og illoyal
konkurrence mellem virksomheder på grund af lavere miljøkrav i nogle
medlemsstater.
1.5.3 Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
I april 2002 meddelte Kommissionen for første gang, at den havde til hensigt at
udvikle en strategi for jordbundsbeskyttelse og bane vejen for et forslag til en EU-
jordbundslovgivning. Et første forslag blev efterfølgende vedtaget af Kommissionen
i 2006, men der opstod vanskelige politiske drøftelser i Rådet for Den Europæiske
Union under flere på hinanden følgende EU-formandskaber. Der blev ikke opnået
enighed på grund af et blokerende mindretal på fem medlemsstater. Som følge heraf
trak Kommissionen sit forslag tilbage i 2014.
Debatterne viste, at regulering af jordbunden på EU-plan kan skabe modstand fra
forskellige interessentgrupper og medlemsstater. Inden udarbejdelsen af dette nye
initiativ har Kommissionen derfor investeret mange kræfter i møder og høring af
interessenter og medlemsstater, herunder gennem oprettelsen af EU's ekspertgruppe
om jordbundsbeskyttelse.
Der er blevet lagt særlig vægt på nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
gennem tilstrækkelig fleksibilitet. Forslaget tager også i vid udstrækning hensyn til
jordbundens variabilitet, klimaforholdene og arealanvendelsen.
En mere resultatorienteret tilgang med klare mål og mindre fokus på den proces eller
de foranstaltninger, der skal gennemføres, giver større fleksibilitet på nationalt plan
og opfylder samtidig behovet for at beskytte jordbunden på en sammenhængende
måde i hele EU.
1.5.4 Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
Initiativet hører under udgiftsområde 3 (Naturressourcer og miljø), budgetafsnit 9
(Miljø og klimaindsats) i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027.
Initiativet hører under den europæiske grønne pagt. Det er også en følge af og
bidrager til at nå de ambitioner, der er fastsat i EU's jordbundsstrategi for 2030. EU's
jordbundsstrategi er et vigtigt resultat af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og
fastsætter en ramme og konkrete foranstaltninger til at beskytte og genoprette
jordbunden og sikre, at den anvendes bæredygtigt. Den opstiller også en vision og et
mål om at opnå en sund jordbund senest i 2050 med konkrete tiltag inden 2030.
Forslaget supplerer andre foranstaltninger, der er skitseret i biodiversitetsstrategien
for 2030 (såsom naturgenopretningsloven) og i EU's jordbundsstrategi (f.eks.
vejledningen om risikovurdering, arealbefæstelse og finansiering).
Medlemsstaternes og virksomhedernes gennemførelse af initiativet vil blive støttet af
en række EU-programmer såsom Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, programmet for miljø- og
klimaindsatsen (LIFE), rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont
Europa), navnlig gennem Horisont Europas mission "En jordpagt for Europa",
DA 7 DA
genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU og national finansiering fra EU's
medlemsstater og privat finansiering.
1.5.5 Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
Gennemførelsen af det nye direktiv vil medføre nye opgaver og aktiviteter for
Kommissionen. Dette vil kræve menneskelige ressourcer, støtte fra EEA, ressourcer
til eksterne kontrahenter og en eller flere administrative ordninger med JRC.
Der findes i øjeblikket ikke noget specifikt bindende EU-instrument om jordbunden,
og gennemførelsen og overvågningen af direktivet er derfor nye ansvarsområder for
Kommissionen og medlemsstaterne.
Dette kræver yderligere ressourcer med stor politisk dømmekraft, politisk viden,
analytiske færdigheder, uafhængighed og modstandsdygtighed gennem hele den
langsigtede gennemførelse af lovgivningen. Der vil også være behov for yderligere
ekspertstøtte, også gennem outsourcing, hvor det er muligt, men centrale opgaver,
der indebærer en høj grad af politisk følsomhed, skal udføres af Kommissionen.
DA 8 DA
1.6 Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– iværksættelse med en indkøringsperiode svarende til gennemførelsesperioden på
to år
– derefter gennemførelse i fuldt omfang
1.7 Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i
traktaten om den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Ikke relevant
DA 9 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1 Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Initiativerne omfatter offentlige udbud, administrative ordninger med JRC og
konsekvenser for COM HR. Der gælder standardregler for denne type udgifter.
2.2 Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1 Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Ikke relevant — jf. ovenfor.
2.2.2 Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Ikke relevant — jf. ovenfor.
2.2.3 Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Ikke relevant — jf. ovenfor.
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Ikke relevant — jf. ovenfor.
DA 10 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
• Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne
Udgiftsom
råde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB84
fra
EFTA-
lande85
fra
kandidatlan
de og
potentielle
kandidatlan
de86
fra andre
tredjeland
e
andre
formålsbe
stemte
indtægter
3
09 02 01 — Natur og biodiversitet
Opdelte JA NEJ JA NEJ
7
20 01 02 01 — Vederlag og
godtgørelser IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
7
20 02 01 03 — Nationale
embedsmænd, som midlertidigt
ansættes i institutionen
IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
7
20 02 06 01 — Udgifter til
tjenesterejser og repræsentation IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
7
20 02 06 02 — Møder,
ekspertgrupper IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
7 20 02 06 03 — Udvalg IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
• Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant
84
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
85
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
86
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 11 DA
3.2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
1 Det indre marked, innovation og det digitale område
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
GD: JRC
 Menneskelige ressourcer 0,342 0,513 0,513 0,513 1,881
 Andre administrationsudgifter
I ALT DG JRC Bevillinger 0,342 0,513 0,513 0,513 1,881
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
3 Miljø og naturressourcer
GD: ENV 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
 Aktionsbevillinger
09 02 01 — Natur og biodiversitet Forpligtelser 1a) 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
DA 12 DA
Betalinger 2a) 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for
særprogrammer87
Budgetpost (3)
Bevillinger I ALT
til GD ENV
Forpligtelser =1a+3 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
Betalinger
=2a
+3
0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
Ovennævnte beløb vil være nødvendigt for at støtte forskellige gennemførelsesopgaver i forbindelse med de lovgivningsmæssige bestemmelser,
der vil blive udført af GD ENV og JRC.
De indkøbte aktiviteter omfatter en generel støttekontrakt for gennemførelsen af forslaget.
Desuden er administrative ordninger med JRC blevet medtaget i denne kategori, navnlig med henblik på etablering af en integreret overvågning.
Alle omkostninger undtagen
menneskelige ressourcer og
administration i mio. EUR (tre decimaler)
opgaver ressourcer 2023 2024 2025 2026 2027 i alt
Generel støtte til gennemførelsen af
direktivet (til udvikling af teknisk
vejledning, støtte til medlemsstaternes
omsætning af direktivet til national ret
og gennemførelse osv.)
Tjenesteydelseskontrakt/Ekster
ne eksperter
0,150 0,150 0,150 0,150 0,600
87
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte
forskning.
DA 13 DA
Yderligere finansielt bidrag (en del af
GD ENV) til gennemførelsen af
LUCAS-undersøgelsen og LUCAS-
jordbundsmodulet (indtil der er
fastlagt bidrag fra andre GD'er)88
.
0,000 0,000 0,000 0,000 0,000
Opgradering af EUSO, Soil Health
dashboard, LUCAS Soil; integrere
LUCAS Soil og medlemsstaternes
data; lette harmoniseringen af
metoder;
yde støtte til gennemførelse og
anvendelse af direktivet, navnlig med
hensyn til arealinddragelse og
jordforurening, integration af
medlemsstaternes
overvågningselementer og fremme af
harmonisering.
Administrative ordninger
mellem ENV og JRC
0,350 0,350 0,350 0,350 1,400
I alt 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
For så vidt angår Det Europæiske Miljøagentur vil indvirkningen på agenturet og et eventuelt behov for styrkelse om nødvendigt blive beskrevet i en særlig
finansieringsoversigt, der samler alle relevante foreslåede initiativer.
 Aktionsbevillinger I ALT
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
88
Indtil LUCAS-undersøgelsen fra 2022 er blevet gennemført gennem budgetdelegation fra flere GD'er. På grundlag af de seneste bidrag fra GD ENV svarende til 1,1
mio. EUR om året forventes der ikke at være behov for yderligere beløb fra GD ENV. Eftersom direktivet kræver regelmæssig overvågning, skal der planlægges en
særlig budgetramme og budgetpost i den næste FFR, som gennemføres efter aftale med alle de involverede generaldirektorater (f.eks. gennem et
aftalememorandum).
DA 14 DA
 Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT
(6)
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 3 ENV i den
flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+6 0,000 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
Betalinger =5+6
0,000 0,500 0,500 0,500 0,500 2,000
 Aktionsbevillinger I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder)
Forpligtelser (4)
Betalinger (5)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle
aktionsrelaterede udgiftsområder) (6)
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser =4+6 0,000 0,842 1,013 1,013 1,013 3,881
Betalinger =5+6
0,000 0,842 1,013 1,013 1,013 3,881
DA 15 DA
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
7 "Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den
Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
i mio. EUR (tre decimaler)
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
GD: ENV
 Menneskelige ressourcer 0,528 0,699 0,699 0,870 2,796
 Andre administrationsudgifter 0,031 0,062 0,110 0,110 0,110 0,423
I ALT DG ENV Bevillinger 0,031 0,590 0,809 0,809 0,980 3,219
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
GD: ESTAT
 Menneskelige ressourcer 0,342 0,342 0,433 0,433 1,550
 Andre administrationsudgifter 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000
I ALT DG ESTAT Bevillinger 0,000 0,342 0,342 0,433 0,433 1,550
Omkostningerne pr. fuldtidsækvivalent (AD/AST) er beregnet til 171 000 EUR pr. år og 91 000 EUR pr. år for FB. De øvrige administrative
udgifter vedrører udvalgs- og ekspertgruppemøder, tjenesterejser og andre udgifter i forbindelse med dette personale.
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,031 0,932 1,151 1,242 1,413 4,769
i mio. EUR (tre decimaler)
DA 16 DA
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 0,031 1,774 2,164 2,255 2,426 8,650
Betalinger 0,031 1,774 2,164 2,255 2,426 8,650
3.2.2 Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Angiv mål og
resultater

År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type89
Gnsntl
.
omkos
tninge
r
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
resulta
ter i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR. 190
— Resultat
— Resultat
— Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
— Resultat
89
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
90
Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål"
DA 17 DA
Subtotal for specifikt mål nr. 2
I ALT
DA 18 DA
3.2.3
1.1.1.1 Kommissionens anslåede behov for administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
0,000 0,870 1,041 1,132 1,303 4,346
Andre
administrationsudgifter
0,031 0,062 0,110 0,110 0,110 0,423
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,031 0,932 1,151 1,242 1,413 4,769
Omkostningerne pr. FTE (AD/AST) beregnes til 171 000 EUR pr. år. De "øvrige administrationsudgifter" vedrører møder i udvalg og
ekspertgrupper, missioner og andre omkostninger, der er forbundet med dette personale.
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 791
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer
(JRC)
0,342 0,513 0,513 0,513 1,881
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Ikke
relevant
0,342 0,513 0,513 0,513 1,881
I ALT
0,031 1,274 1,664 1,755 1,926 6,650
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
91
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 19 DA
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
2023 2024 2025 2026 2027
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — GD ENV 2 3 3 4
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) — Eurostat 2 2 2 2
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning) — JRC 2 3 3 3
Andre budgetposter (angiv nærmere)
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) — GD ENV 2 2 2 2
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) — Eurostat 1 1
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 9
— i hovedsædet
— i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 8 10 11 12
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
i ENV
Forberede og lede udviklingen af teknisk vejledning og yde støtte til medlemsstaterne i
forbindelse med omsætningen og gennemførelsen af initiativet, navnlig inden for:
sundhedskriterier for jordbunden, prøvetagning, data, metodologi, vurdering,
overvågning og analyse, jordbundsdistrikter, arealinddragelse og register over
forurenede områder.
Opretholde en dialog om jordbundens sundhed med medlemsstaterne, deres
kompetente myndigheder og Det Europæiske Miljøagentur, herunder inden for
rammerne af relevante ekspertgrupper og udvalg, og rapportere til Europa-Parlamentet
og Rådet.
Forberede og lede: overvågning og kontrol af medlemsstaternes gennemførelse og
anvendelse af lovgivningen, tilpasning af EU's jordbundsobservatorium og dets
dashboard om jordbundens sundhed, der også omfatter data fra medlemsstaterne, og
tilpasning af EU's statistiske undersøgelse LUCAS til lovens nye krav.
Forberede og lede vedtagelsen af eventuelle nye gennemførelsesretsakter fra
Kommissionen med ajourføring af bilag.
Eksternt personale Udstationerede nationale eksperter skal yde ekspertise om nationale systemer,
begrænsninger og muligheder for at udarbejde effektiv vejledning og effektiv støtte til
medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse og anvendelse.
DA 20 DA
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
i JRC
Lede opgraderingen af EUSO og Soil Health-dashboardet i overensstemmelse med
direktivets krav.
Yde teknisk støtte til at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte og gennemføre
direktivet.
Gøre det lettere at udfylde hullerne i den viden, der er forbundet med direktivet, i
samspil med forskningsprogrammer, f.eks. i forbindelse med eventuelle nødvendige
ajourføringer af direktivets bilag.
Tilvejebringe den nødvendige relevante viden til brug for ENV's politiske opgaver i
forbindelse med direktivet.
Opgradere LUCAS Soil for at bringe den i overensstemmelse med direktivets krav.
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
i Eurostat
Tilpasse og opgradere EU's statistiske undersøgelse LUCAS til de nye kvalitetskrav i
direktivet.
Drive EU's statistiske undersøgelse LUCAS og forvalte relaterede kontrakter.
Tilpasse datastyringsværktøjet og den tilhørende IT-infrastruktur for at opfylde
datakvalitetskravene i direktivet.
DA 21 DA
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–  kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR)
Omkostningerne under budgetpost 09 02 01 dækkes af LIFE-programmet og
planlægges under GD ENV's årlige forvaltningsplaner. De nødvendige menneskelige
ressourcer skal fortrinsvis dækkes ved en yderligere tildeling i forbindelse med den
årlige procedure for tildeling af menneskelige ressourcer.
–  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
FFR-forordningen
–  kræver en revision af FFR
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er
tale om.
3.2.5 Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n92
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
I alt
Angiv det organ, der
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
92
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede
første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.
DA 22 DA
3.3 Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger93
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
Artikel …
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
[…]
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
[…]
93
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2023
COM(2023) 416 final
ANNEXES 1 to 7
BILAG
til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om jordbundsovervågning og jordbundsmodstandsdygtighed (loven om
jordbundsovervågning)
{SEC(2023) 416 final} - {SWD(2023) 416 final} - {SWD(2023) 417 final} -
{SWD(2023) 418 final} - {SWD(2023) 423 final}
Offentligt
KOM (2023) 0416 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BILAG I
JORDBUNDSDESKRIPTORER, KRITERIER FOR SUND JORDBUNDSTILSTAND
OG INDIKATORER FOR AREALINDDRAGELSE OG AREALBEFÆSTELSE
I dette bilag forstås ved:
(1) "omvendt arealinddragelse": omlægning af kunstige arealer til naturlige eller delvis
naturlige arealer
(2) "nettoarealinddragelse": resultatet af arealinddragelse minus omvendt
arealinddragelse.
Aspekt af
jordbundsforringelse
Jordbundsdeskriptor Kriterier for sund
jordbundstilstand
Arealer, der
er undtaget
fra at
opfylde det
relevante
kriterium
Del A: jordbundsdeskriptorer med kriterier for sund jordbundstilstand, der er fastsat på
EU-plan
Forsaltning Konduktivitet
(deciSiemens pr.
meter)
< 4 dS m−1
, når der
anvendes en målemetode
med ekstrakt af mættet
jordmasse (eEC), eller
tilsvarende kriterium, hvis
der anvendes en anden
målemetode
Naturligt
saltholdige
arealer
Landområder
, der er
direkte berørt
af stigende
vandstand i
havene
Jorderosion Jorderosionshastighed
(ton pr. hektar pr. år)
≤ 2 t ha-1
å-1
Ufrugtbare
landområder
og andre
ikkeforvalted
e områder
med
naturlige
arealer,
medmindre
de udgør en
væsentlig
katastroferisi
ko
DA 2 DA
Tab af organisk kulstof
i jorden
Koncentration af
organisk kulstof i
jorden (g pr. kg)
— For organisk jord:
overholde de mål, der er
fastsat for sådanne
jordtyper på nationalt plan
i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 1 og 2, og
artikel 9, stk. 4, i
forordning (EU).../...+
Ingen
undtagelser
— For mineraljord:
forholdet organisk
kulstof/ler > 1/13.
Medlemsstaterne kan
anvende en korrigerende
faktor, hvis specifikke
jordbundstyper eller
klimatiske forhold
berettiger det, under
hensyntagen til det
faktiske indhold af
organisk kulstof i
permanente græsarealer.
Ikkeforvaltet
jord i
områder med
naturlige
arealer
+
Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument
COM(2022) 304 i teksten.
DA 3 DA
Underjordens pakning Underjordens tæthed
(øverste del af B- eller
E-horisont1
)
Medlemsstaterne kan
erstatte denne
deskriptor med en
ækvivalent parameter
(g pr. cm³).
Jordens tekstur2
interva
l
sandjord,
lerblandet
sandjord,
sandblandet
lerjord, lerjord
< 1,80
sandblandet
svær lerjord,
lerjord, svær
lerjord, silt,
siltblandet
lerjord
< 1,75
siltblandet
lerjord,
siltblandet svær
lerjord
< 1,65
sandblandet
svær lerjord,
siltblandet svær
lerjord, svær
lerjord med 35-
45 % ler
< 1,58
Svær lerjord < 1,47
Hvis en medlemsstat
erstatter
jordbundsdeskriptoren
"underjordens tæthed"
med en tilsvarende
parameter, vedtager den et
kriterium for sund
jordbundstilstand for den
valgte
jordbundsdeskriptor, som
svarer til det kriterium, der
er fastsat for "underjordens
tæthed".
Ikkeforvaltet
jord i
områder med
naturlige
arealer
1
Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5
(https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf).
2
Som defineret i Arshad, M.A., B. Lowery and B. Grossman. 1996. Physical tests for monitoring soil
quality. s.123-142. I værket: J.W. Doran and A.J. Jones (eds.) Methods for assessing soil quality. Soil
Sci. Soc. Am. Spec. Publ. 49. SSSA, Madison, WI.
DA 4 DA
Del B: jordbundsdeskriptorer med kriterier for sund jordbundstilstand, der er fastsat på
medlemsstatsniveau
Overskydende
næringsstofindhold i
jorden
Ekstraherbart fosfor
(mg pr. kg)
< "maksimumsværdi"
"Maksimumsværdien"
fastsættes af
medlemsstaten inden for
intervallet 30-50 mg kg-1
.
Ingen
undtagelser
Jordforurening — koncentration af
tungmetaller i jorden:
As, Sb, Cd, Co, Cr (i
alt), Cr (VI), Cu, Hg,
Pb, Ni, Tl, V, Zn (µg
pr. kg)
— koncentration af et
udvalg af organiske
forurenende stoffer
fastsat af
medlemsstaterne og
under hensyntagen til
eksisterende
koncentrationsgrænser
for f.eks. vandkvalitet
og luftemissioner i
EU-lovgivningen
Rimelig sikkerhed for, at
der ikke er nogen
uacceptabel risiko for
menneskers sundhed og
miljøet som følge af
jordforurening fra
jordbundsprøver,
kortlægning og
undersøgelse af forurenede
områder og andre
relevante oplysninger.
Naturtyper med naturligt
høj koncentration af
tungmetaller, som er
opført i bilag I til Rådets
direktiv 92/43/EØF3
,
forbliver beskyttede.
Ingen
undtagelser
Reduktion af jordens
evne til at tilbageholde
vand
Jordbundsprøvens
vandbindingsevne (%
af
vandvolumen/volume
n mættet jord)
Den anslåede værdi for et
jordbundsdistrikts samlede
vandbindingsevne for
hvert vandløbsopland eller
delopland ligger over
minimumstærsklen.
Medlemsstaten fastsætter
minimumstærsklen (i ton)
for jordbundsdistriktet og
vandløbsoplandet eller
deloplandet til en sådan
værdi, at virkningerne af
oversvømmelser som følge
af kraftig regn eller
perioder med lav
jordfugtighed som følge af
tørkehændelser afbødes.
Ingen
undtagelser
3
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L
206 af 22.7.1992, s. 7).
DA 5 DA
Del C: jordbundsdeskriptorer uden kriterier
Aspekt af jordbundsforringelse Jordbundsdeskriptor
Overskydende
næringsstofindhold i jorden
Kvælstof i jorden (mg g-1
)
Forsuring Jordens surhedsgrad (pH)
Muldlagets pakning Muldlagets tæthed (A-horisont4
) (g pr. cm-3
)
Tab af jordbundens biodiversitet Basal jordånding ((mm3
O2 g-1
t-1
) i tør jord
Medlemsstaterne kan også vælge andre fakultative
jordbundsdeskriptorer for biodiversitet såsom:
— metastregkodning af bakterier, svampe, protister og
dyr
— tæthed og mangfoldighed af nematoder
— mikrobiel biomasse
— tæthed og mangfoldighed af regnorme (i dyrkede
arealer)
— invasive ikkehjemmehørende arter og
planteskadegørere.
Del D: indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse
Aspekt af
jordbundsforringelse
Indikatorer for arealinddragelse og arealbefæstelse
Arealinddragelse og
arealbefæstelse
Kunstige arealer i alt (km² og % af medlemsstatens areal)
Arealinddragelse, omvendt arealinddragelse, nettoarealinddragelse
(gennemsnit pr. år — i km² og % af medlemsstatens areal)
Arealbefæstelse (samlet antal km² og % af medlemsstatens areal)
Medlemsstaterne kan også måle andre relaterede valgfrie indikatorer
såsom:
— jordfragmentering
— jordens genanvendelsesprocent
— arealer, der er inddraget til kommercielle aktiviteter, logistiske
knudepunkter, vedvarende energi, arealer såsom lufthavne, veje og
4
Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5
(https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf).
DA 6 DA
miner
— konsekvenser af arealinddragelse såsom kvantificering af tab af
økosystemtjenester og ændring i omfanget af oversvømmelser.
DA 7 DA
BILAG II
METODER
Del A: Metode til bestemmelse af prøvetagningssteder
Aktivitet Minimumskriterier for metoder
Bestemmelse af
jordbundsprøvetagningssteder
(stikprøveundersøgelse)
Stikprøveundersøgelsen skal udformes ud fra en komplet
stikprøveramme, der indeholder de bedste tilgængelige
oplysninger om jordens egenskaber, herunder, men ikke
begrænset til, oplysninger fra tidligere nationale målinger
og målinger under LUCAS-programmet.
Prøvetagningen skal være en stratificeret tilfældig
prøvetagning, der er optimeret på deskriptorer for
jordbundens sundhed.
Størrelsen af den nationale prøvetagning skal opfylde
kravet om en maksimal fejlprocent (eller
variationskoefficient) på 5 % med henblik på vurdering af
et areals jordbundssundhedstilstand.
Kommissionens prøvetagning til den undersøgelse, der er
fastsat i artikel 6, stk. 4, må højst udgøre 20 % af
størrelsen af de nationale prøvetagninger.
Prøvens fordeling og størrelse bestemmes ved at anvende
Bethel-algoritmen (Bethel, 1989)5
, der tager højde for den
krævede maksimale estimeringsfejl.
Del B: Metode til bestemmelse eller estimering af værdierne for jordbundsdeskriptorer
Når der er fastsat en referencemetode, anvendes enten referencemetoden eller en anden
metode, forudsat at den findes i den videnskabelige litteratur eller er offentligt tilgængelig, og
der findes en valideret overførselsfunktion.
Jordbundsdeskriptor Referencemetode Metodemæssige
minimumskriterier
Krav om
overførselsf
(hvis der
en anden
end
referencem
Jordens tekstur
(indhold af ler, silt og
sand — nødvendig til
Foretrukken metode: ISO
11277:1998 til bestemmelse af
partikelstørrelsesfordeling i
JA
5
Bethel, J. 1989. "Sample Allocation in Multivariate Surveys." Survey Methodology 15: s. 47-57.
6
Metoder, der afviger fra referencemetoden, skal enten findes i den videnskabelige litteratur eller være
offentligt tilgængelige.
DA 8 DA
bestemmelse af andre
deskriptorer og
relaterede intervaller)
mineraljord — Metode ved
sigtning og sedimentering
Alternativ metode: ISO
13320:2009 Analyse af
partikelstørrelse —
Laserdiffraktion
Konduktivitet Løsning 1: målemetode med
ekstrakt af mættet jordmasse (eEC)
(FAO SOP: GLOSOLAN-SOP-
087
)
Løsning 2: ISO 11265:1994 til
bestemmelse af den specifikke
konduktivitet
JA
Jorderosionshastighed Estimering af
jorderosionshastigheden skal
tage hensyn til alle
foranstaltninger, der er truffet
for at afbøde eller kompensere
for erosionsrisikoen, herunder
foranstaltninger til afbødning af
virkningerne af brand.
Estimering af
jorderosionshastigheden skal
omfatte alle relevante
erosionsprocesser såsom
erosion forårsaget af vand,
vind, høst og jordbearbejdning.
Jorderosion forårsaget af vand
vurderes under hensyntagen til
følgende faktorer:
- jordbundskarakteristika
(f.eks. jordens erodibilitet,
skorpedannelse og
grovhed)
- klima (f.eks.
nedbørserosivitet —
intensitet og varighed,
under hensyntagen til
relevante
klimaændringsfremskrivni
nger for et givet område)
- topografi (f.eks. skråning
Ikke relevan
7
https://www.fao.org/3/cb3355en/cb3355en.pdf.
DA 9 DA
og længde)
- plantedække, afgrødetype,
arealanvendelse og
forvaltningspraksis med
henblik på at kontrollere
eller reducere erosion
- forvaltningspraksis (f.eks.
dækafgrøder, reduceret
jordbearbejdning,
tildækning af jord osv.)
- afbrændte arealer.
Jorderosion som følge af vind
vurderes under hensyntagen til
følgende faktorer:
- jordbundskarakteristika
(f.eks. erodibilitet)
- klima (f.eks.
jordfugtighed,
vindhastighed,
fordampning)
- vegetation (f.eks.
afgrødetype)
- foranstaltninger med
henblik på at kontrollere
eller reducere erosion
(f.eks. læhegn).
Organisk kulstof i
jorden
ISO 10694:1995 til bestemmelse af
organisk og totalt kulstof efter tør
afbrænding
JA
Underjordens tæthed
(B-horisont8
) eller
tilsvarende9
parameter
valgt af
medlemsstaterne
ISO 11272:2017 til bestemmelse af
tørrumvægt
Hvis der vælges en tilsvarende
parameter, skal metoden enten
være en europæisk eller
international standard, hvis en
sådan foreligger. Hvis en sådan
standard ikke er tilgængelig, skal
den valgte metode enten findes i
JA
8
Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5
(https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf).
9
Tilsvarende ifølge Det Europæiske Miljøagenturs rapport: Soil monitoring in Europe – Indicators and
thresholds for soil health assessments — Det Europæiske Miljøagentur (europa.eu).
DA 10 DA
den videnskabelige litteratur eller
være offentligt tilgængelig.
Ekstraherbart fosfor ISO 11263:1994 til spektrometrisk
bestemmelse af opløseligt fosfor i
natriumhydrogencarbonatopløsning
(P-Olsen)
JA
— Koncentration af
tungmetaller i jorden:
As, Sb, Cd, Co, Cr (i
alt), Cr (VI), Cu, Hg,
Pb, Ni, Tl, V, Zn
— Koncentration af et
udvalg af organiske
forurenende stoffer
defineret af
medlemsstaterne og
under hensyntagen til
eksisterende EU-
lovgivning (f.eks. om
vandkvalitet eller
pesticider)
Potentielt miljøtilgængeligt
indhold af tungmetaller i jorden
baseret på ISO 17586:2016 ved
anvendelse af
salpetersyreopløsning.
Anvende europæiske eller
internationale standarder, når
sådanne foreligger, hvis en
sådan standard ikke er
tilgængelig, skal den valgte
metode enten findes i den
videnskabelige litteratur eller
være offentligt tilgængelig.
JA
Ikke relevan
Jordens
vandbindingsevne
Metode til bestemmelse af værdien
for ét prøvetagningssted:
Løsning 1: LABORATORIUM:
ISO 11274:2019 til bestemmelse af
vandbindingsegenskaberne.
Løsning 2: ESTIMERING:
anvendelse af den metode, der er
beskrevet i den videnskabelige
artikel "New generation of
hydraulic pedotransfer functions
for Europe"10
baseret på tekstur
(eller partikelstørrelsesfordeling)
og organisk kulstof i jorden.
Minimumskriterier for
estimering af jordbundens
samlede vandbindingsevne i et
jordbundsdistrikt på
vandløbsoplands- eller
deloplandsniveau:
- for så vidt angår det
areal, der ikke er
inddraget, foretages et
estimat over den
samlede værdi af
jordens
vandbindingskapacitet
- for så vidt angår det
areal, der er inddraget,
bør det overvejes at
sætte
vandbindingskapacitete
n i uigennemtrængelige
arealer til nul og tildele
delvis
uigennemtrængelige og
andre kunstige arealer
JA (for poin
10
DA 11 DA
proportionalt
mellemliggende
værdier.
Kvælstof i jorden ISO 11261:1995 til bestemmelse af
det samlede kvælstofindhold i
jorden ved hjælp af en modificeret
Kjeldahl-metode
JA
Jordens surhedsgrad ISO 10390:2005 til bestemmelse af
pH i H2O- og CaCl2-ekstrakt (pH-
H2O og pH-CaCl2)
JA
"Muldlagets" tæthed
(A-horisont11
)
ISO 11272:2017 til bestemmelse af
tørrumvægt
JA
Jordbundsånding
Medlemsstaterne kan
også vælge valgfrie
deskriptorer for
jordbundens
biodiversitet såsom:
—
Metastregkodning12
af
bakterier, svampe,
protister og dyr
— Tæthed og
mangfoldighed af
nematoder
— Mikrobiel
biomasse
— Tæthed og
mangfoldighed af
regnorme (i dyrkede
arealer)
Følge anvisningerne i den
videnskabelige artikel "Microbial
biomass and activities in soil as
affected by frozen and cold
storage"13
Anvende europæiske eller
internationale standarder, når
sådanne foreligger. Hvis en
sådan standard ikke er
tilgængelig, skal den valgte
metode enten findes i den
videnskabelige litteratur eller
være offentligt tilgængelig.
JA
For
deskriptorer
jordbundens
biodiversite
relevant
Del C: metodemæssige minimumskriterier til bestemmelse af værdierne for
arealinddragelse og arealbefæstelse
11
Som defineret i FAO's retningslinjer for jordbundsbeskrivelse, kapitel 5
(https://www.fao.org/3/a0541e/a0541e.pdf).
12
Sekventering af DNA-stregkoder til måling af taksonomisk og funktionel mangfoldighed af archaea,
bakterier, svampe og andre eukaryoter, som det blev gjort for LUCAS Soil Biodiversity baseret på
https://doi.org/10.1111/ejss.13299.
13
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0038071797001259.
DA 12 DA
For så vidt angår arealinddragelse, omvendt arealinddragelse og nettoarealinddragelse, bør de
anvendte metoder være i overensstemmelse med definitionerne i artikel 3 og bilag I.
— Arealbefæstelse udtrykkes i procent af det befæstede areal pr. samlet areal.
— De valgte metoder skal enten findes i den videnskabelige litteratur eller være offentligt
tilgængelige.
DA 13 DA
BILAG III
PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIG JORDFORVALTNING
Følgende principper finder anvendelse:
(a) undgå at lade jorden være bar ved at etablere og opretholde beplantning af jorden,
navnlig i miljømæssigt følsomme perioder
(b) minimere fysiske jordbundsforstyrrelser
(c) undgå tilførsel eller udledning af stoffer til jorden, der kan skade menneskers
sundhed eller miljøet eller forringe jordbundens sundhed
(d) sikre, at brugen af maskiner er tilpasset jordbundens styrke, og at omfanget og
hyppigheden af aktiviteter på jordbunden er begrænset, så de ikke skader
jordbundens sundhed
(e) ved gødskning sikre tilpasning til plantens og træernes behov på det pågældende sted
og i den pågældende periode og til jordbundens tilstand og prioritere cirkulære
løsninger, der beriger det organiske indhold
(f) i tilfælde af kunstvanding, maksimere effektiviteten af kunstvandingssystemer og
kunstvandingsforvaltning og sikre, at vandkvaliteten, når der anvendes genvundet
spildevand, opfylder kravene i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2020/74114
, og at det, når der anvendes vand fra andre kilder, ikke forringer
jordbundens sundhed
(g) sikre jordbundsbeskyttelse ved at skabe og vedligeholde passende landskabstræk på
det givne landskabsniveau15
(h) anvende lokalitetstilpassede sorter til dyrkning af afgrøder, planter og træer, hvis
dette kan forhindre jordforringelse eller bidrage til at forbedre jordbundens sundhed,
også under hensyntagen til tilpasningen til klimaændringerne
(i) sikre optimale vandniveauer i organisk jordbund, således at denne jordbunds struktur
og sammensætning ikke påvirkes negativt16
(j) i tilfælde af dyrkning af afgrøder sikre vekseldrift og afgrødediversitet under
hensyntagen til forskellige afgrødefamilier, rodsystemer, vand- og næringsstofbehov
og integreret bekæmpelse af skadegørere
(k) tilpasse flytning af og græsningstider for kreaturbesætninger under hensyntagen til
typer af dyr og belægningsgrad, således at jordbundens sundhed ikke
kompromitteres, og jordbundens evne til at levere foder ikke reduceres
(l) i tilfælde af kendt uforholdsmæssigt stort tab af en eller flere funktioner, der i
væsentlig grad reducerer jordbundens evne til at levere økosystemtjenester, anvende
målrettede foranstaltninger til at regenerere disse jordbundsfunktioner.
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25. maj 2020 om mindstekrav til genbrug
af vand (EUT L 177 af 5.6.2020, s. 32).
15
Dette princip gælder ikke for skovjord.
16
Dette princip gælder ikke for jord i byområder.
DA 14 DA
BILAG IV
PROGRAMMER, PLANER, MÅL OG FORANSTALTNINGER SOM OMHANDLET
I ARTIKEL 10
(1) De nationale genopretningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med
forordning.../...17
+.
(2) De strategiske planer, som medlemsstaterne skal udarbejde under den fælles
landbrugspolitik i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/2115.
(3) Kodeksen for god landbrugspraksis og handlingsprogrammerne for udpegede sårbare
zoner vedtaget i henhold til direktiv 91/676/EØF.
(4) De bevaringsforanstaltninger og den prioriterede handlingsramme, der er fastsat for
Natura 2000-områder i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF.
(5) Foranstaltningerne til opnåelse af god økologisk og kemisk tilstand for
overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ tilstand for
grundvandsforekomster, der indgår i vandområdeplaner udarbejdet i
overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF.
(6) Foranstaltningerne til styring af oversvømmelsesrisikoen, der indgår i de
risikostyringsplaner for oversvømmelser, som er udarbejdet i henhold til direktiv
2007/60/EF.
(7) Tørkeforvaltningsplanerne, der er omhandlet i EU-strategien for tilpasning til
klimaændringer.
(8) De nationale handlingsprogrammer, der er udarbejdet i overensstemmelse med De
Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse.
(9) De mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/841.
(10) De mål, der er fastsat i forordning (EU) 2018/842.
(11) De nationale programmer for bekæmpelse af luftforurening, der er udarbejdet i
henhold til direktiv (EU) 2016/2284, og overvågningsdata om luftforureningens
indvirkning på økosystemer, der indberettes i henhold til nævnte direktiv.
(12) Den integrerede nationale energi- og klimaplan, der er udarbejdet i
overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.
(13) Risikovurderinger og planlægning af katastroferisikostyring i overensstemmelse med
afgørelse 1313/2013/EU.
(14) De nationale handlingsplaner, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 8 i
forordning.../...18
+.
17
+ Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på forordningen om naturgenopretning i dokument
COM(2022) 304 i teksten.
18
+ Publikationskontoret: Indsæt venligst nummeret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EU) 2021/2115, der
er indeholdt i dokument COM (2022) 305, i teksten.
DA 15 DA
BILAG V
VEJLEDENDE LISTE OVER RISIKOBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER
(1) Oprydningsteknikker til oprydning på eller uden for området:
(a) Teknikker til fysisk oprydning:
(a) dampekstraktion, luftindblæsning
(b) varmebehandling, dampindsprøjtning, termisk desorption, vitrifikation
(c) jordvask og -skylning
(d) elektrokinetisk ekstraktion
(e) fjernelse af væskelag
(f) afgravning og deponering.
(b) Biologiske oprydningsteknikker:
(a) stimulering af aerob eller anaerob nedbrydning: biologisk oprydning,
biostimulering, biologisk forstærkning, bioudluftning, biologisk
luftindblæsning
(b) fytoekstraktion, fytofordampning, fytonedbrydning
(c) kompostering, jordforbedring, jordbrug og bioreaktorsystemer
(d) biofiltrering, biobehandling af vådområder og biolag
(e) naturlig afsvækning.
(c) Kemiske oprydningsteknikker:
(a) kemisk oxidering
(b) reaktioner med kemisk reduktion og reduktionsoxidering
(c) pumpning og behandling af grundvand.
(d) Oprydningsteknikker til isolering, indeslutning og overvågning:
(a) overfladeafdækning, reaktive barrierer, indkapsling
(b) kemisk stabilisering, omdannelse til fast form og immobilisering
(c) geohydrologisk isolering og indeslutning
(d) fytostabilisering
(e) kontrol og efterbehandling gennem overvågning af brønde.
(2) Andre risikobegrænsende foranstaltninger end oprydning:
(a) begrænsning af dyrkning og forbrug af afgrøder og grøntsager
DA 16 DA
(b) begrænsning af forbruget af æg
(c) begrænsning af adgangen for kæledyr eller husdyrhold
(d) begrænsning af udvinding eller anvendelse af grundvand til drikke-, hygiejne-
eller industriformål
(e) begrænsning af nedrivning, fjernelse af befæstning eller byggeri på området
(f) begrænsning af adgangen til området eller omkringliggende områder (f.eks.
ved indhegning)
(g) begrænsning af arealanvendelsen eller ændringer i arealanvendelsen
(h) begrænsning af afgravning, boring eller udgravning
(i) begrænsning for at undgå kontakt med jord, støv eller indendørs luft og
anvende forholdsregler for at beskytte menneskers sundhed (f.eks.
åndedrætsværn, handsker, våd rengøring osv.).
(3) De bedste tilgængelige teknikker som omhandlet i direktiv 2010/75/EU.
(4) Foranstaltninger truffet af kompetente myndigheder og industrielle operatører efter et
større uheld i overensstemmelse med direktiv 2012/18/EU.
DA 17 DA
BILAG VI
FASER OG KRAV TIL OMRÅDESPECIFIK RISIKOVURDERING
1. Karakterisering af forureningen kræver identifikation af de forurenende stoffer på
stedet, og bestemmelse af deres kilde, koncentration, kemiske form og fordeling i jordbund og
grundvand. Forekomsten og koncentrationen af forurenende stoffer bestemmes ved
jordbundsprøvetagning og -undersøgelse.
2. Eksponeringsvurdering identificerer den vej, hvormed forurenende stoffer i jorden kan
nå frem til receptorer. Eksponeringsveje kan omfatte indånding, indtagelse, kontakt med
huden, optagelse af planter, vandring til grundvandet eller andet. Disse oplysninger
kombineres med hyppigheden og varigheden af eksponering og receptorkarakteristika såsom
alder, køn og sundhedstilstand med henblik på at anslå optagelsen af forurenende stoffer.
Forbindelserne mellem kilde, eksponeringsvej og receptor er sammenfattet i en grafisk,
skematisk og forenklet gengivelse, nemlig den konceptuelle områdemodel.
3. Toksicitets- eller farevurdering omfatter evaluering af de forurenende stoffers
potentielle sundheds- og miljøvirkninger på grundlag af dosis og eksponeringens varighed.
Toksicitets- eller farevurderingen tager hensyn til de forurenende stoffers iboende toksicitet
og forskellige populationers modtagelighed, f.eks. dyr, mikroorganismer, planter, børn,
gravide, ældre osv. De toksikologiske oplysninger anvendes til at anslå de referencedoser eller
-koncentrationer, der anvendes til risikokarakterisering.
4. Risikokarakterisering kræver, at oplysningerne fra de foregående trin integreres med
henblik på at anslå omfanget af og sandsynligheden for, at det forurenede område vil indvirke
negativt på menneskers sundhed og miljøet, herunder fra forureningens migration til andre
miljømedier. Risikokarakteriseringen bidrager til at prioritere behovet for risikobegrænsende
foranstaltninger og oprydning. Den kan også bidrage til at definere oprydnings- eller
forvaltningsmål for et anlægsområde, f.eks. for at opnå maksimalt acceptable grænser eller
områdespecifikke risikobaserede screeningværdier.
DA 18 DA
BILAG VII
INDHOLD AF REGISTRET OVER OMRÅDER MED FORURENINGSRISIKO OG
FORURENEDE OMRÅDER
Udformningen og præsentationen af dataene i registret skal gøre det muligt for offentligheden
at følge udviklingen i forvaltningen af områder med forureningsrisiko og forurenede områder.
Registret skal indeholde og for hvert område fremlægge følgende oplysninger om kendte
områder med forureningsrisiko, forurenede områder, forurenede områder, der kræver
yderligere foranstaltninger, og forurenede områder, hvor der er truffet eller er ved at blive
truffet foranstaltninger:
(a) områdets koordinater, adresse eller matrikelparcel(ler) i overensstemmelse med
direktiv (EU) 2019/1024 og 2007/2/EF
(b) år for optagelse i registret
(c) forurenende aktiviteter eller aktiviteter med forureningsrisiko, der har fundet sted
eller finder sted på området
(d) områdets forvaltningsstatus
(e) konklusion om forekomst eller fravær, koncentration, type og risiko for forurening
(eller restforurening efter oprydning), hvis der allerede foreligger oplysninger om
dette fra de jordbundsundersøgelser og risikovurderinger, der er omhandlet i artikel
14 og 15
(f) de næste tiltag og forvaltningstrin, der er nødvendige og omhandlet i artikel 14 og
15, herunder tidsplanen herfor.
Registret kan også indeholde følgende oplysninger for hvert område om kendte områder med
forureningsrisiko, forurenede områder, forurenede områder, der kræver yderligere
foranstaltninger, og forurenede områder, hvor der er truffet eller skal træffes foranstaltninger,
hvis sådanne foreligger:
(a) oplysninger om de miljøgodkendelser, der er udstedt for området, herunder
aktivitetens start- og slutår
(b) nuværende og planlagt arealanvendelse
(c) resultater af jordbundsundersøgelser og rapporter om oprydning såsom
koncentrationer og forureningskonturer, konceptuel områdemodel,
risikovurderingsmetoder, anvendte eller planlagte teknikker, skøn over effektivitet af
og omkostninger forbundet med risikobegrænsende foranstaltninger.