Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2023
COM(2023) 420 final
2023/0234 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2023) 420 final} - {SWD(2023) 420 final} - {SWD(2023) 421 final} -
{SWD(2023) 422 final}
Offentligt
KOM (2023) 0420 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
I den europæiske grønne pagt1
og handlingsplanen for den cirkulære økonomi2
opfordres der
til en styrket og fremskyndet indsats fra EU's og medlemsstaternes side for at sikre
miljømæssig bæredygtighed i tekstilsektoren og fødevaresektoren, da de er de mest
ressourcekrævende sektorer, hvilket forårsager betydelige negative eksterne virkninger for
miljøet, hvor finansiering og teknologiske mangler hindrer fremskridt hen imod omstilling til
en cirkulær økonomi og dekarbonisering. Fødevarer og tekstiler er henholdsvis den mest og
den fjerde mest ressourcekrævende sektor,3
og de overholder ikke fuldt ud EU's
grundlæggende affaldshåndteringsprincipper, der er fastsat i affaldshierarkiet, og som kræver
prioritering af affaldsforebyggelse efterfulgt af forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse. I lyset af de indgåede forpligtelser fokuserer dette forslag om ændring af
affaldsrammedirektivet4
på to ressourcekrævende sektorer: tekstiler og fødevarer med
følgende generelle mål:
– at reducere miljø- og klimapåvirkninger, øge miljøkvaliteten og forbedre
folkesundheden i forbindelse med håndtering af tekstilaffald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet
– at mindske de miljø- og klimamæssige virkninger af fødevaresystemer, der er
forbundet med generering af madaffald. Forebyggelse af madaffald vil også bidrage
til fødevaresikkerheden.
Tekstilaffald
Selv om affaldsforebyggelse er et centralt mål for affaldsrammedirektivet og
gennemførelsesindsatsen på nationalt plan, herunder fra private aktørers side, fortsætter den
generelle affaldsproduktion med at stige, og der kan kun konstateres en "relativ afkobling" af
affaldsproduktion fra økonomisk vækst5
. Denne tendens for affald generelt kan også
observeres for tekstilaffald. Her forværres den imidlertid af den såkaldte "fast fashion", som
er kendetegnet ved hyppigere markedsføring af modekollektioner6
med billige produkter, som
ikke tager hensyn til de eksterne virkninger for miljøet7
, tilskynder kunderne til at foretage
impulskøb og til køb af større mængder tøj8
. Dette stigende tekstilforbrug fører til stigende
mængder tekstilaffald. Ifølge en igangværende undersøgelse foretaget af Det Fælles
Forskningscenter (JRC)9
beløb den samlede mængde tekstilaffald, der omfatter beklædning og
fodtøj, boligtekstiler, tekniske tekstiler og produktionsaffald, sig i 2019 til 12,6 mio. ton (10,9
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt, COM(2019) 640
final.
2
En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi: For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa,
COM(2020) 98 final af 11.3.2020.
3
EU's omstillingsforløb (europa.eu).
4
EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
5
Det Europæiske Miljøagentur, Waste prevention in Europe, 2021, Waste prevention in Europe —
European Environment Agency (europa.eu).
6
Lai, O., What is fast fashion, Earth.org, 2021, https://earth.org/what-is-fast-fashion
7
Workshop for interessenter.
8
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, 2021, https://data.europa.eu/doi/10.2760/858144.
9
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter. Techno-scientific assessment of the management
options for used and waste textiles. 2023 (under udarbejdelse).
DA 2 DA
mio. ton forbrugsaffald og 1,7 mio. ton produktionsaffald). Affald af beklædningsgenstande
og fodtøj udgjorde 5,2 mio. ton, svarende til 12 kg pr. person pr. år i EU.
Ifølge en undersøgelse fra Det Fælles Forskningscenter (JRC)10
indsamles omkring 78 % af
det tekstilaffald fra forbrugsleddet, der omfatter tøj og fodtøj, boligtekstiler og tekniske
tekstiler, ikke særskilt og ender i blandet husholdningsaffald, der forbrændes eller deponeres.
Denne ressourceineffektive affaldshåndtering er ikke i overensstemmelse med
affaldshierarkiet og fører til miljøskader i EU og i tredjelande på grund af for høje niveauer af
drivhusgasemissioner, vandforbrug, forurening og arealanvendelse. Af det særskilt
indsamlede tekstilaffald, der kun udgør 22 % af det producerede tekstilaffald fra
forbrugsleddet, genanvendes ca. 32 % i EU (ca. 20 % uden for EU), og ca. 8 % genbruges i
EU (ca. 38 % uden for EU), mens resten eksporteres.
Forpligtelsen til særskilt indsamling af tekstiler i affaldsrammedirektivet træder i kraft den 1.
januar 2025. Ifølge oplysninger fra medlemsstaterne anslås det, at systemerne til særskilt
indsamling og sorterings- og genanvendelsesinfrastrukturerne sandsynligvis ikke vil være klar
til at håndtere de forventede yderligere mængder, der skal indsamles. Sortering forventes i de
fleste medlemsstater at finde sted tæt på affaldsindsamlingsstederne og i større målestok i de
medlemsstater, hvor markedsvilkårene er gunstige (f.eks. lavere omkostninger til
affaldshåndtering, eksisterende infrastruktur og kompetencer, der kan opskaleres, nærhed til
genanvendelses-/produktionsknudepunkter og havne). Genanvendelse forventes ikke at finde
sted i alle lande og vil sandsynligvis finde sted i regioner tæt på tekstilproduktionscentre og
eksisterende infrastrukturbaser.
Tekstilsektoren er ressourcekrævende. Hvad angår både produktionen af råvarer og tekstiler
kommer størstedelen af presset og virkningerne af forbruget af beklædning, fodtøj og
husholdningstekstiler i EU fra andre regioner i verden. Selv om størstedelen af
miljøbelastningen fra EU's forbrug af tekstiler finder sted i tredjelande11
, påvirker de
imidlertid også EU på grund af deres globale indvirkning. EEA anslår, at for at producere den
mængde tøj, tekstiler og fodtøj, der blev forbrugt i EU i 2020, fandt 80 % af anvendelsen af de
primære råstoffer, 88 % af vandforbruget, 92 % af arealanvendelsen og 73 % af
drivhusgasemissionerne sted uden for EU. F.eks. er drivhusgasemissioner et globalt fænomen
og ikke afgrænset af specifikke grænser eller til specifikke regioner. Desuden var der næsten
13 mio. fuldtidsbeskæftigede i forsyningskæden på verdensplan12
. Forebyggelse, genbrug og
genanvendelse af tekstilaffald kan derfor bidrage til at reducere sektorens miljøaftryk.
Endvidere er omkostningerne til affaldshåndtering i forbindelse med brugte
beklædningsgenstande og husholdningstekstiler ikke medregnet i prisen på nye produkter. I
gennemsnit vil omkostningerne til indsamling og behandling beløbe sig til ca. 12 cent pr.
artikel. Disse omkostninger varierer imidlertid efter varetype, hvor varer, der indeholder en
blanding af tekstilfibertyper og inkluderer lukkemekanismer (f.eks. knapper og lynlåse) koster
mere at håndtere, og varer med en enkelt fibertype og ingen lukkemekanisme som f.eks. t-
shirts, koster mindre. I betragtning af de store mængder tekstilaffald, der i øjeblikket
bortskaffes som restaffald, medregnes omkostningerne ved bortskaffelse og de eksterne
virkninger for miljøet ved denne bortskaffelse, herunder emissioner fra forbrænding og
deponering, heller ikke. Andre eksterne virkninger omfatter navnlig de miljømæssige og
sociale virkninger af tekstilaffald, der eksporteres til tredjelande under dække af, at det sker til
10
Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter. Techno-scientific assessment of the management
options for used and waste textiles. 2023 (under udarbejdelse).
11
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 2019.
12
EEA. Textiles and the environment: the role of design in Europe's circular economy (2022).
Tilgængelig på: https://www.eea.europa.eu/publications/textiles-and-the-environment-the.
DA 3 DA
genbrugsformål, navnlig i forbindelse med eksporterede ikkesorterede tekstiler, hvoraf en
betydelig del ender på (ulovlige) deponeringsanlæg.
Uensartede definitioner af tekstiler og tekstilaffald medfører administrative byrder og udgør
hindringer for grænseoverskridende overførsler. De forskellige politiske og
lovgivningsmæssige signaler i de enkelte medlemsstater og informationshuller (f.eks. om
kvaliteten af råmaterialer) hæmmer opskaleringen af genanvendelsesindustrien og genbruget
og forvrider konkurrencen på det indre marked, samtidig med at genanvendelse af tekstiler er
kompleks som følge af forskellige sammensætninger af tekstilaffald. Dette hindrer ikke blot
omstillingen til en cirkulær økonomi på tekstilområdet, men forhindrer også skabelsen af
kvalitetsjob og værditilvækst i EU. Den utilstrækkelige sorterings- og
genanvendelsesinfrastruktur vil sandsynligvis føre til, at tekstiler ikke behandles i
overensstemmelse med affaldshierarkiet, selv ikke når forpligtelsen til særskilt indsamling
træder i kraft. Fremstillingsvirksomhed med lav værditilvækst finder hovedsagelig sted i
tredjelande. Produktion og bortskaffelse af importeret tekstilaffald har betydelige negative
samfundsmæssige virkninger på lokalt, regionalt og globalt plan13
.
Derfor er de specifikke mål for dette forslag for så vidt angår tekstilaffald at forbedre
håndteringen af tekstilaffald i overensstemmelse med det "affaldshierarki"14
, der er fastsat i
affaldsrammedirektivet, ved at prioritere affaldsforebyggelse, forberedelse med henblik på
genbrug og genanvendelse af tekstiler frem for andre nyttiggørelsesmuligheder og
bortskaffelse og gennemføre princippet om, at forureneren betaler. I handlingsplanen for den
cirkulære økonomi15
og EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler
("tekstilstrategien")16
opfordres der til en styrket og fremskyndet indsats fra EU's og
medlemsstaternes side for at forebygge tekstilaffald og forbedre tekstilernes cirkularitet, da
det er en ressourcekrævende sektor, der har betydelige negative eksterne virkninger for
miljøet, hvor finansiering og teknologiske mangler hindrer fremskridt hen imod omstillingen
til en cirkulær økonomi.
Fødevareaffald
Madaffald er en af de største kilder til ineffektivitet i fødevarekæden. Det fører navnlig til
negative miljø- og klimapåvirkninger. Fødevareforbruget er den største bidragyder til EU-
forbrugets miljøpåvirkning17
og biodiversitetsaftryk18
.
Når fødevarer kasseres, vil al energien og alle ressourcerne samt de miljømæssige
konsekvenser heraf såsom drivhusgasemissioner, der opbygges i hele fødevarekæden, stadig
være brugt, uden at det gavner menneskers ernæring. Forarbejdede, transporterede og
tilberedte fødevarer, der derefter går til spilde i forbrugsfasen — har en større miljøpåvirkning
end uforarbejdede fødevarer, der går tabt på bedriften. De 58,5 mio. ton madaffald, der blev
13
Ellen Mac Arthur Foundation, 2017, https://ellenmacarthurfoundation.org/a-new-textiles-economy.
14
Affaldshierarkiet er et centralt begreb i affaldsrammedirektivet, som fastsætter en præference for
håndtering og bortskaffelse af affald: forebyggelse først (herunder genbrug) efterfulgt af
affaldshåndteringsoperationer: forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og
sidst bortskaffelse. Det fungerer i praksis gennem specifikke regler og præstationsmål såsom
fastsættelse af forpligtelser til særskilt indsamling og mål for forebyggelse, genanvendelse eller
omdirigering fra deponering.
15
COM(2020) 98 final.
16
COM(2022) 141 final.
17
Sanye Mengual, E. og Sala, S., 2023. Consumption Footprint and Domestic Footprint: Assessing the
environmental impacts of EU consumption and production.
18
Sanyé-Mengual, E., Biganzoli, F., Valente, A., Pfister, S., og Sala, S. (2023). What are the main
environmental impacts and products contributing to the biodiversity footprint of EU consumption? A
comparison of life cycle impact assessment methods and models.
DA 4 DA
genereret i EU i 202019
, forårsagede emissioner på 252 mio. ton CO2-ækvivalenter20
. Dette
svarer til 16 % af den samlede drivhusgaseffekt fra EU's fødevaresystem. Madaffald lægger
også et unødvendigt pres på begrænsede naturressourcer. F.eks. kan den mængde vand, der
forbruges til produktion af fødevarer, der i sidste ende går til spilde, kvantificeres til 342 mia.
m3
vandækvivalenter21
, svarende til 12 % af den samlede virkning af EU's
fødevareproduktion og -forbrug. Fødevarespild tegner sig også for 16 % af de virkninger på
jordbunden, der forårsages af arealanvendelse22
, mens konsekvenserne for eutrofieringen i
havet udgør 15 %23 24
.
Hvad angår de økonomiske konsekvenser har de 58,5 mio. ton madaffald en markedsværdi,
der anslås til 132 mia. EUR25
. Disse omkostninger omfatter fødevarevirksomheders mistede
ressourcer i hvert led af fødevareforsyningskæden, men også unødvendige udgifter for
husholdningerne. Desuden anslås omkostningerne til indsamling og behandling af madaffald
til yderligere 9,3 mia. EUR26
.
Madaffald har store sociale konsekvenser. Det fører til unødvendig anvendelse af ressourcer,
som ellers kunne fordeles. Den gennemsnitlige andel af fødevareudgifter (landbrugsfødevarer
og food service) af husholdningernes samlede udgifter i EU er på ca. 19 %27
. Kassering af
fødevarer, der er egnede til konsum — i stedet for at omfordele disse fødevarer til dem, der
har behov for dem, herunder gennem fødevaredonation — udgør også en forspildt mulighed i
lyset af de voksende udfordringer for fødevaresikkerheden. Selv om
fødevaretilgængeligheden i Europa er sikret, er prisoverkommelighed et problem for et
stigende antal EU-borgere: 32,6 millioner mennesker har ikke råd til et måltid med kød, fisk,
19
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/env_wasfw/default/table?lang=en
20
Beregnet ved hjælp af forbrugsfodaftryksmetoden som beskrevet i: Europa-Kommissionen, Det Fælles
Forskningscenter, Sanyé Mengual, E., Sala, S., Consumption footprint and domestic footprint:
assessing the environmental impacts of EU consumption and production: life cycle assessment to
support the European Green Deal, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023,
https://data.europa.eu/doi/10.2760/218540.
21
En m3
verdensækvivalent repræsenterer en kubikmeter, der forbruges i gennemsnit i verden.
Gennemsnittet refererer til et forbrugsvægtet gennemsnit og repræsenterer dermed de steder, hvor der i
øjeblikket forbruges vand.
22
Vurderet under hensyntagen til virkningerne på fire jordbundsegenskaber: biotisk produktion,
erosionsresistens, grundvandsregenerering og mekanisk filtrering som beskrevet i: De Laurentiis, V.,
Secchi, M., Bos, U., Horn, R., Laurent, A. og Sala, S., Soil quality index: Exploring options for a
comprehensive assessment of land use impacts in LCA, Journal of Cleaner Production, 215, s. 63-74,
2019.
23
Forbrugsfodaftrykket dækker de 16 påvirkningskategorier i miljøaftrykket (Europa-Kommissionen,
2021), herunder eutrofiering af ferskvand, som hovedsagelig skyldes fosforudledninger.
24
EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1.
25
Eurostat, 2022 (se bemærkning 92, s. 32).
26
Manfredi, S., og Cristobal, J., Towards more sustainable management of European food waste:
Methodological approach and numerical application. Waste Management and Research, 34(9), 957-
968, 2016, https://doi.org/10.1177/0734242X16652965.
27
Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, EU
agricultural outlook for markets, income and environment 2022-2032, Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023, s. 43. https://data.europa.eu/doi/10.2762/29222. Bemærk: meget lille
variation (mindre end 1 %) grundet brugen af et lidt anderledes MAGNET-referencescenarie.
DA 5 DA
kylling eller et tilsvarende vegetarisk element hver anden dag28
. Endelig har fødevarespild for
mange forbrugere en vigtig etisk dimension29
.
I denne forbindelse forpligtede EU og dets medlemsstater sig til at nå verdensmål 12.3 om
senest i 2030 at halvere det globale madaffald pr. indbygger på detail- og forbrugerniveau og
reducere fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab efter høst.
EU har gennemført en særlig handlingsplan for at reducere fødevaretab og madaffald,
herunder både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger, oprindeligt
som led i handlingsplanen for den cirkulære økonomi fra 2015 og siden 2020 under EU's jord
til bord-strategi30
. I den forbindelse ønsker Kommissionen ikke blot at fastsætte klare
forpligtelser for medlemsstaterne med hensyn til reduktion af madaffald, men også at skabe et
politisk miljø, der støtter medlemsstaterne i at træffe effektive foranstaltninger.
Affaldsrammedirektivet, som revideret i 2018, kræver, at medlemsstaterne udarbejder
specifikke programmer til forebyggelse af madaffald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet. Det kræver, at medlemsstaterne reducerer madaffald i alle led i
fødevareforsyningskæden, overvåger omfanget af madaffald og rapporterer om de fremskridt,
der gøres. Kommissionen vedtog i 2019 en fælles metode til måling af madaffald31
, der skal
anvendes som grundlag for overvågning af madaffald i hele EU.
For at hjælpe medlemsstaterne med at træffe foranstaltninger har Kommissionen siden 2015
taget initiativer til at præcisere og harmonisere relevant lovgivning (f.eks. vedtagelse af EU-
retningslinjer for fødevaredonation32
efterfulgt af ændringer af
fødevarehygiejnebestemmelserne for at fremme sikker praksis for fødevaredonation samt EU-
retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som
foder33
). Kommissionen har også siden 2016 oprettet en multiinteressentplatform, EU's
platform om fødevaretab og madaffald34
, for at støtte alle aktører i fastlæggelsen af
foranstaltninger til forebyggelse af madaffald, udveksle bedste praksis og evaluere fremskridt.
Den har også vedtaget sine egne bidrag (f.eks. anbefalinger til foranstaltninger til
forebyggelse af madaffald35
) og har støttet det arbejde, der er udført på EU-plan for at
forbedre praksis36
for datomærkning. Udveksling af bedste praksis og løsninger til reduktion
af madaffald i hele EU lettes også gennem det digitale EU-knudepunkt for forebyggelse af
fødevaretab og madaffald37
. Pilotprojektet RESTwithEU38
evaluerer og anbefaler digitale
værktøjer til at reducere madaffald i restaurationsbranchen. Støtte til ændringer i forbrugernes
adfærd behandles af en særlig undergruppe under platformen, og et kompendium om bedste
praksis, der er udviklet af EU-pilotprojektet Det europæiske forbrugerforum for bekæmpelse
28
Eurostat, oktober 2022. Living conditions in Europe - material deprivation and economic strain -
Statistics Explained.
29
Behovet for at sikre adgang til fødevarer og solidaritet i fødevareforsyningskæden fremhæves også i
anbefalingerne fra det europæiske borgerpanel om madaffald. Det fuldstændige sæt anbefalinger findes
i bilag 16 til konsekvensanalysen.
30
COM(2020) 381 final.
31
EUT L 248 af 27.9.2019, s. 77.
32
EUT C 361 af 25.10.2022, s. 1.
33
EUT C 133 af 16.4.2018, s. 2.
34
https://food.ec.europa.eu/safety/food-waste/eu-actions-against-food-waste/eu-platform-food-losses-and-
food-waste_da.
35
https://food.ec.europa.eu/system/files/2021-05/fs_eu-actions_action_platform_key-rcmnd_en.pdf.
36
https://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu_actions/date_marking_da.
37
https://ec.europa.eu/food/safety/food_waste/eu-food-loss-waste-prevention-hub/eu-member-state-
page/show/FI.
38
https://restwith.eu/.
DA 6 DA
af madaffald, vil blive stillet til rådighed inden udgangen af juni 2023. For at styrke
evidensgrundlaget for forebyggelse af madaffald foretager Det Fælles Forskningscenter
vurderinger af effektiviteten af foranstaltninger til forebyggelse af madaffald39
, understøttet af
en evalueringsramme, der kan anvendes af alle aktører. Indkaldelser af forslag under EU's
rammeprogram for forskning og innovation Horisont 202040
og Horisont Europa41
har givet
nye muligheder for forskning og innovation med henblik på at tackle fødevaretab og
madaffald. Andre finansieringsinstrumenter til forebyggelse af madaffald omfatter LIFE-
programmet og InterReg Europe. Under programmet for det indre marked stiller
Kommissionen også tilskud til rådighed for at støtte medlemsstater og interessenter42
i at
forbedre målingen af madaffald og gennemførelsen af foranstaltninger til reduktion af
madaffald i samarbejde med Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale
Område (HaDEA).
Mange fødevarevirksomheder i fødevareforsyningskæden har taget vigtige skridt til at
reducere produktionen af madaffald og forbedre ressourceeffektiviteten. I henhold til EU's
adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og markedsføringspraksis
har43
fødevareforarbejdningsvirksomheder og detailhandlere givet konkrete tilsagn om
reduktion af madaffald i deres aktiviteter og i hele forsyningskæden.
På trods af disse tiltag og den stigende bevidsthed om de negative virkninger og konsekvenser
af madaffald, politiske forpligtelser indgået på EU- og medlemsstatsplan og EU-
foranstaltninger, der er gennemført siden handlingsplanen for den cirkulære økonomi i 2015,
er produktionen af madaffald ikke tilstrækkeligt faldende til at gøre betydelige fremskridt hen
imod verdensmål 12.3. På trods af de eksisterende retlige forpligtelser i
affaldsrammedirektivet og Kommissionens støtteaktiviteter er de foranstaltninger, der hidtil er
truffet i medlemsstaterne, uensartede og har ikke muliggjort en betydelig reduktion af
mængden af madaffald i EU.
Fastsættelsen af mål er derfor et nødvendigt næste skridt. Dette forslag foreslår følgende
specifikke mål: for det første at pålægge medlemsstaterne et klart ansvar for at fremskynde
reduktionen af madaffald i hele fødevareforsyningskæden og i husholdningerne på deres
respektive områder og dermed yde et solidt bidrag til opfyldelsen af verdensmål 12.3 for det
andet at sikre, at alle medlemsstaterne følger foregangslandene med tilstrækkelig og
konsekvent handling med henblik på at reducere madaffald.
Dette bør føre til, at de enkelte medlemsstater tager ambitiøse initiativer med anvendelse af de
mest effektive foranstaltninger, der er skræddersyet til deres specifikke nationale situation, og
understøtter ændret forbrugeradfærd samt styrker koordineringen af foranstaltninger mellem
aktører i hele fødevareværdikæden samt med andre relevante aktører (f.eks. den akademiske
verden, NGO'er, finansielle institutioner, socialøkonomiske aktører osv.).
Efter konferencen om Europas fremtid blev fødevarespild desuden valgt som det første emne
for EU-borgerdebatpaneler. Borgerpanelets anbefalinger vil støtte Kommissionens arbejde og
39
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, Caldeira, C., Sala, S. og De Laurentiis, V.,
Assessment of food waste prevention actions. Development of an evaluation framework to assess the
performance of food waste prevention actions, Publikationskontoret, 2019.
40
Se projekterneCHORIZO og ToNoWaste.
41
Se projekterne FOLOU og WASTELESS.
42
Eksempel: HaDEA 2022 indkaldelse af forslag for at hjælpe interessenter med at træffe foranstaltninger
til bekæmpelse af madaffald.
43
Europa-Kommissionen, Fødevaresikkerhed, EU's adfærdskodeks for ansvarlig forretnings- og
markedsføringspraksis for fødevarer, 2021.
DA 7 DA
støtte medlemsstaterne i udformningen af nationale strategier og handlingsplaner for at
forebygge madaffald.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i
affaldsrammedirektivet, som kræver, at medlemsstaterne indfører særskilt indsamling af
tekstiler senest den 1. januar 2025. Med forslaget indføres bestemmelser om udvidet
producentansvar og andre politiske foranstaltninger, der har til formål at støtte den
nødvendige finansiering og harmonisere de oplysninger og tilgange vedrørende den
infrastruktur til indsamling, sortering, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse, der vil være nødvendig, når forpligtelsen til særskilt indsamling træder i
kraft.
I henhold til artikel 9, stk. 6, i affaldsrammedirektivet skal Kommissionen senest den 31.
december 2023 undersøge de data om madaffald, som medlemsstaterne har fremlagt, med
henblik på at overveje, om det er muligt at fastsætte et EU-dækkende reduktionsmål for
madaffald, der skal nås senest i 2030, og forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og
Rådet, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag. Fastsættelsen af mål bør styrke de
nuværende bestemmelser i artikel 9, stk. 1, i affaldsrammedirektivet, som kræver, at
medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at reducere madaffald i hele
fødevareforsyningskæden.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
EU's tekstilstrategi omhandler produktion og forbrug af tekstiler og anerkender samtidig
tekstilsektorens betydning. Den præsenterer en vision for 2030 for tekstiler, som fastsætter
målet for tekstilprodukter, der har lang levetid og kan genanvendes, og som i vid udstrækning
er fremstillet af genvundne fibre, uden farlige stoffer og fremstillet under hensyntagen til
arbejdstagerrettigheder, sociale rettigheder og miljøet, og peger på behovet for
producentansvar i hele værdikæden, tilstrækkelig kapacitet til innovativ fiber-til-fiber-
genanvendelse, biobaserede løsninger og begrænsning af forbrænding og deponering af
tekstiler til et minimum. Særlig relevant for affaldshåndtering er, at EU's tekstilstrategi
bebudede harmoniserede EU-regler om udvidet producentansvar for tekstiler og økonomiske
incitamenter til at gøre produkter mere bæredygtige ("økograduering af gebyrer"). Desuden
fremhævede den Kommissionens mål om at tackle udfordringerne i forbindelse med eksport
af tekstilaffald og fremme anstændigt arbejde på verdensplan med henblik på en global
retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning44
.
Dette initiativ har også til formål at bidrage til målet i handlingsplanen for den cirkulære
økonomi om at reducere den samlede affaldsproduktion betydeligt og halvere mængden af
restaffald (ikkegenanvendt) kommunalt affald senest i 2030. Revisionen af direktivet om
emballage og emballageaffald vil sigte mod at reducere affaldsproduktionen af
emballageaffald. Samlet set vil dette initiativ og revisionen af initiativet vedrørende direktivet
om emballage og emballageaffald tackle over 65 % af alt kommunalt affald (emballage,
madaffald og tekstilaffald) og dermed bidrage til det overordnede mål i
affaldsrammedirektivet og den europæiske grønne pagt.
44
(COM/2022/66 final).
DA 8 DA
Kommissionens forslag til forordning om overførsel af affald45
blev vedtaget den 17.
november 2021, og på tidspunktet for vedtagelsen af dette forslag er forhandlingerne stadig i
gang. Det har til formål at sikre, at EU ikke eksporterer sine affaldsudfordringer til
tredjelande, og at lette overførsler til genanvendelse og samtidig modvirke overførsler til
bortskaffelse. Foranstaltningerne omfatter kriterier for en bedre sondring mellem blandet og
ikkeblandet affald samt mellem brugte produkter og affaldsprodukter, som kan fastsættes for
tekstiler. Der foreslås også en strengere eksportordning for tredjelande, der ikke er
medlemmer af OECD, samt en forpligtelse til at kontrollere effektiviteten af
nyttiggørelsesanlæg i tredjelande. Endelig foreslås der foranstaltninger til at øge indsatsen for
at håndhæve reglerne for overførsel af affald, herunder for tekstilaffald. Virkningerne af
forslaget til forordningen om overførsel af affald er indregnet i den udførte vurdering. I de
foranstaltninger, der vedrører overførsler af materialer (foranstaltning 2.6 og 2.9), skelnes der
desuden mellem tekstiler, der er bestemt til genbrug og ikke længere er affald (og derfor ikke
er omfattet af forordningen om overførsel af affald), og tekstiler, for hvilke der henvises
direkte til foranstaltningerne i forslaget.
Den foreslåede forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter46
vil fastsætte en
ramme for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design for specifikke produktgrupper for i
væsentlig grad at forbedre deres cirkularitet, energimæssige ydeevne og andre aspekter af
miljømæssig bæredygtighed. Krav til miljøvenligt design kan være af afgørende betydning for
affaldsforebyggelse og genanvendelse af høj kvalitet, da de kan forbedre produkters
holdbarhed, reparationsmuligheder, genanvendelighed og genanvendt indhold. Udviklingen af
sådanne krav kan også danne grundlag for fastsættelsen af harmoniserede finansielle bidrag til
ordninger for udvidet producentansvar. Kravene til miljøvenligt design af tekstiler forventes
at være på plads i 2025 eller 2026. Ud over indførelsen af nye krav til miljøvenligt design vil
der i forordningen om miljøvenligt design blive indført foranstaltninger til at imødegå
destruktion af usolgte forbrugerprodukter. For det første indeholdt den et forslag om at
indføre et krav om, at store virksomheder skal offentliggøre oplysninger om antallet og
typerne af usolgte forbrugerprodukter, som de bortskaffer. Denne foranstaltning har til formål
at fungere som et incitament for virksomheder til at undgå denne praksis af hensyn til deres
omdømme, samtidig med at den også forventes at skabe et bedre evidensgrundlag for, i
hvilket omfang destruktion af usolgte forbrugsvarer finder sted. For det andet vil forordningen
om miljøvenligt design omfatte en beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der forbyder
destruktion af specifikke grupper af usolgte forbrugerprodukter, såsom tekstiler, under
hensyntagen til oplysningerne fra den generelle oplysningspligt. Andre vigtige EU-politikker
omfatter forordningen om mærkning af tekstiler47
og forordningen om registrering, vurdering
og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)48
.
Retligt bindende mål for reduktion af madaffald bidrager til en række andre af EU's politiske
målsætninger, nemlig en reduktion af drivhusgasemissionerne, hvilket igen bidrager til EU's
mål om klimaneutralitet senest i 2050 og til målet om en nettoreduktion af
drivhusgasemissionerne på mindst 55 % senest i 2030 som udtrykt i 2030-klimaplanen49
.
Reduktion af madaffald fører også til en mere bæredygtig arealanvendelse, mindre
eutrofiering af havene og mindre vandknaphed i overensstemmelse med målet om at etablere
et bæredygtigt fødevaresystem som foreslået i jord til bord-strategien.
45
(COM/2021/709 final).
46
COM/2022/142 final.
47
EUT L 272 af 18.10.2011 af 1, s.
48
EUT L 396 af 30.12.2006 af 1, s.
49
(COM(2020) 562 final).
DA 9 DA
Ifølge strategien skal der fastlægges et referencescenario for madaffald under hensyntagen til
nye data, som medlemsstaterne har indberettet, og der skal fastsættes retligt bindende mål for
reduktion af madaffald i hele EU senest i 2023.
Bioøkonomistrategien50
opfordrer til foranstaltninger til genbrug, reduktion og genanvendelse
af bioaffaldsstrømme. Reduktionen af madaffald bidrager til strategiens centrale principper
såsom den cirkulære økonomi, kaskadeanvendelsen af biomasse og anvendelsen af
affaldshierarkiet.
Omstillingsforløbet for turisme51
, der blev offentliggjort i februar 2022, fremhæver blandt
sine vigtigste tiltag reduktionen af madaffald i hotel- og restaurationsbranchen. I december
2022 vedtog medlemsstaterne Rådets konklusioner om den europæiske dagsorden for turisme
203052
, hvori Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at støtte en forbedret
cirkularitet inden for turisttjenester, herunder madaffald.
Endelig er madaffald blevet identificeret som en af de vigtigste drivkræfter, der påvirker
fødevaresikkerheden fra både udbuds- og efterspørgselssiden53
. Reduktion af madaffald kan
bidrage til at øge fødevaresystemernes modstandsdygtighed og til fødevaresikkerheden
generelt ved at forbedre forsyningskædens effektivitet og produktivitet og sikre
overkommelige fødevarepriser. Ved at gøre fødevaresystemerne mere effektive og støtte
ændringer i forbrugernes adfærd for at undgå unødvendig bortskaffelse af fødevarer vil det
være muligt at brødføde et større antal mennesker med samme fødevareproduktion. Reduktion
af madaffald kan derfor bidrage til at imødekomme den forventede stigende efterspørgsel
efter fødevarer og samtidig sikre, at vores fødevaresystem fungerer inden for planetens
grænser. Desuden kan en reduktion af fødevaretab og madaffald bidrage til faldende
fødevarepriser og dermed potentielt forbedre den økonomiske adgang til fødevarer.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)54
giver EU
beføjelse til at handle på det miljøpolitiske område for at bevare, beskytte og forbedre
miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, bidrage til en forsigtig og rationel udnyttelse af
naturressourcerne og fremme foranstaltninger på internationalt plan til løsning af regionale og
globale miljøproblemer.
Forslaget er udarbejdet gennem en målrettet ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, som
er det eneste juridiske instrument til at regulere forebyggelse og håndtering af tekstilaffald i
EU, og som er baseret på artikel 192, stk. 1, i TEUF. Selv om der er flere retsakter, der
regulerer tekstilprodukter (f.eks. REACH, forordningen om mærkning af tekstiler), er
affaldsrammedirektivet det eneste retlige instrument, der regulerer alle aspekter af håndtering
af tekstilaffald, herunder de specifikke forpligtelser til at sikre særskilt indsamling, behandling
og rapportering.
50
COM(2012) 060 final.
51
https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/404a8144-8892-11ec-8c40-01aa75ed71a1.
52
https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15441-2022-INIT/da/pdf.
53
SWD(2023) 4 final, Drivkræfter for fødevaresikkerhed.
54
EUT C 326 af 26.10.2012, s. 47.
DA 10 DA
Den målrettede ændring af affaldsrammedirektivet bygger på disse eksisterende krav om at
fjerne identificerede lovgivningsmæssige hindringer og afhjælpe markedssvigt ved at gøre
disse bestemmelser klarere, mere specifikke og harmoniserede for at mindske omfanget af
potentielle nationale forskelle og skabe betingelserne for at øge genbrug og genanvendelse af
tekstilinfrastruktur. Desuden følger indførelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet
producentansvar for tekstiler de minimumskrav, der er fastsat i EU-retten, og sigter mod
harmonisering. Dette mål forfølges yderligere ved at give Kommissionen mandat til at
vedtage mere detaljerede regler ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Der er fastsat klare
anvendelsesdatoer for de enkelte foranstaltninger i overensstemmelse med gennemførligheden
af dem og den nødvendige tilpasningstid for de forpligtede interessenter.
På området madaffald bygger den målrettede ændring af affaldsrammedirektivet på
eksisterende krav, der vedrører vigtige aspekter af forebyggelse af madaffald (definition af
madaffald og fælles målemetode for madaffald, medlemsstaternes forpligtelser til at reducere
madaffald i alle led i fødevareforsyningskæden, overvågning og årlig rapportering om
omfanget af madaffald, udarbejdelse af nationale programmer til forebyggelse af madaffald)
og håndtering (f.eks. særskilt indsamling).
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
I betragtning af tekstilværdikædens grænseoverskridende karakter ud fra et økonomisk,
miljømæssigt og socialt perspektiv er salg, forbrug og bortskaffelse af tekstiler uløseligt
forbundet med det indre markeds funktion og de globale værdikæder. Den store afhængighed
af råstoffer understreger betydningen af at fremme cirkulære forretningsmodeller for at
mindske anvendelsen af primære råstoffer og bidrage til at afbøde de dermed forbundne
negative eksterne virkninger for miljøet.
Indsamlings-, sorterings- og genanvendelsessystemerne skal opskaleres for at være forberedt
på den kommende forpligtelse til særskilt indsamling og dens fulde gennemførelse, da
adskillige huller i lovgivningen og markedet, der påvirker alle medlemsstater og aktører i
tekstilværdikæden, øjeblikket hindrer tilstrækkelig indsamling, sortering og genanvendelse.
Manglen på en fælles EU-tilgang til tekstilhåndtering risikerer at skabe eller yderligere
forankre en lovgivningsmæssig fragmentering og forstyrre affalds- og materialestrømme og
dermed hæmme grænseoverskridende bevægelser af tekstiler (produkter, brugte tekstiler og
affaldstekstiler) og koordinerede tiltag og hurtige investeringer i hele EU. Der er stor risiko
for yderligere at øge den lovgivningsmæssige fragmentering og de administrative byrder for
industriens interessenter, navnlig SMV'er, som følge af en forskelligartet anvendelse af
princippet om, at forureneren betaler, gennem nationale ordninger for udvidet
producentansvar for tekstiler. Håndtering af grænseoverskridende negative eksterne
virkninger for miljøet, herunder drivhusgasemissioner og eksport af tekstiler (og affald
forklædt som ikkeaffald) til tredjelande, håndteres mere effektivt gennem EU's indsats,
navnlig da de vigtigste årsager til problemet vedrører lovgivningsmæssige mangler som følge
af manglende harmoniserede definitioner og lovgivningsmæssig fragmentering og et
finansieringshul, der er fælles for alle medlemsstater.
Alle medlemsstater producerer madaffald, hvilket skaber betydelige grænseoverskridende
negative eksterne virkninger for miljøet. Produktion, oplagring, transport og forarbejdning af
fødevarer og bortskaffelse af madaffald har miljø- og klimapåvirkninger (såsom
drivhusgasemissioner og indvirkning på arealanvendelse, biodiversitet, vandanvendelse og
eutrofiering) i EU. Desuden kan produktion af fødevarer, der importeres til EU, føre til
betydelige globale miljø- og klimapåvirkninger.
DA 11 DA
Der er behov for en konsekvent reduktion af madaffald i hele EU for i de enkelte
medlemsstater at sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, reduktion af de
negative indvirkninger på klimaet, biodiversiteten og udnyttelsen af naturressourcerne med
fordele, der rækker ud over de nationale grænser. Det er vigtigt at bemærke, at ved at gøre
fødevaresystemet mere effektivt bidrager reduktion af madaffald også til fødevaresikkerheden
i hele EU.
Fødevarer handles i vid udstrækning på EU-markedet, og fødevarevirksomheder, der opererer
på tværs af grænserne, har brug for sammenhæng og klarhed med hensyn til det forventede
ambitionsniveau for at planlægge investeringer og foranstaltninger til forebyggelse af
madaffald. En koordineret tilgang på EU-plan kan skabe pålidelighed og kontinuitet og
dermed støtte fødevarevirksomhedsledernes vedtagelse af nye forretningsmodeller med
henblik på at fremskynde reduktionen af madaffald i hele fødevareværdikæden.
På trods af politiske tilsagn på internationalt plan, EU-plan og nationalt plan, eksisterende
retlige krav i affaldsrammedirektivet og Kommissionens støtteaktiviteter har
medlemsstaternes reaktioner på madaffald været uensartede og er generelt ikke tilstrækkelige
til at løse de identificerede problemer og de miljømæssige, økonomiske og sociale
konsekvenser for forbrugerne, virksomhederne og samfundet som helhed. Forskellene i
medlemsstaternes indsats med hensyn til reduktion af produktionen af madaffald og
forskellige forventninger til fødevarevirksomhedsledernes bidrag tyder på, at der er behov for
mere koordinerede og ensartede foranstaltninger på EU-plan for at gøre de fremskridt, der er
nødvendige for at nå verdensmål 12.3.
Fastsættelsen af retligt bindende mål for reduktion af madaffald, som medlemsstaterne skal nå
inden 2030, forventes at styrke indsatsen for at identificere og opskalere effektive strategier
og initiativer både i og på tværs af medlemsstaterne ved at: strømline
fødevarevirksomhedernes bidrag, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende
forsyningskæder bidrage til at sikre, at drivkræfterne bag produktion af madaffald (marked og
adfærd) håndteres konsekvent og samtidigt af alle medlemsstater i overensstemmelse med de
foranstaltninger, der er truffet af de — hidtil få — førende aktører fremskynde udviklingen af
effektive nationale strategier til forebyggelse af madaffald gennem udbredelse af god praksis
og yderligere udnyttelse af EU's videnbase vedrørende forebyggelse af madaffald.
Fastsættelse af mål i EU's affaldslovgivning er et politisk instrument, der vil kræve, at
medlemsstaterne træffer foranstaltninger, samtidig med at der gives fuld fleksibilitet med
hensyn til valget af de nødvendige foranstaltninger. Medlemsstaterne kan derfor vælge de
politiske instrumenter, der vil være de mest effektive og virkningsfulde afhængigt af den
specifikke situation på deres respektive områder.
• Proportionalitetsprincippet
Affaldsrammedirektivets lovgivningsmæssige tilgang, der går ud på at harmonisere visse
elementer af affaldshåndtering (definitioner, kvantitative eller kvalitative mål, der
operationaliserer affaldshierarkiet, princippet om, at forureneren betaler, rapporteringskrav)
og give plads til nationale og lokale gennemførelsesforanstaltninger
(affaldshåndteringsplanlægning og godkendelse af affald) er i overensstemmelse med
foranstaltninger på EU-plan, der kun begrænses til det strengt nødvendige.
En øget harmonisering af tilgangen til håndtering af tekstilaffald med hensyn til
anvendelsesområdet for tekstiler, klare definitioner, mindstekrav til overførsel og behandling
med henblik på at operationalisere affaldshierarkiet, organisatoriske karakteristika ved
DA 12 DA
tekstilindsamlingssystemer og byrdefordeling vil skabe retssikkerhed for den nødvendige
samordnede indsats fra de berørte interessenter i hele tekstilværdikæden (medlemsstater,
sociale virksomheder, affaldsforvaltere, producenter, andre økonomiske aktører og borgere)
med henblik på at investere i udviklingen af infrastruktur i hele EU for at maksimere genbrug
og genanvendelse. Disse aktører opnår økonomisk effektivitet på grund af stordriftsfordele og
lavere efterlevelsesomkostninger ved kun at skulle følge én ensartet lovgivningsmæssig
tilgang på EU-plan, som kræver handling på EU-plan. En harmoniseret tilgang til at lukke
finansieringsgabet gennem fælles regler om udvidet producentansvar og samtidig reduktion af
andre lovgivningsmæssige hindringer, der hæmmer en større ensartethed i
tekstilaffaldssorteringen og overførsler på tværs af landegrænser med henblik på sortering,
genbrug og genanvendelse, vil reducere de økonomiske byrder for industrien og SMV'erne
betydeligt og bevare deres konkurrenceevne. Det skal også bemærkes, at eftersom
tekstilsektoren består af 99 % SMV'er, vil opfyldelsen af det udvidede producentansvar blive
varetaget kollektivt ved hjælp af producentansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på
deres vegne, hvilket vil reducere de administrative byrder betydeligt for dem. Den
kombinerede forbedring af miljøkvaliteten kan betragtes som en vigtig sidegevinst. For
yderligere at mindske indvirkningen på SMV'er er mikrovirksomheder (op til 10 ansatte) —
som udgør 88 % af alle virksomheder i sektoren — undtaget fra det udvidede
producentansvar, hvilket letter den administrative byrde for og indvirkning på SMV'er
betydeligt.
Tekstilsektoren er domineret af SMV'er. Mikrovirksomheder udgør ca. 88 % af sektoren.
Forslaget er specifikt skræddersyet til at minimere de finansielle og administrative
konsekvenser for mikrovirksomheder, navnlig ved at undtage alle mikrovirksomheder fra
ordningen for udvidet producentansvar. Alle resterende SMV'er (dvs. SMV'er, der ikke er
mikrovirksomheder) vil stadig være omfattet af ordningen for udvidet producentansvar.
Samtidig vil støtten til genbrug og genanvendelse også hjælpe de SMV'er, der er omfattet af
ordningen for udvidet producentansvar (dvs. SMV'er, der ikke er mikrovirksomheder)
sammenlignet med status quo, ved at sikre, at der er flere midler til rådighed, og at der findes
et mere stabile råmaterialer i form af genbrugelige og genanvendelige tekstiler på markedet.
Med hensyn til madaffald giver det foreslåede mål for reduktion af madaffald ikke anledning
til nye foranstaltninger på EU-plan. Fastsættelsen af mål giver medlemsstaterne frihed til at
vælge foranstaltninger, der er effektive og skræddersyet til deres specifikke nationale
situation. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at træffe nye foranstaltninger vedrørende
reduktion af madaffald ud over dem, der allerede er fastsat i affaldsrammedirektivet (dvs.
reduktion af madaffald i alle led af fødevareforsyningskæden, udarbejdelse af programmer til
forebyggelse af madaffald, gennemførelse af relaterede foranstaltninger, overvågning og
rapportering om opnåede fremskridt). Desuden har medlemsstaterne siden vedtagelsen af
dagsordenen for bæredygtig udvikling i 2015 allerede forpligtet sig til at træffe
foranstaltninger til at reducere madaffald med henblik på at bidrage til verdensmål 12.3, som
de facto er et ikkebindende, ambitiøst mål.
Erfaringerne fra førende lande viser, at de foranstaltninger, som regeringerne hidtil har
gennemført, er baseret på fødevareforsyningskædens økonomiske aktørers frivillige
engagement i fælles køreplaner med henblik på at nå et fælles mål for reduktion af madaffald.
Der tilbydes i øjeblikket finansiel bistand (i form af tilskud til foranstaltninger) på EU-plan
for at hjælpe interessenterne med at tage konkrete skridt til at forbedre målingen og
forebyggelsen af madaffald. De tilskud, som Kommissionen hidtil har gennemført under
programmet for det indre marked, har navnlig været rettet mod SMV'er for at imødekomme
deres specifikke behov og støtte udviklingen og udbredelsen af bedste praksis.
DA 13 DA
Den videre udveksling af viden, bedste praksis, værktøjer, retningslinjer og erfaringer vil
fortsætte via EU-platformen (herunder dens undergrupper) og det særlige websted (EU's
knudepunkt for forebyggelse af fødevaretab og madaffald).
Overordnet set går de foreslåede foranstaltninger ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
sikre, at lovgivningen overholdes, samtidig med at miljøbeskyttelsen sikres.
• Valg af retsakt
I betragtning af ovenstående forklaringer, dvs en ændring af affaldsrammedirektivet, er et
direktiv det rette instrument at anvende. Det giver mulighed for at harmonisere visse
elementer, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at tage hensyn til særlige
nationale forhold i forbindelse med gennemførelsen af direktivet.
Affaldsrammedirektivet er det eneste juridiske instrument til at regulere forebyggelse og
håndtering af tekstilaffald i EU og er baseret på artikel 192, stk. 1, i TEUF. Selv om der er
flere retsakter, der regulerer tekstilprodukter (f.eks. REACH, forordningen om mærkning af
tekstiler), er affaldsrammedirektivet det eneste retlige instrument, der regulerer alle aspekter
af håndtering af tekstilaffald, herunder de specifikke forpligtelser til at sikre særskilt
indsamling, behandling og rapportering.
Madaffald er også defineret og reguleret i affaldsrammedirektivet. Selv om en række
individuelle foranstaltninger, der kan bidrage til at reducere madaffald, reguleres i lovgivning
vedrørende fødevaremarkedets funktion, fødevaresikkerhed eller fødevareinformation til
forbrugerne på EU-plan, er den overordnede lovgivningsmæssige ramme for forebyggelse af
madaffald, herunder overvågning og rapportering om madaffald, der opstår, og planlægning
af nationale programmer til forebyggelse af madaffald, en del af affaldsrammedirektivet.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer
Der er ikke foretaget efterfølgende evalueringer, eftersom den seneste ændring af
affaldsrammedirektivet først fandt sted i 2018. Det ville derfor have været for tidligt at
foretage en efterfølgende evaluering af de seneste ændringer, der endnu ikke er gennemført
fuldt ud. Desuden indeholder affaldsrammedirektivet specifikke revisionsklausuler for
specifikke affaldsstrømme, som vil resultere i analyser af virkningerne af de nuværende
bestemmelser.
• Høringer af interessenter
Høringsmetoden og -strategien blev skitseret i indkaldelsen af dokumentation til et forslag om
"Miljøvirkninger af affaldshåndtering: revision af EU's affaldsramme"55
og den indledende
konsekvensanalyse til "Forslag til en revision af direktiv 2008/98/EF om affald — del om
målet for reduktion af madspild"56
. Da de to forslag har til formål at ændre den samme retsakt
55
Europa-Kommissionen, Deltag i debatten, Offentliggjorte initiativer, Miljøvirkninger af
affaldshåndtering — revision af EU's affaldsramme, https://ec.europa.eu/info/law/better-
regulation/have-your-say/initiatives/13225-Environmental-impact-of-waste-management-revision-of-
EU-waste-framework_da
56
Europa-Kommissionen, Deltag i debatten, offentliggjorte initiativer, Madspild: reduktionsmål,
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13223-Food-waste-reduction-
targets_da
DA 14 DA
med samme retsgrundlag, blev det besluttet at sammenlægge dem. Den åbne offentlige
høring, der blev gennemført i maj-august 2022, omfattede derfor begge affaldsstrømme.
Tekstilaffald
Som led i indkaldelsen af feedback modtog Kommissionen 19757
særskilte svar.
Respondenterne har hjemsted i 25 forskellige lande, herunder fire lande uden for EU: 65 i
Belgien, der afspejler antallet af brancheorganisationer og ikkestatslige organisationer
(NGO'er) i Belgien, 23 i Tyskland, 16 i Frankrig, 14 i Nederlandene og 12 i Italien.
Resultaterne af høringen viste generel støtte til behovet for at forbedre håndteringen af
tekstiler i overensstemmelse med affaldshierarkiet og opfordrede til lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der kan afhjælpe den nuværende markedssituation, hvor bortskaffelse er den
foretrukne løsning. Der var generel støtte til indførelsen af ordninger for udvidet
producentansvar i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, herunder også
fra den berørte industri. Den blev imidlertid ledsaget af stærke opfordringer til så meget
harmonisering som muligt for at begrænse indvirkningen på industrien, som er domineret af
SMV'er, navnlig for at sikre fuld overensstemmelse med kravene til miljøvenligt design af
tekstilprodukter i henhold til forordningen om miljøvenligt design i forbindelse med
gennemførelsen af kravene til graduering af gebyrer for udvidet producentansvar.
Repræsentanter for genanvendelsesindustrien mindede om, at tilknyttede
genanvendelsesordninger for tekstiler kræver passende overgangsperioder for at etablere
genanvendelseskapacitet og systemer til at sikre inputkvaliteten. Moderne beklædningsdesign
med blandet tekstilsammensætning er en udfordring for genanvendelse ligesom mangel på
automatiske sorteringsteknologier og den nødvendige kapacitet til at forberede råmaterialer til
genanvendelse. Interessenter inden for genbrug og NGO'er pegede på dokumentation for,
hvordan genbrugstøj bidrager til at reducere mængden af tekstilaffald, og at særskilt
indsamling af brugte tekstiler og ikke kun affald af tekstiler er afgørende for at sikre genbrug.
Repræsentanterne for tekstilindustrien fremhævede også de socioøkonomiske og
miljømæssige fordele ved cirkulære forretningsmodeller såsom leje af tekstiler for at forlænge
tekstilernes levetid sammenlignet med ejede tekstiler. Interessenter fra forskellige
interessentgrupper understregede betydningen af at sikre en harmoniseret anvendelse af
affaldstekstiler og brugte tekstiler for at lette grænseoverskridende transport af sådanne
materialer og tackle alle ulovlige overførsler af affald, der forklædes som brugte produkter,
navnlig for at imødekomme visse interessenters betænkeligheder med hensyn til miljømæssigt
forsvarlig behandling af eksporterede brugte tekstiler og navnlig usorterede tekstiler.
Lignende stærke opfordringer fra en bred gruppe af berørte parter vedrørte behovet for
harmonisering af definitionerne af tekstiler samt de produkter, der er omfattet af det udvidede
producentansvar, og de vigtigste elementer heri, navnlig for at mindske risikoen for markeds-
og lovgivningsmæssig fragmentering og administrative byrder, i betragtning af at flere lande
overvejer at indføre ordninger for udvidet producentansvar.
En offentlig høring var åben fra den 24. maj 2022 til den 24. august 2022 for at indsamle
yderligere dokumentation om referencescenariet, indhente udtalelser og indsigt i spørgsmål
vedrørende tekstilaffald, gennemførligheden og de mulige virkninger af alternative
foranstaltninger og indsamle eksempler på bedste praksis og synspunkter om eventuelle
foranstaltningers subsidiaritet. Der indkom i alt 731 gyldige besvarelser58
. Derudover
57
Tallet angivet i Miljøvirkninger af affaldshåndtering: revision af EU's affaldsramme (europa.eu) er 198,
fordi der er tale om en overlapning fra WEEE-forummet.
58
Alle modtagne bidrag blev anset for gyldige.
DA 15 DA
indsendte 207 respondenter skriftlige bidrag. Respondenterne var hovedsagelig
virksomheder/erhvervsorganisationer og erhvervssammenslutninger (40 %, 299 svar) og EU-
borgere (36 %, 255 svar). 94 % af respondenterne (693 svar) er baseret i EU, og de fleste er
baseret i Belgien (16 %, 119 svar)59
, Tyskland (13 %, 96 svar), Italien (11 %, 82 svar) og
Frankrig (8 %, 63 svar).
Det er vigtigt at understrege, at tekstilaffald er den type affald, der bekymrer de adspurgte
respondenter mindst, idet virksomheder og erhvervssammenslutninger kun angav en
bekymringsgrad på 63 %. De resterende interessenter (EU-borgere, NGO'er og offentlige
myndigheder) gav udtryk for større bekymring i sagen. Mere end halvdelen af respondenterne
var enige eller meget enige i, at de deltog i særskilt indsamling af tekstilaffald med en
udskydelse af resultaterne, afhængigt af hvilken interessentgruppe de tilhørte. EU-borgerne
indtog førstepladsen med hensyn til indsamling af tekstilaffald efterfulgt af de offentlige
myndigheder og NGO'er og virksomheder og virksomhedssammenslutninger på
sidstepladsen. Imidlertid var kun 40 % af de offentlige myndigheder, 32 % af virksomhederne
og erhvervssammenslutningerne, 28 % af EU-borgerne og 24 % af NGO'erne enige eller
meget enige (221 svar) i, at de var tilfredse med det eksisterende system til indsamling af
tekstilaffald.
Næsten 30 positionspapirer dækkede området tekstilaffald, hvoraf ca. halvdelen kom fra
SMV'er eller organisationer, der repræsenterer dem. SMV'erne påpegede, at der i øjeblikket
ikke er nogen storstilet plan for behandling af tekstilaffald. De understregede behovet for at
fremme holdbare tekstiler af høj kvalitet, forbedre genbrugen af dem, så vidt muligt forberede
dem til genbrug og opskalere sorteringssystemerne tilstrækkeligt med henblik på genbrug,
genanvendelse og forarbejdning. De anbefalede også ændringer i tekstilernes design og
forbrugsmønstre og en reduktion i mængden af tekstilaffald gennem ambitiøse
affaldspolitikker. De samme punkter vedrørende tekstilers holdbarhed og genbrug samt
sorterings- og genanvendelseskapaciteten blev delt af genanvendelsesindustrien, som også
bemærkede, at der bør udvikles cirkulære og sociale tekstilværdikæder.
Blandt anbefalingerne var behovet for at fastsætte kvantitative mål for genbrug og
forberedelse med henblik på genbrug og for at forbedre systemerne for særskilt indsamling.
SMV'er bemærkede, at ordninger for udvidet producentansvar bør håndhæve affaldshierarkiet
ved at fastsætte kvantitative mål for affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på
genbrug, sikre økograduering af gebyrer og fair konkurrence på genanvendelsesmarkederne,
give adgang til affaldsstrømmen til operatører inden for forberedelse med henblik på genbrug
og samtidig inddrage sociale virksomheder som centrale interessenter i udviklingen,
forvaltningen og funktionen af disse ordninger. De slog også til lyd for sammenhæng med
andre lovgivningsinitiativer såsom forordningen om bortskaffelse af affald og forordningen
om affald og harmonisering af kriterier for affaldsfasens ophør på EU-plan, hvilket blev
bakket op af genanvendelsesindustrien. SMV'erne påpegede også behovet for vejledning for
at opnå en høj grad af særskilt indsamling af tekstiler, og at moden fibersortering og
forbehandling er afgørende for at øge genanvendelsen af forbrugsaffald. Nogle
positionspapirer omhandler en harmoniseret definition af tekstilaffald.
Desuden blev der gennemført interviews med interessenter. I april og maj 2022 blev der
afholdt interviews med udvalgte interessenter fra alle interessentgrupper, der i første omgang
59
Det store antal respondenter fra Belgien antages at være et resultat af, at mange af de organisationer, der
repræsenterer forskellige interesser i relation til EU-institutionerne, såsom industrisammenslutninger,
ikkestatslige organisationer og forbrugerorganisationer osv., har hovedsæde i Bruxelles.
DA 16 DA
primært fokuserede på et bredere anvendelsesområde og derefter på brugt tekstilaffald og
tekstilaffald. Der blev afholdt 27 individuelle interviews/gruppeinterviews om
problemidentifikation, målenes omfang og indsamling af dokumentation for virkningerne af
løsningsmodeller og foranstaltninger. Ifølge interessenterne bør en EU-dækkende ramme for
udvidet producentansvar omfatte specifikke elementer for at være effektiv. Foranstaltninger
vedrørende genbrug, reparation og særskilt indsamling skal omfatte bindende mål, der kan
håndhæves, for at tilskynde producenterne til at gennemføre omstillingen til cirkularitet. Med
hensyn til initiativets anvendelsesområde foreslog nogle af interessenterne, at indsamlingen
skulle omfatte tekstilaffald fra husholdninger og tekstilaffald fra erhvervsdrivende, der kan
sammenlignes med husholdningstekstiler såsom tøj- og boligtekstiler, poser fremstillet af
tekstiler og tekstiltilbehør; de gav imidlertid udtryk for betænkeligheder med hensyn til sko og
tekniske tekstiler. De foreslog endvidere, at anvendelsesområdet begrænses i starten og
udvides over tid, når infrastrukturen er på plads, og at anvende KN-koderne i toldtariffen til at
definere de tekstiler, der er omfattet af den foreslåede ordning for udvidet producentansvar.
Interessenterne gav udtryk for forskellige holdninger til spørgsmålet om vejledning. Med
hensyn til mål anbefalede interessenterne, at der udvikles mål med en gradvis forøgelse af
ambitionsniveau over tid, afhængigt af forbrugsniveauet, samt gennemførlige
ressourcereduktionsmål for tekstilproduktion, f.eks. ved hjælp af et mål for genbrugsindhold.
De fremhævede også, at alle mål bør kombineres med opskalering af
genanvendelsesteknologier i medlemsstaterne, og at målene for genbrug bør sikre, at genbrug
rent faktisk finder sted. De bemærkede, at det er vigtigt at tage hensyn til, at målene for
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af tekstilaffald bør baseres på
affaldshierarkiet.
Den målrettede høring om brugte tekstiler og tekstilaffald tog form af fire virtuelle
interessentworkshopper med diskussioner i grupper og undergrupper og brug af digitale
whiteboards. Desuden blev et møde i affaldsrammedirektivets ekspertgruppe
(medlemsstaterne), interviews og en konference om Europas fremtid anvendt til at opnå mere
målrettet dokumentation.
Oplysninger indsamlet under interessenthøringerne bidrog til at definere problemerne, og
hvilke politiske løsningsmodeller der skal fokuseres på.
Madaffald
I forbindelse med den indledende konsekvensanalyse blev der modtaget 85 bidrag fra
respondenter i 17 medlemsstater og 2 tredjelande (Det Forenede Kongerige og USA). De
fleste bidrag kom fra erhvervssammenslutninger (27), efterfulgt af NGO'er (18, heraf 12 med
fokus på miljøet), virksomheder (11), EU-borgere (9), forbruger- (4) og miljøorganisationer
(3). Seks offentlige myndigheder (herunder 3 medlemsstater) leverede input gennem
feedbackmekanismen.
Generelt udtrykte interessenterne støtte til EU's lovgivningsinitiativ, der betragtes som
afgørende for at nå målene i den grønne pagt om klimaneutralitet og omstilling til
bæredygtige fødevaresystemer som krævet i jord til bord-strategien. De fleste interessenter
bekræfter, at målene for reduktion af madaffald bør omfatte hele forsyningskæden (som
afspejler en integreret tilgang til fødevaresystemer) med det fremtidige EU-mål i
overensstemmelse med mål 12.3 for bæredygtig udvikling. Mens nogle respondenter i
industrien (hovedsagelig fra primærproduktions- og forarbejdningssektoren) foretrækker et
mål, der udelukkende fokuserer på detailhandel og forbrug, går andre interessenter i
DA 17 DA
industrien og ikkestatslige organisationer (NGO'er) ind for en holistisk tilgang for at sikre
fælles ansvar og ansvarlighed for alle aktører. Flere interessenter understreger behovet for et
solidt evidensgrundlag for fastsættelse af mål samt et referencescenarie, der anerkender
bestræbelserne fra frontløberne. Omkring en tredjedel af de modtagne bidrag opfordrede til
ambitiøse foranstaltninger og et højt mål (50 %), herunder næsten alle NGO'er; på den anden
side antydede de tre bidrag fra medlemsstaterne, at basale eller mellemliggende
løsningsmodeller er mere realistiske. Nogle interessenter (fra NGO'er på miljø- og
forbrugerområdet samt sociale virksomheder) opfordrer desuden til, at fødevaretab på
landbrugsbedriften integreres i det kommende lovgivningsforslag, mens primærproducenterne
hævder, at sådanne tab ikke kan afhjælpes (af både retlige og operationelle årsager). Endelig
opfordrer mange interessenter til sammenhæng mellem politikker og mener, at der er behov
for at opbygge en fødevareværdikultur for at løse systemiske problemer i forbindelse med
fødevaresystemer.
Den offentlige høring, der var åben fra den 24. maj 2022 til den 24. august 2022, omfattede
både tekstilaffald og madaffald. Med hensyn til reduktion af madaffald var interessenterne på
tværs af alle grupper enten enige eller meget enige (over 90 %) i fordelene ved at reducere
madaffald, hvoraf de vigtigste var at "bidrage til at mindske miljøpåvirkningerne" og at
"bidrage til at modvirke klimaændringer". Respondenterne udpegede de vigtigste aktører, der
skal gøre en større indsats for at reducere madaffald, f.eks. forbrugere, detailhandlere og andre
distributører, fødevareproducenter, hotel- og restaurationsbranchen. Respondenterne
bemærkede, at de vigtigste udfordringer i forbindelse med reduktion af madaffald vedrører
nødvendigheden af, at forbrugerne ændrer deres forbrugsvaner, f.eks. bliver bedre til at styre
deres madforbrug, efterfulgt af nødvendigheden af, at virksomhederne integrerer forebyggelse
af madaffald i deres aktiviteter. At sikre, at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger i det
tempo, der er nødvendigt for at nå de globale tilsagn om at halvere madaffald inden 2030,
blev anset for vigtigere af de offentlige myndigheder end andre grupper. Med hensyn til
mulige EU-foranstaltninger til forbedring af affaldsforebyggelse var 74 % af respondenterne
(488 svar) enige eller meget enige i fastsættelsen af juridisk bindende mål for reduktion af
madaffald, hvilket fik endnu større støtte fra de offentlige myndigheder (86 %, 25 svar).
53 positionspapirer, der blev modtaget under den offentlige høring, fokuserede på madaffald
eller omfattede overvejelser om dette emne. Der blev modtaget 26 positionspapirer med
bemærkninger om madaffald fra erhvervssammenslutninger, 12 fra nonprofitorganisationer, 8
fra virksomheder og 7 fra offentlige myndigheder. I de fleste positionspapirer blev der givet
udtryk for enighed om at fastsætte mål for reduktion af madaffald, idet 10 dokumenter slog til
lyd for behovet for ambitiøse mål (50 % reduktion) og 18 for at sætte mål for alle led i
forsyningskæden. To erhvervsorganisationer var imidlertid uenige i at fastsætte mål i
primærproduktionsfasen på grund af ubalancen i magtfordelingen i forsyningskæden og
markedsdynamikken, som landbrugerne ikke kan kontrollere. Flere papirer understregede
betydningen af at prioritere de foranstaltninger, der har den største indvirkning på miljøet eller
klimaet, og emballagens rolle med hensyn til at forebygge madaffald blev også fremhævet,
hovedsagelig af erhvervssammenslutninger. Med hensyn til de tiltag og politiske initiativer,
som EU bør iværksætte, var reglerne om datomærkning og foranstaltninger vedrørende
bevidstgørelse og uddannelse de hyppigst nævnte, mens nogle også henviste til forbedrede
overvågningssystemer, og en foreslog at skabe skattemæssige incitamenter til
fødevaredonationer. Nogle interessenter anbefalede også sammenhæng mellem politikker
vedrørende madaffald og andre relaterede politikker (f.eks. mærkning, klimaindsats og den
fælles landbrugspolitik).
DA 18 DA
Der blev gennemført dataindsamling om initiativer til forebyggelse af madaffald ved hjælp af
to undersøgelser sendt til eksperter fra medlemsstaterne og interessenter i
fødevareværdikæden. Begge undersøgelser havde til formål at indsamle kvantitative data om
omkostningerne ved initiativer til forebyggelse af madaffald og om mængden af forebygget
madaffald. Derudover blev der afholdt fire interviews med udvalgte interessenter, der
besvarede undersøgelsen (to virksomheder, en nonprofitorganisation og en offentlig
myndighed) for at indsamle yderligere data om og give indsigt i deres initiativer og/eller
præcisere de oplysninger, der blev givet gennem undersøgelserne.
Endelig blev der afholdt målrettede høringsmøder med EU-platformen om fødevaretab og
madaffald ved fire lejligheder. EU-platformen om fødevaretab og madaffald omfatter
internationale organisationer, EU-institutioner, medlemsstaternes eksperter og interessenter
fra fødevareforsyningskæden, herunder landbrugere, industri, miljø-, forbruger- og andre
NGO'er (herunder fødevarebanker og andre velgørende organisationer). Organisationer i den
private sektor i fødevareværdikæden repræsenterer SMV'er og deres specifikke
aktivitetssektor (f.eks. fødevarefremstilling, detailhandel, restauration osv.).
De hyppigste spørgsmål, som interessenterne rejste, var behovet for at sætte mål for alle led i
fødevareforsyningskæden, hvoraf nogle fremhævede betydningen af at overvåge og integrere
fødevaretab på landbrugsbedrifter før høsten; betydningen af at tage hensyn til fødevare- og
fodersikkerheden (især udtrykt af organisationer i den private sektor); bekymringen med
hensyn til valget af 2020 som udgangspunkt for fastsættelse af mål på grund af virkningerne
af covid-19 (fremhævet af nogle medlemsstater og NGO'er); muligheden for at differentiere
mellem spiseligt og ikkespiseligt madaffald (nævnt af organisationer i den private sektor) og
muligheden for at tage de resultater, som medlemsstaterne allerede har opnået, i betragtning
ved fastsættelsen af referencescenariet (fremhævet af medlemsstaterne og organisationer i den
private sektor).
I forbindelse med færdiggørelsen af konsekvensanalysen indkaldte Kommissionen endvidere
til et møde i medlemsstaternes ekspertgruppe om fødevaretab og madaffald (7. marts 2023) og
et fælles møde mellem EU's platform om fødevaretab og madaffald og den rådgivende gruppe
om fødevaresystemers bæredygtighed (13. marts 2023). Ovennævnte spørgsmål blev
gentaget, og der blev givet yderligere feedback vedrørende overvejelserne om forskellige
løsningsmodeller for fastsættelse af mål.
De oplysninger, der blev indsamlet under ovennævnte interessenthøringer, bidrog til den
nødvendige viden til fastlæggelsen af løsningsmodeller, navnlig at målene ikke skal
begrænses til forbrugs- og detailleddet, men at de skal dække fødevareforsyningskæden i bred
forstand. De data om omkostningerne ved forebyggelse af madaffald, der blev indsamlet
gennem undersøgelsen for interessenter, viste en høj variabilitet og var generelt højere end de
værdier, der blev fundet i litteraturen. De blev derfor ikke anvendt direkte i modellen til
beregning af målenes makroøkonomiske virkninger.
Borgerpanel
Som opfølgning på konferencen om Europas fremtid bebudede Kommissionen en "ny
generation" af borgerpaneler, der skulle høre tilfældigt udvalgte borgere forud for visse
centrale forslag på europæisk plan. Madaffald blev udvalgt blandt de tre første emner, der
skulle behandles af borgerne (sammen med virtuelle verdener og læringsmobilitet), og panelet
blev indkaldt til tre møder fra december 2022 til februar 2023. Selv om borgerpanelet ikke var
en del af de høringsaktiviteter, der blev afholdt med henblik på udarbejdelsen af lovforslaget,
DA 19 DA
vil borgernes anbefalinger60
fortsat blive brugt til at understøtte Kommissionens arbejde
vedrørende forebyggelse af madaffald og er blevet taget i betragtning i forbindelse med
udarbejdelsen af dette lovgivningsforslag. Borgernes anbefalinger vil også tjene som rettesnor
for at hjælpe medlemsstaterne med at nå målene for reduktion af madaffald i dette forslag.
De 23 anbefalinger, som borgerne har fremsat, fremhæver behovet for at anlægge en bred
tilgang til fødevaresystemer, inddrage alle aktører og styrke samarbejdet i hele
fødevareforsyningskæden. Denne samlede tilgang indgår i de tre emner, der behandles i
panelets anbefalinger: 1) samarbejde i fødevareværdikæden: fra jord til bord, 2)
fødevarevirksomhedsinitiativer og 3) støtte til ændringer i forbrugernes adfærd.
Borgernes anbefalinger afspejler de tre vigtigste indsatsområder, som medlemsstaterne skal
tage fat på for at fremskynde reduktionen af madaffald på nationalt plan og nå de fremtidige
mål. EU's overordnede lovgivningsmæssige ramme for forebyggelse af madaffald, der er
fastsat i affaldsrammedirektivet, og støtteforanstaltninger, der træffes på EU-plan, vil også
trække på anbefalingerne og støtte medlemsstaterne i at nå de fremtidige mål.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Tekstilaffald
Det Fælles Forskningscenter leverede vigtige videnskabelige input hele vejen gennem
konsekvensanalysefaserne, herunder ved at gennemgå dokumenter og offentliggøre
dokumentation om emnet61
:
Kommissionen fik foretaget en ekstern undersøgelse til støtte for denne konsekvensanalyse af
løsningsmodellerne for en revision af affaldsrammedirektivet i 2023 — Særlig kontrakt nr.
090202/2021/861277/ENV.B.3. Den blev også støttet af flere ekspertudtalelser og tekniske
undersøgelser, der er anført i bilaget til konsekvensanalysen.
Madaffald
Ud over den indledende konsekvensanalyse og de offentlige og målrettede høringer, der er
beskrevet ovenfor, blev konsekvensanalysen vedrørende madaffald understøttet af følgende
ekspertbidrag:
– Det Fælles Forskningscenter leverede vigtige videnskabelige input ved at udarbejde
to rapporter med analyser til støtte for udviklingen af konsekvensanalysen af
revisionen af affaldsrammedirektivet, navnlig med hensyn til gennemførligheden af
at fastsætte mål for reduktion af madaffald:
– Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter: Setting the scene for an
EU initiative on food waste reduction targets, 202362
.
60
Det europæiske borgerpanel om madaffald, endelige anbefalinger, februar 2023.
61
Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, Circular economy perspectives in the EU Textile
sector.2021 og Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter, Techno-scientific assessment of
the management options for used and waste textiles. 2023 (under udarbejdelse).
62
De Laurentiis, V, Mancini, L, Casonato, C, Boysen-Urban, K, De Jong, B, M'Barek, R, Sanyé Mengual
og E, Sala, S. Setting the scene for an EU initiative on food waste reduction targets. Den Europæiske
Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi: 10.2760/13859, JRC133967.
DA 20 DA
– Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter: Assessing the economic,
social and environmental impacts of food waste reduction targets. A model-
based analysis, 202363
.
– Den 25. oktober 2022 offentliggjorde Eurostat den første dedikerede statistiske
overvågning af mængden af madaffald i Den Europæiske Union, støttet af yderligere
forklaringer på data om mængden af madaffald i EU. Beskrivelsen og fortolkningen
af data og metoder findes på Eurostat Statistics Explained-webstedet om madaffald64
.
Dataene er senest blevet ajourført i marts 2023.
• Konsekvensanalyse
Forslaget ledsages af en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen er opdelt i to separate
sektioner, madaffald og tekstilaffald, da disse to emner med hensyn til problemer, mål og
løsningsmodeller har forskellige karakteristika, som ikke kan løses med den samme tilgang.
Efter at have behandlet bemærkningerne fra Udvalget for Forskriftskontrol i dets oprindelige
negative udtalelse af 17. marts 2023 og foretaget de nødvendige ændringer og tilføjelser fik
konsekvensanalysen en positiv udtalelse med forbehold den 26. maj 2023.
Detaljerede bemærkninger fra Udvalget for Forskriftskontrol, og hvordan der er taget hensyn
til dem, findes i tabel 1 i bilag I til den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag.
I konsekvensanalysen blev alle de mulige foranstaltninger analyseret på grundlag af input fra
en ekstern konsulent, workshopper for interessenter, en offentlig onlinehøring og målrettede
interviews. De forskelligartede, komplekse og ofte indbyrdes forbundne foranstaltninger blev
grupperet i tre løsningsmodeller, som sammenlignes med et status quo-scenarie.
De tre løsningsmodeller for tekstiler kan sammenfattes således:
– Løsningsmodel 1 — Støtte medlemsstaterne til at gennemføre og håndhæve de
nuværende bestemmelser gennem en mere harmoniseret anvendelse af definitioner,
tilgange til særskilt indsamling og tildeling af ansvar for affaldshåndtering ved at
vedtage ikkebindende retningslinjer, henstillinger og udøvelse af Kommissionens
eksisterende mandater til afledt ret og forbedre de nuværende interessentplatforme
for vejledning og udveksling af bedste praksis. Denne løsningsmodel vedrører alle
problemårsager og begge specifikke mål, men virkningen kan være begrænset, da
foranstaltningerne kun omfatter ikkebindende instrumenter.
– Løsningsmodel 2 — Fastsætte yderligere bindende lovgivningsmæssige krav for at
forbedre affaldshåndteringen i overensstemmelse med affaldshierarkiet gennem en
målrettet ændring af affaldsrammedirektivet. Formålet med ændringerne er at skabe
nye operationelle forpligtelser for medlemsstaterne, tekstilproducenter og
affaldshåndteringsvirksomheder. Disse ændringer vil præcisere og harmonisere
definitionerne på EU-plan, præcisere omfanget af de eksisterende
rapporteringsforpligtelser for at forbedre dataenes robusthed, præcisere omfanget af
63
De Jong B, Boysen-Urban K, De Laurentiis V, Philippidis G, Bartelings H, Mancini L, Biganzoli
F, Sanyé Mengual E, Sala S, Lasarte-López J, Rokicki B og M'barek R. Assessing the economic, social
and environmental impacts of food waste reduction targets. A model-based analysis. Den Europæiske
Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2023, doi: 10.2760/77251, JRC133971.
64
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php?title=Food_waste_and_food_waste_prevention_-_estimates. Databasen kan findes
under kode (env_wasfw) på Eurostats websted).
DA 21 DA
forpligtelserne til særskilt indsamling og indføre nye operationelle forpligtelser for
affaldsoperatører for at sikre sortering med henblik på genbrug og genanvendelse.
Flagskibsforanstaltningen i denne løsningsmodel er at give medlemsstaterne mandat
til at oprette nationale ordninger for udvidet producentansvar for tekstiler og
harmonisere deres anvendelsesområde og mål og centrale organisatoriske og
operationelle karakteristika. Denne løsningsmodel tager højde for alle
problemårsager og begge specifikke mål.
– Løsningsmodel 3 — Præcisere præstationsmålene for affaldshåndtering på EU-plan.
Denne løsningsmodel indebærer en ændring af affaldsrammedirektivet, der fastsætter
bindende præstationsmål for affaldshåndtering, som operationaliserer
affaldshierarkiet for medlemsstaterne og de økonomiske aktører. Harmonisering af
anvendelsesområder og definitioner vil være en integreret del af definitionen af målet
i affaldsrammedirektivet og efterfølgende gennemførelsesretsakter, der fastlægger
mere detaljerede regler for beregningsmetoden for hvert af målene. Denne
løsningsmodel vedrører både specifikke mål og alle problemårsager, selv om den
ikke vil føre til samme grad af harmonisering som fastsat i løsningsmodel 2, da den
overlader det til medlemsstaterne at beslutte, hvilke midler der skal anvendes til at nå
præstationsniveauet. Da de nuværende data om produktion af tekstilaffald ikke er
tilstrækkeligt robuste, hvilket til dels skyldes den fragmenterede forståelse af,
hvorvidt indsamlede tekstiler er affald, og omfanget af de tekstiler, der er omfattet af
medlemsstaternes gennemførelse, forklarer konsekvensanalysen gennemførligheden
af den mekanisme, hvormed der kan fastsættes mål i fremtiden, og virkningerne af
denne proces (og ikke de faktiske målniveauer). I forbindelse med fastsættelsen af et
indsamlingsmål fremlægges en mere detaljeret vurdering baseret på et foreløbigt mål
baseret på mellemstore ambitioner. Foranstaltning 3.6 handler specifikt om at
fastsætte et indsamlingsmål på 50 % for tekstiler: Opfyldelsen af målet vil forbedre
indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling af tekstiler og dermed øge
genbrugs- og genanvendelsesprocenten og give faldende bortskaffelsesprocenter,
men det vil også medføre en administrativ byrde, og den eksisterende forpligtelse til
særskilt indsamling senest i 2025 kan have den samme effekt på
indsamlingsprocenten for særskilt indsamling. Der er også store forskelle mellem de
forventede indsamlingsprocenter på tværs af medlemsstaterne, hvilket kan gøre det
vanskeligt at fastsætte et mål på nuværende tidspunkt.
Virkningerne for SMV'er vurderes som led i konsekvensanalyseprocessen. SMV-filteret
pegede på, at dette initiativ har stor generel indvirkning på SMV'er. De forskellige SMV-
kategorier identificeres på tværs af tekstilværdikæden som grundlag for
konsekvensanalyseprocessen.
88 % af tekstilvirksomhederne er mikrovirksomheder (0-9 ansatte), 12 % er andre SMV'er
(10-249 ansatte), og de resterende 0,3 % er store virksomheder (mere end 250 ansatte).
SMV'erne var godt repræsenteret i den offentlige høring og i de målrettede høringsprocesser.
320 respondenter i den offentlige høring var SMV'er mod 138 store virksomheder. I
kategorierne "virksomheder" og "erhvervssammenslutninger" modtog vi 200 besvarelser fra
SMV'er sammenlignet med 99 fra store virksomheder. Også store erhvervssammenslutninger,
der har givet udtryk for detaljerede synspunkter, består i vid udstrækning af SMV-
medlemmer, der er repræsentative for tekstilsektorens sammensætning i fremstillings-, detail-
og affaldshåndteringsfaserne.
Generelt pegede SMV'erne i deres positionspapirer på, at der i øjeblikket ikke er nogen
storstilet plan for affaldsbehandling. De fleste af dem var enige om, at tekstilproduktionens
DA 22 DA
design og forbrugsmønstre skal ændres med henblik på produktion af tekstiler af højere
kvalitet og med længere holdbarhed. De fremhævede også betydningen af at prioritere
affaldsforebyggelse og -genbrug og behovet for at fastsætte mål for genbrug og forberedelse
med henblik på genbrug samt for at forbedre systemerne til særskilt indsamling. Med hensyn
til udvidet producentansvar var hovedpunkterne at sikre, at ordningerne for udvidet
producentansvar håndhæver affaldshierarkiet ved at fastsætte kvantitative mål for
affaldsforebyggelse og forberedelse med henblik på genbrug, sikre en harmoniseret tilgang til
økograduering af gebyrer for udvidet producentansvar og fair konkurrence på
genanvendelsesmarkederne, give adgang til affaldsstrømmen til operatører inden for
forberedelse med henblik på genbrug og samtidig inddrage sociale virksomheder som centrale
interessenter i udviklingen, forvaltningen og funktionen af disse ordninger. Der blev også
slået til lyd for en harmonisering på EU-plan af kriterierne for affaldsfasens ophør, som også
blev støttet af genanvendelsesindustrien, ligesom der blev forsikret om overensstemmelse
med andre lovgivningsmæssige initiativer såsom forordningen om bortskaffelse af affald og
forordningen om overførsel af affald. De påpegede endvidere, at der er behov for vejledning
for at opnå en høj grad af særskilt indsamling af tekstilaffald, og at modning af fibersortering
og forbehandling er afgørende for at øge genanvendelsen af forbrugsaffald. Nogle af dem
overvejede behovet for en harmoniseret definition af tekstilaffald.
Ud over indsamlingen af dokumentation fra interessenter om de potentielle virkninger for
SMV'er blev der foretaget en yderligere vurdering ved hjælp af data fra Eurostat om SMV'ers
sammensætning, omsætning og spredning med henblik på at identificere de virkninger, der
ville have en betydelig indvirkning på sådanne virksomheder. Konsulentundersøgelsen
omhandlede de specifikke virkninger for SMV'er for hver foranstaltning. I den forbindelse vil
foranstaltningerne under løsningsmodel 1 sandsynligvis ikke pålægge SMV'erne nogen
væsentlig administrativ byrde, samtidig med at foranstaltningerne bør forenkle de
forpligtelser, der pålægges SMV'er, ved at tilpasse anvendelsesområdet for tekstiler. Den
vejlednings- og støtteplatform, der er planlagt under denne løsningsmodel, vil samlet set have
størst effekt for SMV'er. Foranstaltningerne under løsningsmodel 2 og 3 forventes at medføre
mindre ekstraomkostninger for SMV'er. Den mest byrdefulde foranstaltning, der vedrører
anvendelsen af ordningerne for udvidet producentansvar (foranstaltning 2.9), vil være rettet
mod SMV'er, da de fleste producenter er SMV'er. Desuden er rapporteringsforpligtelserne
blevet rettet mod i første omgang at revidere de eksisterende forpligtelser for at gøre dem
mere egnede til formålet og forbedre videnbasen for tekstilsektoren generelt.
For at undgå unødvendige byrder med hensyn til administration og overholdelse undtager
lovteksten, som det foreslås i konsekvensanalysen, mikrovirksomheder og genbrugssektoren
fra anvendelsesområdet for udvidet producentansvar. Aktører inden for genbrug, der bringer
både nye og brugte produkter i omsætning, vil blive anmodet om kun at redegøre for og
indberette de nye produkter. Konsekvensen af sådanne undtagelser vil være en mindre
stigning i omkostningerne for virksomheder med over 10 ansatte, og virksomheder med over
250 ansatte vil opleve de største ekstra byrder.
Indvirkningen på konkurrenceevnen er blevet vurderet kvantitativt, hvor det er muligt, under
hensyntagen til indvirkningen på forskellige typer konkurrenceevne65
. Konkurrenceevnen i
65
En oversigt over de kanaler, hvorigennem den cirkulære økonomi påvirker konkurrenceevnen, kan ses i
Flachenecker, F. (2018) The causal impact of material productivity on macroeconomic competitiveness
in the EU. Environmental Economics and Policy Studies 20, s. 17-46, https://doi.org/10.1007/s10018-
016-0180-3, og i Flachenecker, F. og Kornejew, M. (2019) The causal impact of material productivity
DA 23 DA
forhold til pris har til formål at afspejle de relative virkninger af de priser, som virksomheder
eller virksomhedsgrupper kan fastsætte på et marked. Dynamisk konkurrenceevne henviser til
virkningerne for forskning og innovation, som vil gøre det muligt at opretholde eller forbedre
virksomhedernes konkurrenceevne over tid. Strategisk konkurrenceevne henviser til
virksomhedernes evne til delvist at opfylde deres efterspørgsel efter råvarer eller produkter
gennem genbrugte eller genanvendte tekstiler i EU. Virkningerne for konkurrenceevnen er
enten positive eller neutrale.
For så vidt angår madaffald fokuserede de politiske løsningsmodeller på forskellige typer,
niveauer og omfang af mål for reduktion af madaffald, der skal nås senest i 2030, og som kan
sammenfattes således:
Løsningsmodel 1 er baseret på de minimumsmål, der blev undersøgt i forslaget fra 2014 om
revision af affaldsrammedirektivet66
.
– Mål for primærproduktion — ingen mål
– Mål for forarbejdning og fremstilling — 10 %
– Mål for detail- og forbrugsfaserne — 15 %
Løsningsmodel 2 er en mere ambitiøs variant med det maksimale mål, der blev undersøgt i
2014 for detail- og forbrugsfaserne.
– Mål for primærproduktion — ingen mål
– Mål for forarbejdning og fremstilling — 10 %
– Mål for detail- og forbrugsfaserne — 30 %
Løsningsmodel 3 afspejler de mål, der er fastsat i mål 12.3 for bæredygtig udvikling, og
yderligere tilsagn fra koalitionen "Food is never waste" på FN's topmøde om
fødevaresystemer i 2021.
– Mål for primærproduktion — 10 %
– Mål for forarbejdning og fremstilling — 25 %
– Mål for detail- og forbrugsfaserne — 50 %
Løsningsmodel 1-3 består af retligt bindende mål, dvs. at de er underlagt årlig rapportering,
og hvis målene ikke nås, kan de håndhæves ved hjælp af traktatbrudsprocedurer.
Løsningsmodel 4 afspejler fastsættelsen af et frivilligt mål på niveauet for SDG 12.3-
forpligtelsen vedrørende detail- og forbrugsfaserne (dvs. en reduktion på 50 %), uden at der
forudsættes nogen talmæssig forpligtelse for tidligere faser. Denne løsningsmodel vil ikke
være underlagt andre håndhævelsesmekanismer end den årlige indberetning af madaffald.
Analysen af virkningerne viste, at alle løsningsmodeller giver betydelige miljømæssige
fordele. Omfanget af fordelene øges i takt med målenes anvendelsesområde og niveau, fra
løsningsmodel 1 til løsningsmodel 3. Fordelene ville være mindst for løsningsmodel 4. Den
største gevinst stammer fra reduktion af drivhusgasemissioner (men varierer betydeligt
on microeconomic competitiveness and environmental performance in the EU. Environmental
Economics and Policy Studies 21, s. 87-122. https://doi.org/10.1007/s10018-018-0223-z
66
COM(2014) 0397 final.
DA 24 DA
afhængigt af den metodologiske tilgang). Andre miljøvirkninger, der tages i betragtning i
forbindelse med denne konsekvensanalyse — arealanvendelse, eutrofiering af havet og
vandforbrug — viser et lignende mønster for virkningerne, dvs. at fordelene øges i takt med
målenes omfang og niveau.
Hvad angår de økonomiske virkninger forventes reduktionen af madaffald at mindske
efterspørgslen efter fødevarer, hvilket igen kan have marginale negative virkninger for
fødevareproduktionssektoren (-3,6 % i de mest pessimistiske antagelser) og positiv for andre
sektorer, hvilket samlet set vil resultere i en balance, der svinger en anelse til den positive side
(op til 2,3 mia. EUR).
Kvantificerbare sociale virkninger er tæt forbundet med økonomiske virkninger og udviser et
lignende mønster. Jo større reduktionen af madaffald er, jo bedre klarer løsningsmodellerne
sig med hensyn til prisoverkommelighed og husholdningernes opsparing. På den anden side
stiger omfanget af de negative virkninger for beskæftigelsen i landbrugsfødevaresektoren fra
løsningsmodel 1 til løsningsmodel 3, som dog forventes at blive opvejet af nye jobprofiler i
fødevaresektoren og gevinster i andre økonomiske sektorer.
Indvirkningen på SMV'erne forventes at være begrænset. Initiativet fokuserer på at fastsætte
mål for reduktion af madaffald for medlemsstaterne og vil ikke gælde for individuelle
virksomheder. Medlemsstaternes myndigheder vil sandsynligvis samarbejde med alle aktører
i fødevareforsyningskæden, men de foranstaltninger, der hidtil er blevet observeret i lande,
der har iværksat koordinerede foranstaltninger for at reducere madaffald, fokuserer på større
virksomheder og på frivillige foranstaltninger, der tilskynder til engagement i forebyggelse af
madaffald støttet af statslig finansiering. I høringsprocessen forventede SMV'erne ikke
problemer, der direkte skyldes dette initiativ, selv om de fortsat er forsigtige med hensyn til
medlemsstaternes potentielle fremtidige gennemførelsesforanstaltninger.
Foretrukne løsningsmodeller
På grundlag af vurderinger af, hvordan løsningsmodellerne bidrager til de to hovedmål, af
balancen mellem de økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger og af de samlede
omkostninger og fordele, hvor disse kan beregnes, er den foretrukne løsning for
Kommissionen løsningsmodel 2. Det kan dog overvejes at fastsætte et mål for indsamling af
tekstilaffald (foranstaltning 3.6) som supplement til foranstaltningerne i løsningsmodel 2.
Foranstaltning 3.6 kan derfor også være en del af den foretrukne løsning. Andre mål for
håndtering af tekstilaffald kan ikke fastsættes på nuværende tidspunkt på grund af manglen på
fuldstændige og solide data.
I konsekvensanalysen konkluderes det, at fastsættelse af et mål på 50 % for særskilt
indsamling af tekstiler vil lette den samordnede indsats fra de forskellige tekstilværdikæder,
genbrugsoperatører og affaldshåndteringsoperatører for at sikre, at tekstilerne behandles i
overensstemmelse med affaldshierarkiet, idet genbrug og fibergenanvendelse prioriteres. Den
konkluderer også, at et sådant mål muligvis skal overvejes nøje i betragtning af de nuværende
store forskelle i omfanget af særskilt indsamling i EU og den overordnede forpligtelse til
særskilt indsamling i affaldsrammedirektivet. I lyset af disse overvejelser samt de skærpede
regler for tilrettelæggelsen af den særskilte indsamling gennem udvidet producentansvar og
målet om at mindske den administrative byrde omfatter den foretrukne løsningsmodel, der
afspejles i lovgivningsforslaget, ikke et særskilt indsamlingsmål.
Med hensyn til madaffald foretrækkes løsningsmodel 2 efter en sammenligning af de
økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger, men også af de foreslåede løsningers
DA 25 DA
tekniske gennemførlighed. Denne løsningsmodel forventes at være effektiv med hensyn til at
give medlemsstaterne et stærkt politisk incitament til at træffe foranstaltninger til at reducere
madaffald på nationalt plan og opnå betydelige miljømæssige gevinster, samtidig med at den
er forholdsmæssig og gennemførlig. Fastsættelsen af retligt bindende mål for reduktion af
madaffald bør således følge en trinvis tilgang, begyndende med et niveau, der er lavere end
det, der er fastsat i verdensmålene for bæredygtig udvikling, med henblik på at sikre en
konsekvent reaktion fra medlemsstaternes side og håndgribelige fremskridt hen imod
verdensmål 12.3. En foreløbig gennemgang af medlemsstaternes fremskridt på grundlag af
den årlige overvågning af omfanget af madaffald vil give mulighed for en eventuel tilpasning
af målene med henblik på at styrke Unionens bidrag og yderligere tilpasse sig verdensmål
12.3 samt udstikke retningslinjer for yderligere fremskridt efter 2030.
• Målrettet regulering og forenkling
Den administrative byrde forbundet med de foreslåede foranstaltninger er forskellig, og den
vil primært være knyttet til overvågning og rapportering om overholdelse, både for offentlige
myndigheder og for virksomheder. Samtidig gør dette forslag fuld brug af digitaliseringen for
at mindske den administrative byrde.
De foreslåede mål for reduktion af madaffald er baseret på foranstaltninger, der allerede er
medtaget i affaldsrammedirektivet, og skaber derfor ingen yderligere administrativ byrde.
Foretrukket
kombineret løsning
Beskrivelse af virkningen Samlet balance
Løsningsmodel 2
— Yderligere
lovgivningsmæssige
krav + mål for
tekstiler
(foranstaltning 3.6)
OG
Løsningsmodel 2
vedrørende mål for
reduktion af
madaffald
Økonomiske omkostninger
• 913 mio. EUR om året til sorteringsforpligtelser
• Registrering af udviklingsomkostninger på 2-12,3
mio. EUR på tværs af medlemsstaterne og
vedligeholdelsesomkostninger på 11 200 EUR og
69 000 EUR pr. medlemsstat pr. år
• 7,79 mio. EUR om året til producenter, der skal
foretage indberetning med henblik på udvidet
producentansvar
• 4,04 mio. EUR i omkostninger til drift af PRO-
registre og -inspektioner
• 39,2 mio. EUR om året til yderligere indsamling,
sortering og behandling af tekstiler for at nå et
indsamlingsmål på 50 %
• 208 EUR pr. kompetent myndighed og 78 EUR pr.
eksportør på årsbasis pr. inspektion
• 750 000 EUR om året for EU-virksomheders
opfyldelse af EU's rapporteringsforpligtelser
• 26,5 mio. EUR i tab af deponeringsafgifter
for medlemsstaterne som følge af, at
tekstiler omdirigeres fra deponeringsanlæg
• Nedgang i efterspørgslen efter fødevarer på 4,2 %
og en ændring i værdien af
landbrugsfødevareproduktionen på -1,8 % sammen
med et fald i markedspriserne på mellem 0,1 og
2,6 %
• Et fald i landbrugsindkomsten på 4,2 mia. EUR om
året
Samlede tilpasningsomkostninger til reduktion af
madaffald for aktører i fødevarekæden — 2 mia. EUR
Omkostninger:
975 mio. EUR (disse
omkostninger kan belaste
forbrugerne, producenterne
eller begge).
Den samlede merværdi for
EU's økonomi fra
reduktionen af madaffald vil
være 1,6 mia. EUR
(0,016 %)
Fordele:
Direkte fordele på 656 mio.
EUR i genbrugelige og
genanvendelige tekstiler til
EU's genbrugs- og
genanvendelsesmarked samt
støtte til et samlet årligt
afkast på 3,5-4,5 mia. EUR
fra investeringer i udvidet
producentansvar.
Besparelser på
husholdningernes udgifter til
fødevarer på 439 EUR pr. år
pr. husstand (fire personer)
Yderligere reduktion af
drivhusgasemissioner
svarende til 16 mio. EUR om
DA 26 DA
(41 EUR/ton undgået madaffald)
Økonomiske fordele for tekstilsektoren
• UDVIDET PRODUCENTANSVAR: Samlet årligt
afkast af genanvendelsesinvesteringer på 3,5-4,5
mia. EUR (herunder de fordele, der er angivet for de
øvrige foranstaltninger)
• Yderligere sortering: 534 mio. EUR pr. år i
genbrugsværdi og 94 mio. EUR pr. år i
genanvendelsesværdi
• Yderligere indsamling: Værdi af kombineret
genbrug og genanvendelse på 28 mio. EUR pr. år
Økonomiske fordele ved reduktion af madaffald
• Samlet merværdi for EU's økonomi på 1,6 mia.
EUR (inklusive ovennævnte omkostninger)
• Besparelser på husholdningernes udgifter til
fødevarer på 439 EUR pr. år pr. husstand (fire
personer)
Miljøfordele
• 16 mio. EUR fra reduktion af drivhusgasemissioner
fra tekstilaffald samt reduktion af udledning af
forurenende stoffer til luft, vand og jord, som ellers
ville være resultatet af utilstrækkelig
affaldshåndtering.
• Reduktion på 3,9 (i EU) og 12,6 (ud af EU) mio. ton
drivhusgasemissioner (inklusive rebound-effekten)
ELLER 62 mio. ton undgåede drivhusgasser (uden
at medregne rebound-effekten)
• Reduktion af udledning af forurenende stoffer til
luft, vand og jord, som ellers ville være resultatet af
utilstrækkelig affaldshåndtering
• Reduceret indvirkning på arealanvendelsen på
2,2 bio. pt
• Reduktion af den marine eutrofiering på
532 mio. kg NEQ
• Reduktion af vandknaphed på 80 mia. m³ om året.
• Samlede miljøbesparelser — 9-23 mia. EUR
Samfundsmæssige fordele
• Skabelse af 8 740 arbejdspladser i tekstilindustrien
og afbødning af sociale virkninger af EU-affald i
tredjelande (ingen nettokonsekvensanalyse, se bilag
4 for nærmere oplysninger og underliggende
antagelser)
• Tab af op til 135 000 arbejdspladser i
landbrugsfødevaresektoren (forventes at blive
kompenseret i andre sektorer)
året fra tekstiler og yderligere
reduktion af
drivhusgasemissioner
svarende til 62 mio. ton om
året (samlede
miljøbesparelser værdisat —
9-23 mia. EUR),
8 740 arbejdspladser skabt
inden for affaldshåndtering,
men op til 135 000 tabt i
landbrugsfødevaresektoren
(forventes at blive
kompenseret i andre sektorer)
Overordnet effektivitet,
produktivitet og
sammenhæng: positiv
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Finansieringsoversigten viser de detaljerede budgetmæssige virkninger og de menneskelige
og administrative ressourcer, som dette forslag kræver.
Kommissionen, og mere specifikt Generaldirektoratet for Miljø (GD ENV) og
Generaldirektoratet for Sundhed og Fødevaresikkerhed (GD SANTE), vil være ansvarlig for
DA 27 DA
at forhandle direktivet gennem den almindelige fælles beslutningsprocedure og for den
generelle gennemførelse og vedtagelse af alle de gennemførelsesretsakter og delegerede
retsakter, der er omhandlet i det. Andre generaldirektorater og agenturer, der vil levere input,
omfatter GD Det Fælles Forskningscenter (JRC) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA).
For GD ENV er de nuværende finansielle simuleringer baseret på de eksisterende 0,75
fuldtidsækvivalenter til den fælles beslutningsprocedure og gennemførelse samt nye
kontraktansatte svarende til 3,0 fuldtidsækvivalenter til den tekniske gennemførelse af
udviklingen af de planlagte gennemførelsesretsakter.
For GD SANTE er de finansielle simuleringer baseret på de eksisterende 0,5
fuldtidsækvivalenter til den fælles beslutningsprocedure og overvågningen af gennemførelsen
på tværs af medlemsstaterne.
Udgifterne til Kommissionens personale beløber sig til i alt 2 033 000 EUR baseret på de
seneste lønskalaer, som er offentligt tilgængelige.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Forslaget indeholder flere bestemmelser, der skal forbedre overvågningen. I bilag 14 til
konsekvensanalysen beskrives overvågnings- og evalueringsværktøjerne. Virkningen af den
foretrukne løsningsmodel med hensyn til at nå målene om at reducere produktionen af
tekstilaffald og restaffald overvåges ved hjælp af de indikatorer og mål, der er fastsat i
foranstaltning 3.6, og baseret på de forbedrede datastrømme om tekstiler som følge af
foranstaltning 2.14. Sidstnævnte vil også gøre det muligt at fastsætte yderligere
præstationsmål, som i øjeblikket vurderes ikke at være gennemførlige under løsningsmodel 3.
Overvågningen er baseret på årlige data om tekstiler, der er forberedt med henblik på genbrug
under ordningerne for udvidet producentansvar (foranstaltning 2.14 og bilag 10 for yderligere
oplysninger).
Med hensyn til madaffald vil overvågningen være baseret på eksisterende
rapporteringsforpligtelser, dvs. medlemsstaternes årlige rapportering om de mængder
madaffald, der opstår (affaldsrammedirektivets artikel 37, stk. 3), og Det Europæiske
Miljøagenturs toårige gennemgang af fremskridtene med gennemførelsen af programmer til
forebyggelse af madaffald (affaldsrammedirektivets artikel 30).
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I artikel 1 fastsættes ændringerne til affaldsrammedirektivet, navnlig følgende artikler i
nævnte direktiv:
I artikel 2, stk. 1, litra a), fastsættes det reviderede anvendelsesområde for undtagelsen fra
direktivets anvendelsesområde af luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren, og kuldioxid,
der opsamles og transporteres med henblik på geologisk lagring.
I artikel 3 fastsættes nye definitioner af "producent af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj opført i bilag IVc", "gøre tilgængelig på markedet", "producentansvarsorganisation",
"onlineplatform" og "forbruger".
DA 28 DA
I artikel 9a fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at
forebygge madaffald vedrørende støtte til adfærdsændringer og samarbejde i forsyningskæden
(1), og der fastsættes mål for reduktion af madaffald, som medlemsstaterne skal opfylde
senest i 2030 (4).
I artikel 22a fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at
indføre en ordning for udvidet producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj og harmoniserede regler for dens anvendelse, herunder for de produkter, der er omfattet
af ordningen, og omfanget af producenternes finansielle ansvar.
I artikel 22b fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at oprette
et register over producenter af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj med henblik på
gennemførelse af ordningerne for udvidet producentansvar.
Artikel 22c fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe med henblik
på oprettelse af producentansvarsorganisationer for tekstiler og deres ansvar.
I artikel 22d fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe med henblik
på håndtering af tekstilaffald.
I artikel 29a fastsættes krav til foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe for at
revidere og tilpasse deres programmer for forebyggelse af madaffald med henblik på at nå
reduktionsmålene (1) og udpege de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for
koordineringen af foranstaltninger til begrænsning af madaffald (2).
I artikel 37 fastsættes rapporteringskrav for så vidt angår foranstaltninger, der skal træffes af
medlemsstaterne med hensyn til tekstiler, og ændringer i medlemsstaternes rapporteringskrav
med hensyn til genbrug af produktdatastrømme til Det Europæiske Miljøagentur.
Artikel 2 omhandler gennemførelsen af ændringerne af direktivet.
Artikel 3 omhandler ikrafttrædelsen af ændringerne af direktivet.
Artikel 4 omhandler adressaterne for ændringerne af direktivet.
DA 29 DA
2023/0234 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi3
opfordres der til en styrket og fremskyndet indsats fra Unionens og medlemsstaternes
side for at sikre miljømæssig og social bæredygtighed i tekstilsektoren og
fødevaresektoren, da de udgør de mest ressourcekrævende sektorer, der forårsager
betydelige negative eksterne virkninger for miljøet. I disse sektorer hindrer
finansierings- og teknologigab fremskridt hen imod omstillingen til en cirkulær
økonomi og dekarbonisering. Fødevaresektoren og tekstilsektoren er henholdsvis den
mest og den fjerde mest ressourcekrævende sektor4
, og de overholder ikke fuldt ud
Unionens grundlæggende affaldshåndteringsprincipper, der er fastsat i
affaldshierarkiet, som kræver prioritering af affaldsforebyggelse efterfulgt af
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse. Disse udfordringer kræver
systemiske løsninger med en livscyklustilgang.
(2) Ifølge EU-strategien for bæredygtige og cirkulære tekstiler5,
er der behov for
ændringer for at bevæge sig væk fra den nuværende lineære måde, hvorpå
tekstilprodukter udformes, fremstilles, anvendes og kasseres, og der er et særligt behov
for at begrænse fast fashion. Ifølge denne strategi er det vigtigt at gøre producenterne
ansvarlige for det affald, som deres produkter skaber, og der henvises til indførelsen af
harmoniserede EU-regler for udvidet producentansvar for tekstiler med økograduering
af gebyrer. Det fastsættes, at hovedformålet med sådanne regler er at skabe en
1
EUT C , , s. .
2
EUT C , , s. .
3
COM(2020) 98 final af 11.3.2020.
4
EU's omstillingsforløb (europa.eu).
5
COM(2022) 141 final af 30.3.2022.
DA 30 DA
økonomi med indsamling, sortering, genbrug og forberedelse med henblik på genbrug
og genanvendelse og at tilskynde producenterne til at sikre, at deres produkter er
udformet i overensstemmelse med cirkularitetsprincipperne. Med henblik herpå
fastsættes det, at en betydelig andel af producenternes bidrag til ordninger for udvidet
producentansvar skal afsættes til affaldsforebyggelsesforanstaltninger og forberedelse
med henblik på genbrug. Strategien støtter også behovet for styrkede og mere
innovative tilgange til bæredygtig forvaltning af biologiske ressourcer for at øge
cirkulariteten og værdiansættelsen af madaffald og genbrug af biobaserede tekstiler.
(3) I betragtning af de negative virkninger af madaffald forpligtede medlemsstaterne sig til
at træffe foranstaltninger til at fremme forebyggelse og reduktion af madaffald i
overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget
af FN's Generalforsamling den 25. september 2015, og navnlig dens mål om senest i
2030 at halvere det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugsleddet og
reducere fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab efter høst. Disse
foranstaltninger havde til formål at forebygge og reducere madaffald inden for
primærproduktion, forarbejdning og fremstilling, detailhandel og anden distribution af
fødevarer, restaurationsbranchen samt husholdninger.
(4) Som opfølgning på konferencen om Europas fremtid forpligtede Kommissionen sig til
at give borgerpanelerne mulighed for at drøfte og fremsætte anbefalinger forud for
visse centrale forslag. I den forbindelse blev der indkaldt til et europæisk borgerpanel,
som løb fra december 2022 til februar 2023, med henblik på at udarbejde en liste med
anbefalinger6
til, hvordan man kan intensivere indsatsen for at reducere madaffald i
Unionen. Da husholdningerne tegner sig for over halvdelen af det madaffald, der
genereres i Unionen, er borgernes indsigt i forebyggelse af madaffald særlig relevant.
Borgerne anbefalede tre hovedindsatsområder, herunder styrkelse af samarbejdet i
fødevareværdikæden, initiativer fra fødevarevirksomheder og støtte til ændringer i
forbrugernes adfærd. Panelets anbefalinger vil fortsat understøtte Kommissionens
overordnede arbejdsprogram vedrørende forebyggelse af madaffald og kan tjene som
rettesnor for at hjælpe medlemsstaterne med at nå målene for reduktion af madaffald.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF7
udelukkede kuldioxid, der
opsamles og transporteres med henblik på geologisk lagring, og som lagres geologisk i
overensstemmelse med kravene i direktiv 2006/12/EF, fra anvendelsesområdet for
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF8
. Bestemmelsen i direktiv
2009/31/EF om ændring af direktiv 2006/12/EF blev imidlertid ikke indarbejdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF9
, som ophævede direktiv
2006/12/EF. Af hensyn til retssikkerheden omfatter nærværende direktiv derfor
ændringerne af direktiv 2009/31/EF om udelukkelse af kuldioxid, der opsamles og
transporteres med henblik på geologisk lagring, fra anvendelsesområdet for direktiv
2008/98/EF.
(6) Definitionerne af producenter af tekstilprodukter, onlineplatforme og
producentansvarsorganisationer i forbindelse med gennemførelsen af det udvidede
producentansvar for tekstiler skal medtages i direktiv 2008/98/EF, således at
anvendelsesområdet for disse begreber og tilknyttede forpligtelser præciseres.
6
Den fuldstændige liste over anbefalinger findes i bilag 16 til konsekvensanalysen.
7
EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114.
8
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.
9
EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
DA 31 DA
(7) Medlemsstaterne har i et vist omfang udviklet materialer og gennemført kampagner
rettet mod forbrugere og fødevarevirksomheder om forebyggelse af madaffald. Disse
fokuserer dog primært på at øge bevidstheden snarere end at fremkalde
adfærdsændringer. For at nå det fulde potentiale for reduktion af madaffald og sikre
fremskridt over tid skal der udvikles adfærdsændringsforanstaltninger, der er
skræddersyet til de specifikke situationer og behov i medlemsstaterne, og de skal
integreres fuldt ud i nationale programmer til forebyggelse af madaffald. Der bør også
lægges vægt på regionale cirkulære løsninger, herunder offentlig-private partnerskaber
og borgerinddragelse samt tilpasning til specifikke regionale behov, f.eks. i regionerne
i den yderste periferi eller på øer.
(8) På trods af den stigende bevidsthed om de negative virkninger og konsekvenser af
madaffald, de politiske forpligtelser, der er indgået på EU- og medlemsstatsplan, og de
EU-foranstaltninger, der er gennemført siden handlingsplanen for den cirkulære
økonomi fra 2015, er produktionen af madaffald ikke tilstrækkeligt faldende til, at der
gøres væsentlige fremskridt hen imod opfyldelse af mål 12.3 under verdensmål 12. For
at sikre et væsentligt bidrag til opfyldelsen af mål 12.3 bør de foranstaltninger, som
medlemsstaterne skal træffe, styrkes for at gøre fremskridt med gennemførelsen af
dette direktiv og andre passende foranstaltninger til at reducere produktionen af
madaffald.
(9) For at opnå resultater på kort sigt og give fødevarevirksomheder, forbrugere og
offentlige myndigheder det nødvendige perspektiv på længere sigt bør der fastsættes
kvantificerede mål for reduktion af produktionen af madaffald, som medlemsstaterne
skal nå senest i 2030.
(10) I betragtning af Unionens engagement i at opfylde ambitionen i verdensmål 12.3 bør
fastsættelsen af mål for reduktion af madaffald, som medlemsstaterne skal nå senest i
2030, give et stærkt politisk incitament til at træffe foranstaltninger og sikre et
væsentligt bidrag til de globale mål. I betragtning af sådanne måls juridisk bindende
karakter bør de imidlertid være forholdsmæssige og gennemførlige og tage hensyn til
de forskellige aktørers rolle i fødevareforsyningskæden samt deres kapacitet (navnlig
mikrovirksomheder og små virksomheder). Fastsættelsen af retligt bindende mål bør
således følge en trinvis tilgang, begyndende med et niveau, der er lavere end det, der
er fastsat i verdensmålene for bæredygtig udvikling, med henblik på at sikre en
konsekvent reaktion fra medlemsstaternes side og håndgribelige fremskridt hen imod
mål 12.3.
(11) Reduktion af madaffald i produktions- og forbrugsfaserne kræver forskellige tilgange
og foranstaltninger og involverer forskellige interessentgrupper. Derfor bør der
foreslås ét mål for forarbejdnings- og fremstillingsstadiet og et andet for detailhandel
og anden distribution af fødevarer, restaurationsbranchen og husholdninger.
(12) I betragtning af den indbyrdes afhængighed mellem distributions- og forbrugsleddene i
fødevareforsyningskæden, navnlig detailhandelspraksissernes indflydelse på
forbrugernes adfærd og forholdet mellem fødevareforbrug i og uden for hjemmet, er
det tilrådeligt at fastsætte ét fælles mål for disse led i fødevareforsyningskæden.
Fastsættelse af særskilte mål for hver af disse faser ville skabe unødvendig
kompleksitet og begrænse medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til at fokusere på
deres specifikke problemområder. For at undgå, at et fælles mål resulterer i en
uforholdsmæssig stor byrde for nogle af operatørerne, vil medlemsstaterne blive rådet
til at tage hensyn til proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af foranstaltninger til
at nå det fælles mål.
DA 32 DA
(13) Demografiske ændringer har en betydelig indvirkning på mængden af fødevarer, der
forbruges, og madaffald, der genereres. Derfor bør et fælles mål for reduktion af
madaffald, der gælder for detailhandel og anden distribution af fødevarer,
restaurationsbranchen og husholdninger, udtrykkes som en procentvis ændring i
mængden af madaffald pr. indbygger for at tage hensyn til befolkningsændringerne.
(14) Det første år, hvor der blev indsamlet data om omfanget af madaffald, var 2020 på
grundlag af den harmoniserede metode, der er fastsat i Kommissionens delegerede
afgørelse (EU) 2019/159710
. Derfor bør 2020 anvendes som udgangspunkt for
fastsættelse af mål for reduktion af madaffald. For medlemsstater, der kan påvise, at de
har foretaget målinger af madaffald før 2020 ved hjælp af metoder, der er i
overensstemmelse med delegeret afgørelse (EU) 2019/1597, bør det være tilladt at
anvende en tidligere referenceværdi.
(15) For at sikre, at den trinvise tilgang til opfyldelsen af det globale mål opfylder
målsætningerne, bør de niveauer, der er fastsat for de retligt bindende mål for
reduktion af madaffald, gennemgås og revideres, hvis det er relevant, for at tage
hensyn til de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort over tid. Dette vil gøre det
muligt at tilpasse målene med henblik på at styrke Unionens bidrag, foretage
yderligere tilpasning til verdensmål 12.3, der skal nås senest i 2030, og udstikke
retningslinjer for yderligere fremskridt efter denne dato.
(16) For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af bestemmelserne
om forebyggelse af madaffald, foregribe eventuelle svagheder i gennemførelsen og
gøre det muligt at træffe foranstaltninger forud for fristerne for at nå målene bør
systemet med tidlige varslingsrapporter, der blev indført i 2018, udvides til at omfatte
mål for reduktion af madaffald.
(17) I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, som omhandlet i
artikel 191, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), er
det afgørende, at producenter, der bringer visse tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj i omsætning på EU-markedet, påtager sig ansvaret for håndtering heraf, når de
er udtjente, og forlænger deres levetid ved at gøre brugte tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj tilgængelige på markedet til genbrug. For at gennemføre
princippet om, at forureneren betaler, bør der fastsættes forpligtelser for producenter af
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, herunder enhver producent, importør
eller distributør, der uanset den anvendte salgsmetode, herunder ved hjælp af
fjernsalgsaftaler som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv11
2011/83/EU, gør disse produkter tilgængelige på markedet for første gang på
en medlemsstats område i erhvervsmæssigt øjemed under sit eget navn eller
varemærke. Anvendelsesområdet for de producenter, der er omfattet af det udvidede
producentansvar, bør udelukke mikrovirksomheder og selvstændige skræddere, der
producerer skræddersyede produkter, i betragtning af deres begrænsede rolle på
tekstilmarkedet, samt producenter, der bringer brugte tekstiler, tekstilrelaterede
10
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/1597 af 3. maj 2019 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF for så vidt angår en fælles metode og kvalitetsmæssige
minimumskrav for at muliggøre en ensartet måling af omfanget af madaffald (EUT L 248 af 27.9.2019,
s. 77).
11
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om
ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om
ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L
304 af 22.11.2011, s. 64).
DA 33 DA
produkter og fodtøj eller lignende produkter afledt af brugte produkter eller affald af
disse produkter i omsætning med henblik på at støtte genbrug, herunder gennem
reparation eller upcycling, hvorved visse funktioner i det oprindelige produkt ændres,
inden for Unionen.
(18) Der er store forskelle i den måde, hvorpå der etableres eller planlægges særskilt
indsamling af tekstiler, hvad enten der er tale om ordninger for udvidet
producentansvar eller andre tilgange. Når der overvejes ordninger for udvidet
producentansvar, er der også store forskelle med hensyn til, hvilke produkter der er
omfattet, producenternes ansvar samt forvaltningsmodeller. Reglerne om udvidet
producentansvar i direktiv 2008/98/EF bør derfor generelt finde anvendelse på
ordninger for udvidet producentansvar for producenter af tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj. De bør dog suppleres med yderligere specifikke bestemmelser,
der er relevante for tekstilsektorens karakteristika, navnlig den store andel af små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) blandt producenterne, de sociale virksomheders
rolle og betydningen af genbrug for at øge bæredygtigheden af tekstilværdikæden. De
bør også være mere detaljerede og harmoniserede for at undgå at skabe et fragmenteret
marked, der kan have en negativ indvirkning på sektoren, navnlig for
mikrovirksomheder og SMV'er, for indsamling, behandling og genanvendelse, samt
for at skabe klare incitamenter til bæredygtigt tekstilproduktdesign og -politikker og
lette markederne for sekundære råstoffer. I den forbindelse opfordres medlemsstaterne
til at overveje at tillade flere producentansvarsorganisationer, da konkurrence mellem
sådanne producentansvarsorganisationer kan føre til større fordele for forbrugerne, øge
innovationen, sænke omkostningerne, forbedre indsamlingsprocenten og øge
valgmulighederne for producenter, der ønsker at indgå kontrakter med sådanne
organisationer.
(19) Husholdningstekstiler og beklædning tegner sig for den største andel af Unionens
tekstilforbrug og er den største bidragyder til uholdbare produktionsmønstre og
overforbrug. Tekstilprodukter til husholdningsbrug og beklædning er også i fokus for
alle eksisterende særskilte indsamlingssystemer i medlemsstaterne sammen med andre
beklædningsgenstande, tilbehør til beklædningsgenstande og fodtøj i forbrugsleddet,
som ikke primært består af tekstiler. Anvendelsesområdet for den etablerede ordning
for udvidet producentansvar bør derfor omfatte tekstilprodukter til husholdningsbrug
og andre beklædningsgenstande, tilbehør til beklædningsgenstande og fodtøj. For at
bevare retssikkerheden for producenterne af de produkter, der er omfattet af det
udvidede producentansvar, bør de omfattede produkter identificeres ved henvisning til
koderne i den kombinerede nomenklatur, jf. bilag I til Rådets forordning (EØF) nr.
2658/8712
.
(20) Tekstilsektoren er ressourcekrævende. Selv om størstedelen af presset og virkningerne
i forbindelse med forbruget af beklædning, fodtøj og husholdningstekstiler i Unionen i
forbindelse med produktionen af både råmaterialer og tekstiler kommer fra
tredjelande, påvirker de også Unionen på grund af deres globale indvirkning på
klimaet og miljøet. Derfor kan forebyggelse, forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse af tekstilaffald bidrage til at reducere sektorens globale miljøaftryk,
herunder i Unionen. Desuden er den nuværende ressourceineffektive affaldshåndtering
af tekstilaffald ikke i overensstemmelse med affaldshierarkiet og fører til miljøskader
12
EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
DA 34 DA
både i Unionen og i tredjelande, herunder gennem drivhusgasemissioner fra
forbrænding og deponering.
(21) Formålet med det udvidede producentansvar for tekstiler, tekstilrelaterede produkter
og fodtøj er at sikre et højt niveau af miljø- og sundhedsbeskyttelse i Unionen, skabe
en økonomi for indsamling, sortering, genbrug, forberedelse med henblik på genbrug
og genanvendelse, navnlig fiber-til-fiber-genanvendelse, samt incitamenter for
producenterne til at sikre, at deres produkter er designet i overensstemmelse med
cirkularitetsprincipperne. Producenterne af tekstiler og fodtøj bør finansiere
omkostningerne ved indsamling, sortering med henblik på genbrug, forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse samt ved genanvendelse og anden behandling af
indsamlede brugte tekstiler og fodtøj og affaldsprodukter af disse, herunder usolgte
forbrugerprodukter, der betragtes som affald, og som blev gjort tilgængelige på
medlemsstaternes område efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden, for at sikre at
forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar ikke finder anvendelse med
tilbagevirkende kraft og overholder retssikkerhedsprincippet. Disse producenter bør
også finansiere omkostningerne ved at gennemføre undersøgelser af
sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald, støtte til forskning og
udvikling inden for sorterings- og genanvendelsesteknologier, rapportering om
særskilt indsamling, genbrug og anden behandling samt de omkostninger, der er
forbundet med oplysning af slutbrugerne om virkningen og den bæredygtige
håndtering af tekstiler.
(22) Producenterne bør være ansvarlige for at oprette systemer til indsamling af alle brugte
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og affaldsprodukter af disse og sikre, at
de efterfølgende sorteres med henblik på genbrug samt forberedelse med henblik på
genbrug og genanvendelse for at maksimere tilgængeligheden af brugt tøj og fodtøj og
reducere mængden af affaldsbehandling, der rangerer lavere i affaldshierarkiet. At
sikre at tekstilprodukter kan anvendes og genanvendes i længere tid, er den mest
effektive metode til i væsentlig grad at reducere deres indvirkning på klimaet og
miljøet. Dette bør også muliggøre bæredygtige og cirkulære forretningsmodeller
såsom genbrug, leje og reparation, tilbagetagelsesordninger og genbrugsbutikker, der
skaber nye grønne job af høj kvalitet og muligheder for omkostningsbesparelser for
borgerne. Det er vigtigt at gøre producenterne ansvarlige for det affald, som deres
produkter skaber, for at afkoble produktionen af tekstilaffald fra sektorens vækst.
Producenterne bør derfor også være ansvarlige for genanvendelse, navnlig ved at
prioritere opskalering af fiber-til-fiber-genanvendelse og andre
nyttiggørelsesoperationer og bortskaffelse.
(23) Producenter og producentansvarsorganisationer bør finansiere opskaleringen af
tekstilgenanvendelse, navnlig fiber-til-fiber-genanvendelse, der muliggør
genanvendelse af en bredere vifte af materialer og skaber en råmaterialekilde til
tekstilproduktion i Unionen. Det er også vigtigt, at producenterne yder finansiel støtte
til forskning og innovation i den teknologiske udvikling af løsninger inden for
automatisk sortering og sortering af indholdet af materialer, hvilket giver mulighed for
adskillelse og genanvendelse af blandede materialer og dekontaminering af affaldet
med henblik på fiber-til-fiber-genanvendelse af høj kvalitet og udbredelse af
genanvendte fibre. For at lette overholdelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne
sikre, at økonomiske aktører fra tekstilsektoren, navnlig små og mellemstore
virksomheder, har adgang til oplysninger og bistand i form af vejledning, finansiel
støtte, adgang til finansiering, specialiseret ledelses- og personaleuddannelsesmateriale
eller organisatorisk og teknisk bistand. Hvis støtten finansieres ved hjælp af
DA 35 DA
statsmidler, herunder når den finansieres fuldt ud af bidrag, der pålægges af den
offentlige myndighed og opkræves hos de pågældende virksomheder, kan den udgøre
statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. I sådanne tilfælde skal
medlemsstaterne sikre, at statsstøttereglerne overholdes. Mobiliseringen af private og
offentlige investeringer i cirkularitet og dekarbonisering af tekstilsektoren er også i
fokus for flere EU-finansieringsprogrammer og -køreplaner såsom knudepunkter for
cirkularitet og specifikke initiativer under Horisont Europa. Det er også nødvendigt
yderligere at vurdere gennemførligheden af at fastsætte EU-mål for genanvendelse af
tekstiler for at støtte og fremme den teknologiske udvikling og investeringerne i
genanvendelsesinfrastruktur samt fremme af miljøvenligt design med henblik på
genanvendelse.
(24) Brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og affaldsprodukter af disse bør
fra den 1. januar 2025 indsamles særskilt fra andre affaldsstrømme såsom metaller,
papir og pap, glas, plast, træ og bioaffald for at bevare deres genanvendelighed og
potentiale for genanvendelse af høj kvalitet. I betragtning af miljøpåvirkningen og
tabet af materialer som følge af, at brugte tekstiler og tekstilaffald ikke indsamles
særskilt og derfor ikke behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde, bør
indsamlingsnettet for brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse omfatte hele medlemsstaternes område, herunder regionerne i
den yderste periferi, være tæt på slutbrugeren og ikke kun være rettet mod områder og
produkter, hvor indsamlingen er rentabel. Indsamlingsnettet bør organiseres i
samarbejde med andre aktører, der er aktive inden for affaldshåndtering og genbrug,
såsom kommuner og sociale virksomheder. I betragtning af de betydelige miljø- og
klimamæssige fordele, der er forbundet med genbrug, bør indsamlingsnettets primære
og sekundære formål være indsamling af genbrugelige og genanvendelige tekstiler,
tekstilrelaterede produkter og fodtøj. Da forbrugeren ikke er uddannet i at skelne
mellem genbrugelige og genanvendelige produkter, bør indsamlingssystemerne,
herunder af hensyn til den logistiske effektivitet, omfatte indsamlingsbeholdere, der
indsamler både brugte tekstiler og tekstilaffald i samme beholder. Høje
indsamlingsprocenter vil resultere i en høj genbrugsprocent og høj kvalitet i
tekstilforsyningskæderne, fremme udbredelsen af sekundære råstoffer af høj kvalitet
og støtte investeringsplanlægningen af infrastrukturen for sortering og forarbejdning af
tekstiler. For at kontrollere og forbedre effektiviteten af indsamlingsnettet og
informationskampagnerne bør der gennemføres regelmæssige undersøgelser af
sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald på mindst NUTS 2-niveau
for at bestemme den indeholdte mængde af tekstilaffald og fodtøj. Desuden bør
oplysninger om resultaterne af de særskilte indsamlingssystemer og den opnåede
årlige særskilte indsamlingsprocent beregnes og offentliggøres årligt af
producentansvarsorganisationerne.
(25) I betragtning af den centrale rolle, som sociale virksomheder og socialøkonomiske
enheder spiller i de eksisterende tekstilindsamlingssystemer, og deres potentiale til at
skabe lokale, bæredygtige, deltagelsesbaserede og inklusive forretningsmodeller og
kvalitetsjob i Unionen i overensstemmelse med målene i EU's handlingsplan for den
sociale økonomi13
bør indførelsen af ordninger for udvidet producentansvar opretholde
og støtte aktiviteterne i sociale virksomheder og socialøkonomiske enheder, der er
involveret i håndtering af brugte tekstiler. Disse enheder bør derfor betragtes som
13
COM(2021) 778 final af 9.12.2021.
DA 36 DA
partnere i de særskilte indsamlingssystemer, der støtter opskaleringen af genbrug og
reparation og skaber kvalitetsjob for alle og navnlig for sårbare grupper.
(26) Producenter og producentansvarsorganisationer bør inddrages aktivt i formidlingen af
oplysninger til slutbrugerne, navnlig forbrugerne, om, at brugte tekstiler og fodtøj og
affaldsprodukter af disse bør indsamles særskilt, at der findes indsamlingssystemer, og
at slutbrugerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre affaldsforebyggelse og en
miljømæssigt optimal håndtering af tekstilaffald. Disse oplysninger bør omfatte
tilgængeligheden af genbrugsordninger for tekstiler og fodtøj, de miljømæssige fordele
ved bæredygtigt forbrug og de miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale virkninger
af tekstilbeklædningsindustrien. Slutbrugerne bør også informeres om deres vigtige
rolle med hensyn til at træffe informerede, ansvarlige og bæredygtige valg i forhold til
tekstilforbrug og sikre en miljømæssigt optimal håndtering af tekstil- og skotøjsaffald.
Disse oplysningskrav gælder ud over de krav om information til slutbrugere
vedrørende tekstilprodukter, der er fastsat i forordningen om miljøvenligt design for
bæredygtige produkter14
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1007/201115
. Ved oplysning af alle slutbrugere bør der gøres brug af moderne
informationsteknologi. Oplysningerne bør gives både ved hjælp af klassiske metoder
såsom plakater både indendørs og udendørs og kampagner på de sociale medier og ved
hjælp af mere innovative midler såsom elektronisk adgang til websteder med QR-
koder.
(27) For at øge tekstilernes cirkularitet og miljømæssige bæredygtighed og mindske de
negative indvirkninger på klimaet og miljøet, vil forordning.../...
[Publikationskontoret: Indsæt serienummeret og institutionerne for forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter, og udfyld fodnoten]16
indeholde
bindende krav til miljøvenligt design af tekstilprodukter, som, afhængigt af hvad
konsekvensanalysen viser, er gavnligt for at øge tekstilers miljømæssige
bæredygtighed, vil regulere tekstilers holdbarhed, genanvendelighed,
reparationsmuligheder, fiber-til-fiber-genanvendelighed og obligatoriske indhold af
genanvendte fibre i tekstiler. Den vil også regulere forekomsten af problematiske
stoffer for at gøre det muligt at minimere og spore dem med henblik på at reducere
affaldsproduktionen og forbedre genanvendelsen samt forebygge og reducere
mængden af syntetiske fibre, der spredes i miljøet, for i væsentlig grad at reducere
udledningen af mikroplast. Samtidig er graduering af gebyrer for udvidet
producentansvar et effektivt økonomisk instrument til at tilskynde til et mere
bæredygtigt tekstildesign, der fører til forbedret cirkulært design. For at skabe et stærkt
incitament til miljøvenligt design under hensyntagen til målene for det indre marked
og sammensætningen af tekstilsektoren, som primært består af SMV'er, er det
nødvendigt at harmonisere kriterierne for graduering af gebyrer for udvidet
producentansvar baseret på de mest relevante parametre for miljøvenligt design for at
muliggøre behandling af tekstiler i overensstemmelse med affaldshierarkiet.
Gebyrgradueringen i henhold til kriterierne for miljøvenligt design bør baseres på
kravene til miljøvenligt design og de tilhørende målemetoder, der er vedtaget i
henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter for så vidt
14
EUT indsætter referencenummeret, når det foreligger.
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1007/2011 af 27. september 2011 om
tekstilfiberbetegnelser og tilknyttet etikettering og mærkning af tekstilprodukters fibersammensætning
og om ophævelse af Rådets direktiv 73/44/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/73/EF og
2008/121/EF (EUT L 272 af 18.10.2011, s. 1).
16
EUT indsætter referencenummeret, når det foreligger.
DA 37 DA
angår tekstilprodukter eller anden EU-lovgivning om harmoniserede
bæredygtighedskriterier og målemetoder for tekstilprodukter, og kun hvis sidstnævnte
vedtages. Det er hensigtsmæssigt at bemyndige Kommissionen til at vedtage
harmoniserede regler for gebyrgradueringen for at sikre, at kriterierne for
gebyrgraduering er i overensstemmelse med disse produktkrav.
(28) For at overvåge, at producenterne opfylder deres finansielle og organisatoriske
forpligtelser til at sikre håndteringen af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj og affaldsprodukter af disse, som de første gang gør tilgængelige på markedet
på en medlemsstats område, er det nødvendigt, at hver medlemsstat opretter og
forvalter et producentregister, og at producenterne er forpligtet til at registrere sig.
Registreringskravene og -formatet bør i videst muligt omfang harmoniseres i hele
Unionen for at lette registreringen, navnlig når producenter for første gang gør
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj tilgængelige på markedet i forskellige
medlemsstater. Oplysningerne i registret bør være tilgængelige for de enheder, der er
involveret i kontrollen af overholdelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet
producentansvar og håndhævelsen heraf.
(29) Da 99 % af tekstilsektoren udgøres af små og mellemstore virksomheder, bør
gennemførelsen af en ordning for udvidet producentansvar for tekstiler,
tekstilrelaterede produkter og fodtøj sigte mod at reducere de administrative byrder
mest muligt. Opfyldelsen af det udvidede producentansvar bør derfor udøves
kollektivt ved hjælp af producentansvarsorganisationer, der påtager sig ansvaret på
deres vegne. Producentansvarsorganisationer bør være underlagt krav om
medlemsstaternes godkendelse, og de bør bl.a. dokumentere, at de har de finansielle
midler til at dække de omkostninger, der er forbundet med det udvidede
producentansvar, og at de opfylder dette ansvar.
(30) I henhold til artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2022/206517
skal visse udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for
at indgå fjernsalgsaftaler med producenter, der udbyder tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj til forbrugere i Unionen, inden en producent får tilladelse til at
anvende udbyderens tjenester, indhente visse identifikationsoplysninger fra den
pågældende producent og en selvcertificering fra producenten, hvor producenten
forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i overensstemmelse
med de gældende regler i EU-retten. For at sikre en effektiv håndhævelse af
forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar bør det præciseres, at udbydere af
onlineplatforme, der er omfattet af anvendelsesområdet for kapitel 3, afdeling 4, i
forordning (EU) 2022/2065, fra disse producenter bør indhente oplysninger om
registreringen i det tekstilproducentregister, som den pågældende medlemsstat er
forpligtet til at oprette i henhold til nærværende direktiv, samt registreringsnummeret
eller -numrene for producenten i det pågældende register og en selvcertificering fra
producenten, hvori denne forpligter sig til kun at tilbyde tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, som de krav om udvidet producentansvar, der er fastsat i dette
direktiv, finder anvendelse på. Håndhævelsesreglerne i kapitel IV i forordning (EU)
2022/2065 finder anvendelse på udbydere af sådanne platforme i forbindelse med
disse sporbarhedsregler.
(31) For at sikre den behandling af tekstiler i overensstemmelse med affaldshierarkiet, der
er fastsat i direktiv 2008/98/EF, bør producentansvarsorganisationer sikre, at alle
17
EFT L 277 af 27.10.2022, s. 1.
DA 38 DA
særskilt indsamlede tekstiler og fodtøj underkastes sortering, der genererer produkter,
som er egnede til genbrug og opfylder behovene på de modtagende markeder for
brugte tekstiler og for genanvendelsesråmaterialer såvel i Unionen som globalt. I
betragtning af de større miljømæssige fordele, der er forbundet med at forlænge
tekstilernes levetid, bør genbrug være hovedmålet med sorteringen efterfulgt af
sortering med henblik på genanvendelse, når varerne professionelt vurderes ikke at
kunne genbruges. Disse sorteringskrav bør udvikles af Kommissionen som en prioritet
som led i de harmoniserede EU-kriterier for affaldsfasens ophør for tekstiler, der kan
genbruges, og genanvendte tekstiler, herunder om den indledende sortering, der kan
finde sted på indsamlingsstedet. Sådanne harmoniserede kriterier bør sikre konsekvens
og høj kvalitet i de indsamlede fraktioner samt i materialestrømme til sortering,
affaldsnyttiggørelsesoperationer og sekundære råstoffer på tværs af grænserne, hvilket
igen bør lette opskaleringen af værdikæder for genbrug og genanvendelse. Brugt tøj,
der ud fra en faglig vurdering er egnet til genbrug gennem genbrugsoperatører eller
sociale virksomheder og socialøkonomiske enheder på indsamlingsstedet, bør ikke
betragtes som affald. Hvis genbrug eller genanvendelse ikke er teknisk mulig, bør
affaldshierarkiet stadig anvendes, så deponering undgås, hvor det er muligt, navnlig
hvad angår bionedbrydelige tekstiler, der er en kilde til metanemissioner, og
energiudnyttelse, når affaldet bortskaffes ved forbrænding.
(32) Eksporten af brugte tekstiler og affaldstekstiler til lande uden for EU er steget støt, og
eksporten tegner sig for den største andel af markedet for genbrugstekstiler produceret
i forbrugsleddet i EU. I betragtning af den betydelige stigning i mængden af indsamlet
tekstilaffald efter indførelsen af særskilt indsamling senest i 2025 er det vigtigt at
styrke indsatsen for at bekæmpe ulovlige overførsler af affald til tredjelande, der er
forklædt som ikkeaffald, med henblik på at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau. På
grundlag af forordning.../... [Publikationskontoret: Indsæt institutionerne og
serienummeret, og udfyld fodnoten til forordningen om overførsel af affald]18
og i
lyset af målet om at sikre en bæredygtig håndtering af tekstiler fra forbrugsleddet og
bekæmpe ulovlige overførsler af affald bør det fastsættes, at alle særskilt indsamlede
brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj skal gennemgå en
sorteringsproces, inden de overføres. Desuden bør det fastsættes, at alle særskilt
indsamlede brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj skal betragtes som
affald og er omfattet af Unionens affaldslovgivning, herunder om overførsel af affald,
indtil de har gennemgået sortering hos en uddannet operatør med henblik på genbrug
og genanvendelse. Sorteringen bør ske i overensstemmelse med de harmoniserede
sorteringskrav, der leverer genanvendelige fraktioner af høj kvalitet, som opfylder
behovene på de modtagende markeder for brugte tekstiler i EU og globalt, og ved at
fastsætte kriterier til at skelne mellem brugte varer og affald. Overførsler af brugte
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj bør ledsages af oplysninger, der påviser,
at disse produkter er resultatet af en sortering eller forberedelse med henblik på
genbrug, og at produkterne er egnede til genbrug.
(33) For at medlemsstaterne kan nå de mål, der er fastsat i dette direktiv, bør de revidere
deres programmer til forebyggelse af madaffald, så de omfatter nye foranstaltninger,
der involverer flere partnere fra den offentlige og private sektor, med koordinerede
foranstaltninger, der er skræddersyet til at håndtere specifikke hotspots samt
holdninger og adfærd, der fører til madaffald. Ved udarbejdelsen af disse programmer
18
EUT indsætter referencenummeret, når det foreligger.
DA 39 DA
kan medlemsstaterne lade sig inspirere af anbefalingerne fra borgerpanelet om
madaffald.
(34) Klar ansvarlighed og forvaltning af foranstaltninger til forebyggelse af madaffald er
afgørende for at sikre en effektiv koordinering af indsatsen for at fremme forandringer
og nå de mål, der er fastsat i dette direktiv. På grund af den fælles dagsorden blandt
mange myndigheder og mangfoldigheden af interessenter, der er involveret i
bekæmpelsen af madaffald i medlemsstaterne, er der behov for en dedikeret kompetent
myndighed med ansvar for den overordnede koordinering af foranstaltninger på
nationalt plan.
(35) Detaljeringsgraden af oplysningerne om kommunal tekstilforvaltning i forbrugsleddet
på EU-plan bør forbedres for at kunne overvåge genbrug af produkter mere effektivt,
herunder genbrug og forberedelse med henblik på genbrug af tekstiler, bl.a. med
henblik på en potentiel fastsættelse af præstationsmål i fremtiden. Data om genbrug og
forberedelse med henblik på genbrug udgør centrale datastrømme for overvågningen
af afkoblingen af affaldsproduktion fra økonomisk vækst og overgangen til en
bæredygtig, inklusiv og cirkulær økonomi. Derfor bør disse datastrømme håndteres af
Det Europæiske Miljøagentur.
(36) Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter i artikel 9, stk. 8, i direktiv 2008/98/EF
for så vidt angår en fælles metode og minimumskvalitetskrav til ensartet måling af
omfanget af madaffald bør med mindre tilpasninger flyttes til en ny artikel, der
specifikt omhandler forebyggelse af produktion af madaffald.
(37) For at bringe de koder i den kombinerede nomenklatur, der er anført i direktiv
2008/98/EF, i overensstemmelse med de koder, der er anført i bilag 1 til Rådets
forordning (EØF) nr. 2658/87, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilag IVc til direktiv
2008/98/EF. Det er yderst vigtigt, at Kommissionen gennemfører passende høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer
gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af
13. april 2016 om bedre lovgivning. For navnlig at sikre lige deltagelse i forberedelsen
af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter
samtidig med medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang
til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af
delegerede retsakter.
(38) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser vedrørende et harmoniseret format
for registrering i registret på grundlag af oplysningskravene i artikel 22b, stk. 4,
kriterier for gebyrgraduering ved anvendelse af artikel 22c, stk. 3, litra a), og en
metode til beregning og kontrol af indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling,
der er omhandlet i artikel 22c, stk. 6, litra c). Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
182/201119
.
(39) Direktiv 2008/98/EF bør derfor ændres.
19
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 40 DA
(40) Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre den miljømæssige bæredygtighed af
håndteringen af fødevare- og tekstilaffald og sikre fri bevægelighed for brugte tekstiler
og tekstilaffald på det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger kun nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål under hensyntagen til
nærhedsprincippet —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer
Direktiv 2008/98/EF ændres således:
(1) Artikel 2, stk. 1, litra a), affattes således:
"a) luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren, og kuldioxid, der opsamles og
transporteres med henblik på geologisk lagring i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF*
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk
lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,
2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114)."
(2) I artikel 3 indsættes følgende numre:
"4b. "producent af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag
IVc": enhver fabrikant, importør eller distributør eller enhver anden fysisk eller
juridisk person med undtagelse af dem, der leverer brugte tekstilvarer og fodtøj, der
er opført i bilag IVc, og tekstilvarer, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er
opført i bilag IVc, som er fremstillet af sådanne brugte produkter eller
affaldsprodukter eller dele heraf, på markedet, virksomheder, som beskæftiger færre
en 10 personer, og hvis årlige omsætning og balancesum ikke overstiger 2 mio. EUR,
og selvstændige skræddere, der fremstiller skræddersyede produkter, som uanset den
anvendte salgsmetode, herunder fjernsalg som defineret i artikel 2, stk. 7, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU*, enten:
a) er etableret i en medlemsstat og fremstiller tekstiler, tekstilrelaterede
produkter eller fodtøj, der er opført i bilag IVc, under deres eget navn eller
varemærke eller får dem designet eller fremstillet og første gang gør dem
tilgængelige under deres eget navn eller varemærke på denne medlemsstats
område
b) er etableret i en medlemsstat og på denne medlemsstats område under eget
navn eller varemærke videresælger de i bilag IVc anførte tekstiler,
tekstilrelaterede produkter eller fodtøj, der er fremstillet af andre producenter
som anført i litra a), og hvorpå fabrikantens navn, mærke eller varemærke ikke
er anført
DA 41 DA
c) er etableret i en medlemsstat og for første gang i denne medlemsstat
erhvervsmæssigt leverer tekstiler, tekstilrelaterede produkter eller fodtøj, der er
anført i bilag IVc, fra en anden medlemsstat eller fra et tredjeland, eller
d) sælger tekstiler, tekstilrelaterede produkter eller fodtøj, der er opført i bilag
IVc, ved hjælp af fjernkommunikation direkte til slutbrugere, herunder private
husholdninger eller andre end private husholdninger, i en medlemsstat og er
etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
4c. "gøre tilgængelig på markedet": levering af et produkt med henblik på
distribution eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed, mod
vederlag eller vederlagsfrit
4d. "producentansvarsorganisation": en juridisk enhed, der finansielt eller finansielt
og operationelt organiserer opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvidet
producentansvar på vegne af producenter
4e. "onlineplatform": en onlineplatform som defineret i artikel 3, litra i), i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 **
4f. "forbruger": fysiske personer, der ikke handler som led i deres erhverv
* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om
forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv
85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT
L 304 22.11.2011, s. 64).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022
om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF
(EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1)."
(3) Artikel 9, stk. 1, litra g) og h), og artikel 9, stk. 5, 6 og 8, udgår.
(4) Følgende indsættes som artikel 9a:
"Artikel 9a
Forebyggelse af produktion af madaffald
1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at forebygge produktion af
madaffald inden for primærproduktion, forarbejdning og fremstilling, detailhandel og
anden distribution af fødevarer, i restaurationsbranchen samt i husholdningerne.
Disse foranstaltninger omfatter følgende:
(a) udvikling af og støtte til adfærdsændringsforanstaltninger for at reducere
madaffald og oplysningskampagner for at øge bevidstheden om forebyggelse
af madaffald
(b) identifikation og afhjælpning af ineffektivitet i fødevareforsyningskæden og
støtte til samarbejdet mellem alle aktører, samtidig med at der sikres en
retfærdig balance mellem omkostninger og fordele ved forebyggende
foranstaltninger
(c) tilskyndelse til fødevaredonation og anden omfordeling til konsum, idet
anvendelse til menneskeføde prioriteres frem for til dyrefoder og oparbejdning
til nonfoodprodukter
DA 42 DA
(d) støtte til uddannelse og kompetenceudvikling samt bedre adgang til
finansieringsmuligheder, navnlig for små og mellemstore virksomheder og
socialøkonomiske aktører.
Medlemsstaterne sikrer, at alle relevante aktører i forsyningskæden inddrages i
forhold til deres kapacitet og rolle med hensyn til at forebygge produktion af
madaffald i hele fødevareforsyningskæden med særligt fokus på at forhindre
uforholdsmæssigt store konsekvenser for små og mellemstore virksomheder.
2. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til
forebyggelse af madaffald, herunder overholdelsen af de i stk. 4 omhandlede mål for
reduktion af fødevarer, ved at måle omfanget af madaffald på grundlag af den
metode, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 3.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv for så
vidt angår fastlæggelse af en fælles metode og minimumskvalitetskrav til ensartet
måling af madaffald.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige og passende foranstaltninger til senest den
31. december 2030 at nå følgende mål for reduktion af madaffald på nationalt plan:
(a) reducere produktionen af madaffald i forarbejdnings- og fremstillingssektoren
med 10 % i forhold til den mængde, der blev produceret i 2020
(b) reducere produktionen af madaffald pr. indbygger i detailhandlen og anden
fødevaredistribution, restaurationsbranchen og husholdningerne samlet set med
30 % i forhold til den mængde, der blev produceret i 2020.
5. Hvis en medlemsstat kan fremlægge data for et referenceår før 2020, som er blevet
indsamlet ved hjælp af metoder, der er sammenlignelige med metodologien og
minimumskvalitetskravene til ensartet måling af omfanget af madaffald som fastsat i
Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2019/1597, kan dette tidligere referenceår
anvendes. Medlemsstaten underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om
sin hensigt om at anvende et tidligere referenceår senest 18 måneder efter dette
direktivs ikrafttræden og forelægger Kommissionen de data og målemetoder, der er
anvendt til at indsamle dem.
6. Hvis Kommissionen finder, at dataene ikke opfylder betingelserne i stk. 5, vedtager
den senest seks måneder efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til stk. 5 en
afgørelse, hvori den anmoder medlemsstaten om enten at anvende 2020 eller et andet
år end det, medlemsstaten har foreslået som referenceår.
7. Senest den 31. december 2027 reviderer Kommissionen de mål, der skal nås senest i
2030, jf. stk. 4, med henblik på om nødvendigt at ændre og/eller udvide dem til andre
led i fødevareforsyningskæden, og overvejer at fastsætte nye mål efter 2030. Med
henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for
Rådet, eventuelt ledsaget af et lovgivningsforslag."
(5) Artikel 11, stk. 1, tredje punktum, affattes således:
"Medlemsstaterne indfører særskilt indsamling af som minimum papir, metal, plast
og glas, jf. dog artikel 10, stk. 2 og 3."
(6) Artikel 11b, stk. 1, affattes således:
"1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur
rapporter om fremskridtene hen imod opfyldelsen af de mål, der er fastsat i
DA 43 DA
artikel 9a, stk. 4, artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og artikel 11, stk. 3, senest tre år
før hver af de deri fastsatte frister."
(7) Følgende artikel 22a til 22d indsættes:
"Artikel 22a
Ordning for udvidet producentansvar for tekstiler
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne har et udvidet producentansvar for
tekstilprodukter til husholdningsbrug, beklædningsgenstande, tilbehør til
beklædningsgenstande og fodtøj, der er opført i bilag IVc ("tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj"), som de for første gang gør tilgængelige på markedet i en
medlemsstats område i overensstemmelse med artikel 8 og 8a.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at ændre bilag IVc til dette
direktiv for at bringe de koder i den kombinerede nomenklatur, der er anført i bilag
IVc til dette direktiv, i overensstemmelse med koderne i bilag 1 til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87*.
3. Medlemsstaterne fastlægger på en klar og tydelig måde rollerne og
ansvarsområderne for de relevante aktører, der er involveret i gennemførelsen,
overvågningen og kontrollen af ordningen for udvidet producentansvar, jf. stk. 1.
4. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der er anført i bilag IVc, afholder omkostningerne ved følgende:
(a) indsamling af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, og efterfølgende
affaldshåndtering, der indebærer følgende:
(1) indsamling af disse brugte produkter til genbrug og særskilt indsamling
af affaldsprodukter til forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse i overensstemmelse med artikel 22c og 22d
(2) transport af de indsamlede læs som omhandlet i punkt 1) til efterfølgende
sortering med henblik på genbrug, forberedelse med henblik på genbrug
og genanvendelsesoperationer i overensstemmelse med artikel 22d
(3) sortering, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse og andre
nyttiggørelsesoperationer og bortskaffelse af indsamlede læ som
omhandlet i punkt 1),
(4) indsamling, transport og behandling som omhandlet i punkt 1) og 2) af
affald produceret af sociale virksomheder og andre ikkeaffaldsoperatører,
som er en del af det indsamlingssystem, der er omhandlet i artikel 22c,
stk. 5 og 11
(b) gennemførelse af en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet
kommunalt affald i overensstemmelse med artikel 22d, stk. 6
(c) tilvejebringelse af oplysninger om bæredygtigt forbrug, affaldsforebyggelse,
genbrug, forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, anden
nyttiggørelse og bortskaffelse af tekstiler og fodtøj i overensstemmelse med
artikel 22c, stk. 13, 14 og 17
DA 44 DA
(d) dataindsamling og -rapportering til de kompetente myndigheder i
overensstemmelse med artikel 37
(e) støtte til forskning og udvikling med henblik på at forbedre sorterings- og
genanvendelsesprocesserne, navnlig med henblik på opskalering af fiber-til-
fiber-genanvendelse, jf. dog Unionens statsstøtteregler.
5. Medlemsstaterne sikrer, at producenter af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der er opført i bilag IVc, afholder de omkostninger, der er omhandlet i denne
artikels stk. 4, i forbindelse med brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj
og affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, og som deponeres på de
indsamlingssteder, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 22c, stk. 5 og 11,
når sådanne produkter første gang bliver gjort tilgængelige på markedet på en
medlemsstats område efter den [Publikationskontor: Indsæt datoen for dette
ændringsdirektivs ikrafttræden].
6. De omkostninger, der skal dækkes, jf. stk. 4, må ikke overstige de omkostninger, der
er nødvendige for at levere de tjenester, der er omhandlet i nævnte stykke, på en
omkostningseffektiv måde, og fastsættes på en gennemsigtig måde mellem de berørte
aktører.
7. Med henblik på overholdelse af artikel 30, stk. 1, litra d) og e), i forordning (EU)
2022/2065 sikrer medlemsstaterne, at udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af
kapitel 3, afdeling 4, i nævnte forordning, og som giver forbrugere mulighed for at
indgå fjernsalgsaftaler med producenter, der udbyder tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, til forbrugere i Unionen, indhenter
følgende oplysninger fra producenterne:
(a) oplysninger om registrering i registret over de producenter, der er omhandlet i
artikel 22b, i den medlemsstat, hvor forbrugeren befinder sig, og producentens
registreringsnummer eller registreringsnumre i dette register
(b) en selvcertificering fra producenten, der forpligter sig til kun at udbyde
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, for
hvilke de krav om udvidet producentansvar, der er omhandlet i stk. 1 og 4 i
denne artikel og i artikel 22c, stk. 1, er opfyldt i den medlemsstat, hvor
forbrugeren befinder sig.
8. Medlemsstaterne sikrer, at de ordninger for udvidet producentansvar, der er fastsat i
denne artikels stk. 1, oprettes senest den [Publikationskontoret: Indsæt datoen: 30
måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden] i overensstemmelse med artikel
8, 8a og 22a-22d.
Artikel 22b
Register over producenter af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj
1. Medlemsstaterne opretter et register over producenter af tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, for at overvåge, at disse producenter
overholder artikel 22a og 22c, stk. 1.
Medlemsstaterne sikrer, at registret indeholder links til andre nationale registre for at
lette registreringen af producenter i alle medlemsstater.
2. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne er forpligtet til at lade sig registrere i det
register, der er omhandlet i stk. 1. Med henblik herpå kræver medlemsstaterne, at
DA 45 DA
producenterne indgiver en ansøgning om registrering i hver medlemsstat, hvor de
første gang gør tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag
IVc, tilgængelige på markedet.
3. Medlemsstaterne tillader kun, at producenter for første gang gør tekstiler,
tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, tilgængelige på
markedet på deres område, hvis de eller, i tilfælde af bemyndigelse, deres
bemyndigede repræsentanter for det udvidede producentansvar er registreret i den
pågældende medlemsstat.
4. Ansøgningen om registrering skal indeholde følgende oplysninger:
(a) navn, varemærke og eventuelle handelsnavne, som producenten driver
virksomhed under i medlemsstaten, og producentens adresse, herunder
postnummer og by, vejnavn og nummer, land, eventuelt telefonnummer,
webadresse og e-mailadresse og navnet på et centralt kontaktpunkt
(b) producentens nationale identifikationskode, herunder dennes
handelsregisternummer eller tilsvarende officielle registreringsnummer og EU-
skatteregistreringsnummer eller nationalt skatteregistreringsnummer
(c) koderne i den kombinerede nomenklatur for de tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, som producenten har til hensigt at
gøre tilgængelig på markedet for første gang på den pågældende medlemsstats
område
(d) producentansvarsorganisationens navn, postnummer, by, vejnavn og nummer,
land, telefon, webadresse, e-mailadresse og nationale identifikationskode,
handelsregisternummer eller et tilsvarende officielt registreringsnummer,
producentansvarsorganisationens EU-skatteregistreringsnummer eller nationale
skatteregistreringsnummer og dokumentation for en eventuel repræsentants
bemyndigelse
(e) en erklæring fra producenten eller producentansvarsorganisationen om, at de
afgivne oplysninger er korrekte.
5. Medlemsstaterne sikrer, at forpligtelserne i henhold til denne artikel på producentens
vegne kan opfyldes af en producentansvarsorganisation.
Hvis en producent har udpeget en producentansvarsorganisation, skal forpligtelserne
i henhold til denne artikel opfyldes tilsvarende af denne organisation, medmindre
andet er fastsat af medlemsstaten.
6. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed:
(a) modtager ansøgninger om registrering af producenter som omhandlet i stk. 2
via et elektronisk databehandlingssystem, hvis nærmere oplysninger gøres
tilgængelige på de kompetente myndigheders websted
(b) meddeler registrering og tildeler et registreringsnummer inden for en periode
på højst 12 uger fra det tidspunkt, hvor de i stk. 4 omhandlede oplysninger
gives
(c) kan fastsætte detaljerede ordninger med hensyn til kravene og
registreringsprocessen uden at tilføje materielle krav til dem, der er fastsat i stk.
4
DA 46 DA
(d) kan opkræve omkostningsbaserede og forholdsmæssige gebyrer af
producenterne for behandlingen af ansøgningerne omhandlet i stk. 2.
7. Den kompetente myndighed kan afvise eller tilbagekalde producentens registrering,
hvis oplysningerne i stk. 4 og den tilhørende dokumentation ikke fremlægges eller
ikke er tilstrækkelige, eller hvis producenten ikke længere opfylder kravene i stk. 4,
litra d).
8. Medlemsstaterne pålægger producenten eller, hvor det er relevant,
producentansvarsorganisationen at underrette den kompetente myndighed uden
unødig forsinkelse om enhver ændring af oplysningerne i registreringen, jf. stk. 4,
litra d), og om ethvert endeligt ophør med hensyn til den første tilgængeliggørelse på
markedet på medlemsstatens område af de tekstil- og fodtøjsprodukter, der er
omhandlet i registreringen. En producent udelukkes fra producentregistret, hvis
denne er ophørt med at eksistere.
9. Hvis oplysningerne i producentregistret ikke er offentligt tilgængelige, sikrer
medlemsstaterne, at udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for
at indgå fjernsalgsaftaler med producenter, får gratis adgang til registret.
10. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger det harmoniserede
format for registrering i registret på grundlag af de oplysningskrav, der er fastsat i
denne artikels stk. 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2.
Artikel 22c
Producentansvarsorganisationer for tekstiler
1. Medlemsstaterne sikrer, at producenter af tekstilvarer, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der er opført i bilag IVc, udpeger en producentansvarsorganisation til at
opfylde deres forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar, jf. artikel 22a, på
deres vegne.
2. Medlemsstaterne kræver, at producentansvarsorganisationer, der har til hensigt at
opfylde forpligtelserne vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter
i overensstemmelse med artikel 8a, stk. 3, og artikel 22a, 22b, 22d og denne artikel,
indhenter tilladelse fra en kompetent myndighed.
3. Medlemsstaterne pålægger producentansvarsorganisationerne at sikre, at de
finansielle bidrag, som producenterne af tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der er anført i bilag IVc, betaler til dem:
(a) er baseret på vægten af de pågældende produkter og, for tekstilprodukter, der er
opført i bilag IVc, del 1, gradueres på grundlag af de krav til miljøvenligt
design, der er vedtaget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning.../... [Publikationskontor: Indsæt serienummer for forordningen om
miljøvenligt design for bæredygtige produkter, når den er vedtaget]**, som er
mest relevante for forebyggelse af tekstilaffald og behandling af tekstiler i
overensstemmelse med affaldshierarkiet og de tilsvarende målemetoder for de
kriterier, der er vedtaget i henhold til nævnte forordning eller på grundlag af
anden EU-lovgivning om harmoniserede bæredygtighedskriterier og
målemetoder for tekstilprodukter, og som sikrer tekstilprodukters
miljømæssige bæredygtighed og cirkularitet
DA 47 DA
(b) justeres for at tage hensyn til producentansvarsorganisationernes eventuelle
indtægter fra genbrug, forberedelse med henblik på genbrug eller fra værdien
af sekundære råmaterialer fra genanvendte affaldstekstiler
(c) sikrer ligebehandling af producenter uanset deres oprindelse og størrelse, uden
at der lægges uforholdsmæssigt store byrder på producenter, herunder små og
mellemstore virksomheder, af små mængder tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc.
4. Om nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked og sikre
overensstemmelse med de krav til miljøvenligt design, der er vedtaget i henhold til
artikel 4 sammenholdt med artikel 5 i forordning.../... [Publikationskontoret: Indsæt
serienummeret for forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter,
når den er vedtaget], kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der
fastsætter kriterierne for gebyrgraduering i forbindelse med anvendelsen af denne
artikels stk. 3, litra a). Denne gennemførelsesretsakt vedrører ikke den præcise
fastsættelse af bidragenes størrelse og vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 39, stk. 2, i dette direktiv.
5. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationerne opretter et særskilt
indsamlingssystem for brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, uanset deres art,
materialesammensætning, stand, navn, mærke, varemærke eller oprindelse, på den
medlemsstats område, hvor de første gang gør disse produkter tilgængelige på
markedet. Systemet til særskilt indsamling skal:
(a) tilbyde de enheder, der er omhandlet i stk. 6, litra a), indsamling af sådanne
brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og affaldsprodukter af
disse, og sørge for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og
transport af sådanne brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, herunder gratis levering af passende indsamlings- og
transportcontainere til de forbundne indsamlingssteder ("forbundne
indsamlingssteder")
(b) sikre gratis indsamling af sådanne brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter
og fodtøj og affaldsprodukter af disse, der indsamles på de forbundne
indsamlingssteder, med en hyppighed, der står i forhold til det dækkede
område og mængden af sådanne brugte tekstiler og fodtøj og affaldsprodukter
af disse, der normalt indsamles via disse indsamlingssteder
(c) sikre gratis indsamling af affald, der produceres af sociale virksomheder og
andre ikkeaffaldsoperatører af sådanne tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der indsamles gennem de forbundne indsamlingssteder.
Enhver koordinering mellem producentansvarsorganisationer er underlagt Unionens
konkurrenceregler.
6. Medlemsstaterne sikrer, at det i stk. 5 omhandlede indsamlingssystem:
(a) består af indsamlingssteder oprettet af producentansvarsorganisationerne og
affaldshåndteringsoperatørerne på deres vegne i samarbejde med en eller flere
af følgende: sociale virksomheder og socialøkonomiske enheder, distributører,
offentlige myndigheder eller tredjeparter, der på deres vegne indsamler brugte
tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og affaldsprodukter af disse, der
er opført i bilag IVc, og andre frivillige indsamlingssteder
DA 48 DA
(b) dækker hele medlemsstatens område under hensyntagen til befolkningens
størrelse og tæthed, den forventede mængde brugte tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj og affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc,
tilgængelighed og nærhed til slutbrugerne, idet de ikke må være begrænset til
områder, hvor indsamlingen og den efterfølgende håndtering af disse produkter
er rentabel
(c) fastholder en vedvarende stigning i indsamlingsprocenten for den særskilte
indsamling for at opnå teknisk gennemførlige niveauer under hensyntagen til
god praksis.
7. Medlemsstaterne sikrer, at den indsamlingsprocent, der er omhandlet i stk. 6, litra c),
beregnes i overensstemmelse med stk. 8 og 9.
8. Indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling, der er omhandlet i stk. 6, litra c),
beregnes som den procentdel, der fremkommer ved at dividere vægten af
affaldsprodukter af tekstil, tekstilrelaterede produkter og fodtøj opført i bilag IVc, der
er indsamlet i overensstemmelse med stk. 5 i et givet kalenderår i en medlemsstat,
med vægten af sådant affald af tekstil, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der
produceres og indsamles som blandet kommunalt affald.
9. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter metoden til
beregning og kontrol af indsamlingsprocenten for særskilt indsamling, der er
omhandlet i denne artikels stk. 6, litra c). Denne gennemførelsesretsakt vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 39, stk. 2.
10. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer ikke har mulighed for at
nægte sociale virksomheder og andre genbrugsoperatører at deltage i det system for
særskilt indsamling, der er oprettet i henhold til stk. 5.
11. Medlemsstaterne sikrer, at sociale virksomheder har lov til at drive deres egne
særskilte indsamlingssteder, og at de gives lige- eller fortrinsbehandling på de
særskilte indsamlingssteder, jf. dog stk. 5, litra a) og b), og stk. 6, litra a).
Medlemsstaterne sikrer, at sociale virksomheder og socialøkonomiske enheder, der
er en del af de forbundne indsamlingssteder i overensstemmelse med stk. 6, litra a),
ikke er forpligtet til at overdrage indsamlede brugte tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj og affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, til
producentansvarsorganisationen.
12. Medlemsstaterne sikrer, at indsamlingssteder, der er oprettet i overensstemmelse med
stk. 5, 6 og 11, ikke er underlagt kravene om registrering eller tilladelse i dette
direktiv.
13. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer ud over de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, stiller følgende oplysninger til rådighed for
slutbrugerne, navnlig forbrugerne, om bæredygtigt forbrug, genbrug og bortskaffelse
af tekstiler og fodtøj for så vidt angår de tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj, der er opført i bilag IVc, og som producenterne gør tilgængelige på en
medlemsstats område:
(a) forbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til affaldsforebyggelse, herunder
bedste praksis, navnlig ved at fremme bæredygtige forbrugsmønstre og fremme
god pleje af produkter, mens de er i brug
(b) genbrugs- og reparationsordninger for tekstiler og fodtøj
DA 49 DA
(c) forbrugernes rolle med hensyn til at bidrage til særskilt indsamling af brugte
tekstiler og fodtøj og affaldsprodukter af disse
(d) tekstilproduktionens indvirkning på miljøet, menneskers sundhed samt sociale
rettigheder og menneskerettigheder, navnlig fast fashion og overforbrug,
genanvendelse og anden nyttiggørelse og bortskaffelse og uhensigtsmæssig
bortskaffelse af affald af tekstil og fodtøj såsom henkastning eller bortskaffelse
i blandet kommunalt affald.
14. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer regelmæssigt opgiver de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 13, og at oplysningerne er ajourførte og
tilvejebringes ved hjælp af:
(a) et websted eller andre elektroniske kommunikationsmidler
(b) information på offentlige steder
(c) uddannelsesprogrammer og -kampagner
(d) skiltning på et eller flere for brugerne og forbrugerne letforståelige sprog.
15. Hvis flere producentansvarsorganisationer i en medlemsstat er bemyndiget til at
opfylde forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter,
sikrer medlemsstaterne, at de dækker hele den pågældende medlemsstats område for
ordningen for særskilt indsamling af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj og affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc. Medlemsstaterne
overlader det til den kompetente myndighed eller udpeger en uafhængig tredjepart til
at føre tilsyn med, at producentansvarsorganisationerne opfylder deres forpligtelser
på en koordineret måde og i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler.
16. Medlemsstaterne kræver, at producentansvarsorganisationerne sikrer fortroligheden
af de data, de er i besiddelse af, for så vidt angår ejendomsretligt beskyttede
oplysninger eller oplysninger, der direkte kan forbindes med individuelle
producenter eller deres bemyndigede repræsentanter.
17. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer ud over de oplysninger,
der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), på deres websteder offentliggør:
(a) mindst hvert år, med forbehold af forretnings- og fabrikshemmeligheder,
oplysninger om mængden af produkter, der er bragt i omsætning, procentdelen
af særskilt indsamling af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj
og affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, herunder usolgte
produkter, om andelen af genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse med særskilt angivelse af andelen af fiber-til-fiber-
genanvendelse, som producentansvarsorganisationen har opnået, og om
procentsatserne for anden nyttiggørelse, bortskaffelse og eksport
(b) oplysninger om udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører, der er
udvalgt i henhold til stk. 18.
18. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer fastsætter
ikkediskriminerende udvælgelsesprocedurer baseret på gennemsigtige
tildelingskriterier, uden at små og mellemstore virksomheder pålægges en
uforholdsmæssig stor byrde i forbindelse med indkøb af affaldshåndteringstjenester
fra de affaldshåndteringsoperatører, der er omhandlet i stk. 6, litra a), og fra
affaldshåndteringsoperatører med henblik på efterfølgende affaldsbehandling.
DA 50 DA
19. Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationer kræver, at producenterne
indberetter data om de tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i
bilag IVc, og som hvert år gøres tilgængelige på markedet.
Artikel 22d
Håndtering af tekstilaffald
1. Medlemsstaterne sørger senest den 1. januar 2025 og med forbehold af artikel 10,
stk. 2 og 3, for særskilt indsamling af tekstiler med henblik på genbrug, forberedelse
med henblik på genbrug og genanvendelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at infrastruktur og aktiviteter til indsamling, lastning og
losning, transport og oplagring og anden håndtering af tekstilaffald, herunder ved
efterfølgende sortering og behandling, beskyttes mod vejrforhold og andre
forureningskilder for at forhindre beskadigelse og krydskontaminering af de
indsamlede tekstiler. Særskilt indsamlede brugte tekstiler og affaldstekstiler skal
screenes på det særskilte indsamlingssted for at identificere og fjerne
ikkemålprodukter eller materialer eller stoffer, der er forureningskilder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, der indsamles særskilt i overensstemmelse med artikel 22c,
stk. 5, betragtes som affald ved indsamling.
Med hensyn til andre tekstiler end de produkter, der er opført i bilag IVc, samt
usolgte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, sikrer
medlemsstaterne, at de forskellige fraktioner af tekstilmaterialer og tekstilprodukter
holdes adskilt på det sted, hvor affaldet produceres, hvis en sådan adskillelse letter
efterfølgende genbrug, forberedelse med henblik på genbrug eller genanvendelse,
herunder fiber-til-fiber-genanvendelse, hvis den teknologiske udvikling tillader det.
4. Medlemsstaterne sikrer, at brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, der indsamles særskilt i overensstemmelse med artikel 22c,
stk. 5, sorteres for at sikre håndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet i
artikel 4, stk. 1.
5. Medlemsstaterne sikrer, at sortering af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og
fodtøj og affaldsprodukter af disse, der indsamles særskilt i overensstemmelse med
artikel 22c, stk. 5, opfylder følgende krav:
(a) sorteringen består i at frembringe tekstiler til genbrug og til forberedelse med
henblik på genbrug
(b) i forbindelse med sortering med henblik på genbrug sorteres tekstilprodukter
med et passende detaljeringsniveau, fraktioner, der er egnede til direkte
genbrug, adskilles fra dem, der skal gennemgå yderligere forberedelse med
henblik på genbrug, og sorteringen er målrettet mod et specifikt
genbrugsmarked og foregår under anvendelse af ajourførte sorteringskriterier,
der er relevante for modtagermarkedet
(c) produkter, der vurderes ikke at være egnede til genbrug, sendes til
genanvendelse og, hvis den teknologiske udvikling tillader det, specifikt til
fiber-til-fiber-genanvendelse
DA 51 DA
(d) resultatet af sorteringsoperationer og efterfølgende nyttiggørelsesoperationer
bestemt til genbrug opfylder kriterierne for ikke længere at blive betragtet som
affald, jf. artikel 6.
6. Senest den 31. december 2025 og derefter hvert femte år gennemfører
medlemsstaterne en undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet
kommunalt affald for at bestemme andelen af tekstilaffald heraf. Medlemsstaterne
sikrer, at de kompetente myndigheder på grundlag af de indhentede oplysninger kan
kræve, at producentansvarsorganisationerne træffer korrigerende foranstaltninger for
at udvide deres net af indsamlingssteder og gennemfører oplysningskampagner i
overensstemmelse med artikel 22c, stk. 13 og 14.
7. For at skelne mellem brugte tekstiler og affaldstekstiler sikrer medlemsstaterne, at
overførsler af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der mistænkes
for at være affald, kan kontrolleres af medlemsstaternes kompetente myndigheder for
at fastslå, om de opfylder minimumskravene i stk. 8 og 9 for overførsler af brugte
tekstilvarer, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, og
overvåges i overensstemmelse hermed.
8. Medlemsstaterne sikrer, at erhvervsmæssige overførsler af brugte tekstiler,
tekstilrelaterede produkter og fodtøj opfylder de mindstekrav til registerføring, der er
fastsat i stk. 9, og som minimum ledsages af følgende oplysninger:
(a) en kopi af fakturaen og kontrakten vedrørende salg eller overdragelse af
ejendomsretten til tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj, hvoraf det
fremgår, at de er bestemt til og egnede til direkte genbrug
(b) bevis for en forudgående sortering i overensstemmelse med denne artikel og,
hvis de foreligger, de kriterier, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, i
form af en kopi af optegnelserne over hver balle i forsendelsen og en protokol
med alle registreringsoplysninger i henhold til stk. 9
(c) en erklæring fra den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af brugte
tekstiler, tekstilrelaterede produkter eller fodtøj, og som i erhvervsøjemed
arrangerer transport af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter og fodtøj,
om, at intet af materialet i forsendelsen er affald som defineret i artikel 3,
stk. 1
(d) passende beskyttelse mod skader under transport, lastning og losning, navnlig
ved tilstrækkelig emballage og passende stabling af lasten.
9. Medlemsstaterne sikrer, at overførsler af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter
og fodtøj opfylder følgende mindstekrav til registerføring:
(a) redegørelsen for sorteringen eller forberedelsen med henblik på genbrug skal
fastgøres sikkert, men ikke permanent, på emballagen
b) redegørelsen skal indeholde følgende oplysninger:
(1) en beskrivelse af den eller de genstande, der findes i ballen, og som
angiver den mest detaljerede sorteringsdetaljeringsgrad, som
tekstilprodukterne har gennemgået under sorteringen eller forberedelsen
med henblik på genbrug, såsom beklædningstype, størrelse, farve, køn,
materialesammensætning
(2) navn og adresse på den virksomhed, der er ansvarlig for den endelige
sortering eller forberedelse med henblik på genbrug.
DA 52 DA
10. Medlemsstaterne sikrer, at hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat
konstaterer, at en påtænkt overførsel af brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter
eller fodtøj består af affald, kan omkostningerne til passende analyser, inspektioner
og oplagring af de brugte tekstiler, tekstilrelaterede produkter eller fodtøj, der
mistænkes for at være affald, pålægges producenterne af tekstiler, tekstilrelaterede
produkter og fodtøj, der er opført i bilag IVc, tredjeparter, der handler på deres
vegne, eller andre personer, der står for overførslen.
* Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og
statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
** Forordning …/… (EUT …..s.) [Publikationskontoret: Indsæt oplysninger om
offentliggørelse af forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter]".
(8) Artikel 29, stk. 2a, udgår.
(9) Følgende indsættes som artikel 29a:
"Artikel 29a
Programmer til forebyggelse af madaffald
1. Senest den [Publikationskontoret: Indsæt datoen to år efter dette ændringsdirektivs
ikrafttræden] reviderer og tilpasser medlemsstaterne deres programmer for
forebyggelse af madaffald med henblik på at nå målene i artikel 9a, stk. 4. Disse
programmer skal som minimum indeholde de foranstaltninger, der er fastsat i
artikel 9, stk. 1, og artikel 9a, stk. 1, og, hvor det er relevant, de foranstaltninger, der
er anført i bilag IV og IVa.
2. Hver medlemsstat udpeger de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for
koordineringen af de foranstaltninger til reduktion af madaffald, der gennemføres for
at nå det mål, der er fastsat i artikel 9a, stk. 4, og underretter Kommissionen herom
senest den [Publikationskontoret: Indsæt datoen tre måneder efter dette
ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen offentliggør efterfølgende disse
oplysninger på det relevante EU-websted."
(10) Artikel 37 ændres således:
(a) Stk. 3, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne indberetter hvert år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9,
stk. 4, og de data, der er omhandlet i artikel 22c, stk. 17, litra a), til Det Europæiske
Miljøagentur. Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at indberette kvantitative data om
genbrug af tekstiler i henhold til artikel 9, stk. 4. Medlemsstaterne indberetter hvert
år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9a, stk. 2, til Kommissionen."
(b) Stk. 7 affattes således:
"7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter formatet for
indberetning af de data, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, 3, 4 og 5. Ved
indberetningen om gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a) og b), benytter
medlemsstaterne de formater, der er fastlagt i Kommissionens
gennemførelsesafgørelse af 18. april 2012 om etablering af et spørgeskema til
medlemsstaternes rapporter om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF om affald. Med henblik på rapportering om madaffald, skal den
metode, der udvikles i henhold til artikel 9a, stk. 3, tages i betragtning ved
DA 53 DA
udviklingen af formatet for rapportering. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2, i nærværende direktiv."
(11) Artikel 38 ændres således:
(a) Stk. 2 og 3 affattes således:
"2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk.1, artikel 9a, stk. 3,
artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. juli 2018. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 22a, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på
fem år fra den [Publikationskontoret: Indsæt datoen 18 måneder efter dette
ændringsdirektivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder senest ni måneder inden
udløbet af femårsperioden en rapport om delegationen af beføjelser. Delegationen af
beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
Parlament eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden
udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 7, stk.1, artikel 9a, stk. 3, artikel 11a, stk. 10, artikel 22a, stk. 2,
artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel, 38 stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i
Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft."
(b) Stk. 6 affattes således:
"6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk.1, artikel 9a, stk. 3, artikel
11a, stk. 10, artikel 22a, stk. 2, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3,
træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse
inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.".
(12) Bilag IVc indsættes som anført i bilaget til dette direktiv.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den [Publikationskontoret: Indsæt datoen 18
måneder efter dette ændringsdirektivs ikrafttræden]. De meddeler straks
Kommissionen disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
DA 54 DA
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 1 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1. Forslagets/initiativets betegnelse
1,2. Berørt(e) politikområde(r)
1,3. Forslaget/initiativet vedrører:
1,4. Mål
1.4.1 Generelt/generelle mål
1.4.2 Specifikt/specifikke mål
1.4.3 Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
1.4.4 Resultatindikatorer
1,5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
1.5.2 Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side"
forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
1.5.3. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
1.5.4 Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
1.5.5 Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
1,6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
1,7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2,1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
2,2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1 Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
2.2.2 Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
2.2.3 Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
2,3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
DA 2 DA
3,1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
3,2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.2 Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
3.2.3 Sammenfatning af de anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.3.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5 Bidrag fra tredjemand
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 3 DA
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1,1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2008/98/EF om affald
1,2. Berørt(e) politikområde(r)
09 — Miljø og klimaændringer
1,3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning86
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
 en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1,4. Mål
1.4.1 Generelt/generelle mål
De generelle mål med ændringen af affaldsrammedirektivet for henholdsvis tekstiler
og fødevarer er at:
— reducere miljø- og klimapåvirkninger, øge miljøkvaliteten og forbedre
folkesundheden i forbindelse med håndtering af tekstilaffald i overensstemmelse med
affaldshierarkiet
— mindske de miljø- og klimamæssige virkninger af fødevaresystemer, der er
forbundet med produktion af madaffald. Forebyggelse af madaffald vil også bidrage
til fødevaresikkerheden.
1.4.2 Specifikt/specifikke mål
Med hensyn til tekstilaffald sigter dette forslag mod at forbedre håndteringen af
tekstilaffald i overensstemmelse med det "affaldshierarki", der er fastsat i
affaldsrammedirektivet, ved at prioritere affaldsforebyggelse, forberedelse med
henblik på genbrug og genanvendelse af tekstiler frem for andre
nyttiggørelsesmuligheder og bortskaffelse og gennemføre princippet om, at
forureneren betaler.
Med hensyn til madaffald er de specifikke mål at give medlemsstaterne et klart
ansvar for at fremskynde reduktionen af madaffald i overensstemmelse med
verdensmål 12.3 for bæredygtig udvikling og sikre en tilstrækkelig og konsekvent
reaktion fra alle medlemsstaters side.
1.4.3 Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.
De forventede resultater er som følger:
86
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 4 DA
— Reduktion af tekstilaffald, øget genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og
genanvendelse af tekstiler, incitamenter til design af tekstiler for at lette genbrug,
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse (gennem udvidet
producentansvar) samt skabelse af finansielle muligheder for at øge den infrastruktur
for genbrug, forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der kræves i
EU
— Yderligere fordele til en værdi af 656 mio. EUR i genbrugelige og
genanvendelige tekstiler til EU's genbrugs- og genanvendelsesmarked samt støtte til
et samlet årligt afkast på 3,5-4,5 mia. EUR fra investeringer i udvidet
producentansvar
— Yderligere reduktion af drivhusgasemissioner svarende til 16 mio. EUR om året
fra tekstiler
— 8 740 nye arbejdspladser inden for affaldshåndtering
— Reduktion af produktionen af madaffald med 10 % i forarbejdningen og
fremstillingen af fødevarer og med 30 % i detailhandelen, restaurationsbranchen og
husholdningerne (senest i 2030)
— Samlet merværdi for EU's økonomi på 1,6 mia. EUR (inklusive ovennævnte
omkostninger)
— Besparelser i husholdningernes udgifter til fødevarer på 439 EUR pr. år pr.
husstand (fire personer)
— Reduktion af en række miljømæssige virkninger i forbindelse med fødevarer
såsom drivhusgasemissioner, eutrofiering i havet, arealanvendelse og vandknaphed
— med en samlet anslået værdi på 9-23 mia. EUR, herunder en anslået reduktion af
drivhusgasemissioner på mellem 16,5 og 62 mio. ton
1.4.4 Resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.
Indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater er:
— Undersøgelse af sammensætningen af indsamlet blandet kommunalt affald med
henblik på at bestemme andelen af affaldstekstiler heri
— Data om forberedelse med henblik på genbrug af brugte tekstiler og tekstilaffald
— Oplysninger om andelen af særskilt indsamling af brugte tekstiler og fodtøj og
affaldsprodukter af disse, der er opført i bilag IVc, andelen af genbrug og
forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, som
producentansvarsorganisationen har opnået
— Reduktion af produktionen af madaffald med 10 % i forarbejdningen og
fremstillingen af fødevarer og med 30 % i detailhandelen, restaurationsbranchen og
husholdningerne senest i 2030
1,5. Begrundelse for forslaget/initiativet
1.5.1 Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
De detaljerede krav skal præciseres ved hjælp af gennemførelsesretsakter inden for
en tidshorisont på ca. tre år. Disse vil omfatte følgende:
DA 5 DA
— Gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af det harmoniserede format for
registrering i registret
— Eventuelle delegerede retsakter med henblik på at ændre koderne i den
kombinerede nomenklatur i bilag IVc for at bringe dem i overensstemmelse med
koderne i bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 og for at sikre
retssikkerheden for de produkter, der er omfattet af det udvidede producentansvar
— Eventuel gennemførelsesretsakt om fastsættelse af kriterier for
producentansvarsorganisationer vedrørende de finansielle bidrag, som producenten
skal betale til dem
— Gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af metoden til beregning og kontrol af
indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling
— Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 37 om
fastsættelse af formatet for indberetning af de i stk. 1 omhandlede data med henblik
på at tilpasse dem til kravene i nævnte artikels stk. 3
— Der er ingen krav, der skal opfyldes med hensyn til madaffald (da de nødvendige
forudsætninger allerede er blevet vedtaget i forbindelse med revisionen af
affaldsrammedirektivet i 2018 og den efterfølgende afledte ret
1.5.2 Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's side"
forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
I betragtning af tekstilværdikædens grænseoverskridende karakter ud fra et
økonomisk, miljømæssigt og socialt perspektiv er salg, forbrug og bortskaffelse af
tekstiler uløseligt forbundet med det indre markeds funktion og de globale
værdikæder. Den store afhængighed af råmaterialer understreger betydningen af at
fremme cirkulære forretningsmodeller for at mindske anvendelsen af primære
råmaterialer og bidrage til at afbøde de dermed forbundne negative eksterne
virkninger for miljøet.
Indsamlings-, sorterings- og genanvendelsessystemerne skal opskaleres for at være
forberedt på den kommende forpligtelse til særskilt indsamling og dens fulde
gennemførelse, da adskillige huller i lovgivningen og markedet, der påvirker alle
medlemsstater og aktører i tekstilværdikæden, øjeblikket hindrer tilstrækkelig
indsamling, sortering og genanvendelse. Manglen på en fælles EU-tilgang til
tekstilhåndtering risikerer at skabe eller yderligere forankre en lovgivningsmæssig
fragmentering og forstyrre affalds- og materialestrømme og dermed hæmme
grænseoverskridende bevægelser af tekstiler (produkter, brugte tekstiler og
affaldstekstiler) og koordinerede tiltag og hurtige investeringer i hele EU. Der er stor
risiko for yderligere at øge den lovgivningsmæssige fragmentering og de
administrative byrder for industriens interessenter, navnlig SMV'er, som følge af en
forskelligartet anvendelse af princippet om, at forureneren betaler, gennem nationale
ordninger for udvidet producentansvar for tekstiler. Håndtering af
grænseoverskridende negative eksterne virkninger for miljøet, herunder
drivhusgasemissioner og eksport af tekstiler (og affald forklædt som ikkeaffald) til
tredjelande, håndteres mere effektivt gennem EU's indsats, navnlig da de vigtigste
årsager til problemet vedrører lovgivningsmæssige mangler som følge af manglende
harmoniserede definitioner og lovgivningsmæssig fragmentering og et
finansieringshul, der er fælles for alle medlemsstater.
DA 6 DA
Alle medlemsstater producerer madaffald, hvilket skaber betydelige
grænseoverskridende negative eksterne virkninger for miljøet. Produktion, oplagring,
transport og forarbejdning af fødevarer og bortskaffelse af madaffald har miljø- og
klimapåvirkninger (såsom drivhusgasemissioner og indvirkning på arealanvendelse,
biodiversitet, vandanvendelse og eutrofiering) i EU. Desuden kan produktion af
fødevarer, der importeres til EU, føre til betydelige globale miljø- og
klimapåvirkninger.
Der er behov for en konsekvent reduktion af madaffald i hele EU for i de enkelte
medlemsstater at sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne,
reduktion af de negative indvirkninger på klimaet, biodiversiteten og udnyttelsen af
naturressourcerne med fordele, der rækker ud over de nationale grænser. Det er
vigtigt at bemærke, at ved at gøre fødevaresystemet mere effektivt bidrager reduktion
af madaffald også til fødevaresikkerheden i hele EU.
Fødevarer handles i vid udstrækning på EU-markedet, og fødevarevirksomheder, der
opererer på tværs af grænserne, har brug for sammenhæng og klarhed med hensyn til
det forventede ambitionsniveau for at planlægge investeringer og foranstaltninger til
forebyggelse af madaffald. En koordineret tilgang på EU-plan kan skabe pålidelighed
og kontinuitet og dermed støtte fødevarevirksomhedsledernes vedtagelse af nye
forretningsmodeller med henblik på at fremskynde reduktionen af madaffald i hele
fødevareværdikæden.
Fastsættelse af reduktionsmål for madaffald, som medlemsstaterne skal nå senest i
2030, forventes at styrke indsatsen for at identificere og opskalere effektive strategier
og initiativer både i og på tværs af medlemsstaterne ved at: strømline
fødevarevirksomhedernes bidrag, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende
forsyningskæder bidrage til at sikre, at drivkræfterne bag produktion af madaffald
(marked og adfærd) håndteres konsekvent og samtidigt af alle medlemsstater i
overensstemmelse med de foranstaltninger, der er truffet af de — hidtil få — førende
aktører fremskynde udviklingen af effektive nationale strategier til forebyggelse af
madaffald gennem udbredelse af god praksis og yderligere udnyttelse af EU's
videnbase vedrørende forebyggelse af madaffald.
1.5.3 Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art
Affaldsrammedirektivet fastlægger horisontale begreber vedrørende
affaldsproduktion og affaldshåndtering, herunder affaldsbehandling, genanvendelse
og nyttiggørelse. Det indfører affaldshierarkiet, hvor affaldsforebyggelse prioriteres
frem for genbrug og/eller genanvendelse og efterfølgende genanvendelse frem for
anden nyttiggørelse og endelig bortskaffelse via deponering. Desuden forpligter det
medlemsstaterne til at indføre ordninger for udvidet producentansvar, som sikrer, at
producenter af produkter bærer ansvaret for håndteringen af affaldsfasen for deres
produkter. I handlingsplanen for den cirkulære økonomi forpligtede Kommissionen
sig til at revidere affaldsrammedirektivet med hensyn til tekstilaffald.
Selv om dette er det første mål for reduktion af produktionen af madaffald, anses
andre mål i affaldslovgivningen, der har til formål at øge genanvendelse af affald
eller mindske deponering af affald, generelt for at være en succes, da de giver klare
mål og retssikkerhed for alle aktører og samfundet generelt, samtidig med at
medlemsstaterne får fuld fleksibilitet med hensyn til valget af de nødvendige
foranstaltninger. Erfaringen viser, at de fremskridt, der gøres hen imod målene, skal
overvåges, og at der skal ydes støtte til medlemsstaterne gennem udveksling af
bedste praksis for instrumenter og værktøjer, der kan anvendes på nationalt plan for
DA 7 DA
at nå målene, samt afklaring gennem vejledning og/eller ændring af relevante
foranstaltninger i relateret lovgivning for at lette affaldsforebyggelse (f.eks.
håndtering af eventuelle hindringer).
1.5.4 Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med
andre relevante instrumenter
Initiativerne falder inden for rammerne af den europæiske grønne pagt, som er
retningsgivende for EU's genopretningsstrategi. I den grønne pagt anerkendes
fordelene ved at investere i vores konkurrencedygtige bæredygtighed ved at opbygge
et mere retfærdigt, grønnere og mere digitalt Europa. Dette omfatter cirkulær
økonomi, som er den vigtigste drivkraft for øget materialenyttiggørelse og forbedring
af kvaliteten af sekundære råstoffer samt fra jord til bord-strategien.
Kommissionens støtte og engagement i forskning inden for cirkulær økonomi,
navnlig i forbindelse med tekstiler, er omfattet af projekter, der finansieres under
Horisont 2020-programmet, og det finansielle bidrag til deres gennemførelse.
Resultaterne af disse projekter vil støtte og fremme tekstilers cirkularitet og
genanvendelighed. Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter, der
finansieres under programmet for et digitalt Europa, hjælper SMV'er med at
implementere digitale værktøjer, der støtter tekstilers cirkularitet og
genanvendelighed, og med at mindske madaffald i landbrugssektoren samt hotel-,
restaurations- og oplevelsesbranchen. På området madaffald finansieres
forskningsprojekter til støtte for projekter under Horisont 2020-programmet, men
også under Horisont Europa.
1.5.5 Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder
muligheden for omfordeling
For så vidt angår tekstiler kunne der i teorien have været indført national lovgivning i
medlemsstaterne. Det kan dog konstateres, at den gældende (og planlagte)
lovgivning ikke vil sikre det krævede harmoniseringsniveau på EU-plan, som ville
kunne hindre fragmenteringen af det indre marked.
For så vidt angår tekstiler kunne der i teorien have været indført national lovgivning i
medlemsstaterne. Det kan dog konstateres, at den gældende (og planlagte)
lovgivning ikke vil sikre det krævede harmoniseringsniveau på EU-plan, som ville
kunne hindre fragmenteringen af det indre marked.
Det Europæiske Miljøagentur blev valgt til dataindsamling og -validering på grund af
dets eksisterende forvaltning af genbrugsdata for produkter, dets fremragende
omdømme og dets kapacitet til at forvalte datastrømmen. Links til
produktionsdataområdet kan bidrage til at reducere gennemførelses- og
transaktionsomkostningerne.
Opgaver i forbindelse med udvikling af gennemførelsesretsakter på EU-plan kan
ikke eksternaliseres.
Forslagets karakter — retligt bindende mål, der pålægges medlemsstaterne, betyder,
at relaterede foranstaltninger hovedsagelig vil blive finansieret på nationalt plan.
DA 8 DA
1,6. Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger
 Begrænset varighed
–  gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
–  finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra
ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
 Ubegrænset varighed
– iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2024 til 2028
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1,7. Planlagt(e) budgetgennemførelsesmetode(r)87
 Direkte forvaltning ved Kommissionen
–  i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
–  i forvaltningsorganerne
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overdrage budgetgennemførelsesopgaver til:
–  tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
–  internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)
–  Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
–  de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
–  offentligretlige organer
–  privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver,
i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  privatretlige organer undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået
stillet tilstrækkelige finansielle garantier
–  organer eller personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke
aktioner i FUSP i henhold til afsnit V i TEU, og som er anført i den relevante
basisretsakt.
– Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
Ingen.
87
Nærmere oplysninger om budgetgennemførelsesmetoder og henvisninger til finansforordningen findes
på webstedet BUDGpedia: https://myintracomm.ec.europa.eu/corp/budget/financial-rules/budget-
implementation/Pages/implementation-methods.aspx
DA 9 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2,1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Denne finansieringsoversigt omfatter personaleudgifter i Kommissionen. Et
eventuelt behov for en styrkelse af Det Europæiske Miljøagentur vil blive samlet i en
finansieringsoversigt for et kommende lovgivningsforslag, idet der tages højde for
synergier. Standardreglerne for denne type udgifter finder anvendelse.
2,2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
2.2.1 Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r),
betalingsvilkår og kontrolstrategi
Ikke relevant — jf. ovenfor
2.2.2 Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der
etableres for at afbøde dem
Ikke relevant — jf. ovenfor
2.2.3 Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Ikke relevant — jf. ovenfor
2,3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Ikke relevant — jf. ovenfor
DA 10 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3,1. Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er)
på budgettet
• Eksisterende budgetposter
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
OB/IOB88
fra
EFTA-
lande89
fra
kandidatlan
de og
potentielle
kandidatlan
de90
fra
tredjeland
e
andre
formålsbestemte
indtægter
7
20 02 02 01 — Hovedkontor og
repræsentationskontorer IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
7 20 02 01 01 — Kontraktansatte IOB NEJ NEJ NEJ NEJ
• Nye budgetposter, som der anmodes om
Ikke relevant
88
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
89
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
90
Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
DA 11 DA
3,2. Forslagets anslåede finansielle virkninger for bevillingerne
3.2.1 Sammenfatning af de anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administrationsudgifter"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af arket vedrørende administrative budgetoplysninger, der først skal indføres i bilaget til
finansieringsoversigten (bilag 5 til Kommissionens afgørelse om de interne regler for gennemførelse af afsnittet om Kommissionen i Den
Europæiske Unions almindelige budget), som uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
GD ENV 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
□ Menneskelige ressourcer 0,171 0,358 0,358 0,358 0,358 1,603
 Andre administrationsudgifter
GD ENV I ALT Bevillinger 0,171 0,358 0,358 0,358 0,358 1,603
GD ENV's omkostninger stammer fra den fælles beslutningsprocedure og gennemførelsen samt de forskellige gennemførelsesretsakter, der
foreslås under de foreslåede ændringer.
Det eksisterende personale (0,75 fuldtidsækvivalenter, AD) vil være fuldt ansat under forhandlingen og den generelle gennemførelse af det
ændrede direktiv samt det forberedende arbejde og udarbejdelsen af gennemførelsesretsakterne i overensstemmelse med de frister, der foreslås i
ændringen. Sidstnævnte vil kræve 0,33 fuldtidsækvivalenter (AD).
Der er behov for yderligere 3 kontraktansatte til at udføre det tekniske arbejde, herunder:
— Gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af det harmoniserede format for registrering i registret
— Eventuelle delegerede retsakter med henblik på at ændre koderne i den kombinerede nomenklatur i bilag IVc for at bringe dem i
overensstemmelse med koderne i bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 og for at sikre retssikkerheden for de produkter, der er omfattet
af det udvidede producentansvar
DA 12 DA
— Eventuel gennemførelsesretsakt om fastsættelse af kriterier for producentansvarsorganisationer med hensyn til de finansielle bidrag, som
producenterne betaler til dem
— Gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af metoden til beregning og kontrol af indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling
— Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 37 om fastlæggelse af formatet for indberetning af de data, der er omhandlet
i stk. 1, for at tilpasse dem til kravene i nævnte artikels stk. 3.
GD SANTE 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
 Menneskelige ressourcer 0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,427
 Andre administrationsudgifter
GD SANTE I ALT Bevillinger 0,086 0,086 0,086 0,086 0,086 0,430
GD SANTE's omkostninger stammer fra den fælles beslutningsprocedure og overvågningen af resultaterne på tværs af medlemsstaterne. De
afspejler det eksisterende personale (AD).
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0,257 0,444 0,444 0,444 0,444 2,033
i mio. EUR (tre decimaler)
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 1-7
i den flerårige finansielle
ramme
Forpligtelser 0,257 0,444 0,444 0,444 0,444 2,033
Betalinger 0,257 0,444 0,444 0,444 0,444 2,033
3.2.2 Anslåede resultater finansieret med aktionsbevillinger
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
DA 13 DA
Angiv
målsætninger
og resultater

År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type91
Gnsntl
.
omkos
tninge
r
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
resulta
ter i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR. 192
— Resultat
— Resultat
— Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
— Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
I ALT
91
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
92
Som beskrevet i punkt 1.4.2 "Specifikt/specifikke mål"
DA 14 DA
3.2.3 Sammenfatning af de anslåede virkninger for de menneskelige ressourcer og
administrationsbevillingerne
Kommissionens anslåede behov for administrationsbevillinger
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,257 0,444 0,444 0,444 0,444 2,033
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0.257 0.444 0.444 0.444 00.444 2.033
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 793
i den flerårige finansielle
ramme
Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant
Menneskelige ressourcer
Andre
administrationsudgifter
Subtotal
uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant
I ALT 0,257 0,444 0,444 0,444 0,444 2,033
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som
generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
3.2.3.3. Kommissionens anslåede behov for menneskelige ressourcer
–  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.
93
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 15 DA
–  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
2023 2024 2025 2026 2027
20 01 02 01 (i hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer)
1,5 1 1 1
1
20 01 02 03 (i delegationerne)
01 01 01 01 (indirekte forskning)
01 01 01 11 (direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) 3 3 3 3
20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)
XX 01 xx yy zz 94
— i hovedsædet
— i delegationerne
01 01 01 02 (KA, UNE, V — indirekte forskning)
01 01 01 12 (KA, UNE, V — direkte forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT 1,5 4 4 4 4
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med
yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
GD ENV: Eksisterende 0,75 fuldtidsækvivalenter (AD) til den fælles
beslutningsprocedure og 0,33 fuldtidsækvivalenter (AD) til gennemførelse
GD SANTE: Eksisterende 0,5 fuldtidsækvivalenter (AD) til den fælles
beslutningsprocedure og overvågning af medlemsstaterne.
Eksternt personale GD ENV: Der er behov for yderligere 3 kontraktansatte til at udføre det tekniske
arbejde, herunder:
— Gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af det harmoniserede format for
registrering i registret
— Eventuelle delegerede retsakter med henblik på at ændre koderne i den
kombinerede nomenklatur i bilag IVc for at bringe dem i overensstemmelse med
koderne i bilag 1 til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 og for at sikre
retssikkerheden for de produkter, der er omfattet af det udvidede producentansvar
— Eventuel gennemførelsesretsakt om fastsættelse af kriterier for
producentansvarsorganisationer med hensyn til de finansielle bidrag, som
producenterne betaler til dem
— Gennemførelsesretsakt om fastlæggelse af metoden til beregning og kontrol af
indsamlingsprocenten for den særskilte indsamling
— Gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til denne artikels stk. 37 om
fastlæggelse af formatet for indberetning af de data, der er omhandlet i stk. 1, for at
tilpasse dem til kravene i nævnte artikels stk. 3.
94
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 16 DA
3.2.4 Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
Forslaget/initiativet:
–  kan finansieres fuldt ud gennem omfordeling inden for det relevante
udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme (FFR).
–  kræver anvendelse af den uudnyttede margen under det relevante
udgiftsområde i FFR og/eller anvendelse af særlige instrumenter som fastlagt i
FFR-forordningen
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter, de beløb, der er tale
om, og de instrumenter, der foreslås anvendt.
–  kræver en revision af FFR.
Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er
tale om.
3.2.5 Bidrag fra tredjemand
Forslaget/initiativet:
–  indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
–  indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
År
n95
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som
nødvendigt for at vise
virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
I alt
Angiv det organ, der
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
95
År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet påbegyndes. Erstat "n" med det forventede
første gennemførelsesår (f.eks.: 2021). Dette gælder også for de efterfølgende år.
DA 17 DA
3,3. Anslåede virkninger for indtægterne
–  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
–  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
 for egne indtægter
 for andre indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger96
År
n
År
n+1
År
n+2
År
n+3
Indsæt så mange år som nødvendigt for at
vise virkningernes varighed (jf. punkt
1.6)
Artikel …
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der berøres.
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode, der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
96
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 5.7.2023
COM(2023) 420 final
ANNEX
BILAG
til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald
{SEC(2023) 420 final} - {SWD(2023) 420 final} - {SWD(2023) 421 final} -
{SWD(2023) 422 final}
Offentligt
KOM (2023) 0420 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2023
1
BILAG IVc
Produkter, der er omfattet af det udvidede producentansvar for visse tekstiler,
tekstilrelaterede produkter og fodtøj
Del 1
Tekstilprodukter til husholdningsbrug, beklædningsgenstande og tilbehør til
beklædningsgenstande, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 22a
KN-kode Beskrivelse
61 — alle anførte koder i kapitlet Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, af trikotage
62 — alle anførte koder i kapitlet Beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, undtagen varer af
trikotage
6301 Plaider og lignende tæpper (undtagen 6301 10 00)
6302 Sengelinned, dækketøj, håndklæder, vaskeklude, viskestykker og lignende varer
6303 Gardiner og rullegardiner, gardinkapper og sengekapper
6304 Indendørs boligtekstiler af tekstilstof af enhver art (undtagen varer henhørende
under pos. 9404)
6309 Brugte beklædningsgenstande og andre brugte tekstilvarer
6504 Hatte og anden hovedbeklædning, flettede eller fremstillet af bånd eller strimler,
uanset materialets art, også forede eller garnerede
6505 Hatte og anden hovedbeklædning, af trikotage eller konfektioneret af blonder,
kniplinger, filt eller andet tekstilstof (men ikke i strimler), også forede eller
garnerede hårnet, uanset materialets art, også forede eller garnerede
Del 2
Fodtøj samt beklædningsgenstande og tilbehør til beklædningsgenstande, hvis hovedbestanddel
ikke er tekstil, der er omfattet af artikel 22a
KN-kode Beskrivelse
4203 Beklædningsgenstande og tilbehør dertil, af læder eller kunstlæder (undtagen fodtøj og
hovedbeklædning og dele dertil samt varer henhørende under kapitel 95, f.eks. benbeskyttere,
fægtemasker)
6401 Vandtæt fodtøj med ydersål og overdel af gummi eller plast, hvor overdelen ikke er fastgjort
til sålen ved syning, nitning, sømning, skruning, stiftning eller lignende
6402 Fodtøj med ydersål og overdel af gummi eller plast
6403 Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af læder
6404 Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af tekstilmaterialer
6405 Andet fodtøj