Grund- og nærhedsnotat vedr. udstedelse af tvangslicens med henblik på krisestyring

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udstedelse
af tvangslicens med henblik på krisestyring og om ændring af forord-
ning (EF) 816/2006.
KOM(2023)224
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 27. april 2023 fremsat forslag om Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om udstedelse af tvangslicens med hen-
blik på krisestyring og om ændring af forordning (EF) 816/2006.
Forslaget er en del af en samlet patentpakke bestående af, foruden nærvæ-
rende forslag, to forslag vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater
for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, to forslag vedrørende enheds-
certifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, samt et forslag
vedrørende standardessentielle patenter. Forslagene skal bidrage til gen-
nemførelsen af Kommissionens handlingsplan for immaterielle rettighe-
der, hvor navnlig patentrettigheder spiller en central rolle for innovation i
EU og et attraktivt investeringsmiljø.
Formålet med forslaget er at sikre, at EU i krisesituationer har adgang til
kriserelevante produkter. Det skal ske ved at give EU og dets medlemsstater
en effektiv tvangslicensordning til krisestyring, som kan aktiveres i forbin-
delse med en EU-krisemekanisme eller -nødmekanisme. Tvangslicens er en
lovhjemlet indskrænkning i patenthaverens eneret, hvor det gøres muligt
for tredjemand at udnytte indehaverens patent uden patenthaverens sam-
tykke.
Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's krisehåndtering og sikre
adgang til kritiske produkter under en krise på det indre marked.
Regeringen ser et behov for større klarhed og afgrænsning i forslagets cen-
trale begreber og definitioner, samt hvilke beføjelser Kommissionen gives.
Regeringen er forbeholden over for indførelsen af et nyt tvangslicensin-
strument, der risikerer at undergrave incitamenter til at indgå frivillige
aftaler, skabe juridisk usikkerhed og dermed begrænse investeringer og
konkurrence på det danske og europæiske marked.
Offentligt
KOM (2023) 0224 - Bilag 1
Europaudvalget 2023
2
2. Baggrund
Kommissionen har ved COM(2023) 224 den 27. april 2023 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udstedelse af tvangslicens
med henblik på krisestyring og om ændring af forordning (EF) 816/2006.
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 6. juni 2023.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og 207 om henholdsvis
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende det indre markeds
funktion og den fælles handelspolitik, herunder angående intellektuelle ejen-
domsrettigheder. Sidstnævnte er relevant for de dele af forslaget, som har
indvirkning på forordning (EF) nr. 816/20061
vedrørende tvangslicenser
for lægemidler til eksport til tredjelande. Forslaget skal behandles efter pro-
ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget skal bidrage til gennemførelsen af Kommissionens handlings-
plan for intellektuelle ejendomsrettigheder, hvor tvangslicens er udpeget
som et af flere områder inden for patentretten, der skal forbedres og har-
moniseres yderligere.
Forslaget er en del af EU-patentpakken, som også omfatter indførelse af et
centralt system for supplerende beskyttelsescertifikater og et enhedscerti-
fikat samt et initiativ om standardessentielle patenter. Forslaget supplerer
enhedspatentsystemet, og anføres af Kommissionen som et vigtigt skridt
imod fuldførelsen af det indre marked for patenter.
Tvangslicens er en lovhjemlet indskrænkning i patenthaverens eneret, hvor
det gøres muligt for tredjemand at udnytte indehaverens patenterede opfin-
delse uden patenthaverens samtykke.
Kommissionen anfører, at Covid-19-krisen har vist, at en passende balance
mellem patentrettigheder og andre rettigheder og interesser er en fast be-
standdel i patentsystemet. Og at adgangen til sundhedsprodukter og beva-
relsen af innovationsincitamenter, der er afgørende for at udvikle nye sund-
hedsprodukter som f.eks. vacciner og behandlinger, udgjorde modstrid-
ende interesser under Covid-19-krisen. Tvangslicens anføres af Kommis-
sionen som svar på, hvordan balancen og incitamenterne til innovation be-
vares, samtidig med at man sikrer hurtig adgang til kritiske produkter og
teknologier i krisesituationer, ved mangel på frivillige aftaler.
Kommissionen lægger vægt på, at EU i kølvandet på Covid-19-krisen har
vedtaget flere EU-kriseinstrumenter såsom forslaget til forordning om op-
rettelse af et nødinstrument for det indre marked eller Rådets forordning
(EU) 2022/2372 af 24. oktober 2022 om en ramme for foranstaltninger til
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 816/2006 af 17. maj 2006 om
tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produk-
ter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer.
3
sikring af forsyninger af kriserelevante medicinske modforanstaltninger i
tilfælde af en folkesundhedsmæssig krisesituation på EU-plan. Instrumen-
terne giver EU mulighed for at sikre adgang til produkter, der er nødven-
dige for at tackle en krise på det indre marked. Kommissionen fremhæver,
at det mest effektive værktøj til hurtig fremstilling af patentbeskyttede pro-
dukter, er anvendelse af frivillige aftaler, også under kriser. Der kan dog være
tilfælde, hvor frivillige aftaler ikke er tilgængelige eller tilstrækkelige. I de
tilfælde skal tvangslicens gøre det muligt hurtigt at fremstille produkter, der
er nødvendige under en krise, eller tilskynde rettighedshaver til at indgå fri-
villige aftaler.
Kommission lægger vægt på, at der ikke findes en EU-dækkende harmoni-
sering af tvangslicenser. I stedet findes der forskellige nationale regler og
procedurer om tvangslicens. Reglerne er kendetegnet ved utilstrækkelig ter-
ritorial rækkevidde, da produkter fremstillet på tvangslicens i én medlemsstat
ikke kan leveres til en anden medlemsstat eller kun i begrænsede mængder.
De nationale procedurer afviger fra hinanden, og beslutningstagningen ko-
ordineres ikke på EU-plan. Det begrænser muligheden for at forlade sig på
det indre marked for at tilvejebringe forsyninger på hele EU’s område.
På den baggrund er det hensigten at give det indre marked en effektiv ord-
ning for tvangslicenser til krisestyring, hvilket supplerer EU's nuværende
indsats for at forbedre sin modstandsdygtighed over for kriser.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre, at EU i krisesituationer har adgang til
kriserelevante produkter. Det skal ske ved at give EU og dets medlemsstater
en effektiv tvangslicensordning til krisestyring, som kan aktiveres i forbin-
delse med en EU-krisemekanisme eller -nødmekanisme.
Hertil knytter sig to hovedmål. For det første sætter det EU i stand til at for-
lade sig på tvangslicenser i forbindelse med aktivering af EU's kriseinstru-
menter. For det andet indføres en effektiv ordning med tvangslicenser, der
gør det muligt at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på kriser samt sikrer
et velfungerende indre marked, med forsyning og fri bevægelighed for pro-
dukter, der er kritisk nødvendige i krisetilfælde.
Anvendelsesområde
Kommissionen kan udstede en EU-tvangslicens, hvis en krisetilstand eller en
nødsituation er blevet aktiveret eller erklæret i overensstemmelse med en af
de EU-retsakter, der er opført i forslagets bilag. Initiativet er dermed et yder-
ligere redskab til at imødegå kriser.
Forslaget omfatter patenter, herunder offentliggjorte patentansøgninger,
brugsmodeller, samt supplerende beskyttelsescertifikater, der er gældende i
en eller flere medlemsstater.
4
For at der kan udstedes EU-tvangslicens på et produkt, som er beskyttet af en
af de nævnte intellektuelle ejendomsrettigheder, skal det være ”kriserele-
vant”. Det begrænser sig til produkter eller processer, der er bydende nød-
vendige for at reagere på eller afhjælpe virkningerne af en krise eller en
nødsituation i EU. Det er endvidere alene ”relevante aktiviteter”, der må
udføres på baggrund af tvangslicensen, hvorved forstås fremstilling, anven-
delse, udbud til salg, salg samt import. Der er forbud mod at eksportere pro-
dukter, der er fremstillet under en EU-tvangslicens, til lande uden for EU.
Forslaget pålægger medlemsstaternes toldmyndigheder at føre kontrol her-
med.
Procedure for udstedelse af en EU-tvangslicens
Forslaget indfører en tvangslicensordning, der er centraliseret på EU-plan.
I krisesituationer kan der udstedes en tvangslicens, der dækker hele EU,
ved anvendelse af en enkelt procedure i henhold til ensartede procedure-
regler og -betingelser. Med én procedure kan man opnå, hvad der ellers
ville kræve flere nationale tvangslicensprocedurer ved forskellige kompe-
tente myndigheder i medlemsstaterne. Forslaget vil derfor mindske om-
kostningerne forbundet med at deltage i forhandlinger om tvangslicenser
for patenthavere, producenter og medlemsstater.
EU-tvangslicensen udstedes ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, på
baggrund af en udtalelse fra et rådgivende organ, som skal indeholde en
vurdering at behovet for en EU-tvangslicens og de betingelser, der skal
gælde. Udtalelsen skal, foruden at tage hensyn til nødsituationens karakter
og omfang, også tage højde for manglen på kriserelevante produkter og
eksistensen af andre midler end en EU-tvangslicens, der hurtigt og i til-
strækkelig grad kan afhjælpe manglen. Det rådgivende organs udtalelse er
ikke bindende for Kommissionen, men Kommissionen har pligt til at tage
hensyn til udtalelsen. Derudover har Kommission pligt til at tage hensyn
til rettighedshaverens og licenstagerens rettigheder og interesser, samt ek-
sisterende nationale tvangslicenser, der er indberettet til Kommissionen.
Proceduren omfatter en inddragelse af rettighedshaveren og licenstageren,
som skal sikre deres ret til at blive informeret og fremsætte bemærkninger.
Kommissionen har pligt til at sikre, at fortrolige oplysninger beskyttes.
Kommissionen skal samtidig sikre, at alle oplysninger, der ligger til grund
for en afgørelse om EU-tvangslicens, videregives i et omfang, der gør det
muligt at forstå de faktiske forhold og overvejelser.
5
Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for en EU-tvangslicens er op-
fyldt, udstedes tvangslicensen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt i hen-
hold til udvalgsproceduren i forordning (EU) nr. 182/20112
. I behørigt be-
grundede og særligt hastende tilfælde, der vedrører virkningerne af krisen,
vedtager Kommissionen retsakten efter proceduren om gennemførelses-
retsakter, der finder anvendelse straks. I de tilfælde er gennemførelsesrets-
akten gældende i en periode på højst 12 måneder.
Betingelser for udstedelse af en EU-tvangslicens
Der er knyttet en række generelle betingelser til en EU-tvangslicens, herunder
at den skal være ikke-eksklusiv og uoverdragelig, at den skal være begrænset
til det formål, hvortil den er udstedt, og at den skal være begrænset til de
relevante aktiviteter og de kriserelevante produkter. Hertil kommer, at der
skal ydes et passende vederlag til rettighedshaveren, at den skal være begræn-
set til EU’s område, og at den kun kan udstedes til en person, der anses for at
være i stand til at udnytte opfindelsen på en måde, så de relevante aktiviteter
udføres korrekt og i overensstemmelse med de tilknyttede forpligtelser. Li-
censtageren underlægges en række betingelser, der begrænser udnyttelsen af
den opfindelse, der er omfattet af EU-tvangslicensen.
Der er i forslaget også knyttet en række krav til, hvilke specifikationer Kom-
missionen skal give for EU-tvangslicensen, og der er fastsat kriterier for,
hvordan vederlaget skal fastsættes.
Rådgivende organ
Det rådgivende organ er det samme som det, som er kompetent i forbindelse
med den EU-krisemekanisme eller -nødmekanisme, der danner grundlag for
den eventuelle tvangslicens. Foruden at bistå med en fastslåelse af, om der er
behov for at udstede en EU-tvangslicens, bistår organet også med høring af
relevante parter, herunder rettighedshaver. En række observatører kan del-
tage i organets møder, bl.a. Europa-Parlamentet, samt repræsentanter for er-
hvervsdrivende, rettighedshavere, interesseorganisationer, og potentielle li-
censtagere. Hvis der ikke findes et kompetent organ, nedsættes et organ ad
hoc, hvor hver medlemsstat har ret til at være repræsenteret.
Forholdet mellem rettighedshaver og licenstager
Rettighedshaveren og licenstageren skal handle og samarbejde med hinan-
den i god tro. Det gælder ved udøvelsen af rettigheder og forpligtelser i
henhold til forslaget, og de forpligtes også til at gøre deres bedste for at
opfylde formålet med EU-tvangslicensen, under hensyntagen til hinandens
interesser.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om
de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kom-
missionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
6
Bøder og tvangsbøder
Kommissionen har i forslaget kompetence til at udstede bøder, hvis nogen
af parterne i EU-tvangslicensen ikke opfylder deres forpligtelser. Kommis-
sionen har endvidere kompetence til at udstede tvangsbøder. Hertil er knyt-
tet en forældelsesfrist for pålæg og tvangsfuldbyrdelse på 5 år.
Rettighedshaverens og licenstageren har ret til at blive hørt og få aktindsigt
i forbindelse med pålæggelse af bøder og tvangsbøder. Kommissionen skal
endvidere offentliggøre afgørelser vedrørende bøder og tvangsbøder.
EU-Domstolen har ret til at prøve afgørelser om bøder eller tvangsbøder.
Domstolsprøvelse
Foruden at kunne prøve afgørelser om bøder og tvangsbøder, som anført
ovenfor, fremgår det at forslagets betragtninger i præamblen, at den retlige
gyldighed af gennemførelsesretsakten om udstedelse af EU-tvangslicensen
og enhver efterfølgende gennemførelsesretsakt bør være underlagt domstols-
kontrol. Det fremgår endvidere af forslagets præambel, at samtlige afgørel-
ser, som Kommissionen træffer i henhold til den foreslåede forordning, kan
underkastes prøvelse ved EU-Domstolen i henhold til artikel 261 i TEUF.
Ændring eller ophævelse af EU-tvangslicensen
Kommissionen har i forslaget kompetence til at ændre eller ophæve
tvangslicensen på visse betingelser, eller at supplere den med yderligere
foranstaltninger. Kommissionen skal tage EU-tvangslicensen op til revur-
dering efter begrundet anmodning fra rettighedshaveren eller licenstage-
ren, men kan også gøre det på eget initiativ. Hvis Kommissionen overvejer
yderligere foranstaltninger, at ændre eller ophæve tvangslicensen, kan
Kommissionen høre det rådgivende organ. Ændringer, yderligere foran-
staltninger, og ophævelse sker ved hjælp af gennemførelsesretsakter.
Eksport til tredjelande med folkesundhedsproblemer
Forslaget ændrer i forordning (EF) nr. 816/2006, så Kommissionen har
kompetence til, via en gennemførelsesretsakt, at udstede en tvangslicens,
med henblik på eksport af lægemidler til berettigede tredjelande med fol-
kesundhedsproblemer. Kompetencen forudsætter, at fremstillings- og
salgsaktiviteterne med henblik på eksport skal være spredt over forskellige
medlemsstater og derfor vil kræve tvangslicenser for det samme produkt i
mere end én medlemsstat. Til at bistå Kommissionen nedsættes et tvangs-
licensudvalg, og der tilknyttes en tilsvarende udvalgsprocedure som ved
EU-tvangslicens.
Underretning og revision
Forslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal udarbejdes en evalu-
eringsrapport senest 3 år efter, at en EU-procedure for tvangslicens er ak-
tiveret. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at medlemsstaterne
7
skal underrette Kommissionen, når de overvejer at udstede, eller har ud-
stedt, en tvangslicens til krisestyring, herunder om de særlige betingelser,
som er knyttet til den. Hensigten er at skabe gennemsigtighed med hensyn
til genstanden for tvangslicensen, producenten, betingelserne osv. Da
tvangslicenser kun forventes anvendt i sjældne tilfælde, antages det sam-
lede antal tvangslicenser, der udstedes på grundlag af forslaget, at være ret
lille.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Forordningen er baseret på artikel 114 og 207 i TEUF. Artikel 114 giver
Europa-Parlamentet og Rådet beføjelser til at vedtage foranstaltninger med
henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-
tive bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Artikel 207 giver Europa-Parlamentet og Rådet kompetence til at vedtage
foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den
fælles handelspolitik, herunder med hensyn til intellektuel ejendomsret, og
er relevant på de dele af forslaget, der vedrører forordning (EF) nr.
816/2006 om tvangslicens for lægemidler med henblik på eksport til tred-
jelande.
Handling på EU-plan er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre, at
det indre marked fungerer godt i kriser. Som det er nu, kan medlemssta-
terne kun handle nationalt, ved at udstede en tvangslicens for deres eget
område, idet nationale ordninger for tvangslicens er territorialt afgrænset
til eget land. Det vurderes af Kommissionen at være utilstrækkeligt, når en
krise har en grænseoverskridende dimension, hvilket vurderes at være højst
sandsynligt på grund af udbredelsen af grænseoverskridende forsynings-
kæder. Medlemsstaternes tvangslicenssystemer er, foruden at være territo-
rialt afgrænsede, også forskellige og til tider dårligt egnede til at håndtere
kriser. Forslaget vil handle på de identificerede problemer ved at skabe en
EU-tvangslicens med en strømlinet procedure. Forslaget anføres af Kom-
missionen at ville gøre EU mere modstandsdygtigt og understøtte andre
EU-kriseinstrumenter såsom SMEI og HERA.
Fsva. proportionalitet og vurderingen af, hvorvidt målet ville kunne nås
ved et mindre indgribende valg af retsakt, anfører Kommissionen, at for-
slaget kun gør, hvad der er nødvendigt for at nå de fastlagte mål. Det er
begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne ikke kan opnå alene på
tilfredsstillende vis, og hvor EU kan handle med større virkning, mere ef-
fektivt og med større merværdi. Forslaget berører ikke de nationale tvangs-
licensordninger i medlemsstaterne.
8
Alternative reguleringsmetoder, såsom et direktiv om harmonisering af
medlemsstaternes tvangslicensordninger, anses af Kommissionen ikke for
at være hensigtsmæssigt, idet det kun vil skabe harmonisering i begrænset
omfang, idet medlemsstaternes kompetente myndigheder fortsat vil være
ansvarlige for at afgøre, om der foreligger en krise, og om der skal udstedes
en tvangslicens. Endvidere anfører Kommissionen, at et direktiv kun i be-
grænset omfang vil forbedre situationen med grænseoverskridende ud-
veksling af produkter, bl.a. fordi der stadig vil kræves flere tvangslicenser
i alle producerende og importerende medlemsstater.
Forslaget påvirker retten til intellektuel ejendomsret for indehavere af pa-
tenter og brugsmodeller (artikel 17, stk. 2, i EU's charter om grundlæg-
gende rettigheder), da tvangslicenser delvist fratager patenthavere kontrol
over deres rettigheder. Kommissionen lægger vægt på, at intellektuelle
ejendomsrettigheder ikke er absolutte rettigheder, og at chartret giver mu-
lighed for at begrænse udøvelsen af disse rettigheder, forudsat at proporti-
onalitetsprincippet overholdes. Det fastsættes således i forslaget, at tvangs-
licenser fortsat vil være en ekstraordinær mekanisme med et anvendelses-
område, der er begrænset til grænseoverskridende kriser. Tvangslicenser
vil desuden altid blive udstedt på et ikke-eksklusivt grundlag og underlagt
en bestemt varighed. Patenthavere vil modtage kompensation i form at et
rimeligt vederlag for begrænsningen af deres rettigheder. Forslaget anføres
at kunne have en positiv indvirkning på andre grundlæggende rettigheder,
da det udgør et yderligere redskab til håndtering af kriser, herunder sund-
hedsrelaterede (retten til sundhedspleje, jf. chartrets artikel 35) eller miljø-
kriser (retten til miljøbeskyttelse, jf. chartrets artikel 37).
Det er regeringens vurdering på det foreliggende grundlag, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Tvangslicens på patenter er reguleret af patentloven (LBK nr. 90 af 29.
januar 2019) med tilhørende bekendtgørelse (BEK nr. 2111 af 24. novem-
ber 2021). Fsva. kriser foreskriver patentlovens § 47, at der kan opnås
tvangslicens, når vigtige almene interesser gør det påkrævet. Ved vigtige
almene interesser forstås navnlig sådanne offentlige interesser som statens
sikkerhed, befolkningens forsyning med medicinalvarer og levnedsmidler,
kraftforsyning, kommunikationsvæsen m.m., jf. BET II, p 301.
Det følger af patentlovens § 50, at det er domstolene (Sø- og Handelsretten
i 1. instans), der træffer afgørelse om tvangslicens, og herunder fastsætter
vederlagets størrelse og øvrige vilkår for tvangslicensen.
Det følger af patentlovens § 50a, at patentlovens § 47 og § 50 finder tilsva-
rende anvendelse på europæiske patenter med ensartet retsvirkning.
9
Tvangslicens på brugsmodeller er reguleret af lov om brugsmodeller (LBK
nr. 91 af 29. januar 2019) med tilhørende bekendtgørelse (BEK nr. 1605 af
8. december 2006). Fsva. kriser foreskriver lov om brugsmodellers § 43, at
der kan opnås tvangslicens, når vigtige almene interesser gør det påkrævet.
Bestemmelsen svarer til patentlovens § 47 og skal fortolkes i overensstem-
melse hermed.
Det følger af lovens § 46, at det er domstolene (Sø- og Handelsretten i 1.
instans), der træffer afgørelse om tvangslicens, herunder fastsætter veder-
lagets størrelse og øvrige vilkår for tvangslicensen. Bestemmelsen svarer
til patentlovens § 50 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag er fremsat som en forordning og vil derfor være
umiddelbart gældende ret med bindende virkning.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget indebærer en række nye opgaver for toldmyndighederne. Det er
ikke muligt at vurdere de specifikke økonomiske konsekvenser heraf, idet
det afhænger af, i hvilket omfang en EU-tvangslicens måtte blive aktiveret.
Udarbejdelsen af interne processer hos Toldstyrelsen vurderes umiddelbart
at kræve mindre omkostninger. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter
som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksi-
sterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
De administrative omkostninger ved indførelsen af fælles forhandling på
EU-plan forventes at forblive uændrede eller falde, da den samme indsats
ville blive delt mellem flere lande.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne få positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser ved at mindske effekterne af kriser på det indre marked. Under kriser
kan forslaget komme samfundet og virksomheder til gavn, idet forslaget
bidrager til at sikre den fortsatte fri bevægelighed af kriserelevante produk-
ter i EU.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet
virksomheder, hvis aktiviteter vedrører kriserelevante varer, kan opleve
større forsyningssikkerhed under kriser.
10
Kommissionen vurderer, at forslaget vil mindske omkostningerne ved at
deltage i forhandlingerne om tvangslicenser med ca. 75 % til 80 %. Det er
ikke muligt at angive den nøjagtige værdi af omkostningsbesparelserne, da
forhandlingerne vil forekomme relativt sjældent.
Forslaget kan medføre negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. For-
slaget øger muligheden for, at en virksomhed kan blive underlagt en
tvangslicens, hvilket kan have økonomiske konsekvenser dels i form af ef-
terlevelsesomkostninger og dels som følge af, at patentet mister værdi. Det
er ikke muligt at angive den nærmere erhvervsøkonomiske konsekvens
heraf, idet det ikke vides, hvilken type og omfang en fremtidig krise vil
antage, og i hvilket omfang en EU-tvangslicens vil blive aktiveret.
Dertil er det vurderingen, at forslaget medfører administrative konsekven-
ser for dansk erhvervsliv. De administrative omkostninger består bl.a. af
krav til licenstageren i form af mærkning af emballage og særlig etikette-
ring af kriserelevante produkter, der fremstilles under EU-tvangslicensen.
Der stilles bl.a. krav til at de produkter, der er fremstillet i henhold til EU-
tvangslicensen, gennem særlig etikettering eller mærkning, klart identifi-
ceres som værende fremstillet og markedsført i henhold til forordningen.
Ligeledes kræves det bl.a. at der på emballagen til produkter, der er frem-
stillet i henhold til EU-tvangslicensen, og enhver dertil knyttet mærkning
eller folder, klart fremgår at produkterne udelukkende er til distribution i
Unionen og ikke må eksporteres. Ydermere skal licenstagerne inden mar-
kedsføring af produkter fremstillet i henhold til EU-tvangslicensen, stille
specifikke oplysninger om produktet til rådighed på et websted, herunder
bl.a. mængden af produkter samt hvor disse fremstilles. Hvilke danske
virksomheder der i givet fald vil blive omfattet, er afhængig af den kon-
krete anvendelse af instrumentet og den pågældende krise- eller nødsitua-
tion. Hertil bemærkes, at en EU-tvangslicens kun vil blive anvendt under
større kriser, der påvirker EU på tværs af landegrænser, som en sidste ud-
vej, og instrumentet forventes derfor kun at blive anvendt i meget få til-
fælde.
Hvis Kommissionen finder, at betingelserne for en EU-tvangslicens er op-
fyldt, udsteder den tvangslicensen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt,
hvorfor de administrative konsekvenser ikke kan kvantificeres på nuvæ-
rende tidspunkt. Ydermere kan en vurdering af de administrative konse-
kvenser ikke ske for nuværende, da det ikke vides hvilken type og omfang
en eventuel fremtidig krise vil antage. En nærmere vurdering vil derfor
blive foretaget i forbindelse med den eventuelle udstedelse af gennemfø-
relsesretsakter.
Øvrige konsekvenser
Sundhedsmæssige konsekvenser
11
Forslaget vurderes at kunne have positive konsekvenser for folkesundhe-
den i tilfælde af folkesundhedsmæssige kriser med grænseoverskridende
dimension, hvis det modsat tidligere kriser viser sig, at patenter er en hin-
dring.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne have positive konsekvenser for miljøet i til-
fælde af miljøkriser med grænseoverskridende dimension, hvis det viser
sig at patenter er en hindring.
Konsekvenser for udviklingslandene
Forslaget vurderes at kunne have positive konsekvenser for folkesundhe-
den i udviklingslande med manglende produktionskapacitet i tilfælde af
folkesundhedsmæssige kriser i pågældende land.
8. Høring
Forslaget blev den 12. maj 2023 sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-
kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og øvrige interessenter med
frist den 23. juni 2023.
Der er modtaget høringssvar fra Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Dansk
Erhverv (DE), samt AU Forskning ved Aarhus Universitet (AU).
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
Lægemiddelindustriforeningen anfører at forslaget er stærkt bekymrende,
især fordi patenter netop gjorde det muligt for lægemiddelindustrien at re-
agere hurtigt på COVID-19 og lagde fundamentet for det samarbejde og
de partnerskaber, der var nødvendige for at besejre virussen og afslutte
pandemien. Der ligger implicit i dette forslag en stiltiende anerkendelse af,
at patenter var en barriere under pandemien – det var de ikke. Samlet set
indeholder EU's foreslåede tvangslicensramme mange uklarheder, som gi-
ver anledning til en lang række bekymringer med hensyn til den endelige
implementering af bestemmelserne og de formål, den kan anvendes til.
Øgede muligheder for udstedelse af tvangslicenser på verdens næststørste
marked vil uundgåeligt reducere incitamenterne til at lave de F&U-inve-
steringer i Europa, som gavner hele verden. Det er Lifs klare vurdering, at
den nuværende ramme for udstedelse af tvangslinser på EU- og medlems-
statsniveau er fuldt ud tilstrækkelig, og hvis det uanset ovenstående stadig
vurderes nødvendigt at gå videre med Kommissionens forslag, så er det
nuværende udkast til lovgivningen så problematisk, at det bør trækkes til-
bage og revideres – også for at sikre overensstemmelse med den eksiste-
rende EU-regulering på området.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er kritiske over for EU-Kommissionens forslag til forord-
ning om udstedelse af tvangslicens med henblik på krisestyring.
12
Immaterielle rettigheder, herunder patenter, er essentielle og nødvendige
for beskyttelse og fremme af innovation til gavn for almenheden. Patenter
er ikke en hindring for en effektiv løsning af krisesituationer, og som det
eksempelvis blev gjort klart under Covid-19-pandemien, så er den eksiste-
rende patentlovgivning tilstrækkelig til håndtering af krisesituationer via
de regelsæt som eksisterer på internationalt og europæisk-niveau. EU-
Kommissionens forslag er egnet til at svække patentsystemet, og dermed
hæmme incitamentet for innovation til stor skade for funktionen af det in-
dre marked og EU’s konkurrenceevne. Dansk Erhverv frygter, at den på-
gældende forordning vil kunne øge investorusikkerheden i EU, og samti-
digt skade rammevilkårene for de europæiske fremstillingsvirksomheder,
hvorfor det pågældende forslag i sidste ende kan ende med at svække med-
lemslandenes modstandsdygtighed over for globale kriser i strid med det
egentlige formål.
Dansk Erhvervs anbefaling vedrørende EU-Kommissionens forslag er der-
for, at forslaget enten skal forkastes helt, eller, at det som minimum skal
underlægges en komplet revision, da det pågældende forslag indeholder en
række problematiske uklarheder.
AU Forskning ved Aarhus Universitet
AU Forskning ved Aarhus Universitet anfører, at der i præamblen pkt. 27
og Artikel 9, stk. 4 fremgår, at såfremt en patentansøgning ikke medfører
en efterfølgende udstedelse af patent, skal rettighedshaver (altså licensgi-
ver) tilbagebetale den betaling vedkommende licensgiver har fået som
følge af tvangslicensen.
Men dette vil medføre, at en licenstager tjener penge på, at et patent ikke
udstedes, hvilket må være en uhensigtsmæssig konsekvens af bestemmel-
sen. At et patent ikke udstedes medfører ikke i sig selv, at fordelen for li-
censtager ikke har været til stede i den mellemliggende periode. I stedet
foreslås det, at konsekvensen bliver, at tvangslicensen falder, og der ikke
er yderligere økonomisk mellemværende udover det, licenstager måtte-
skylde som følge af en rest i sit produktionsapparat der er fremkommet på
baggrund af tvangslicensen. Med andre ord, som en almindelig licensaf-
tale der ikke er en tvangslicens.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det kommende spanske EU-formandskab har valgt at prioritere forhand-
linger om de to andre områder af EU’s patentpakke, hhv. om supplerende
beskyttelsescertifikater og enhedscertifikat og om standardessentielle pa-
tenter. Det har derfor været sparsomt med konkrete oplysninger om andre
medlemsstaters holdninger til forslaget om tvangslicens.
13
Det er på det grundlag regeringens generelle forventning på nuværende
tidspunkt, at øvrige medlemsstater generelt vil have en række opmærksom-
hedspunkter og bekymringer til forslaget, herunder til rækkevidden af
Kommissionens beføjelser, men at de, set i lyset af covid-19-krisen og ad-
gang til vacciner, samt følgerne af Ruslands aggression mod Ukraine, ikke
vil modsætte sig forslaget og det overordnede formål om at styrke EU’s
krisestyring og sikring af adgang til kritiske kriserelevante produkter. Det
er forventningen, at en række andre medlemsstater vil have ønske om at
arbejde en del med forslaget, herunder for at afklare uklarheder i forslaget
og for at sikre en større grad af medindflydelse på evt. brug af tvangslicens.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter ambitionen om at styrke EU's krisehåndtering og sikre
adgang til kritiske produkter under en krise på det indre marked samt i ud-
viklingslande med folkesundhedsproblemer.
Regeringen finder dog, at et stærkt og forudsigeligt system for IP-rettighe-
der er en helt grundlæggende forudsætning for virksomhedernes incita-
ment til at investere i forskning, udvikling og produktion af nye innovative
produkter inden for EU, hvilket er nødvendigt for styrke modstandsdygtig-
heden over for kriser.
Regeringen anerkender tvangslicens som et legitimt værktøj i tilfælde af
en krise, men finder at tvangslicens alene skal anvendes som en sidste ud-
vej. Regeringen bemærker hertil, at patentsystemet ikke udgjorde en hin-
dring for en effektiv løsning af covid-19-krisen. Erfaringerne fra covid-19-
pandemien viser, at frivillige aftaler var et effektivt redskab til hurtig frem-
stilling og udbredelse af patenterede produkter. Regeringen anser retssik-
kerhed som afgørende for rettighedshavers villighed til at indgå frivillige
aftaler.
Regeringen er derfor forbeholden over for indførelsen af et nyt tvangsli-
censinstrument, der kan risikere at undergrave incitamenter til at indgå fri-
villige aftaler, skabe juridisk usikkerhed og dermed begrænse investeringer
og konkurrence på det danske og europæiske marked.
Såfremt der indføres et nyt tvangslicensinstrument, er det vigtigt for rege-
ringen at sikre, at forslagets foranstaltninger alene benyttes, når det er
strengt nødvendigt og proportionelt i en given krise- eller nødsituation, så-
ledes at virksomhederne ikke udsættes for unødige krav og mindre retssik-
kerhed. I forlængelse heraf anser regeringen det for væsentligt, at patent-
indehaver kompenseres proportionelt.
Herudover ser regeringen generelt et behov for større klarhed og afgræns-
ning i forslaget, herunder særligt i forhold til centrale begreber og definiti-
14
oner samt økonomiske konsekvenser, idet regeringens endelige stillingta-
gen afventer en nærmere vurdering af de statsfinansielle, samfunds- og er-
hvervsøkonomiske konsekvenser. Der er også behov for afklaring af kob-
lingen til de eksisterende kriseinstrumenter, processen for udstedelse af
tvangslicens, Kommissionens beføjelser, samt toldmyndighedernes opga-
ver. For så vidt angår processen, finder regeringen det vigtigt med større
klarhed omkring sammensætning af det rådgivende organ, udvælgelse af
licenstager, forholdet mellem rettighedshaver og licenstager, samt indhol-
det af eventuelle yderligere foranstaltninger.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at aktivering af forslaget og anven-
delse af tvangslicens sker på baggrund af på forhånd fastsatte kriterier, fyl-
destgørende dokumentation og en transparent proces, hvor medlemsstater
og berørte virksomheder inddrages rettidigt. Dette er vigtigt for regeringen
for at sikre fornøden proportionalitet mellem anvendelsen af tvangslicens
og den konkrete situation.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.