Høringssvar fra Det Etiske Råd over udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)

Side 1 / 5
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven (Mulighed for forudgående fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop)
Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring, der vedrører aftale om
udmøntning af midlerne afsat til `Det gode ældreliv´ af den 18. december 2020.
Aftalen er senere justeret og konkretiseret i februar 2022.
Der har pågået et løbende arbejde med løsninger på området, og Det Etiske Råd
har, sammen med øvrige aktører med interesse for området, benyttet sig af de
muligheder, der har været, for at bidrage med input, betragtninger og etiske
overvejelser, i de forskellige sammenhænge. Rådet har således løbende vendt
nogle problematikker i forlængelse af arbejdet, og høringssvaret er ikke en
individuel medlemspositionering, men beror på de overvejelser, der er
fremkommet i de løbende snakke.
Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi
lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop
ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed
til døden, hvis ingen forsøger at genoplive én. Nogle gange kan vi bringe livet
tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde og taknemmelighed for den der
blev genoplivet. Men det er også hændt, at der har været situationer hvor
sundhedsprofessionelle har været tvunget til at iværksætte genoplivningsforsøg
på ældre alment alderdomssvækkede mennesker, som ellers udtrykkeligt har
givet udtryk for ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om af et hjertestop,
og en sådan handling kan forekomme både uværdig og uetisk.
Det gælder for den nuværende retstilstand, at alle raske personer, som
udgangspunkt vil blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Videre at det
kun er habile borgere, der befinder sig i en aktuel sygdomssituation, eller som
Dato: 30. juni 2023
Sagsnr.: 2308510
Dok.nr.: 2740025
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmen 10-12, 1216 København K
Til: Sum@sum.dk
Kopi: csk@sum.dk, adt@sum.dk, sagl@sum.dk
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 27
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2022-23 (2. samling)
Side 2 / 5
har oprettet et behandlingstestamente, som på forhånd kan tilkendegive et
ønske om, at der ikke foretages genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.
Det betyder, at der er aktuelt et vakuum for fx de habile ældre mennesker, som
ikke befinder sig i en aktuel sygdomssituation, men dog er alment
alderdomssvækkede og ”mætte af dage”. De som har et ønske om at dø
naturligt, når kroppen siger stop, og ikke ønsker de eventuelle komplikationer og
gener, der risikerer at opstå, hvis de bliver genoplivet i tilfælde af hjertestop i en
sen alder, de som har givet udtryk for, at når dagen kommer hvor hjertet stopper
med slå, så ønsker de, at vi lader dem dø i fred. Her finder rådet, at det er uetisk
at trodse dette og alligevel starte genoplivning.
Det Etiske Råd er opmærksom på, at vejledningen på området tidligere har
indeholdt ordlyden almen alderdomssvækkelse, som beroede på en lægefaglig
vurdering, mens den nuværende vejledning og retstilstand er foruden. Dette
vakuum bør behandles.
Det følger af lovudkastets indledning, at formålet med aftalen er, at give alle
ældre borgere mulighed for en værdig afslutning på livet, herunder at respektere
den enkelte borgers livssyn og personlige ønsker, såsom et eventuelt ønske om
at fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop.
Rådet finder derfor overordnet set, at der er tale om en forbedring af den
nuværende retstilstand derved, at det kan blive en mulighed at registrere et
ønske om at frasige sig genoplivningsforsøg i tilfælde af hjertestop.
Et skøn eller objektivt krav:
Selvom det kan være vanskeligt, at beskrive hvilke almene eller generelle træk
ved en situation, der ville berettige, at nogle mennesker skal have mulighed for
at undgå forsøg på genoplivning, så er det nødvendigt, hvis man ønsker klarhed
herom i loven. Man kan også lade lægen foretage den sundhedsfaglige vurdering
af fx hvornår man er alment alderdomssvækket eller som i det foreslåede lade
det bero på objektive kriterier.
Det Etiske Råd er på det rene med, at det politiske ønske har været at lave en
model med objektive kriterier, for hvornår borgerrettigheden kan indtræde – i
form at et alderskriterium, så lægen ikke er involveret. Det fremgår, at
alderskravet er let at forstå for borgerne, og at det samtidig vil sikre lighed for
alle borgere - vel at mærke fra 60 år. Rådet er opmærksom på, at en sådan
model også kan forekomme lettest at håndtere juridisk.
Side 3 / 5
Men rådet mener også, at det ville være muligt at finde håndterbare løsninger,
som knytter an til et sundhedsfaglig skøn.
Digital løsning:
Det Etiske Råd støtter arbejdet med det digitale centrale register, der skal
understøtte retstilstanden, så sundhedspersonalet får hurtig og nem adgang til
oplysningerne i tilfælde af hjertestop, og så borgerens ønsker kan registreres og
fortrydes på en sikker og pålidelig måde, der slår igennem i hele
sundhedsvæsenet (personale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere,
sygehuspersonale, sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktiserende
læger).
Rådet finder det også væsentligt og godt, at det skaber større sikkerhed for
sundhedsprofessionelle, som i højere grad kan efterleve borgernes ønsker, når
de hurtigt kan få kendskab hertil og uden at frygte for, om de lever op til deres
faglige forpligtelser og ikke handler i strid med autorisationslovens § 17 om
omhu og samvittighedsfuldhed, § 42 stk. 1 om hjælpepligt eller straffelovens §
250 og § 253 om ansvar for passivitet og hjælpepligt.
Alderskriteriet
Det Etiske Råd har haft en overvejende undren, i forhold til at aldersgrænsen på
60 år som virker vilkårlig, trods lovudkastet anfører, at grænsen skal være i
nærheden af en alder, hvor borgeren ”kan anses for at være ældre”, at en
aldersgrænse på 60 år frem for 70 år udgør en ”bredere rettighed for borgerne”,
som vil ”medføre væsentlig mindre risiko for, at den enkelte borger, f.eks. som
følge af demens, er nået at blevet inhabil”.
Rådet gør opmærksom på det uheldige i, at ikke alle i den tænkte målgruppe har
rundet 60 årsalderen og derfor vil stå udenfor rettigheden, mens andre der
omvendt ikke var tænkt som en del af målgruppen, vil kunne anvende
registreringsretten til andet af det tiltænkte.
Samråd med læge eller borgerrettighed
Det Etiske Råds overvejelser har omhandlet, hvilket afsæt man bør have for at
drøfte den foreslåede fravalgsmulighed. Bør problemstillingen behandles som
rettighed, eller er problemstillingen rettelig forbundet med den sundhedsfaglige
vejledning (samtale) og vurdering (habilitet)? Det er to forskellige afsæt for
drøftelserne og dermed også for løsningerne.
Side 4 / 5
Det fremgår i høringsmaterialet, at der er politisk enighed om, at det er en
rettighedsdiskussion, som alene skal være betinget af borgerens alder og
habilitet og uden krav om forudgående dialog med fx læge eller pårørende.
Samråd med læge og habilitet
Et flertal blandt rådets medlemmer mener dog fortsat, at det ville være
hensigtsmæssigt, hvis man forud for en sådan stillingtagen og registrering skulle
konsultere egen læge eller tilsvarende. Dels for at sikre habilitet og dels for at
tage udgangspunkt i borgerens forståelse af valget og sundhedslovens § 15 om
informeret samtykke.
Den foreslåede ordning stiller hverken krav om at en myndighed har foretaget
en vurdering af habilitet eller om samråd med læge eller tilsvarende forud for
registrering. Pårørende kan heller ikke kan modsætte sig. Betydningen heraf er,
at borgere der ikke har den lovmæssige ret, alligevel kan lade sig registrere, til
trods for at de ikke er habile i registreringsøjeblikket.
Det kan rådet godt bekymre sig om. Særligt i forhold til de borgere, der befinder
sig i en særlig psykisk sårbar situation, hvor de måske kortvarigt tvivler på livet
og kan finde på at forcere en ulykke – fravalget gælder også for hjertestop i
ulykkestilfælde
Habile borgere, som forslaget gælder, skal i lovens forstand forstås som borgere
der er i stand til at varetage deres helbredsforhold, kan udøve deres
selvbestemmelsesret i konkrete situationer, kan forstå konsekvenserne af deres
beslutninger, og dermed kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag
m.v. Men det bringer systemet i en anden form for usikkerhed, om hvad det vil
sige, at ”man ikke er i stand til at varetage sine helbredsforhold” eller ikke kan
”forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v.” Der vil således
også/alligevel skulle foretages en sundhedsfaglig vurdering her.
Det fremgår videre af § 25 a stk. 4, at ”ønsket er bindende for sundhedspersonen,
medmindre denne har kendskab til, at registreringen er foretaget på et tidspunkt,
hvor borgeren utvivlsomt ikke var i stand til at varetage sine helbredsforhold.”
Registreringstidspunktet, som er afgørende for vurderingen, skal således gøres
tilgængelig for sundhedspersonerne, hvis bestemmelsen skal være virksom i
hjertestop-situationen. Hvis man foretog en sundhedsfaglig vejledning og
vurdering forud for et registreringsønske, ville man være ude over de
usikkerheder, der knytter an til at foretage vurderinger om, hvorvidt en borger
har været habil på et tidligere tidspunkt – på registreringstidspunktet.
Side 5 / 5
Forsinket i ikrafttrædelse
Med den senere justerede og konkretiserede aftale `Det gode ældreliv´ af
februar 2022, følger det at fravalget vil træde i kraft syv kalenderdage efter, at
borgeren har registreret sit fravalg. Det følger videre, at et fravalg til enhver tid
kan fortrydes af borgeren. Det Etiske Råd støtter betænkningstiden og den
forsinkede ikrafttrædelse i § 25 a stk. 2.
På vegne af Det Etiske Råd
Leif Vestergaard Pedersen
Formand for Det Etiske Råd