Statsministeriets skriftlige afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27.06.14

STATSMINISTERIET
Dato: 30. juni 2014
J.nr.:
Skriftlig afrapportering til Folketingets Europaudvalg og Udenrigspolitisk Nævn
fra Det Europæiske Råd i Ypres og Bruxelles den 26.-27. juni 2014
Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014. Mødet blev
indledt i Ypres med en højtideligholdelse af hundredåret for begyndelsen på Første
Verdenskrig. Resultatet af drøftelsen om de væsentligste emner fremgår nedenfor.
EU’s prioriteter for de kommende fem år
I forbindelse med nomineringen af kandidaten til posten som kommissionsformand
vedtog Det Europæiske Råd strategiske prioriteter for de kommende fem år. Det
Europæiske Råd opfordrede EU's institutioner og medlemsstaterne til at gennemføre
prioriteterne fuldt ud i deres arbejde.
Der var enighed om, at EU i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet skal rette sin indsats mod de områder, hvor den gør en reel
forskel. EU bør afholde sig fra at iværksætte tiltag, hvis medlemsstaterne bedre kan nå
de samme mål. Der var enighed om fordelen ved større inddragelse af nationale
parlamenter. Desuden var der enighed om, at der bør sikres konkrete resultater på fem
områder:
For det første skal vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne fremmes. Under
drøftelserne om dette element var der særlig fokus på Stabilitets- og Vækstpagten.
Som resultat af drøftelserne fastslår prioriteterne, at Stabilitets- og Vækstpagten skal
respekteres, og at der skal gøres bedst mulig brug af den fleksibilitet, der er indbygget
i den eksisterende pagts regler. Derudover fastslås bl.a. betydningen af det indre
marked samt bilaterale handelsaftaler. Endelig var der enighed om behovet for fortsat
styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union med respekt for det indre markeds
integritet samt fastholdelse af gennemsigtigheden og åbenheden over for EU-lande
uden for euroområdet.
For det andet bør EU forsvare borgernes interesser samt respektere deres identitet og
tilhørsforhold. Under drøftelserne var der bl.a. på dansk foranledning særlig fokus på
spørgsmålet om velfærdssystemer og fri bevægelighed. Der var enighed om, at
medlemsstaterne er ansvarlige for deres velfærdssystemer, at retten til fri
bevægelighed skal beskyttes mod svig og misbrug, samt at skatteunddragelse skal
bekæmpes.
For det tredje bør EU arbejde hen imod en energiunion med en fremadrettet
klimapolitik. Målet er at sikre prismæssig overkommelig, sikker og bæredygtig energi.
Det fastslås, at energieffektivitet i den forbindelse har afgørende betydning.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 241
Offentligt
2
For det fjerde er der behov for fælles handling med henblik på at styrke området for
retlige og indre anliggender med fuld respekt for de grundlæggende rettigheder og
retsstatsprincippet. Det gælder bl.a. bedre forvaltning af migration, forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme samt forbedring af det retlige samarbejde
mellem medlemsstaterne.
For det femte skal EU’s globale rolle styrkes, bl.a. gennem forbedret sammenhæng
mellem de vigtigste områder af EU’s optræden udadtil, en stærk indsats i naboskabet
samt inddragelse af EU’s transatlantiske partnere.
Valg af kommissionsformand og institutionelle spørgsmål
Det Europæiske Råd traf beslutning om at foreslå Europa-Parlamentet Jean-Claude
Juncker som kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.
Beslutningen blev truffet ved afstemning, hvor to medlemsstater (Storbritannien og
Ungarn) stemte imod, mens øvrige medlemsstater stemte for.
I den forbindelse gav Storbritannien udtryk for visse betænkeligheder med hensyn til
den fremtidige udvikling af EU. Der var enighed om, at betænkelighederne skal tages
op, og Det Europæiske Råd noterede sig, at begrebet ”en stadig snævrere Union” åbner
mulighed for forskellige veje til integration for forskellige lande, så de, der ønsker at
uddybe integrationen, kan fortsætte fremad, samtidig med at ønsket hos dem, der ikke
ønsker en yderligere uddybning, respekteres.
På baggrund af forløbet var der desuden enighed om, at Det Europæiske Råd skal
drøfte den fremtidige proces i forbindelse med udnævnelse af formanden for Europa-
Kommissionen, når den nye kommissionsformand er indsat.
Endelig var der enighed om at give formanden for Det Europæiske Råd mandat til at
foretage konsultationer med henblik på øvrige topposter. Der afholdes et
ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 16. juli, hvor der ventes truffet
beslutning om topposterne.
Retlige og indre anliggender
Det Europæiske Råd opnåede enighed om strategiske retningslinjer for udviklingen på
området for retlige og indre anliggender. Fokus i retningslinjerne ligger på at skabe
bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker samt at sikre
implementering, konsolidering og styrkelse af det praktiske samarbejde.
Klima og energi
Det Europæiske Råd gjorde status på arbejdet frem mod at træffe en endelig beslutning
om EU’s klima- og energipolitiske mål for 2030 på Det Europæiske Råd i oktober og
havde desuden en indledende drøftelse af Kommissionens meddelelse om
energisikkerhed. På trods af forsøg på at udvande teksten om klimamål, lykkedes det,
bl.a. ved en indsats fra dansk side, at fastholde konklusionsteksten stort set uændret.
Det blev bekræftet, at EU’s CO2-reduktionsmål for 2030 vil være i fuld
overensstemmelse med EU’s ambitiøse CO2-reduktionsmål for 2050. Kommissionen
3
blev samtidig opfordret til senest i juli at fremlægge sin evaluering af
energieffektivitetsdirektivet og stille forslag til, hvordan energieffektivitet kan bidrage
til 2030-rammen. Det Europæiske Råd traf beslutning om igangsættelsen af en række
kortsigtede og presserende tiltag med henblik på at styrke EU’s energisikkerhed forud
for den kommende vinter. Det drejer sig bl.a. om at gennemføre risikovurderinger af
forsyningsafbrydelser og på den baggrund styrke de eksisterende nød- og
solidaritetsmekanismer. Rådet vil frem mod oktober skulle analysere yderligere
foranstaltninger til at øge EU’s energisikkerhed på mellemlang til lang sigt, herunder
det sammenkoblingsmål, som Kommissionen har foreslået. Det Europæiske Råd vil på
den baggrund i oktober skulle træffe endelig afgørelse om 2030-mål for klima- og
energipolitikken, såvel som yderligere foranstaltninger til at øge EU’s energisikkerhed
og specifikke sammenkoblingsmål for 2030.
Det Europæiske Semester og målrettet regulering
Det Europæiske Råd godkendte generelt de landespecifikke anbefalinger til
medlemslandene og afsluttede dermed det europæiske semester for 2014. Det blev
anerkendt, at EU’s indsats for at komme ud af krisen begynder at bære frugt, men at
der stadig er væsentlige udfordringer i forhold til bl.a. arbejdsløshed, særligt for de
unge, lav vækst og en vedvarende høj gæld. Det Europæiske Råd lagde i den
forbindelse særlig vægt på strukturreformer, der skal øge væksten og forbedre de
offentlige budgetter. Samtidig skal der gøres god brug af den fleksibilitet, der er
indbygget i de eksisterende regler i Stabilitets- og Vækstpagten.
Det Europæiske Råd opfordrede endvidere Kommissionen, de andre EU-institutioner
og medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af programmet for målrettet og
effektiv regulering (Refit) på en ambitiøs måde under hensyntagen til forbruger- og
arbejdstagerbeskyttelse samt sundheds- og miljøspørgsmål.
Ukraine
Det Europæiske Råd undertegnede fredag den 27. juni de fulde associerings- og
frihandelsaftaler med Georgien, Moldova og Ukraine. Forud for stats- og
regeringschefernes drøftelse af situationen i Ukraine, holdt præsident Porosjenko et
kort indlæg, hvor han takkede for EU’s støtte og understregede vigtigheden af
undertegnelsen af aftalen med EU. Samtidig opfordrede han stats- og
regeringscheferne til at sende et stærkt signal om, at fredsplanen og våbenhvilen måtte
respekteres.
Det Europæiske Råd udtrykte sin støtte til præsident Porosjenkos fredsplan og
våbenhvile, og opfordrede alle parter til at forpligte sig til at gennemføre fredsplanen
og fastholde ophøret af militære aktiviteter. Samtidig opfordredes Rusland til at gøre
aktivt brug af sin indflydelse over for de ulovlige væbnede grupper og til at standse
strømmen af våben og militante ind over grænsen til Ukraine.
Det Europæiske Råd slog fast, at der måtte iværksættes yderligere målrettede
sanktioner, hvis ikke der senest mandag den 30. juni var taget følgende fire skridt:
4
 Aftale om en kontrolmekanisme, som overvåges af OSCE, med henblik på
våbenhvilen og den effektive grænsekontrol;
 Tilbagegivelse af de tre grænsekontrolsteder til de ukrainske myndigheder
(Izvarino, Dolzhanskiy og Krasnopartizansk);
 Frigivelse af gidsler og alle OSCE-observatører;
 Indledning af substansforhandlinger om gennemførelse af præsident
Porosjenkos fredsplan.
Der afholdes et møde i Coreper tirsdag den 1. juli med henblik på at vurdere
fremskridtene i henhold til de fire ovenstående krav.
Endelig understregede Det Europæiske Råd, at det er rede til når som helst at samles
igen med henblik på eventuelt at træffe beslutning om yderligere og omfattende
sanktioner.
* * *
Der henvises i øvrigt til konklusionerne fra mødet.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Journalnummer Kontor
1 2014-5614 EUK 04. juli 2014
SKRIFTLIG AFRAPPORTERING
Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd den 26.-
27. juli 2014
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Statsministeriets skriftlige afrapportering fra mødet i Det Europæiske
Råd den 26.- 27. juli 2013.
Martin Lidegaard
Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 241
Offentligt